04.09.2013 Views

HVOR FANDEN BLEV FRIHEDEN AF?

HVOR FANDEN BLEV FRIHEDEN AF?

HVOR FANDEN BLEV FRIHEDEN AF?

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

På denne 1. maj 2012 hev EKSTRAGRINET fæstebonden Jeppe op af graven:<br />

HVA´ <strong>FANDEN</strong> <strong>BLEV</strong> DER <strong>AF</strong> <strong>FRIHEDEN</strong>?<br />

Jeppe var med, da bønderne rejste Frihedsstøtten i København i 1788 for Stavnsbåndets<br />

ophævelse. På denne 1. maj er han tilbage fra graven.<br />

Og han genfinder både Herremanden, Ridefogden og Nille med krabasken!<br />

Og så en vrimmel af mærkelige regler og forordninger, som end ikke Herremanden kunne<br />

ha´ hittet på!<br />

Så efter nogle timer i København vil Jeppe tilbage til graven i Slagelse – for vores nye tider<br />

fandt han faktisk værre end de gamle! Her er Jeppes beretning - efter billedet:


Udi staden Kjøbenhavn den 1. maj 2012:<br />

Drømmer jeg eller er jeg vågen?<br />

Ded er et Fatamogana! Så rent og så pænt og så oplyst som i Paradisets Have.<br />

Tænk om mine børn og min trofaste hustru, Nille, og degnen – og præsten, herr Søren, - og<br />

herremanden (Det skarns utyske!)- og Ridefogden, dén tyran – og min gode nabo Mads Pesen, ja,<br />

tænk om alle disse mine bekjente i jordelivet kunne times at opleve denne åbenbaring, som nu<br />

bliver mig til del?<br />

Jamen, Ded er så mageløst!<br />

Jeg er opstanden af graven og står pludselig i vor hovedstad Kjøbenhavn over tohundrede<br />

åringer efter at jeg aflivtes af svindsoten og begrovtes på kirkegården just udenfor Slagelse<br />

i Det Herrens År 1790!<br />

Jeg står ved Frihedsstøtten, som jeg selv var med til at rejse i taknemmelighed for vi bønders<br />

frigørelse fra Stavnsbåndets trælske åg i 1788. Jeg husker, da vi stod med hatten i hånden og<br />

majestæten red forbi. Dengang var der en god fjerdingvej ind til byporten og herude var marker og<br />

fuglesang. Nu er det ganske forandret.<br />

Menneskelivet tyktes ganske forandret. Ja, ved første øjekast i mit nye liv, fandt jeg absolut intet<br />

bevaret af dét liv, jeg kendte som pantsat bondedreng ved Slagelse.<br />

Men hør nu her, mine kjære læsere: Det var ikkun ved det første øjekast! Thi da jeg efter<br />

nogle timer havde stiftet bekjentskab med mine danske efterkommere, som lever i 2012,<br />

faldt det mig ind, at ganske meget alligevel kører over samme læst...<br />

Løfterne er stadig løfter<br />

De nye huse, vejbanens hårde beskaffenhed, de støjende ekvipager uden heste og den ganske<br />

forandrede klædedragt. Alt dette er for mine læsere uhyre bekjent og dagligdags.<br />

Den udradering af onde herremænd, ridefogder og Stavnsbånd til fødegården, som vi med salte<br />

tårer jublede over hin sommerdag, da vi rejste Frihedsstøtten, syntes ikke at være hændt!<br />

Næh! Ryst ikke på Eders hoveder, kjære læsere. Ded er ikke tågesnak af et forvirret gespenst.<br />

Thi ded er den skindbarlige sandhed!<br />

'Kongen Bød, at Stavnsbåndet skal ophæves, Landbrugslovene give orden og kraft, at den<br />

frie bonde kan vorde kæk og oplyst, flittig og god, hæderlig borger, lykkelig«.<br />

Sådan skrev vi bønder i taknemmelighed, da det med lov blev bestemt, at vi ikke mere skulle blive<br />

på den gård, hvor vi var fødte, hele livet. At vi ikke mere skulle udføre arbejde for herremanden,<br />

mens vore egne marker fyldtes med ugræs, fordi al vor energi gik til gratis hoveri.<br />

Det bestemtes også, at ingen ridefogeder måtte piske os med svøber - og at vi ikke mere skulle<br />

ride træhesten og kastes i hundehullet. Og madammerne sku' aldrig mere slå os med krabasken,<br />

fordi vi tog en styver brændevin!<br />

Vi blev frie bønder med egen gård og fod under vor eget bord - og da vi ku' flytte, hvorhen vi<br />

agtede, vare vi ej mere tvungne til at ægte sognets hidsigste fruentimmere, blot fordi der inte var<br />

andre muligheder for at føre slægten videre på den egn, hvor man var tvunget til at tilbringe livet.


