Beskæftigelse, deltagelse og lige muligheder til alle
Beskæftigelse, deltagelse og lige muligheder til alle
Beskæftigelse, deltagelse og lige muligheder til alle
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Beskæftigelse</strong>, <strong>deltagelse</strong><br />
<strong>og</strong> <strong>lige</strong> <strong>muligheder</strong> <strong>til</strong> <strong>alle</strong><br />
- regeringens handlingsplan for at<br />
nedbryde kønsbestemte barrierer <strong>til</strong><br />
uddannelse, arbejde <strong>og</strong> foreningslivet<br />
blandt kvinder <strong>og</strong> mænd med anden<br />
etnisk baggrund end dansk<br />
Regeringen<br />
December 2005
<strong>Beskæftigelse</strong>, <strong>deltagelse</strong> <strong>og</strong><br />
<strong>lige</strong> <strong>muligheder</strong> <strong>til</strong> <strong>alle</strong><br />
- regeringens handlingsplan for at<br />
nedbryde kønsbestemte barrierer <strong>til</strong><br />
uddannelse, arbejde <strong>og</strong> foreningslivet<br />
blandt kvinder <strong>og</strong> mænd med anden<br />
etnisk baggrund end dansk<br />
Regeringen<br />
December 2005
<strong>Beskæftigelse</strong>, <strong>deltagelse</strong> <strong>og</strong> <strong>lige</strong> <strong>muligheder</strong> <strong>til</strong> <strong>alle</strong><br />
- regeringens handlingsplan for at nedbryde kønsbestemte barrierer <strong>til</strong><br />
uddannelse, arbejde <strong>og</strong> foreningslivet blandt kvinder <strong>og</strong> mænd med anden<br />
etnisk baggrund end dansk<br />
Udgiver:<br />
Minister for <strong>lige</strong>s<strong>til</strong>ling<br />
Holmens Kanal 22<br />
1060 København K<br />
Tlf.: 33 92 33 11<br />
Fax: 33 91 31 15<br />
E-post: <strong>lige</strong>@<strong>lige</strong>.dk<br />
Copyright:<br />
Minister for <strong>lige</strong>s<strong>til</strong>ling<br />
ISBN: 87-91292-51-4<br />
Elektronisk ISBN: 87-91292-52-2<br />
Publikationen er <strong>til</strong>gænglig på minister for <strong>lige</strong>s<strong>til</strong>lings hjemmeside<br />
www.<strong>lige</strong>.dk
Indholdsfortegnelse<br />
<strong>Beskæftigelse</strong>, <strong>deltagelse</strong> <strong>og</strong> <strong>lige</strong> <strong>muligheder</strong> <strong>til</strong> <strong>alle</strong> 3<br />
1.0 Indledning 5<br />
1.1 Regeringens mål 6<br />
2.0 Indsatsområde: Kønsroller <strong>og</strong> fordomme 8<br />
2.1 Regeringens mål 8<br />
2.2 Baggrundsinfo <strong>og</strong> fakta 8<br />
2.3 Indsatser i forhold <strong>til</strong> kønsbestemte fordomme 10<br />
2.4 Indsatser i forhold <strong>til</strong> kønsroller i familierne 11<br />
3.0 Indsatsområde: Uddannelse 13<br />
3.1 Regeringens mål 13<br />
3.2 Baggrundsinfo <strong>og</strong> fakta 14<br />
3.3 Indsatser på grundskoleområdet 15<br />
3.4 Indsatser på vejledningsområdet 18<br />
3.5 Indsatser i forhold <strong>til</strong> ungdomsuddannelser <strong>og</strong> de videregående<br />
uddannelser 20<br />
4.0 Indsatsområde: <strong>Beskæftigelse</strong> 25<br />
4.1 Regeringens mål 25<br />
4.2 Baggrundsinfo <strong>og</strong> fakta 26<br />
4.3 Indsatser i forhold <strong>til</strong> at sikre, at køn <strong>og</strong> etnicitet ikke er en barriere<br />
for, at kvinder <strong>og</strong> mænd, der i lang tid har stået uden for arbejdsmarkedet,<br />
kommer <strong>til</strong>bage på arbejdsmarkedet 27<br />
4.4 Indsatser i forhold <strong>til</strong> udviklingsaktiviteter på beskæftigelsesområdet 29<br />
4.5 Indsatser i forhold <strong>til</strong> mainstreaming af beskæftigelsesindsatsen 32<br />
4.6 Indsatser i forhold <strong>til</strong> fremme af iværksætteri 33<br />
5.0 Indsatsområde: Foreningslivet 35<br />
5.1 Regeringens mål 35<br />
5.2 Baggrundsinfo <strong>og</strong> fakta 36<br />
5.3 Indsatser i forhold <strong>til</strong> at støtte frivil<strong>lige</strong> <strong>og</strong> foreninger <strong>til</strong> at<br />
fremme <strong>lige</strong> <strong>muligheder</strong> for et aktivt fritidsliv 37<br />
5.4 Indsatser i forhold <strong>til</strong> kvinder <strong>og</strong> mænd, drenge <strong>og</strong> piger med<br />
anden etnisk baggrund end dansk, der ikke tid<strong>lige</strong>re har deltaget i<br />
foreningslivet 40<br />
Litteraturliste 44
1.0 Indledning<br />
Vi er i Danmark kommet langt med integrationen gennem en fast <strong>og</strong> fair udlændingepolitik,<br />
men indsatsen for øget beskæftigelse, <strong>deltagelse</strong>, <strong>og</strong> for <strong>lige</strong> <strong>muligheder</strong> <strong>til</strong><br />
<strong>alle</strong> skal fortsat styrkes. Derfor indgik regeringen <strong>og</strong> Dansk Folkeparti i juni 2005 en<br />
aftale om udmøntningen af integrationsaftalen ”En ny chance <strong>til</strong> <strong>alle</strong>”.<br />
I aftalen indgår et ambitiøst mål om at bringe ekstra 60.000 personer i beskæftigelse<br />
frem mod 2010. Det skal blandt andet nås ved at få op <strong>til</strong> 25.000 flere flygtninge,<br />
indvandrere <strong>og</strong> efterkommere i arbejde. En væsentlig forudsætning for, at<br />
indvandrere <strong>og</strong> efterkommeres <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> arbejdsmarkedet på sigt kan forbedres<br />
markant, er uddannelse. Derfor er et mål i regeringsgrundlag II, Nye Mål, at flere<br />
unge - i 2015 mindst 95 % af en ungdomsårgang - skal have en ungdomsuddannelse.<br />
Der skal i denne forbindelse gøres en særlig indsats for, at unge kvinder <strong>og</strong> mænd<br />
med anden etnisk baggrund end dansk gennemfører en uddannelse.<br />
Liges<strong>til</strong>ling mellem kønnene <strong>og</strong> integration af både kvinder <strong>og</strong> mænd i uddannelsessystemet<br />
<strong>og</strong> på arbejdsmarkedet er centralt både for dansk økonomi, for sammenhængskraften<br />
i det danske samfund <strong>og</strong> for den enkeltes frie <strong>og</strong> <strong>lige</strong> <strong>muligheder</strong>.<br />
Ved at fjerne kønsbestemte barrierer for integration skal denne handlingsplan bidrage<br />
<strong>til</strong> at kvalificere <strong>og</strong> effektivisere indsatsen yder<strong>lige</strong>re, bl.a. i de initiativer,<br />
der fremgår af regeringens integrationsplan: ”En ny chance <strong>til</strong> <strong>alle</strong>”.<br />
Selvom rigtig mange kvinder <strong>og</strong> mænd, drenge <strong>og</strong> piger med anden etnisk baggrund<br />
end dansk klarer sig godt i Danmark, viser statistikken d<strong>og</strong> samtidig, at de klarer<br />
sig dår<strong>lige</strong>re i det danske uddannelsessystem end etniske danskere. De har en svagere<br />
<strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> arbejdsmarkedet <strong>og</strong> deltager mindre i foreningslivet.<br />
Målgruppen for denne handlingsplan er kvinder <strong>og</strong> mænd, drenge <strong>og</strong> piger med<br />
oprindelse i ikke-vest<strong>lige</strong> lande. Denne gruppe møder ofte barrierer, der hindrer<br />
<strong>deltagelse</strong> i det danske samfund på <strong>lige</strong> fod med andre. En del af de barrierer er<br />
afhængige af køn. Diversiteten i målgruppen er stor, <strong>og</strong> der eksisterer forskelle alt<br />
efter køn, oprindelsesland, opholdstid i Danmark <strong>og</strong> forældres uddannelsesbaggrund.<br />
Regeringen vil med handlingsplanen sikre, at etnicitet, køn <strong>og</strong> <strong>lige</strong>s<strong>til</strong>ling indarbejdes<br />
i kerneområderne inden for beskæftigelsesindsatsen, i uddannelsessystemet <strong>og</strong> i indsatsen<br />
i foreningslivet - <strong>og</strong> dermed gøre integrationsindsatsen endnu bedre.<br />
Samtidig vil regeringen forstærke arbejdet med køn <strong>og</strong> etnicitet med en række initiativer<br />
på de områder <strong>og</strong> i forhold <strong>til</strong> de målgrupper, hvor behovet er særligt stort.<br />
5
1.1 Regeringens mål<br />
Det er regeringens mål med handlingsplanen:<br />
• at kvinder <strong>og</strong> mænd med anden etnisk baggrund end dansk ikke hindres i<br />
deres frie valg <strong>og</strong> mulighed for <strong>deltagelse</strong> i samfundet på grund af kønsbestemte<br />
fordomme eller barrierer<br />
• at drenge <strong>og</strong> piger uanset etnisk baggrund får forudsætninger i grundskolen<br />
for at gennemføre en ungdomsuddannelse, herunder for at træffe et relevant,<br />
frit <strong>og</strong> oplyst uddannelsesvalg. Alle unge – <strong>og</strong> mindst 95 % af en ungdomsårgang<br />
i 2015 – skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der skal i<br />
denne forbindelse gøres en særlig indsats for unge kvinder <strong>og</strong> mænd med<br />
anden etnisk baggrund end dansk.<br />
• at kvinder <strong>og</strong> mænd skal have <strong>lige</strong> <strong>muligheder</strong> for at komme i arbejde. Regeringen<br />
vil derfor sætte fokus på køn <strong>og</strong> etnicitet i beskæftigelsesindsatsen samt<br />
afdække <strong>og</strong> medvirke <strong>til</strong> at nedbryde evt. kønsbestemte barrierer i udmøntningen<br />
af regeringens landsdækkende integrationsinitiativ ”En ny chance <strong>til</strong> <strong>alle</strong>”,<br />
så 25.000 flere med anden etnisk baggrund end dansk er i arbejde i 2010.<br />
• at kvinder <strong>og</strong> mænd, drenge <strong>og</strong> piger har <strong>lige</strong> <strong>muligheder</strong> for at deltage i det<br />
danske foreningsliv <strong>og</strong> have et aktivt fritidsliv uanset køn <strong>og</strong> etnicitet.<br />
Finansiering<br />
Der er ved udmøntningen af satspuljen for 2006 afsat i alt 12 mio. kr. <strong>til</strong> realisering<br />
af handlingsplanen i perioden 2006 - 2009.<br />
Derudover finansieres initiativerne i handlingsplanen af satspuljemidler <strong>og</strong> drifts<strong>og</strong><br />
udviklingsmidler i de forskel<strong>lige</strong> ministerier. For initiativer, der forudsættes finansieret<br />
af satspuljemidler, tages forbehold for satspuljeordførernes efterfølgende<br />
godkendelse af iværksættelse af initiativet.<br />
6
Baggrund<br />
I 2005 udarbejdede Socialforskningsinstituttet rapporten: ”Køn, etnicitet <strong>og</strong> barrierer for integration. Fokus på<br />
uddannelse, arbejde <strong>og</strong> foreningslivet” for <strong>lige</strong>s<strong>til</strong>lingsministeren. Rapporten opsamler eksisterende viden om<br />
kønsrelaterede barrierer for integration af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet, i uddannelserne <strong>og</strong> i foreningslivet.<br />
LG Insight har desuden for ministeren for flygtninge, indvandrere <strong>og</strong> integration udarbejdet rapporten<br />
”Interesser <strong>og</strong> holdninger <strong>til</strong> arbejde Fokus på indvandrerkvinder <strong>og</strong> beskæftigelsesindsatsen”, på baggrund<br />
af interview med tyrkiske kvinder.<br />
Hvis ikke andet er anført, er rapporterne baggrund for handlingsplanens henvisninger <strong>til</strong> forskningsresultater.<br />
Gennemgående beskriver de to undersøgelser to hovedbarrierer for integration, der er relaterede <strong>til</strong> køn <strong>og</strong> kønsroller:<br />
Kønsrollemønstre<br />
Kønsrollemønstre i familier med anden etnisk baggrund end dansk kan være medvirkende <strong>til</strong>, at kvinder <strong>og</strong><br />
mænd får bestemte roller, som begrænser deres <strong>muligheder</strong> for <strong>deltagelse</strong> i samfundslivet.<br />
Kvindens eventuelle arbejde betragtes i n<strong>og</strong>le familier som sekundært af manden/familien. Familiemønster,<br />
kønsrollemønster <strong>og</strong> værdier mm. er ikke altid indrettet på, at kvinderne ved siden af en stor arbejdsbelastning<br />
i hjemmet <strong>og</strong>så skal være udearbejdende.<br />
Selvom der sker ændringer over generationer, i forhold <strong>til</strong> fx. accept af kvindernes <strong>deltagelse</strong> i uddannelse <strong>og</strong><br />
beskæftigelse, kan patriarkalske kønsrollemønstre medføre, at kvinder <strong>og</strong> mænd, drenge <strong>og</strong> piger fastholdes i<br />
bestemte roller, hvor kvinderne ofte har hovedansvaret for familien, <strong>og</strong> manden har forsøgerrollen.<br />
Samtidig betyder koncentrerede boligområder med mange indvandrere, at der kan opstå et par<strong>alle</strong>lsamfund,<br />
hvor kvinder kan leve en afsondret <strong>til</strong>værelse i forhold <strong>til</strong> det danske samfund, fordi der i deres egen familie<br />
sættes rammer for kvindernes <strong>muligheder</strong>.<br />
Også tid<strong>lige</strong> ægteskaber har betydning for færdiggørelse af en uddannelse eller anvendelse af uddannelsen på<br />
arbejdsmarkedet - for både unge kvinder <strong>og</strong> unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Dermed fastholdes<br />
både kvinder <strong>og</strong> mænd i kønsroller, hvor de unge mænd tidligt får en forsørgerrolle, mens de unge kvinder forventes<br />
tidligt at få børn <strong>og</strong> være hjemmegående.<br />
Kønsbestemte fordomme <strong>og</strong> diskrimination<br />
Både kvinder <strong>og</strong> mænd, drenge <strong>og</strong> piger med anden etnisk baggrund end dansk oplever kønsbestemte fordomme<br />
<strong>og</strong> diskrimination fra det omgivende samfund. De fordomme <strong>og</strong> den oplevede diskrimination, hhv. kvinder <strong>og</strong><br />
mænd med anden etnisk baggrund end dansk møder, er forskel<strong>lige</strong>.<br />
