ERHVERVS- OG MEDLEMSORIENTERING - Håndværksrådet

More documents

Recommendations

Info

8 Tidens gang med ”Urmageren fra Klokhuset” Den 6. november er det 15 år, siden Poul Engmose åbnede urmagerbutik og værksted i Gravensgade 18. Fra den første dag har der på døren stået ”Urmageren fra Klokhuset” som en hilsen til det sted, han blev udlært den 30. september for 40 år siden. Allerhelst ville Poul Engmose have været lokomotivfører, men så skulle han først være uddannet maskinarbejder, og det var han for klein til. Beretningen om Poul Engmoses 40 år som faglært urmager er også beretningen om et fags udvikling. Da han kom i lære, var urene – bortset fra de batteridrevne køkkenure – fjederoptrukne. Dengang var der næsten 30 urbutikker i Aalborg. I dag er ”Engmose Ure” en af de få tilbageværende, hvor indehaveren har svendeprøve som urmager. Den Danske Urmagerskole på EUC Ringsted er den eneste udbyder af uddannelsen inden for ”Danmarks allermindste håndværkerfag”. Det årlige antal svendeprøver ligger omkring en halv snes. Indtil for ca. 40 år siden var der stort set ingen skelnen mellem urmager- og optikerfaget, og i mange butikker var der en kombination af urmager og guldsmed. De glidende brancheovergange kan også læses af brancheforenings-navnet Danske Guldsmede og Urmagere, der blev skabt i 2003 som en sammenlægning af de to foreninger Danske Guldsmede og Urmagere og Dansk Urmager og Optiker Centralforening. Den skoletrætte urmagerlærling Da Poul Engmose gik i 8. klasse og havde opgivet drømmen om at blive lokomotivfører, fik han tilfældigt øje på urmagerfagets muligheder, og med telefonbogen som guide cyklede han rundt til samtlige Aalborgs urmagere for at høre, om de manglede en lærling. Frederik Sørensen i Klokhuse (nabo til Limpotten på Østeraagade) var en af de første på listen. Han ville måske godt have en lærling, men anbefalede den unge Engmose at tag hele turen rundt. Det gjorde han så, men vendte tilbage til Klokhuset. Frederik Sørensen ville først lige tale med Poul Engmoses far, og da både den samtale og en efterfølgende psykoteknisk prøve gav tilfredsstillende resultat, blev der skrevet lærekontrakt med tiltræden 1. januar 1964. Hjalmar Thomsen, som dengang var en værdsat skoledirektør i Aalborg, brød sig ikke om børn, der droppede deres skolegang, så han forlangte, at den ellers så skoletrætte Poul Engmose skulle færdiggøre 9. klasse. -Det gjorde jeg så. På aftenskole i løbet af sommeren 1964 og tog samtidig teknisk forberedelseseksamen. Det var hårdt. På arbejde i Klokhuset til kl. 17.30, derefter i skole kl. 18 og ofte først hjemme klokken 23, fortæller Poul Engmose. En del af uddannelsen var 4 ophold á 5 uger på urmagerskolen, der lå på Bülowsvej på Frederiksberg, inden den blev flyttet til Ringsted. Poul Engmoses første klasselærer var Otto Mortensen, der var værkstedsleder på bygningen af Jens Olesens verdensur og gjorde uret færdigt efter opfinderens død, så det kunne installeres på Københavns Rådhus i 1955. En pilfinger med småmekanik Som svend vendte Poul Engmose mange gange tilbage til urmagersko-
