Download blad nr. 2-2007 som pdf - Dansk Beton

Big & Beautiful 

BETON 

STOR OG SMUK 

– Tema om markante betonbyggerier 

GRAFISK BETON 

– Udsmyk facaden med spændende motiver 

UNIKKE 

BETONKONSTRUKTIONER 

– Højteknologifonden støtter betonprojekt 

2 ♦ 2007 

MAJ 

24. ÅRGANG

10.000 sække 

eller ét tryk på 

en knap? 

Der behøver ikke følge et stort 

besvær med de store byggeopgaver. 

Med en mobilsilo med cement fra 

Aalborg Portland får du høj styrkecement 

leveret lige til døren. Det 

eneste du skal gøre, er at trykke på 

knappen. Ingen støv, ingen besvær 

og ingen ømme rygge. Klik ind på 

www.aalborg-portland.dk for 

yderligere information 

eller kontakt din 

lokale forhandler.

ISSN 0109-758X 

Nr. 2 · 24. årgang · Maj 2007 

www.danskbeton.dk 

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, 

august og november. 

Distribueret oplag: 6.000 

Dansk Beton har til formål at orientere om 

den betonteknologiske udvikling i Danmark, 

at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder 

samt at medvirke til, at beton 

anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk 

og miljømæssigt. 

Udgivere 

Dansk Beton 

Dansk Betonforening 

Redaktion 

Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) 

redaktionen@danskbeton.dk 

Dansk Beton, 

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby 

Tlf. 57 80 78 69 · Fax 57 80 78 65 

Produktion og administration 

Henrik Olsen 

ho@danskbeton.dk 

Tlf. 57 53 42 15 · Fax 57 53 42 12 

Prinfoparitas 


Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20 

Annoncer 

Media-People ApS 

Landskronagade 56B, 2100 København Ø 

Ole Bolvig Hansen 

annoncer@danskbeton.dk 

Tlf. 39 20 08 55 · Fax 39 20 08 65 

Abonnementspris 

Indland kr. 210,- excl. moms (4 numre) 

Udland kr. 260,- (4 numre) 

Løssalg kr. 65,00 excl. moms 

Indhold 

Relancering af beton på 

flere måder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

Masser af fabriksbeton 

i Allerhuset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Et gigantisk elementbyggeri . . . . . . . . . 7 

Flot betonarbejde i flodhestehus . . . . 10 

Betonboliger på Havneholmen . . . . . . 13 

Små kræfter mellem partikler 

bestemmer betonens egenskaber . . . . 15 

Anerkendte byggevarekonsulenter 

og barrierebande skal forenkle 

import og eksport af byggevarer . . . . . 16 

Grafisk beton giver designerne 

nye muligheder… . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Verdensarkitektur til studerende . . . . 20 

Eurocodes: Mange svar og 

stadig nogle spørgsmål . . . . . . . . . . . . . 22 

Første betonproducent med 

Indeklimamærke . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 

Nu hænger byggeriets tolerancer 

sammen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

Dansk Betonråd: Hvordan går det 

med betonvisionerne? . . . . . . . . . . . . . . 25 

Projekt skal give arkitekterne 

frie hænder… . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Hofnar: Grim, grimmere, grimmest . . 27 

BIH, Letbetonelementgruppen . . . . . . 28 

Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . 30 

Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . 36 

Dansk Betonforening . . . . . . . . . . . . . . 39 

Relancering af beton 

på flere måder 

SAMARBEJDSAFTALEN OM UDGIVELSEN AF BLADET 

DANSK BETON OG EN NY STOR IMAGEKAMPAGNE FRA 

ORGANISATIONEN DANSK BETON HAR EGENTLIG IKKE 

NOGET MED HINANDEN AT GØRE. MEN ALLIGEVEL ER 

MÅLET DET SAMME. 

Etableringen af den samlede organisation på betonområdet, Dansk Beton, samler 

nu en række kilder til betonviden, herunder www.betoninfo.dk og bladet 

Dansk Beton, for at gøre det nemmere at finde vej til relevant information. 

Således har Dansk Beton indgået en ny samarbejdsaftale med Dansk Betonforening 

om udgivelse af bladet Dansk Beton. Udgivelsen sker i fællesskab, 

dog med en ejerandel på 75 procent til Dansk Beton og 25 til Dansk Betonforening. 

Reelt er dette ikke en større ændring, idet de tre foreninger, der nu er 

samlet i Dansk Beton, også tidligere stod for 75 procent af bladet. 

Nyskabelsen kommer primært på www.danskbeton.dk, som tidligere var bladets 

hjemmeside, men som nu overgår til organisationen Dansk Beton, der vil 

bruge hjemmesiden med den attraktive adresse som samlingspunkt for betonviden 

på nettet. Flere informationer, større dynamik og kun ét sted at lede. 

Bladet Dansk Beton vil fortsat kunne findes på hjemmesiden, og – sikkert til 

glæde for mange, der har forsøgt sig med det tidligere system – nu uden login 

og ganske gratis. 

Det er en naturlig udvikling i forlængelse af det store imageprojekt for beton, 

som organisationen Dansk Beton søsætter i disse dage, blandt andet med en 

annonce her i bladet. 

I den kommende tid vil danskerne på mange forskellige måder blive mindet 

om, hvor væsentligt, spændende og miljøvenligt beton er som byggemateriale. 

Det skal være med til at give en mere positiv opfattelse af et materiale, der 

– selv om det er uundværligt og uden negative effekter, med mindre man 

taber det ned på fødderne – i mange år nærmest har været synonymt med et 

skældsord. 

Det bliver spændende at følge imagekampagnen og www.danskbeton.dk i den 

kommende tid, hvor beton står over for en relancering i den offentlige bevidsthed. 

For hele samfundets skyld må man håbe, at indsatsen lykkes. 

Værsgo at læse! 

Forsiden 

TIETGENKOLLEGIET I ØRESTAD. 

jbn

ISSN 0109-758X 

Nr. 2 · 24. årgang · Maj 2007 

www.danskbeton.dk 

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, 

august og november. 

Distribueret oplag: 6.000 

Dansk Beton har til formål at orientere om 

den betonteknologiske udvikling i Danmark, 

at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder 

samt at medvirke til, at beton 

anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk 

og miljømæssigt. 

Udgivere 



Redaktion 

Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) 

redaktionen@danskbeton.dk 

Dansk Beton, 


Tlf. 57 80 78 69 · Fax 57 80 78 65 

Produktion og administration 

Henrik Olsen 

ho@danskbeton.dk 

Tlf. 57 53 42 15 · Fax 57 53 42 12 

Prinfoparitas 


Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20 

Annoncer 

Media-People ApS 

Landskronagade 56B, 2100 København Ø 

Ole Bolvig Hansen 

annoncer@danskbeton.dk 

Tlf. 39 20 08 55 · Fax 39 20 08 65 

Abonnementspris 

Indland kr. 210,- excl. moms (4 numre) 

Udland kr. 260,- (4 numre) 

Løssalg kr. 65,00 excl. moms 

Indhold 

Relancering af beton på 

flere måder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 


i Allerhuset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Et gigantisk elementbyggeri . . . . . . . . . 7 

Flot betonarbejde i flodhestehus . . . . 10 

Betonboliger på Havneholmen . . . . . . 13 


bestemmer betonens egenskaber . . . . 15 



import og eksport af byggevarer . . . . . 16 

Grafisk beton giver designerne 

nye muligheder… . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Verdensarkitektur til studerende . . . . 20 

Eurocodes: Mange svar og 

stadig nogle spørgsmål . . . . . . . . . . . . . 22 

Første betonproducent med 

Indeklimamærke . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 

Nu hænger byggeriets tolerancer 

sammen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

Dansk Betonråd: Hvordan går det 

med betonvisionerne? . . . . . . . . . . . . . . 25 

Projekt skal give arkitekterne 

frie hænder… . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Hofnar: Grim, grimmere, grimmest . . 27 

BIH, Letbetonelementgruppen . . . . . . 28 

Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . 30 

Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . 36 

Dansk Betonforening . . . . . . . . . . . . . . 39 

Relancering af beton 

på flere måder 

SAMARBEJDSAFTALEN OM UDGIVELSEN AF BLADET 

DANSK BETON OG EN NY STOR IMAGEKAMPAGNE FRA 

ORGANISATIONEN DANSK BETON HAR EGENTLIG IKKE 

NOGET MED HINANDEN AT GØRE. MEN ALLIGEVEL ER 

MÅLET DET SAMME. 

Etableringen af den samlede organisation på betonområdet, Dansk Beton, samler 

nu en række kilder til betonviden, herunder www.betoninfo.dk og bladet 

Dansk Beton, for at gøre det nemmere at finde vej til relevant information. 

Således har Dansk Beton indgået en ny samarbejdsaftale med Dansk Betonforening 

om udgivelse af bladet Dansk Beton. Udgivelsen sker i fællesskab, 

dog med en ejerandel på 75 procent til Dansk Beton og 25 til Dansk Betonforening. 

Reelt er dette ikke en større ændring, idet de tre foreninger, der nu er 

samlet i Dansk Beton, også tidligere stod for 75 procent af bladet. 

Nyskabelsen kommer primært på www.danskbeton.dk, som tidligere var bladets 

hjemmeside, men som nu overgår til organisationen Dansk Beton, der vil 

bruge hjemmesiden med den attraktive adresse som samlingspunkt for betonviden 

på nettet. Flere informationer, større dynamik og kun ét sted at lede. 

Bladet Dansk Beton vil fortsat kunne findes på hjemmesiden, og – sikkert til 

glæde for mange, der har forsøgt sig med det tidligere system – nu uden login 

og ganske gratis. 

Det er en naturlig udvikling i forlængelse af det store imageprojekt for beton, 

som organisationen Dansk Beton søsætter i disse dage, blandt andet med en 

annonce her i bladet. 

I den kommende tid vil danskerne på mange forskellige måder blive mindet 

om, hvor væsentligt, spændende og miljøvenligt beton er som byggemateriale. 

Det skal være med til at give en mere positiv opfattelse af et materiale, der 

– selv om det er uundværligt og uden negative effekter, med mindre man 

taber det ned på fødderne – i mange år nærmest har været synonymt med et 

skældsord. 

Det bliver spændende at følge imagekampagnen og www.danskbeton.dk i den 

kommende tid, hvor beton står over for en relancering i den offentlige bevidsthed. 

For hele samfundets skyld må man håbe, at indsatsen lykkes. 

Værsgo at læse! 

Forsiden 

TIETGENKOLLEGIET I ØRESTAD. 

jbn


BETON 

ET MEDIEHUS SKAL VÆRE FLEKSIBELT. DERFOR HAR 

BYGHERREN VALGT EN LØSNING MED PRÆFABRIKEREDE 

SØJLER OG IN-SITU DÆK TIL ALLERS KOMMENDE 

HOVEDKVARTER I KØBENHAVN. 


i Allerhuset 

På den nordlige spids af Havneholmen 

i København er de første arbejder 

på Allerhuset, Aller-koncernens 

kommende mediehus, begyndt med 

E. Pihl & Søn som totalentreprenør 

for opførelse af råhuset. 

I dag er det svært at se, hvor tæt 

den trekantede bygning i ni etager 

kommer til at ligge på vandet. Det 

skyldes, at det simpelthen har været 

nødvendigt at udvide Havneholmen 

med spunsvægge og opfyldning for 

at få plads til at bygge. Senere fjernes 

spunsvæggene igen, så bygningen 

næsten stævner ud i vandet som et 

skib. 

Ingen ved, hvad fremtiden bringer, 

og da slet ikke mediebranchen. 

Derfor skal huset være fleksibelt og 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2007 

ARBEJDET MED PARKERINGSKÆLDEREN ER I FULD GANG. 

kunne indrettes til mange formål. 

Det har fået bygherren til at vælge 

en løsning med in-situ støbte dæk 

på præfabrikerede søjler over jorden. 

Under bygningen skal der være en 

toetages parkeringskælder med søjler 

og TT-elementer. 

”Vi støber de 27 centimeter tykke 

dæk på formborde og forventer at 

kunne færdiggøre en etage på tre 

uger”, siger Karsten Mathiesen, der 

leder arbejder på pladsen for Pihl. 

Allerhuset får et etageareal på 

18.000 kvadratmeter ud over kælderen 

og et totalt betonforbrug på 

10.000 kubikmeter. Den samlede byggeperiode 

er planlagt til 28 måneder. 

Arbejdet begyndte i marts 2007. 

jbn 

Fakta om Allerhuset 

BYGHERRE 

Aller Press A/S 

INGENIØR 

Søren Jensen Rådgivende 

Ingeniørfirma 

ARKITEKT 

PLH arkitekter a.s. 

FABRIKSBETON 

Unicon 

BETONELEMENTER 

Spæncom A/S 

Dalton Betonelementer A/S 

ED. Züblin AG 

PLADSEN PÅ BYGGEPLADSEN YDERS 

PÅ HAVNEHOLMEN ER SÅ TRANG, 

AT ENTREPRENØRERNE MÅ HAVE 

KONTORER PÅ PRAMME UDEN FOR DEN 

MIDLERTIDIGE SPUNSVÆG. 

5

Giver ny og bedre kvalitetstid. 

Mere optimalt byggeri med HALFEN søjlesko HCC - fra HALFEN-DEHA. 

Uanset om det er sommer 

eller vinter, sikrer De dem 

en tidsbesparende fordel med 

HALFEN søjlesko HCC. 

Hurtig 

Søjleskoene bliver indstøbt på elementfabrikken 

og kommer således 

montageklar til byggepladsen. 

Systemets korte montagetid på 

byggepladsen afkorter tiden med 

byggekraner og reducerer dermed 

byggeomkostningerne. 

En håndgribelig løsning: 

Sammenkoblingen af en søjlesko. 

HALFEN 

søjlesko – system. 

Systematik 

Allerede ved montagen af elementfabrikkens 

søjle med den indstøbte 

HALFEN søjlesko og den valgte 

HALFEN ankerbolt HAB er en kraftoverførsel 

en realitet. 

De bærende komponenter på byggeriet 

kan omgående overføre de belastningskrav 

ved sammenkoblingen. 

Beregningsprogram 

De statiske anbefalinger og de opdelte 

belastningsklasser, såvel som 

den brugervenlige beregnings-software 

giver Dem yderligere omkostningsfordele: 

Et yderligere PLUS for Dem og 

HALFEN-Søjlesko – system. 