Mænd oplever i højere grad end kvinderne, at de bliver diskriminerede på arbejdsmarkedet. Mænd oplever desuden,<br />
at de ofte <strong>til</strong>skrives aggressivitet, mandschauvinisme <strong>og</strong> kriminalitet, mens kvinderne oplever at møde<br />
fordommene som en reaktion på deres beklædning (fx. et tørklæde) eller i forhold <strong>til</strong> at være undertrykte.<br />
7
2.0 Indsatsområde: Kønsroller <strong>og</strong><br />
fordomme<br />
Liges<strong>til</strong>ling mellem kvinder <strong>og</strong> mænd, drenge <strong>og</strong> piger er en grundlæggende værdi<br />
i det danske demokrati <strong>lige</strong>som <strong>lige</strong>værd mellem mennesker uanset etnicitet <strong>og</strong><br />
kulturel baggrund.<br />
I Danmark er der derfor en lang tradition for at arbejde på at nedbryde de kønsbestemte<br />
barrierer, der forhindrer den enkelte kvinde <strong>og</strong> mand, dreng <strong>og</strong> pige i at<br />
leve det liv, de ønsker. Selvom niveauet for <strong>lige</strong>s<strong>til</strong>ling er højt, er der d<strong>og</strong> stadig<br />
brug for en indsats. Det gælder selvfølgelig uanset etnisk baggrund.<br />
En af de store udfordringer i <strong>lige</strong>s<strong>til</strong>lingsarbejdet er at få diskussionerne om <strong>lige</strong>s<strong>til</strong>ling<br />
<strong>til</strong> <strong>og</strong>så at omfatte de kvinder <strong>og</strong> mænd med etnisk minoritetsbaggrund, der<br />
lever i mere patriarkalske familiemønstre. Også her skal både kvinder <strong>og</strong> mænd<br />
have mulighed for at leve et frit <strong>og</strong> selvstændigt liv med <strong>lige</strong> <strong>muligheder</strong> for uddannelse,<br />
beskæftigelse <strong>og</strong> <strong>deltagelse</strong> i samfundslivet. Der skal sættes gang i en<br />
positiv spiral.<br />
2.1 Regeringens mål<br />
Det er regeringens mål, at kvinder <strong>og</strong> mænd med anden etnisk baggrund end dansk<br />
ikke hindres i deres frie valg <strong>og</strong> mulighed for <strong>deltagelse</strong> i samfundet på grund af<br />
kønsbestemte fordomme eller barrierer.<br />
Regeringen vil derfor:<br />
1) Arbejde for at kønsrollemønstre i familier med anden etnisk baggrund end<br />
dansk ikke er en barriere for kvinder <strong>og</strong> mænds frie <strong>og</strong> <strong>lige</strong> <strong>deltagelse</strong> <strong>og</strong><br />
<strong>muligheder</strong> i samfundslivet.<br />
2) Arbejde for at kønsbestemte fordomme, som kvinder <strong>og</strong> mænd med anden<br />
etnisk baggrund end dansk møder i det danske samfund, nedbrydes gennem<br />
konkrete indsatser.<br />
2.2 Baggrundsinfo <strong>og</strong> fakta<br />
Mange familier med anden etnisk baggrund end dansk formår at integrere sig i det<br />
danske samfund. Mange drenge <strong>og</strong> piger <strong>til</strong>skyndes <strong>til</strong> at tage en uddannelse, <strong>og</strong><br />
ofte har begge forældre <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> det danske samfund. Samtidig bevarer<br />
mange en <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> deres egen kultur <strong>og</strong> finder en balance mellem flere normsæt.<br />
8
N<strong>og</strong>le familier finder d<strong>og</strong> ikke denne balance. De lever med et patriarkalsk familiemønster,<br />
der gør det svært for både kvinder <strong>og</strong> mænd at tage aktivt del i det<br />
danske samfundsliv. Forskning viser, at mænd med anden etnisk baggrund end<br />
dansk er mindre positivt inds<strong>til</strong>lede med hensyn <strong>til</strong> kvinders beskæftigelse uden for<br />
hjemmet <strong>og</strong> <strong>til</strong> arbejdsdelingen i hjemmet end kvinder med anden etnisk baggrund<br />
end dansk. Det er d<strong>og</strong> væsentligt at bemærke, at denne tendens <strong>og</strong>så er kendt<br />
blandt etnisk danske mænd, men at tendensen er mere fremtrædende blandt<br />
mænd med anden etnisk baggrund end dansk.<br />
Samtidig er det især moderens uddannelses- <strong>og</strong> beskæftigelsesniveau, der har betydning<br />
for børnenes mulighed for at tage en uddannelse <strong>og</strong> senere komme i beskæftigelse.<br />
Derfor er det centralt, at flere kvinder med anden etnisk baggrund<br />
end dansk deltager aktivt i samfundslivet <strong>og</strong> på den måde skaber en god cirkel, der<br />
bidrager <strong>til</strong> at bryde en negativ social arv.<br />
I familier med traditionelle kønsrollemønstre er pigerne ofte i højere grad end<br />
drengene underlagt en streng social kontrol, der begrænser deres <strong>deltagelse</strong> i<br />
mange dele af samfundslivet, herunder arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet <strong>og</strong><br />
foreningslivet. Mange kvinder med anden etnisk baggrund end dansk bruger meget<br />
tid på at ´forhandle´ med deres mænd om <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> at deltage i fx. kurser eller<br />
<strong>til</strong> at få et arbejde uden for hjemmet. Mændene er bekymrede, når kvinderne<br />
møder fremmede mænd af hensyn <strong>til</strong> kvindernes ærbarhed.<br />
Kønsbestemte fordomme fra det omgivende samfund<br />
Generelt møder mænd med anden etnisk baggrund end dansk flere negative fordomme<br />
end kvinderne. Fordommene er oftest baseret på stereotype fores<strong>til</strong>linger<br />
om etniske minoritetsmænd som aggressive, respektløse <strong>og</strong> mandschauvinistiske,<br />
hvilket kan hindre mændene i at få praktikpladser <strong>og</strong> arbejde. Omvendt kan mændenes<br />
bevidsthed om, at de kan møde diskrimination få dem <strong>til</strong> at miste motivationen.<br />
Mændenes selvoplevede diskrimination er under <strong>alle</strong> omstændigheder større<br />
end kvindernes, <strong>og</strong> forskning tyder på, at især unge mænd oplever et stort pres for<br />
at kunne leve op <strong>til</strong> de forskelligrettede krav, der s<strong>til</strong>les <strong>til</strong> dem fra familiens <strong>og</strong><br />
samfundets side.<br />
Fordommene over for de etniske kvinder er mindre udtalte <strong>og</strong> drejer sig primært<br />
om deres påklædning. Påklædning er en faktor, der kan have indflydelse på kvindernes<br />
<strong>muligheder</strong> for at komme i beskæftigelse.<br />
9
Forventningen om at ville blive diskrimineret kan hos begge køn i sig selv afholde<br />
n<strong>og</strong>en fra at søge bestemte uddannelser eller erhverv.<br />
Fælles for kvinder <strong>og</strong> mænd med anden etnisk baggrund end dansk er, at de generelt mødes med lavere forventninger<br />
<strong>til</strong> spr<strong>og</strong><strong>lige</strong> <strong>og</strong> fag<strong>lige</strong> kompetencer i uddannelsessystemet <strong>og</strong> på arbejdsmarkedet end etniske danskere.<br />
Norske <strong>og</strong> svenske undersøgelser viser: 1) at børn med etnisk minoritetsbaggrund i skolen oplever et mindre<br />
præstationspres, <strong>og</strong> at skoleklasser på forhånd klassificeres som mere eller mindre besvær<strong>lige</strong>, afhængigt af ant<strong>alle</strong>t<br />
af tospr<strong>og</strong>ede drenge, <strong>og</strong> 2) at etniske minoriteter <strong>og</strong>så kan møde kønsbestemte fordomme i det arbejdsmarkedspolitiske<br />
system, således at de <strong>og</strong>så her mødes med lavere forventninger <strong>og</strong> mere kønsbestemte <strong>muligheder</strong>,<br />
som er med <strong>til</strong> at bibeholde traditionelle kønsroller.<br />
Regeringen igangsætter følgende initiativer, der skal bidrage <strong>til</strong> at nedbryde de<br />
skitserede kønsbestemte fordomme <strong>og</strong> barrierer for integration. Initiativerne skal<br />
sikre kvinder <strong>og</strong> mænd, drenge <strong>og</strong> pigers frie valg <strong>og</strong> <strong>lige</strong> <strong>muligheder</strong> for <strong>deltagelse</strong><br />
i det danske samfund.<br />
2.3 Indsatser i forhold <strong>til</strong> kønsbestemte fordomme<br />
Det er helt centralt for integrationen <strong>og</strong> for at sikre køns<strong>lige</strong>s<strong>til</strong>ling, at kvinder <strong>og</strong><br />
mænd med anden etnisk baggrund end dansk mødes som individer <strong>og</strong> ikke med fordomme,<br />
der er kønsbestemte eller på anden måde fastholdende.<br />
Regeringens initiativer er:<br />
• 4-årig holdningsbearbejdende kampagne om kønsbestemte fordomme <strong>og</strong><br />
kønsrollemønstre i familier med anden etnisk baggrund end dansk<br />
For at nedbryde kønsbestemte fordomme <strong>og</strong> kønsrollemønstre i familierne<br />
<strong>og</strong> for at informere <strong>og</strong> skabe debat om <strong>lige</strong>s<strong>til</strong>ling blandt kvinder <strong>og</strong> mænd<br />
med anden etnisk baggrund end dansk, iværksættes en 4-årig kampagne om<br />
beskæftigelse, <strong>deltagelse</strong> <strong>og</strong> <strong>lige</strong> <strong>muligheder</strong> <strong>til</strong> <strong>alle</strong>. Kampagnen skal behandle<br />
temaer fra denne handlingsplan <strong>og</strong> aflive myter. Kampagnen skal<br />
have et genkendeligt udtryk <strong>og</strong> bidrage <strong>til</strong> at skabe diskussion <strong>og</strong> bygge bro<br />
i det danske samfund.<br />
Liges<strong>til</strong>lingsafdelingen<br />
10
• Debatb<strong>og</strong> om <strong>lige</strong>s<strong>til</strong>ling, kønsroller <strong>og</strong> integration<br />
Der gives støtte <strong>til</strong> udarbejdelse af en debatb<strong>og</strong> om køns<strong>lige</strong>s<strong>til</strong>ling, kønsroller<br />
<strong>og</strong> integration.<br />
Liges<strong>til</strong>lingsafdelingen<br />
• Det nye kvindeliv i Danmark<br />
Der er ydet støtte <strong>til</strong> at gennemføre et projekt <strong>til</strong> at belyse eksempler på<br />
den vellykkede integration, som ofte ikke er synlig i integrationsdebatten.<br />
Projektet kommer <strong>til</strong> at bestå af en fotouds<strong>til</strong>ling samt digitaliseret undervisningsmateriale<br />
<strong>til</strong> elever i grundskoler, gymnasier <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>skoler for udlændinge.<br />
Liges<strong>til</strong>lingsafdelingen <strong>og</strong> Undervisningsministeriet<br />
2.4 Indsatser i forhold <strong>til</strong> kønsroller i familierne<br />
Hvis integrationen skal lykkes, må kønsrollemønstre i familier med anden etnisk<br />
baggrund end dansk ikke være en barriere for kvinder <strong>og</strong> mænds frie <strong>og</strong> <strong>lige</strong> <strong>deltagelse</strong><br />
<strong>og</strong> <strong>muligheder</strong> i samfundslivet.<br />
Regeringens initiativer er:<br />
• Debat om manderoller<br />
En patriarkalsk manderolle er central i mange familier med anden etnisk<br />
baggrund end dansk, <strong>og</strong> derfor skal mændene inddrages i debatten om <strong>lige</strong>s<strong>til</strong>ling.<br />
Der igangsættes en debatrække med mænd med etnisk minoritetsbaggrund<br />
om køn, kønsroller <strong>og</strong> <strong>lige</strong>s<strong>til</strong>ling i forhold <strong>til</strong> relationen mellem<br />
familierne <strong>og</strong> det danske samfund.<br />
Integrationsministeriet <strong>og</strong> Liges<strong>til</strong>lingsafdelingen<br />
• Unge drenge med etnisk minoritetsbaggrund, integration <strong>og</strong> kønsroller<br />
Ligesom mændene spiller de unge drenge en central rolle i mange etniske<br />
minoritetsfamilier. Der iværksættes et projekt, som målrettes unge drenge<br />
med anden etnisk baggrund end dansk, hvis overordnede mål er holdnings-<br />
11
earbejdning i forhold <strong>til</strong> kønsroller, uønsket ægteskabsindgåelse, genopdragelsesrejser,<br />
vold mv.<br />
Integrationsministeriet<br />
• Oplysningskampagne for etniske minoritetskvinder<br />
Mange voksne etniske minoritetskvinder har et dårligt kendskab <strong>til</strong> deres<br />
rettigheder som kvinder i Danmark. Liges<strong>til</strong>lingsministeren har derfor startet<br />
en oplysningsindsats rettet mod etniske kvinder med en besøgsrække på<br />
spr<strong>og</strong>skoler. Indsatsen bliver udvidet <strong>til</strong> blandt andet boligområder <strong>lige</strong>som,<br />
der udarbejdes en pjece om kvinders rettigheder mm.<br />
Liges<strong>til</strong>lingsafdelingen<br />
• Forældrerollemodeller<br />
Drenge <strong>og</strong> piger med anden etnisk baggrund end dansk har <strong>lige</strong>som <strong>alle</strong> andre<br />
børn behov for forældrenes opbakning i forbindelse med skole <strong>og</strong> uddannelse.<br />
Det kan være svært, når man kommer udefra at orientere sig i<br />
det danske uddannelsessystem. Der er på den baggrund oprettet et team af<br />
forældrerollemodeller med anden etnisk baggrund end dansk, hvis børn har<br />
klaret sig godt i uddannelsessystemet. Rollemodellerne skal mødes med <strong>og</strong><br />
inspirere andre forældre <strong>til</strong> at støtte deres børn i deres uddannelsesvalg,<br />
herunder med henblik på, at de unges uddannelsesvalg ikke begrænses af<br />
fastlåste kønsmæssige opfattelser hos hhv. de unge, deres forældre <strong>og</strong> på<br />
uddannelsesinstitutioner.<br />
Integrationsministeriet<br />
• Forskning om mænd med anden etnisk baggrund end dansk<br />
I meget forskning om køn, etnicitet <strong>og</strong> integration er fokus rettet mod kvindernes<br />