len. Det var en overenskomstsikret ret, at svendene med løn kunne tage på skolen to uger om året for at få opdateret deres viden. I dag varer uddannelsen fire år: et halvt års praktik eller ophold på indgangen erhvervsskoleindgangen ”Produktion og udvikling” og derefter 80 ugers skoleundervisning i Ringsted fordelt på syv perioder. -Hvorfor blev du urmager? - Jeg havde altid været en pilfinger med småmekanik. Som dreng havde jeg metal-legetøj, der kunne trækkes op, og det var spændende. Jeg havde bl.a. en bulldozer, der kunne trække en hel række af biler, men en dag gik den i stykker. Jeg kan huske, jeg sad en hel dag ved min fars slibesten og sleb på et stykke sengebundsfjeder, der endte med at blive en ny aksel til bulldozeren, så den kunne køre igen. Efter Klokhuset kom Poul Engmose som svend til den kombinerede urmager- og guldsmedeforretning på hjørnet af Boulevarden og Skipper Cle- ments Gade. Guldsmeden arbejdede mest i kælderen, og ”Urmageren fra Klokhuset” passede ur-delen. Da forretningen blev solgt i 1986, fortsatte Engmose yderligere syv år som svend, men da butikslokalet i Gravensgade blev ledigt, valgte han selvstændigheden. - Det er de ældre ure, der er den håndværksmæssige udfordring. Med de elektroniske ure er der mere tale om reservedelsudskiftning end om reparation, og ofte er det billigere for ejeren at få et helt nyt urværk sat i end at skifte en enkelt del ud. Ofte laver jeg på ældre ure reparationer, der egentligt ikke kan betale sig, fordi det vil være billigere at købe et helt nyt ur. Men der er ure, der har en særlig betydning for ejeren; ofte en arv. Så giver jeg et tilbud. En anden kundekategori til traditionelt urmagerhåndværk er unge mennesker med en fascination af fjedertrukket urværk i stedet for elektronik. Det er nostalgisk – også for mig, siger Poul Engmose. Urmager Poul Engmose sammen med datteren Tina, der også arbejder i forretningen af Poul Krabbe Løst og fast om tiden Ca. 3500 år før Kristi fødsel anvendte folk i Mellemøsten soluret til måling af tidens gang. Senere kom også sand- og vandure til. Det første mekaniske ur, drevet af lodder, blev produceret i 1300-tallet. Italieneren Bartolomeo Manfredi fremstillede i 1462 det første, kendte lommeur, og fra omkring 1500 bredte de fjederdrevne lommeure sig fra især Nürnberg. I 1656 blev det første penduldrevne ur vist i Holland. Den 18. juli 1755 blev Uhrmagerlauget i Kjøbenhavn dannet, efter at kong Frederik den Femte ”allernaadigst” havde givet urmagerne laugsartikler. Lauget eksisterer stadig. Den første egentlige lommeursfabrik, Larpent & Jürgensen, blev etableret i København i 1781. Videnskabsmanden H.C.Ørsted var i 1820 (samme år han opdagede og beskrev elektromagnetismen) medstifter af et selskab til urmagerfagets fremme på Bornholm. I Aalborgs byhistorie er der ikke meget at finde om tidligere tiders urmagere. Der er dog en beretning fra 1674: Uret på Nibe kirke var i uorden, og da der ikke var nogen urmager i byen, blev den lokale smed sat på opgaven. Den kunne han tilsyneladende ikke klare, for senere på året var det nødvendigt at tilkalde urmageren Christen Christensen Sejermager fra Aalborg. Han fik kirkeuret i gang og modtog for sin medvirken – incl. transportpenge – et beløb, der var næsten ti gange så stort som det, smeden havde fået. Det Danske Urmagermuseum findes i Den Gamle By i Århus. 9
Page 1 and 2: ERHVERVS- OG MEDLEMSORIENTERING NOV
Page 3 and 4: FORMANDEN HAR ORDET Kvalifi ceret a
Page 5 and 6: MEDLEMSARRANGEMENT Tid: Onsdag den
Page 7: ASE og Haandværkerforeningen indle
Page 11 and 12: Kommunal udbudspolitik brug vore
Page 13 and 14: Pensionen er sikker i en usikker ti
Page 15 and 16: Mange små virksomheder er usælgel

ERHVERVS- OG MEDLEMSORIENTERING - Håndværksrådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?