Mange argumenter – eet facit: 

Produkterne fra HALFEN-DEHA 

betyder sikkerhed, kvalitet og 

beskyttelse for Dem og Deres 

entreprenør. 

HALFEN-DEHA Vertriebsgesellschaft mbH · Preben Nielsen · Naverland 2 · 2600 Glostrup 

Tel.: +45 35 36 20 99 · Fax: +45 35 26 20 99 · www.halfen-deha.dk 

AB_HCC_biker_185x265_DK.indd 1 29.03.2007 15:22:17 Uhr


BETON 

Et gigantisk elementbyggeri 

SPÆNCOM SKAL LEVERE OP MOD 2.500 BETONELEMENTER 

TIL ET NYT LAGER, SOM JYSK OPFØRER I ULDUM 

På – ja, hvor ellers – Lars Larsens Vej 

i Uldum mellem Vejle og Horsens 

er JYSK gået i gang med at opføre 

et distributionslager med tilhørende 

administration af dimensioner, der 

gør det nødvendigt at lede efter passende 

tillægsord. 

Kan man fx kalde en næsten en 

halv kilometer lang bygning for … 

”stor”. Eller er det ord som kolossal, 

enorm, gigantisk, der bedst beskriver 

det 452 meter lange byggeri på i alt 

65.000 kvadratmeter og med en højde 

på op til 40 meter? 

Under alle omstændigheder må 

lageret – med 64 sluser til lastbiler 

langs facaden – arealmæssigt være 

det største elementbyggeri nogen 

sinde i Danmark. Når byggeriet står 

klar i 2008, skal computerstyrede 

kraner, der endog optimerer lageret 

i nattetimerne, betjene butikkerne 

i Danmark, Norge og Holland med 

dyner, senge, linned, gardiner og havemøbler. 

Stålreoler indgår i konstruktionen 

Byggeriet omfatter tre højlagre, der 

hver måler 143 meter gange 54 meter 

og er cirka 40 meter høje. De 

store stålreoler indgår som en del 

af den bærende konstruktion. Hertil 

kommer to miniload-højlagre, der 

”kun” er 16 meter høje, tre forhaller 

med en højde på 11 meter og en 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


SPÆNCOM I KOLDING ER BEGYNDT PRODUKTIONEN AF DEN STORE ORDRE. 

administrations bygning på 12 meter 

samt diverse mindre bygninger. 

Ud over de bærende reoler er der 

tale om en sædvanlig konstruktion 

med søjler, bjælker, vægge, facader, 

etagedæk og tagelementer – alt sammen 

fra Spæncom, hvor projektleder 

Rikke M. Andersen har ansvaret for 

den store betonleverance. 

”Det er spændende at arbejde med 

så stor en opgave, som stiller store 

krav til logistikken. Det er vigtigt at 

projektering, produktion og montage 

FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE 

Fakta om byggeriet 

BYGHERRE 

JYSK Holding A/S 

INGENIØR 

NIRAS 

ARKITEKT 

AK 83 Arkitektkontoret A/S 

TOTALENTREPRENØR 

Midtjysk Totalbyg A/S 


Spæncom A/S. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

7


BETON 

FORTSAT FRA SIDE 7 

Næsten 2.500 elementer 

Et stort byggeri kræver masser af 

beton. Det fremgår med al ønskelig 

tydelighed af en oversigt over 

Spæncoms leverancer til JYSKs 

nye centrallager: 

350 søjler, 1.700 ton 

550 vægelementer, 12.500 m² 

250 facadeelementer, 5.800 m² 

330 bjælker, 2.600 ton 

400 huldæk, 3.700 m² 

540 TT- og TTS-dragere, 

24.500 m² 

Hertil kommer 1.200 m² letklinkerelementer, 

der produceres 

for Spæncom hos Fårup Betonindustri 

A/S. I alt næsten 2.500 

betonelementer. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

8 

koordineres. Projekteringsmæssigt 

har det været vigtigt, at fx detaljer, 

der gentages mange steder, er optimale 

for såvel produktion som montage” 

siger Rikke M. Andersen. 

Særlige brandforhold 

Vægge og facader er udført med bevægelige 

samlinger, fordi varmeudvidelsen 

ved brand kan føre til store 

bevægelser i de flere hundrede meter 

lange vægge. 

I det hele taget har distibutionslageret, 

der skal indeholde en kompakt 

masse af brændbare produkter, ifølge 

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut 

budt på store brandtekniske 

udfordringer. 

Blandt andet får højlagrene op 

mod 100.000 automatiske sprinklerhoveder. 

Hertil kommer overris- 

lingsanlæg på vægfladerne mellem 

højlagrene og miniload-lagrene, fordi 

brandvæsenet i tilfælde af brand ikke 

vil kunne nedkøle de store vægflader. 

Væggenes temperaturudvikling 

overvåges med termokabler. 

Spæncom leverer bjælker, huldæk 

og TTS-dragere til distributionslageret 

fra fabrikken i Aalborg. Søjler 

samt væg- og facadeelementer fremstilles 

i Kolding, hvor produktionen 

belægger 20-25 procent af kapaciteten 

i produktionsperioden. 

jbn 

Kvalitetsgrus fra Nordsøen 

Certificeret af Dansk Grus Certificering som 

leverandør af følgende betontilslagsmaterialer: 

Søsten 2-4 mm 

Søsten 4-8 mm kl. M 

Søsten 4-16 mm kl. A 




Fast leverandør til mange kvalitetsbevidste 

brugere i hele Danmark. 

Stor produktionskapacitet og store lagre 

- garanterer sikker levering året rundt. 

Kontakt os venligst 

og forhør nærmere 

14.510 KG UD AF ADSKILLIGE TUSIND 

TON BETON. 

Strandvejen 163 . 7673 Harboøre 

Tlf. 97 83 60 11 

www.thyboron-nordsoral.dk 

Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2007

Der ligger 

mange værdier 

i den danske 

undergrund 

– et initiativ støbt af Dansk Beton 

Sand, grus, kalk og vand synes måske ikke at være noget værd i sig 

selv, når det ligger under den danske muld. Men blander man disse 

ingredienser med viden, får man fundamentet for dansk byggeri. 

Beton består nemlig af sand, grus, kalk og vand. Det betyder, 

at beton er et 100% naturprodukt. 

Beton er et næsten uopslideligt byggemateriale, hvilket i sig selv 

er en miljømæssig fordel, da betonbyggeri kræver meget lidt 

vedligeholdelse. Betons evne til at lagre varme betyder desuden, 

at betonbygninger ofte har en god energiøkonomi. En betonbygning 

er derfor økonomisk at varme op om vinteren – og økonomisk 

at holde kølig om sommeren. Det er ren værdi lige fra den 

danske undergrund. 

www.danskbeton.dk

Kom et skridt 

foran – brug 

fiberbeton! 

Dramix ® stålfibre kan 

bl.a. anvendes til: 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

10 

- industrigulve 

- pælefunderede gulve 

- selvkomprimerende 

beton 

- afretningslag/slidlag 

- betonelementer 

- sprøjtebeton 

Bekaert Building Products 

Vindinggaard Ringvej 1 - DK-7100 Vejle 

Tel: +45 5687 9618 - Fax: +45 5687 9619 

Mobil: +45 2012 9626 

henrik.slot@bekaert.com 

www.bekaert.com/building 

SELVFØLGELIG ER DYRENE I CENTRUM I 

ZOO. MEN BETONARBEJDET I ZOOLOGISK 

HAVE I KØBENHAVN ER NÆSTEN EN 

UDFLUGT VÆRD I SIG SELV. 

Flot betonarbejde 

i flodhestehus 

For kendere af godt betonarbejde vil det kommende 

flodhestehus i Københavns Zoo betyde et dilemma. 

Inde i huset bliver det muligt at se de store, tunge 

dyr under vandet, når de elegant svømmer rundt i 

deres ny, store bassin. Et fascinerende syn, som vil tiltrække 

mange Zoo-gæster. Men samtidig kommer man 

uundgåeligt til at vende ryggen til en smuk og veludført 

krum betonvæg, som selv garvede jord- og beton’ere 

kigger på med ærefrygt. 

Flodhestenes nye hus og anlæg er placeret i det sydøstlige 

hjørne af Zoo’s kommende storsavanne i Søndermarken. 

Her skal savannedyr som næsehorn, gnuer, 

giraffer, zebraer, impala-antiloper, strudse og blisbukke 

trives sammen på et 15.000 kvadratmeter stort areal. 

Flodhestenes nye hus bliver på 600 kvadratmeter 

med et bassin på 550 kvadratmeter. Huset består af 

to etager. Stueetagen bliver overdækket af skrånende 

glasfacader. 

Anlægget skal se så naturligt ud som muligt, så hovedparten 

af betonkonstruktionerne kommer til at ligge 

under jorden. Blandt andet en stor kælder tæt pakket 

med installationer som fx et vandbehandlingsanlæg af 

betydelig kapacitet. 

DET KOMMENDE FLODHESTEHUS SES TIL HØJRE PÅ MODELLEN 

AF ZOO’S NYE STORSAVANNE. 



BETON 

EFTER FLERE PRØVESTØBNINGER VISTE DET SIG, AT EN DOBBELT 

SVUMNING MED CEMENTVÆLLING EFTERFULGT AF KOSTNING AF 

FORMEN VAR NØDVENDIGT FOR AT OPNÅ DEN RETTE OVERFLADE. 

Synlig beton i fokus 

Til gengæld bliver der gjort meget ud 

af den synlige beton, som projektleder 

Niels Thorsund fra MT Højgaard 

med rette er stolt af. 

Al synlig beton bliver støbt på 

stedet med brug af hvid cement og 

Ikast-sand som tilslag for at få en 

lyse gul, savanneagtig farve. Betonen 

leveres af Unicon. Formene beklædes 

efter arkitektens ønske med brædder 

for at opnå en særlig struktur. 

Flodhesteanlæg i Zoo 

BYGHERRE 

Zoo 

ARKITEKT 

Arkitekter D&L Aps 

LANDSKABSARKITEKT 

Finn Jørsboe 

RÅDGIVER 

Rambøll 

ENTREPRENØR 

MT Højgaard 

BETON 

Unicon 

Den nye savanne og flodhestehuset 

er en gave fra Annie 

og Otto Johs. Detlefs’ Almennyttige 

Fond og OJD Fonden. 

”Det har været en betydelig udfordring 

at nå frem til en rigtig flot 

overflade. De første prøvestøbninger 

døjede med for mange luftblærer i 

overfladen. Desuden blev bræddestrukturen 

til en vis grad ødelagt ved 

afforskalling”, fortæller han. 

Løsningen viste sig at være en 

dobbelt svumning af formen med 

cementvælling og efterfølgende bearbejdning 

med en stiv kost. 

”Svumningen gør resultatet uaf- 

KNASTER I BETON. BRÆDDESTRUKTUREN 

STÅR MEGET FINT I DEN FÆRDIGE BETON. 

hængigt af træets fugtindhold og 

vejrliget. Samtidig brugte gutterne 

på pladsen al deres faglige dygtighed 

på opgaven. Faktisk har arkitekten 

fortalt os, at resultatet er blevet endnu 

bedre, end hun havde forestillet sig”, 

fortsætter Niels Thorsund. 

Næsten-digitalt byggeri 

Projektet bliver i øvrigt gennemført 

som ”næsten-digitalt” byggeri, idet 

rådgiveren Rambøll har udarbejdet 

en 3D-model, og alle dokumenter 

knyttes til modellen i en byggeweb. 

Blot har MT Højgaard ikke mulighed 

for at udskrive tegninger på byggepladsen. 

”Det fungerer godt. 3D-modellen 

synliggør opgaven og giver et betydeligt 

bedre overblik”, siger Niels 

Thorsund. 

Flodhesteprojektet kommer til at 

kræve cirka 1.700 kubikmeter beton, 

heraf cirka 350 kubikmeter hvid beton, 

og cirka 200 ton armering. 

jbn 

PROJEKTLEDER NIELS THORSUND ER 

TILFREDS MED DEN KRUMME MUR, DER 

BLIVER EN DEL AF PUBLIKUMSOMRÅDET 

INDE I FLODHESTEHUSET. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

11

Nem rengøring betyder større 

effektivitet. Det er baggrunden for, 

at Haarup har udviklet sit eget spulesystem, 

der sikrer bedre rengøring 

og hurtigere blandeproces. 

Effektiv, præcis og robust 

Skal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarups 

blander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Dette 

skyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11 

forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l. 

Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundene 

til, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 års 

garanti. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

12 

Haarup Maskinfabrik a/s 

Haarupvej 20 

DK-8600 Silkeborg 

Fax: +45 86 84 53 77 

Tlf.: +45 86 84 62 55 

E-mail: haarup@haarup.dk 

Web: www.haarup.dk 

NOTER NOTER NOTER NOTER 

BVK vurderer kvalitet 

Betonvarekontrollen (BVK) 

præ sen terer nu en særlig ord ning 

på hjemmesiden www.betonvarekon 

trol len.dk, hvor BVK tilbyder sin 

ekspertise i tilfælde, hvor købere af 

beton produkter er i tvivl om kvaliteten. 

”Vi vil gerne markere, at BVK er en 

seriøs kontrolordning. Derfor tilbyder 

vi nu at vurdere de tvivlstilfælde, hvor 

producenten og kunden er uenige om, 

hvorvidt produktet er i orden”, siger 

ledende medarbejder Jack Anderson 

fra BVK 

Cowi nu i Ringsted 

COWI åbner den 1. juni 2007 et nyt 

kontor i Ringsted for at styrke sin 

rådgivningsvirksomhed på hele Sjælland. 

”I første omgang vil kontoret i Ringsted 

beskæftige 20-30 mennesker. Men da vi 

forventer, at væksten i regionen vil være 

større end i hovedstadsområdet, vil vi 

i løbet af de næste fire år yderligere 

åbne et par regionskontorer. Disse 

kontorer på Sjælland skal efter planen i 

alt beskæftige 100 medarbejdere”, siger 

regionsdirektør Peter Petersen, COWI. 

