Beskæftigelse, deltagelse og lige muligheder til alle

miliki.dk

Beskæftigelse, deltagelse og lige muligheder til alle

Beskæftigelse, deltagelse

og lige muligheder til alle

- regeringens handlingsplan for at

nedbryde kønsbestemte barrierer til

uddannelse, arbejde og foreningslivet

blandt kvinder og mænd med anden

etnisk baggrund end dansk

Regeringen

December 2005


Beskæftigelse, deltagelse og

lige muligheder til alle

- regeringens handlingsplan for at

nedbryde kønsbestemte barrierer til

uddannelse, arbejde og foreningslivet

blandt kvinder og mænd med anden

etnisk baggrund end dansk

Regeringen

December 2005


Beskæftigelse, deltagelse og lige muligheder til alle

- regeringens handlingsplan for at nedbryde kønsbestemte barrierer til

uddannelse, arbejde og foreningslivet blandt kvinder og mænd med anden

etnisk baggrund end dansk

Udgiver:

Minister for ligestilling

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf.: 33 92 33 11

Fax: 33 91 31 15

E-post: lige@lige.dk

Copyright:

Minister for ligestilling

ISBN: 87-91292-51-4

Elektronisk ISBN: 87-91292-52-2

Publikationen er tilgænglig på minister for ligestillings hjemmeside

www.lige.dk


Indholdsfortegnelse

Beskæftigelse, deltagelse og lige muligheder til alle 3

1.0 Indledning 5

1.1 Regeringens mål 6

2.0 Indsatsområde: Kønsroller og fordomme 8

2.1 Regeringens mål 8

2.2 Baggrundsinfo og fakta 8

2.3 Indsatser i forhold til kønsbestemte fordomme 10

2.4 Indsatser i forhold til kønsroller i familierne 11

3.0 Indsatsområde: Uddannelse 13

3.1 Regeringens mål 13

3.2 Baggrundsinfo og fakta 14

3.3 Indsatser på grundskoleområdet 15

3.4 Indsatser på vejledningsområdet 18

3.5 Indsatser i forhold til ungdomsuddannelser og de videregående

uddannelser 20

4.0 Indsatsområde: Beskæftigelse 25

4.1 Regeringens mål 25

4.2 Baggrundsinfo og fakta 26

4.3 Indsatser i forhold til at sikre, at køn og etnicitet ikke er en barriere

for, at kvinder og mænd, der i lang tid har stået uden for arbejdsmarkedet,

kommer tilbage på arbejdsmarkedet 27

4.4 Indsatser i forhold til udviklingsaktiviteter på beskæftigelsesområdet 29

4.5 Indsatser i forhold til mainstreaming af beskæftigelsesindsatsen 32

4.6 Indsatser i forhold til fremme af iværksætteri 33

5.0 Indsatsområde: Foreningslivet 35

5.1 Regeringens mål 35

5.2 Baggrundsinfo og fakta 36

5.3 Indsatser i forhold til at støtte frivillige og foreninger til at

fremme lige muligheder for et aktivt fritidsliv 37

5.4 Indsatser i forhold til kvinder og mænd, drenge og piger med

anden etnisk baggrund end dansk, der ikke tidligere har deltaget i

foreningslivet 40

Litteraturliste 44


1.0 Indledning

Vi er i Danmark kommet langt med integrationen gennem en fast og fair udlændingepolitik,

men indsatsen for øget beskæftigelse, deltagelse, og for lige muligheder til

alle skal fortsat styrkes. Derfor indgik regeringen og Dansk Folkeparti i juni 2005 en

aftale om udmøntningen af integrationsaftalen ”En ny chance til alle”.

I aftalen indgår et ambitiøst mål om at bringe ekstra 60.000 personer i beskæftigelse

frem mod 2010. Det skal blandt andet nås ved at få op til 25.000 flere flygtninge,

indvandrere og efterkommere i arbejde. En væsentlig forudsætning for, at

indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt kan forbedres

markant, er uddannelse. Derfor er et mål i regeringsgrundlag II, Nye Mål, at flere

unge - i 2015 mindst 95 % af en ungdomsårgang - skal have en ungdomsuddannelse.

Der skal i denne forbindelse gøres en særlig indsats for, at unge kvinder og mænd

med anden etnisk baggrund end dansk gennemfører en uddannelse.

Ligestilling mellem kønnene og integration af både kvinder og mænd i uddannelsessystemet

og på arbejdsmarkedet er centralt både for dansk økonomi, for sammenhængskraften

i det danske samfund og for den enkeltes frie og lige muligheder.

Ved at fjerne kønsbestemte barrierer for integration skal denne handlingsplan bidrage

til at kvalificere og effektivisere indsatsen yderligere, bl.a. i de initiativer,

der fremgår af regeringens integrationsplan: ”En ny chance til alle”.

Selvom rigtig mange kvinder og mænd, drenge og piger med anden etnisk baggrund

end dansk klarer sig godt i Danmark, viser statistikken dog samtidig, at de klarer

sig dårligere i det danske uddannelsessystem end etniske danskere. De har en svagere

tilknytning til arbejdsmarkedet og deltager mindre i foreningslivet.

Målgruppen for denne handlingsplan er kvinder og mænd, drenge og piger med

oprindelse i ikke-vestlige lande. Denne gruppe møder ofte barrierer, der hindrer

deltagelse i det danske samfund på lige fod med andre. En del af de barrierer er

afhængige af køn. Diversiteten i målgruppen er stor, og der eksisterer forskelle alt

efter køn, oprindelsesland, opholdstid i Danmark og forældres uddannelsesbaggrund.

Regeringen vil med handlingsplanen sikre, at etnicitet, køn og ligestilling indarbejdes

i kerneområderne inden for beskæftigelsesindsatsen, i uddannelsessystemet og i indsatsen

i foreningslivet - og dermed gøre integrationsindsatsen endnu bedre.

Samtidig vil regeringen forstærke arbejdet med køn og etnicitet med en række initiativer

på de områder og i forhold til de målgrupper, hvor behovet er særligt stort.

5


1.1 Regeringens mål

Det er regeringens mål med handlingsplanen:

• at kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk ikke hindres i

deres frie valg og mulighed for deltagelse i samfundet på grund af kønsbestemte

fordomme eller barrierer

• at drenge og piger uanset etnisk baggrund får forudsætninger i grundskolen

for at gennemføre en ungdomsuddannelse, herunder for at træffe et relevant,

frit og oplyst uddannelsesvalg. Alle unge – og mindst 95 % af en ungdomsårgang

i 2015 – skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der skal i

denne forbindelse gøres en særlig indsats for unge kvinder og mænd med

anden etnisk baggrund end dansk.

• at kvinder og mænd skal have lige muligheder for at komme i arbejde. Regeringen

vil derfor sætte fokus på køn og etnicitet i beskæftigelsesindsatsen samt

afdække og medvirke til at nedbryde evt. kønsbestemte barrierer i udmøntningen

af regeringens landsdækkende integrationsinitiativ ”En ny chance til alle”,

så 25.000 flere med anden etnisk baggrund end dansk er i arbejde i 2010.

• at kvinder og mænd, drenge og piger har lige muligheder for at deltage i det

danske foreningsliv og have et aktivt fritidsliv uanset køn og etnicitet.

Finansiering

Der er ved udmøntningen af satspuljen for 2006 afsat i alt 12 mio. kr. til realisering

af handlingsplanen i perioden 2006 - 2009.

Derudover finansieres initiativerne i handlingsplanen af satspuljemidler og driftsog

udviklingsmidler i de forskellige ministerier. For initiativer, der forudsættes finansieret

af satspuljemidler, tages forbehold for satspuljeordførernes efterfølgende

godkendelse af iværksættelse af initiativet.

6


Baggrund

I 2005 udarbejdede Socialforskningsinstituttet rapporten: ”Køn, etnicitet og barrierer for integration. Fokus på

uddannelse, arbejde og foreningslivet” for ligestillingsministeren. Rapporten opsamler eksisterende viden om

kønsrelaterede barrierer for integration af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet, i uddannelserne og i foreningslivet.

LG Insight har desuden for ministeren for flygtninge, indvandrere og integration udarbejdet rapporten

”Interesser og holdninger til arbejde Fokus på indvandrerkvinder og beskæftigelsesindsatsen”, på baggrund

af interview med tyrkiske kvinder.

Hvis ikke andet er anført, er rapporterne baggrund for handlingsplanens henvisninger til forskningsresultater.

Gennemgående beskriver de to undersøgelser to hovedbarrierer for integration, der er relaterede til køn og kønsroller:

Kønsrollemønstre

Kønsrollemønstre i familier med anden etnisk baggrund end dansk kan være medvirkende til, at kvinder og

mænd får bestemte roller, som begrænser deres muligheder for deltagelse i samfundslivet.

Kvindens eventuelle arbejde betragtes i nogle familier som sekundært af manden/familien. Familiemønster,

kønsrollemønster og værdier mm. er ikke altid indrettet på, at kvinderne ved siden af en stor arbejdsbelastning

i hjemmet også skal være udearbejdende.

Selvom der sker ændringer over generationer, i forhold til fx. accept af kvindernes deltagelse i uddannelse og

beskæftigelse, kan patriarkalske kønsrollemønstre medføre, at kvinder og mænd, drenge og piger fastholdes i

bestemte roller, hvor kvinderne ofte har hovedansvaret for familien, og manden har forsøgerrollen.

Samtidig betyder koncentrerede boligområder med mange indvandrere, at der kan opstå et parallelsamfund,

hvor kvinder kan leve en afsondret tilværelse i forhold til det danske samfund, fordi der i deres egen familie

sættes rammer for kvindernes muligheder.

Også tidlige ægteskaber har betydning for færdiggørelse af en uddannelse eller anvendelse af uddannelsen på

arbejdsmarkedet - for både unge kvinder og unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Dermed fastholdes

både kvinder og mænd i kønsroller, hvor de unge mænd tidligt får en forsørgerrolle, mens de unge kvinder forventes

tidligt at få børn og være hjemmegående.

Kønsbestemte fordomme og diskrimination

Både kvinder og mænd, drenge og piger med anden etnisk baggrund end dansk oplever kønsbestemte fordomme

og diskrimination fra det omgivende samfund. De fordomme og den oplevede diskrimination, hhv. kvinder og

mænd med anden etnisk baggrund end dansk møder, er forskellige.

Mænd oplever i højere grad end kvinderne, at de bliver diskriminerede på arbejdsmarkedet. Mænd oplever desuden,

at de ofte tilskrives aggressivitet, mandschauvinisme og kriminalitet, mens kvinderne oplever at møde

fordommene som en reaktion på deres beklædning (fx. et tørklæde) eller i forhold til at være undertrykte.

7


2.0 Indsatsområde: Kønsroller og

fordomme

Ligestilling mellem kvinder og mænd, drenge og piger er en grundlæggende værdi

i det danske demokrati ligesom ligeværd mellem mennesker uanset etnicitet og

kulturel baggrund.

