s.8 En elev eller lærling er jo ikke kun et par ekstra hænder, men derimod en ressource og et frisk pust ude<strong>fra</strong>.” Foto: Pressefoto
syNspUNkt stEfaN birkEbjErg aNdErsEN praktikpladsEr – Et fællEs aNsvar Af Stefan Birkebjerg Andersen, adm. direktør i By- og Kulturforvaltningen, Odense kommune Kvalificeret arbejdskraft er forudsætningen for vækst. Viden og vækst hænger uløseligt sammen, ligesom der også er en klar sammenhæng mellem kvalificeret arbejdskraft og praktikpladser. Vækst og viden er vejen <strong>til</strong> en lysere fremtid, og vi er derfor afhængige af oms<strong>til</strong>lingsparate virksomheder med kvalificeret arbejdskraft, og dermed også gode praktikpladser, uddannelser og efteruddannelsesmuligheder. Gode <strong>til</strong>tag er sat i søen for at løse den aktuelle mangel på praktikpladser – senest korte, fleksible uddannelsesaftaler, ny mesterlære og en økonomisk incitamentsstruktur. Der er heller ingen tvivl om, at regionens virksomheder har fokus på at rekruttere fremtidens medarbejdere. Så det er ikke fordi, de ikke findes – praktikpladserne. Der er bare ikke nok af dem. Så hvordan løfter vi den opgave at skabe flere praktikpladser <strong>til</strong> fælles glæde og gavn? Slår man op i forslagene <strong>til</strong> Region Syddanmarks udviklingsplan for 2012-2015, kan man se, at regionens udfordringer er mange: lav vækst, lav produktivitet, hjerneflugt og færre hænder. Til gengæld nævnes for eksempel videndeling, uddannelse, mobilitet, oplevelser og ikke mindst radikal nytænkning som løftestænger. Der er dermed mange haner, vi kan og skal dreje på for at klare vores udfordringer, herunder også manglen på praktikpladser. Nogle af disse haner har kommunerne mulighed for at være med <strong>til</strong> at dreje på, mens <strong>til</strong>tag som f.eks. organisering af udlandspraktik, talentpleje og mentor-ordninger bedst løftes i et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet. Erhvervslivet har en interesse i og et medansvar for at uddanne en kvalificeret arbejdsstyrke. For netop praktikpladser, videndeling og uddannelseskvaliteten styrker i sidste ende virksomhederne i den globale konkurrence. Naturligvis er antallet af praktikpladser også konjunkturafhængigt. Da 400 DI-virksomheder i 2009 blev interviewet om, hvorfor de forventede at have færre lærlinge, svarede knap 90 pct. ”på grund af færre ordrer”. Det er <strong>til</strong> at forstå. Rationalet hos disse virksomheder er, at når de ikke har noget at lave, har de heller ikke noget at sætte elever og lærlinge <strong>til</strong>, og så kan de ikke bidrage <strong>til</strong> at uddanne helt så mange unge. Jeg anbefaler dog virksomhederne – offentlige som private – at vise økonomisk mod og påtage sig at medvirke <strong>til</strong>, at de unge mennesker uddannes. For vi får uden tvivl brug for den veluddannede arbejdskraft, når konjunkturerne vender, og Danmarks demografiske situation om få år fører <strong>til</strong> for få i den arbejdsduelige alder. Der kan være mange måder at lære <strong>fra</strong> sig på, og her kan radikal nytænkning og videndeling være en øjenåbner. En elev eller lærling er jo ikke kun et par ekstra hænder, men derimod en ressource og et frisk pust ude<strong>fra</strong>. Et bud på, hvordan man kunne øge antallet af praktikpladser, er bl.a. en smidiggørelse af samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv ved hjælp af en én-indgang-løsning. I Odense har vi eksempelvis haft succes med etableringen af ErhvervsKontakten, som er erhvervslivets indgang <strong>til</strong> det offentlige. Her holder vi virksomhederne i hånden på vejen rundt <strong>til</strong> relevante myndigheder. Støtten gør hele forskellen, og jeg ser ingen grund <strong>til</strong>, at modellen ikke kan kopieres af uddannelsesinstitutionerne. Et andet bud er en revitalisering af det fynske praktikpladsambassadørkorps – et initiativ som modtog stor ros i 2010. Og endelig ser jeg et uforløst potentiale i både virksomheder, som ikke automatisk har genbesat deres praktikpladser, og virksomheder, som endnu ikke er godkendt <strong>til</strong> at oprette praktikpladser. For skal vi for alvor vende situationen, kræver det mere, end vi gør i dag. Og med ’vi’ mener jeg uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet og kommunerne, for det er et fælles ansvar, på samme måde som det er den unges ansvar at få det bedste ud af sin uddannelse og praktiktid. Det er ikke svært at fores<strong>til</strong>le sig, hvor nedslående det må være at søge forgæves efter en praktikplads, trods vilje og mod på at teste sine færdigheder uden for uddannelsesstedet. Derfor er det også mere end ærgerligt, at det er den virkelighed, alt for mange unge møder i dag, for de er udmærket klar over, at erhvervserfaring er nøglen <strong>til</strong> job og udvikling. Og vi har og får brug for dem – ligesom de har brug for os. Det er engang blevet sagt, at man bør have tre venner i sit liv: én, som går foran, og som man kan se op <strong>til</strong>; én, man kan følges med undervejs, og én, man baner vejen for, når man selv har klaret skærene. Og det er de venner, vi i fællesskab kan hjælpe vores unge mennesker med at få. stEfaN birkEbjErg aNdErsEN Adm. direktør, By- og Kulturforvaltningen i Odense kommune 50 år, bosat i Odense Cand.Phil. i samtidshistorie Tidligere vicekommunaldirektør og By- og udviklingsdirektør i Kolding Kommune s.9
Change language