Beskæftigelse, deltagelse og lige muligheder til alle

Beskæftigelse, deltagelse
og lige muligheder til alle
- regeringens handlingsplan for at
nedbryde kønsbestemte barrierer til
uddannelse, arbejde og foreningslivet
blandt kvinder og mænd med anden
etnisk baggrund end dansk
Regeringen
December 2005

Beskæftigelse, deltagelse og
lige muligheder til alle
- regeringens handlingsplan for at
nedbryde kønsbestemte barrierer til
uddannelse, arbejde og foreningslivet
blandt kvinder og mænd med anden
etnisk baggrund end dansk
Regeringen
December 2005

Beskæftigelse, deltagelse og lige muligheder til alle
- regeringens handlingsplan for at nedbryde kønsbestemte barrierer til
uddannelse, arbejde og foreningslivet blandt kvinder og mænd med anden
etnisk baggrund end dansk
Udgiver:
Minister for ligestilling
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf.: 33 92 33 11
Fax: 33 91 31 15
E-post: lige@lige.dk
Copyright:
Minister for ligestilling
ISBN: 87-91292-51-4
Elektronisk ISBN: 87-91292-52-2
Publikationen er tilgænglig på minister for ligestillings hjemmeside
www.lige.dk

Indholdsfortegnelse
Beskæftigelse, deltagelse og lige muligheder til alle 3
1.0 Indledning 5
1.1 Regeringens mål 6
2.0 Indsatsområde: Kønsroller og fordomme 8
2.1 Regeringens mål 8
2.2 Baggrundsinfo og fakta 8
2.3 Indsatser i forhold til kønsbestemte fordomme 10
2.4 Indsatser i forhold til kønsroller i familierne 11
3.0 Indsatsområde: Uddannelse 13
3.1 Regeringens mål 13
3.2 Baggrundsinfo og fakta 14
3.3 Indsatser på grundskoleområdet 15
3.4 Indsatser på vejledningsområdet 18
3.5 Indsatser i forhold til ungdomsuddannelser og de videregående
uddannelser 20
4.0 Indsatsområde: Beskæftigelse 25
4.1 Regeringens mål 25
4.2 Baggrundsinfo og fakta 26
4.3 Indsatser i forhold til at sikre, at køn og etnicitet ikke er en barriere
for, at kvinder og mænd, der i lang tid har stået uden for arbejdsmarkedet,
kommer tilbage på arbejdsmarkedet 27
4.4 Indsatser i forhold til udviklingsaktiviteter på beskæftigelsesområdet 29
4.5 Indsatser i forhold til mainstreaming af beskæftigelsesindsatsen 32
4.6 Indsatser i forhold til fremme af iværksætteri 33
5.0 Indsatsområde: Foreningslivet 35
5.1 Regeringens mål 35
5.2 Baggrundsinfo og fakta 36
5.3 Indsatser i forhold til at støtte frivillige og foreninger til at
fremme lige muligheder for et aktivt fritidsliv 37
5.4 Indsatser i forhold til kvinder og mænd, drenge og piger med
anden etnisk baggrund end dansk, der ikke tidligere har deltaget i
foreningslivet 40
Litteraturliste 44

1.0 Indledning
Vi er i Danmark kommet langt med integrationen gennem en fast og fair udlændingepolitik,
men indsatsen for øget beskæftigelse, deltagelse, og for lige muligheder til
alle skal fortsat styrkes. Derfor indgik regeringen og Dansk Folkeparti i juni 2005 en
aftale om udmøntningen af integrationsaftalen ”En ny chance til alle”.
I aftalen indgår et ambitiøst mål om at bringe ekstra 60.000 personer i beskæftigelse
frem mod 2010. Det skal blandt andet nås ved at få op til 25.000 flere flygtninge,
indvandrere og efterkommere i arbejde. En væsentlig forudsætning for, at
indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt kan forbedres
markant, er uddannelse. Derfor er et mål i regeringsgrundlag II, Nye Mål, at flere
unge - i 2015 mindst 95 % af en ungdomsårgang - skal have en ungdomsuddannelse.
Der skal i denne forbindelse gøres en særlig indsats for, at unge kvinder og mænd
med anden etnisk baggrund end dansk gennemfører en uddannelse.
Ligestilling mellem kønnene og integration af både kvinder og mænd i uddannelsessystemet
og på arbejdsmarkedet er centralt både for dansk økonomi, for sammenhængskraften
i det danske samfund og for den enkeltes frie og lige muligheder.
Ved at fjerne kønsbestemte barrierer for integration skal denne handlingsplan bidrage
til at kvalificere og effektivisere indsatsen yderligere, bl.a. i de initiativer,
der fremgår af regeringens integrationsplan: ”En ny chance til alle”.
Selvom rigtig mange kvinder og mænd, drenge og piger med anden etnisk baggrund
end dansk klarer sig godt i Danmark, viser statistikken dog samtidig, at de klarer
sig dårligere i det danske uddannelsessystem end etniske danskere. De har en svagere
tilknytning til arbejdsmarkedet og deltager mindre i foreningslivet.
Målgruppen for denne handlingsplan er kvinder og mænd, drenge og piger med
oprindelse i ikke-vestlige lande. Denne gruppe møder ofte barrierer, der hindrer
deltagelse i det danske samfund på lige fod med andre. En del af de barrierer er
afhængige af køn. Diversiteten i målgruppen er stor, og der eksisterer forskelle alt
efter køn, oprindelsesland, opholdstid i Danmark og forældres uddannelsesbaggrund.
Regeringen vil med handlingsplanen sikre, at etnicitet, køn og ligestilling indarbejdes
i kerneområderne inden for beskæftigelsesindsatsen, i uddannelsessystemet og i indsatsen
i foreningslivet - og dermed gøre integrationsindsatsen endnu bedre.
Samtidig vil regeringen forstærke arbejdet med køn og etnicitet med en række initiativer
på de områder og i forhold til de målgrupper, hvor behovet er særligt stort.
5

1.1 Regeringens mål
Det er regeringens mål med handlingsplanen:
• at kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk ikke hindres i
deres frie valg og mulighed for deltagelse i samfundet på grund af kønsbestemte
fordomme eller barrierer
• at drenge og piger uanset etnisk baggrund får forudsætninger i grundskolen
for at gennemføre en ungdomsuddannelse, herunder for at træffe et relevant,
frit og oplyst uddannelsesvalg. Alle unge – og mindst 95 % af en ungdomsårgang
i 2015 – skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der skal i
denne forbindelse gøres en særlig indsats for unge kvinder og mænd med
anden etnisk baggrund end dansk.
• at kvinder og mænd skal have lige muligheder for at komme i arbejde. Regeringen
vil derfor sætte fokus på køn og etnicitet i beskæftigelsesindsatsen samt
afdække og medvirke til at nedbryde evt. kønsbestemte barrierer i udmøntningen
af regeringens landsdækkende integrationsinitiativ ”En ny chance til alle”,
så 25.000 flere med anden etnisk baggrund end dansk er i arbejde i 2010.
• at kvinder og mænd, drenge og piger har lige muligheder for at deltage i det
danske foreningsliv og have et aktivt fritidsliv uanset køn og etnicitet.
Finansiering
Der er ved udmøntningen af satspuljen for 2006 afsat i alt 12 mio. kr. til realisering
af handlingsplanen i perioden 2006 - 2009.
Derudover finansieres initiativerne i handlingsplanen af satspuljemidler og driftsog
udviklingsmidler i de forskellige ministerier. For initiativer, der forudsættes finansieret
af satspuljemidler, tages forbehold for satspuljeordførernes efterfølgende
godkendelse af iværksættelse af initiativet.
6

Baggrund
I 2005 udarbejdede Socialforskningsinstituttet rapporten: ”Køn, etnicitet og barrierer for integration. Fokus på
uddannelse, arbejde og foreningslivet” for ligestillingsministeren. Rapporten opsamler eksisterende viden om
kønsrelaterede barrierer for integration af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet, i uddannelserne og i foreningslivet.
LG Insight har desuden for ministeren for flygtninge, indvandrere og integration udarbejdet rapporten
”Interesser og holdninger til arbejde Fokus på indvandrerkvinder og beskæftigelsesindsatsen”, på baggrund
af interview med tyrkiske kvinder.
Hvis ikke andet er anført, er rapporterne baggrund for handlingsplanens henvisninger til forskningsresultater.
Gennemgående beskriver de to undersøgelser to hovedbarrierer for integration, der er relaterede til køn og kønsroller:
Kønsrollemønstre
Kønsrollemønstre i familier med anden etnisk baggrund end dansk kan være medvirkende til, at kvinder og
mænd får bestemte roller, som begrænser deres muligheder for deltagelse i samfundslivet.
Kvindens eventuelle arbejde betragtes i nogle familier som sekundært af manden/familien. Familiemønster,
kønsrollemønster og værdier mm. er ikke altid indrettet på, at kvinderne ved siden af en stor arbejdsbelastning
i hjemmet også skal være udearbejdende.
Selvom der sker ændringer over generationer, i forhold til fx. accept af kvindernes deltagelse i uddannelse og
beskæftigelse, kan patriarkalske kønsrollemønstre medføre, at kvinder og mænd, drenge og piger fastholdes i
bestemte roller, hvor kvinderne ofte har hovedansvaret for familien, og manden har forsøgerrollen.
Samtidig betyder koncentrerede boligområder med mange indvandrere, at der kan opstå et parallelsamfund,
hvor kvinder kan leve en afsondret tilværelse i forhold til det danske samfund, fordi der i deres egen familie
sættes rammer for kvindernes muligheder.
Også tidlige ægteskaber har betydning for færdiggørelse af en uddannelse eller anvendelse af uddannelsen på
arbejdsmarkedet - for både unge kvinder og unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Dermed fastholdes
både kvinder og mænd i kønsroller, hvor de unge mænd tidligt får en forsørgerrolle, mens de unge kvinder forventes
tidligt at få børn og være hjemmegående.
Kønsbestemte fordomme og diskrimination
Både kvinder og mænd, drenge og piger med anden etnisk baggrund end dansk oplever kønsbestemte fordomme
og diskrimination fra det omgivende samfund. De fordomme og den oplevede diskrimination, hhv. kvinder og
mænd med anden etnisk baggrund end dansk møder, er forskellige.
Mænd oplever i højere grad end kvinderne, at de bliver diskriminerede på arbejdsmarkedet. Mænd oplever desuden,
at de ofte tilskrives aggressivitet, mandschauvinisme og kriminalitet, mens kvinderne oplever at møde
fordommene som en reaktion på deres beklædning (fx. et tørklæde) eller i forhold til at være undertrykte.
7