I Danmark er der derfor en lang tradition for at arbejde på at nedbryde de kønsbestemte

barrierer, der forhindrer den enkelte kvinde og mand, dreng og pige i at

leve det liv, de ønsker. Selvom niveauet for ligestilling er højt, er der dog stadig

brug for en indsats. Det gælder selvfølgelig uanset etnisk baggrund.

En af de store udfordringer i ligestillingsarbejdet er at få diskussionerne om ligestilling

til også at omfatte de kvinder og mænd med etnisk minoritetsbaggrund, der

lever i mere patriarkalske familiemønstre. Også her skal både kvinder og mænd

have mulighed for at leve et frit og selvstændigt liv med lige muligheder for uddannelse,

beskæftigelse og deltagelse i samfundslivet. Der skal sættes gang i en

positiv spiral.

2.1 Regeringens mål

Det er regeringens mål, at kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk

ikke hindres i deres frie valg og mulighed for deltagelse i samfundet på grund af

kønsbestemte fordomme eller barrierer.

Regeringen vil derfor:

1) Arbejde for at kønsrollemønstre i familier med anden etnisk baggrund end

dansk ikke er en barriere for kvinder og mænds frie og lige deltagelse og

muligheder i samfundslivet.

2) Arbejde for at kønsbestemte fordomme, som kvinder og mænd med anden

etnisk baggrund end dansk møder i det danske samfund, nedbrydes gennem

konkrete indsatser.

2.2 Baggrundsinfo og fakta

Mange familier med anden etnisk baggrund end dansk formår at integrere sig i det

danske samfund. Mange drenge og piger tilskyndes til at tage en uddannelse, og

ofte har begge forældre tilknytning til det danske samfund. Samtidig bevarer

mange en tilknytning til deres egen kultur og finder en balance mellem flere normsæt.

8


Nogle familier finder dog ikke denne balance. De lever med et patriarkalsk familiemønster,

der gør det svært for både kvinder og mænd at tage aktivt del i det

danske samfundsliv. Forskning viser, at mænd med anden etnisk baggrund end

dansk er mindre positivt indstillede med hensyn til kvinders beskæftigelse uden for

hjemmet og til arbejdsdelingen i hjemmet end kvinder med anden etnisk baggrund

end dansk. Det er dog væsentligt at bemærke, at denne tendens også er kendt

blandt etnisk danske mænd, men at tendensen er mere fremtrædende blandt

mænd med anden etnisk baggrund end dansk.

Samtidig er det især moderens uddannelses- og beskæftigelsesniveau, der har betydning

for børnenes mulighed for at tage en uddannelse og senere komme i beskæftigelse.

Derfor er det centralt, at flere kvinder med anden etnisk baggrund

end dansk deltager aktivt i samfundslivet og på den måde skaber en god cirkel, der

bidrager til at bryde en negativ social arv.

I familier med traditionelle kønsrollemønstre er pigerne ofte i højere grad end

drengene underlagt en streng social kontrol, der begrænser deres deltagelse i

mange dele af samfundslivet, herunder arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og

foreningslivet. Mange kvinder med anden etnisk baggrund end dansk bruger meget

tid på at ´forhandle´ med deres mænd om tilladelse til at deltage i fx. kurser eller

til at få et arbejde uden for hjemmet. Mændene er bekymrede, når kvinderne

møder fremmede mænd af hensyn til kvindernes ærbarhed.

Kønsbestemte fordomme fra det omgivende samfund

Generelt møder mænd med anden etnisk baggrund end dansk flere negative fordomme

end kvinderne. Fordommene er oftest baseret på stereotype forestillinger

om etniske minoritetsmænd som aggressive, respektløse og mandschauvinistiske,

hvilket kan hindre mændene i at få praktikpladser og arbejde. Omvendt kan mændenes

bevidsthed om, at de kan møde diskrimination få dem til at miste motivationen.

Mændenes selvoplevede diskrimination er under alle omstændigheder større

end kvindernes, og forskning tyder på, at især unge mænd oplever et stort pres for

at kunne leve op til de forskelligrettede krav, der stilles til dem fra familiens og

samfundets side.

Fordommene over for de etniske kvinder er mindre udtalte og drejer sig primært

om deres påklædning. Påklædning er en faktor, der kan have indflydelse på kvindernes

muligheder for at komme i beskæftigelse.

9


Forventningen om at ville blive diskrimineret kan hos begge køn i sig selv afholde

nogen fra at søge bestemte uddannelser eller erhverv.

Fælles for kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk er, at de generelt mødes med lavere forventninger

til sproglige og faglige kompetencer i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet end etniske danskere.

Norske og svenske undersøgelser viser: 1) at børn med etnisk minoritetsbaggrund i skolen oplever et mindre

præstationspres, og at skoleklasser på forhånd klassificeres som mere eller mindre besværlige, afhængigt af antallet

af tosprogede drenge, og 2) at etniske minoriteter også kan møde kønsbestemte fordomme i det arbejdsmarkedspolitiske

system, således at de også her mødes med lavere forventninger og mere kønsbestemte muligheder,

som er med til at bibeholde traditionelle kønsroller.

Regeringen igangsætter følgende initiativer, der skal bidrage til at nedbryde de

skitserede kønsbestemte fordomme og barrierer for integration. Initiativerne skal

sikre kvinder og mænd, drenge og pigers frie valg og lige muligheder for deltagelse

i det danske samfund.

2.3 Indsatser i forhold til kønsbestemte fordomme

Det er helt centralt for integrationen og for at sikre kønsligestilling, at kvinder og

mænd med anden etnisk baggrund end dansk mødes som individer og ikke med fordomme,

der er kønsbestemte eller på anden måde fastholdende.

Regeringens initiativer er:

• 4-årig holdningsbearbejdende kampagne om kønsbestemte fordomme og

kønsrollemønstre i familier med anden etnisk baggrund end dansk

For at nedbryde kønsbestemte fordomme og kønsrollemønstre i familierne

og for at informere og skabe debat om ligestilling blandt kvinder og mænd

med anden etnisk baggrund end dansk, iværksættes en 4-årig kampagne om

beskæftigelse, deltagelse og lige muligheder til alle. Kampagnen skal behandle

temaer fra denne handlingsplan og aflive myter. Kampagnen skal

have et genkendeligt udtryk og bidrage til at skabe diskussion og bygge bro

i det danske samfund.

Ligestillingsafdelingen

10


• Debatbog om ligestilling, kønsroller og integration

Der gives støtte til udarbejdelse af en debatbog om kønsligestilling, kønsroller

og integration.

Ligestillingsafdelingen

• Det nye kvindeliv i Danmark

Der er ydet støtte til at gennemføre et projekt til at belyse eksempler på

den vellykkede integration, som ofte ikke er synlig i integrationsdebatten.

Projektet kommer til at bestå af en fotoudstilling samt digitaliseret undervisningsmateriale

til elever i grundskoler, gymnasier og sprogskoler for udlændinge.

Ligestillingsafdelingen og Undervisningsministeriet

2.4 Indsatser i forhold til kønsroller i familierne

Hvis integrationen skal lykkes, må kønsrollemønstre i familier med anden etnisk

baggrund end dansk ikke være en barriere for kvinder og mænds frie og lige deltagelse

og muligheder i samfundslivet.

Regeringens initiativer er:

• Debat om manderoller

En patriarkalsk manderolle er central i mange familier med anden etnisk

baggrund end dansk, og derfor skal mændene inddrages i debatten om ligestilling.

Der igangsættes en debatrække med mænd med etnisk minoritetsbaggrund

om køn, kønsroller og ligestilling i forhold til relationen mellem

familierne og det danske samfund.

Integrationsministeriet og Ligestillingsafdelingen

• Unge drenge med etnisk minoritetsbaggrund, integration og kønsroller

Ligesom mændene spiller de unge drenge en central rolle i mange etniske

minoritetsfamilier. Der iværksættes et projekt, som målrettes unge drenge

med anden etnisk baggrund end dansk, hvis overordnede mål er holdnings-

11


earbejdning i forhold til kønsroller, uønsket ægteskabsindgåelse, genopdragelsesrejser,

vold mv.

Integrationsministeriet

• Oplysningskampagne for etniske minoritetskvinder

Mange voksne etniske minoritetskvinder har et dårligt kendskab til deres

rettigheder som kvinder i Danmark. Ligestillingsministeren har derfor startet

en oplysningsindsats rettet mod etniske kvinder med en besøgsrække på

sprogskoler. Indsatsen bliver udvidet til blandt andet boligområder ligesom,

der udarbejdes en pjece om kvinders rettigheder mm.

Ligestillingsafdelingen

• Forældrerollemodeller

Drenge og piger med anden etnisk baggrund end dansk har ligesom alle andre

børn behov for forældrenes opbakning i forbindelse med skole og uddannelse.

Det kan være svært, når man kommer udefra at orientere sig i

det danske uddannelsessystem. Der er på den baggrund oprettet et team af

forældrerollemodeller med anden etnisk baggrund end dansk, hvis børn har

klaret sig godt i uddannelsessystemet. Rollemodellerne skal mødes med og

inspirere andre forældre til at støtte deres børn i deres uddannelsesvalg,

herunder med henblik på, at de unges uddannelsesvalg ikke begrænses af

fastlåste kønsmæssige opfattelser hos hhv. de unge, deres forældre og

uddannelsesinstitutioner.

Integrationsministeriet

• Forskning om mænd med anden etnisk baggrund end dansk

I meget forskning om køn, etnicitet og integration er fokus rettet mod kvindernes

problemstillinger i forhold til fx. forpligtigelser overfor familien og

om kvinderne som kulturbærere. Men der er ikke forsket i kønsidentiteten

for mænd med anden etnisk baggrund end dansk og i mødet mellem manderoller

fra forskellige kulturer. Derfor igangsættes forskning på området.

Ligestillingsafdelingen

12


3.0 Indsatsområde: Uddannelse

Vejen til arbejdsmarkedet og dermed bedre integration går via uddannelsessystemet.

En uddannelse forbedrer de unges mulighed for at opnå beskæftigelse, for at

tilegne sig en grundlæggende viden om samfundet og danne sociale netværk.Uddannelse

er både viden, vejen til at kunne deltage i demokratiske processer og en

forudsætning for at indgå på lige fod i samfundet. Derfor er det helt centralt, at

også drenge og piger med anden etnisk baggrund end dansk gennemfører en uddannelse.

Mange unge kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk gør det godt

i det danske uddannelsessystem, særligt efterkommere. Men der er stadig en stor

gruppe unge kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk, som ikke klarer

sig godt i grundskolen, og som falder fra i ungdomsuddannelserne – det gælder

særligt drengene.

3.1 Regeringens mål

Det er regeringens mål, at drenge og piger uanset etnisk baggrund får forudsætninger

i grundskolen for at gennemføre en ungdomsuddannelse, herunder for at

træffe et relevant, frit og oplyst uddannelsesvalg. Alle unge – og mindst 95 % af

en ungdomsårgang i 2015 – skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der skal i

denne forbindelse gøres en særlig indsats for unge kvinder og mænd med anden

etnisk baggrund end dansk.