Betonelement bygger ny 

fabrik i Hobro 

Betonelement har besluttet at flytte 

produktionen af huldæk fra Mogenstrup 

til en strategisk bedre position i Hobro. 

Fabrikken etableres med det mest 

moderne udstyr, som giver større 

fleksibilitet og høj hastighed uden at på 

kompromis med kvaliteten. De fleste 

operationer bliver fuldautomatiske, 

ligesom støjniveauet fra anlægget er 

væsentligt lavere end normalt. Det 

er samtidig besluttet, at ombygge 

fabrikken i Mogenstrup til produktion 

af belægningssten under Betongruppen 

RBR. 

WWW.DANSKBETON.DK 


ILLUSTRATION FRA WWW.HAVNEHOLMEN.DK 

Betonboliger 

på Havneholmen 

FAKTA 

BYGHERRE 

Sjælsø Gruppen A/S 

RÅDGIVER 

Niras A/S 

ARKITEKT 

Lundgaard & Tranberg 

Arkitektfirma A/S (etape 1) 


Betonelement A/S 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


HAVEHUSET, BYHUSET, KANALHUSET, PORTHUSET 

OG TÅRNHUSET. SÅDAN HEDDER EN RÆKKE NYE 

BOLIG BYGGERIER PÅ HAVNEHOLMEN I KØBENHAVN. 

Tæt på centrum, omgivet af kanaler 

og Københavns havn og med indkøbscentret 

Fisketorvet så at sige i 

baghaven får københavnere med privatøkonomien 

i orden her en chance 

for på en gang at bo på en ø og i 

byen. 

Men uden beton, ingen boliger. 

Beton element A/S leverer betonelementer 

til byggeriet, der får lyse, 

pudsede facader. 


BETON 

Betonleverancen omfatter: 

Vægge: 18.000 m² 

Huldæk: 17.000 m² 

Søjler: 330 t 

Bjælker: 580 t. 

13 

jbn

Sliddele til 

betonblandere 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

14 

Lavere omkostninger !!! 

Der stilles stadig større krav til lavere 

vedligeholdelsesomkostninger. 

For at løse dette krav kan Conparts tilbyde 

sliddelsprodukter med meget høj slidstyrke. 

Conparts har overtaget eneforhandlingen af det 

kendte Hawifl ex ® PUR-produkt og panserbelagte 

stålsliddele fra tyske Habermann GmbH. 

Programmet, som kan tilbydes til de fl este typer 

betonblandere, omfatter: 

▼ Slidforinger ▼ Blanderarme 

▼ Armbeskyttere ▼ Blanderskovle 

▼ Sideskrabere 

Conparts styrke er vort mangeårige erfaring med reservedelssalg og service til betonfabrikanter verden over. 

Uanset fabrikat kan vi tilbyde de helt rigtige reserve- og sliddele til konkurrencedygtige priser, og give solid 

professionel vejledning oven i købet. 

SCANDINAVIA 

Conparts ApS · Mørkebjergvej 7 – DK-5600 Faaborg · Tel: +45 6261 1111 – Fax: +45 6261 5011 

www.conparts.dk – Mail: info@conparts.dk 


ANE METTE KJELDSEN FORSØGER AT 

FÅ DANSK BETONS REDAKTØR TIL AT 

FORSTÅ, HVORDAN STERISKE KRÆFTER FRA 

SUPERPLASTIFICERINGSSTOFFER KÆMPER 

MED DE VAN DER WAALS’KE KRÆFTER, 

SOM SØGER AT FÅ DEN FRISKE BETONS 

PARTIKLER TIL AT KLUMPE SAMMEN. 


bestemmer betonens egenskaber 

PH.D.-PROJEKT ØGER FORSKERNES VIDEN OM DE NATURKRÆFTER, 

DER VIRKER MELLEM MIKROSKOPISKE CEMENT- OG MIKROSILIKA- 

PARTIKLER. FORSKNINGENS MÅL ER MODELLER, DER KAN FORUDSE 

DEN FRISKE BETONS EGENSKABER. 

Interpartikulære kræfter er måske 

ikke det mest nærliggende at tænke 

på, når den friske beton glidende flyder 

ind i formen på en byggeplads. 

Men ikke desto mindre er de små 

naturkræfter, der på helt ned mod 

atomart niveau virker mellem cement- 

og mikrosilikapartikler, afgørende 

for såvel den friske betons 

flydeegenskaber som pakningen – og 

dermed den hærdnede betons egenskaber. 

Meget på dette område er endnu 

ukendt. Men nu har betonforskerne 

fået større viden om, hvordan 

steriske kræfter fra superplastificeringsstoffer 

kæmper med de van der 

Waals’ke kræfter, som søger at få den 

friske betons partikler til at klumpe 

sammen. Og dermed om, hvilken betydning 

det har for egenskaber som 

flydespænding og pakningsdensitet. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


Det skyldes, at civilingeniør Ane 

Mette Kjeldsen nu kan føje Ph.d. til 

CV’et. Projektet med titlen ”Consolidation 

behaviour of cement-based 

systems – Influence of inter-particle 

forces” blev udført på BYG DTU. 

“Målet for forskningen på dette 

felt er modeller, der kan bruges til at 

forudse og designe den friske betons 

egenskaber. At kende de interpartikulære 

kræfter og modellere mikrostrukturen 

giver et stærkt grundlag 

for modellering og design af makroegenskaber. 

SCC er for eksempel 

resultatet af, at man ændrer de interpartikulære 

kræfter, så betonen 

får helt andre flydeegenskaber”, siger 

Ane Mette Kjeldsen, som blev indfanget 

af betonverdenen allerede på 

fjerde semester af ingeniørstudiet. 

Lige siden har der stået beton på 

den faglige dagsorden. Efter Ph.d.- 

projektet er Ane Mette Kjeldsen blevet 

ansat som konsulent i Betoncentret 

på Teknologisk. Institut. 

”Det er herligt at være i kontakt 

med industrien efter ni år med uddannelse 

og universitetsforskning”, 

siger Ane Mette Kjeldsen, som nu 

arbejder med en bred vifte af opgaver 

– fra certificering af flyveaske og cement 

for Dancert over rådgivning og 

udviklingsprojekter til inspektion af 

landbrugets gylletanke. 

Ane Mette Kjeldsens Ph.d.-projekt 

med gennemført med lektor Mette 

Geiker, professor Henrik Stang og 

lektor Kurt Kielsgaard Hansen, alle 

BYG DTU, som vejledere. 

Rapporten kan downloades fra 

BYG DTU’s hjemmeside, www.byg. 

dtu.dk, klik Forskning og derefter 

Publikationer. 

jbn 

15



import og eksport af byggevarer 

DANSK BYGGERI SÆTTER TO KONKRETE FORSLAG PÅ DAGSORDENEN 

I ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSENS NY BRANCHEPANEL, DER SKAL 

MINDSKE BARRIERERNE FOR HANDEL OVER GRÆNSERNE MED BYGGE- 

VARER SOM FOR EKSEMPEL BETONELEMENTE. 

Byggeriet har brug for en barrierebande og en ordning 

med anerkendte byggevarekonsulenter for at få styr på de 

til tider uoverskuelige forhold omkring import og eksport 

af byggevarer. 

Det mener Dansk Byggeri, som har fremsat forslag om 

at etablere disse to ordninger som led i arbejdet i et nyt 

branchepanel, nedsat af Erhvervs- og Byggestyrelsen. 

Branchepanelet er sammen med hjemmesiden www. 

Certificering – I Danmark 

og på tværs af landegrænser 

Bureau Veritas Certification er en global certificeringsvirksomhed, som 

udfører akkrediteret certificering inden for en lang række områder. 

Kvalitet (ISO 9001), miljø (ISO 14001), arbejdsmiljø (OHSAS 18001), fpcsystemer 

og produkter under byggevaredirektivet. I Danmark er vi akkrediteret 

af DANAK inden for både kvalitet, miljø, arbejdsmiljø, betonområdet, varmeisolering, 

asfalt og endvidere er vi notificeret til en række standarder under 

byggevaredirektivet. Samarbejdet med vores internationale netværk giver os 

mulighed for at tilbyde notificeret certificering på endnu flere produktområder. 

Kontakt Niels Nybo Jakobsen for at høre mere på telefon 7731 1133. 

Bureau Veritas Denmark 

www.bureauveritas.dk 

Telefon 77 311 000 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

16 

Oldenborggade 1B 

DK-7000 Fredericia 

Telefax 77 311 101 

Østbanegade 55, 2. sal 

DK-2100 København Ø 

Telefax 77 311 001 

byggevareinfo.dk rygraden i styrelsens indsats for at imødegå 

den forvirring over Byggevaredirektivet, normer, 

standarder og CE-mærkning, der hersker mange steder. 

Afklaring her og nu 

De anerkendte byggevarekonsulenter er en ordning, der 

skal kunne bruges her og nu til at afklare tvivlsspørgsmål. 

SENESTE CERTIFICERINGER 

Fabriksfremstillet beton (DS/EN 206-1 & DS 2426): 

SIA Dzelszbetons MB, Letland 

BFN Betonfertigteilwerk Nord GmbH, Tyskland 

Stahlbetonfertigteilwerk Gmbh Ventschow, Tyskland 

Tjæreborg Industri A/S 

Betonelementer (DS/EN 206-1 & DS 2426 og DS 482) 

Byggebjerg Beton A/S 

Tilslag til beton (DS/EN 12620): 

BG Stone A/S 

AJ Grus Fiirgårde A/S 

Betonvarer (DS/EN 1338) 

EK Beton A/S 

Cement (UNE EN 197-1 og DS/INF 135 samt ISO 9001) 

Aalborg Portland A/S 

Mennesker og systemer i balance 


”DE ANERKENDTE BYGGEVAREKONSU- 

LENTER SKAL DOKUMENTERE DERES 

KOMPETENCER, OG DE SKAL HAVE EN 

ANERKENDELSE, SÅ DERES VURDERINGER 

KAN BRUGES SOM DOKUMENTATION 

OVER FOR BYGGEMYNDIGHEDERNE AF, AF 

IMPORTEREDE BYGGEVARER OVERHOLDER 

DANSKE KRAV”, SIGER AFDELINGSCHEF 

NIELS NIELSEN, DANSK BYGGERI. 

Konsulenterne skal have særlige kompetencer, der kan 

hjælpe danske virksomheder med de komplicerede regler, 

både ved eksport af danske produkter og ved import af 

udenlandske byggevarer til brug her i landet. 

For eksempel skal byggevarekonsulenterne kunne 

hjælpe en dansk virksomhed med at stille de nødvendige 

krav til en udenlandsk producent af byggevarer, så 

produkterne kan anvendes i Danmark. Ved eksport skal 

Kort om Branchepanelet 

Branchepanelet er nedsat af Erhvervs- og Byggestyrelsen. 

Panelet består af: Dansk Byggeri, TEKNIQ, Byggematerialeindustrien/DI, 

TUN, FRI, Danske Ark og Håndværksrådet. 

Panelets opgaver er, at: 

· Identificere konkrete barrierer for import og eksport. 

· Vurdere behovet for at ændre danske materialekrav 

og/eller ensidig anerkendelse af andre landes krav inden 

for visse produktgrupper. 

· Implementere fælleseuropæiske konstruktionsnormer 

(eurocodes), som skal erstatte de danske normer. 

· Benchmarke danske krav med vores nabolandes nationale 

krav til Eurocodes. 

· Sikre en proaktiv indsats ved den kommende ændring 

af byggevaredirektivet i 2008. 

· Kortlægge krav i brancheforankrede mærkningsordninger. 

· Udvikle virksomhedsrettet indhold til hjemmesiden 

byggevareinfo.dk og etablere links mellem byggevareinfo.dk 

og organisationernes hjemmesider. 

· Igangsætte initiativer, der baner vej for import og eksport 

af byggevarer. 

Branchepanelet er en del af en større indsats, som også 

omfatter hjemmesiden www.byggevareinfo.dk, der besvarer 

spørgsmål om regler og standarder for import og 

eksport af byggevarer i løbet af 24 timer. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


konsulenterne kunne hjælpe med at finde ud af hvilke 

krav, der gælder i aftagerlandet, og hvordan den danske 

virksomhed kan leve op til dem. 

Anerkendte byggevarekonsulenter kunne for eksempel 

have afværget mange af de seneste års mere eller mindre 

velbegrundede diskussioner om import af betonelementer 

fra Polen og Tyskland. 

”Vi har ladet os inspirere af ordningen med anerkendte 

statikere. De anerkendte byggevarekonsulenter skal dokumentere 

deres kompetencer, og de skal have en anerkendelse, 

så deres vurderinger kan bruges som dokumentation 

over for byggemyndighederne af, at importerede 

byggevarer overholder danske krav” siger afdelingschef 

for Erhvervsteknik Niels Nielsen fra Dansk Byggeri, som 

forestiller sig, at konsulenterne kan have tilknytning til 

Dansk Standard. 

Barrierebande skal kulegrave 

Barrierebanden er et mere langsigtet initiativ, der dels skal 

kulegrave eksisterende danske standarder og regler for at 

afdække nationale bestemmelser, der indebærer en barriere 

for import, dels vurdere om barrieren er rimelig. 

”En barriere kan sagtens være tilstrækkeligt begrundet 

til, at den bør opretholdes. Den kan for eksempel skyldes 

særlige danske klimaforhold. Men der vil også være barrierer, 

der savner tilstrækkelig begrundelse, og de bør 

fjernes af hensyn til den fri udveksling af byggevarer”, 

siger Niels Nielsen. 

Desuden skal Barrierebanden også se på forholdene i 

de meste relevante samhandelslande – på betonområdet 

Polen og Tyskland – for at undersøge, om der i disse lande 

ligge nationale bestemmelser, som Danmark skal arbejde 

for at få fjernet. 

jbn 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

17

18 

Grafisk beton giver 

designerne nye muligheder 

for spændende facader 

MED EN SÆRLIG TEKNIK ER DET ENKELT AT FREMSTILLE 

BETONELEMENTER MED SNART SAGT ETHVERT MOTIV 

LIGE FRA COMPUTERSKÆRMEN PÅ OVERFLADEN 

Skal der blomster, babyelefanter, firmalogo 

eller mønster på facaden og 

de indvendige betonvægge? 