problems<strong>til</strong>linger i forhold <strong>til</strong> fx. forpligtigelser overfor familien <strong>og</strong><br />
om kvinderne som kulturbærere. Men der er ikke forsket i kønsidentiteten<br />
for mænd med anden etnisk baggrund end dansk <strong>og</strong> i mødet mellem manderoller<br />
fra forskel<strong>lige</strong> kulturer. Derfor igangsættes forskning på området.<br />
Liges<strong>til</strong>lingsafdelingen<br />
12
3.0 Indsatsområde: Uddannelse<br />
Vejen <strong>til</strong> arbejdsmarkedet <strong>og</strong> dermed bedre integration går via uddannelsessystemet.<br />
En uddannelse forbedrer de unges mulighed for at opnå beskæftigelse, for at<br />
<strong>til</strong>egne sig en grundlæggende viden om samfundet <strong>og</strong> danne sociale netværk.Uddannelse<br />
er både viden, vejen <strong>til</strong> at kunne deltage i demokratiske processer <strong>og</strong> en<br />
forudsætning for at indgå på <strong>lige</strong> fod i samfundet. Derfor er det helt centralt, at<br />
<strong>og</strong>så drenge <strong>og</strong> piger med anden etnisk baggrund end dansk gennemfører en uddannelse.<br />
Mange unge kvinder <strong>og</strong> mænd med anden etnisk baggrund end dansk gør det godt<br />
i det danske uddannelsessystem, særligt efterkommere. Men der er stadig en stor<br />
gruppe unge kvinder <strong>og</strong> mænd med anden etnisk baggrund end dansk, som ikke klarer<br />
sig godt i grundskolen, <strong>og</strong> som falder fra i ungdomsuddannelserne – det gælder<br />
særligt drengene.<br />
3.1 Regeringens mål<br />
Det er regeringens mål, at drenge <strong>og</strong> piger uanset etnisk baggrund får forudsætninger<br />
i grundskolen for at gennemføre en ungdomsuddannelse, herunder for at<br />
træffe et relevant, frit <strong>og</strong> oplyst uddannelsesvalg. Alle unge – <strong>og</strong> mindst 95 % af<br />
en ungdomsårgang i 2015 – skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der skal i<br />
denne forbindelse gøres en særlig indsats for unge kvinder <strong>og</strong> mænd med anden<br />
etnisk baggrund end dansk.<br />
Regeringen vil derfor:<br />
1. Sikre at både drenge <strong>og</strong> piger uanset etnisk baggrund får en grunduddannelse,<br />
der giver <strong>til</strong>strække<strong>lige</strong> fag<strong>lige</strong> <strong>og</strong> person<strong>lige</strong> kompetencer <strong>til</strong> at<br />
kunne gennemføre en ungdomsuddannelse <strong>og</strong> eventuelt efterfølgende en<br />
videregående uddannelse.<br />
2. Kvalificere uddannelses- <strong>og</strong> erhvervsvejledningen så den i højere grad end<br />
i dag medvirker <strong>til</strong> at sikre, at unge kvinder <strong>og</strong> mænd uanset etnicitet<br />
foretager et relevant, frit <strong>og</strong> oplyst uddannelsesvalg. Vejledningen skal<br />
bidrage <strong>til</strong> at fremme det brede uddannelsesvalg <strong>og</strong> fx. modvirke den generelle<br />
tendens, at unge træffer kønsspecifikke uddannelsesvalg.<br />
13
3. Fastholde unge kvinder <strong>og</strong> mænd uanset etnicitet i at gennemføre påbegyndt<br />
uddannelse med henblik på, at de efterfølgende opnår en stabil <strong>til</strong>knytning<br />
<strong>til</strong> arbejdsmarkedet.<br />
Af regeringens integrationsplan ”En ny chance <strong>til</strong> <strong>alle</strong>” fremgår, at der skal sættes<br />
øget fokus på uddannelse. Ingen unge bør forlade folkeskolen <strong>til</strong> ingenting <strong>og</strong> begynde<br />
deres voksne liv på kontanthjælp. Med henblik på at forbedre de unges beskæftigelses<strong>muligheder</strong><br />
skal <strong>alle</strong> unge hjælpes i gang med en relevant uddannelse.<br />
For at fremme effekten af ”En ny chance for <strong>alle</strong>” yder<strong>lige</strong>re skal kønsbestemte<br />
barrierer nedbrydes, således at det sikres, at drenge <strong>og</strong> piger uanset etnicitet forlader<br />
grundskolen med <strong>til</strong>strække<strong>lige</strong> grundlæggende færdigheder med henblik på<br />
efterfølgende at påbegynde <strong>og</strong> gennemføre en uddannelse. For at sikre en effekt<br />
af indsatserne er der behov for særlig fokus på drenge med etnisk minoritetsbaggrund.<br />
3.2 Baggrundsinfo <strong>og</strong> fakta<br />
Uddannelsesniveauet er lavere for kvinder end for mænd blandt indvandrere, der<br />
er kommet <strong>til</strong> Danmark som voksne. Omvendt klarer piger, der er kommet <strong>til</strong> landet<br />
som børn eller er efterkommere sig bedre end drengene. Dermed følger de det<br />
mønster, der <strong>og</strong>så gælder for unge generelt: En større andel af piger end drenge<br />
klarer sig godt i uddannelsessystemet <strong>og</strong> fuldfører i højere grad en ungdomsuddannelse.<br />
Den mest markante forskel på drenge <strong>og</strong> piger er den store andel af drenge<br />
med anden etnisk baggrund, der falder fra ungdomsuddannelserne. Det er især et<br />
problem på erhvervsuddannelserne.<br />
Unge træffer generelt relativt kønsspecifikke uddannelsesvalg. Det vil sige, at de<br />
vælger uddannelser, der retter sig mod traditionelle ”kvinde- <strong>og</strong> mandefag”. Tendensen<br />
er mest udtalt blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk. En af årsagerne<br />
er forældrenes <strong>og</strong> de unges manglende kendskab <strong>til</strong> <strong>muligheder</strong>ne i det<br />
danske uddannelsessystem. En medvirkende årsag kan imidlertid <strong>og</strong>så være en<br />
mere kønstraditionel erhvervsvejledning netop <strong>til</strong> denne gruppe unge. Manglende<br />
kendskab <strong>til</strong> uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet <strong>og</strong> traditionelle opfattelser af<br />
erhvervsvalget kan medføre indsnævrede valg<strong>muligheder</strong> for den enkelte.<br />
Der eksisterer en række både individuelle <strong>og</strong> samfundsmæssige barrierer, der bevirker,<br />
at de unge ikke i nær så høj grad som etnisk danske unge gennemfører en<br />
uddannelse <strong>og</strong> efterfølgende finder beskæftigelse.<br />
14
SFI-rapporten peger på 5 vigtige barrierer for integration i uddannelsessystemet af drenge <strong>og</strong> piger med etnisk<br />
minoritetsbaggrund:<br />
1) Manglende spr<strong>og</strong><strong>lige</strong> kvalifikationer <strong>og</strong> fag<strong>lige</strong> færdigheder fra grundskolen<br />
2) Negativ social arv <strong>og</strong> manglende viden om uddannelsessystemet<br />
3) Diskrimination <strong>og</strong> fordomme<br />
4) Mangel på netværk, hvilket gør det vanskeligt at få en praktikplads<br />
5) Kønsrollemønstre <strong>og</strong> den sociale kontrol<br />
For at styrke uddannelsesindsatsen sættes en række initiativer i gang på henholdsvis<br />
grundskoleområdet, vejledningsområdet <strong>og</strong> ungdomsuddannelsesområdet. Initiativerne<br />
skal medvirke <strong>til</strong>, at flere unge kvinder <strong>og</strong> mænd med anden etnisk baggrund<br />
end dansk gennemfører en uddannelse.<br />
3.3 Indsatser på grundskoleområdet<br />
En forudsætning for at klare sig godt i grundskolen er at beherske dansk. Det er nøglen <strong>til</strong> kundskaber <strong>og</strong> færdigheder.<br />
Gode danskkundskaber er desuden afgørende for at kunne klare udfordringerne i det danske samfund.<br />
Derfor vedt<strong>og</strong> Folketinget i juni 2004 en ændring af folkeskoleloven, så spr<strong>og</strong>stimulering af tospr<strong>og</strong>ede småbørn<br />
med et spr<strong>og</strong>støttebehov, blev obligatorisk. Hensigten med loven er at sikre, at <strong>alle</strong> tospr<strong>og</strong>ede børn kan påbegynde<br />
skolegangen uden spr<strong>og</strong><strong>lige</strong> problemer. Med loven har regeringen desuden ønsket at styrke forældreansvaret.<br />
Dansk<strong>til</strong>egnelsen hos tospr<strong>og</strong>ede småbørn skal understøttes ved udvikling af screeningsmaterialer <strong>til</strong> vurdering<br />
af børnenes behov for obligatorisk spr<strong>og</strong>stimulering. Materialerne s<strong>til</strong>les <strong>til</strong> rådighed for kommunerne i 2007.<br />
U<strong>til</strong>strække<strong>lige</strong> spr<strong>og</strong><strong>lige</strong> kvalifikationer <strong>og</strong> fag<strong>lige</strong> færdigheder fra grundskolen er<br />
en af de primære barrierer for, at etniske minoritetsunge gennemfører en ungdomsuddannelse.<br />
Det er afgørende, at både drenge <strong>og</strong> piger får det optimale udbytte<br />
af grundskolen, fagligt såvel som socialt, både med henblik på videre uddannelse<br />
<strong>og</strong> den bedst mu<strong>lige</strong> integration.<br />
Et velfungerende skole/hjem samarbejde i grundskolen med inddragelse af forældrene<br />
i deres børns skolegang er vigtigt for, at pigerne <strong>og</strong> drengene klarer sig godt<br />
i skolen. For pigernes vedkommende er det særlig vigtigt, at forældrene er trygge<br />
ved skolen, således at pigerne i højere grad får lov <strong>til</strong> at deltage i sociale aktiviteter<br />
uden for hjem <strong>og</strong> skole. For drengenes vedkommende gælder det, at forældrene<br />
skal være særligt opmærksomme på, at drengene i højere grad skal opmuntres<br />
<strong>og</strong> fastholdes i at opfylde de krav, der s<strong>til</strong>les <strong>til</strong> dem, <strong>og</strong> på hvordan de kan få<br />
hjælp <strong>til</strong> lektierne.<br />
15
Regeringens initiativer er:<br />
• Oprettelse af lektiehjælpsordninger<br />
Som led i udmøntning af integrationsaftalen oprettes ca. 100 frivil<strong>lige</strong> lektiehjælpsordninger,<br />
fx. i områder med skoler, hvor der er en høj andel af<br />
tospr<strong>og</strong>ede børn. Det er en overvægt af piger, der benytter lektiehjælpsordningerne.<br />
For at fremme effekten af initiativet skal der fokuseres på i<br />
højere grad at få drenge <strong>til</strong> at deltage i lektiehjælpsordninger.<br />
Integrationsministeriet<br />
• Undervisningsmateriale <strong>til</strong> skolerne om kønsroller, etnicitet <strong>og</strong> <strong>lige</strong>s<strong>til</strong>ling<br />
Lærerne skal støttes i deres arbejde med at inddrage både etnicitet <strong>og</strong> køn<br />
i deres arbejde. Der udarbejdes undervisningsmateriale <strong>til</strong> brug for skolers<br />
undervisning om kønsroller <strong>og</strong> <strong>lige</strong>s<strong>til</strong>ling.<br />
Undervisningsministeriet<br />
• Rettigheder <strong>og</strong> pligter i skole-hjem samarbejdet<br />
Undervisningsministeriet reviderer pjecen ”Rettigheder <strong>og</strong> pligter i grundskolen”.<br />
Pjecen støtter op om samarbejdet mellem tospr<strong>og</strong>ede forældre <strong>og</strong><br />
skole ved at oplyse om skolens, forældres <strong>og</strong> elevers rettigheder <strong>og</strong> pligter.<br />
Pjecen giver <strong>lige</strong>ledes eksempler på vigtige temaer i skole-/hjem samarbejdet,<br />
hvoraf flere berører problems<strong>til</strong>linger med særlig relevans for tospr<strong>og</strong>ede<br />
piger.<br />
Undervisningsministeriet<br />
• Øget skole-hjem samarbejde<br />
Der er iværksat et forsøgsprojekt på en skole med en større andel tospr<strong>og</strong>ede<br />
elever, der skal øge samarbejdet mellem skole <strong>og</strong> hjem gennem blandt<br />
andet fælles hytteture for forældre <strong>og</strong> børn inden skolestart, måned<strong>lige</strong><br />
forældrecaféer med klassens lærere <strong>og</strong> lærere på hjemmebesøg hos eleverne.<br />
Projektet skal bl.a. medvirke <strong>til</strong>, at forældrene bliver trygge ved skolen,<br />
således at pigerne i højere grad får lov <strong>til</strong> at deltage i sociale aktiviteter,<br />
<strong>og</strong> at drengene i højere grad opmuntres <strong>og</strong> får hjælp <strong>til</strong> lektierne.<br />
Integrationsministeriet<br />
16
• Øget fokus på forældreansvar<br />
Der er iværksat et forsøgsprojekt på en skole med en større andel tospr<strong>og</strong>ede<br />
elever, der skal styrke forældrene, så de i højere grad bakker op omkring<br />
både drenge <strong>og</strong> pigers skolegang, bliver mere aktive i forhold <strong>til</strong> <strong>deltagelse</strong><br />
i forældremøder mm., samt at skolen opnår en indsigt i, hvilke<br />
områder den skal være særlig opmærksom på i forhold <strong>til</strong> elevernes baggrund<br />
<strong>og</strong> forudsætninger. Projektet omfatter primært de første skoleår.<br />
Integrationsministeriet<br />
• Forskning i hvorfor etniske minoritetsdrenge klarer sig dår<strong>lige</strong>re i grundskolen<br />
end etniske minoritetspiger <strong>og</strong> etnisk danske drenge <strong>og</strong> piger.<br />
Under forudsætning af satspuljepartiernes <strong>til</strong>slutning afsættes der midler<br />
fra satspuljen 2007 <strong>til</strong> at iværksætte en undersøgelse med henblik på at<br />
kortlægge årsager <strong>til</strong>, at drenge fra etniske minoriteter klarer sig dår<strong>lige</strong>re<br />
end pigerne samt udarbejde forslag <strong>til</strong>, hvordan tendensen modvirkes.<br />
Undervisningsministeriet<br />
• Demokrativejledning<br />
Undervisningsministeriet udarbejder en demokrativejledning, som kan<br />
medvirke <strong>til</strong> at styrke undervisningen i demokratiske værdier i grundskolen<br />
<strong>og</strong> i ungdomsuddannelserne. Demokrativejledningen tager udgangspunkt i<br />
gode praksiseksempler på skoler <strong>og</strong> i kommuner med erfaring i demokratiundervisning.<br />
