Grænser for journalistik, december 2008.pdf - Avisen i Undervisningen

anMelDelse
0
At læse om at skrive
af Bo tao Michaëlis
Genren - bøger om at skrive er stort set den eneste
genre, som Thomas Oldrup ikke har med i sit
minikatalog over genrer bagest i sin ’22 tricks – om
at skrive godt’. Men som sådan er hans eget værk en
appetitlig repræsentant for sin genre, en lille let og
overskuelig indføring på 22 aspekter af skrivningens
simple kunst. Til gengæld er den ikke så grænseover-
skridende, så det gør noget. Men det kommer vi til
og først skal der roses. Oldrups bog er sympatisk ind-
førende, den giver gode råd om at vise ikke fortælle,
undgå dobbeltkonfekt og anden tautologi, stuk og
af lektor kenneth reinecke Hansen, Frederiksberg
seminarium og journalistuddannelsen på ruC
Medieforskningen har koncentreret sig om mediernes
effekter på mennesker og samfund. Men de
nyeste medier – og udviklingen i de gamle – er ken-
detegnet ved intertekstualitet, intermedialitet og inter-
aktivitet, og derfor må medievidenskaben interessere
sig for det gensidige afhængighedsforhold mellem
medier og samfund, med modtagerne som bindeled.
Det er i hvert fald et bærende og velbegrundet syns-
punkt i Klaus Bruhn Jensens "Medier og samfund – en
introduktion".
Bogen vil dermed bygge bro over medieforskningens
mest ørkesløse diskussioner: Skal medier opfattes som
æstetiske produkter eller sociale processer? Er teore-
tisk eller empirisk medieanalyse mest frugtbar? Giver
kvantitative eller kvalitative metoder de bedste svar? I
alle tilfældene er der tale om både-og, hvorfor der er
småord, fraser og floskler. På det sæt minder bogen
i øvrigt mest om Robert Zola Christensens også anbe-
falelsesværdige ’Manual til skrivekunsten’ fra 2005.
Heldigvis og vederkvægende slet ikke om de salige
jeg-har-set-lyset-håndbøger som danskundervisningens
skrivende præsteskab udgav dengang i 1990erne,
hvor hurtigskrivning var vejen til frelse mod skriveblo-
kering. Det er det stadigvæk hos Oldrup, så halleluja
og amen.
Der er vitterlig mange gode, inspirerende og kon-
struktive råd hos Oldrup. Og nu kommer vi så ind på
bogens mangel på grænseoverskridelse. Det gode
sprog hos Oldrup er stadigvæk à la Hemingway,
De medier vi fortjener
brug for nuancerede analyser, der kombinerer meto-
der fra flere paradigmer.
En så omfattende diskussion burde egentlig ikke
kunne finde sted i en introduktion på under 200
sider. Men det lykkes faktisk, takket være en stærk
teoretisk ramme i det indledende kapitel, forbilledligt
klare definitioner og begreber samt en fremadskri-
dende progression gennem hele bogen. Det er læse-
venlig akademisk prosa.
Prisen er, i sagens natur, en indimellem noget kom-
pakt fremstilling, der kræver en del forforståelse. Men
bogen er rigt forsynet med henvisninger og krydshen-
visninger, og de er lette at forfølge.
Ifølge Bruhn Jensen har et samfund de medier, det
fortjener. Medierne skal forstås som en særlig institu-
tion til at tænke med, ikke mindst over den politiske
institution. Og det er et befriende synspunkt, at alt
ikke er mediernes skyld. Hvis jeg skal være polemisk,
synes jeg dog, Bruhn Jensen underspiller producen-