Så kan det nu lade sig gøre på 

enkel vis med teknikken Graphic 

Concrete, der er opfundet af den 

japanske indretningsarkitekt Samuli 

Naamanka, og som gør det muligt at 

give betonelementer en permanent 

og holdbar udsmykning. 

I de nordiske lande er det den 

finske virksomhed Graphic Concrete 

Oy, der markedsfører teknikken, der 

minder om samme proces, der bruges 

til at fremstille dette blad. 

Udgangspunktet er en dug, som 

påtrykkes det ønskede mønster med 

en ”tryksværte”, der indeholder en 

retarder. Dugen placeres i formen 

ved støbning. Derved påvirker retar- 

deren betonoverfladen på de udvalgte 

steder, så det yderste lag ikke når 

at hærdne. Efter afformning spules 

overfladen, og det ønskede billede er 

”trykt” i overfladen med en dybde på 

cirka én millimeter. 

Det ønskede mønster overføres 

til dugen på en stor printer hos Graphic 

Concrete Oy. Udgangspunktet 

kan være en billedfil, der mailes til 

virksomheden, som fremstiller den 

ønskede dug. Det er også mulig at 

vælge mellem en række standardløsninger. 

Dugen er 3,1 meter bred og 

er en rullevare, der i praksis er uden 

begrænsninger på længden. 

”Vi råder over forskellige retardere, 

så det er muligt at opnå varierende 

dybde i mønstret. Hvid cement 

giver det bedste resultat, men grå ce- 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


ment kan anvendes. Det er muligt at 

opnå meget spændende effekter ved 

at bruge pigmenteret beton”, oplyser 

direktør Harri Lanning fra Graphic 

Concrete Oy. 

Processen kan fjerne op til tre millimeter 

cementpasta fra overfladen, 

hvilket designeren skal huske at tage 

højde for, så elementets dæklag bliver 

tilstrækkeligt. 

Den anvendte dug giver en meget 

glat og mindre porøs overflade end 

ved sædvanlig støbning og fjerner 

behovet for formolie. Dugen kan derfor 

anvendes uden påtrykt retarder 

til elementer, hvor overfladekravene 

er store. Eller med retarder overalt for 

at få en særlig silkeagtig finish. 

jbn 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


19

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

20 

VERDENSARKITEK

TUR TIL STUDERENDE 

TIETGENKOLLEGIET ER ET SPÆNDENDE 

EKSEMPEL PÅ DE MULIGHEDER, DER LIGGER 

I MODERNE ELEMENTBYGGERI. 

Kollegiet i Ørestad er tegnet af arkitekterne Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma 

A/S, der i maj 2007 fik Betonelement-Prisen for byggeriet, som er 

inspireret af den runde kinesiske boligform tulou. 

Kollegiet er i sit hovedkoncept disponeret som én cirkulær bygning i 7 etager, 

der rummer samtlige kollegiets faciliteter og omslutter ét stort, tilplantet 

gårdrum. Den cylindriske hovedform gennemskæres af fem vertikale snit, der 

opdeler bygningen i sektioner og fremstår som gennemgående passager. 

Ud over arkitektur i verdensklasse er der også tale om en ingeniørmæssigt 

spændende konstruktion, hvor den cirkulære hovedbygning er suppleret med 

45 hængende beton-”kasser” i to etager, som indeholder køkkener og andre 

fællesfaciliteter. De største kasser har et frit spænd på otte meter og vejer 250 

ton. COWI var rådgiver på byggeriet. Råhuset blev opført af Pihl & Søn. 

jbn 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

21

EUROCODES: 

Mange svar og stadig nogle spørgsmål 

OVERGANGEN TIL EUROCODES BURDE GÅ FORHOLDSVIS GLAT PÅ 

DE FLESTE OMRÅDER. DOG ER DER PROBLEMER I FORBINDELSE MED 

BRANDTEKNISK DIMENSIONERING AF BETONKONSTRUKTIONER, 

HVOR DEN EUROPÆISKE NORM IKKE HÆNGER SAMMEN. 

”Den 1. januar 2008 kan Eurocode-systemet 

bruges i Danmark. Det bliver 

spændende at se, hvor let eller svært, 

det bliver”, sagde Svend Ole Hansen, 

der er formand for Dansk Standards 

normudvalg for last og sikkerhed på 

et møde i Dansk Betonforening den 

25. april 2007 om konsekvenserne af, 

at Danmark snart overgår til Eurocodes. 

Overordnet medfører Eurocodes 

ikke væsentlige forskelle, idet de 

danske normer i 2006 blev tilpasset 

det europæiske. I forhold til de danske 

konstruktionsnormer fra 1998 er 

der dog flere og større forskelle. 

Før Eurocodes kan anvendes, skal 

de enkelte lande udarbejde nationale 

annekser med de krav, der ikke 

er fastlagt på europæisk plan. Det 

gælder fx sikkerhedsniveauet og de 

tilhørende partialkoefficienter og 

kombinationsfaktorer. 

”Det danske nationale anneks bliver 

baseret på de reviderede konstruktionsnormer 

fra 2006. Det vil 

sige, at vi viderefører det lidt lavere 

sikkerhedsniveau, som disse normer 

indførte”, sagde Svend Ole Hansen, 

der oplyste, at det nationale danske 

anneks til Eurocode 1 udgives i efteråret 

2007. 

121 valg på betonområdet 

Ingeniørdocent Bjarne Christian Jensen 

fra Syddansk Universitet gennemgik 

den kommende Eurocode 2 

om betonkonstruktioner, hvor der 

ikke mindre end 121 steder skal træffes 

nationale valg. Det skyldes i mange 

tilfælde, at det var umuligt at blive 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

22 

enige på europæisk plan, ikke at det 

er hensigtsmæssigt at kunne vælge. 

”Det nationale anneks til Eurocode 

2 Del 1 er langt fremme. Det 

har været i høring og bliver snart 

udgivet”, sagde Bjarne Christian Jensen, 

der understregede, at Eurocode 

2 ikke er en revolution i forhold til 

DS 411. 

Del 1 omhandler betonkonstruktioner 

generelt. For Del 3, som omhandler 

broer – og som har 35 nationale 

valg – udarbejdes det nationale 

anneks hos Vejdirektoratet. For Del 

4 om siloer er det tvivlsomt, om der 

overhovedet kommer et nationalt anneks. 

”Hvem er egentlig myndighed for 

betonkonstruktioner til opbevaring 

af pulvere og væsker”, spurgte Bjarne 

Christian Jensen. 

Usammenhængende på 

brandområdet 

Kompetencechef Bent Feddersen fra 

Rambøll fortalte om arbejdet med 

Del 2 af Eurocode 2 om brandteknisk 

dimensionering. Det skete med et 

skævt smil og en bemærkning om 

betydelige sjælekvaler, fordi Del 2 

simpelthen ikke hænger sammen. 

”En af formlerne giver en alt for 

høj sikkerhed, og den har vi valgt 

at rette, selv om det faktisk ikke er 

tilladt. Et andet eksempel er en passus 

om, at en nærmere angivet del af 

normens indhold er udokumenteret. 

Hvordan stiller det en rådgiver ansvarsmæssigt, 

hvis man følger normen 

for at være på sikker grund? Der 

rejser sig mange spørgsmål, fordi Del 

2 fagligt set ikke er konsistent”, sagde 

Bent Feddersen. 

På trods af de indbyggede forviklinger 

minder branddelen af Eurocode 

2 dog om de eksisterende regler, 

og Bent Feddersen fastslog, at det 

med få justeringer vil være muligt 

at bruge de samme beregningsprogrammer 

som tidligere. 

Ændringer til armeringsstandard 

på vej 

Endelig fortalte Anders Klingenberg 

fra FORCE Technology om arbejdet 

med den europæiske standard for 

armering, som har været undervej 

siden 1988. 

”Kravene til armeringen kommer 

fra Eurocode 2, ikke fra standarden 

EN 10080. Generelt giver det ikke de 

store ændringer – ud over, at EU-systemet 

er mere tolerant over for stålets 

duktilitet end de tidligere danske 

regler”, sagde Anders Klingenberg. 

EN 10080 var oprindeligt en harmoniseret 

standard beregnet som 

grundlag for CE-mærkning af armering. 

I efteråret 2006 blev harmoniseringen 

imidlertid ophævet, fordi dele 

af standarden blev fundet uegnet. 

Anders Klingenberg fortalte, at 

EU netop havde udsendt et revideret 

mandat, der skal bruges som grundlag 

for at revidere standarden, så den 

atter får status som harmoniseret. 

Ændringerne betyder, at det vil blive 

vanskeligere at anvende de billigste 

ståltyper. 

jbn 


NOTER NOTER NOTER NOTER 

Det Højteknologiske 

Betonværksted 

Den 20. juni fra 15-17 

åbner Teknologisk Institut dørene for 

det ny ”Højteknologiske 

Betonværksted” på Gregersensvej i 

Tåstrup. Ved arrangementet bliver det 

muligt at se en topmoderne robot og 

et fuldautomatisk blandeanlæg i aktion 

med at fremstille unik formgivning 

i beton. Der vil være taler af bl.a. 

Teknologisk Instituts adm. direktør 

Søren Stjernqvist og direktøren for 

Højteknologifonden Carsten Gaarn- 

Larsen. Der vil blive serveret lidt godt 

til ganen. Invitation til arrangementet 

kan fås ved henvendelse til Anita 

Rasmussen på 72 20 22 27. 

Dansk betonviden udenlands 

Dansk betonviden kommer ud i den 

store verden i bogen Durability of 

Materiales and Structures in Building 

and Civil Engineering, der er redigeret 

af C. W. Yu and John W. Bull, og som 

indeholder bidrag af Steen Rostam, 

COWI A/S. Steen Rostam er også 

medforfatter til rapporten ”Guide for 

the use of stainless steel reinforcement 

in concrete structures”, som er udgivet 

af Byggforsk og Nordic Innovation 

Centre. 

Ny tunnel under København 

Københavns Energis fire kilometer 

lange fjernvarmetunnel under det 

centrale København blev færdigboret 

sidst i april 2007 af MT Højgaard. Den 

128 meter lange boremaskine har nu 

over en periode på ca. 10 måneder og 

med et tempo på 20 betonringe á 1,5 

meter om dagen gnavet sig gennem den 

københavnske undergrund. Turen er 

gået fra Amagerværket over Adelgade 

i det indre København og hele vejen til 

Fredensgade. 

WWW.DANSKBETON.DK 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


MED INDEKLIMAMÆRKET ER DET BEVIST, AT BETONVÆGGE 

SOM DISSE GIVER ET GODT INDEKLIMA. 

Første betonproducent 

med Indeklimamærke 

EXPAN ER DEN FØRSTE BETONPRO DUCENT, 

DER KAN SÆTTE INDE KLIMAMÆRKET PÅ 

SINE PRODUKTER 

Expan har som den første betonproducent opnået Indeklimamærket 

efter omfattende dokumentation af betonens 

meget beskedne lugt, afgasning og partikelafgivelse. 

”Beton har gennem en årrække fejlagtigt været forbundet 

med dårligt indeklima. Nu har vi håndfast dokumentation 

for, at betonen i sig selv ikke indeholder stoffer, 

som er skyld i dårligt indeklima,” siger teknisk chef Erik 

Fredborg fra Expan i en pressemeddelelse. 

Gennem 30 dage er prøver af Expans produkter målt i 

et klimakammer og analyseret for aldehyder, ammoniak 

og flygtige organiske forbindelser. Det er sket hos Dansk 

Indeklima Mærkning hos Teknologisk Institut. Derudover 

er lugten fra betonprøverne bedømt i en sensorisk test. 

Konkret viste testen, at den såkaldte tidsværdi, der 

angiver, hvor lang tid et materiale er om at afgive stoffer 

og partikler, var det lavest mulige. Expans elementer var 

nemlig allerede efter 10 døgn under de tilladte grænseværdier, 

”Da der altid vil gå mere end ti dage, fra elementerne 

monteres, til beboerne flytter ind, er koncentrationen af 

alle stoffer ubetydelige, når bygningen tages i brug,” siger 

civilingeniør og ph.d. Thomas Witterseh fra Dansk Indeklima 

Mærkning. 

jbn 

23

Nu hænger byggeriets tolerancer sammen 

EFTER MANGE DISKUSSIONER ER DANSK BYGGERI KLAR MED ET SAMMENHÆNGENDE 

SYSTEM AF TOLERANCER OG MÅLEMETODER TIL BYGGERIET. DET VIL STYRKE 

KVALITETEN, REDUCERE FORSINKELSER OG SPARE PENGE, MENER PRODUCENTER 

OG UDFØRENDE, SOM HÅBER SYSTEMET VIL VINDE INDPAS VED PROJEKTERING. 

Med en serie nye håndbøger vil 

Dansk Byggeri nu gøre op med de 

dyreste millimeter i byggeriet – dem, 

der gør noget for stort, for småt, for 

skævt eller for ujævnt. 

Håndbogsserien hedder ”Hvor går 

grænsen?”, og den er blevet til ved et 

samarbejde mellem 12 sektioner i 

Dansk Byggeri, hvor materialeproducenter 

og udførende parter er blevet 

enige om en lang række tolerancer og 

målemetoder. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

24 

”Hvis håndbøgernes tolerancekrav 

anvendes både i planlægningen og i 

produktionen, er der et tocifret millionbeløb 

at spare”, siger direktør i 

Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, 

som understreger vigtigheden af, at 

byggeriet tager systemet til sig. 

”Såvel tolerancerne som hvordan, 

de skal måles, kan meget vel blive 

en del af grundlaget for syn og skøn 

fremover. Derfor er det nye, sammenhængende 

tolerancesystem så 

vigtigt”, fastslår han. 

Hvor går grænsen? 

Serien af håndbøger med fællestitlen ”Hvor går grænsen?” omfatter fem 

fagspecifikke bøger og en generel håndbog om måleregler og kontrolmetoder. 

Titlerne på de fagspecifikke håndbøger er: 

- Beton – in situ, elementer og montage. Tolerancer og kontrolmetoder. 

- Elementer af letklinkerbeton. Tolerancer og overfladespecifikationer 

- Murerfaget. Tolerancer for murværk og overflader 

- Malerfaget. Forudsætninger for malebehandling og kontrolmetoder 

- Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glas-alufacader. Tolerancer 

og overfladespecifikationer. 