Regeringen vil derfor:

1. Sikre at både drenge og piger uanset etnisk baggrund får en grunduddannelse,

der giver tilstrækkelige faglige og personlige kompetencer til at

kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og eventuelt efterfølgende en

videregående uddannelse.

2. Kvalificere uddannelses- og erhvervsvejledningen så den i højere grad end

i dag medvirker til at sikre, at unge kvinder og mænd uanset etnicitet

foretager et relevant, frit og oplyst uddannelsesvalg. Vejledningen skal

bidrage til at fremme det brede uddannelsesvalg og fx. modvirke den generelle

tendens, at unge træffer kønsspecifikke uddannelsesvalg.

13


3. Fastholde unge kvinder og mænd uanset etnicitet i at gennemføre påbegyndt

uddannelse med henblik på, at de efterfølgende opnår en stabil tilknytning

til arbejdsmarkedet.

Af regeringens integrationsplan ”En ny chance til alle” fremgår, at der skal sættes

øget fokus på uddannelse. Ingen unge bør forlade folkeskolen til ingenting og begynde

deres voksne liv på kontanthjælp. Med henblik på at forbedre de unges beskæftigelsesmuligheder

skal alle unge hjælpes i gang med en relevant uddannelse.

For at fremme effekten af ”En ny chance for alle” yderligere skal kønsbestemte

barrierer nedbrydes, således at det sikres, at drenge og piger uanset etnicitet forlader

grundskolen med tilstrækkelige grundlæggende færdigheder med henblik på

efterfølgende at påbegynde og gennemføre en uddannelse. For at sikre en effekt

af indsatserne er der behov for særlig fokus på drenge med etnisk minoritetsbaggrund.

3.2 Baggrundsinfo og fakta

Uddannelsesniveauet er lavere for kvinder end for mænd blandt indvandrere, der

er kommet til Danmark som voksne. Omvendt klarer piger, der er kommet til landet

som børn eller er efterkommere sig bedre end drengene. Dermed følger de det

mønster, der også gælder for unge generelt: En større andel af piger end drenge

klarer sig godt i uddannelsessystemet og fuldfører i højere grad en ungdomsuddannelse.

Den mest markante forskel på drenge og piger er den store andel af drenge

med anden etnisk baggrund, der falder fra ungdomsuddannelserne. Det er især et

problem på erhvervsuddannelserne.

Unge træffer generelt relativt kønsspecifikke uddannelsesvalg. Det vil sige, at de

vælger uddannelser, der retter sig mod traditionelle ”kvinde- og mandefag”. Tendensen

er mest udtalt blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk. En af årsagerne

er forældrenes og de unges manglende kendskab til mulighederne i det

danske uddannelsessystem. En medvirkende årsag kan imidlertid også være en

mere kønstraditionel erhvervsvejledning netop til denne gruppe unge. Manglende

kendskab til uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og traditionelle opfattelser af

erhvervsvalget kan medføre indsnævrede valgmuligheder for den enkelte.

Der eksisterer en række både individuelle og samfundsmæssige barrierer, der bevirker,

at de unge ikke i nær så høj grad som etnisk danske unge gennemfører en

uddannelse og efterfølgende finder beskæftigelse.

14


SFI-rapporten peger på 5 vigtige barrierer for integration i uddannelsessystemet af drenge og piger med etnisk

minoritetsbaggrund:

1) Manglende sproglige kvalifikationer og faglige færdigheder fra grundskolen

2) Negativ social arv og manglende viden om uddannelsessystemet

3) Diskrimination og fordomme

4) Mangel på netværk, hvilket gør det vanskeligt at få en praktikplads

5) Kønsrollemønstre og den sociale kontrol

For at styrke uddannelsesindsatsen sættes en række initiativer i gang på henholdsvis

grundskoleområdet, vejledningsområdet og ungdomsuddannelsesområdet. Initiativerne

skal medvirke til, at flere unge kvinder og mænd med anden etnisk baggrund

end dansk gennemfører en uddannelse.

3.3 Indsatser på grundskoleområdet

En forudsætning for at klare sig godt i grundskolen er at beherske dansk. Det er nøglen til kundskaber og færdigheder.

Gode danskkundskaber er desuden afgørende for at kunne klare udfordringerne i det danske samfund.

Derfor vedtog Folketinget i juni 2004 en ændring af folkeskoleloven, så sprogstimulering af tosprogede småbørn

med et sprogstøttebehov, blev obligatorisk. Hensigten med loven er at sikre, at alle tosprogede børn kan påbegynde

skolegangen uden sproglige problemer. Med loven har regeringen desuden ønsket at styrke forældreansvaret.

Dansktilegnelsen hos tosprogede småbørn skal understøttes ved udvikling af screeningsmaterialer til vurdering

af børnenes behov for obligatorisk sprogstimulering. Materialerne stilles til rådighed for kommunerne i 2007.

Utilstrækkelige sproglige kvalifikationer og faglige færdigheder fra grundskolen er

en af de primære barrierer for, at etniske minoritetsunge gennemfører en ungdomsuddannelse.

Det er afgørende, at både drenge og piger får det optimale udbytte

af grundskolen, fagligt såvel som socialt, både med henblik på videre uddannelse

og den bedst mulige integration.

Et velfungerende skole/hjem samarbejde i grundskolen med inddragelse af forældrene

i deres børns skolegang er vigtigt for, at pigerne og drengene klarer sig godt

i skolen. For pigernes vedkommende er det særlig vigtigt, at forældrene er trygge

ved skolen, således at pigerne i højere grad får lov til at deltage i sociale aktiviteter

uden for hjem og skole. For drengenes vedkommende gælder det, at forældrene

skal være særligt opmærksomme på, at drengene i højere grad skal opmuntres

og fastholdes i at opfylde de krav, der stilles til dem, og på hvordan de kan få

hjælp til lektierne.

15


Regeringens initiativer er:

• Oprettelse af lektiehjælpsordninger

Som led i udmøntning af integrationsaftalen oprettes ca. 100 frivillige lektiehjælpsordninger,

fx. i områder med skoler, hvor der er en høj andel af

tosprogede børn. Det er en overvægt af piger, der benytter lektiehjælpsordningerne.

For at fremme effekten af initiativet skal der fokuseres på i

højere grad at få drenge til at deltage i lektiehjælpsordninger.

Integrationsministeriet

• Undervisningsmateriale til skolerne om kønsroller, etnicitet og ligestilling

Lærerne skal støttes i deres arbejde med at inddrage både etnicitet og køn

i deres arbejde. Der udarbejdes undervisningsmateriale til brug for skolers

undervisning om kønsroller og ligestilling.

Undervisningsministeriet

• Rettigheder og pligter i skole-hjem samarbejdet

Undervisningsministeriet reviderer pjecen ”Rettigheder og pligter i grundskolen”.

Pjecen støtter op om samarbejdet mellem tosprogede forældre og

skole ved at oplyse om skolens, forældres og elevers rettigheder og pligter.

Pjecen giver ligeledes eksempler på vigtige temaer i skole-/hjem samarbejdet,

hvoraf flere berører problemstillinger med særlig relevans for tosprogede

piger.

Undervisningsministeriet

• Øget skole-hjem samarbejde

Der er iværksat et forsøgsprojekt på en skole med en større andel tosprogede

elever, der skal øge samarbejdet mellem skole og hjem gennem blandt

andet fælles hytteture for forældre og børn inden skolestart, månedlige

forældrecaféer med klassens lærere og lærere på hjemmebesøg hos eleverne.

Projektet skal bl.a. medvirke til, at forældrene bliver trygge ved skolen,

således at pigerne i højere grad får lov til at deltage i sociale aktiviteter,

og at drengene i højere grad opmuntres og får hjælp til lektierne.

Integrationsministeriet

16


• Øget fokus på forældreansvar

Der er iværksat et forsøgsprojekt på en skole med en større andel tosprogede

elever, der skal styrke forældrene, så de i højere grad bakker op omkring

både drenge og pigers skolegang, bliver mere aktive i forhold til deltagelse

i forældremøder mm., samt at skolen opnår en indsigt i, hvilke

områder den skal være særlig opmærksom på i forhold til elevernes baggrund

og forudsætninger. Projektet omfatter primært de første skoleår.

Integrationsministeriet

• Forskning i hvorfor etniske minoritetsdrenge klarer sig dårligere i grundskolen

end etniske minoritetspiger og etnisk danske drenge og piger.

Under forudsætning af satspuljepartiernes tilslutning afsættes der midler

fra satspuljen 2007 til at iværksætte en undersøgelse med henblik på at

kortlægge årsager til, at drenge fra etniske minoriteter klarer sig dårligere

end pigerne samt udarbejde forslag til, hvordan tendensen modvirkes.

Undervisningsministeriet

• Demokrativejledning

Undervisningsministeriet udarbejder en demokrativejledning, som kan

medvirke til at styrke undervisningen i demokratiske værdier i grundskolen

og i ungdomsuddannelserne. Demokrativejledningen tager udgangspunkt i

gode praksiseksempler på skoler og i kommuner med erfaring i demokratiundervisning.

Vejledningen skal øge elevernes opmærksomhed på demokratiske

værdier som kønsligestilling, dialog, tolerance, rettigheder, pligter, ansvar,

solidaritet samt ånds- og ytringsfrihed.

Undervisningsministeriet

• Materiale om SFO og fritidsaktiviteternes betydning for dansktilegnelsen

Der udarbejdes materiale til tosprogede forældre om skolefritidsordninger

og fritidsaktiviteters betydning i forhold til dansktilegnelsen og dermed integrationen

i det danske samfund. Materialet oversættes til de største indvandrersprog.

Det forventes, at materialet blandt andet kan medvirke til at

øge tosprogede pigers deltagelse i fritidsaktiviteter.

Undervisningsministeriet

17


3.4. Indsatser på vejledningsområdet

Med hjælp fra uddannelsesinstitutioner, vejledere og forældre skal der sættes fokus

på, at de unge piger og drenge med anden etnisk baggrund end dansk træffer

relevante og oplyste uddannelsesvalg og ikke lader sig begrænse af manglende

kendskab til uddannelsesmulighederne eller af normerne for traditionelle kvindeog

mandeuddannelser.

Mange forældre med anden etnisk baggrund end dansk har vanskeligt ved at vejlede

deres børn i det danske uddannelsessystems muligheder, oftest fordi forældrene

ikke selv har kendskab til disse muligheder.

Har forældrene ringe uddannelsesbaggrund, kan det være en væsentlig barriere

for, at etniske minoritetsunge opnår samme uddannelsesniveau som etnisk danske

unge. Unge kvinder med anden etnisk baggrund end dansk opnår i højere grad end

mændene et højere uddannelsesniveau end deres forældre.