Vejledningen skal øge elevernes opmærksomhed på demokratiske<br />
værdier som køns<strong>lige</strong>s<strong>til</strong>ling, dial<strong>og</strong>, tolerance, rettigheder, pligter, ansvar,<br />
solidaritet samt ånds- <strong>og</strong> ytringsfrihed.<br />
Undervisningsministeriet<br />
• Materiale om SFO <strong>og</strong> fritidsaktiviteternes betydning for dansk<strong>til</strong>egnelsen<br />
Der udarbejdes materiale <strong>til</strong> tospr<strong>og</strong>ede forældre om skolefritidsordninger<br />
<strong>og</strong> fritidsaktiviteters betydning i forhold <strong>til</strong> dansk<strong>til</strong>egnelsen <strong>og</strong> dermed integrationen<br />
i det danske samfund. Materialet oversættes <strong>til</strong> de største indvandrerspr<strong>og</strong>.<br />
Det forventes, at materialet blandt andet kan medvirke <strong>til</strong> at<br />
øge tospr<strong>og</strong>ede pigers <strong>deltagelse</strong> i fritidsaktiviteter.<br />
Undervisningsministeriet<br />
17
3.4. Indsatser på vejledningsområdet<br />
Med hjælp fra uddannelsesinstitutioner, vejledere <strong>og</strong> forældre skal der sættes fokus<br />
på, at de unge piger <strong>og</strong> drenge med anden etnisk baggrund end dansk træffer<br />
relevante <strong>og</strong> oplyste uddannelsesvalg <strong>og</strong> ikke lader sig begrænse af manglende<br />
kendskab <strong>til</strong> uddannelses<strong>muligheder</strong>ne eller af normerne for traditionelle kvinde<strong>og</strong><br />
mandeuddannelser.<br />
Mange forældre med anden etnisk baggrund end dansk har vanskeligt ved at vejlede<br />
deres børn i det danske uddannelsessystems <strong>muligheder</strong>, oftest fordi forældrene<br />
ikke selv har kendskab <strong>til</strong> disse <strong>muligheder</strong>.<br />
Har forældrene ringe uddannelsesbaggrund, kan det være en væsentlig barriere<br />
for, at etniske minoritetsunge opnår samme uddannelsesniveau som etnisk danske<br />
unge. Unge kvinder med anden etnisk baggrund end dansk opnår i højere grad end<br />
mændene et højere uddannelsesniveau end deres forældre.<br />
Mange unge med anden etnisk baggrund end dansk træffer et mere snævert uddannelsesvalg<br />
end etnisk danske unge. Der er tendens <strong>til</strong>, at de unge vælger en uddannelse,<br />
som har høj status i de unges forældres oprindelsesland, <strong>og</strong> at deres udannelsesvalg<br />
begrænses <strong>til</strong> uddannelser, som forældrene kender.<br />
Udviklingen kan d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så gå den anden vej. Der er fx. flere unge mænd med anden<br />
etnisk baggrund end dansk, der søger optagelse på sosu-uddannelserne <strong>og</strong> dermed<br />
fungerer som mønsterbrydere for ikke kønstraditionelle uddannelses- <strong>og</strong> erhvervsvalg.<br />
Det er derfor vigtigt, at de unge ikke mødes med fordomme om hverken<br />
køn eller etnicitet <strong>og</strong> ikke fastholdes i enkelte faggrupper, men derimod støttes i<br />
et bredt uddannelsesvalg.<br />
Vejlederen spiller en vigtig rolle for de unges uddannelsesvalg. Udover at have et<br />
godt kendskab <strong>til</strong> den unges baggrund <strong>og</strong> kultur skal vejlederen være bevidst om,<br />
at vejledningen for drenge <strong>og</strong> piger måske skal have forskel<strong>lige</strong> <strong>til</strong>gange. Desuden<br />
skal vejlederen være bevidst om ikke at bringe egne kønsbestemte fordomme med<br />
ind i vejledningen, sådan at den unges lyst <strong>og</strong> viden i forhold <strong>til</strong> at vælge kønsneutralt<br />
begrænses.<br />
Med vejledningsloven, som trådte i kraft august 2004, er det fastsat, at der skal<br />
være fokus på unge, som har særlig behov for vejledning. Det vil i mange <strong>til</strong>fælde<br />
18
være unge med anden etnisk baggrund end dansk, hvor <strong>og</strong>så kønsspecifikke forhold<br />
gør sig gældende.<br />
Gode rollemodeller virker som inspiration <strong>og</strong> medvirker <strong>til</strong> at ”legitimere” uddannelsesvalg<br />
over for fx. forældre. Kampagnen Brug for <strong>alle</strong> unge under Integrationsministeriet<br />
skal medvirke <strong>til</strong>, at de unge <strong>og</strong> deres forældre bliver mere opmærksomme<br />
på de <strong>muligheder</strong>, der er i uddannelsessystemet, <strong>og</strong> at de bruger dem på<br />
<strong>lige</strong> fod med andre unge. Målet er, at unge med anden etnisk baggrund end dansk<br />
træffer et bredere uddannelsesvalg, <strong>og</strong> at de unge gennemfører en uddannelse. De<br />
<strong>og</strong> deres forældre skal vide mere om det danske uddannelsessystem <strong>og</strong> arbejdsmarked,<br />
<strong>lige</strong>som skole- <strong>og</strong> ungdomsvejledere skal have større viden om multikulturel<br />
vejledning.<br />
Regeringens initiativer er:<br />
• Projekt Køn, etnicitet <strong>og</strong> vejledning<br />
Projektets overordnede mål er - via nye <strong>til</strong>gange <strong>til</strong> uddannelses- <strong>og</strong> erhvervsvejledning<br />
- at inkludere unge (16-25 år) fra etniske minoritetsgrupper<br />
i strategien for at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked. En kønsbevidst<br />
vejledning, der <strong>og</strong>så reflekterer etnisk baggrund, vil kunne<br />
modvirke kønsstereotype valg <strong>og</strong> derigennem udvide det spektrum af<br />
fag/job, de unge kvinder <strong>og</strong> mænd orienterer sig imod. Projektet sigter<br />
mod at overvinde de kønsspecifikke <strong>og</strong> kulturelle barrierer, der fastholder<br />
etniske minoriteter i traditionelle ”kvinde- eller mandefag” <strong>og</strong> på delarbejdsmarkeder<br />
med stærk kønsmæssig arbejdsdeling. Projektet lægger<br />
vægt på at indsamle viden om etniske minoriteters vejledningsbehov <strong>og</strong> at<br />
skabe dial<strong>og</strong> mellem vejledere <strong>og</strong> forældre/unge.<br />
Undervisningsministeriet<br />
• Kønsaspektet som en integreret del af vejlederuddannelsen<br />
I fortsættelse af arbejdet med at oprette netværk mellem vejledere <strong>og</strong> udvikle<br />
vejledningsmetoder, der både har fokus på køn <strong>og</strong> etnicitet, skal der,<br />
som led i vejlederuddannelsen ske en opfølgning i forhold <strong>til</strong> kønsaspektet.<br />
Overfor udbydere af vejlederuddannelsen (CVU´er) gøres det gældende, at<br />
vejledningen skal ske ikke alene i relation <strong>til</strong> den enkeltes etniske baggrund,<br />
evner <strong>og</strong> behov mv., men <strong>og</strong>så i relation <strong>til</strong> kønsmæssige forhold.<br />
Indsatsen sker med henblik på, at vejlederne i Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre<br />
(UU’er) efterfølgende vil kunne medvirke <strong>til</strong> at nedbryde<br />
19
de sær<strong>lige</strong> kønsbarrierer, der eksisterer inden for gruppen af etniske minoritetsunge.<br />
Der er endvidere dannet et netværk blandt UU´er, bl.a. med<br />
henblik på at udveksle erfaringer, redskaber, værktøjer <strong>og</strong> best practice i<br />
forhold <strong>til</strong> køn <strong>og</strong> etnicitet i vejledningsindsatsen.<br />
Undervisningsministeriet<br />
• Vejledning af elever i grundskolens ældste klasser <strong>og</strong> inddragelse <strong>og</strong><br />
ansvarliggørelse af forældre i uddannelsesvejledning af 15 – 17-årige<br />
Som led i udmøntningen af Integrationsaftalen indføres styrket vejledning<br />
om uddannelsesvalg <strong>og</strong> beskæftigelse i de ældste klasser <strong>og</strong> øget inddragelse<br />
<strong>og</strong> ansvarliggørelse af forældre i uddannelsesvejledning af 15 – 17årige.<br />
For at fremme effekten af initiativet kan der tages højde for sær<strong>lige</strong><br />
kønsmæssige barrierer, herunder kønsmæssige barrierer for uddannelsesvalg<br />
<strong>og</strong> <strong>muligheder</strong> for at gennemføre en uddannelse.<br />
Undervisningsministeriet<br />
• Rollemodeller for et ikke-kønsspecifikt uddannelses- <strong>og</strong> erhvervsvalg<br />
Gode rollemodeller skal virke som inspiration for unge drenge <strong>og</strong> piger med<br />
anden etnisk baggrund end dansk <strong>og</strong> medvirke <strong>til</strong> at ”legitimere” deres uddannelsesvalg<br />
over fx. forældre. Kampagnen Brug for <strong>alle</strong> Unge vil fortsat<br />
tage højde for, om der er sær<strong>lige</strong> kønsmæssige barrierer, der står i vejen<br />
for n<strong>og</strong>le i øvrigt oplagte uddannelsesvalg. Fx. er det vigtigt, at de unges<br />
uddannelsesvalg ikke begrænses som følge af fastlåste kønsmæssige opfattelser<br />
hos henholdsvis de unge, deres forældre <strong>og</strong> på uddannelsesinstitutionerne<br />
mv.<br />
Integrationsministeriet<br />
3.5 Indsatser i forhold <strong>til</strong> ungdomsuddannelser <strong>og</strong> de videregående uddannelser<br />
Unge kvinder med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig næsten <strong>lige</strong> så godt<br />
som etnisk danske kvinder, når det drejer sig om at tage en ungdomsuddannelse.<br />
Dette gælder både for gymnasiale uddannelser <strong>og</strong> for erhvervsuddannelser.<br />
Gruppen af unge med etnisk minoritetsbaggrund gennemfører i ringere grad end etnisk<br />
danske unge en ungdomsuddannelse. Der er statistisk set to årsager her<strong>til</strong>. For det første:<br />
16 % af unge med etnisk minoritetsbaggrund er ikke begyndt på en ungdomsuddan-<br />
20
nelse fem år efter grundskolen mod 5 % af de etnisk danske unge. For det andet frafalder<br />
unge med etnisk minoritetsbaggrund i højere grad end etnisk danske unge en påbegyndt<br />
uddannelse. Opgørelser viser, at kun 71 % af unge med etnisk minoritetsbaggrund<br />
er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse fem år efter, at de har<br />
afsluttet grundskolen, mod 89 % af etnisk danske unge.<br />
Der er ingen markant forskel på, i hvilken grad unge kvinder <strong>og</strong> mænd med etnisk<br />
minoritetsbaggrund påbegynder en ungdomsuddannelse. Forskellen mellem kønnene<br />
optræder på den måde, at kvinderne i højere grad end mændene fuldfører<br />
en ungdomsuddannelse. Kvinder med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig næsten<br />
<strong>lige</strong> så godt som etnisk danske kvinder, når det drejer sig om at gennemføre en ungdomsuddannelse.<br />
Tendensen er særlig udtalt, når det drejer sig om erhvervsuddannelser,<br />
hvor 50 % af kvinderne med anden etnisk baggrund end dansk over for 37 %<br />
af mændene med anden etnisk baggrund end dansk gennemfører en uddannelse<br />
(ikke offentliggjorte tal).<br />
U<strong>til</strong>strække<strong>lige</strong> grundlæggende kvalifikationer fra grundskolen <strong>og</strong> vanskeligheder<br />
med at få en praktikplads udgør væsent<strong>lige</strong> barrierer for at gennemføre en ungdomsuddannelse.<br />
På de videregående uddannelser er unge med anden etnisk baggrund end dansk<br />
svagere repræsenteret end etniske danskere, <strong>og</strong> frafaldet fra de videregående uddannelser<br />
er størst for denne gruppe.<br />
I 2003 udgjorde indvandrere/efterkommere 8 % af de studerende på de mellemlange videregående uddannelser<br />
(professionsbacheloruddannelserne) heraf 67 % piger <strong>og</strong> 33 % drenge. På de korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelserne)<br />
udgjorde indvandrere/efterkommere 20 %, heraf 51 % piger <strong>og</strong> 49 % drenge.<br />
I forhold <strong>til</strong> ungdomsuddannelserne <strong>og</strong> de videregående uddannelser er den primære<br />
udfordring at forhindre frafald især blandt de unge drenge med etnisk minoritetsbaggrund.<br />
For at imødegå dette igangsættes - udover de initiativer, der er taget<br />
i ”En ny chance <strong>til</strong> <strong>alle</strong>” med fx. en ny mesterlærerordning <strong>og</strong> flere<br />
praktikpladser på erhvervsuddannelsesområdet - en række initiativer, der skal ruste<br />
erhvervsskolerne <strong>til</strong> i højere grad at kunne håndtere de sær<strong>lige</strong> udfordringer,<br />
som opstår, i <strong>og</strong> med at der bliver flere børn med anden etnisk baggrund end dansk<br />
i skolerne. Andre initiativer skal give særlig støtte <strong>til</strong> eleverne i form af mentorer,<br />
kontaktlærere <strong>og</strong> uddannelsesguider. For at opnå det ønskede resultat af initiativerne<br />
kan det være vigtigt, at uddannelsesinstitutioner mv. er opmærksomme på<br />
21
åde at indtænke køn <strong>og</strong> etnicitet i initiativerne, så både unge drenge <strong>og</strong> unge piger<br />
fastholdes på <strong>og</strong> gennemfører en uddannelse.<br />
Det er vigtigt, at skolerne har klare politikker <strong>og</strong> er bevidste om deres arbejde med<br />
<strong>lige</strong>s<strong>til</strong>ling <strong>og</strong> demokrati. På den måde fastholdes familierne i relationen <strong>til</strong> skolen,<br />
så forældrene ved hvilke holdninger <strong>og</strong> værdier, der gælder, <strong>og</strong> således at lærerne<br />
har retningsliner for at håndtere undervisningen <strong>og</strong> konfliktsituationer i dagligdagen.<br />
Regeringens initiativer er:<br />
• Uddannelsesguider<br />
Erhvervsskolerne vil kunne søge om støtte <strong>til</strong> oprettelse af projekter, som<br />
sætter særligt fokus på kønsspecifikke barrierer for unge minoritetskvinder<br />