Håndbøgerne kan downloades fra www.bygviden.dk eller købes i en trykt 

udgave hos Dansk Byggeri. 

DET ER IKKE ALT, DER KAN KLARES 

MED ET PAR KILER. FREMOVER KAN 

BYGGERIET SPARE MILLIONER VED AT 

BRUGE DET NY TOLERANCESYSTEM 

FRA DANSK BYGGERI. 

Bedre kvalitet og færre fejl 

Tolerancehåndbøgerne anviser overensstemmende 

indfalds- og udfaldskrav 

mellem bygningsdele og fag. Det 

vil sikre en bedre kvalitet i byggeriet 

og gøre det nemmere at undgå både 

fejl og forsinkelser i byggeprocessen. 

Michael H. Nielsen lægger ikke 

skjul på, at det har krævet mange og 

seriøse diskussioner at få de forskellige 

fag til at blive enige om et sammenhængende 

system. Blandt andet 

har der været en del at afklare på betonområdet. 

Men nu er det lykkedes, 

og det gør systemet stærkt. 

”Vi har taget stilling til alle uenigheder 

og derved skabt et stærkt system, 

som er et godt tilbud til de 

projekterende. Systemet forholder sig 

til standarder, målemetoder og hvad 

praktikerne mener er realistisk”, siger 

Michael H. Nielsen, der forventer 

at rådgiverne stille og roligt vil tage 

resultaterne af projektet til sig, selv 

om de ikke har deltaget i arbejdet. 

”Vi har undervejs orienteret alle 

vores samarbejdspartnere i byggeriet. 

Herunder bips, der netop nu er 

ved at revidere basisbeskrivelserne, 


”SYSTEMET FORHOLDER SIG TIL 

STANDARDER, MÅLEMETODER OG HVAD 

PRAKTIKERNE MENER ER REALISTISK”, 

SIGER MICHAEL H. NIELSEN 

som også omhandler tolerancer”, siger 

Michael H. Nielsen, der lægger 

op til fortsat dialog med alle byggeriets 

parter. 

Styr på kontrolmetoder 

Teknisk chef Erik Fredborg fra EX- 

PAN A/S, der fremstiller og monterer 

elementer af letklinkerbeton, 

ser det som en stor fordel, at der nu 

er helt styr på kontrolmetoder for 

kvalitetsparametre som for eksempel 

jævnhed og planhed. 

”Vi har fået knæsat vigtige principper, 

så der ikke er så meget at diskutere 

fremover. Det gælder også det 

fortløbende måleprincip for kontrol 

af tolerancer”, siger Erik Fredborg, 

som har været med i projektet, og 

som håber, at rådgiverne hurtigt vil 

tage det til sig. 

Hos entreprenørvirksomheden 

NCC er der også tilfredshed med 

projektet – og en bøn til rådgiverne 

om at bruge det. 

”Jeg er optimist, hvis systemet bliver 

brugt”, siger afdelingschef Flemming 

Fray fra NCC, som forudser, 

at flere og flere entreprenørerne vil 

henvise til de nye håndbøger i deres 

standardforbehold. 

”Det er svært at få øje på noget, 

der bliver sværere. På betonområdet 

er der måske ændret lidt her og der 

på en måde, som nogle virksomheder 

kan opfatte som en stramning. Men i 

så fald er det gjort for at afstemme på 

tværs og gøre det nemmere for hele 

byggeriet”, siger Flemming Fray, der 

også har deltaget i toleranceprojektet. 

jbn 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


DANSK BETONRÅD: HVORDAN 

GÅR DET MED BETONVISIONERNE? 

I DANSK BETON 1/07 BRAGTE DANSK BETONRÅD 

DEN FØRSTE AF I ALT 4 EVALUERINGER AF DANSK 

BETONRÅDS BETONVISION. 

I DETTE NUMMER FØLGER EVALUERINGEN AF BETON- 

VISIONENS ANDET FOKUSOMRÅDE, DER VEDRØRER 

ÆSTETIK, FUNKTION OG FLEKSIBILITET. 

Formålet er at få vurderet om, branchen 

er på rette vej i forhold til betonvisionerne. 

Er der igangsat aktiviteter 

indenfor de definerede indsatsområder, 

der på sigt skal sikre visionerne 

ført ud i livet? 

Dansk BetonRåds medlemmer 

har indsamlet oplysninger om de ak- 

Vurdering af fokusområde 2 

– Æstetik, Funktion og Fleksibilitet 

Vision 

Beton indgår synligt og elegant i 

moderne byggeri i samspil med 

andre byggematerialer. Beton 

understøtter konstruktionens 

æstetiske udtryk. 

STOR INDSATS GOD INDSATS BESKEDEN INDSATS INGEN INDSATS 

Forslag til indsats 

Der skal gøres en indsats for at fortælle de gode ”betonhistorier” 

og vise eksempler bredt til den almene borger, arkitekter, 

bygherrer og til bevilligende myndigheder. 

Der skal udvikles smukke betonoverflader, der ældes med ynde. 

Der skal udvikles mere præcise modeller og effektive metoder til 

levetidsprojektering af betonkonstruktioner, herunder reparation 

og fleksibilitet. 

Der skal udvikles intelligente komponenter, der (automatisk) 

giver oplysninger om en betonkonstruktions tilstand og behov for 

vedligehold. 

Anvendelse af nanoteknologi skal bibringe en fundamental 

forståelse for, hvad der er styrende for betonens egenskaber. 

Fremme masteruddannelsen i reparation og vedligehold. 

tiviteter, der foregår i branchen inden 

for Betonvisionens indsatsområder. 

Denne oversigt, herunder en oversigt 

over relaterede Ph.d. projekter på 

BYG DTU, kan ses på Dansk Beton- 

Råds hjemmeside www.danskbetonraad.dk. 

Oversigten danner grundlag 

for tildelingen af smiley’er. 

Beton kan skræddersyes til 

formålet, dvs. beton som 

materiale fremstilles med 

egenskaber, der passer præcis til 

den aktuelle betonkonstruktion. 

Betonkonstruktioner er fleksible 

i det statiske system med henblik 

på ombygning og udvidelse. 

25

ET TREÅRIGT PROJEKT MED 

STØTTE FRA HØJTEKNOLOGI- 

FONDEN SKAL GØRE DET 

MULIGT AT OMSÆTTE 

ARKITEK TENS DESIGN TIL 

STØBEFORME VED HJÆLP 

AF ROBOTTER, SÅ UNIKKE 

BYGNINGER KAN FREMSTILLES 

TIL EN FORNUFTIG PRIS. 

Projekt skal give arkitekterne frie hænder 

ved design af betonkonstruktioner 

Først beskriver arkitekten, hvordan 

bygningen skal se ud. Så laver en 

robot forme til de ønskede konstruktioner, 

som støbes med en beton, der 

egner sig præcist til denne geometri. 

Det er den ultrakorte udgave af 

projektet ”Industriel produktion af 

unikke betonkonstruktioner ved 

hjælp af IKT”. 

I den virkelige verden på Tekno- 

DEN 20. JUNI 2007 BLIVER DET NY ROBOTVÆRKSTED 

INDVIET PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

26 

logisk Instituts betonlaboratorium, 

hvor Danmarks første formfremstillende 

robot kommer til at stå, er det 

en hel del mere kompliceret. Her 

er udfordringerne nye formmaterialer 

og fleksible formsystemer, matematiske 

procesmodeller, avanceret 

software til robotprogrammering og 

skræddersyet beton, der kan udfylde 

de valgte geometrier optimalt. 

”I dag kan man sagtens fremstille 

unikke betonkonstruktioner som fx 

tilbygningen til museet Ordrupgaard. 

Men det bliver ofte meget dyrt 

på grund af det komplicerede formarbejde, 

der skal laves som håndværk. 

Derfor arbejder vi hen i mod 

at kunne automatisere processen, så 

betonbyggeri med individuel arkitektur 

kan blive et realistisk alternativ”, 

siger projektleder, akademiingeniør 

Dorthe Mathiesen fra Betoncentret 

på Teknologisk institut. 

Mange fagområder samlet 

Projektet samler mange fagområder 

om den fælles udfordring. Arkitektur, 

robotviden og betonteknologi skal gå 

op i en højere enhed. Projektet har 

et samlet budget på 12,7 millioner 

kroner, hvoraf 6,3 millioner kroner er 

støtte fra Højteknologifonden. 

”Dermed er det endnu en gang 


slået fast, at beton er et højteknologisk 

materiale”, siger Dorthe Mathiesen. 

Deltagerne i projektet er: Teknologisk 

Institut (projektleder), Mærsk 

Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk 

Universitet, Arkitektskolen 

Aarhus, Spæncom A/S, Unicon A/S, 

MT Højgaard A/S og robotleverandøren 

Giben Scandinavia A/S. 

Højteknologifondens direktør, 

Carsten Gaarn-Larsen, ser spændende 

perspektiver i denne deltagerkreds. 

”Projektet er et godt eksempel på 

virksomheder og forskere, der evner 

at tænke på tværs af traditionelle 

skel og fagligheder. De største udviklingsmuligheder 

ligger ofte i krydsfeltet 

mellem forskellige tilgange til 

en problemstilling, hvor parternes 

forskellige styrker giver synergi til 

samarbejdet,” siger han. 

Det treårige projekt begyndte aktiviteterne 

1. januar 2007 og omfatter 

ni delprojekter. Det første delprojekt 

skal med udgangspunkt i arkitekturens 

udvikling give et bud på, hvilke 

muligheder arkitekterne vil ønske sig 

fremover. 

”Det er en spændende indgang, 

hvor vi lægger de teknologiske begrænsninger 

på hylden. Vores mål 

er at kunne levere netop det, som 

arkitekterne ønsker,” siger Dorthe 

Mathiesen. 

I dag afspejler betonarkitekturen 

typisk de standarder, der følger af 

elementproduktion og brug af systemforskalling. 

Fremover skal det 

arkitektoniske formsprog være friere 

og bygge på mere komplekse former. 

Robotværksted indvies i juni 

Den 20. juni 2007 bliver det ny robotværksted, 

som er centralt for projektet, 

indviet på Teknologisk Institut. 

Værkstedet består af et fuldautomatisk 

betonblandeanlæg og en robotcelle, 

så det bliver muligt at arbejde 

med fuldautomatisk fremstilling af 

betonkonstruktioner. 

Projektet arbejder både med løsninger 

til brug ved elementproduktion 

og løsninger til in-situ støbning 

på byggepladsen. 

jbn 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


GRIM, GRIMMERE, 

GRIMMEST 

DEN GAMLE MAND HAR I SNART MANGE ÅR VÆRET 

SUR OVER DEN ELENDIGE FLISEBELÆGNING PÅ 

KØBMAGERGADE I KØBENHAVN, EN BELÆGNING DER 

NU EFTERHÅNDEN KUN DELVIS BESTÅR AF BETONFLISER. 

Det er forbundet med noget nær 

livsfare at færdes i gaden på grund af 

de mange huller og ujævnheder. Den 

gamle kone med sin rollator eller 

den unge ditto på høje stiletter risikerer 

at miste førligheden. Æstetisk 

er gadebelægningen en skændsel, en 

uskøn blanding af knækkede, forvitrede 

betonfliser og asfaltlapninger 

hist, pist og alle vegne. 

Det kan byen ikke være bekendt, 

og det er just heller ikke et eksempel 

egnet til farvestrålende brochurer for 

betonfliser og -belægninger. 

Købmagergade forløber fra Nørre 

Voldgade til Strøget ved Amagertorv, 

og de to gader indgår i et stort bilfrit 

område i den indre by, hvor fodgængere 

stort set er fredede. Der er blandt 

andet også derfor, at et myldrende 

liv udfolder sig i gaderummet, folk 

til og fra arbejde, travle handlende 

og måbende turister, alt sammen i 

en skønsom mangfoldighed. Det angives 

et sted, at der dagligt passerer 

20.000-30.000 mennesker forbi på 

Købmagergade. 

Men nu skulle der vist nok langt 

om længe ske noget. Den 28. februar 

godkendte Teknik- og Miljøudvalget 

i København en plan for, hvordan et 

projekt vedrørende Købmagergade, 

Hauser Plads og Kultorvet skal bringes 

til verden. Kommunen vil blandt 

andet gennemføre en stor brugerundersøgelse 

i løbet af foråret, og en 

international arkitektkonkurrence 

i efteråret. I forbindelse med brugerundersøgelsen 

vil de besøgende, 

erhvervsdrivende, beboere, institutioner 

osv. blive spurgt om deres 

holdninger. 

Her er det så Dansk Beton Belægningsgruppen 

har chancen for at 

komme på banen. Gå nu ind i debatten, 

gør jeres indflydelse gældende, 

vis hvilke muligheder branchen 

kan tilbyde, forklar og fortæl, hvad I 

kan. Selvfølgelig kan der produceres 

smukke og holdbare løsninger med 

betonfliser. Tænk, hvilken reference 

det kunne blive for faget, hvis man 

om nogle år kunne fremvise en smuk 

flisebelægning i beton på Købmagergade 

i København. 

Gør noget, og gør det nu. 

Den Gamle Mand 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

27

BIH 


Letbetonelementgruppen, BIH 

Hvor går grænsen? 

Elementer af letklinkerbeton 

Tolerancer og overfladespecifikationer 

Håndbogen 

”Hvor går grænsen? 

– Elementer af letklinkerbeton” 

omfatter bl.a.: 

Måltolerancer 

Overfl adespecifi kationer 

Målemetoder 

Kontrolmetoder 

Udtørringsmetoder 

Håndbogen kan erhverves på 

www.bygviden.dk 

Byggeriets fordeling af ydelser og 

grænsefl ader mellem de forskellige 

fag og entrepriser kræver detaljeret 

stillingtagen og valg af krav og 

specifi kationer hos de projekterende 

arkitekter og ingeniører. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

28 

Af Erik Fredborg, teknisk chef i EXPAN A/S 

Fokus på grænsefl ader 

skal højne byggeriets 

kvalitet 

Upræcise udsparinger til døre og vinduer, elementer, der ikke fl ugter, 

eller overfl ader, der ikke er ordentligt udtørret, er blot nogle af de mange 

problemer, der medfører dårlig kvalitet og tvister rundt om på byggepladserne. 