Mange unge med anden etnisk baggrund end dansk træffer et mere snævert uddannelsesvalg

end etnisk danske unge. Der er tendens til, at de unge vælger en uddannelse,

som har høj status i de unges forældres oprindelsesland, og at deres udannelsesvalg

begrænses til uddannelser, som forældrene kender.

Udviklingen kan dog også gå den anden vej. Der er fx. flere unge mænd med anden

etnisk baggrund end dansk, der søger optagelse på sosu-uddannelserne og dermed

fungerer som mønsterbrydere for ikke kønstraditionelle uddannelses- og erhvervsvalg.

Det er derfor vigtigt, at de unge ikke mødes med fordomme om hverken

køn eller etnicitet og ikke fastholdes i enkelte faggrupper, men derimod støttes i

et bredt uddannelsesvalg.

Vejlederen spiller en vigtig rolle for de unges uddannelsesvalg. Udover at have et

godt kendskab til den unges baggrund og kultur skal vejlederen være bevidst om,

at vejledningen for drenge og piger måske skal have forskellige tilgange. Desuden

skal vejlederen være bevidst om ikke at bringe egne kønsbestemte fordomme med

ind i vejledningen, sådan at den unges lyst og viden i forhold til at vælge kønsneutralt

begrænses.

Med vejledningsloven, som trådte i kraft august 2004, er det fastsat, at der skal

være fokus på unge, som har særlig behov for vejledning. Det vil i mange tilfælde

18


være unge med anden etnisk baggrund end dansk, hvor også kønsspecifikke forhold

gør sig gældende.

Gode rollemodeller virker som inspiration og medvirker til at ”legitimere” uddannelsesvalg

over for fx. forældre. Kampagnen Brug for alle unge under Integrationsministeriet

skal medvirke til, at de unge og deres forældre bliver mere opmærksomme

på de muligheder, der er i uddannelsessystemet, og at de bruger dem på

lige fod med andre unge. Målet er, at unge med anden etnisk baggrund end dansk

træffer et bredere uddannelsesvalg, og at de unge gennemfører en uddannelse. De

og deres forældre skal vide mere om det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked,

ligesom skole- og ungdomsvejledere skal have større viden om multikulturel

vejledning.

Regeringens initiativer er:

• Projekt Køn, etnicitet og vejledning

Projektets overordnede mål er - via nye tilgange til uddannelses- og erhvervsvejledning

- at inkludere unge (16-25 år) fra etniske minoritetsgrupper

i strategien for at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked. En kønsbevidst

vejledning, der også reflekterer etnisk baggrund, vil kunne

modvirke kønsstereotype valg og derigennem udvide det spektrum af

fag/job, de unge kvinder og mænd orienterer sig imod. Projektet sigter

mod at overvinde de kønsspecifikke og kulturelle barrierer, der fastholder

etniske minoriteter i traditionelle ”kvinde- eller mandefag” og på delarbejdsmarkeder

med stærk kønsmæssig arbejdsdeling. Projektet lægger

vægt på at indsamle viden om etniske minoriteters vejledningsbehov og at

skabe dialog mellem vejledere og forældre/unge.

Undervisningsministeriet

• Kønsaspektet som en integreret del af vejlederuddannelsen

I fortsættelse af arbejdet med at oprette netværk mellem vejledere og udvikle

vejledningsmetoder, der både har fokus på køn og etnicitet, skal der,

som led i vejlederuddannelsen ske en opfølgning i forhold til kønsaspektet.

Overfor udbydere af vejlederuddannelsen (CVU´er) gøres det gældende, at

vejledningen skal ske ikke alene i relation til den enkeltes etniske baggrund,

evner og behov mv., men også i relation til kønsmæssige forhold.

Indsatsen sker med henblik på, at vejlederne i Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre

(UU’er) efterfølgende vil kunne medvirke til at nedbryde

19


de særlige kønsbarrierer, der eksisterer inden for gruppen af etniske minoritetsunge.

Der er endvidere dannet et netværk blandt UU´er, bl.a. med

henblik på at udveksle erfaringer, redskaber, værktøjer og best practice i

forhold til køn og etnicitet i vejledningsindsatsen.

Undervisningsministeriet

• Vejledning af elever i grundskolens ældste klasser og inddragelse og

ansvarliggørelse af forældre i uddannelsesvejledning af 15 – 17-årige

Som led i udmøntningen af Integrationsaftalen indføres styrket vejledning

om uddannelsesvalg og beskæftigelse i de ældste klasser og øget inddragelse

og ansvarliggørelse af forældre i uddannelsesvejledning af 15 – 17årige.

For at fremme effekten af initiativet kan der tages højde for særlige

kønsmæssige barrierer, herunder kønsmæssige barrierer for uddannelsesvalg

og muligheder for at gennemføre en uddannelse.

Undervisningsministeriet

• Rollemodeller for et ikke-kønsspecifikt uddannelses- og erhvervsvalg

Gode rollemodeller skal virke som inspiration for unge drenge og piger med

anden etnisk baggrund end dansk og medvirke til at ”legitimere” deres uddannelsesvalg

over fx. forældre. Kampagnen Brug for alle Unge vil fortsat

tage højde for, om der er særlige kønsmæssige barrierer, der står i vejen

for nogle i øvrigt oplagte uddannelsesvalg. Fx. er det vigtigt, at de unges

uddannelsesvalg ikke begrænses som følge af fastlåste kønsmæssige opfattelser

hos henholdsvis de unge, deres forældre og på uddannelsesinstitutionerne

mv.

Integrationsministeriet

3.5 Indsatser i forhold til ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser

Unge kvinder med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig næsten lige så godt

som etnisk danske kvinder, når det drejer sig om at tage en ungdomsuddannelse.

Dette gælder både for gymnasiale uddannelser og for erhvervsuddannelser.

Gruppen af unge med etnisk minoritetsbaggrund gennemfører i ringere grad end etnisk

danske unge en ungdomsuddannelse. Der er statistisk set to årsager hertil. For det første:

16 % af unge med etnisk minoritetsbaggrund er ikke begyndt på en ungdomsuddan-

20


nelse fem år efter grundskolen mod 5 % af de etnisk danske unge. For det andet frafalder

unge med etnisk minoritetsbaggrund i højere grad end etnisk danske unge en påbegyndt

uddannelse. Opgørelser viser, at kun 71 % af unge med etnisk minoritetsbaggrund

er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse fem år efter, at de har

afsluttet grundskolen, mod 89 % af etnisk danske unge.

Der er ingen markant forskel på, i hvilken grad unge kvinder og mænd med etnisk

minoritetsbaggrund påbegynder en ungdomsuddannelse. Forskellen mellem kønnene

optræder på den måde, at kvinderne i højere grad end mændene fuldfører

en ungdomsuddannelse. Kvinder med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig næsten

lige så godt som etnisk danske kvinder, når det drejer sig om at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Tendensen er særlig udtalt, når det drejer sig om erhvervsuddannelser,

hvor 50 % af kvinderne med anden etnisk baggrund end dansk over for 37 %

af mændene med anden etnisk baggrund end dansk gennemfører en uddannelse

(ikke offentliggjorte tal).

Utilstrækkelige grundlæggende kvalifikationer fra grundskolen og vanskeligheder

med at få en praktikplads udgør væsentlige barrierer for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

På de videregående uddannelser er unge med anden etnisk baggrund end dansk

svagere repræsenteret end etniske danskere, og frafaldet fra de videregående uddannelser

er størst for denne gruppe.

I 2003 udgjorde indvandrere/efterkommere 8 % af de studerende på de mellemlange videregående uddannelser

(professionsbacheloruddannelserne) heraf 67 % piger og 33 % drenge. På de korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelserne)

udgjorde indvandrere/efterkommere 20 %, heraf 51 % piger og 49 % drenge.

I forhold til ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser er den primære

udfordring at forhindre frafald især blandt de unge drenge med etnisk minoritetsbaggrund.

For at imødegå dette igangsættes - udover de initiativer, der er taget

i ”En ny chance til alle” med fx. en ny mesterlærerordning og flere

praktikpladser på erhvervsuddannelsesområdet - en række initiativer, der skal ruste

erhvervsskolerne til i højere grad at kunne håndtere de særlige udfordringer,

som opstår, i og med at der bliver flere børn med anden etnisk baggrund end dansk

i skolerne. Andre initiativer skal give særlig støtte til eleverne i form af mentorer,

kontaktlærere og uddannelsesguider. For at opnå det ønskede resultat af initiativerne

kan det være vigtigt, at uddannelsesinstitutioner mv. er opmærksomme på

21


åde at indtænke køn og etnicitet i initiativerne, så både unge drenge og unge piger

fastholdes på og gennemfører en uddannelse.

Det er vigtigt, at skolerne har klare politikker og er bevidste om deres arbejde med

ligestilling og demokrati. På den måde fastholdes familierne i relationen til skolen,

så forældrene ved hvilke holdninger og værdier, der gælder, og således at lærerne

har retningsliner for at håndtere undervisningen og konfliktsituationer i dagligdagen.

Regeringens initiativer er:

• Uddannelsesguider

Erhvervsskolerne vil kunne søge om støtte til oprettelse af projekter, som

sætter særligt fokus på kønsspecifikke barrierer for unge minoritetskvinder

og -mænds fastholdelse på erhvervsuddannelserne i form af etablering af

en udvidet kontaktlærerordning, kaldet uddannelsesguider.

Guiderne følger med en tæt personlig kontakt udvalgte elever både i skolen,

i virksomheden, ved besøg i familien mv., ligesom de skal hjælpe med

det, der er behov for i form af lektiehjælp, ansøgninger mm. Guiderne skal

i deres arbejde blandt andet være i stand til at kunne sætte fokus på kønsbestemte

barrierer og være klædt på til at tackle hhv. unge kvinders og

unge mænds særlige problemer i forhold til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Undervisningsministeriet

• Kontaktlæreruddannelse

Integrationsministeriet udvikler og udbyder i 2006-2007 et uddannelsesforløb

til lærere, der fungerer som kontaktlærere for drenge og piger med anden

etnisk baggrund end dansk. Uddannelsen skal styrke lærernes kompetencer

i forhold til at være kontaktlærer over for denne elevgruppe. I

uddannelsen skal der blandt andet, som noget nyt, sættes fokus på kønsmæssige

aspekter, der kan have betydning for, at eleven deltager og gennemfører

en erhvervsuddannelse. Kontaktlærer-udviklingsprojektet er et

supplement til øvrige uddannelser på området og skal også medvirke til at

udvikle metoder og værktøjer til kontaktlærernes arbejde.

Integrationsministeriet

22


• EUD mentorkorps på de merkantile erhvervsuddannelser

I efteråret 2005 er der etableret en række initiativer med mentorordninger

på flere handelsskoler med forholdsvis mange tosprogede elever. Tosprogede

elever, der er kommet godt fra start på grundforløbet og gerne godt i

gang med deres hovedforløb, skal fungere som rollemodeller for andre tosprogede

unge. Der etableres en ny ung-til-ung vejledning for etniske elever

på grundforløbet. Mentorordningen skal medvirke til at understøtte og fastholde

de etniske elever i deres uddannelse ved fx. at bakke op om de etniske

elevers skolegang og praktikpladssøgning. I organiseringen af ordningen

skal der tages højde for, om der er behov for forskellige tilbud til hhv. unge

kvinder og unge mænd. Ordningen skal tilrettelægges således, at den kan

indeholde en bred vifte af muligheder, som henvender sig til begge køn.