2.0 Indsatsområde: Kønsroller og
fordomme
Ligestilling mellem kvinder og mænd, drenge og piger er en grundlæggende værdi
i det danske demokrati ligesom ligeværd mellem mennesker uanset etnicitet og
kulturel baggrund.
I Danmark er der derfor en lang tradition for at arbejde på at nedbryde de kønsbestemte
barrierer, der forhindrer den enkelte kvinde og mand, dreng og pige i at
leve det liv, de ønsker. Selvom niveauet for ligestilling er højt, er der dog stadig
brug for en indsats. Det gælder selvfølgelig uanset etnisk baggrund.
En af de store udfordringer i ligestillingsarbejdet er at få diskussionerne om ligestilling
til også at omfatte de kvinder og mænd med etnisk minoritetsbaggrund, der
lever i mere patriarkalske familiemønstre. Også her skal både kvinder og mænd
have mulighed for at leve et frit og selvstændigt liv med lige muligheder for uddannelse,
beskæftigelse og deltagelse i samfundslivet. Der skal sættes gang i en
positiv spiral.
2.1 Regeringens mål
Det er regeringens mål, at kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk
ikke hindres i deres frie valg og mulighed for deltagelse i samfundet på grund af
kønsbestemte fordomme eller barrierer.
Regeringen vil derfor:
1) Arbejde for at kønsrollemønstre i familier med anden etnisk baggrund end
dansk ikke er en barriere for kvinder og mænds frie og lige deltagelse og
muligheder i samfundslivet.
2) Arbejde for at kønsbestemte fordomme, som kvinder og mænd med anden
etnisk baggrund end dansk møder i det danske samfund, nedbrydes gennem
konkrete indsatser.
2.2 Baggrundsinfo og fakta
Mange familier med anden etnisk baggrund end dansk formår at integrere sig i det
danske samfund. Mange drenge og piger tilskyndes til at tage en uddannelse, og
ofte har begge forældre tilknytning til det danske samfund. Samtidig bevarer
mange en tilknytning til deres egen kultur og finder en balance mellem flere normsæt.
8

Nogle familier finder dog ikke denne balance. De lever med et patriarkalsk familiemønster,
der gør det svært for både kvinder og mænd at tage aktivt del i det
danske samfundsliv. Forskning viser, at mænd med anden etnisk baggrund end
dansk er mindre positivt indstillede med hensyn til kvinders beskæftigelse uden for
hjemmet og til arbejdsdelingen i hjemmet end kvinder med anden etnisk baggrund
end dansk. Det er dog væsentligt at bemærke, at denne tendens også er kendt
blandt etnisk danske mænd, men at tendensen er mere fremtrædende blandt
mænd med anden etnisk baggrund end dansk.
Samtidig er det især moderens uddannelses- og beskæftigelsesniveau, der har betydning
for børnenes mulighed for at tage en uddannelse og senere komme i beskæftigelse.
Derfor er det centralt, at flere kvinder med anden etnisk baggrund
end dansk deltager aktivt i samfundslivet og på den måde skaber en god cirkel, der
bidrager til at bryde en negativ social arv.
I familier med traditionelle kønsrollemønstre er pigerne ofte i højere grad end
drengene underlagt en streng social kontrol, der begrænser deres deltagelse i
mange dele af samfundslivet, herunder arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og
foreningslivet. Mange kvinder med anden etnisk baggrund end dansk bruger meget
tid på at ´forhandle´ med deres mænd om tilladelse til at deltage i fx. kurser eller
til at få et arbejde uden for hjemmet. Mændene er bekymrede, når kvinderne
møder fremmede mænd af hensyn til kvindernes ærbarhed.
Kønsbestemte fordomme fra det omgivende samfund
Generelt møder mænd med anden etnisk baggrund end dansk flere negative fordomme
end kvinderne. Fordommene er oftest baseret på stereotype forestillinger
om etniske minoritetsmænd som aggressive, respektløse og mandschauvinistiske,
hvilket kan hindre mændene i at få praktikpladser og arbejde. Omvendt kan mændenes
bevidsthed om, at de kan møde diskrimination få dem til at miste motivationen.
Mændenes selvoplevede diskrimination er under alle omstændigheder større
end kvindernes, og forskning tyder på, at især unge mænd oplever et stort pres for
at kunne leve op til de forskelligrettede krav, der stilles til dem fra familiens og
samfundets side.
Fordommene over for de etniske kvinder er mindre udtalte og drejer sig primært
om deres påklædning. Påklædning er en faktor, der kan have indflydelse på kvindernes
muligheder for at komme i beskæftigelse.
9

Forventningen om at ville blive diskrimineret kan hos begge køn i sig selv afholde
nogen fra at søge bestemte uddannelser eller erhverv.
Fælles for kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk er, at de generelt mødes med lavere forventninger
til sproglige og faglige kompetencer i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet end etniske danskere.
Norske og svenske undersøgelser viser: 1) at børn med etnisk minoritetsbaggrund i skolen oplever et mindre
præstationspres, og at skoleklasser på forhånd klassificeres som mere eller mindre besværlige, afhængigt af antallet
af tosprogede drenge, og 2) at etniske minoriteter også kan møde kønsbestemte fordomme i det arbejdsmarkedspolitiske
system, således at de også her mødes med lavere forventninger og mere kønsbestemte muligheder,
som er med til at bibeholde traditionelle kønsroller.
Regeringen igangsætter følgende initiativer, der skal bidrage til at nedbryde de
skitserede kønsbestemte fordomme og barrierer for integration. Initiativerne skal
sikre kvinder og mænd, drenge og pigers frie valg og lige muligheder for deltagelse
i det danske samfund.
2.3 Indsatser i forhold til kønsbestemte fordomme
Det er helt centralt for integrationen og for at sikre kønsligestilling, at kvinder og
mænd med anden etnisk baggrund end dansk mødes som individer og ikke med fordomme,
der er kønsbestemte eller på anden måde fastholdende.
Regeringens initiativer er:
• 4-årig holdningsbearbejdende kampagne om kønsbestemte fordomme og
kønsrollemønstre i familier med anden etnisk baggrund end dansk
For at nedbryde kønsbestemte fordomme og kønsrollemønstre i familierne
og for at informere og skabe debat om ligestilling blandt kvinder og mænd
med anden etnisk baggrund end dansk, iværksættes en 4-årig kampagne om
beskæftigelse, deltagelse og lige muligheder til alle. Kampagnen skal behandle
temaer fra denne handlingsplan og aflive myter. Kampagnen skal
have et genkendeligt udtryk og bidrage til at skabe diskussion og bygge bro
i det danske samfund.
Ligestillingsafdelingen
10

• Debatbog om ligestilling, kønsroller og integration
Der gives støtte til udarbejdelse af en debatbog om kønsligestilling, kønsroller
og integration.
Ligestillingsafdelingen
• Det nye kvindeliv i Danmark
Der er ydet støtte til at gennemføre et projekt til at belyse eksempler på
den vellykkede integration, som ofte ikke er synlig i integrationsdebatten.
Projektet kommer til at bestå af en fotoudstilling samt digitaliseret undervisningsmateriale
til elever i grundskoler, gymnasier og sprogskoler for udlændinge.
Ligestillingsafdelingen og Undervisningsministeriet
2.4 Indsatser i forhold til kønsroller i familierne
Hvis integrationen skal lykkes, må kønsrollemønstre i familier med anden etnisk
baggrund end dansk ikke være en barriere for kvinder og mænds frie og lige deltagelse
og muligheder i samfundslivet.
Regeringens initiativer er:
• Debat om manderoller
En patriarkalsk manderolle er central i mange familier med anden etnisk
baggrund end dansk, og derfor skal mændene inddrages i debatten om ligestilling.
Der igangsættes en debatrække med mænd med etnisk minoritetsbaggrund
om køn, kønsroller og ligestilling i forhold til relationen mellem
familierne og det danske samfund.
Integrationsministeriet og Ligestillingsafdelingen
• Unge drenge med etnisk minoritetsbaggrund, integration og kønsroller
Ligesom mændene spiller de unge drenge en central rolle i mange etniske
minoritetsfamilier. Der iværksættes et projekt, som målrettes unge drenge
med anden etnisk baggrund end dansk, hvis overordnede mål er holdnings-
11

earbejdning i forhold til kønsroller, uønsket ægteskabsindgåelse, genopdragelsesrejser,
vold mv.
Integrationsministeriet
• Oplysningskampagne for etniske minoritetskvinder
Mange voksne etniske minoritetskvinder har et dårligt kendskab til deres
rettigheder som kvinder i Danmark. Ligestillingsministeren har derfor startet
en oplysningsindsats rettet mod etniske kvinder med en besøgsrække på
sprogskoler. Indsatsen bliver udvidet til blandt andet boligområder ligesom,
der udarbejdes en pjece om kvinders rettigheder mm.
Ligestillingsafdelingen
• Forældrerollemodeller
Drenge og piger med anden etnisk baggrund end dansk har ligesom alle andre
børn behov for forældrenes opbakning i forbindelse med skole og uddannelse.
Det kan være svært, når man kommer udefra at orientere sig i
det danske uddannelsessystem. Der er på den baggrund oprettet et team af
forældrerollemodeller med anden etnisk baggrund end dansk, hvis børn har
klaret sig godt i uddannelsessystemet. Rollemodellerne skal mødes med og
inspirere andre forældre til at støtte deres børn i deres uddannelsesvalg,
herunder med henblik på, at de unges uddannelsesvalg ikke begrænses af
fastlåste kønsmæssige opfattelser hos hhv. de unge, deres forældre og på
uddannelsesinstitutioner.
Integrationsministeriet
• Forskning om mænd med anden etnisk baggrund end dansk
I meget forskning om køn, etnicitet og integration er fokus rettet mod kvindernes
problemstillinger i forhold til fx. forpligtigelser overfor familien og
om kvinderne som kulturbærere. Men der er ikke forsket i kønsidentiteten
for mænd med anden etnisk baggrund end dansk og i mødet mellem manderoller
fra forskellige kulturer. Derfor igangsættes forskning på området.
Ligestillingsafdelingen
12

3.0 Indsatsområde: Uddannelse
Vejen til arbejdsmarkedet og dermed bedre integration går via uddannelsessystemet.
En uddannelse forbedrer de unges mulighed for at opnå beskæftigelse, for at
tilegne sig en grundlæggende viden om samfundet og danne sociale netværk.Uddannelse
er både viden, vejen til at kunne deltage i demokratiske processer og en
forudsætning for at indgå på lige fod i samfundet. Derfor er det helt centralt, at
også drenge og piger med anden etnisk baggrund end dansk gennemfører en uddannelse.
Mange unge kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk gør det godt
i det danske uddannelsessystem, særligt efterkommere. Men der er stadig en stor
gruppe unge kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk, som ikke klarer
sig godt i grundskolen, og som falder fra i ungdomsuddannelserne – det gælder
særligt drengene.
3.1 Regeringens mål
Det er regeringens mål, at drenge og piger uanset etnisk baggrund får forudsætninger
i grundskolen for at gennemføre en ungdomsuddannelse, herunder for at
træffe et relevant, frit og oplyst uddannelsesvalg. Alle unge – og mindst 95 % af
en ungdomsårgang i 2015 – skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der skal i
denne forbindelse gøres en særlig indsats for unge kvinder og mænd med anden
etnisk baggrund end dansk.
Regeringen vil derfor:
1. Sikre at både drenge og piger uanset etnisk baggrund får en grunduddannelse,
der giver tilstrækkelige faglige og personlige kompetencer til at
kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og eventuelt efterfølgende en
videregående uddannelse.
2. Kvalificere uddannelses- og erhvervsvejledningen så den i højere grad end
i dag medvirker til at sikre, at unge kvinder og mænd uanset etnicitet
foretager et relevant, frit og oplyst uddannelsesvalg. Vejledningen skal
bidrage til at fremme det brede uddannelsesvalg og fx. modvirke den generelle
tendens, at unge træffer kønsspecifikke uddannelsesvalg.
13