For at komme problemerne til livs har BIH i samarbejde med 

Dansk Byggeri udgivet en håndbog, der opstiller måltolerancer og klarlægger 

grænser mellem fagene for at sikre en bedre kvalitet i byggeriet. 

”Hvor går grænsen?” er navnet på en ny 

serie håndbøger fra Dansk Byggeri, der 

sætter fokus på grænsefl ader mellem de 

enkelte entrepriser i byggeprocessen. I 

udarbejdelsen har BIH bidraget til håndbogen 

om elementer af letklinkerbeton. 

Håndbogen beskæftiger sig primært 

med måltolerancer og overfl adekarakteristik 

i forbindelse med vægge og dæk 

i letklinkerbeton og henvender sig i tre 

hovedafsnit til både projekterende, elementleverandører, 

elementmontører og 

malerfi rmaer for at fastlægge grænserne 

mellem de enkelte parter. 

Grænsefl aderne giver tvister 

Det er nemlig ofte i grænsefl aderne mellem 

de forskellige fag og entrepriser, at 

der opstår problemer med kvaliteten af 

byggeriet. Når problemerne opstår, gi- 

2500 

±8 

2000 

±10 

1000 

±10 

500 

±15 

ver manglende afgrænsninger og uklare 

ansvarsfordelinger anledning til tvister 

på byggepladsen. 

Og da byggeriet i dag er industrialiseret, 

er der ikke ressourcer til tilpasninger 

og fi n j u s t e r i nger på byggepladsen. 

Dermed skaber de unøjagtigheder, der 

kræver tilpasning, hurtigt problemer for 

næste led i processen, og i sidste ende 

kan problemerne hobe sig op i en sådan 

grad, at underentreprenører som fx 

malere står med en væsentlig anden opgave, 

end de har givet tilbud på. 

Tjekliste fra projektering til 

sidste fi nish 

For at udgå at problemerne sendes 

videre til næste led, og for entydigt at 

kunne placere et ansvar, opstiller håndbogen 

en række konkrete måltolerancer 

0 

0 

Eldåse Eldåse 

500 

±15 

1000 

±10 

1000 

±10 

1000 

±10 

2000 

±10 

2500 

±15 

Illustrationen viser et eksempel på måltolerancer 

for det enkelte element (alle mål er i mm). 

Overholdelse af måltolerancerne sikrer, at 

fejl i vindueshuller og elementsamlinger ikke 

forplanter sig op gennem etagerne, som kan 

komme til at fremstå skævt. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


3000 

±8

Konkrete måltolerancer og en klarlægning af ansvaret i grænsefl aderne skal højne 

byggeriets kvalitet og mindske tvister på byggepladsen. 

samt måle- og kontrolmetoder, der kan 

bruges som redskab til at forhindre afvigelser. 

Håndbogen fungerer på den måde som 

tjekliste allerede fra byggeriets første 

faser, hvor de projekterende arkitekter 

og ingeniører bør opstille en række krav 

og specifi kationer til elementleverandøren. 

Kun ved at opfylde disse krav kan 

elementleverandøren skabe rette betingelser 

for, at den efterfølgende montering 

og malerentreprise udføres korrekt 

i overensstemmelse med specifi kationerne. 

De konkrete retningslinjer spænder fra 

måltolerancer ved udsparing til vinduer 

over udtørringsmetoder til kontrolmetoder 

for dækelementer. I etagebyggeri 

vil for eksempel upræcise udsparinger 

til vinduer eller unøjagtig montering af 

elementer hurtigt give problemer, da 

fejlene i henholdsvis vindueshullerne og 

elementsamlingerne vil forplante sig op 

gennem etagerne og fremstå skævt. 

Højere kvalitet med fokus 

på helheden 

En overholdelse af måltolerancerne og 

de øvrige retningslinjer vil uden tvivl 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


spare mange arbejdstimer, og det vil 

lette hele byggeprocessen fra start til 

slut. Derudover vil færre fejl automatisk 

højne kvaliteten af byggeriet. På den 

måde kan vi effektivt nedbringe antallet 

af reklamationer fra utilfredse kunder. 

Anvendelse af fortløbende målsætning 

forhindrer fejlophobning og giver de 

projekterende mulighed for at udarbejde 

samlingsdetaljer, således at tolerancerne 

i de enkelte byggekomponenter 

og bygningsdele kan optages. 

BIH’s mål med at deltage i udarbejdelsen 

af vejledningen er at gå foran i 

kampen for et helhedsorienteret byggeri, 

hvor hver enkelt entreprise opfylder 

sin del af processen med det formål at 

lette arbejdet for næste led i processen. 

Sammen med de klare grænser og ansvarsfordelingen 

vil vi på denne måde 

kunne komme grænsefl adeproblemerne 

til livs. 

For effektivt at implementere tolerancerne 

udbyder Dansk Byggeri netop 

nu en række kurser til sine medlemmer, 

mens BIH har udsendt håndbogen til 

cirka 3.000 arkitekter og ingeniører. 

Helvægge 

og dæk af 

letbeton 

Elementproducenter 

Betonelement 7010 3510 

4100 Ringsted 

EXPAN A/S 7637 7000 

8600 Silkeborg 

EXPAN A/S 7637 7000 

6920 Videbæk 

EXPAN A/S 7637 7000 

5471 Søndersø 

EXPAN A/S 7637 7000 

6650 Brørup 

EXPAN A/S 7637 7000 

3310 Ølsted 

Fårup Betonindustri A/S 8645 2088 

8990 Fårup 

Gandrup Elementfabrik A/S 9654 3800 

9362 Gandrup 

Gandrup Elementfabrik A/S 7693 9000 

6580 Vamdrup 

Give Elementfabrik A/S 7670 1540 

7323 Give 

Leth Beton A/S 9794 5511 

7755 Bedsted Thy 

Niss Sørensen & Søn A/S 9756 4222 

7860 Spøttrup 

Præfa-Byg 9895 1300 

9750 Østervrå 

Tinglev Elementfabrik A/S 7217 1000 

6360 Tinglev 


Letbetonelementgruppen, BIH 

Dansk Byggeri 

Kejsergade 2, Box 2125 

1015 København K 

Telefon: 72 16 00 00 

Telefax: 72 16 00 38 

E-mail: Sekretariat@bih.dk 

www.bih.dk 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

29

BETONELEMENT-FORENINGEN 

Betonelement-Prisen 2007 

til Tietgenkollegiet 

30 

Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma 

modtog den 11. maj 2007 Betonelement-Prisen 

2007 ved et flot arrangement 

på Tietgenkollegiet, hvor 

dommerkomiteens formand, arkitekt 

MAA Finn Monies, motiverede for 

Prisen. 

For de fleste designere er det dristigt 

at vise de basale byggematerialer 

i deres ægte look. Men arkitekterne 

bag Tietgenkollegiet er også her 

banebrydende. De tillader, at beto- 

nen inde i bygningen afslører sin rå, 

nøgne sandhed på en så naturlig og 

ægte måde, at der virkelig er tale om 

et grænseoverskridende design og en 

ny kilde til inspiration for alt andet 

vedligeholdelsesvenligt og bæredygtigt 

fremtidigt byggeri. 

Tietgenkollegiet understøtter et 

attraktivt bo- og studiemiljø med en 

hidtil uset prioritering af både det 

fælles og det individuelle. Kollegiet 

med 360 boliger er opført af Fonden 

Tietgenkollegiet, som blev stiftet i 

2001 på grundlag af en donation 

fra Nordea Danmark-fonden. 

Det er anden gang Lundgaard 

& Tranberg Arkitektfirma får Betonelement-Prisen. 

Første gang var i 

1995 for kraftvarmeværket i Horsens, 

opført af I/S Skærbækværket. 

Betonelement-Prisen er indstiftet 

af Betonelement-Foreningen og gives 

som anerkendelse af talentfuld og 

god anvendelse af betonelementer. 

Læs dommerkomiteens begrundelse 

for prisen på www.bef.dk. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


Vægelementer er 

stærkere end normen 

BETONNORMENS BEREGNINGER YDER IKKE 

TRANSPORTARMEREDE BETONELEMENTVÆGGE FULD 

RETFÆRDIGHED, VISER NYE FORSØG 

Fuldskalaforsøg viser nu, at styrken 

af transportarmerede vægelementer 

er væsentligt højere end de værdier, 

som beregninger ifølge den danske 

betonnorm DS 411 fører til. 

Resultaterne er så nye, at den endelige 

rapport endnu ikke er færdig, 

oplyser ingeniørdocent, lic.techn. 

Bjarne Chr. Jensen fra Teknisk Fakultet 

ved Syddansk Universitet i Odense, 

som har gennemført forsøgene 

for Betonelement-Foreningen i samarbejde 

med lektor Peter Ellegaard og 

professor John Dalsgaard Sørensen 

fra Aalborg Universitet. 

”Forsøgene viser, at transportarmerede 

vægelementer har større 

styrke og dermed bæreevne, end ingeniørerne 

normalt regner med. Desuden 

viser forsøgene, at styrker over 

25 MPa udmærket kan udnyttes”, 

siger Bjarne Chr. Jensen. 

Ud over færdiggørelse af rapporten 

arbejder Bjarne Chr. Jensen nu 

i samarbejde med John Dalsgaard 

Sørensen fra Aalborg Universitet 

også på at omsætte resultaterne til 

reviderede beregningsformler, så den 

nye viden kan bruges ved beregning 

af betonkonstruktioner til gavn for 

såvel bygherrer som elementproducenter. 

FORSØGSOPSTILLING PÅ AALBORG 

UNIVERSITET. 

Støjkrav i BR07 kræver mere beton 

DET KOMMENDE BYGNINGSREGLEMENT VIL SKÆRPE 

KRAVENE TIL DÆMPNING AF NABOSTØJ I ETAGEBOLIGER 

Det kommende bygningsreglement, 

BR07, lægger op til betydeligt større 

støjdæmpning mellem lejligheder 

i nye etageboliger. Det giver tunge 

materialer som beton en fordel, idet 

tæthed og masse er vigtige fysiske 

egenskaber for at dæmpe støj. 

Men samtidig får byggeriet nye 

udfordringer. Betonelement-Foreningen 

vurderer således, at der er behov 

for at øge vægten af de tyndeste huldæk 

med helt op til 40 procent for at 

leve op til kravene. 

”Det betyder en større højde på 

etageadskillelsen, og samtidig vil det 

formentlig også være nødvendigt 

at ændre på gulvopbygningen – for 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


eksempel med mere lyddæmpende 

brikker til opklodsning af gulvstrøer”, 

siger foreningens direktør, Poul 

Erik Hjorth. 

BR07 henviser til den danske standard 

for boligers lydklasse, som kan 

være A, B, C eller D. Det nye minimumskrav 

for etageboliger bliver 

klasse C. 

”Men det kan gøres bedre, og man 

kan forudse, at kommende købere 

af ejerlejligheder vil lægge vægt på, 

at lejligheden er i klasse B eller A. 

Det stiller endnu større krav til byggebranchen, 

som elementproducenterne 

glæder sig til at være med til at 

løse”, siger Poul Erik Hjorth. 


MUSIK KAN VÆRE EN NYDELSE. MEN 

NABOENS STEREOANLÆG KAN OGSÅ 

VÆRE EN PLAGE, SOM DET KAN KRÆVE 

BETON AT KOMME TIL LIVS. 

31


Tilladt at bruge ”dansk” stål 

i CE-mærkede betonelementer 

I EN OVERGANGSPERIODE VIL DET VÆRE TILLADT AT 

BRUGE STÅL EFTER DS 13080 OG DS 13082 I CE-MÆRKEDE 

BETONELEMENTER. MEN EN NY UDFORDRING ER PÅ VEJ 

MED EUROCODE 2. 

For danske elementproducenter er 

det ikke noget problem, at det på 

grund af en EU-beslutning ikke er 

muligt at CE-mærke armeringsstål, 

selv om kravet om CE-mærkning af 

blandt andet søjler, bjælker, rammer 

og ribbelementer efter 1. september 

2007 er opretholdt. 

”For at gøre en lang historie kort, 

så er vi nu dels sikre på, at det vil 

være tilladt at bruge ”dansk” armeringsstål 

i CE-mærkede betonelementer, 

dels at der med et kommende 

tillæg til DS 411 vil være valgfrihed i 

en periode, siger Søren Johansen fra 

DALTON Betonelementer A/S, som 

er formand for Betonelement-Foreningens 

tekniske udvalg og medlem 

af det danske standardiseringsudvalg 

for armeringsstål. 

Tillægget fra Dansk Standard gør 

32 

det i en overgangsperiode tilladt at 

vælge armeringsstål efter enten de 

hidtige danske standarder (DS 13080 

og DS 13082) eller den nye, europæiske 

standard (EN 10080). 

Hertil kommer, at elementfabrikkerne 

selv fremstiller hovedparten af 

deres armering ved retning fra coils. 

Denne armering er ikke omfattet af 

krav om CE-mærkning, idet fabrikken 

i forbindelse med CE-mærkning 

af det færdige element selv skal dokumentere, 

at armeringen overholder 

kravene i relevante standarder. 

Til gengæld fastslår Søren Johansen, 

at det er på høje tid at begynde 

at forberede sig til situationen, når 

Eurocode 2 måske allerede med udgangen 

af 2008 erstatter DS 411, og 

elementfabrikker derfor skal anvende 

stål efter EN 10080. 

NÅR EUROCODE 2 AFLØSER DS 411, 

RISIKERER PRODUCENTER AF BETONELE- 

MENTER AT STÅ MED ET NYT PROBLEM: ER 

DET OVERHOVEDET MULIGT AT KØBE CE- 

MÆRKET STÅL, DER OPFYLDER DE SÆRLIGE 

DANSKE KRAV TIL DUKTILITET? 

”Vi ved rent faktisk ikke, om det vil 

blive muligt at købe CE-mærket stål, 

der lever op til de særlige danske 

krav til duktilitet. I den korte tid, CEmærkningen 

var i kraft, fandtes der i 

hvert fald ikke et eneste CE-mærket 

stål, der kunne bruges i Danmark”, 

siger Søren Johansen. 