Desuden skal mentorerne klædes på til også at kunne tackle hhv. unge kvinders

og unge mænds særlige problemer i forhold til at gennemføre uddannelsen.

Erfaringer fra initiativet opsamles med henblik på videreformidling

af best practice.

Undervisningsministeriet

• Værktøj til skolerne til politikformulering om køn og etnicitet på

erhvervsuddannelserne

Der udvikles et værktøj til at hjælpe skolerne med at formulere konkrete

og anvendelige politikker omkring integration, mangfoldighed og ligestilling.

Politikkerne skal være konkrete værktøjer, der skal støtte lærerne i

det daglige arbejde og understøtte, at unge fra familier med anden etnisk

baggrund end dansk benytter erhvervsskolerne.

Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet

23


• Arbejde med frafaldsstrategier på alle erhvervsskoler

Fra 2006 er det intentionen, at alle erhvervsskoler skal udarbejde planer

for deres arbejde med at modvirke frafald og øge fastholdelse og gennemførelse

af erhvervsuddannelserne. I skolernes arbejde med frafaldsområdet

er et af indsatsområderne at se på kønsspecifikke forhold uanset etnicitet,

herunder hvilke tiltag der kunne tages for at modvirke frafald og øge fastholdelse

af især de unge mænd på erhvervsuddannelserne.

Undervisningsministeriet

• Praktikpladsstatistik

En vigtig årsag til frafaldet fra erhvervsuddannelserne er, at de etniske

unge har vanskeligere ved at få en uddannelsesaftale (praktikplads). Det

gælder både for de unge mænd og for de unge kvinder. Den årlige statistik

om praktikpladssituationen på erhvervsuddannelserne vil også indeholde

opgørelser, der blandt andet belyser antallet af uddannelsesaftaler fordelt

på køn og etnicitet.

Undervisningsministeriet

• Samlet indsats mod frafald på korte og mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner

Det er intentionen, at alle korte og mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner

i 2006 skal udarbejde planer for deres indsats for at modvirke

frafald og øge fastholdelse og gennemførelse af uddannelserne. I indsatsen

vil et af indsatsområderne være at se på for eksempel kønsspecifikke forhold

uanset etnicitet, herunder hvilke tiltag der kan modvirke frafald og

øge fastholdelsen af særligt de unge mænd med anden etnisk baggrund end

dansk på de korte og mellemlange videregående uddannelser. Positive erfaringer

fra forsøg med kønsspecifikke mentorordninger vil eksempelvis

kunne anvendes.

Undervisningsministeriet

24


4.0 Indsatsområde: Beskæftigelse

Arbejde er vejen til integration, og der er brug for alle ressourcer på arbejdsmarkedet,

hvis de demografiske udfordringer og de udfordringer, der stilles til Danmark

i en globaliseret verden, skal imødegås. Godt 100.000 indvandrere fra ikke-vestlige

lande har ikke et arbejde. De er enten arbejdsløse eller står uden for arbejdsstyrken.

52 % af de mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande var i beskæftigelse, mens

det kun gjaldt for 39 % af de kvindelige indvandrere. Den lavere beskæftigelse for

kvinder skyldes først og fremmest, at kvinderne ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Derfor skal der ses på, hvordan både kvinder og mænd kan komme ind

på arbejdsmarkedet eller etablere sig som selvstændige.

Der er stor forskel på kvinders og mænds adgang til og vilkår på arbejdsmarkedet,

og særligt indvandrerkvinder og kvindelige efterkommere af indvandrere synes at

støde på barrierer. Tradition, kultur, familiemønstre og manglende danskkundskaber

mv. betyder, at mange indvandrere og især mange indvandrerkvinder kun i begrænset

omfang har haft kontakt med det danske arbejdsmarked.

4.1 Regeringens mål

Det er regeringens mål, at kvinder og mænd skal have lige muligheder for at

komme i arbejde. Regeringen vil derfor sætte fokus på køn og etnicitet i beskæftigelsesindsatsen

samt afdække og medvirke til at nedbryde eventuelle kønsbestemte

barrierer i udmøntningen af regeringens landsdækkende integrationsinitiativ

”Ny chance til alle”, så 25.000 flere med anden etnisk baggrund end dansk

er i arbejde i 2010

Regeringen vil derfor:

1. Arbejde for at køn og etnicitet ikke er en barriere for at kvinder og mænd,

som i lang tid har stået udenfor arbejdsmarkedet, kommer tilbage på

arbejdsmarkedet.

2. Gå nye veje i beskæftigelsesindsatsen gennem udviklingsaktiviteter om

kønsbestemte barrierer for kvinder og mænd med anden etnisk baggrund

end dansk.

3. Mainstreame indsatsen for køn og etnicitet i den kommende struktur for

beskæftigelsesindsatsen.

25


4. Rette fokus mod køn og etnicitet i forhold til at fremme iværksætteri og

innovation blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk.

Regeringens integrationsplan ”En ny chance til alle” indeholder en række initiativer,

der har sigte på at få flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk i beskæftigelse.

For at fremme effekten af ”En ny chance til alle” yderligere skal kønsbestemte barrierer

nedbrydes, så kvinder og mænd uanset etnicitet har lige muligheder for at

deltage på arbejdsmarkedet. Både kvinder og mænd skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet,

men for at fremme effekten af indsatserne er der er behov for særlig

fokus på kvinder med etnisk minoritetsbaggrund.

4.2 Baggrundsinfo og fakta

Beskæftigelsesministeriet har som baggrund for ”En ny chance til alle” i samarbejde

med Integrationsministeriet udarbejdet analyser af indvandreres tilknytning

til arbejdsmarkedet. I disse analyser fremgår det bl.a. at:

Danmark har – som andre vestlige lande – en lav arbejdsmarkedstilknytning blandt

indvandrere fra ikke-vestlige lande. Men arbejdsmarkedstilknytningen er langt fra

ens for alle indvandrere. Den afhænger blandt andet af køn, opholdstid og oprindelsesland.

Mænd fra ikke-vestlige lande er i langt højere grad end kvinder i beskæftigelse.

Konkret gælder det 52 % af mændene og under 39 % af kvinderne. Mændene kommer

hurtigere i beskæftigelse end kvinderne efter ankomsten til Danmark samtidig

med, at de i langt højere grad arbejder på skæve tidspunkter end danskere og etniske

minoritetskvinder. Blandt kvinder og mænd med etnisk dansk baggrund er der

også en forskel mellem tilknytning til arbejdsmarkedet, men den er mindre udtalt.

Kvinder, som er indvandret som voksne, har mindre uddannelse end mændene,

mens situationen for efterkommerne er omvendt. Kvinder har en løsere tilknytning

til arbejdsmarkedet end mænd. Og tilknytningen til arbejdsmarkedet er stærkest,

jo længere tid indvandrere har opholdt sig i landet.

26


Kvindelige iværksættere med etnisk minoritetsbaggrund, særligt fra ikke vestlige lande, er i lighed med mændene

overrepræsenteret, når der sammenlignes med deres befolkningsandel. Danske kvinder har en selvstændighedsprocent

på 1,8 %, mens indvandrerkvinderne er selvstændige for 2,0 % vedkommende.

(Opgørelse fra Erhvervscenter for etablering, Vækst og Udvikling (EVU)).

Trods de barrierer mange indvandrerkvinder ofte støder på i erhvervsøjemed i forhold

til fx. sprog og familiestrukturer, vælger indvandrerkvinderne i lidt højere

grad end danske kvinder at blive selvstændige. Denne tendens skal fremmes, fordi

det styrker kvindernes muligheder for beskæftigelse og i at blive selvforsørgende.

I det følgende fremsættes en række initiativer på beskæftigelsesområdet, der skal

medvirke til at nedbryde evt. kønsbestemte barrierer, og som skal bidrage til, at

målet om at 25.000 flere flygtninge og indvandrere kommer i arbejde inden 2010,

kan nås.

4.3 Indsatser i forhold til at sikre, at køn og etnicitet ikke er en barriere for at

kvinder og mænd, der i lang tid har stået udenfor arbejdsmarkedet, kommer

tilbage på arbejdsmarkedet

Af regeringens integrationsplan ”Ny chance for alle” fremgår det, at der skal gøres

en ekstraordinær indsats for, at start- og kontanthjælpsmodtagere, der har stået

uden for arbejdsmarkedet i længere tid, kommer i beskæftigelse.

Dette gælder såvel for kvinder som for mænd, men flere kvinder end mænd med

anden etnisk baggrund end dansk går uden deltagelse i aktive tilbud i mindst ét år.

Dette mønster er uafhængigt af ydelsesform og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Etnisk bestemte og kønsmæssige barrierer skal nedbrydes. Konkret vil det ske ved

løbende at evaluere effekten af indsatsen for at vurdere, om indsatsen virker for

såvel kvinder som mænd med anden etnisk baggrund end dansk, og det vil ske ved

at udvikle målrettede jobforløb, der tager højde for de særlige kønsbestemte barrierer.

Regeringens initiativer er:

• Evaluering af ”Ny chance for alle” med fokus på køn, alder og etnicitet

I forbindelse med implementeringen af ”Ny chance for alle”, vil effekten

blive fulgt løbende med fokus på køn og etnicitet, herunder effekten af de

målrettede jobforløb.

27


Der skal foretages en systematisk evaluering af ”Ny chance for alle” med

henblik på at vurdere, hvem fik arbejde, hvilke initiativer virkede, og hvad

virkede ikke (opdelt på køn og alder og etnicitet). Evalueringen vil udgøre

et solidt fundament for den fremadrettede integrationsindsats.

Beskæftigelsesministeriet

• Udvikling af målrettede jobforløb

I forbindelse med ”Ny chance for alle” skal der udvikles målrettede jobforløb

for forskellige målgrupper. De målrettede jobforløb er bl.a. relateret

til flygtninge og indvandrere, der har opholdt sig i Danmark længe, men

som stadig ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet.

Der udarbejdes eksempler på målrettede jobforløb, der tager højde for såvel

kvinders som mænds behov og barrierer for tilknytningen til arbejdsmarkedet.

De målrettede jobforløb skal sigte på at gøre kvinder og mænd

egnede og parate til arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesministeriet

• Jobindsats.dk

Jobindsats.dk er et nyt it-redskab, der gør det nemt og hurtigt at få overblik

over og viden om beskæftigelsesindsatsen i Danmark. Jobindsats.dk giver

mulighed for løbende at have overblik over de ledige og situationen på arbejdsmarkedet.

Hvilke tiltag sættes der i gang for at få ledige i job, og

hvilke effekter og resultater giver indsatsen lokalt, regionalt og for hele

landet? Hvem gør det rigtigt godt, og hvem gør det mindre godt?