<strong>og</strong> -mænds fastholdelse på erhvervsuddannelserne i form af etablering af<br />
en udvidet kontaktlærerordning, kaldet uddannelsesguider.<br />
Guiderne følger med en tæt personlig kontakt udvalgte elever både i skolen,<br />
i virksomheden, ved besøg i familien mv., <strong>lige</strong>som de skal hjælpe med<br />
det, der er behov for i form af lektiehjælp, ansøgninger mm. Guiderne skal<br />
i deres arbejde blandt andet være i stand <strong>til</strong> at kunne sætte fokus på kønsbestemte<br />
barrierer <strong>og</strong> være klædt på <strong>til</strong> at tackle hhv. unge kvinders <strong>og</strong><br />
unge mænds sær<strong>lige</strong> problemer i forhold <strong>til</strong> at gennemføre en erhvervsuddannelse.<br />
Undervisningsministeriet<br />
• Kontaktlæreruddannelse<br />
Integrationsministeriet udvikler <strong>og</strong> udbyder i 2006-2007 et uddannelsesforløb<br />
<strong>til</strong> lærere, der fungerer som kontaktlærere for drenge <strong>og</strong> piger med anden<br />
etnisk baggrund end dansk. Uddannelsen skal styrke lærernes kompetencer<br />
i forhold <strong>til</strong> at være kontaktlærer over for denne elevgruppe. I<br />
uddannelsen skal der blandt andet, som n<strong>og</strong>et nyt, sættes fokus på kønsmæssige<br />
aspekter, der kan have betydning for, at eleven deltager <strong>og</strong> gennemfører<br />
en erhvervsuddannelse. Kontaktlærer-udviklingsprojektet er et<br />
supplement <strong>til</strong> øvrige uddannelser på området <strong>og</strong> skal <strong>og</strong>så medvirke <strong>til</strong> at<br />
udvikle metoder <strong>og</strong> værktøjer <strong>til</strong> kontaktlærernes arbejde.<br />
Integrationsministeriet<br />
22
• EUD mentorkorps på de merkan<strong>til</strong>e erhvervsuddannelser<br />
I efteråret 2005 er der etableret en række initiativer med mentorordninger<br />
på flere handelsskoler med forholdsvis mange tospr<strong>og</strong>ede elever. Tospr<strong>og</strong>ede<br />
elever, der er kommet godt fra start på grundforløbet <strong>og</strong> gerne godt i<br />
gang med deres hovedforløb, skal fungere som rollemodeller for andre tospr<strong>og</strong>ede<br />
unge. Der etableres en ny ung-<strong>til</strong>-ung vejledning for etniske elever<br />
på grundforløbet. Mentorordningen skal medvirke <strong>til</strong> at understøtte <strong>og</strong> fastholde<br />
de etniske elever i deres uddannelse ved fx. at bakke op om de etniske<br />
elevers skolegang <strong>og</strong> praktikpladssøgning. I organiseringen af ordningen<br />
skal der tages højde for, om der er behov for forskel<strong>lige</strong> <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> hhv. unge<br />
kvinder <strong>og</strong> unge mænd. Ordningen skal <strong>til</strong>rettelægges således, at den kan<br />
indeholde en bred vifte af <strong>muligheder</strong>, som henvender sig <strong>til</strong> begge køn.<br />
Desuden skal mentorerne klædes på <strong>til</strong> <strong>og</strong>så at kunne tackle hhv. unge kvinders<br />
<strong>og</strong> unge mænds sær<strong>lige</strong> problemer i forhold <strong>til</strong> at gennemføre uddannelsen.<br />
Erfaringer fra initiativet opsamles med henblik på videreformidling<br />
af best practice.<br />
Undervisningsministeriet<br />
• Værktøj <strong>til</strong> skolerne <strong>til</strong> politikformulering om køn <strong>og</strong> etnicitet på<br />
erhvervsuddannelserne<br />
Der udvikles et værktøj <strong>til</strong> at hjælpe skolerne med at formulere konkrete<br />
<strong>og</strong> anvende<strong>lige</strong> politikker omkring integration, mangfoldighed <strong>og</strong> <strong>lige</strong>s<strong>til</strong>ling.<br />
Politikkerne skal være konkrete værktøjer, der skal støtte lærerne i<br />
det dag<strong>lige</strong> arbejde <strong>og</strong> understøtte, at unge fra familier med anden etnisk<br />
baggrund end dansk benytter erhvervsskolerne.<br />
Undervisningsministeriet <strong>og</strong> Integrationsministeriet<br />
23
• Arbejde med frafaldsstrategier på <strong>alle</strong> erhvervsskoler<br />
Fra 2006 er det intentionen, at <strong>alle</strong> erhvervsskoler skal udarbejde planer<br />
for deres arbejde med at modvirke frafald <strong>og</strong> øge fastholdelse <strong>og</strong> gennemførelse<br />
af erhvervsuddannelserne. I skolernes arbejde med frafaldsområdet<br />
er et af indsatsområderne at se på kønsspecifikke forhold uanset etnicitet,<br />
herunder hvilke <strong>til</strong>tag der kunne tages for at modvirke frafald <strong>og</strong> øge fastholdelse<br />
af især de unge mænd på erhvervsuddannelserne.<br />
Undervisningsministeriet<br />
• Praktikpladsstatistik<br />
En vigtig årsag <strong>til</strong> frafaldet fra erhvervsuddannelserne er, at de etniske<br />
unge har vanske<strong>lige</strong>re ved at få en uddannelsesaftale (praktikplads). Det<br />
gælder både for de unge mænd <strong>og</strong> for de unge kvinder. Den år<strong>lige</strong> statistik<br />
om praktikpladssituationen på erhvervsuddannelserne vil <strong>og</strong>så indeholde<br />
opgørelser, der blandt andet belyser ant<strong>alle</strong>t af uddannelsesaftaler fordelt<br />
på køn <strong>og</strong> etnicitet.<br />
Undervisningsministeriet<br />
• Samlet indsats mod frafald på korte <strong>og</strong> mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner<br />
Det er intentionen, at <strong>alle</strong> korte <strong>og</strong> mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner<br />
i 2006 skal udarbejde planer for deres indsats for at modvirke<br />
frafald <strong>og</strong> øge fastholdelse <strong>og</strong> gennemførelse af uddannelserne. I indsatsen<br />
vil et af indsatsområderne være at se på for eksempel kønsspecifikke forhold<br />
uanset etnicitet, herunder hvilke <strong>til</strong>tag der kan modvirke frafald <strong>og</strong><br />
øge fastholdelsen af særligt de unge mænd med anden etnisk baggrund end<br />
dansk på de korte <strong>og</strong> mellemlange videregående uddannelser. Positive erfaringer<br />
fra forsøg med kønsspecifikke mentorordninger vil eksempelvis<br />
kunne anvendes.<br />
Undervisningsministeriet<br />
24
4.0 Indsatsområde: <strong>Beskæftigelse</strong><br />
Arbejde er vejen <strong>til</strong> integration, <strong>og</strong> der er brug for <strong>alle</strong> ressourcer på arbejdsmarkedet,<br />
hvis de dem<strong>og</strong>rafiske udfordringer <strong>og</strong> de udfordringer, der s<strong>til</strong>les <strong>til</strong> Danmark<br />
i en globaliseret verden, skal imødegås. Godt 100.000 indvandrere fra ikke-vest<strong>lige</strong><br />
lande har ikke et arbejde. De er enten arbejdsløse eller står uden for arbejdsstyrken.<br />
52 % af de mand<strong>lige</strong> indvandrere fra ikke-vest<strong>lige</strong> lande var i beskæftigelse, mens<br />
det kun gjaldt for 39 % af de kvinde<strong>lige</strong> indvandrere. Den lavere beskæftigelse for<br />
kvinder skyldes først <strong>og</strong> fremmest, at kvinderne ikke står <strong>til</strong> rådighed for arbejdsmarkedet.<br />
Derfor skal der ses på, hvordan både kvinder <strong>og</strong> mænd kan komme ind<br />
på arbejdsmarkedet eller etablere sig som selvstændige.<br />
Der er stor forskel på kvinders <strong>og</strong> mænds adgang <strong>til</strong> <strong>og</strong> vilkår på arbejdsmarkedet,<br />
<strong>og</strong> særligt indvandrerkvinder <strong>og</strong> kvinde<strong>lige</strong> efterkommere af indvandrere synes at<br />
støde på barrierer. Tradition, kultur, familiemønstre <strong>og</strong> manglende danskkundskaber<br />
mv. betyder, at mange indvandrere <strong>og</strong> især mange indvandrerkvinder kun i begrænset<br />
omfang har haft kontakt med det danske arbejdsmarked.<br />
4.1 Regeringens mål<br />
Det er regeringens mål, at kvinder <strong>og</strong> mænd skal have <strong>lige</strong> <strong>muligheder</strong> for at<br />
komme i arbejde. Regeringen vil derfor sætte fokus på køn <strong>og</strong> etnicitet i beskæftigelsesindsatsen<br />
samt afdække <strong>og</strong> medvirke <strong>til</strong> at nedbryde eventuelle kønsbestemte<br />
barrierer i udmøntningen af regeringens landsdækkende integrationsinitiativ<br />
”Ny chance <strong>til</strong> <strong>alle</strong>”, så 25.000 flere med anden etnisk baggrund end dansk<br />
er i arbejde i 2010<br />
Regeringen vil derfor:<br />
1. Arbejde for at køn <strong>og</strong> etnicitet ikke er en barriere for at kvinder <strong>og</strong> mænd,<br />
som i lang tid har stået udenfor arbejdsmarkedet, kommer <strong>til</strong>bage på<br />
arbejdsmarkedet.<br />
2. Gå nye veje i beskæftigelsesindsatsen gennem udviklingsaktiviteter om<br />
kønsbestemte barrierer for kvinder <strong>og</strong> mænd med anden etnisk baggrund<br />
end dansk.<br />
3. Mainstreame indsatsen for køn <strong>og</strong> etnicitet i den kommende struktur for<br />
beskæftigelsesindsatsen.<br />
25
4. Rette fokus mod køn <strong>og</strong> etnicitet i forhold <strong>til</strong> at fremme iværksætteri <strong>og</strong><br />
innovation blandt kvinder <strong>og</strong> mænd med anden etnisk baggrund end dansk.<br />
Regeringens integrationsplan ”En ny chance <strong>til</strong> <strong>alle</strong>” indeholder en række initiativer,<br />
der har sigte på at få flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk i beskæftigelse.<br />
For at fremme effekten af ”En ny chance <strong>til</strong> <strong>alle</strong>” yder<strong>lige</strong>re skal kønsbestemte barrierer<br />
nedbrydes, så kvinder <strong>og</strong> mænd uanset etnicitet har <strong>lige</strong> <strong>muligheder</strong> for at<br />
deltage på arbejdsmarkedet. Både kvinder <strong>og</strong> mænd skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet,<br />
men for at fremme effekten af indsatserne er der er behov for særlig<br />
fokus på kvinder med etnisk minoritetsbaggrund.<br />
4.2 Baggrundsinfo <strong>og</strong> fakta<br />
<strong>Beskæftigelse</strong>sministeriet har som baggrund for ”En ny chance <strong>til</strong> <strong>alle</strong>” i samarbejde<br />
med Integrationsministeriet udarbejdet analyser af indvandreres <strong>til</strong>knytning<br />
<strong>til</strong> arbejdsmarkedet. I disse analyser fremgår det bl.a. at:<br />
Danmark har – som andre vest<strong>lige</strong> lande – en lav arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytning blandt<br />
indvandrere fra ikke-vest<strong>lige</strong> lande. Men arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytningen er langt fra<br />
ens for <strong>alle</strong> indvandrere. Den afhænger blandt andet af køn, opholdstid <strong>og</strong> oprindelsesland.<br />
Mænd fra ikke-vest<strong>lige</strong> lande er i langt højere grad end kvinder i beskæftigelse.<br />
Konkret gælder det 52 % af mændene <strong>og</strong> under 39 % af kvinderne. Mændene kommer<br />
hurtigere i beskæftigelse end kvinderne efter ankomsten <strong>til</strong> Danmark samtidig<br />
med, at de i langt højere grad arbejder på skæve tidspunkter end danskere <strong>og</strong> etniske<br />
minoritetskvinder. Blandt kvinder <strong>og</strong> mænd med etnisk dansk baggrund er der<br />
<strong>og</strong>så en forskel mellem <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> arbejdsmarkedet, men den er mindre udtalt.<br />
Kvinder, som er indvandret som voksne, har mindre uddannelse end mændene,<br />
mens situationen for efterkommerne er omvendt. Kvinder har en løsere <strong>til</strong>knytning<br />
<strong>til</strong> arbejdsmarkedet end mænd. Og <strong>til</strong>knytningen <strong>til</strong> arbejdsmarkedet er stærkest,<br />
jo længere tid indvandrere har opholdt sig i landet.<br />
26
Kvinde<strong>lige</strong> iværksættere med etnisk minoritetsbaggrund, særligt fra ikke vest<strong>lige</strong> lande, er i lighed med mændene<br />
overrepræsenteret, når der sammenlignes med deres befolkningsandel. Danske kvinder har en selvstændighedsprocent<br />
på 1,8 %, mens indvandrerkvinderne er selvstændige for 2,0 % vedkommende.<br />
(Opgørelse fra Erhvervscenter for etablering, Vækst <strong>og</strong> Udvikling (EVU)).<br />
Trods de barrierer mange indvandrerkvinder ofte støder på i erhvervsøjemed i forhold<br />
<strong>til</strong> fx. spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> familiestrukturer, vælger indvandrerkvinderne i lidt højere<br />
grad end danske kvinder at blive selvstændige. Denne tendens skal fremmes, fordi<br />
det styrker kvindernes <strong>muligheder</strong> for beskæftigelse <strong>og</strong> i at blive selvforsørgende.<br />
I det følgende fremsættes en række initiativer på beskæftigelsesområdet, der skal<br />
medvirke <strong>til</strong> at nedbryde evt. kønsbestemte barrierer, <strong>og</strong> som skal bidrage <strong>til</strong>, at<br />
målet om at 25.000 flere flygtninge <strong>og</strong> indvandrere kommer i arbejde inden 2010,<br />
kan nås.<br />
4.3 Indsatser i forhold <strong>til</strong> at sikre, at køn <strong>og</strong> etnicitet ikke er en barriere for at<br />
kvinder <strong>og</strong> mænd, der i lang tid har stået udenfor arbejdsmarkedet, kommer<br />
<strong>til</strong>bage på arbejdsmarkedet<br />
Af regeringens integrationsplan ”Ny chance for <strong>alle</strong>” fremgår det, at der skal gøres<br />
en ekstraordinær indsats for, at start- <strong>og</strong> kontanthjælpsmodtagere, der har stået<br />