Det skyldes, at CE-mærkningen 

primært er baseret på krav til testmetoder, 

deklaration af egenskaber og 

produktcertificering. Det åbne europæiske 

system stiller store krav til 

den, der indkøber armeringsstålet, 

idet EN 10080 ikke definerer tekniske 

klasser. Disse skal fremgå af projektspecifikationen. 

CRH Denmark overtager Dalton 

DALTON BETONELEMENTER BLIVER EN SELVSTÆNDIG DEL 

AF CRH’ EUROPÆISKE DIVISION FOR BETONPRODUKTER 

OG -ELEMENTER 

CRH Denmark A/S har overtaget 

Dalton Betonelementer A/S, som 

med en omsætning på ca. 225 mio. 

kr. i 2006 er en af de førende elementproducenter 

inden for trapper 

og facadeelementer. Virksomheden 

vil fortsat operere selvstændigt fra 

fabrikken i Tilst 

Dalton Betonelementer vil indgå 

som en selvstændig del af CRH’s 

europæiske division for betonprodukter 

og betonelementer. Den danske 

del af den europæiske division 

omfatter i forvejen Betonelement a|s, 

Betongruppen RBR A/S og Thermisol 

A/S. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


Ukendt betonpris frem i lyset 

CARL-AAGE PRISEN ER – OM END EN STOR ÆRE – IKKE 

NOGET, MAN TALER HØJT OM. SELV PRISVINDERNE GÅR 

STILLE MED DØRENE. 

De færreste har hørt om Carl-Aage 

Prisen. Prismodtagerne selv har sjældent 

travlt med at udbasunere nyheden, 

og foreningen DROV, som 

står bag, betragter diskretion som en 

æressag. 

Det skal dog ikke forhindre, at 

vi på disse sider omtaler prisen, der 

er opkaldt efter en nu afdød betonforsker 

fra Aalborg, som i parentes 

bemærket ikke selv fandt ideen synderlig 

relevant. 

DROV står for Det Rette OrdValg. 

Foreningens mission er at udbrede 

den korrekte lære om forskellen på 

cement og beton til alle, der skriver 

eller taler om ”cementgulve”, ”cementtrapper” 

og andre konstruktioner 

af cement. 

DROVs formand er Bo Bang Petersen, 

som – ud over at være søn af 

bemeldte Carl-Aage – er museumsinspektør 

ved Danmarks Tekniske 

Museum. De øvrige medlemmer af 

bestyrelsen er kendte betonfolk som 

scientific manager Dirch Bager fra 

Aalborg Portland Group og adm. 

direktør Peter Assam fra Spæncom 

A/S. 

S.E. Beton får ny ejer 

”Når vi ser i avisen, at en journalist 

skriver om et cementlåg over reaktoren 

i Tjernobyl, sender vi straks et 

diplom, som lykønsker prisvinderen 

og oplyser om de forpligtelser, der 

følger med. Det er altid blevet meget 

positivt modtaget”, fortæller Bo Bang 

Petersen. 

Redaktionen har smugkigget i et 

par diplomer og kan her røbe en af 

forpligtelserne, idet diplomet indeholder 

følgende passus: 

”Som Carl-Aage Prismodtager anmodes 

du om, fra dags dato og i al 

fremtid – vågen eller i søvne – at 

kunne fremsige: ”Cement sælges i 

sække” og ”Beton er en hærdnet 

blanding af vand, sand, sten og cement.” 

”Vi synes i bestyrelsen, at det 

er vigtigt, at man i videst mulige 

omfang fastholder betydningerne i 

det danske sprog, ikke mindst på 

det tekniske område. Selv om nogle 

sprogforskere er tolerante grænsende 

til det ligeglade, vil DROV kæmpe til 

det sidste for, at danskerne kender 

forskel på cement og beton”, siger 

Bo Bang Petersen, som dog – for at 

ADM. DIREKTØR TORBEN ENGGAARD ER NU ENEEJER 

AF VIRKSOMHEDEN I SVENSTRUP SYD FOR AALBORG 

”Jeg er født og opvokset med betonelementproduktion 

og i den forbindelse 

er jeg meget glad og ærbødig 

over, at min bror og min far har givet 

mig plads til at drive virksomheden 

videre på egen hånd”, siger adm. direktør 

Torben Enggaard, som den 1. 

maj 2007 blev eneaktionær i selskabet 

S.E. Beton A/S. 

Beslutningen om at Torben Eng- 


vende tilbage til den parentetiske 

bemærkning tidligere – måtte opleve 

sin egen far trække på skuldrene og 

lige som sprogforskerne være forholdsvis 

ligeglad. 

Bo Bang Petersen modtager gerne 

forslag til nye prisvindere sammen 

med passende dokumentation for deres 

vildfarelser på bbp@tekniskmuseum.dk. 

Betonelement-Foreningen, Kejsergade 2. Postboks 2125. 1155 København K. Telefon 72 16 02 68/72 16 02 67. Fax 72 16 02 76 

Medlemsfortegnelse 

Betonelement a/s, Esbjerg, 70 10 35 10 Betonelement a/s, Hobro, 70 10 35 10 Betonelement a/s, Ringsted, 70 10 35 10 Betonelement a/s, Viby Sj., 70 10 35 10 

Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99 C. C. Brun Betonelementer A/S, 57 64 64 64 DALTON Betonelementer A/S, 87 45 98 00 

EXPAN A/S, Brørup, 76 37 70 00 EXPAN A/S, Søndersø, 76 37 70 00 EXPAN A/S, Fiskbæk, 76 37 70 00 Fårup Betonindustri A/S, 86 45 20 88 

Gandrup Element, 96 54 38 00 Guldborgsund Elementfabrik A/S, 54 41 85 00 Kähler A/S, 58 38 00 15 A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, 97 12 64 66 

PL Beton A/S, 56 96 42 17 S.E. Beton A/S, 98 38 15 55 Spæncom A/S, Hedehusene, 88 88 82 00 Spæncom A/S, Kolding, 88 88 82 00 

Spæncom A/S, Aalborg, 88 88 82 00 Tinglev Elementfarbrik A/S, 72 17 10 00 U-GE beton A/S, 74 69 89 84 

TEKST: JAN BROCH NIELSEN 

SIG EFTER MIG: ”CEMENT SÆLGES I 

SÆKKE” OG ”BETON ER EN HÆRDNET 

BLANDING AF VAND, SAND, STEN OG 

CEMENT.” 

gaard fremover skal være eneejer 

af selskabet har sammenhæng med 

de udviklingsplaner koncerndirektør 

Torben Enggaard har for selskabet, 

og det bliver således et nyt afsæt til 

en lang række ændringer og tiltag, 

som virksomheden S.E. Gruppen henover 

de kommende år kommer til at 

opleve.

NYT FRA BETONCENTRET 

STRUKTURANALYSE AF BETON 

ET VÆRKTØJ TIL BRUG VED BESTEMMELSE 

AF SKADESÅRSAGER OG HOLDBARHED 

Betoncentret har gennem mange år 

udført strukturanalyser af beton og 

relaterede materialer til glæde og 

gavn for betonproducenter og aftagere, 

i forbindelse med tilstands- og 

skadesanalyser, og til videnopbygning 

i forbindelse med centrets forsknings- 

og udviklingsprojekter. Traditionelt 

udføres strukturanalysen vha. henholdsvis 

et stereomikroskop og et polarisationsmikroskop. 

Disse to mikroskoptyper 

er stadigvæk de primære, 

når man udfører en strukturanalyse, 

men nyere mikroskoptyper såsom et 

scanning elektron mikroskop (forkortet 

SEM) vinder mere og mere ind 

ved analyse af beton. Ved denne form 

for mikroskopi kan man f.eks. undersøge 

betonen ud fra den kemiske 

sammensætning og undersøge faser 

meget mindre, end hvad man typisk 

kan se i et polarisationsmikroskop. 

Kombinationen mellem traditionel 

mikroskopi og scanning elektron 

mikroskopi udbygger således den generelle 

viden om beton helt ned på et 

nanostørrelses-plan; viden som i høj 

grad i dag er nyttigt ved forskning og 

udvikling af nye cementbaserede materialer 

inden for byggebranchen. 

Hvad er egentlig en strukturanalyse, 

og hvad kan den bruges til? 

Dette spørgsmål er der nok mange, 

der stiller sig selv – og når det så 

kommer til stykket, bliver de enige 

med sig selv om ikke at udføre analysen, 

hvis bare betonen opfylder 

de fysiske krav, som er stillet til den. 

Resultaterne af de fysiske tests er et 

her og nu billede; mens det mikrostrukturelle 

udseende af en beton kan 

forudse holdbarheden af betonen på 

langt sigt. Sagt på en anden måde, så 

kan en beton godt blive godkendt på 

baggrund af f.eks. en sætmålstest, men 

det er ikke ensbetydende med, at 

betonen har en lang holdbarhed. En 

strukturanalyse vil kombineret med 

de fysiske test være en langt bedre 

metode til at forudsige holdbarheden, 

idet man får svar på betonens sammensætning, 

struktur og kvalitet. 

Makroskopiske informationer om 

tilslag, luftporer m.m. 

Typisk består strukturanalysen af 

Beton set i stereomikroskopet. Udsnittet 

viser 2 store sten med mørtelfraktion 

(pasta + sand) imellem. Runde 

luftporer ses fordelt i mørteldelen. 

Cementpastaen er tofarvet, hvilket 

vidner om iblanding af vand på et senere 

tidspunkt, end da betonen gik fra 

blandestationen (mm-skala). 

flere trin, hvor man arbejder sig op i 

detaljegrad, dvs. forstørrelse. 

Betonen undersøges først med det 

blotte øje og efter præparation af et 

såkaldt planslib under et stereomikroskop. 

Ved denne form for undersøgelse 

bruger man typisk ikke mere end 

50x forstørrelse, men kan bedømme 

f.eks. stenmaterialets sammensætning, 

betonens komprimeringsgrad, luftporefordeling, 

farveforskelle, armeringskorrosion 

og større revnemønstre. 

Mikroskopiske informationer om 

cement, mineralske tilsætninger, 

v/c-forhold m.m. 

Hvis det vurderes nødvendigt, hvilket 

det oftest gør, kan man gå videre i sin 

undersøgelse ved brug af et polarisa- 

Brandpåvirket beton set i polarisationsmikroskopet 

ved brug af planpolariseret 

lys. Den store partikel, der 

fylder det meste af billedet, er flint, 

som i forbindelse med branden er 

kalcineret og derfor nu fremstår med 

en sær ”stribet” struktur. Kalcinering 

af flint sker ved temperaturer på 400- 

500 ºC. Målestok 4 × 3 mm. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

34 


tionsmikroskop, hvor man typisk går 

fra 25 til 400x forstørrelse. Før denne 

undersøgelse kan anvendes, må man 

fremstille et såkaldt fluorescensimprægneret 

tyndslib af et relevant område 

af betonen. Et tyndslib er 20 µm 

(0,02mm) tykt; sådan ca. på tykkelse 

med et hår. Fremstilling af et sådan 

tyndslib er lidt af et kunststykke og 

kræver erfaring, da beton – modsat 

en sten – er et porøst og inhomogent 

materiale. Men når tyndslibet 

er fremstillet, kan en trænet person 

så at sige udtale sig om alle facetter 

af betonstrukturen, på samme måde 

som en retsmediciner kan udtale sig 

om en morders aftryk. På tyndslibet 

kan man f.eks. bedømme typen af den 

anvendte cement og tilstedeværelsen 

af mineralske tilsætningsstoffer, såsom 

flyveaske og mikrosilica, sten- og 

sandsammensætning, luftindhold, 

pastahomogenitet, vand til cementforholdet, 

karbonatiseringsdybden, 

revnemønstre, tilstedeværelsen af revner 

under 10µm, temperaturer med 

brandpåvirkning og meget, meget 

mere. Alle disse observationer kan så 

tilsammen bruges til at sige noget om 

en eventuel skadesårsag eller i forbindelse 

med kvalitetskontrol forudsige 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


en betons holdbarhed generelt. I forbindelse 

med almindelige betonskader 

vil en traditionel strukturanalyse 

på dette tidspunkt være afsluttet og 

skadesårsagen klarlagt. 

Kemiske og morfologiske 

informationer om mineralfaser og 

cementpasta 

Det kan være nødvendigt at gå videre 

i undersøgelsen ved f.eks. at bruge et 

scanning elektron mikroskop, hvor 

man typisk undersøger prøven, som 

nu skal poleres, fra 500-5000x forstørrelse. 

Denne analysetype anvendes 

typisk i forbindelse med f.eks. skadesanalyser, 

hvor man mistænker 

en form for kemisk angreb, såsom 

sulfatangreb. Scanning elektron 

mikroskopi kan derudover bruges i 

situationer, hvor man ønsker at undersøge 

cementpastaen i detaljer; er 

cementen ordentligt hydratiseret, er 

betonen blevet varmehærdet ved en 

for høj temperatur, hvilke mineralske 

tilsætningsstoffer er anvendt, størrelsen 

og fordeling af fibre, fastlæggelse 

af indtrægningsdybden af klorider og 

sulfater, sammensætning af ukendte 

overfladebelægninger og meget, meget 

mere. 

Billeder optaget i polarisationsmikroskopet 

ved brug 

af dels fluorescerende og 

dobbeltpolariseret lys. Billederne 

viser en defekt (gul 

revne) i en gulvbelægning. 

Defekten løber parallel med 

overfladen og i grænsefladen 

mellem nederst beton 

og øverst mørtel. Den brune 

farve i betonoverfladen 

indikerer, at betonoverfladen 

er karbonatiseret inden 

udlægning af mørtellaget. 

Målestok 4 × 3 mm. 

Billede taget i scanning elektron 

mikroskopet visende en beton med 

mange uhydratiserede cementkorn 

(små hvide korn). 

Eksempel på en analyse udført vha. 

scanning elektron mikroskopi. Toppene 

afspejler den kemiske sammensætning 

af pastaen. 

For yderligere information, 

kontakt venligst 

Ulla Hjorth Jakobsen 

Telefon 72 20 21 98 eller e-mail 

ulla.hjorth.jakobsen@teknologisk.dk 

Teknologisk Institut, Beton 

Gregersensvej 

DK-2630 Taastrup 

Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 23 73 

www.teknologisk.dk/beton

Fra CtO’s arbejdsmark 

FIGUR 1. UNI-ENERGY. KVERNHUSET SKOLE, NORGE. FOTO AF TERJE HEEN, FREDERIKSSTAD KOMMUNE. 