3. Fastholde unge kvinder og mænd uanset etnicitet i at gennemføre påbegyndt
uddannelse med henblik på, at de efterfølgende opnår en stabil tilknytning
til arbejdsmarkedet.
Af regeringens integrationsplan ”En ny chance til alle” fremgår, at der skal sættes
øget fokus på uddannelse. Ingen unge bør forlade folkeskolen til ingenting og begynde
deres voksne liv på kontanthjælp. Med henblik på at forbedre de unges beskæftigelsesmuligheder
skal alle unge hjælpes i gang med en relevant uddannelse.
For at fremme effekten af ”En ny chance for alle” yderligere skal kønsbestemte
barrierer nedbrydes, således at det sikres, at drenge og piger uanset etnicitet forlader
grundskolen med tilstrækkelige grundlæggende færdigheder med henblik på
efterfølgende at påbegynde og gennemføre en uddannelse. For at sikre en effekt
af indsatserne er der behov for særlig fokus på drenge med etnisk minoritetsbaggrund.
3.2 Baggrundsinfo og fakta
Uddannelsesniveauet er lavere for kvinder end for mænd blandt indvandrere, der
er kommet til Danmark som voksne. Omvendt klarer piger, der er kommet til landet
som børn eller er efterkommere sig bedre end drengene. Dermed følger de det
mønster, der også gælder for unge generelt: En større andel af piger end drenge
klarer sig godt i uddannelsessystemet og fuldfører i højere grad en ungdomsuddannelse.
Den mest markante forskel på drenge og piger er den store andel af drenge
med anden etnisk baggrund, der falder fra ungdomsuddannelserne. Det er især et
problem på erhvervsuddannelserne.
Unge træffer generelt relativt kønsspecifikke uddannelsesvalg. Det vil sige, at de
vælger uddannelser, der retter sig mod traditionelle ”kvinde- og mandefag”. Tendensen
er mest udtalt blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk. En af årsagerne
er forældrenes og de unges manglende kendskab til mulighederne i det
danske uddannelsessystem. En medvirkende årsag kan imidlertid også være en
mere kønstraditionel erhvervsvejledning netop til denne gruppe unge. Manglende
kendskab til uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og traditionelle opfattelser af
erhvervsvalget kan medføre indsnævrede valgmuligheder for den enkelte.
Der eksisterer en række både individuelle og samfundsmæssige barrierer, der bevirker,
at de unge ikke i nær så høj grad som etnisk danske unge gennemfører en
uddannelse og efterfølgende finder beskæftigelse.
14

SFI-rapporten peger på 5 vigtige barrierer for integration i uddannelsessystemet af drenge og piger med etnisk
minoritetsbaggrund:
1) Manglende sproglige kvalifikationer og faglige færdigheder fra grundskolen
2) Negativ social arv og manglende viden om uddannelsessystemet
3) Diskrimination og fordomme
4) Mangel på netværk, hvilket gør det vanskeligt at få en praktikplads
5) Kønsrollemønstre og den sociale kontrol
For at styrke uddannelsesindsatsen sættes en række initiativer i gang på henholdsvis
grundskoleområdet, vejledningsområdet og ungdomsuddannelsesområdet. Initiativerne
skal medvirke til, at flere unge kvinder og mænd med anden etnisk baggrund
end dansk gennemfører en uddannelse.
3.3 Indsatser på grundskoleområdet
En forudsætning for at klare sig godt i grundskolen er at beherske dansk. Det er nøglen til kundskaber og færdigheder.
Gode danskkundskaber er desuden afgørende for at kunne klare udfordringerne i det danske samfund.
Derfor vedtog Folketinget i juni 2004 en ændring af folkeskoleloven, så sprogstimulering af tosprogede småbørn
med et sprogstøttebehov, blev obligatorisk. Hensigten med loven er at sikre, at alle tosprogede børn kan påbegynde
skolegangen uden sproglige problemer. Med loven har regeringen desuden ønsket at styrke forældreansvaret.
Dansktilegnelsen hos tosprogede småbørn skal understøttes ved udvikling af screeningsmaterialer til vurdering
af børnenes behov for obligatorisk sprogstimulering. Materialerne stilles til rådighed for kommunerne i 2007.
Utilstrækkelige sproglige kvalifikationer og faglige færdigheder fra grundskolen er
en af de primære barrierer for, at etniske minoritetsunge gennemfører en ungdomsuddannelse.
Det er afgørende, at både drenge og piger får det optimale udbytte
af grundskolen, fagligt såvel som socialt, både med henblik på videre uddannelse
og den bedst mulige integration.
Et velfungerende skole/hjem samarbejde i grundskolen med inddragelse af forældrene
i deres børns skolegang er vigtigt for, at pigerne og drengene klarer sig godt
i skolen. For pigernes vedkommende er det særlig vigtigt, at forældrene er trygge
ved skolen, således at pigerne i højere grad får lov til at deltage i sociale aktiviteter
uden for hjem og skole. For drengenes vedkommende gælder det, at forældrene
skal være særligt opmærksomme på, at drengene i højere grad skal opmuntres
og fastholdes i at opfylde de krav, der stilles til dem, og på hvordan de kan få
hjælp til lektierne.
15

Regeringens initiativer er:
• Oprettelse af lektiehjælpsordninger
Som led i udmøntning af integrationsaftalen oprettes ca. 100 frivillige lektiehjælpsordninger,
fx. i områder med skoler, hvor der er en høj andel af
tosprogede børn. Det er en overvægt af piger, der benytter lektiehjælpsordningerne.
For at fremme effekten af initiativet skal der fokuseres på i
højere grad at få drenge til at deltage i lektiehjælpsordninger.
Integrationsministeriet
• Undervisningsmateriale til skolerne om kønsroller, etnicitet og ligestilling
Lærerne skal støttes i deres arbejde med at inddrage både etnicitet og køn
i deres arbejde. Der udarbejdes undervisningsmateriale til brug for skolers
undervisning om kønsroller og ligestilling.
Undervisningsministeriet
• Rettigheder og pligter i skole-hjem samarbejdet
Undervisningsministeriet reviderer pjecen ”Rettigheder og pligter i grundskolen”.
Pjecen støtter op om samarbejdet mellem tosprogede forældre og
skole ved at oplyse om skolens, forældres og elevers rettigheder og pligter.
Pjecen giver ligeledes eksempler på vigtige temaer i skole-/hjem samarbejdet,
hvoraf flere berører problemstillinger med særlig relevans for tosprogede
piger.
Undervisningsministeriet
• Øget skole-hjem samarbejde
Der er iværksat et forsøgsprojekt på en skole med en større andel tosprogede
elever, der skal øge samarbejdet mellem skole og hjem gennem blandt
andet fælles hytteture for forældre og børn inden skolestart, månedlige
forældrecaféer med klassens lærere og lærere på hjemmebesøg hos eleverne.
Projektet skal bl.a. medvirke til, at forældrene bliver trygge ved skolen,
således at pigerne i højere grad får lov til at deltage i sociale aktiviteter,
og at drengene i højere grad opmuntres og får hjælp til lektierne.
Integrationsministeriet
16

• Øget fokus på forældreansvar
Der er iværksat et forsøgsprojekt på en skole med en større andel tosprogede
elever, der skal styrke forældrene, så de i højere grad bakker op omkring
både drenge og pigers skolegang, bliver mere aktive i forhold til deltagelse
i forældremøder mm., samt at skolen opnår en indsigt i, hvilke
områder den skal være særlig opmærksom på i forhold til elevernes baggrund
og forudsætninger. Projektet omfatter primært de første skoleår.
Integrationsministeriet
• Forskning i hvorfor etniske minoritetsdrenge klarer sig dårligere i grundskolen
end etniske minoritetspiger og etnisk danske drenge og piger.
Under forudsætning af satspuljepartiernes tilslutning afsættes der midler
fra satspuljen 2007 til at iværksætte en undersøgelse med henblik på at
kortlægge årsager til, at drenge fra etniske minoriteter klarer sig dårligere
end pigerne samt udarbejde forslag til, hvordan tendensen modvirkes.
Undervisningsministeriet
• Demokrativejledning
Undervisningsministeriet udarbejder en demokrativejledning, som kan
medvirke til at styrke undervisningen i demokratiske værdier i grundskolen
og i ungdomsuddannelserne. Demokrativejledningen tager udgangspunkt i
gode praksiseksempler på skoler og i kommuner med erfaring i demokratiundervisning.
Vejledningen skal øge elevernes opmærksomhed på demokratiske
værdier som kønsligestilling, dialog, tolerance, rettigheder, pligter, ansvar,
solidaritet samt ånds- og ytringsfrihed.
Undervisningsministeriet
• Materiale om SFO og fritidsaktiviteternes betydning for dansktilegnelsen
Der udarbejdes materiale til tosprogede forældre om skolefritidsordninger
og fritidsaktiviteters betydning i forhold til dansktilegnelsen og dermed integrationen
i det danske samfund. Materialet oversættes til de største indvandrersprog.
Det forventes, at materialet blandt andet kan medvirke til at
øge tosprogede pigers deltagelse i fritidsaktiviteter.
Undervisningsministeriet
17