Men hvad er sket?<br />

Se, hvad hoveriet angår, så er det ikke høstarbejde og udkørsel af komøg, nutidens danskere skal<br />

besørge. Det er tusinde fold værre:<br />

Under trussel om hundehul og fængsel på vand og brød skal borgerne føre omfattende<br />

regnskaber af en sværhedsgrad, som end ikke præsten i min hjemegns landsdel kunne<br />

udføre til punkt, og prikke - og han ku' dog latin!<br />

Og som om ded inte kunne række, hvad vederstyggeligheder angår, ja, så skal hver og een<br />

borger, der har nået giftefærdig alder, hver eneste åring indgive et uhyre indviklet skema til<br />

rigets øverste angående indkomsterne i året, der gik forud!<br />

Det er det rene stratenrøveri<br />

Og skemaet er det rene og skære stratenrøveri.<br />

Over halvdelen af ens indtjening skal man i 2012 betale til øvrigheden, og ded er værre end at<br />

betale tiende til kirke og herremand!<br />

Og oveni er der afgifter og gebyrer og skatter på alt fra lakridser over en styver tobak til de<br />

mærkelige køretøjer, som har erstattet vores gode hestetrukne vogne! Jeppe er rystet!<br />

Og omend herremanden brugte en ringe del af sit tifolds-stjålne fra os arme bønder til at lønne<br />

ridefogeden, det skarn, så går langt over halvdelen af øvrighedens indtægter nu til at lønne<br />

»ridefogeder«!<br />

Man kontrolleres og plages i et væk af skemaer og forordninger og restriktioner. De skriver og<br />

skriver, og til den mindste bagatel anvendes mere godt papir, end vor degn brugte i<br />

halvtredssindstyve åringer!<br />

Og så siger de endda, at det er meget værre ovre hos svensken! Puh ha´. Jeg ta´r en tår!<br />

Nåh ja. Vandet er skam godt nok i Hovedstaden nu om dage. Brændevinen er jo uhyggelig<br />

dyr med afgifter og skatter. Jacob Skomager, mit gode stamværtshus, ville simpelthen<br />

være gået fallit! Og alle vi andre ligeså! Dén kredit ville han ALDRIG kunne gi`!


Åh jo! Renlighed er jo en go´ ting, sagde min salig kone Nille<br />

Man kan dog i nutiden glædes over renlighed, gode skoler, hospitaler og et uhyre udbud af varer,<br />

som er ganske ukendte for folk af min tid, men alligevel er folkens i 2012 underligt mismodige.<br />

Ja, de tykkes omend endnu mere mismodige end bønderne hjemme i landsbyen - før<br />

Stavnsbåndet blev ophævet!<br />

For at drukne denne sørgmodighed, er der et rigt og konstant afløb af gæret øl, brændevin og<br />

andre berusende drikkelser!<br />

Ded måtte gamle Jeppe også prøve!<br />

Jeg fik et par kraftige styvere af den 10. grads - og enkelte andre' gewesener, jeg ej kommer på<br />

navnet på.<br />

Men jøsses! De par sølle skillinger, jeg var udstyret med i min opstandelse, fik hurtigt ben at gå på!<br />

Nå, imidlertid søgte jeg trøst og sted at sove kæferten ud i et nærliggende anlæg. Her blev min<br />

stakkels sjæl så opildnet af nøgne fruentimmere og bollersker, der præsenterede sådan både til<br />

gården og gaden - at jeg gav mig i snak med et nydeligt - og fredeligt - udseende qvindfolk, der<br />

sad i solen med sin paraply.<br />

Og hun blev så forliebt i min særegne påklædning, at hun talte søde ord i mine øren.<br />

I min vildfarelse troede jeg, at hun var ude på den samme løj, som malkepigen hos Mads<br />

Kristoffersen i sin tid hjemme i landsbyen!<br />

Men go'morn! Just som jeg greb om hende, for at lægge hende vel tilrette i græsset og forberede<br />

bestigningen af hendes ynder, for hun op og greb paraplyen. Og med dette gyse!ige instrument<br />

jog hun arme jeg rundt i haven og ud på stenbroen!<br />

Her faldt jeg i mine store træsko på grund af den megen brændevin, jeg havde indtaget, og det<br />

benyttede skarnet sig af:


Bare skuffelse og dårligdom<br />

Iltert lod hun slag hagle nedover mine udslidte rygstykker ~ og da fornemmede jeg, at intet var<br />

forandret siden mit forrige liv!<br />

Næh, mine herskaber! At træde ind i fremtiden gi'r kun skuffelser og dårligdom.<br />

Skal jeg personligt vælge imellem ridefogderne i 2012 og ham, jeg husker fra 1782, så foretrækker<br />

jeg den gamle!<br />

Jeg byder jer farvel og flyr fluks tilbage til min hine grav i den vestsjællandske muld...<br />

Adiøs! Nå jo lige et par billeder:<br />

Her er et billede fra 1. maj 1900. 1. maj blev stiftet som arbejderbevægelsens internationale<br />

kampdag på Socialistisk Internationales kongres i 1889 - i 100-året for Den Franske<br />

Revolution. Jeg forstår, at i Danmark fejres det stadig tidligt om morgenen i mange<br />

fagforeninger og i Socialdemokraternes, SF's og Enhedslistens partiforeninger.<br />

Om eftermiddagen er der taler og sang og meget mere i alle større danske byer.<br />

Men hende, der taler i dag på billedet nedenunder – Ja hun har nogle problemer, forstår jeg!<br />

Hun lovede så meget, men holdt så lidt! Og jeg forstår også, at netop hendes parti står bag<br />

alle de underlige restriktioner, skatter og forordninger, som danskernes plages af i 2012!

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!