I forbindelse med den stadige udvikling af jobindsats.dk vil der i løbet af

2006 blive oprettet et overblik over indsatsen overfor borgere med anden

etnisk baggrund end dansk, herunder kønsopdelte tal.

Beskæftigelsesministeriet

28


• Mangfoldighedsprogram i samarbejde med 10 – 15 virksomheder

Som led i udmøntningen af Integrationsaftalen igangsættes et mangfoldighedsprogram

i samarbejde med 10 – 15 virksomheder, hvor ledige kvinder

og mænd med etnisk minoritetsbaggrund får mulighed for at opkvalificere

sig gennem ansættelse på flere virksomheder, og virksomhederne modtager

kurser i mangfoldighedsledelse.

Integrationsministeriet

4.4 Indsatser i forhold til udviklingsaktiviteter på beskæftigelsesområdet

Vejen til integration er arbejde. Alt for mange personer har passivt modtaget kontant-

eller starthjælp i længere perioder. Kvinder og mænd med anden etnisk baggrund

end dansk udgør en væsentlig andel. Derfor er der afsat knap 500 mio. kr. til

at gøre dem parate og egnede til arbejdsmarkedet. 1/3 af målgruppen for denne

indsats er personer med anden etnisk baggrund end dansk.

Men der skal til stadighed udvikles og læres af nye metoder til at fremme integrationen

af den alt for store gruppe af borgere, der står uden for arbejdsmarkedet.

En barriere for ikke-vestlige kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet kan være helbredsmæssige

vanskeligheder enten i form af konstaterbare sygdomme eller psykosomatiske

sygdomme, der skyldes forhold omkring deres flygtningebaggrund, og

som forringer deres erhvervsmuligheder. 1)

En anden barriere er, at mænd med anden etnisk baggrund end dansk i højere grad

end kvinder oplever, at de mødes med fordomme om, at de fx. er aggressive og kriminelle.

Svenske undersøgelser viser, at mændene opfattes som mere patriarkalske

og derfor har problemer med kvindelige ledere og med at påtage sig opgaver,

de betragter som typisk kvindearbejde. Samtidig indikerer norske og svenske undersøgelser,

at kønsopdelingen på brancher er forskellig mellem etniske minoriteter

og svenskere og nordmænd, således at etniske minoritetsmænd fx. er overrepræsenterede

inden for rengøring og hotel- og restaurationsbranchen, som ellers

er områder med en høj andel kvinder.

1) Rapport om Kvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning på Fyn fra LG Insight fra

oktober 2004

29


Dele af de eksisterende puljemidler målrettes til at afprøve nye metoder og redskaber

til at bringe særligt udsatte kvinder og mænd med anden etnisk baggrund

end dansk, herunder isolerede familiesammenførte kvinder, i arbejde.

Regeringens initiativer er:

• Fortsat indsats overfor langvarigt ledige, yngre kvinder med anden etnisk

baggrund end dansk

En gruppe af langvarigt ledige, der befinder sig i en udsat position, er yngre

kvinder med anden etnisk baggrund end dansk.

Derfor har Arbejdsmarkedsstyrelsen udbudt godt 7 mio. kr. i støtte til projekter

rettet mod yngre minoritetskvinder. Formålet med projekterne er at

fremme beskæftigelsen for disse kvinder, og projekterne vil indgå i en

løbende evaluering og erfaringsudveksling.

Beskæftigelsesministeriet

• Udvikling af den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked

Puljen er etableret med henblik på at finansiere projekter rettet mod særligt

udsatte målgrupper og mod projekter, der har fokus på at udvikle nye

metoder til at bringe flere i arbejde.

Et eksempel på et projekt, der frem til udgangen af 2007 bliver finansieret

af denne pulje, er et projekt der vil gøre en særlig indsats over for mødre

op til 40 år med flygtninge/indvandrerbaggrund, der har været på passiv

kontanthjælp i mere end 2 år.

Projektet har bl.a. fokus på, hvordan rollen som mor og udearbejdende kan

håndteres. Hvordan sygdomsopfattelsen er i Danmark. Hvad det vil sige at

støde på barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Til projektet er der bl.a.

indgået aftale om etablering af et diskussionsforum med byens praktiserende

læger, hvor emner som sygdomsbegrebet og hvilke konsekvenser

’sygdomsbilledet’ har for den enkelte kvinde, kan diskuteres.

Beskæftigelsesministeriet

30


• Kortlægning af sygdomsforløb

Da flere undersøgelser viser, at sygdom særligt er en barriere for kvinder

med anden etnisk baggrund end dansk i forhold til aktivering og beskæftigelse,

er der behov for at iværksætte en undersøgelse med henblik på kortlægning

og videreformidling af viden om sygdomsbilledet for etniske minoriteter.

Integrationsministeriet

• Konference om indvandrerkvinders interesser og holdninger til arbejde

På baggrund af en undersøgelse fra november 2005 afholder Integrationsministeriet

primo 2006 en konference, der sætter fokus på indvandrerkvinders

integration på arbejdsmarkedet og de kultur- og kønsbetingede barrierer

for kvindernes deltagelse i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Integrationsministeriet

• Undersøgelse af mænd med etnisk minoritetsbaggrunds kønsutraditionelle

erhvervsvalg

Der iværksættes en undersøgelse af mænd med minoritetsbaggrunds kønsutraditionelle

erhvervsvalg med henblik på at indsamle erfaringer til en

fremtidig beskæftigelsesindsats.

Ligestillingsafdelingen

• Fortsættelse af en forstærket beskæftigelsesindsats over for primært

familiesammenførte kvinder

Der iværksættes projekter med fokus på en forstærket beskæftigelsesindsats

over for familiesammenførte samt flygtninge- og indvandrerkvinder

med blandt andet fokus på coach- og mentorordninger samt opkvalificerende

jobforløb.

Integrationsministeriet

• Fortsættelse og udbygning af mentornetværk

KVINFOs mentornetværk har fået bevilling til at matche flygtninge/indvandrerkvinder

med kvinder på det danske arbejdsmarked. Netværket viser

vej ind i det danske samfund ved at tage udgangspunkt i den enkelte kvin-

31


des behov og ønsker. Netværket har eksisteret i to år og fortsætter

foreløbigt frem til 2009.

Integrationsministeriet

4.5 Indsatser i forhold til mainstreaming af beskæftigelsesindsatsen

Det er AF og kommunerne, der i dag har ansvaret for, at kvinder og mænd med anden

etnisk baggrund end dansk formidles arbejde og får de kompetencer, som er nødvendige

for at få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Fremover vil det være de nye

jobcentre, der får ansvaret.

Alle medarbejdere i de kommende jobcentre skal som udgangspunkt kunne løse

alle opgaver for både virksomheder, ledige og jobsøgere, herunder for kvinder og

mænd med anden etnisk baggrund end dansk.

Arbejdsformidlingerne (AF) er et af de steder, hvor resultaterne af at implementere

kønsmainstreaming i beskæftigelsesindsatsen har været størst. Gennem statistikker

og grundige dokumentationer af AF's egne rutiner i forhold til service til AF's

brugere og gennem efterfølgende ændring af disse rutiner er det lykkedes at opnå

gode resultater. Resultaterne er, at kvinder og mænd formidles til jobs på større

dele af arbejdsmarkedet, og dermed har kønsmainstreamingsarbejdet medvirket

til at få flere i arbejde og mindske kønsopdelingen på arbejdsmarkedet.

De gode resultater med kønsmainstreaming skal overføres til den nye struktur for

beskæftigelsesindsatsen, så der sættes fokus på både køn og etnicitet.

Regeringens initiativ er:

• Indsats for etniske minoriteter i den nye struktur for beskæftigelsesindsatsen

Princippet for den etniske indsats i de nye jobcentre vil blive mainstreaming.

Det betyder, at jobcentrene som udgangspunkt skal kunne løse alle

opgaver for både virksomheder, ledige og jobsøgere, herunder for kvinder

og mænd med anden etnisk baggrund end dansk.

For at understøtte jobcentrene i dette arbejde etableres der i den nye

struktur specialfunktioner for den etniske indsats og specialfunktioner for

kønsligestillingsindsatsen. Specialkonsulenter skal rådgive jobcentrene i

forhold til problemstillinger i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen for

32


personer med anden etnisk baggrund end dansk. Specialfunktionerne skal

ligeledes opkvalificere jobcentrenes medarbejdere i forhold til det kønsmæssige

aspekt af jobcentrenes arbejde og blandt andet bidrage til at henvise

flere kvinder og mænd mere kønsutraditionelt.

Beskæftigelsesministeriet

4.6 Indsatser i forhold til fremme af iværksætteri

Iværksætteri blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk er en

potentiel beskæftigelsesstrategi og udgør et vigtigt arbejds-marked for denne

gruppe, som har en gennemsnitlig ledighed, der er langt større end etniske danskere.

Det er en positiv tendens, at kvinder og mænd med anden etnisk baggrund

end dansk, særligt fra ikke vestlige lande, udgør en relativt stor procentdel af de

danske iværksættere i alt ca. 10 %.

Erfaringer fra EVU (Erhvervscenter for Etablering, Vækst og Udvikling) viser, at køn

også blandt etniske minoriteter er afgørende i forhold til, hvilke behov kvinder og

mænd har i forbindelse med at starte egen virksomhed. Kvinder oplever barrierer

i forbindelse med familiestrukturer - i og med, at de har hovedansvaret for familien

og motiveres til at blive iværksættere for at kunne kombinere familie og arbejdsliv.

EVU har et særligt rådgiverteam for etniske minoriteter med ønske om at

blive iværksættere, og erfaringen er, at der er stor interesse blandt både kvinder

og mænd med anden etnisk baggrund end dansk for at starte egne virksomheder.

Regeringen har taget en række initiativer for at forbedre adgangen til kapital for iværksættere generelt. Senest

et pilotprojekt med kom-i-gang-lån. Kom-i-gang-lån er mindre lån på op til 500.000 kr., der formidles gennem

udvalgte pengeinstitutter. Staten stiller en delvis kaution for lånet, hvilket betyder, at pengeinstitutterne har

mulighed for at udlåne mere risikovilligt end normalt. Samtidig får iværksætteren tilbud om rådgivning i start

og drift af virksomhed. Herudover eksisterer en ordning med vækstkaution, der formidles gennem alle pengeinstitutter.

Iværksætteren kan få lån på op til 5 mio. kr. til start af virksomhed, generations- og ejerskifte, fornyelse

og udvikling samt visse investeringer. Staten stiller en delvis kaution for udlån gennem ordningen.

Regeringens initiativer er:

• Fortsat støtte til kvindelige iværksættere med anden etnisk baggrund

end dansk

I forbindelse med indsatsen for virksomhedsrettet integration af nydanskere

prioriteres indsatsen for at få flere etniske minoritetskvinder til at

blive iværksættere. Fx. via projekter, der forbedrer nydanske virksom-

33


heders og nydanske iværksætteres viden om danske love, regler, finansieringsmuligheder

mv. eller via etablering af netværk og mentor- eller coachordninger.