3.4. Indsatser på vejledningsområdet
Med hjælp fra uddannelsesinstitutioner, vejledere og forældre skal der sættes fokus
på, at de unge piger og drenge med anden etnisk baggrund end dansk træffer
relevante og oplyste uddannelsesvalg og ikke lader sig begrænse af manglende
kendskab til uddannelsesmulighederne eller af normerne for traditionelle kvindeog
mandeuddannelser.
Mange forældre med anden etnisk baggrund end dansk har vanskeligt ved at vejlede
deres børn i det danske uddannelsessystems muligheder, oftest fordi forældrene
ikke selv har kendskab til disse muligheder.
Har forældrene ringe uddannelsesbaggrund, kan det være en væsentlig barriere
for, at etniske minoritetsunge opnår samme uddannelsesniveau som etnisk danske
unge. Unge kvinder med anden etnisk baggrund end dansk opnår i højere grad end
mændene et højere uddannelsesniveau end deres forældre.
Mange unge med anden etnisk baggrund end dansk træffer et mere snævert uddannelsesvalg
end etnisk danske unge. Der er tendens til, at de unge vælger en uddannelse,
som har høj status i de unges forældres oprindelsesland, og at deres udannelsesvalg
begrænses til uddannelser, som forældrene kender.
Udviklingen kan dog også gå den anden vej. Der er fx. flere unge mænd med anden
etnisk baggrund end dansk, der søger optagelse på sosu-uddannelserne og dermed
fungerer som mønsterbrydere for ikke kønstraditionelle uddannelses- og erhvervsvalg.
Det er derfor vigtigt, at de unge ikke mødes med fordomme om hverken
køn eller etnicitet og ikke fastholdes i enkelte faggrupper, men derimod støttes i
et bredt uddannelsesvalg.
Vejlederen spiller en vigtig rolle for de unges uddannelsesvalg. Udover at have et
godt kendskab til den unges baggrund og kultur skal vejlederen være bevidst om,
at vejledningen for drenge og piger måske skal have forskellige tilgange. Desuden
skal vejlederen være bevidst om ikke at bringe egne kønsbestemte fordomme med
ind i vejledningen, sådan at den unges lyst og viden i forhold til at vælge kønsneutralt
begrænses.
Med vejledningsloven, som trådte i kraft august 2004, er det fastsat, at der skal
være fokus på unge, som har særlig behov for vejledning. Det vil i mange tilfælde
18

være unge med anden etnisk baggrund end dansk, hvor også kønsspecifikke forhold
gør sig gældende.
Gode rollemodeller virker som inspiration og medvirker til at ”legitimere” uddannelsesvalg
over for fx. forældre. Kampagnen Brug for alle unge under Integrationsministeriet
skal medvirke til, at de unge og deres forældre bliver mere opmærksomme
på de muligheder, der er i uddannelsessystemet, og at de bruger dem på
lige fod med andre unge. Målet er, at unge med anden etnisk baggrund end dansk
træffer et bredere uddannelsesvalg, og at de unge gennemfører en uddannelse. De
og deres forældre skal vide mere om det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked,
ligesom skole- og ungdomsvejledere skal have større viden om multikulturel
vejledning.
Regeringens initiativer er:
• Projekt Køn, etnicitet og vejledning
Projektets overordnede mål er - via nye tilgange til uddannelses- og erhvervsvejledning
- at inkludere unge (16-25 år) fra etniske minoritetsgrupper
i strategien for at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked. En kønsbevidst
vejledning, der også reflekterer etnisk baggrund, vil kunne
modvirke kønsstereotype valg og derigennem udvide det spektrum af
fag/job, de unge kvinder og mænd orienterer sig imod. Projektet sigter
mod at overvinde de kønsspecifikke og kulturelle barrierer, der fastholder
etniske minoriteter i traditionelle ”kvinde- eller mandefag” og på delarbejdsmarkeder
med stærk kønsmæssig arbejdsdeling. Projektet lægger
vægt på at indsamle viden om etniske minoriteters vejledningsbehov og at
skabe dialog mellem vejledere og forældre/unge.
Undervisningsministeriet
• Kønsaspektet som en integreret del af vejlederuddannelsen
I fortsættelse af arbejdet med at oprette netværk mellem vejledere og udvikle
vejledningsmetoder, der både har fokus på køn og etnicitet, skal der,
som led i vejlederuddannelsen ske en opfølgning i forhold til kønsaspektet.
Overfor udbydere af vejlederuddannelsen (CVU´er) gøres det gældende, at
vejledningen skal ske ikke alene i relation til den enkeltes etniske baggrund,
evner og behov mv., men også i relation til kønsmæssige forhold.
Indsatsen sker med henblik på, at vejlederne i Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre
(UU’er) efterfølgende vil kunne medvirke til at nedbryde
19

de særlige kønsbarrierer, der eksisterer inden for gruppen af etniske minoritetsunge.
Der er endvidere dannet et netværk blandt UU´er, bl.a. med
henblik på at udveksle erfaringer, redskaber, værktøjer og best practice i
forhold til køn og etnicitet i vejledningsindsatsen.
Undervisningsministeriet
• Vejledning af elever i grundskolens ældste klasser og inddragelse og
ansvarliggørelse af forældre i uddannelsesvejledning af 15 – 17-årige
Som led i udmøntningen af Integrationsaftalen indføres styrket vejledning
om uddannelsesvalg og beskæftigelse i de ældste klasser og øget inddragelse
og ansvarliggørelse af forældre i uddannelsesvejledning af 15 – 17årige.
For at fremme effekten af initiativet kan der tages højde for særlige
kønsmæssige barrierer, herunder kønsmæssige barrierer for uddannelsesvalg
og muligheder for at gennemføre en uddannelse.
Undervisningsministeriet
• Rollemodeller for et ikke-kønsspecifikt uddannelses- og erhvervsvalg
Gode rollemodeller skal virke som inspiration for unge drenge og piger med
anden etnisk baggrund end dansk og medvirke til at ”legitimere” deres uddannelsesvalg
over fx. forældre. Kampagnen Brug for alle Unge vil fortsat
tage højde for, om der er særlige kønsmæssige barrierer, der står i vejen
for nogle i øvrigt oplagte uddannelsesvalg. Fx. er det vigtigt, at de unges
uddannelsesvalg ikke begrænses som følge af fastlåste kønsmæssige opfattelser
hos henholdsvis de unge, deres forældre og på uddannelsesinstitutionerne
mv.
Integrationsministeriet
3.5 Indsatser i forhold til ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser
Unge kvinder med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig næsten lige så godt
som etnisk danske kvinder, når det drejer sig om at tage en ungdomsuddannelse.
Dette gælder både for gymnasiale uddannelser og for erhvervsuddannelser.
Gruppen af unge med etnisk minoritetsbaggrund gennemfører i ringere grad end etnisk
danske unge en ungdomsuddannelse. Der er statistisk set to årsager hertil. For det første:
16 % af unge med etnisk minoritetsbaggrund er ikke begyndt på en ungdomsuddan-
20

nelse fem år efter grundskolen mod 5 % af de etnisk danske unge. For det andet frafalder
unge med etnisk minoritetsbaggrund i højere grad end etnisk danske unge en påbegyndt
uddannelse. Opgørelser viser, at kun 71 % af unge med etnisk minoritetsbaggrund
er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse fem år efter, at de har
afsluttet grundskolen, mod 89 % af etnisk danske unge.
Der er ingen markant forskel på, i hvilken grad unge kvinder og mænd med etnisk
minoritetsbaggrund påbegynder en ungdomsuddannelse. Forskellen mellem kønnene
optræder på den måde, at kvinderne i højere grad end mændene fuldfører
en ungdomsuddannelse. Kvinder med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig næsten
lige så godt som etnisk danske kvinder, når det drejer sig om at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Tendensen er særlig udtalt, når det drejer sig om erhvervsuddannelser,
hvor 50 % af kvinderne med anden etnisk baggrund end dansk over for 37 %
af mændene med anden etnisk baggrund end dansk gennemfører en uddannelse
(ikke offentliggjorte tal).
Utilstrækkelige grundlæggende kvalifikationer fra grundskolen og vanskeligheder
med at få en praktikplads udgør væsentlige barrierer for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
På de videregående uddannelser er unge med anden etnisk baggrund end dansk
svagere repræsenteret end etniske danskere, og frafaldet fra de videregående uddannelser
er størst for denne gruppe.
I 2003 udgjorde indvandrere/efterkommere 8 % af de studerende på de mellemlange videregående uddannelser
(professionsbacheloruddannelserne) heraf 67 % piger og 33 % drenge. På de korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelserne)
udgjorde indvandrere/efterkommere 20 %, heraf 51 % piger og 49 % drenge.
I forhold til ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser er den primære
udfordring at forhindre frafald især blandt de unge drenge med etnisk minoritetsbaggrund.
For at imødegå dette igangsættes - udover de initiativer, der er taget
i ”En ny chance til alle” med fx. en ny mesterlærerordning og flere
praktikpladser på erhvervsuddannelsesområdet - en række initiativer, der skal ruste
erhvervsskolerne til i højere grad at kunne håndtere de særlige udfordringer,
som opstår, i og med at der bliver flere børn med anden etnisk baggrund end dansk
i skolerne. Andre initiativer skal give særlig støtte til eleverne i form af mentorer,
kontaktlærere og uddannelsesguider. For at opnå det ønskede resultat af initiativerne
kan det være vigtigt, at uddannelsesinstitutioner mv. er opmærksomme på
21

åde at indtænke køn og etnicitet i initiativerne, så både unge drenge og unge piger
fastholdes på og gennemfører en uddannelse.
Det er vigtigt, at skolerne har klare politikker og er bevidste om deres arbejde med
ligestilling og demokrati. På den måde fastholdes familierne i relationen til skolen,
så forældrene ved hvilke holdninger og værdier, der gælder, og således at lærerne
har retningsliner for at håndtere undervisningen og konfliktsituationer i dagligdagen.
Regeringens initiativer er:
• Uddannelsesguider
Erhvervsskolerne vil kunne søge om støtte til oprettelse af projekter, som
sætter særligt fokus på kønsspecifikke barrierer for unge minoritetskvinder
og -mænds fastholdelse på erhvervsuddannelserne i form af etablering af
en udvidet kontaktlærerordning, kaldet uddannelsesguider.
Guiderne følger med en tæt personlig kontakt udvalgte elever både i skolen,
i virksomheden, ved besøg i familien mv., ligesom de skal hjælpe med
det, der er behov for i form af lektiehjælp, ansøgninger mm. Guiderne skal
i deres arbejde blandt andet være i stand til at kunne sætte fokus på kønsbestemte
barrierer og være klædt på til at tackle hhv. unge kvinders og
unge mænds særlige problemer i forhold til at gennemføre en erhvervsuddannelse.
Undervisningsministeriet
• Kontaktlæreruddannelse
Integrationsministeriet udvikler og udbyder i 2006-2007 et uddannelsesforløb
til lærere, der fungerer som kontaktlærere for drenge og piger med anden
etnisk baggrund end dansk. Uddannelsen skal styrke lærernes kompetencer
i forhold til at være kontaktlærer over for denne elevgruppe. I
uddannelsen skal der blandt andet, som noget nyt, sættes fokus på kønsmæssige
aspekter, der kan have betydning for, at eleven deltager og gennemfører
en erhvervsuddannelse. Kontaktlærer-udviklingsprojektet er et
supplement til øvrige uddannelser på området og skal også medvirke til at
udvikle metoder og værktøjer til kontaktlærernes arbejde.
Integrationsministeriet
22

