Grænser for journalistik, december 2008.pdf - Avisen i Undervisningen

grænser er
at gennemskue
Det forsøger den fortællende journalistik at råde
bod på. Fortællingen opretholder kronologien
i begivenheden samtidig med, at dens aktører
iscenesættes mod hinanden. Historien bliver mere
spændende, man kan identificere sig med ’helten’,
men man må læse det hele for at få det vigtig-
ste med. Fortælleformen er ikke ny, det var den
dominerende form, før ’trekanten’ tog over. I den
videre udvikling har den lånt greb fra skønlitte-
raturen. Fristelsen til at booste fremstillingen med
fiktive elementer er stor. Ikke mindst i dagens
hårde konkurrence om publikum.
Pressens stadig større uafhængighed af de
politiske partier er blevet erstattet af en stadig
større afhængighed af markedet, dvs. af annon-
cører og læsere. Det har medført en forskydning
af den journalistiske arbejdsproces fra research
til fortælling: Væsentligere end emnet er nu, at
læserne bliver fanget af fængslende historier,
hvor de kan genkende sig selv. Adressaten er ikke
længere publikum som sådan, men begrænsede
befolkningssegmenter, som er interessante for
annoncørerne. Det nære forhold til læserne
(lytterne
og seerne)
forandrer også de journalistiske ideer og emner:
Hverdagens enkeltskæbner (ofrene) udnyttes til
kritik af systemet, embedsmænd og politikere (de
onde).
Journalistikkens grænser
Journalistikken har erobret nyt land og bliver
nu anvendt på områder, som tidligere lå uden for
journalistikken. Offentlige personers private liv
- nu med skjult kamera, almindelige menneskers
privatliv i hus, have, bil og supermarked. Hvor
journalistikken tidligere havde fokus på det offentlige
liv, er det nu menneskers hele livssituation, som trak-
teres. Moderne journalistik hader hemmeligheder,
som er lig løgne, og elsker privatlivet. Derfor er
sandheden privat i journalistikkens verden - når
den altså er offentliggjort af medierne. Hvor den
journalistiske utopi før var den oplyste borger, er
det nu en total samfundsmæssig transparens, og
lysets engel er stadig journalisten selv.
Medierne bestemmer ramme og form
Men journalistikken bliver nu også anvendt på
områder uden for medierne. Det er nyhedsgenrens
’greb’, alle spindoktorer og kommunikations-
afdelinger bruger, når de forsøger at sætte en
dagsorden i deres interesse med pressemeddelel-
ser, PR og events. Og politikere og erhvervsfolk
får medietræning, så de kan
snakke på en måde, som pas-
ser til journalistikken. Undersøgelser antyder, at
selv de såkaldte borgerjournalister må trænes og
tilpasse sig de journalistiske former, hvis de skal
have adgang til medierne.
Medier og journalister bliver med andre ord