uden for arbejdsmarkedet i længere tid, kommer i beskæftigelse.<br />
Dette gælder såvel for kvinder som for mænd, men flere kvinder end mænd med<br />
anden etnisk baggrund end dansk går uden <strong>deltagelse</strong> i aktive <strong>til</strong>bud i mindst ét år.<br />
Dette mønster er uafhængigt af ydelsesform <strong>og</strong> <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> arbejdsmarkedet.<br />
Etnisk bestemte <strong>og</strong> kønsmæssige barrierer skal nedbrydes. Konkret vil det ske ved<br />
løbende at evaluere effekten af indsatsen for at vurdere, om indsatsen virker for<br />
såvel kvinder som mænd med anden etnisk baggrund end dansk, <strong>og</strong> det vil ske ved<br />
at udvikle målrettede jobforløb, der tager højde for de sær<strong>lige</strong> kønsbestemte barrierer.<br />
Regeringens initiativer er:<br />
• Evaluering af ”Ny chance for <strong>alle</strong>” med fokus på køn, alder <strong>og</strong> etnicitet<br />
I forbindelse med implementeringen af ”Ny chance for <strong>alle</strong>”, vil effekten<br />
blive fulgt løbende med fokus på køn <strong>og</strong> etnicitet, herunder effekten af de<br />
målrettede jobforløb.<br />
27
Der skal foretages en systematisk evaluering af ”Ny chance for <strong>alle</strong>” med<br />
henblik på at vurdere, hvem fik arbejde, hvilke initiativer virkede, <strong>og</strong> hvad<br />
virkede ikke (opdelt på køn <strong>og</strong> alder <strong>og</strong> etnicitet). Evalueringen vil udgøre<br />
et solidt fundament for den fremadrettede integrationsindsats.<br />
<strong>Beskæftigelse</strong>sministeriet<br />
• Udvikling af målrettede jobforløb<br />
I forbindelse med ”Ny chance for <strong>alle</strong>” skal der udvikles målrettede jobforløb<br />
for forskel<strong>lige</strong> målgrupper. De målrettede jobforløb er bl.a. relateret<br />
<strong>til</strong> flygtninge <strong>og</strong> indvandrere, der har opholdt sig i Danmark længe, men<br />
som stadig ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet.<br />
Der udarbejdes eksempler på målrettede jobforløb, der tager højde for såvel<br />
kvinders som mænds behov <strong>og</strong> barrierer for <strong>til</strong>knytningen <strong>til</strong> arbejdsmarkedet.<br />
De målrettede jobforløb skal sigte på at gøre kvinder <strong>og</strong> mænd<br />
egnede <strong>og</strong> parate <strong>til</strong> arbejdsmarkedet.<br />
<strong>Beskæftigelse</strong>sministeriet<br />
• Jobindsats.dk<br />
Jobindsats.dk er et nyt it-redskab, der gør det nemt <strong>og</strong> hurtigt at få overblik<br />
over <strong>og</strong> viden om beskæftigelsesindsatsen i Danmark. Jobindsats.dk giver<br />
mulighed for løbende at have overblik over de ledige <strong>og</strong> situationen på arbejdsmarkedet.<br />
Hvilke <strong>til</strong>tag sættes der i gang for at få ledige i job, <strong>og</strong><br />
hvilke effekter <strong>og</strong> resultater giver indsatsen lokalt, regionalt <strong>og</strong> for hele<br />
landet? Hvem gør det rigtigt godt, <strong>og</strong> hvem gør det mindre godt?<br />
I forbindelse med den stadige udvikling af jobindsats.dk vil der i løbet af<br />
2006 blive oprettet et overblik over indsatsen overfor borgere med anden<br />
etnisk baggrund end dansk, herunder kønsopdelte tal.<br />
<strong>Beskæftigelse</strong>sministeriet<br />
28
• Mangfoldighedspr<strong>og</strong>ram i samarbejde med 10 – 15 virksomheder<br />
Som led i udmøntningen af Integrationsaftalen igangsættes et mangfoldighedspr<strong>og</strong>ram<br />
i samarbejde med 10 – 15 virksomheder, hvor ledige kvinder<br />
<strong>og</strong> mænd med etnisk minoritetsbaggrund får mulighed for at opkvalificere<br />
sig gennem ansættelse på flere virksomheder, <strong>og</strong> virksomhederne modtager<br />
kurser i mangfoldighedsledelse.<br />
Integrationsministeriet<br />
4.4 Indsatser i forhold <strong>til</strong> udviklingsaktiviteter på beskæftigelsesområdet<br />
Vejen <strong>til</strong> integration er arbejde. Alt for mange personer har passivt modtaget kontant-<br />
eller starthjælp i længere perioder. Kvinder <strong>og</strong> mænd med anden etnisk baggrund<br />
end dansk udgør en væsentlig andel. Derfor er der afsat knap 500 mio. kr. <strong>til</strong><br />
at gøre dem parate <strong>og</strong> egnede <strong>til</strong> arbejdsmarkedet. 1/3 af målgruppen for denne<br />
indsats er personer med anden etnisk baggrund end dansk.<br />
Men der skal <strong>til</strong> stadighed udvikles <strong>og</strong> læres af nye metoder <strong>til</strong> at fremme integrationen<br />
af den alt for store gruppe af borgere, der står uden for arbejdsmarkedet.<br />
En barriere for ikke-vest<strong>lige</strong> kvinders <strong>deltagelse</strong> på arbejdsmarkedet kan være helbredsmæssige<br />
vanskeligheder enten i form af konstaterbare sygdomme eller psykosomatiske<br />
sygdomme, der skyldes forhold omkring deres flygtningebaggrund, <strong>og</strong><br />
som forringer deres erhvervs<strong>muligheder</strong>. 1)<br />
En anden barriere er, at mænd med anden etnisk baggrund end dansk i højere grad<br />
end kvinder oplever, at de mødes med fordomme om, at de fx. er aggressive <strong>og</strong> kriminelle.<br />
Svenske undersøgelser viser, at mændene opfattes som mere patriarkalske<br />
<strong>og</strong> derfor har problemer med kvinde<strong>lige</strong> ledere <strong>og</strong> med at påtage sig opgaver,<br />
de betragter som typisk kvindearbejde. Samtidig indikerer norske <strong>og</strong> svenske undersøgelser,<br />
at kønsopdelingen på brancher er forskellig mellem etniske minoriteter<br />
<strong>og</strong> svenskere <strong>og</strong> nordmænd, således at etniske minoritetsmænd fx. er overrepræsenterede<br />
inden for rengøring <strong>og</strong> hotel- <strong>og</strong> restaurationsbranchen, som ellers<br />
er områder med en høj andel kvinder.<br />
1) Rapport om Kvinder fra tredjelande <strong>og</strong> deres arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytning på Fyn fra LG Insight fra<br />
oktober 2004<br />
29
Dele af de eksisterende puljemidler målrettes <strong>til</strong> at afprøve nye metoder <strong>og</strong> redskaber<br />
<strong>til</strong> at bringe særligt udsatte kvinder <strong>og</strong> mænd med anden etnisk baggrund<br />
end dansk, herunder isolerede familiesammenførte kvinder, i arbejde.<br />
Regeringens initiativer er:<br />
• Fortsat indsats overfor langvarigt ledige, yngre kvinder med anden etnisk<br />
baggrund end dansk<br />
En gruppe af langvarigt ledige, der befinder sig i en udsat position, er yngre<br />
kvinder med anden etnisk baggrund end dansk.<br />
Derfor har Arbejdsmarkedsstyrelsen udbudt godt 7 mio. kr. i støtte <strong>til</strong> projekter<br />
rettet mod yngre minoritetskvinder. Formålet med projekterne er at<br />
fremme beskæftigelsen for disse kvinder, <strong>og</strong> projekterne vil indgå i en<br />
løbende evaluering <strong>og</strong> erfaringsudveksling.<br />
<strong>Beskæftigelse</strong>sministeriet<br />
• Udvikling af den sociale indsats på det rumme<strong>lige</strong> arbejdsmarked<br />
Puljen er etableret med henblik på at finansiere projekter rettet mod særligt<br />
udsatte målgrupper <strong>og</strong> mod projekter, der har fokus på at udvikle nye<br />
metoder <strong>til</strong> at bringe flere i arbejde.<br />
Et eksempel på et projekt, der frem <strong>til</strong> udgangen af 2007 bliver finansieret<br />
af denne pulje, er et projekt der vil gøre en særlig indsats over for mødre<br />
op <strong>til</strong> 40 år med flygtninge/indvandrerbaggrund, der har været på passiv<br />
kontanthjælp i mere end 2 år.<br />
Projektet har bl.a. fokus på, hvordan rollen som mor <strong>og</strong> udearbejdende kan<br />
håndteres. Hvordan sygdomsopfattelsen er i Danmark. Hvad det vil sige at<br />
støde på barrierer i forhold <strong>til</strong> arbejdsmarkedet. Til projektet er der bl.a.<br />
indgået aftale om etablering af et diskussionsforum med byens praktiserende<br />
læger, hvor emner som sygdomsbegrebet <strong>og</strong> hvilke konsekvenser<br />
’sygdomsbilledet’ har for den enkelte kvinde, kan diskuteres.<br />
<strong>Beskæftigelse</strong>sministeriet<br />
30
• Kortlægning af sygdomsforløb<br />
Da flere undersøgelser viser, at sygdom særligt er en barriere for kvinder<br />
med anden etnisk baggrund end dansk i forhold <strong>til</strong> aktivering <strong>og</strong> beskæftigelse,<br />
er der behov for at iværksætte en undersøgelse med henblik på kortlægning<br />
<strong>og</strong> videreformidling af viden om sygdomsbilledet for etniske minoriteter.<br />
Integrationsministeriet<br />
• Konference om indvandrerkvinders interesser <strong>og</strong> holdninger <strong>til</strong> arbejde<br />
På baggrund af en undersøgelse fra november 2005 afholder Integrationsministeriet<br />
primo 2006 en konference, der sætter fokus på indvandrerkvinders<br />
integration på arbejdsmarkedet <strong>og</strong> de kultur- <strong>og</strong> kønsbetingede barrierer<br />
for kvindernes <strong>deltagelse</strong> i uddannelsessystemet <strong>og</strong> på arbejdsmarkedet.<br />
Integrationsministeriet<br />
• Undersøgelse af mænd med etnisk minoritetsbaggrunds kønsutraditionelle<br />
erhvervsvalg<br />
Der iværksættes en undersøgelse af mænd med minoritetsbaggrunds kønsutraditionelle<br />
erhvervsvalg med henblik på at indsamle erfaringer <strong>til</strong> en<br />
fremtidig beskæftigelsesindsats.<br />
Liges<strong>til</strong>lingsafdelingen<br />
• Fortsættelse af en forstærket beskæftigelsesindsats over for primært<br />
familiesammenførte kvinder<br />
Der iværksættes projekter med fokus på en forstærket beskæftigelsesindsats<br />
over for familiesammenførte samt flygtninge- <strong>og</strong> indvandrerkvinder<br />
med blandt andet fokus på coach- <strong>og</strong> mentorordninger samt opkvalificerende<br />
jobforløb.<br />
Integrationsministeriet<br />
• Fortsættelse <strong>og</strong> udbygning af mentornetværk<br />
KVINFOs mentornetværk har fået bevilling <strong>til</strong> at matche flygtninge/indvandrerkvinder<br />
med kvinder på det danske arbejdsmarked. Netværket viser<br />
vej ind i det danske samfund ved at tage udgangspunkt i den enkelte kvin-<br />
31
des behov <strong>og</strong> ønsker. Netværket har eksisteret i to år <strong>og</strong> fortsætter<br />
foreløbigt frem <strong>til</strong> 2009.<br />
Integrationsministeriet<br />
4.5 Indsatser i forhold <strong>til</strong> mainstreaming af beskæftigelsesindsatsen<br />
Det er AF <strong>og</strong> kommunerne, der i dag har ansvaret for, at kvinder <strong>og</strong> mænd med anden<br />
etnisk baggrund end dansk formidles arbejde <strong>og</strong> får de kompetencer, som er nødvendige<br />
for at få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Fremover vil det være de nye<br />
jobcentre, der får ansvaret.<br />
Alle medarbejdere i de kommende jobcentre skal som udgangspunkt kunne løse<br />
<strong>alle</strong> opgaver for både virksomheder, ledige <strong>og</strong> jobsøgere, herunder for kvinder <strong>og</strong><br />
mænd med anden etnisk baggrund end dansk.<br />
Arbejdsformidlingerne (AF) er et af de steder, hvor resultaterne af at implementere<br />
kønsmainstreaming i beskæftigelsesindsatsen har været størst. Gennem statistikker<br />
<strong>og</strong> grundige dokumentationer af AF's egne rutiner i forhold <strong>til</strong> service <strong>til</strong> AF's<br />
brugere <strong>og</strong> gennem efterfølgende ændring af disse rutiner er det lykkedes at opnå<br />
gode resultater. Resultaterne er, at kvinder <strong>og</strong> mænd formidles <strong>til</strong> jobs på større<br />
dele af arbejdsmarkedet, <strong>og</strong> dermed har kønsmainstreamingsarbejdet medvirket<br />
<strong>til</strong> at få flere i arbejde <strong>og</strong> mindske kønsopdelingen på arbejdsmarkedet.<br />
De gode resultater med kønsmainstreaming skal overføres <strong>til</strong> den nye struktur for<br />
beskæftigelsesindsatsen, så der sættes fokus på både køn <strong>og</strong> etnicitet.<br />
Regeringens initiativ er:<br />
• Indsats for etniske minoriteter i den nye struktur for beskæftigelsesindsatsen<br />
Princippet for den etniske indsats i de nye jobcentre vil blive mainstreaming.<br />
Det betyder, at jobcentrene som udgangspunkt skal kunne løse <strong>alle</strong><br />
opgaver for både virksomheder, ledige <strong>og</strong> jobsøgere, herunder for kvinder<br />
<strong>og</strong> mænd med anden etnisk baggrund end dansk.<br />
For at understøtte jobcentrene i dette arbejde etableres der i den nye<br />
struktur specialfunktioner for den etniske indsats <strong>og</strong> specialfunktioner for<br />
køns<strong>lige</strong>s<strong>til</strong>lingsindsatsen. Specialkonsulenter skal rådgive jobcentrene i<br />
forhold <strong>til</strong> problems<strong>til</strong>linger i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen for<br />
32
personer med anden etnisk baggrund end dansk. Specialfunktionerne skal<br />
<strong>lige</strong>ledes opkvalificere jobcentrenes medarbejdere i forhold <strong>til</strong> det kønsmæssige<br />
aspekt af jobcentrenes arbejde <strong>og</strong> blandt andet bidrage <strong>til</strong> at henvise<br />
flere kvinder <strong>og</strong> mænd mere kønsutraditionelt.<br />
<strong>Beskæftigelse</strong>sministeriet<br />
4.6 Indsatser i forhold <strong>til</strong> fremme af iværksætteri<br />