• EUD mentorkorps på de merkantile erhvervsuddannelser
I efteråret 2005 er der etableret en række initiativer med mentorordninger
på flere handelsskoler med forholdsvis mange tosprogede elever. Tosprogede
elever, der er kommet godt fra start på grundforløbet og gerne godt i
gang med deres hovedforløb, skal fungere som rollemodeller for andre tosprogede
unge. Der etableres en ny ung-til-ung vejledning for etniske elever
på grundforløbet. Mentorordningen skal medvirke til at understøtte og fastholde
de etniske elever i deres uddannelse ved fx. at bakke op om de etniske
elevers skolegang og praktikpladssøgning. I organiseringen af ordningen
skal der tages højde for, om der er behov for forskellige tilbud til hhv. unge
kvinder og unge mænd. Ordningen skal tilrettelægges således, at den kan
indeholde en bred vifte af muligheder, som henvender sig til begge køn.
Desuden skal mentorerne klædes på til også at kunne tackle hhv. unge kvinders
og unge mænds særlige problemer i forhold til at gennemføre uddannelsen.
Erfaringer fra initiativet opsamles med henblik på videreformidling
af best practice.
Undervisningsministeriet
• Værktøj til skolerne til politikformulering om køn og etnicitet på
erhvervsuddannelserne
Der udvikles et værktøj til at hjælpe skolerne med at formulere konkrete
og anvendelige politikker omkring integration, mangfoldighed og ligestilling.
Politikkerne skal være konkrete værktøjer, der skal støtte lærerne i
det daglige arbejde og understøtte, at unge fra familier med anden etnisk
baggrund end dansk benytter erhvervsskolerne.
Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet
23

• Arbejde med frafaldsstrategier på alle erhvervsskoler
Fra 2006 er det intentionen, at alle erhvervsskoler skal udarbejde planer
for deres arbejde med at modvirke frafald og øge fastholdelse og gennemførelse
af erhvervsuddannelserne. I skolernes arbejde med frafaldsområdet
er et af indsatsområderne at se på kønsspecifikke forhold uanset etnicitet,
herunder hvilke tiltag der kunne tages for at modvirke frafald og øge fastholdelse
af især de unge mænd på erhvervsuddannelserne.
Undervisningsministeriet
• Praktikpladsstatistik
En vigtig årsag til frafaldet fra erhvervsuddannelserne er, at de etniske
unge har vanskeligere ved at få en uddannelsesaftale (praktikplads). Det
gælder både for de unge mænd og for de unge kvinder. Den årlige statistik
om praktikpladssituationen på erhvervsuddannelserne vil også indeholde
opgørelser, der blandt andet belyser antallet af uddannelsesaftaler fordelt
på køn og etnicitet.
Undervisningsministeriet
• Samlet indsats mod frafald på korte og mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner
Det er intentionen, at alle korte og mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner
i 2006 skal udarbejde planer for deres indsats for at modvirke
frafald og øge fastholdelse og gennemførelse af uddannelserne. I indsatsen
vil et af indsatsområderne være at se på for eksempel kønsspecifikke forhold
uanset etnicitet, herunder hvilke tiltag der kan modvirke frafald og
øge fastholdelsen af særligt de unge mænd med anden etnisk baggrund end
dansk på de korte og mellemlange videregående uddannelser. Positive erfaringer
fra forsøg med kønsspecifikke mentorordninger vil eksempelvis
kunne anvendes.
Undervisningsministeriet
24

4.0 Indsatsområde: Beskæftigelse
Arbejde er vejen til integration, og der er brug for alle ressourcer på arbejdsmarkedet,
hvis de demografiske udfordringer og de udfordringer, der stilles til Danmark
i en globaliseret verden, skal imødegås. Godt 100.000 indvandrere fra ikke-vestlige
lande har ikke et arbejde. De er enten arbejdsløse eller står uden for arbejdsstyrken.
52 % af de mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande var i beskæftigelse, mens
det kun gjaldt for 39 % af de kvindelige indvandrere. Den lavere beskæftigelse for
kvinder skyldes først og fremmest, at kvinderne ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Derfor skal der ses på, hvordan både kvinder og mænd kan komme ind
på arbejdsmarkedet eller etablere sig som selvstændige.
Der er stor forskel på kvinders og mænds adgang til og vilkår på arbejdsmarkedet,
og særligt indvandrerkvinder og kvindelige efterkommere af indvandrere synes at
støde på barrierer. Tradition, kultur, familiemønstre og manglende danskkundskaber
mv. betyder, at mange indvandrere og især mange indvandrerkvinder kun i begrænset
omfang har haft kontakt med det danske arbejdsmarked.
4.1 Regeringens mål
Det er regeringens mål, at kvinder og mænd skal have lige muligheder for at
komme i arbejde. Regeringen vil derfor sætte fokus på køn og etnicitet i beskæftigelsesindsatsen
samt afdække og medvirke til at nedbryde eventuelle kønsbestemte
barrierer i udmøntningen af regeringens landsdækkende integrationsinitiativ
”Ny chance til alle”, så 25.000 flere med anden etnisk baggrund end dansk
er i arbejde i 2010
Regeringen vil derfor:
1. Arbejde for at køn og etnicitet ikke er en barriere for at kvinder og mænd,
som i lang tid har stået udenfor arbejdsmarkedet, kommer tilbage på
arbejdsmarkedet.
2. Gå nye veje i beskæftigelsesindsatsen gennem udviklingsaktiviteter om
kønsbestemte barrierer for kvinder og mænd med anden etnisk baggrund
end dansk.
3. Mainstreame indsatsen for køn og etnicitet i den kommende struktur for
beskæftigelsesindsatsen.
25

4. Rette fokus mod køn og etnicitet i forhold til at fremme iværksætteri og
innovation blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk.
Regeringens integrationsplan ”En ny chance til alle” indeholder en række initiativer,
der har sigte på at få flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk i beskæftigelse.
For at fremme effekten af ”En ny chance til alle” yderligere skal kønsbestemte barrierer
nedbrydes, så kvinder og mænd uanset etnicitet har lige muligheder for at
deltage på arbejdsmarkedet. Både kvinder og mænd skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet,
men for at fremme effekten af indsatserne er der er behov for særlig
fokus på kvinder med etnisk minoritetsbaggrund.
4.2 Baggrundsinfo og fakta
Beskæftigelsesministeriet har som baggrund for ”En ny chance til alle” i samarbejde
med Integrationsministeriet udarbejdet analyser af indvandreres tilknytning
til arbejdsmarkedet. I disse analyser fremgår det bl.a. at:
Danmark har – som andre vestlige lande – en lav arbejdsmarkedstilknytning blandt
indvandrere fra ikke-vestlige lande. Men arbejdsmarkedstilknytningen er langt fra
ens for alle indvandrere. Den afhænger blandt andet af køn, opholdstid og oprindelsesland.
Mænd fra ikke-vestlige lande er i langt højere grad end kvinder i beskæftigelse.
Konkret gælder det 52 % af mændene og under 39 % af kvinderne. Mændene kommer
hurtigere i beskæftigelse end kvinderne efter ankomsten til Danmark samtidig
med, at de i langt højere grad arbejder på skæve tidspunkter end danskere og etniske
minoritetskvinder. Blandt kvinder og mænd med etnisk dansk baggrund er der
også en forskel mellem tilknytning til arbejdsmarkedet, men den er mindre udtalt.
Kvinder, som er indvandret som voksne, har mindre uddannelse end mændene,
mens situationen for efterkommerne er omvendt. Kvinder har en løsere tilknytning
til arbejdsmarkedet end mænd. Og tilknytningen til arbejdsmarkedet er stærkest,
jo længere tid indvandrere har opholdt sig i landet.
26

Kvindelige iværksættere med etnisk minoritetsbaggrund, særligt fra ikke vestlige lande, er i lighed med mændene
overrepræsenteret, når der sammenlignes med deres befolkningsandel. Danske kvinder har en selvstændighedsprocent
på 1,8 %, mens indvandrerkvinderne er selvstændige for 2,0 % vedkommende.
(Opgørelse fra Erhvervscenter for etablering, Vækst og Udvikling (EVU)).
Trods de barrierer mange indvandrerkvinder ofte støder på i erhvervsøjemed i forhold
til fx. sprog og familiestrukturer, vælger indvandrerkvinderne i lidt højere
grad end danske kvinder at blive selvstændige. Denne tendens skal fremmes, fordi
det styrker kvindernes muligheder for beskæftigelse og i at blive selvforsørgende.
I det følgende fremsættes en række initiativer på beskæftigelsesområdet, der skal
medvirke til at nedbryde evt. kønsbestemte barrierer, og som skal bidrage til, at
målet om at 25.000 flere flygtninge og indvandrere kommer i arbejde inden 2010,
kan nås.
4.3 Indsatser i forhold til at sikre, at køn og etnicitet ikke er en barriere for at
kvinder og mænd, der i lang tid har stået udenfor arbejdsmarkedet, kommer
tilbage på arbejdsmarkedet
Af regeringens integrationsplan ”Ny chance for alle” fremgår det, at der skal gøres
en ekstraordinær indsats for, at start- og kontanthjælpsmodtagere, der har stået
uden for arbejdsmarkedet i længere tid, kommer i beskæftigelse.
Dette gælder såvel for kvinder som for mænd, men flere kvinder end mænd med
anden etnisk baggrund end dansk går uden deltagelse i aktive tilbud i mindst ét år.
Dette mønster er uafhængigt af ydelsesform og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Etnisk bestemte og kønsmæssige barrierer skal nedbrydes. Konkret vil det ske ved
løbende at evaluere effekten af indsatsen for at vurdere, om indsatsen virker for
såvel kvinder som mænd med anden etnisk baggrund end dansk, og det vil ske ved
at udvikle målrettede jobforløb, der tager højde for de særlige kønsbestemte barrierer.
Regeringens initiativer er:
• Evaluering af ”Ny chance for alle” med fokus på køn, alder og etnicitet
I forbindelse med implementeringen af ”Ny chance for alle”, vil effekten
blive fulgt løbende med fokus på køn og etnicitet, herunder effekten af de
målrettede jobforløb.
27

Der skal foretages en systematisk evaluering af ”Ny chance for alle” med
henblik på at vurdere, hvem fik arbejde, hvilke initiativer virkede, og hvad
virkede ikke (opdelt på køn og alder og etnicitet). Evalueringen vil udgøre
et solidt fundament for den fremadrettede integrationsindsats.
Beskæftigelsesministeriet
• Udvikling af målrettede jobforløb
I forbindelse med ”Ny chance for alle” skal der udvikles målrettede jobforløb
for forskellige målgrupper. De målrettede jobforløb er bl.a. relateret
til flygtninge og indvandrere, der har opholdt sig i Danmark længe, men
som stadig ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet.
Der udarbejdes eksempler på målrettede jobforløb, der tager højde for såvel
kvinders som mænds behov og barrierer for tilknytningen til arbejdsmarkedet.
De målrettede jobforløb skal sigte på at gøre kvinder og mænd
egnede og parate til arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesministeriet
• Jobindsats.dk
Jobindsats.dk er et nyt it-redskab, der gør det nemt og hurtigt at få overblik
over og viden om beskæftigelsesindsatsen i Danmark. Jobindsats.dk giver
mulighed for løbende at have overblik over de ledige og situationen på arbejdsmarkedet.
Hvilke tiltag sættes der i gang for at få ledige i job, og
hvilke effekter og resultater giver indsatsen lokalt, regionalt og for hele
landet? Hvem gør det rigtigt godt, og hvem gør det mindre godt?
I forbindelse med den stadige udvikling af jobindsats.dk vil der i løbet af
2006 blive oprettet et overblik over indsatsen overfor borgere med anden
etnisk baggrund end dansk, herunder kønsopdelte tal.
Beskæftigelsesministeriet
28