Integrationsministeriet

• Nye funktioner i udsatte almene boligområder

Det forventes, at det pr. 1. januar 2006 igen bliver muligt at udleje boligareal

til erhvervsformål i almene boligområder. Dermed skabes mulighed

for at etablere nye butikker, private og offentlige servicefunktioner og uddannelses-

og kulturinstitutioner mv. Det giver større åbenhed, liv og variation

i ensidige almene boligområder, ligesom der skabes en forbedret mulighed

for lokalt iværksætteri blandt områdernes beboere.

Der gennemføres en undersøgelse af barrierer for etablering af disse nye

funktioner i problemramte almene boligområder. I forlængelse af undersøgelsen

udarbejdes et initiativkatalog, som indeholder konkrete initiativer,

der kan tages med henblik på at håndtere barriererne. I den forbindelse

skal der blandt andet ses på, om og hvordan kvinder og mænd fra etniske

minoriteter kan inddrages med henblik på start af nye virksomheder i områderne.

Socialministeriet

• Fremme at flere kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk

etablerer sig som iværksættere

EVU (Erhvervscenter for etablering, vækst og udvikling) administrerer en

bevilling fra Socialfonden på 55 mio. kr. til aktiviteter, der bl.a. skal støtte,

at flere kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk etablerer

sig som iværksættere, og herunder at der bl.a. sikres et bredere branchevalg.

Der ydes blandt andet støtte til nyskabende og utraditionelle initiativer,

fx. projekter, der fremmer, at kvinder med anden etnisk baggrund arbejder

sammen om at opbygge en virksomhed. EVU arbejder målrettet med

at dække behovene blandt både kvinder og mænd med anden etnisk baggrund

end dansk.

Erhvervs- og Byggestyrelsen

34


5.0 Indsatsområde: Foreningslivet

Deltagelse i foreningslivet og et aktivt fritidsliv er en unik mulighed for at skabe

netværk og fællesskaber på tværs af forskellige sociale og kulturelle baggrunde.

Det giver indflydelse og kompetencer i forhold til demokratiske processer. Netværk

mellem mennesker styrker den enkelte, øger muligheden for at få et job og giver

mulighed for at afprøve og udvikle danskkundskaber for kvinder og mænd med etnisk

minoritetsbaggrund.

I indsatsen for bedre integration er det vigtigt at skabe dialog og åbne dørene mellem

de frivillige organisationer, foreningslivet og mænd og kvinder med anden etnisk

baggrund end dansk. Det kan fx. være en indsats for at få etniske minoritetspiger

og -drenge integreret i idrætsklubberne eller at få de lokale organisationer

til at fremme integrationen gennem opbygning af mentornetværk. De mange ressourcer,

der er i det danske foreningsliv og i det frivillige arbejde, skal aktiveres.

Ressourcer, der kan være med til at fremme integrationen, og som skaber sammenhængskraft

i samfundet.

Deltagelsen i samfundslivet kan være gennem en forening inden for de etniske miljøer,

foreningstilbud eller deltagelse i en organisations bestyrelsesarbejde eller i

det lokale integrationsråd. Der er behov for at målrette initiativer dels til de kvinder

og mænd, drenge og piger, der ikke tidligere har haft tilknytning til foreningslivet

og dels til de eksisterende foreninger om, hvad der skal til for at åbne organisationen

- også for nye danskere.

5.1 Regeringens mål

Det er regeringens mål, at kvinder og mænd, drenge og piger, har lige muligheder

for at deltage i det danske foreningsliv og have et aktivt fritidsliv uanset køn og

etnicitet

Regeringen vil derfor:

1. Fremme kvinder og mænd, drenge og pigers lige muligheder for et aktivt

fritidsliv uanset etnicitet gennem støtte til frivillige og foreninger

2. Fremme kvinder og mænd, drenge og pigers lige muligheder for deltagelse

i foreningslivet gennem tilbud til grupper med anden etnisk baggrund end

dansk, der ikke tidligere har deltaget i foreningslivet

35


Af regeringens integrationsplan ”En ny chance til alle” fremgår, at rammerne skal

forbedres for, at familier, foreninger, lokalgrupper og andre frivillige kan bidrage

til integrationen i lokalmiljøet.

For at fremme effekten af ”En ny chance til alle” yderligere i forhold til kvinder og

mænd, piger og drenges lige muligheder for at deltage aktivt i foreningslivet skal

kønsbarrierer nedbrydes. Der lægges i initiativerne vægt på, at der skal gøres en

særlig indsats for både kvinder og mænd, og at der rettes særlig fokus på piger og

kvinder, der har mindst tilknytning til foreningslivet, og dermed også i mindre grad

har mulighed for at opbygge netværk, der vil kunne medvirke til beskæftigelse. Der

lægges desuden vægt på indsatser, der støtter frivillige og foreninger.

5.2 Baggrundsinfo og fakta

Der er stor forskel på etniske minoritetsmænd og -kvinders deltagelse i foreningslivet.

Mænd med etnisk minoritetsbaggrund deltager i meget stor udstrækning i

idrætsforeninger og i nationale/etniske foreninger. Mændene deltager i omtrent

samme omfang som danske mænd i foreningslivet. Kvinderne har en langt lavere deltagelsesgrad

i fx. idrætsforeninger: 6-12 % mod mændenes 30-38 %.

Kønsrollemønstre i familierne kan virke begrænsende for kvinders deltagelse, hvis

de har hovedansvaret for hjemmet og børnene. Manglende erfaring med og viden

om foreningslivet i familien kan også være afgørende ligesom kulturel modstand

mod, at kvinder opholder sig sammen med mænd, de ikke kender.

Også piger med anden etnisk baggrund end dansk deltager i mindre grad end drengene

i det organiserede foreningsliv. Hindringer for pigernes deltagelse kan være,

at aktiviteter foregår om aftenen eller at alkohol ofte er en del af idrætskulturen.

Tillidsforholdet mellem forældrene og de frivillige i foreningerne er derfor afgørende

for pigernes deltagelse.

En del piger og kvinder med anden etnisk baggrund end dansk mangler indgange til

sociale netværk og til fritidslivet. Deltagelse i kvinde- og pigeklubber kan derfor

være det vigtige sociale element i deres liv, der kan hjælpe dem til en mere aktiv

og udadvendt tilværelse.

Desuden har fx. idræt stor betydning for sundheden. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

viser, at kvinder med anden etnisk baggrund end dansk dobbelt så ofte rammes af

livsstilssygdomme som andre kvinder. Især er forekomsten af diabetes 2 høj blandt

36


visse indvandrergrupper. Det gælder både kvinder og mænd med anden etnisk baggrund

end dansk.

Nationale og etniske foreninger skaber sociale fællesskaber og netværk, der har integrationsmæssigt

potentiale. Men der er stor forskel på i, hvor høj grad kvinder

og mænd med anden etnisk baggrund deltager i etniske foreninger. Generelt er

mændenes deltagelsesgrad langt højere end kvindernes. Traditioner for organisering

i oprindelseslandet spiller en betydelig rolle sammen med varighed af ophold

i Danmark, uddannelsesniveau og køn. Der findes ikke tal på, hvor mange kvinder

og mænd med etnisk minoritetsbaggrund, der deltager i danske frivillige organisationer

og lokale foreninger.

5.3 Indsatser i forhold til at støtte frivillige og foreninger til at fremme lige

muligheder for et aktivt fritidsliv

Frivillige og lokale foreninger rundt om i landet spiller en vigtig rolle i forhold til

at integrere særligt kvinder og piger med etnisk minoritetsbaggrund i deres aktiviteter.

Der gøres et stort og godt arbejde mange steder.

For at sikre lige muligheder for kvinder og mænd uanset etnicitet er det helt centralt,

at frivillige og lokale foreninger åbner dørene for kvinder og mænd, drenge

og piger med anden etnisk baggrund end dansk. Dette kan ske ved, at lokale organisationer

og netværk danner mentorordninger og tager aktiv del i integrationen.

For at hverve og fastholde medlemmer kan der afholdes kurser i foreningsarbejde,

eller foreninger kan give deres trænere og ledere uddannelse i, hvordan de kan

håndtere køn og etnicitet.

Frivilligt socialt arbejde, også i forhold til frivillige indsatser for og af kvinder og

mænd fra etniske minoriteter i det "udførende led", appellerer hovedsagligt til

kvinder. Der er derfor behov for, at der iværksættes frivillige tiltag, der ogtiltrækker

mænd uanset etnicitet, da der hér antages at være et stort potentiale.

Mange initiativer i forhold til foreningslivet og lokal politisk deltagelse foregår lokalt

i kommunerne, fx. i integrationsrådene. Kommunerne skal derfor være opmærksomme

på, at mange etniske minoritetsforældre ikke kender til det danske forenings-

og bestyrelsesarbejde. Det er vigtigt at arbejde for at inddrage forældrene

og informere dem om betydningen af, at de selv og deres børn – både pigerne og

drengene - deltager i fritidsaktiviteter. Der findes også mange former for erhvervsnetværk

og foreninger, hvor der på grund af indgående kendskab til lokalområdet

37


og det lokale erhvervsliv vil kunne arbejdes målrettet med medinddragelse af kvinder

og mænd af anden etnisk baggrund med henblik på deres deltagelse i fx. netværk

i forbindelse med arbejdsmarkedet eller foreningslivet.

Regeringens initiativer er:

• Materiale til efteruddannelse af frivillige i foreninger i køn- og kulturforståelse

Flere etablerede foreninger har gjort en stor indsats for at inddrage de etniske

minoriteter i deres aktiviteter. Dog arbejder mange foreninger ikke

bevidst med at inddrage de etniske minoriteter, da de er usikre overfor,

hvordan integrationsproblematikken skal gribes an. Der ydes efter ansøgning

støtte til udarbejdelse af materiale til brug for efteruddannelsen af de

frivillige i foreningerne med fokus på køn og etnicitet.

Undervisningsministeriet

• Støtte til eksisterende netværks inddragelse af kvinder og mænd med

anden etnisk baggrund end dansk

Der etableres et projekt, der skal bidrage til at skabe netværk på tværs af

kulturer. Der skal udvikles metoder til at etablerede netværk, hvor fx. lokale

foreninger, frivillige organisationer, virksomheder og andre netværk kan bidrage

til at inddrage kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk

i deres arbejde og kontaktnet.

Ligestillingsafdelingen

• Kurser i foreningsarbejde for kvinder med anden etnisk baggrund end

dansk

Der iværksættes et projekt, som skal udvikle en mentorordning for kvinder

inden for foreningslivet med henblik på at fremme integrationen af kvinder

med anden etnisk baggrund end dansk. Kvindernes engagement og deltagelse

i foreningslivet skal styrkes, og der skal skabes dialog og netværk mellem

kvinder på tværs af etnicitet. Endvidere vil minoritetsforeninger og

kvinder med minoritetsbaggrund kunne få rådgivning og kurser om foreningsliv.