Det varmer alt sammen... 

BETON HAR GODE EGENSKABER, NÅR DET GÆLDER OM AT 

REDUCERE ENERGIFORBRUGET OG FORBEDRE DEN TERMISKE 

KOMFORT I BYGNINGER. INDERVÆGGE AF BETON ELLER TEGL, 

FUNGERER SOM ET ENERGILAGER FOR BYGNINGENS RUM, HVOR 

VARME KAN OPTAGES OM DAGEN OG FRIGIVES OM NATTEN. 

Denne egenskab, der er knyttet til 

betonens varmekapacitet og varmeledningsevne, 

giver mulighed for at 

opføre bygninger med signifikant 

lavere energiforbrug og højere komfort 

i forhold til lette bygninger, med 

samme isoleringstykkelse. Man taler 

i den forbindelse om en bygnings 

”termiske masse”. 

En bygnings termiske masse har 

i princippet ikke noget med isoleringen 

at gøre og skal som sådan ligge 

på indersiden af denne og være eks- 

poneret mod de rum hvortil varmen 

udveksles. 

Byggematerialers evne til at agere 

varmereservoir er meget forskellige: 

Mineraluld leder varmen dårligt 

og har dårlig varmekapacitet; materialet 

kan ikke udgøre noget 

reelt varmereservoir 

Stål har en god varmekapacitet, 

men leder samtidig varmen for 

godt; energireservoiret fyldes og 

tømmes for hurtigt i forhold til 

døgncyklus 

Træ har en relativt god varmekapacitet, 

men leder varmen dårligt; 

den dårlige ledningsevne gør, at 

energireservoiret fyldes og tømmes 

for langsomt i forhold til 

døgncyklus 

Beton og murværk har god varmekapacitet 

og moderat ledningsevne. 

Denne kombination gør, at 

energireservoiret kan fyldes og 

tømmes i takt med døgncyklus. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

36 


JESPER SAND DAMTOFT 

DIREKTØR, FORSKNING OG UDVIKLING 

RESEARCH AND DEVELOPMENT CENTRE 

AALBORG PORTLAND GROUP 

AALBORG PORTLAND A/S 

E-MAIL: JSD@AALBORGPORTLANDGROUP.COM 

En bygning med høj termisk masse, 

vil udover evnen til at lagre og frigive 

energi dæmpe variationer i temperaturen, 

hvorved indeklimaet bliver 

mere behageligt, [1]. 

Der er tale om betydelige energimængder, 

idet den energi der medgår 

til at opføre en bygning, er langt 

mindre end den energi, der bruges 

til opvarmning og elektricitet. For 

eksempel er det vist i [2], at der over 

en periode på 50 år forbruges 15000 

MJ/m³ til opvarmning og elektricitet 

i en typisk bygning af beton og kun 

500 MJ/m³ til dennes opførelse. 

Hvor stor er effekten? 

De seneste år er der lavet en del undersøgelser 

af effekten af bygningers 

termiske masse i relation til energi og 

komfort. Samstemmende kan man 

herudfra sige, at effekten er betydelig 

Region 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


Forventet energiforbrug til opvarmning 

kWh/m² per år 

JACOB THRYSØE 

TEKNISK KONSULENT, CIVILINGENIØR 

CEMENTTEKNISK OPLYSNING, CTO 

E-MAIL: JAT@AALBORG-PORTLAND.DK 

og har stor indvirkning på energiforbruget 

til såvel opvarmning som 

afkøling. I [3] er 28 internationale 

undersøgelser opsummeret, og disse 

viser, at: 

Gennemsnitlig 

månedstemperatur 

Oktober - april 

Tungt Let Forskel % ºC 

Polarcirklen 128,7 133,4 4,7 3,7 % -7,9 

Nordeuropa 66,7 70,7 4,0 6,0 % 1,1 

Nordeuropa, kyst 53,1 57,4 4,3 8,1 % 3,4 

Storbritannien 37,6 43,1 5,5 14,6 % 5,9 

Benelux landene 42,2 48,8 6,6 15,6 % 5,6 

Central Europa 49,2 53,3 4,1 8,3 % 3,8 

Alperne 60,6 65,9 5,3 8,7 % 1,4 

Middelhaveområdet 8,0 12,2 4,2 52,5 % 12,1 

TABEL 1: ENERGIFORBRUG FOR BEBOELSESBYGNING I FORSKELLIGE EUROPÆISKE 

KLIMAER (MODEL). 


FIGUR 2. MODELBEREGNINGER AF ENERGIFORBRUG TIL 

KONTORBYGGERI I FORSKELLIGE EUROPÆISKE KLIMAER. 

Der kan spares 2-15% af varmeenergien 

på grund af den termiske 

masse, sammenlignet med 

lette bygninger 

I et varmt klima er indetemperaturen 

3-6 °C lavere i en tung 

bygning sammenlignet med en 

tilsvarende let, såfremt der ikke 

anvendes køling 

I forbindelse med natkøling af 

bygninger, kan en tung bygning 

i kombination med naturlig ventilation 

reducere energien til køling 

med op til 50%. 

Specifikt har en fælleseuropæisk 

undersøgelse fokuseret på, hvorvidt 

den termiske masse i en tung bygning 

minimerer det samlede energiforbrug, 

samt hvorvidt indeklimaet 

stabiliseres, [4,5]. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

37


Undersøgelserne er baseret på en 

computermodel af en to etages bygning 

beregnet for såvel bolig som 

kontorbrug. I modellen blev bygningen 

konstrueret som hhv. en tung 

bygning af beton i såvel gulve, som 

yder- og indervægge, og en let bygning 

med gulve af beton og yder- og 

indervægge af træ/stålskelet med beklædning 

af gips. I begge modeller 

var isoleringstykkelsen den samme, 

således det udelukkende var effekten 

af den termiske masse, der blev 

vurderet. 

Bygningerne blev simuleret for 

et antal normalt forekommende klimatyper 

i Europa, hvilket vil sige fra 

polarcirklen til middelhavsområdet, 

med resultat som vist i tabel 1 og 

figur 2. Disse bekræfter, at tunge 

bygninger kan være mere energieffektive 

end lette bygninger, når disse 

sammenlignes på ens vilkår. 

Gennemregninger af eksisterende 

bygninger i England, Irland, Sverige, 

Tyskland og Portugal understøtter 

resultaterne. 

I det danske ”Produktområdeprojekt 

vedrørende Betonprodukter” har 

en parallel undersøgelse vist, at man 

i forhold til energikravene i det nye 

bygningsreglement, i et konkret eksempel, 

kunne spare op til 11-13% af 

energiforbruget ved at bruge en tung 

bygning i stedet for en let. Hertil kom 

et mindre energiforbrug til at fjerne 

overskudsvarme, idet denne oplagres 

i massen og ikke skal ventileres 

væk. [6]. 

Udnyttelse af den 

termiske masse 

Vil man udnytte og optimere de 

energimæssige fordele, der er ved at 

anvende beton i fremtidens byggeri, 

vil det være relevant at se på intelligente 

kombinationer af opvarmning, 

ventilation, afskærmning, bygningsdesign 

og natkøling. Herved kommer 

tungt byggeri til sin ret og beton 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

38 

vil stå sig særdeles godt i forhold til 

andre byggematerialer. 

Et eksempel herpå er UNI-Energy, 

der er et Norsk koncept udviklet af 

Unicon A/S og SINTEF; her udnyttes 

betonens termiske egenskaber i 

forbindelse med højenergieffektivt 

boligbyggeri, se figur 1. I kombination 

med specielle arkitektoniske- og 

teknologiske løsninger opnås: 

50% reduktion af energi til opvarmning 

Ingen behov for køling 

50% reduktion af energi til belysning 

50% reduktion af energi til ventilation 

Opsummering 

Det kan påvises, at tungt byggeri, 

i sammenligning med let byggeri, 

også fra et energimæssigt synspunkt, 

er mere fordelagtigt. Dette gælder 

såvel opvarmning som køling. Over 

bygningens levetid er denne besparelse 

betragtelig, idet kun en mindre 

del af energiforbruget medgår til opførelse 

af bygningen. 

Energi til opvarmning kan umiddelbart 

reduceres med 2-15% og ener 

gi til køling kan reduceres med 

op til 50% i sammenligning med en 

tilsvarende let bygning med samme 

isoleringstykkelse. I kombination 

med gennemtænkt arkitektur og teknologiske 

løsninger er besparelserne 

større. 

Udover energimæssige besparelser 

opnås desuden et bedre indeklima, 

hvor variationer i temperaturen 

udjævnes over døgnet. 

Ved at udnytte de termiske egenskaber 

på en aktiv måde, har beton 

således potentialet til signifikant at 

reducere energiforbruget og CO ² - 

udledning i forbindelse med brug 

af bygninger. Det kræver dog, at 

betonbranchen mere aktivt gør opmærksom 

på dette og gør fordelene 

brugbare i praksis. 

Referencer 

[1] ”Termisk masse og klimatisering 

av bygninger”, informationshæfte. 

Kan downloads via 

www.Byggutengrenser.no, 2006 

[2] K. Kuhlmann, H. Paschmann, 

Beitrag zur Ökologischen 

Positionierung von Zement und 

Beton, ZKG International, 50(1), 

1-8, 1997 

[3] Hietemäki, J, Kuoppala, M., 

Kalema, T. and Taivalantti, K.: 

”Thermal mass of buildings 

– Central researches and their 

results.” Tampere University of 

Technology, Institute of Energy 

and Process Engineering. Report 

2003:174. Tampere, Finland, 43 

pp + Annex 

[4] Johannesson, G. et al.: “Possibility 

to energy efficient houses by new 

integrated calculation approach.” 

ByggTeknik No. 3, Stockholm, 

Sweden 2006, 66 pp 

[5] ”Concrete for energy-efficient 

buildings. The benefits of thermal 

mass”. European Concrete 

Platform, 2007. 18p 

[6] “Varmeakkumulering i beton”. 

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 

nr. 19. Kan downloades via 

www.mst.dk, 2007 

CtO - Cementteknisk Oplysning 

Postboks 165 DK-9100 Aalborg 

Tel. +45 99 33 77 54 

www.aalborg-portland.dk 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


Beton - et materiale med uudnyttede potentialer 

seminar | udstillinger | gå hjem-møder 

Dansk Betonforening og ID-Forum inviterer til heldagsseminar og åbning af en større udstilling 

onsdag den 6. juni 2007. Arrangementet sætter fokus på, hvordan man kan bruge beton til 

mindre industrielle produkter, og også på spændende forarbejdningsteknikker. En trendspotter 

sætter temaet ind i et forretningsmæssigt perspektiv. 

Der er i disse år fokus på beton som et spændende materiale, der kan bruges til mindre produkter – alene 

og i samspil med andre materialer. En kompetent betonindustri og designbranche, der står for innovation og 

kvalitet, giver Danmark de bedste forudsætninger for at klare sig i den internationale konkurrence på dette 

marked. Et godt samarbejde mellem brancherne er dog også afgørende, ligesom produktionsvirksomhederne 

medvirker til at gøre produkterne forretningsmæssigt bæredygtige. 

Kom og se en udstilling, som viser 17 visionære produktideer udviklet af unge designere på Arkitektskolen 

i Aarhus, foruden en række utraditionelle betonprodukter og materialeforarbejdningsteknikker. Få en snak 

med folkene bag ideerne, og deltag i et seminar, som belyser betons mange spændende potentialer. 

I de kommende måneder vil der desuden være mulighed for at deltage i en miniudstilling og et miniseminar 

ved Dansk Betonforenings arrangementer rundt omkring i landet. Her vises de 17 kreative produktforslag, 

og man vil kunne høre et par af de unge designere fortælle om ide og udvikling (se listen over gå hjemmøder). 

Seminar og udstilling: onsdag den 6. juni 2007 kl. 9-16 

Efterfølgende officiel udstillingsåbning med tale af Erik Stoklund Larsen, formand for Dansk Betonforening: 

kl. 16.30 

Sted: ID-Forum, Tobaksgården 3, 8700 Horsens 

Gå hjem-møder og miniudstillinger: 

Århus: den 8. maj kl. 15-17 

Aalborg: den 15. august kl. 15-17 

Odense: den 23. august kl. 15-17 

Rønne: den 28. august kl. 15-17 

Maribo: den 12. september kl. 15-17 

København: den 20. september 

Læs mere på 

www.betondesign2007.dk 

Projektet er støttet af: 

Martha & Paul Kerrn-Jespersen Fonden 



Projektledelse: www.ksadesign.dk 

Forbehold for ændringer 


www.danskbetonforening.dk

Afsender 

PortoService ApS 

Hjulmagervej 13 

9490 Pandrup 

ID 12889 

Magasinpost 

B 

Returneres ved vedvarende adresseændring 

med oplysning om ny adresse 

DANSK BETONDAG 2007 

60 ÅRS JUBILÆUM I KØBENHAVN 

… afholdes torsdag den 20. september 

på Hotel Marriott på Kalvebod Brygge. 

Havnerundfart fredag den 21. 

september med besøg på spektakulære 

byggeprojekter undervejs. 

I anledning af jubilæet indledes dagen ved Fremtidsforsker 

Uffe Palludan. 

Det tekniske program er bredt sammensat med fokus på 

de mange igangværende og fremtidige projekter i Region 

Hovedstaden. 

I tilknytning til jubilæet udskriver DBF følgende konkurrencer: 

· Ny sang til Betonsangbogen 

· Betonfoto til hjemmesiden 

· Betonvits 

Konkurrencevilkår: Se www.danskbetonforening.dk 

KØBENHAVN 

DBF har følgende datoer reserveret til foredrag i Ingeniørhuset (alle kl. 15-18) 

5. september, 10. oktober, 31. oktober og 28. november 2007. 

Se emnerne på nedennævnte tilmeldingslink, der opdateres løbende. 

PROVINSEN 

Se datoer for en række ”Gå-hjem-møder” på foregående side. 

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet. 

Benyt venligst http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen 

(skriv DBF i ”arrangørboksen”). Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18. 

Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte 

link for tilmelding. Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk 


www.danskbetonforening.dk

Download blad nr. 2-2007 som pdf - Dansk Beton

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?