• Mangfoldighedsprogram i samarbejde med 10 – 15 virksomheder
Som led i udmøntningen af Integrationsaftalen igangsættes et mangfoldighedsprogram
i samarbejde med 10 – 15 virksomheder, hvor ledige kvinder
og mænd med etnisk minoritetsbaggrund får mulighed for at opkvalificere
sig gennem ansættelse på flere virksomheder, og virksomhederne modtager
kurser i mangfoldighedsledelse.
Integrationsministeriet
4.4 Indsatser i forhold til udviklingsaktiviteter på beskæftigelsesområdet
Vejen til integration er arbejde. Alt for mange personer har passivt modtaget kontant-
eller starthjælp i længere perioder. Kvinder og mænd med anden etnisk baggrund
end dansk udgør en væsentlig andel. Derfor er der afsat knap 500 mio. kr. til
at gøre dem parate og egnede til arbejdsmarkedet. 1/3 af målgruppen for denne
indsats er personer med anden etnisk baggrund end dansk.
Men der skal til stadighed udvikles og læres af nye metoder til at fremme integrationen
af den alt for store gruppe af borgere, der står uden for arbejdsmarkedet.
En barriere for ikke-vestlige kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet kan være helbredsmæssige
vanskeligheder enten i form af konstaterbare sygdomme eller psykosomatiske
sygdomme, der skyldes forhold omkring deres flygtningebaggrund, og
som forringer deres erhvervsmuligheder. 1)
En anden barriere er, at mænd med anden etnisk baggrund end dansk i højere grad
end kvinder oplever, at de mødes med fordomme om, at de fx. er aggressive og kriminelle.
Svenske undersøgelser viser, at mændene opfattes som mere patriarkalske
og derfor har problemer med kvindelige ledere og med at påtage sig opgaver,
de betragter som typisk kvindearbejde. Samtidig indikerer norske og svenske undersøgelser,
at kønsopdelingen på brancher er forskellig mellem etniske minoriteter
og svenskere og nordmænd, således at etniske minoritetsmænd fx. er overrepræsenterede
inden for rengøring og hotel- og restaurationsbranchen, som ellers
er områder med en høj andel kvinder.
1) Rapport om Kvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning på Fyn fra LG Insight fra
oktober 2004
29

Dele af de eksisterende puljemidler målrettes til at afprøve nye metoder og redskaber
til at bringe særligt udsatte kvinder og mænd med anden etnisk baggrund
end dansk, herunder isolerede familiesammenførte kvinder, i arbejde.
Regeringens initiativer er:
• Fortsat indsats overfor langvarigt ledige, yngre kvinder med anden etnisk
baggrund end dansk
En gruppe af langvarigt ledige, der befinder sig i en udsat position, er yngre
kvinder med anden etnisk baggrund end dansk.
Derfor har Arbejdsmarkedsstyrelsen udbudt godt 7 mio. kr. i støtte til projekter
rettet mod yngre minoritetskvinder. Formålet med projekterne er at
fremme beskæftigelsen for disse kvinder, og projekterne vil indgå i en
løbende evaluering og erfaringsudveksling.
Beskæftigelsesministeriet
• Udvikling af den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked
Puljen er etableret med henblik på at finansiere projekter rettet mod særligt
udsatte målgrupper og mod projekter, der har fokus på at udvikle nye
metoder til at bringe flere i arbejde.
Et eksempel på et projekt, der frem til udgangen af 2007 bliver finansieret
af denne pulje, er et projekt der vil gøre en særlig indsats over for mødre
op til 40 år med flygtninge/indvandrerbaggrund, der har været på passiv
kontanthjælp i mere end 2 år.
Projektet har bl.a. fokus på, hvordan rollen som mor og udearbejdende kan
håndteres. Hvordan sygdomsopfattelsen er i Danmark. Hvad det vil sige at
støde på barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Til projektet er der bl.a.
indgået aftale om etablering af et diskussionsforum med byens praktiserende
læger, hvor emner som sygdomsbegrebet og hvilke konsekvenser
’sygdomsbilledet’ har for den enkelte kvinde, kan diskuteres.
Beskæftigelsesministeriet
30

• Kortlægning af sygdomsforløb
Da flere undersøgelser viser, at sygdom særligt er en barriere for kvinder
med anden etnisk baggrund end dansk i forhold til aktivering og beskæftigelse,
er der behov for at iværksætte en undersøgelse med henblik på kortlægning
og videreformidling af viden om sygdomsbilledet for etniske minoriteter.
Integrationsministeriet
• Konference om indvandrerkvinders interesser og holdninger til arbejde
På baggrund af en undersøgelse fra november 2005 afholder Integrationsministeriet
primo 2006 en konference, der sætter fokus på indvandrerkvinders
integration på arbejdsmarkedet og de kultur- og kønsbetingede barrierer
for kvindernes deltagelse i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
Integrationsministeriet
• Undersøgelse af mænd med etnisk minoritetsbaggrunds kønsutraditionelle
erhvervsvalg
Der iværksættes en undersøgelse af mænd med minoritetsbaggrunds kønsutraditionelle
erhvervsvalg med henblik på at indsamle erfaringer til en
fremtidig beskæftigelsesindsats.
Ligestillingsafdelingen
• Fortsættelse af en forstærket beskæftigelsesindsats over for primært
familiesammenførte kvinder
Der iværksættes projekter med fokus på en forstærket beskæftigelsesindsats
over for familiesammenførte samt flygtninge- og indvandrerkvinder
med blandt andet fokus på coach- og mentorordninger samt opkvalificerende
jobforløb.
Integrationsministeriet
• Fortsættelse og udbygning af mentornetværk
KVINFOs mentornetværk har fået bevilling til at matche flygtninge/indvandrerkvinder
med kvinder på det danske arbejdsmarked. Netværket viser
vej ind i det danske samfund ved at tage udgangspunkt i den enkelte kvin-
31

des behov og ønsker. Netværket har eksisteret i to år og fortsætter
foreløbigt frem til 2009.
Integrationsministeriet
4.5 Indsatser i forhold til mainstreaming af beskæftigelsesindsatsen
Det er AF og kommunerne, der i dag har ansvaret for, at kvinder og mænd med anden
etnisk baggrund end dansk formidles arbejde og får de kompetencer, som er nødvendige
for at få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Fremover vil det være de nye
jobcentre, der får ansvaret.
Alle medarbejdere i de kommende jobcentre skal som udgangspunkt kunne løse
alle opgaver for både virksomheder, ledige og jobsøgere, herunder for kvinder og
mænd med anden etnisk baggrund end dansk.
Arbejdsformidlingerne (AF) er et af de steder, hvor resultaterne af at implementere
kønsmainstreaming i beskæftigelsesindsatsen har været størst. Gennem statistikker
og grundige dokumentationer af AF's egne rutiner i forhold til service til AF's
brugere og gennem efterfølgende ændring af disse rutiner er det lykkedes at opnå
gode resultater. Resultaterne er, at kvinder og mænd formidles til jobs på større
dele af arbejdsmarkedet, og dermed har kønsmainstreamingsarbejdet medvirket
til at få flere i arbejde og mindske kønsopdelingen på arbejdsmarkedet.
De gode resultater med kønsmainstreaming skal overføres til den nye struktur for
beskæftigelsesindsatsen, så der sættes fokus på både køn og etnicitet.
Regeringens initiativ er:
• Indsats for etniske minoriteter i den nye struktur for beskæftigelsesindsatsen
Princippet for den etniske indsats i de nye jobcentre vil blive mainstreaming.
Det betyder, at jobcentrene som udgangspunkt skal kunne løse alle
opgaver for både virksomheder, ledige og jobsøgere, herunder for kvinder
og mænd med anden etnisk baggrund end dansk.
For at understøtte jobcentrene i dette arbejde etableres der i den nye
struktur specialfunktioner for den etniske indsats og specialfunktioner for
kønsligestillingsindsatsen. Specialkonsulenter skal rådgive jobcentrene i
forhold til problemstillinger i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen for
32

personer med anden etnisk baggrund end dansk. Specialfunktionerne skal
ligeledes opkvalificere jobcentrenes medarbejdere i forhold til det kønsmæssige
aspekt af jobcentrenes arbejde og blandt andet bidrage til at henvise
flere kvinder og mænd mere kønsutraditionelt.
Beskæftigelsesministeriet
4.6 Indsatser i forhold til fremme af iværksætteri
Iværksætteri blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk er en
potentiel beskæftigelsesstrategi og udgør et vigtigt arbejds-marked for denne
gruppe, som har en gennemsnitlig ledighed, der er langt større end etniske danskere.
Det er en positiv tendens, at kvinder og mænd med anden etnisk baggrund
end dansk, særligt fra ikke vestlige lande, udgør en relativt stor procentdel af de
danske iværksættere i alt ca. 10 %.
Erfaringer fra EVU (Erhvervscenter for Etablering, Vækst og Udvikling) viser, at køn
også blandt etniske minoriteter er afgørende i forhold til, hvilke behov kvinder og
mænd har i forbindelse med at starte egen virksomhed. Kvinder oplever barrierer
i forbindelse med familiestrukturer - i og med, at de har hovedansvaret for familien
og motiveres til at blive iværksættere for at kunne kombinere familie og arbejdsliv.
EVU har et særligt rådgiverteam for etniske minoriteter med ønske om at
blive iværksættere, og erfaringen er, at der er stor interesse blandt både kvinder
og mænd med anden etnisk baggrund end dansk for at starte egne virksomheder.
Regeringen har taget en række initiativer for at forbedre adgangen til kapital for iværksættere generelt. Senest
et pilotprojekt med kom-i-gang-lån. Kom-i-gang-lån er mindre lån på op til 500.000 kr., der formidles gennem
udvalgte pengeinstitutter. Staten stiller en delvis kaution for lånet, hvilket betyder, at pengeinstitutterne har
mulighed for at udlåne mere risikovilligt end normalt. Samtidig får iværksætteren tilbud om rådgivning i start
og drift af virksomhed. Herudover eksisterer en ordning med vækstkaution, der formidles gennem alle pengeinstitutter.
Iværksætteren kan få lån på op til 5 mio. kr. til start af virksomhed, generations- og ejerskifte, fornyelse
og udvikling samt visse investeringer. Staten stiller en delvis kaution for udlån gennem ordningen.
Regeringens initiativer er:
• Fortsat støtte til kvindelige iværksættere med anden etnisk baggrund
end dansk
I forbindelse med indsatsen for virksomhedsrettet integration af nydanskere
prioriteres indsatsen for at få flere etniske minoritetskvinder til at
blive iværksættere. Fx. via projekter, der forbedrer nydanske virksom-
33