Iværksætteri blandt kvinder <strong>og</strong> mænd med anden etnisk baggrund end dansk er en<br />
potentiel beskæftigelsesstrategi <strong>og</strong> udgør et vigtigt arbejds-marked for denne<br />
gruppe, som har en gennemsnitlig ledighed, der er langt større end etniske danskere.<br />
Det er en positiv tendens, at kvinder <strong>og</strong> mænd med anden etnisk baggrund<br />
end dansk, særligt fra ikke vest<strong>lige</strong> lande, udgør en relativt stor procentdel af de<br />
danske iværksættere i alt ca. 10 %.<br />
Erfaringer fra EVU (Erhvervscenter for Etablering, Vækst <strong>og</strong> Udvikling) viser, at køn<br />
<strong>og</strong>så blandt etniske minoriteter er afgørende i forhold <strong>til</strong>, hvilke behov kvinder <strong>og</strong><br />
mænd har i forbindelse med at starte egen virksomhed. Kvinder oplever barrierer<br />
i forbindelse med familiestrukturer - i <strong>og</strong> med, at de har hovedansvaret for familien<br />
<strong>og</strong> motiveres <strong>til</strong> at blive iværksættere for at kunne kombinere familie <strong>og</strong> arbejdsliv.<br />
EVU har et særligt rådgiverteam for etniske minoriteter med ønske om at<br />
blive iværksættere, <strong>og</strong> erfaringen er, at der er stor interesse blandt både kvinder<br />
<strong>og</strong> mænd med anden etnisk baggrund end dansk for at starte egne virksomheder.<br />
Regeringen har taget en række initiativer for at forbedre adgangen <strong>til</strong> kapital for iværksættere generelt. Senest<br />
et pilotprojekt med kom-i-gang-lån. Kom-i-gang-lån er mindre lån på op <strong>til</strong> 500.000 kr., der formidles gennem<br />
udvalgte pengeinstitutter. Staten s<strong>til</strong>ler en delvis kaution for lånet, hvilket betyder, at pengeinstitutterne har<br />
mulighed for at udlåne mere risikovilligt end normalt. Samtidig får iværksætteren <strong>til</strong>bud om rådgivning i start<br />
<strong>og</strong> drift af virksomhed. Herudover eksisterer en ordning med vækstkaution, der formidles gennem <strong>alle</strong> pengeinstitutter.<br />
Iværksætteren kan få lån på op <strong>til</strong> 5 mio. kr. <strong>til</strong> start af virksomhed, generations- <strong>og</strong> ejerskifte, fornyelse<br />
<strong>og</strong> udvikling samt visse investeringer. Staten s<strong>til</strong>ler en delvis kaution for udlån gennem ordningen.<br />
Regeringens initiativer er:<br />
• Fortsat støtte <strong>til</strong> kvinde<strong>lige</strong> iværksættere med anden etnisk baggrund<br />
end dansk<br />
I forbindelse med indsatsen for virksomhedsrettet integration af nydanskere<br />
prioriteres indsatsen for at få flere etniske minoritetskvinder <strong>til</strong> at<br />
blive iværksættere. Fx. via projekter, der forbedrer nydanske virksom-<br />
33
heders <strong>og</strong> nydanske iværksætteres viden om danske love, regler, finansierings<strong>muligheder</strong><br />
mv. eller via etablering af netværk <strong>og</strong> mentor- eller coachordninger.<br />
Integrationsministeriet<br />
• Nye funktioner i udsatte almene boligområder<br />
Det forventes, at det pr. 1. januar 2006 igen bliver muligt at udleje boligareal<br />
<strong>til</strong> erhvervsformål i almene boligområder. Dermed skabes mulighed<br />
for at etablere nye butikker, private <strong>og</strong> offent<strong>lige</strong> servicefunktioner <strong>og</strong> uddannelses-<br />
<strong>og</strong> kulturinstitutioner mv. Det giver større åbenhed, liv <strong>og</strong> variation<br />
i ensidige almene boligområder, <strong>lige</strong>som der skabes en forbedret mulighed<br />
for lokalt iværksætteri blandt områdernes beboere.<br />
Der gennemføres en undersøgelse af barrierer for etablering af disse nye<br />
funktioner i problemramte almene boligområder. I forlængelse af undersøgelsen<br />
udarbejdes et initiativkatal<strong>og</strong>, som indeholder konkrete initiativer,<br />
der kan tages med henblik på at håndtere barriererne. I den forbindelse<br />
skal der blandt andet ses på, om <strong>og</strong> hvordan kvinder <strong>og</strong> mænd fra etniske<br />
minoriteter kan inddrages med henblik på start af nye virksomheder i områderne.<br />
Socialministeriet<br />
• Fremme at flere kvinder <strong>og</strong> mænd med anden etnisk baggrund end dansk<br />
etablerer sig som iværksættere<br />
EVU (Erhvervscenter for etablering, vækst <strong>og</strong> udvikling) administrerer en<br />
bevilling fra Socialfonden på 55 mio. kr. <strong>til</strong> aktiviteter, der bl.a. skal støtte,<br />
at flere kvinder <strong>og</strong> mænd med anden etnisk baggrund end dansk etablerer<br />
sig som iværksættere, <strong>og</strong> herunder at der bl.a. sikres et bredere branchevalg.<br />
Der ydes blandt andet støtte <strong>til</strong> nyskabende <strong>og</strong> utraditionelle initiativer,<br />
fx. projekter, der fremmer, at kvinder med anden etnisk baggrund arbejder<br />
sammen om at opbygge en virksomhed. EVU arbejder målrettet med<br />
at dække behovene blandt både kvinder <strong>og</strong> mænd med anden etnisk baggrund<br />
end dansk.<br />
Erhvervs- <strong>og</strong> Byggestyrelsen<br />
34
5.0 Indsatsområde: Foreningslivet<br />
Deltagelse i foreningslivet <strong>og</strong> et aktivt fritidsliv er en unik mulighed for at skabe<br />
netværk <strong>og</strong> fællesskaber på tværs af forskel<strong>lige</strong> sociale <strong>og</strong> kulturelle baggrunde.<br />
Det giver indflydelse <strong>og</strong> kompetencer i forhold <strong>til</strong> demokratiske processer. Netværk<br />
mellem mennesker styrker den enkelte, øger muligheden for at få et job <strong>og</strong> giver<br />
mulighed for at afprøve <strong>og</strong> udvikle danskkundskaber for kvinder <strong>og</strong> mænd med etnisk<br />
minoritetsbaggrund.<br />
I indsatsen for bedre integration er det vigtigt at skabe dial<strong>og</strong> <strong>og</strong> åbne dørene mellem<br />
de frivil<strong>lige</strong> organisationer, foreningslivet <strong>og</strong> mænd <strong>og</strong> kvinder med anden etnisk<br />
baggrund end dansk. Det kan fx. være en indsats for at få etniske minoritetspiger<br />
<strong>og</strong> -drenge integreret i idrætsklubberne eller at få de lokale organisationer<br />
<strong>til</strong> at fremme integrationen gennem opbygning af mentornetværk. De mange ressourcer,<br />
der er i det danske foreningsliv <strong>og</strong> i det frivil<strong>lige</strong> arbejde, skal aktiveres.<br />
Ressourcer, der kan være med <strong>til</strong> at fremme integrationen, <strong>og</strong> som skaber sammenhængskraft<br />
i samfundet.<br />
Deltagelsen i samfundslivet kan være gennem en forening inden for de etniske miljøer,<br />
forenings<strong>til</strong>bud eller <strong>deltagelse</strong> i en organisations bestyrelsesarbejde eller i<br />
det lokale integrationsråd. Der er behov for at målrette initiativer dels <strong>til</strong> de kvinder<br />
<strong>og</strong> mænd, drenge <strong>og</strong> piger, der ikke tid<strong>lige</strong>re har haft <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> foreningslivet<br />
<strong>og</strong> dels <strong>til</strong> de eksisterende foreninger om, hvad der skal <strong>til</strong> for at åbne organisationen<br />
- <strong>og</strong>så for nye danskere.<br />
5.1 Regeringens mål<br />
Det er regeringens mål, at kvinder <strong>og</strong> mænd, drenge <strong>og</strong> piger, har <strong>lige</strong> <strong>muligheder</strong><br />
for at deltage i det danske foreningsliv <strong>og</strong> have et aktivt fritidsliv uanset køn <strong>og</strong><br />
etnicitet<br />
Regeringen vil derfor:<br />
1. Fremme kvinder <strong>og</strong> mænd, drenge <strong>og</strong> pigers <strong>lige</strong> <strong>muligheder</strong> for et aktivt<br />
fritidsliv uanset etnicitet gennem støtte <strong>til</strong> frivil<strong>lige</strong> <strong>og</strong> foreninger<br />
2. Fremme kvinder <strong>og</strong> mænd, drenge <strong>og</strong> pigers <strong>lige</strong> <strong>muligheder</strong> for <strong>deltagelse</strong><br />
i foreningslivet gennem <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> grupper med anden etnisk baggrund end<br />
dansk, der ikke tid<strong>lige</strong>re har deltaget i foreningslivet<br />
35
Af regeringens integrationsplan ”En ny chance <strong>til</strong> <strong>alle</strong>” fremgår, at rammerne skal<br />
forbedres for, at familier, foreninger, lokalgrupper <strong>og</strong> andre frivil<strong>lige</strong> kan bidrage<br />
<strong>til</strong> integrationen i lokalmiljøet.<br />
For at fremme effekten af ”En ny chance <strong>til</strong> <strong>alle</strong>” yder<strong>lige</strong>re i forhold <strong>til</strong> kvinder <strong>og</strong><br />
mænd, piger <strong>og</strong> drenges <strong>lige</strong> <strong>muligheder</strong> for at deltage aktivt i foreningslivet skal<br />
kønsbarrierer nedbrydes. Der lægges i initiativerne vægt på, at der skal gøres en<br />
særlig indsats for både kvinder <strong>og</strong> mænd, <strong>og</strong> at der rettes særlig fokus på piger <strong>og</strong><br />
kvinder, der har mindst <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> foreningslivet, <strong>og</strong> dermed <strong>og</strong>så i mindre grad<br />
har mulighed for at opbygge netværk, der vil kunne medvirke <strong>til</strong> beskæftigelse. Der<br />
lægges desuden vægt på indsatser, der støtter frivil<strong>lige</strong> <strong>og</strong> foreninger.<br />
5.2 Baggrundsinfo <strong>og</strong> fakta<br />
Der er stor forskel på etniske minoritetsmænd <strong>og</strong> -kvinders <strong>deltagelse</strong> i foreningslivet.<br />
Mænd med etnisk minoritetsbaggrund deltager i meget stor udstrækning i<br />
idrætsforeninger <strong>og</strong> i nationale/etniske foreninger. Mændene deltager i omtrent<br />
samme omfang som danske mænd i foreningslivet. Kvinderne har en langt lavere <strong>deltagelse</strong>sgrad<br />
i fx. idrætsforeninger: 6-12 % mod mændenes 30-38 %.<br />
Kønsrollemønstre i familierne kan virke begrænsende for kvinders <strong>deltagelse</strong>, hvis<br />
de har hovedansvaret for hjemmet <strong>og</strong> børnene. Manglende erfaring med <strong>og</strong> viden<br />
om foreningslivet i familien kan <strong>og</strong>så være afgørende <strong>lige</strong>som kulturel modstand<br />
mod, at kvinder opholder sig sammen med mænd, de ikke kender.<br />
Også piger med anden etnisk baggrund end dansk deltager i mindre grad end drengene<br />
i det organiserede foreningsliv. Hindringer for pigernes <strong>deltagelse</strong> kan være,<br />
at aktiviteter foregår om aftenen eller at alkohol ofte er en del af idrætskulturen.<br />
Tillidsforholdet mellem forældrene <strong>og</strong> de frivil<strong>lige</strong> i foreningerne er derfor afgørende<br />
for pigernes <strong>deltagelse</strong>.<br />
En del piger <strong>og</strong> kvinder med anden etnisk baggrund end dansk mangler indgange <strong>til</strong><br />
sociale netværk <strong>og</strong> <strong>til</strong> fritidslivet. Deltagelse i kvinde- <strong>og</strong> pigeklubber kan derfor<br />
være det vigtige sociale element i deres liv, der kan hjælpe dem <strong>til</strong> en mere aktiv<br />
<strong>og</strong> udadvendt <strong>til</strong>værelse.<br />
Desuden har fx. idræt stor betydning for sundheden. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen<br />
viser, at kvinder med anden etnisk baggrund end dansk dobbelt så ofte rammes af<br />
livss<strong>til</strong>ssygdomme som andre kvinder. Især er forekomsten af diabetes 2 høj blandt<br />
36
visse indvandrergrupper. Det gælder både kvinder <strong>og</strong> mænd med anden etnisk baggrund<br />
end dansk.<br />
Nationale <strong>og</strong> etniske foreninger skaber sociale fællesskaber <strong>og</strong> netværk, der har integrationsmæssigt<br />
potentiale. Men der er stor forskel på i, hvor høj grad kvinder<br />
<strong>og</strong> mænd med anden etnisk baggrund deltager i etniske foreninger. Generelt er<br />
mændenes <strong>deltagelse</strong>sgrad langt højere end kvindernes. Traditioner for organisering<br />
i oprindelseslandet spiller en betydelig rolle sammen med varighed af ophold<br />
i Danmark, uddannelsesniveau <strong>og</strong> køn. Der findes ikke tal på, hvor mange kvinder<br />
<strong>og</strong> mænd med etnisk minoritetsbaggrund, der deltager i danske frivil<strong>lige</strong> organisationer<br />
<strong>og</strong> lokale foreninger.<br />
5.3 Indsatser i forhold <strong>til</strong> at støtte frivil<strong>lige</strong> <strong>og</strong> foreninger <strong>til</strong> at fremme <strong>lige</strong><br />
<strong>muligheder</strong> for et aktivt fritidsliv<br />
Frivil<strong>lige</strong> <strong>og</strong> lokale foreninger rundt om i landet spiller en vigtig rolle i forhold <strong>til</strong><br />
at integrere særligt kvinder <strong>og</strong> piger med etnisk minoritetsbaggrund i deres aktiviteter.<br />
Der gøres et stort <strong>og</strong> godt arbejde mange steder.<br />
For at sikre <strong>lige</strong> <strong>muligheder</strong> for kvinder <strong>og</strong> mænd uanset etnicitet er det helt centralt,<br />
at frivil<strong>lige</strong> <strong>og</strong> lokale foreninger åbner dørene for kvinder <strong>og</strong> mænd, drenge<br />
<strong>og</strong> piger med anden etnisk baggrund end dansk. Dette kan ske ved, at lokale organisationer<br />
