Jødisk Orientering maj 2012 - Det Mosaiske Troessamfund

More documents

Recommendations

Info

6 | shavuot shavuoth 2012 AF RAMONA BAcHMANN Til shavuoth fejrer vi modtagelsen af Torahen ved Sinaibjerget, hvor det jødiske folk blev til en nation efter først at have opnået deres frihed ved udgangen af Egypten. En nation var nu blevet til med sin egen identitet. De Ti Bud har siden ikke alene været det jødiske folks, men er også blevet integreret i en række af verdenskulturernes etiske grundlove. Shavuoth betyder ’uger’, da man tæller syv uger fra pesach, hvor jøderne forberedte sig til modtagelsen af Torahen! Der er tradition for at spise mælkemad til shavuoth, og der er rige muligheder med ost, grønt, frugt, gryn og mælk – sundt og smukt er det også, og – som H.C. Andersen sagde – ”Grønt er godt for øjnene”! pastasalat med adamama (frosne soyabønner) Ingredienser: 500 gr. fuldkornspasta 1 pk Adamama (fås frossen i bælge) eller 500 gr. fine grønærter (frosne) 2 kopper groft revne gulerødder 1 bundt brøndkarse 1 bundt forårsløg (ca. ½ kop ) 3 spsk. sesamfrø Dressing: ¼ kop soyasovs 2 spsk ris-eddike 2 spsk. sesamolie 2 spsk vand Fremgangsmåde: Kog pastaen i rigeligt vand til den er næsten kogt (se emballagen hvor længe!), og kom de åbne adamama frø eller grønærter i de sidste 3 minutter; tilsæt de groft hakkede gulerødder og kog et øjeblik endnu. Snit grønløget og kom dem i. Si pastaen. Steg sesamfrø på en tør pande og kom det på pastaen. Pisk ingredienserne til dressing og hæld den på, bland godt. Servér med groft brød. Kan nydes varmt eller koldt. ”tricolor”-ostekugler Til tricolor-ostekugler skal vi bruge ost fremstillet af ymer (ymerost). Man kan også bruge flødeost. Kom en uåbnet karton ymer i en gryde med vand, som gerne må nå op til kartonens trekvart-højde. Bring vandet i kog, og lad det småkoge i ca. to minutter. Fjern gryden fra varmen. Når vandet er helt afkølet, tages kartonen op, og indholdet hældes gennem en si foret med kaffefilter eller et tyndt klæde. Lad det stå og dryppe af til næste dag. ymerosten, som man nu har fået, har en neutral smag og minder om kvarkost. ymerosten kan bruges naturel, eller man kan blande den i fx en sommersalat med krydderurter eller nødder. 1 liter ymer giver ca. 400 g ost. Indgredienser: 750 g ymer- eller flødeost 200 g smør a) Til grøn ost 2 spsk. hakket tørret dild 2 spsk. hakket tørret persille 2 spsk. hakket tørret purløg 1 fed knust hvidløg Skal af ½ citron Lidt ekstra hakket grønt til rulning b) Til rød ost 1 spsk. sød paprika ¼ tsk. cayenne 1 knsp. salt 3-4 soltørrede tomater c) Til nøddeost 1 spsk. sukker 1 spsk. cognac 1 spsk. frossen orangejuicekoncentrat 200 g hakkede nødder Fremgangsmåde: Smelt smørret, og pisk den i ymerosten. Del portionen i tre mindre skåle. Bland ingredienserne til de forskellige oste hver for sig, og kom dem i skålene. Kom skålene tildækket i køleskab i nogle timer, gerne til næste dag. Form små kugler af de forskellige oste, og rul de grønne i lidt hakket grønt, de røde i paprika og nøddeosten i hakkede nødder. Serveres gerne med små runde crackers eller rugkiks. ostekage med cremefraiche Ingredienser: Bund: 20 petit beurre (vaniljekiks) 100 g smør Fyld: 750 g flødeost eller ymerost 2 spsk. hvidmel 5 æg 2 dl sukker 1 tsk. vanilje Top: 1 bæger cremefraiche 3 spsk. sukker Pynt: Frisk frugt eller bær Fremgangsmåde: Smelt smørret, og knus kiksene (som rasp). Bland smørret og kiks, og pres det ned i en smurt form. Bland ingredienserne til fyldet, og hæld dem på bunden. Bag i en varm ovn på 200 °c i 25 minutter. Tag ud, og bland cremefraichen og sukkeret, og hæld det ovenpå. Bag endnu i 15 minutter. Pynt med friske frugter eller bær. velbekomme og chag sameach!
synagogen står igen stærk og smuk Renoveringsarbejdet på Krystalgades synagoge er i læsende stund netop færdiggjort. Resultatet er måske en af Københavns mest interessante og originale renoveringer i øjeblikket, baseret på historisk research og oprindelige arbejdsmetoder. En synagogefacade, der er holdbar og smuk, både for brugerne og forbipasserende i kongens by. TEKST OG FOTO AF ARI MIKAEL ZELENKO Den jødiske gudstjeneste er ikke forkyndelse, men en kollektiv begivenhed, og det kan man i høj grad også sige om færdiggørelsen af synagogens facade, der slutter denne maj måned 2012, efter at portrummet og porten mod menighedshuset er malet færdig. Omhu tager tid – således også selve planlægningen af det omfattende arbejde, der begyndte tilbage i december 2009. Siden januar 2011 har man kunnet se de dygtige håndværkere udføre arbejdet på facaden, og nu, 16 måneder og knap 10 millioner kroner senere, er den historisk baserede renovering af synagogen i Krystalgade færdig – i høj grad en væsentlig begivenhed