heders og nydanske iværksætteres viden om danske love, regler, finansieringsmuligheder
mv. eller via etablering af netværk og mentor- eller coachordninger.
Integrationsministeriet
• Nye funktioner i udsatte almene boligområder
Det forventes, at det pr. 1. januar 2006 igen bliver muligt at udleje boligareal
til erhvervsformål i almene boligområder. Dermed skabes mulighed
for at etablere nye butikker, private og offentlige servicefunktioner og uddannelses-
og kulturinstitutioner mv. Det giver større åbenhed, liv og variation
i ensidige almene boligområder, ligesom der skabes en forbedret mulighed
for lokalt iværksætteri blandt områdernes beboere.
Der gennemføres en undersøgelse af barrierer for etablering af disse nye
funktioner i problemramte almene boligområder. I forlængelse af undersøgelsen
udarbejdes et initiativkatalog, som indeholder konkrete initiativer,
der kan tages med henblik på at håndtere barriererne. I den forbindelse
skal der blandt andet ses på, om og hvordan kvinder og mænd fra etniske
minoriteter kan inddrages med henblik på start af nye virksomheder i områderne.
Socialministeriet
• Fremme at flere kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk
etablerer sig som iværksættere
EVU (Erhvervscenter for etablering, vækst og udvikling) administrerer en
bevilling fra Socialfonden på 55 mio. kr. til aktiviteter, der bl.a. skal støtte,
at flere kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk etablerer
sig som iværksættere, og herunder at der bl.a. sikres et bredere branchevalg.
Der ydes blandt andet støtte til nyskabende og utraditionelle initiativer,
fx. projekter, der fremmer, at kvinder med anden etnisk baggrund arbejder
sammen om at opbygge en virksomhed. EVU arbejder målrettet med
at dække behovene blandt både kvinder og mænd med anden etnisk baggrund
end dansk.
Erhvervs- og Byggestyrelsen
34

5.0 Indsatsområde: Foreningslivet
Deltagelse i foreningslivet og et aktivt fritidsliv er en unik mulighed for at skabe
netværk og fællesskaber på tværs af forskellige sociale og kulturelle baggrunde.
Det giver indflydelse og kompetencer i forhold til demokratiske processer. Netværk
mellem mennesker styrker den enkelte, øger muligheden for at få et job og giver
mulighed for at afprøve og udvikle danskkundskaber for kvinder og mænd med etnisk
minoritetsbaggrund.
I indsatsen for bedre integration er det vigtigt at skabe dialog og åbne dørene mellem
de frivillige organisationer, foreningslivet og mænd og kvinder med anden etnisk
baggrund end dansk. Det kan fx. være en indsats for at få etniske minoritetspiger
og -drenge integreret i idrætsklubberne eller at få de lokale organisationer
til at fremme integrationen gennem opbygning af mentornetværk. De mange ressourcer,
der er i det danske foreningsliv og i det frivillige arbejde, skal aktiveres.
Ressourcer, der kan være med til at fremme integrationen, og som skaber sammenhængskraft
i samfundet.
Deltagelsen i samfundslivet kan være gennem en forening inden for de etniske miljøer,
foreningstilbud eller deltagelse i en organisations bestyrelsesarbejde eller i
det lokale integrationsråd. Der er behov for at målrette initiativer dels til de kvinder
og mænd, drenge og piger, der ikke tidligere har haft tilknytning til foreningslivet
og dels til de eksisterende foreninger om, hvad der skal til for at åbne organisationen
- også for nye danskere.
5.1 Regeringens mål
Det er regeringens mål, at kvinder og mænd, drenge og piger, har lige muligheder
for at deltage i det danske foreningsliv og have et aktivt fritidsliv uanset køn og
etnicitet
Regeringen vil derfor:
1. Fremme kvinder og mænd, drenge og pigers lige muligheder for et aktivt
fritidsliv uanset etnicitet gennem støtte til frivillige og foreninger
2. Fremme kvinder og mænd, drenge og pigers lige muligheder for deltagelse
i foreningslivet gennem tilbud til grupper med anden etnisk baggrund end
dansk, der ikke tidligere har deltaget i foreningslivet
35

Af regeringens integrationsplan ”En ny chance til alle” fremgår, at rammerne skal
forbedres for, at familier, foreninger, lokalgrupper og andre frivillige kan bidrage
til integrationen i lokalmiljøet.
For at fremme effekten af ”En ny chance til alle” yderligere i forhold til kvinder og
mænd, piger og drenges lige muligheder for at deltage aktivt i foreningslivet skal
kønsbarrierer nedbrydes. Der lægges i initiativerne vægt på, at der skal gøres en
særlig indsats for både kvinder og mænd, og at der rettes særlig fokus på piger og
kvinder, der har mindst tilknytning til foreningslivet, og dermed også i mindre grad
har mulighed for at opbygge netværk, der vil kunne medvirke til beskæftigelse. Der
lægges desuden vægt på indsatser, der støtter frivillige og foreninger.
5.2 Baggrundsinfo og fakta
Der er stor forskel på etniske minoritetsmænd og -kvinders deltagelse i foreningslivet.
Mænd med etnisk minoritetsbaggrund deltager i meget stor udstrækning i
idrætsforeninger og i nationale/etniske foreninger. Mændene deltager i omtrent
samme omfang som danske mænd i foreningslivet. Kvinderne har en langt lavere deltagelsesgrad
i fx. idrætsforeninger: 6-12 % mod mændenes 30-38 %.
Kønsrollemønstre i familierne kan virke begrænsende for kvinders deltagelse, hvis
de har hovedansvaret for hjemmet og børnene. Manglende erfaring med og viden
om foreningslivet i familien kan også være afgørende ligesom kulturel modstand
mod, at kvinder opholder sig sammen med mænd, de ikke kender.
Også piger med anden etnisk baggrund end dansk deltager i mindre grad end drengene
i det organiserede foreningsliv. Hindringer for pigernes deltagelse kan være,
at aktiviteter foregår om aftenen eller at alkohol ofte er en del af idrætskulturen.
Tillidsforholdet mellem forældrene og de frivillige i foreningerne er derfor afgørende
for pigernes deltagelse.
En del piger og kvinder med anden etnisk baggrund end dansk mangler indgange til
sociale netværk og til fritidslivet. Deltagelse i kvinde- og pigeklubber kan derfor
være det vigtige sociale element i deres liv, der kan hjælpe dem til en mere aktiv
og udadvendt tilværelse.
Desuden har fx. idræt stor betydning for sundheden. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen
viser, at kvinder med anden etnisk baggrund end dansk dobbelt så ofte rammes af
livsstilssygdomme som andre kvinder. Især er forekomsten af diabetes 2 høj blandt
36

visse indvandrergrupper. Det gælder både kvinder og mænd med anden etnisk baggrund
end dansk.
Nationale og etniske foreninger skaber sociale fællesskaber og netværk, der har integrationsmæssigt
potentiale. Men der er stor forskel på i, hvor høj grad kvinder
og mænd med anden etnisk baggrund deltager i etniske foreninger. Generelt er
mændenes deltagelsesgrad langt højere end kvindernes. Traditioner for organisering
i oprindelseslandet spiller en betydelig rolle sammen med varighed af ophold
i Danmark, uddannelsesniveau og køn. Der findes ikke tal på, hvor mange kvinder
og mænd med etnisk minoritetsbaggrund, der deltager i danske frivillige organisationer
og lokale foreninger.
5.3 Indsatser i forhold til at støtte frivillige og foreninger til at fremme lige
muligheder for et aktivt fritidsliv
Frivillige og lokale foreninger rundt om i landet spiller en vigtig rolle i forhold til
at integrere særligt kvinder og piger med etnisk minoritetsbaggrund i deres aktiviteter.
Der gøres et stort og godt arbejde mange steder.
For at sikre lige muligheder for kvinder og mænd uanset etnicitet er det helt centralt,
at frivillige og lokale foreninger åbner dørene for kvinder og mænd, drenge
og piger med anden etnisk baggrund end dansk. Dette kan ske ved, at lokale organisationer
og netværk danner mentorordninger og tager aktiv del i integrationen.
For at hverve og fastholde medlemmer kan der afholdes kurser i foreningsarbejde,
eller foreninger kan give deres trænere og ledere uddannelse i, hvordan de kan
håndtere køn og etnicitet.
Frivilligt socialt arbejde, også i forhold til frivillige indsatser for og af kvinder og
mænd fra etniske minoriteter i det "udførende led", appellerer hovedsagligt til
kvinder. Der er derfor behov for, at der iværksættes frivillige tiltag, der også tiltrækker
mænd uanset etnicitet, da der hér antages at være et stort potentiale.
Mange initiativer i forhold til foreningslivet og lokal politisk deltagelse foregår lokalt
i kommunerne, fx. i integrationsrådene. Kommunerne skal derfor være opmærksomme
på, at mange etniske minoritetsforældre ikke kender til det danske forenings-
og bestyrelsesarbejde. Det er vigtigt at arbejde for at inddrage forældrene
og informere dem om betydningen af, at de selv og deres børn – både pigerne og
drengene - deltager i fritidsaktiviteter. Der findes også mange former for erhvervsnetværk
og foreninger, hvor der på grund af indgående kendskab til lokalområdet
37

og det lokale erhvervsliv vil kunne arbejdes målrettet med medinddragelse af kvinder
og mænd af anden etnisk baggrund med henblik på deres deltagelse i fx. netværk
i forbindelse med arbejdsmarkedet eller foreningslivet.
Regeringens initiativer er:
• Materiale til efteruddannelse af frivillige i foreninger i køn- og kulturforståelse
Flere etablerede foreninger har gjort en stor indsats for at inddrage de etniske
minoriteter i deres aktiviteter. Dog arbejder mange foreninger ikke
bevidst med at inddrage de etniske minoriteter, da de er usikre overfor,
hvordan integrationsproblematikken skal gribes an. Der ydes efter ansøgning
støtte til udarbejdelse af materiale til brug for efteruddannelsen af de
frivillige i foreningerne med fokus på køn og etnicitet.
Undervisningsministeriet
• Støtte til eksisterende netværks inddragelse af kvinder og mænd med
anden etnisk baggrund end dansk
Der etableres et projekt, der skal bidrage til at skabe netværk på tværs af
kulturer. Der skal udvikles metoder til at etablerede netværk, hvor fx. lokale
foreninger, frivillige organisationer, virksomheder og andre netværk kan bidrage
til at inddrage kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk
i deres arbejde og kontaktnet.
Ligestillingsafdelingen
• Kurser i foreningsarbejde for kvinder med anden etnisk baggrund end
dansk
Der iværksættes et projekt, som skal udvikle en mentorordning for kvinder
inden for foreningslivet med henblik på at fremme integrationen af kvinder
med anden etnisk baggrund end dansk. Kvindernes engagement og deltagelse
i foreningslivet skal styrkes, og der skal skabes dialog og netværk mellem
kvinder på tværs af etnicitet. Endvidere vil minoritetsforeninger og
kvinder med minoritetsbaggrund kunne få rådgivning og kurser om foreningsliv.
Integrationsministeriet
38