Integrationsministeriet

38


• Kortlægningen af integrationsindsatser i frivillige sociale foreninger og

organisationer

Socialforskningsinstituttet gennemfører for Socialministeriet en kortlægning

af, hvilke forskellige indsatser rettet mod integrationsområdet, som

foregår i frivilligt socialt regi. Der indarbejdes et kønsaspekt i kortlægningen,

som skal give baggrund for, at Socialministeriet kan støtte integrationen

af både kvinder og mænd fra etniske minoriteter via det frivillige

sociale arbejde yderligere.

Socialministeriet

• Evalueringen af satspuljebevillingen til etablering og udvikling af frivilligcentre

Det overordnede formål med frivilligcenterpuljen er at give flere mennesker

en lettere adgang til at finde et frivilligt socialt engagement.

Formålet med evalueringen af frivilligcenterpuljen er blandt andet at få

mere viden om køns betydning for deltagelse i frivilligt socialt arbejde.

Evalueringen vil også se på frivillige indsatser for og af kvinder og mænd fra

etniske minoriteter.

Socialministeriet

• Flere kvinder i kommunale integrationsråd/Rådet for Etniske Minoriteter

Der iværksættes en indsats for at få flere kvinder med etnisk minoritetsbaggrund

til at deltage i de kommunale integrationsråd og Rådet for Etniske

Minoriteter, hvor primært mænd deltager. Indsatsen vil bl.a. kunne omfatte

særlige hvervningsmøder målrettet kvinder. Indsatsen vil bl.a. og

omfatte en opfordring i valgmaterialet til integrationsrådsvalgene 2006.

Endvidere vil Rådet for Etniske Minoriteter i samarbejde med lokale integrationsråd

og etniske minoritetsforeninger arrangere lokale informationsmøder

om integrationsrådsarbejdet rettet mod etniske minoritetskvinder.

Integrationsministeriet

39


5.4 Indsatser i forhold til kvinder og mænd, drenge og piger med anden etnisk

baggrund end dansk, der ikke tidligere har deltaget i foreningslivet

En mindre gruppe af piger og kvinder med anden etnisk baggrund end dansk udgør

en særlig udsat og isoleret gruppe pga. stærk social kontrol i familierne, der begrænser

pigernes og kvindernes muligheder. Gruppen deltager i meget ringe grad i

det organiserede foreningsliv og har behov for særlig støtte. Mange steder i landet

bliver der taget en række initiativer for at opmuntre pigerne og kvinderne til at

deltage i forskellige fritidsaktiviteter, fx. ved at skoler og kommuner samarbejder

om at oprette særlige kvindeidrætshold for etniske minoriteter. En del af disse initiativer

har haft stor succes, og flere af dem er mundet ud i, at kvinderne efterfølgende

er blevet optaget på hold med andre danske kvinder.

Rollemodeller, særlige klubber for piger og kvinder med anden etnisk baggrund end

dansk, fastholdelse i integrationsforløb under barsel og alternative tiltag i udsatte

boligområder er alle indsatser, der kan bidrage til særligt at udsatte piger og kvinder

med anden etnisk baggrund end dansk får lige muligheder for at deltage i samfundslivet

- for at skabe netværk.

På trods af at mange unge drenge med etnisk minoritetsbaggrund deltager i foreningslivet,

er der samtidig en gruppe, der er utilpasset, både i forhold til skolen

og det organiserede foreningsliv. Der ses samtidig en stigende tendens til, at nogle

unge med etnisk minoritetsbaggrund begår mere og grovere kriminalitet end etnisk

danske unge. En tendens, der særligt ses i udsatte boligområder.

Der er i nogle kommuner ansat netværkspersoner, fx. kulturformidlere, der arbejder

i de udsatte boligområder. I andre kommuner forsøger frivillige på eget initiativ

at være opsøgende, give rådgivning og sætte fritidsaktiviteter i gang lokalt.

Netværkspersonerne arbejder typisk meget isoleret, og der er behov for et landsdækkende

netværk, hvor der kan udveksles erfaringer.

For at opnå det ønskede resultat af initiativer, der retter sig mod deltagelse i foreningslivet,

er det centralt, at køn og etnicitet indarbejdes i indsatserne, når målgruppen

er de mest udsatte grupper. Det kan fx. være i forbindelse med Kulturministeriets

idrætspulje, der har til formål at støtte vanskeligt stillede børn og unges

adgang til det organiserede idrætsliv eller i forhold til Socialministeriets fritidspasordning

for udsatte børn og unge.

40


Regeringens initiativer er:

• Erfaringsudveksling blandt netværkspersoner, der arbejder i udsatte boligområder

Der iværksættes i 2006 en undersøgelse, der skal identificere netværkspersonerne

i de udsatte boligområder, herunder områdefornyelsesprojekter

under byfornyelsen. Det drejer sig om både frivillige og professionelle netværkspersoner,

som ikke er organiserede. Undersøgelsen skal ligeledes afdække

netværkspersonernes behov for nye redskaber, som kan hjælpe dem

i deres arbejde med bl.a. at udvikle netværk og igangsætte fritidsaktiviteter

lokalt. Redskaberne kan fx. være etablering af en hjemmeside med erfaringer,

dokumentation, information om køn, etnicitet og ligestilling, afholdelse af

netværksseminarer m.v. Indsatsen vil understøtte netværkspersonernes

kompetencer og muligheder for at bidrage aktivt til en positiv udvikling af

udsatte boligområder, eksempelvis i forbindelse med byfornyelsen. Herudover

skal indsatsen komme med konkrete forslag til, hvordan man får flere

frivillige til at engagere sig og tage et ansvar for udviklingen af de udsatte

områder.

Socialministeriet

• Indsatser til fremme af samarbejde mellem skole og foreningsliv

Der ydes støtte til projekter, hvor grundskoler og idrætsforeninger samarbejder

i forhold til at forbedre unge kvinder og mænd med etnisk minoritetsbaggrunds

deltagelse i idræts- og fritidsaktiviteter og foreninger. Foreninger

og skoler skal samarbejde således, at skolerne kan tilbyde

trygheden ved det kendte, både for de unge, men også for deres forældre.

Foreningerne kan tilbyde aktiviteterne i skolens lokaler og haller. Der sættes

særlig fokus på drenge og piger, der ikke tidligere har været tilknyttet

idræts- og foreningslivet.

Integrationsministeriet

• Pige- og kvindeklubber

I 2006 iværksættes et projekt med oprettelse af 18 pigeklubber i socialt udsatte

boligområder.

Der iværksættes et projekt med oprettelse af kvindeaktiviteter med fokus

på beskæftigelse i syv udsatte boligområder. Kvinderne skal ved hjælp af

41


projektets aktiviteter opnå indsigt i danske værdier og normer, forbedre

deres danskkundskaber og opnå praktisk kendskab til en dansk arbejdsplads

med de kulturer, normer, muligheder, rettigheder og forventninger, der

eksisterer der.

Under forudsætning af satspuljepartiernes tilslutning afsættes der midler

fra satspuljen 2007 til at etablere en pulje, der kan støtte kvindeklubber

for isolerede kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Desuden støtte

iværksætterlignede projekter for særligt isolerede kvinder samt yde økonomisk

støtte til nydanske netværkspersoner lokalt, der skal hjælpe kvinderne

til et mere aktivt fritidsliv. Initiativerne skal forankres lokalt i kommunerne.

Integrationsministeriet

• Aktiviteter for mødre på barsel

Der iværksættes et projekt med sigte på aktivering på frivillig basis under

barsel. Konkret etableres mødregrupper med fokus på integrationsmæssige

problemstillinger, der kan medvirke til, at kvinderne skaber netværk. Projektet

kan indeholde tilbud om kurser i samfundsforhold, kurser om sundhed,

sund kost og motion, mulighed for deltagelse i danskundervisning med

børn mm.

Integrationsministeriet

• Særlig formidlingsindsats vedrørende ”vilde” utilpassede etniske minoritetsdrenge

i udsatte boligområder

Flere kommuner og foreninger har haft succes med at inddrage og gøre en

særlig indsats for de ”vilde” utilpassede drenge med etnisk minoritetsbaggrund.

De gode erfaringer samles i en ”best practice” publikation, som offentliggøres

på et seminar med deltagelse af de unge drenge fra etniske minoriteter,

fagfolk og netværkspersoner, der arbejder i de udsatte

boligområder.

Socialministeriet

42


• Evaluering af helhedsorienteret byfornyelse med fokus på netværksskabelse

Der er i perioden 1998 til 2003 igangsat 73 helhedsorienterede byfornyelsesprojekter

i de danske byer. Projekterne skal evalueres i 2006. Evaluering

vil bl.a. fokusere på, hvordan projekterne har inddraget kvinder og mænd

med anden etnisk baggrund end dansk. Køns- og aldersaspektet vil indgå i

evalueringen, fx. i form at særlig køns- og aldersbaseret statistik. Derudover

vil der være fokus på, hvordan der kan arbejdes med at skabe netværk

lokalt. Resultaterne skal anvendes og formidles videre til kommuner, der

gennemfører nye områdefornyelsesprojekter.

Socialministeriet

• Korps af kvindelige rollemodeller

Der etableres et korps af kvindelige rollemodeller, som aktivt skal medvirke

til integration af udsatte og dårligt integrerede kvinder med anden etnisk

baggrund end dansk. Rollemodellerne kan eksempelvis foretage introduktion

til foreningslivet, informere om skole/hjem samarbejde eller yde rådgivning

om uddannelses- og erhvervsvalg.

Integrationsministeriet

• Mandlige rollemodeller

Støtte til mandlige trænere og frivillige i foreninger med henblik på opsøgende

arbejde overfor unge utilpassede drenge med anden etnisk baggrund

end dansk.

Integrationsministeriet og Ligestillingsafdelingen

43


Litteraturliste

• Boeskov, S. og T. Ilkjær (2005) Integration og det frivillige foreningsliv. En undersøgelse

af barrierer og løsninger i relation til foreningsdeltagelse hos unge

med anden etnisk baggrund. Institut for Idræt. Københavns Universitet.

• Dahl, K. M. & V. Jakobsen (2005) Køn, etnicitet og barrierer for integration.

Fokus på arbejde, uddannelse og foreningsliv. SFI

• Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (2005) Årbog om udlændinge

i Danmark 2005. – Status og udvikling.

• LG Insight (2004) Kvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning

på Fyn: Livs- og arbejdsstrategier.

• LG Insight (2005) Interesser og holdninger til arbejde. – Fokus på indvandrerkvinder

og beskæftigelsesindsatsen.

• Vibe-Petersen, J.(2005) Diabetes blandt etniske minoriteter. Sundhedsstyrelsen.

44


TRYKT UDGAVE

ISBN: 87-91292-51-4

ELEKTRONISK UDGAVE

Elektronisk ISBN: 87-91292-52-2

More magazines by this user
Similar magazines