internt hos den jødiske menighed, men også en kollektiv begivenhed for Københavns borgere: For nu har hele hovedstaden fået en ganske særlig, smuk og original bygning at beskue fra Krystalgade, et hovedværk for arkitekten G.F. Hetsch, der begyndte det oprindelige byggeri af synagogen i 1830 som den første bygning i gaden – der dengang hed Skidenstræde, men som samtidig med byggeriet skiftede navn til det nuværende Krystalgade. Tre år senere i 1833 blev synagogen indviet og fremstod, som ses på kobberstikket fra 1899 (se ill.). hvorfor ændre noget, der virker? Renoveringen er meget dygtigt udført af Boldsen & Holm Arkitekter og de særligt uddannede håndværkere, og også konservator, stenkonservator, center for Bygningsbevaring i Rådvad, samt Kulturarvsstyrelsen har været inde over den klassicistiske bygning. Den er inspireret af det gamle Egypten, som det ses i de indadstræbende pyloner i hjørnerne, vinduesindfatningerne i sandsten og det øverste stokværk. Metoderne, som er anvendt i renoveringens udførelse, er ikke meget anderledes end dem, man brugte i 1830, fortæller arkitekt Jesper Holm: ”De anvendte materialer er de ægte varer. Det vil sige, at teglsten, kalk- og mørtelprodukter, nexøsandsten, skifer og kobber og ligeledes alle malerprodukterne er linoliebaserede.” Den gammeldags linolie, der oprindeligt blev brugt på de mørkebrune vinduesrammer, da synagogen blev bygget, er som produkt at foretrække for arkitekt Jesper Holm frem for de alkyd- og akrylbaserede produkter, der normalt bruges i nutidens byggeri. Bygningsmaterialerne er meget rimelige i pris og holder også betydelig længere end mange nyere bygningsmaterialer: ”De fleste materialer er blevet analyseret og sat under mikroskop af konservatorer for at være sikker på, at materialerne har den rigtige substans,” fortæller Jesper Holm, der også har gennemført farvearkæologiske undersøgelser for at fastslå, hvilken farvesætning synagogen oprindeligt har haft, nemlig okkergul – en farve, der i dag står med en dyb og tilfredsstillende glans. synaGoGe | 7 historisk renovering ”I arkiver er der undervejs tillige dukket gamle regningsbilag op, og derigennem har vi helt specifikt fundet frem til, hvilke materialer og farver der er anvendt på synagogen, som den blev renoveret senest omkring 1960,” siger Jesper Holm, der undervejs i arbejdet har studeret den jødiske tro og traditioner og den meget spændende synagogebygnings historie indgående gennem arkitekten G.F. Hetschs efterladte papirer. Håndværkerne har altovervejende brugt de oprindelige arbejdsmetoder, så det er ganske simpelt en mindre pensel af ægte hår, der er brugt til at male facaden med kalkvand et utal af gange for at opnå en høj holdbarhed. En metode, der giver mening, når facaden skal holdes ved lige fremover: ”Således behøver man de næste 30 år kun at kalke facaderne løbende hvert 5.-10. år, og vinduer skal stryges udvendigt med linoliemaling cirka hvert 10. år. Og i princippet kan synagogen holde evigt, hvis bare man sørger for at vedligeholde de enkelte dele løbende,” fortæller Jesper Holm fra Boldsen & Holm Arkitekter, der i øvrigt også har tegnet og bygget det nye Jødiske Hus bag synagogen. bag facaden Nu er facaden så færdig, og synagogen ser endnu en gang rigtig godt ud, udført på en moderne, bæredygtig og nærmest økologisk måde. Men hvad så bag facaden, inden i synagogen, hvor det egentlige samlingspunkt befinder sig? Boldsen & Holm Arkitekter siger: ”Den indvendige istandsættelse er under planlægning, og det er for tidligt at sige noget helt præcist om omfang og økonomi. Vi håber at kunne gå i gang til efteråret 2012, så der vil under istandsættelsesprocessen være en periode på et år, hvor synagogesalen ikke kan bruges.” Jo, man skal så meget igennem for at blive smuk, og således også synagogen i Krystalgade, men nu har Hovedstaden fået en helligdom, der står måske smukkere end nogensinde, som et værdigt symbol på en helt særlig jødisk kulturarv midt i København og også et utrolig smukt udført renoveringsarbejde, en ny arkitektonisk perle i europæisk jødisk historie.
Page 1 and 2: Maj 2012 Ijar/SIvan 5772 ”Al kuns
Page 3 and 4: den 2. Jødiske kulturfestival bliv
Page 5: familiemedlemmer og vende hver stum
Page 9 and 10: ’Deres Kongelige Højhed, Deres e
Page 11 and 12: egreb ’vi jøder’, det kan jeg
Page 13 and 14: al 9.-10. juni 2012 på www.mosaisk
Page 15 and 16: Det, der startede som et besøg hos
Page 17 and 18: Seniorklubben Program for maj 2012
Page 19 and 20: eva frenKel 90 år Vores kære og e
Page 21 and 22: DDI vil gerne takke for de private
Page 23 and 24: seLskAbet for dAnsk JødIsk hIstorI

Jødisk Orientering maj 2012 - Det Mosaiske Troessamfund

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?