• Kortlægningen af integrationsindsatser i frivillige sociale foreninger og
organisationer
Socialforskningsinstituttet gennemfører for Socialministeriet en kortlægning
af, hvilke forskellige indsatser rettet mod integrationsområdet, som
foregår i frivilligt socialt regi. Der indarbejdes et kønsaspekt i kortlægningen,
som skal give baggrund for, at Socialministeriet kan støtte integrationen
af både kvinder og mænd fra etniske minoriteter via det frivillige
sociale arbejde yderligere.
Socialministeriet
• Evalueringen af satspuljebevillingen til etablering og udvikling af frivilligcentre
Det overordnede formål med frivilligcenterpuljen er at give flere mennesker
en lettere adgang til at finde et frivilligt socialt engagement.
Formålet med evalueringen af frivilligcenterpuljen er blandt andet at få
mere viden om køns betydning for deltagelse i frivilligt socialt arbejde.
Evalueringen vil også se på frivillige indsatser for og af kvinder og mænd fra
etniske minoriteter.
Socialministeriet
• Flere kvinder i kommunale integrationsråd/Rådet for Etniske Minoriteter
Der iværksættes en indsats for at få flere kvinder med etnisk minoritetsbaggrund
til at deltage i de kommunale integrationsråd og Rådet for Etniske
Minoriteter, hvor primært mænd deltager. Indsatsen vil bl.a. kunne omfatte
særlige hvervningsmøder målrettet kvinder. Indsatsen vil bl.a. også
omfatte en opfordring i valgmaterialet til integrationsrådsvalgene 2006.
Endvidere vil Rådet for Etniske Minoriteter i samarbejde med lokale integrationsråd
og etniske minoritetsforeninger arrangere lokale informationsmøder
om integrationsrådsarbejdet rettet mod etniske minoritetskvinder.
Integrationsministeriet
39

5.4 Indsatser i forhold til kvinder og mænd, drenge og piger med anden etnisk
baggrund end dansk, der ikke tidligere har deltaget i foreningslivet
En mindre gruppe af piger og kvinder med anden etnisk baggrund end dansk udgør
en særlig udsat og isoleret gruppe pga. stærk social kontrol i familierne, der begrænser
pigernes og kvindernes muligheder. Gruppen deltager i meget ringe grad i
det organiserede foreningsliv og har behov for særlig støtte. Mange steder i landet
bliver der taget en række initiativer for at opmuntre pigerne og kvinderne til at
deltage i forskellige fritidsaktiviteter, fx. ved at skoler og kommuner samarbejder
om at oprette særlige kvindeidrætshold for etniske minoriteter. En del af disse initiativer
har haft stor succes, og flere af dem er mundet ud i, at kvinderne efterfølgende
er blevet optaget på hold med andre danske kvinder.
Rollemodeller, særlige klubber for piger og kvinder med anden etnisk baggrund end
dansk, fastholdelse i integrationsforløb under barsel og alternative tiltag i udsatte
boligområder er alle indsatser, der kan bidrage til særligt at udsatte piger og kvinder
med anden etnisk baggrund end dansk får lige muligheder for at deltage i samfundslivet
- for at skabe netværk.
På trods af at mange unge drenge med etnisk minoritetsbaggrund deltager i foreningslivet,
er der samtidig en gruppe, der er utilpasset, både i forhold til skolen
og det organiserede foreningsliv. Der ses samtidig en stigende tendens til, at nogle
unge med etnisk minoritetsbaggrund begår mere og grovere kriminalitet end etnisk
danske unge. En tendens, der særligt ses i udsatte boligområder.
Der er i nogle kommuner ansat netværkspersoner, fx. kulturformidlere, der arbejder
i de udsatte boligområder. I andre kommuner forsøger frivillige på eget initiativ
at være opsøgende, give rådgivning og sætte fritidsaktiviteter i gang lokalt.
Netværkspersonerne arbejder typisk meget isoleret, og der er behov for et landsdækkende
netværk, hvor der kan udveksles erfaringer.
For at opnå det ønskede resultat af initiativer, der retter sig mod deltagelse i foreningslivet,
er det centralt, at køn og etnicitet indarbejdes i indsatserne, når målgruppen
er de mest udsatte grupper. Det kan fx. være i forbindelse med Kulturministeriets
idrætspulje, der har til formål at støtte vanskeligt stillede børn og unges
adgang til det organiserede idrætsliv eller i forhold til Socialministeriets fritidspasordning
for udsatte børn og unge.
40

Regeringens initiativer er:
• Erfaringsudveksling blandt netværkspersoner, der arbejder i udsatte boligområder
Der iværksættes i 2006 en undersøgelse, der skal identificere netværkspersonerne
i de udsatte boligområder, herunder områdefornyelsesprojekter
under byfornyelsen. Det drejer sig om både frivillige og professionelle netværkspersoner,
som ikke er organiserede. Undersøgelsen skal ligeledes afdække
netværkspersonernes behov for nye redskaber, som kan hjælpe dem
i deres arbejde med bl.a. at udvikle netværk og igangsætte fritidsaktiviteter
lokalt. Redskaberne kan fx. være etablering af en hjemmeside med erfaringer,
dokumentation, information om køn, etnicitet og ligestilling, afholdelse af
netværksseminarer m.v. Indsatsen vil understøtte netværkspersonernes
kompetencer og muligheder for at bidrage aktivt til en positiv udvikling af
udsatte boligområder, eksempelvis i forbindelse med byfornyelsen. Herudover
skal indsatsen komme med konkrete forslag til, hvordan man får flere
frivillige til at engagere sig og tage et ansvar for udviklingen af de udsatte
områder.
Socialministeriet
• Indsatser til fremme af samarbejde mellem skole og foreningsliv
Der ydes støtte til projekter, hvor grundskoler og idrætsforeninger samarbejder
i forhold til at forbedre unge kvinder og mænd med etnisk minoritetsbaggrunds
deltagelse i idræts- og fritidsaktiviteter og foreninger. Foreninger
og skoler skal samarbejde således, at skolerne kan tilbyde
trygheden ved det kendte, både for de unge, men også for deres forældre.
Foreningerne kan tilbyde aktiviteterne i skolens lokaler og haller. Der sættes
særlig fokus på drenge og piger, der ikke tidligere har været tilknyttet
idræts- og foreningslivet.
Integrationsministeriet
• Pige- og kvindeklubber
I 2006 iværksættes et projekt med oprettelse af 18 pigeklubber i socialt udsatte
boligområder.
Der iværksættes et projekt med oprettelse af kvindeaktiviteter med fokus
på beskæftigelse i syv udsatte boligområder. Kvinderne skal ved hjælp af
41

projektets aktiviteter opnå indsigt i danske værdier og normer, forbedre
deres danskkundskaber og opnå praktisk kendskab til en dansk arbejdsplads
med de kulturer, normer, muligheder, rettigheder og forventninger, der
eksisterer der.
Under forudsætning af satspuljepartiernes tilslutning afsættes der midler
fra satspuljen 2007 til at etablere en pulje, der kan støtte kvindeklubber
for isolerede kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Desuden støtte
iværksætterlignede projekter for særligt isolerede kvinder samt yde økonomisk
støtte til nydanske netværkspersoner lokalt, der skal hjælpe kvinderne
til et mere aktivt fritidsliv. Initiativerne skal forankres lokalt i kommunerne.
Integrationsministeriet
• Aktiviteter for mødre på barsel
Der iværksættes et projekt med sigte på aktivering på frivillig basis under
barsel. Konkret etableres mødregrupper med fokus på integrationsmæssige
problemstillinger, der kan medvirke til, at kvinderne skaber netværk. Projektet
kan indeholde tilbud om kurser i samfundsforhold, kurser om sundhed,
sund kost og motion, mulighed for deltagelse i danskundervisning med
børn mm.
Integrationsministeriet
• Særlig formidlingsindsats vedrørende ”vilde” utilpassede etniske minoritetsdrenge
i udsatte boligområder
Flere kommuner og foreninger har haft succes med at inddrage og gøre en
særlig indsats for de ”vilde” utilpassede drenge med etnisk minoritetsbaggrund.
De gode erfaringer samles i en ”best practice” publikation, som offentliggøres
på et seminar med deltagelse af de unge drenge fra etniske minoriteter,
fagfolk og netværkspersoner, der arbejder i de udsatte
boligområder.
Socialministeriet
42

• Evaluering af helhedsorienteret byfornyelse med fokus på netværksskabelse
Der er i perioden 1998 til 2003 igangsat 73 helhedsorienterede byfornyelsesprojekter
i de danske byer. Projekterne skal evalueres i 2006. Evaluering
vil bl.a. fokusere på, hvordan projekterne har inddraget kvinder og mænd
med anden etnisk baggrund end dansk. Køns- og aldersaspektet vil indgå i
evalueringen, fx. i form at særlig køns- og aldersbaseret statistik. Derudover
vil der være fokus på, hvordan der kan arbejdes med at skabe netværk
lokalt. Resultaterne skal anvendes og formidles videre til kommuner, der
gennemfører nye områdefornyelsesprojekter.
Socialministeriet
• Korps af kvindelige rollemodeller
Der etableres et korps af kvindelige rollemodeller, som aktivt skal medvirke
til integration af udsatte og dårligt integrerede kvinder med anden etnisk
baggrund end dansk. Rollemodellerne kan eksempelvis foretage introduktion
til foreningslivet, informere om skole/hjem samarbejde eller yde rådgivning
om uddannelses- og erhvervsvalg.
Integrationsministeriet
• Mandlige rollemodeller
Støtte til mandlige trænere og frivillige i foreninger med henblik på opsøgende
arbejde overfor unge utilpassede drenge med anden etnisk baggrund
end dansk.
Integrationsministeriet og Ligestillingsafdelingen
43

Litteraturliste
• Boeskov, S. og T. Ilkjær (2005) Integration og det frivillige foreningsliv. En undersøgelse
af barrierer og løsninger i relation til foreningsdeltagelse hos unge
med anden etnisk baggrund. Institut for Idræt. Københavns Universitet.
• Dahl, K. M. & V. Jakobsen (2005) Køn, etnicitet og barrierer for integration.
Fokus på arbejde, uddannelse og foreningsliv. SFI
• Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (2005) Årbog om udlændinge
i Danmark 2005. – Status og udvikling.
• LG Insight (2004) Kvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning
på Fyn: Livs- og arbejdsstrategier.
• LG Insight (2005) Interesser og holdninger til arbejde. – Fokus på indvandrerkvinder
og beskæftigelsesindsatsen.
• Vibe-Petersen, J.(2005) Diabetes blandt etniske minoriteter. Sundhedsstyrelsen.
44

TRYKT UDGAVE
ISBN: 87-91292-51-4
ELEKTRONISK UDGAVE
Elektronisk ISBN: 87-91292-52-2