<strong>og</strong> netværk danner mentorordninger <strong>og</strong> tager aktiv del i integrationen.<br />
For at hverve <strong>og</strong> fastholde medlemmer kan der afholdes kurser i foreningsarbejde,<br />
eller foreninger kan give deres trænere <strong>og</strong> ledere uddannelse i, hvordan de kan<br />
håndtere køn <strong>og</strong> etnicitet.<br />
Frivilligt socialt arbejde, <strong>og</strong>så i forhold <strong>til</strong> frivil<strong>lige</strong> indsatser for <strong>og</strong> af kvinder <strong>og</strong><br />
mænd fra etniske minoriteter i det "udførende led", appellerer hovedsagligt <strong>til</strong><br />
kvinder. Der er derfor behov for, at der iværksættes frivil<strong>lige</strong> <strong>til</strong>tag, der <strong>og</strong>så <strong>til</strong>trækker<br />
mænd uanset etnicitet, da der hér antages at være et stort potentiale.<br />
Mange initiativer i forhold <strong>til</strong> foreningslivet <strong>og</strong> lokal politisk <strong>deltagelse</strong> foregår lokalt<br />
i kommunerne, fx. i integrationsrådene. Kommunerne skal derfor være opmærksomme<br />
på, at mange etniske minoritetsforældre ikke kender <strong>til</strong> det danske forenings-<br />
<strong>og</strong> bestyrelsesarbejde. Det er vigtigt at arbejde for at inddrage forældrene<br />
<strong>og</strong> informere dem om betydningen af, at de selv <strong>og</strong> deres børn – både pigerne <strong>og</strong><br />
drengene - deltager i fritidsaktiviteter. Der findes <strong>og</strong>så mange former for erhvervsnetværk<br />
<strong>og</strong> foreninger, hvor der på grund af indgående kendskab <strong>til</strong> lokalområdet<br />
37
<strong>og</strong> det lokale erhvervsliv vil kunne arbejdes målrettet med medinddragelse af kvinder<br />
<strong>og</strong> mænd af anden etnisk baggrund med henblik på deres <strong>deltagelse</strong> i fx. netværk<br />
i forbindelse med arbejdsmarkedet eller foreningslivet.<br />
Regeringens initiativer er:<br />
• Materiale <strong>til</strong> efteruddannelse af frivil<strong>lige</strong> i foreninger i køn- <strong>og</strong> kulturforståelse<br />
Flere etablerede foreninger har gjort en stor indsats for at inddrage de etniske<br />
minoriteter i deres aktiviteter. D<strong>og</strong> arbejder mange foreninger ikke<br />
bevidst med at inddrage de etniske minoriteter, da de er usikre overfor,<br />
hvordan integrationsproblematikken skal gribes an. Der ydes efter ansøgning<br />
støtte <strong>til</strong> udarbejdelse af materiale <strong>til</strong> brug for efteruddannelsen af de<br />
frivil<strong>lige</strong> i foreningerne med fokus på køn <strong>og</strong> etnicitet.<br />
Undervisningsministeriet<br />
• Støtte <strong>til</strong> eksisterende netværks inddragelse af kvinder <strong>og</strong> mænd med<br />
anden etnisk baggrund end dansk<br />
Der etableres et projekt, der skal bidrage <strong>til</strong> at skabe netværk på tværs af<br />
kulturer. Der skal udvikles metoder <strong>til</strong> at etablerede netværk, hvor fx. lokale<br />
foreninger, frivil<strong>lige</strong> organisationer, virksomheder <strong>og</strong> andre netværk kan bidrage<br />
<strong>til</strong> at inddrage kvinder <strong>og</strong> mænd med anden etnisk baggrund end dansk<br />
i deres arbejde <strong>og</strong> kontaktnet.<br />
Liges<strong>til</strong>lingsafdelingen<br />
• Kurser i foreningsarbejde for kvinder med anden etnisk baggrund end<br />
dansk<br />
Der iværksættes et projekt, som skal udvikle en mentorordning for kvinder<br />
inden for foreningslivet med henblik på at fremme integrationen af kvinder<br />
med anden etnisk baggrund end dansk. Kvindernes engagement <strong>og</strong> <strong>deltagelse</strong><br />
i foreningslivet skal styrkes, <strong>og</strong> der skal skabes dial<strong>og</strong> <strong>og</strong> netværk mellem<br />
kvinder på tværs af etnicitet. Endvidere vil minoritetsforeninger <strong>og</strong><br />
kvinder med minoritetsbaggrund kunne få rådgivning <strong>og</strong> kurser om foreningsliv.<br />
Integrationsministeriet<br />
38
• Kortlægningen af integrationsindsatser i frivil<strong>lige</strong> sociale foreninger <strong>og</strong><br />
organisationer<br />
Socialforskningsinstituttet gennemfører for Socialministeriet en kortlægning<br />
af, hvilke forskel<strong>lige</strong> indsatser rettet mod integrationsområdet, som<br />
foregår i frivilligt socialt regi. Der indarbejdes et kønsaspekt i kortlægningen,<br />
som skal give baggrund for, at Socialministeriet kan støtte integrationen<br />
af både kvinder <strong>og</strong> mænd fra etniske minoriteter via det frivil<strong>lige</strong><br />
sociale arbejde yder<strong>lige</strong>re.<br />
Socialministeriet<br />
• Evalueringen af satspuljebevillingen <strong>til</strong> etablering <strong>og</strong> udvikling af frivilligcentre<br />
Det overordnede formål med frivilligcenterpuljen er at give flere mennesker<br />
en lettere adgang <strong>til</strong> at finde et frivilligt socialt engagement.<br />
Formålet med evalueringen af frivilligcenterpuljen er blandt andet at få<br />
mere viden om køns betydning for <strong>deltagelse</strong> i frivilligt socialt arbejde.<br />
Evalueringen vil <strong>og</strong>så se på frivil<strong>lige</strong> indsatser for <strong>og</strong> af kvinder <strong>og</strong> mænd fra<br />
etniske minoriteter.<br />
Socialministeriet<br />
• Flere kvinder i kommunale integrationsråd/Rådet for Etniske Minoriteter<br />
Der iværksættes en indsats for at få flere kvinder med etnisk minoritetsbaggrund<br />
<strong>til</strong> at deltage i de kommunale integrationsråd <strong>og</strong> Rådet for Etniske<br />
Minoriteter, hvor primært mænd deltager. Indsatsen vil bl.a. kunne omfatte<br />
sær<strong>lige</strong> hvervningsmøder målrettet kvinder. Indsatsen vil bl.a. <strong>og</strong>så<br />
omfatte en opfordring i valgmaterialet <strong>til</strong> integrationsrådsvalgene 2006.<br />
Endvidere vil Rådet for Etniske Minoriteter i samarbejde med lokale integrationsråd<br />
<strong>og</strong> etniske minoritetsforeninger arrangere lokale informationsmøder<br />
om integrationsrådsarbejdet rettet mod etniske minoritetskvinder.<br />
Integrationsministeriet<br />
39
5.4 Indsatser i forhold <strong>til</strong> kvinder <strong>og</strong> mænd, drenge <strong>og</strong> piger med anden etnisk<br />
baggrund end dansk, der ikke tid<strong>lige</strong>re har deltaget i foreningslivet<br />
En mindre gruppe af piger <strong>og</strong> kvinder med anden etnisk baggrund end dansk udgør<br />
en særlig udsat <strong>og</strong> isoleret gruppe pga. stærk social kontrol i familierne, der begrænser<br />
pigernes <strong>og</strong> kvindernes <strong>muligheder</strong>. Gruppen deltager i meget ringe grad i<br />
det organiserede foreningsliv <strong>og</strong> har behov for særlig støtte. Mange steder i landet<br />
bliver der taget en række initiativer for at opmuntre pigerne <strong>og</strong> kvinderne <strong>til</strong> at<br />
deltage i forskel<strong>lige</strong> fritidsaktiviteter, fx. ved at skoler <strong>og</strong> kommuner samarbejder<br />
om at oprette sær<strong>lige</strong> kvindeidrætshold for etniske minoriteter. En del af disse initiativer<br />
har haft stor succes, <strong>og</strong> flere af dem er mundet ud i, at kvinderne efterfølgende<br />
er blevet optaget på hold med andre danske kvinder.<br />
Rollemodeller, sær<strong>lige</strong> klubber for piger <strong>og</strong> kvinder med anden etnisk baggrund end<br />
dansk, fastholdelse i integrationsforløb under barsel <strong>og</strong> alternative <strong>til</strong>tag i udsatte<br />
boligområder er <strong>alle</strong> indsatser, der kan bidrage <strong>til</strong> særligt at udsatte piger <strong>og</strong> kvinder<br />
med anden etnisk baggrund end dansk får <strong>lige</strong> <strong>muligheder</strong> for at deltage i samfundslivet<br />
- for at skabe netværk.<br />
På trods af at mange unge drenge med etnisk minoritetsbaggrund deltager i foreningslivet,<br />
er der samtidig en gruppe, der er u<strong>til</strong>passet, både i forhold <strong>til</strong> skolen<br />
<strong>og</strong> det organiserede foreningsliv. Der ses samtidig en stigende tendens <strong>til</strong>, at n<strong>og</strong>le<br />
unge med etnisk minoritetsbaggrund begår mere <strong>og</strong> grovere kriminalitet end etnisk<br />
danske unge. En tendens, der særligt ses i udsatte boligområder.<br />
Der er i n<strong>og</strong>le kommuner ansat netværkspersoner, fx. kulturformidlere, der arbejder<br />
i de udsatte boligområder. I andre kommuner forsøger frivil<strong>lige</strong> på eget initiativ<br />
at være opsøgende, give rådgivning <strong>og</strong> sætte fritidsaktiviteter i gang lokalt.<br />
Netværkspersonerne arbejder typisk meget isoleret, <strong>og</strong> der er behov for et landsdækkende<br />
netværk, hvor der kan udveksles erfaringer.<br />
For at opnå det ønskede resultat af initiativer, der retter sig mod <strong>deltagelse</strong> i foreningslivet,<br />
er det centralt, at køn <strong>og</strong> etnicitet indarbejdes i indsatserne, når målgruppen<br />
er de mest udsatte grupper. Det kan fx. være i forbindelse med Kulturministeriets<br />
idrætspulje, der har <strong>til</strong> formål at støtte vanskeligt s<strong>til</strong>lede børn <strong>og</strong> unges<br />
adgang <strong>til</strong> det organiserede idrætsliv eller i forhold <strong>til</strong> Socialministeriets fritidspasordning<br />
for udsatte børn <strong>og</strong> unge.<br />
40
Regeringens initiativer er:<br />
• Erfaringsudveksling blandt netværkspersoner, der arbejder i udsatte boligområder<br />
Der iværksættes i 2006 en undersøgelse, der skal identificere netværkspersonerne<br />
i de udsatte boligområder, herunder områdefornyelsesprojekter<br />
under byfornyelsen. Det drejer sig om både frivil<strong>lige</strong> <strong>og</strong> professionelle netværkspersoner,<br />
som ikke er organiserede. Undersøgelsen skal <strong>lige</strong>ledes afdække<br />
netværkspersonernes behov for nye redskaber, som kan hjælpe dem<br />
i deres arbejde med bl.a. at udvikle netværk <strong>og</strong> igangsætte fritidsaktiviteter<br />
lokalt. Redskaberne kan fx. være etablering af en hjemmeside med erfaringer,<br />
dokumentation, information om køn, etnicitet <strong>og</strong> <strong>lige</strong>s<strong>til</strong>ling, afholdelse af<br />
netværksseminarer m.v. Indsatsen vil understøtte netværkspersonernes<br />
kompetencer <strong>og</strong> <strong>muligheder</strong> for at bidrage aktivt <strong>til</strong> en positiv udvikling af<br />
udsatte boligområder, eksempelvis i forbindelse med byfornyelsen. Herudover<br />
skal indsatsen komme med konkrete forslag <strong>til</strong>, hvordan man får flere<br />
frivil<strong>lige</strong> <strong>til</strong> at engagere sig <strong>og</strong> tage et ansvar for udviklingen af de udsatte<br />
områder.<br />
Socialministeriet<br />
• Indsatser <strong>til</strong> fremme af samarbejde mellem skole <strong>og</strong> foreningsliv<br />
Der ydes støtte <strong>til</strong> projekter, hvor grundskoler <strong>og</strong> idrætsforeninger samarbejder<br />
i forhold <strong>til</strong> at forbedre unge kvinder <strong>og</strong> mænd med etnisk minoritetsbaggrunds<br />
<strong>deltagelse</strong> i idræts- <strong>og</strong> fritidsaktiviteter <strong>og</strong> foreninger. Foreninger<br />
<strong>og</strong> skoler skal samarbejde således, at skolerne kan <strong>til</strong>byde<br />
trygheden ved det kendte, både for de unge, men <strong>og</strong>så for deres forældre.<br />
Foreningerne kan <strong>til</strong>byde aktiviteterne i skolens lokaler <strong>og</strong> h<strong>alle</strong>r. Der sættes<br />
særlig fokus på drenge <strong>og</strong> piger, der ikke tid<strong>lige</strong>re har været <strong>til</strong>knyttet<br />
idræts- <strong>og</strong> foreningslivet.<br />
Integrationsministeriet<br />
• Pige- <strong>og</strong> kvindeklubber<br />
I 2006 iværksættes et projekt med oprettelse af 18 pigeklubber i socialt udsatte<br />
boligområder.<br />
Der iværksættes et projekt med oprettelse af kvindeaktiviteter med fokus<br />
på beskæftigelse i syv udsatte boligområder. Kvinderne skal ved hjælp af<br />
41
projektets aktiviteter opnå indsigt i danske værdier <strong>og</strong> normer, forbedre<br />
deres danskkundskaber <strong>og</strong> opnå praktisk kendskab <strong>til</strong> en dansk arbejdsplads<br />
med de kulturer, normer, <strong>muligheder</strong>, rettigheder <strong>og</strong> forventninger, der<br />
eksisterer der.<br />
Under forudsætning af satspuljepartiernes <strong>til</strong>slutning afsættes der midler<br />
fra satspuljen 2007 <strong>til</strong> at etablere en pulje, der kan støtte kvindeklubber<br />
for isolerede kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Desuden støtte<br />
iværksætterlignede projekter for særligt isolerede kvinder samt yde økonomisk<br />
støtte <strong>til</strong> nydanske netværkspersoner lokalt, der skal hjælpe kvinderne<br />
<strong>til</strong> et mere aktivt fritidsliv. Initiativerne skal forankres lokalt i kommunerne.<br />
Integrationsministeriet<br />
• Aktiviteter for mødre på barsel<br />
Der iværksættes et projekt med sigte på aktivering på frivillig basis under<br />
barsel. Konkret etableres mødregrupper med fokus på integrationsmæssige<br />
problems<strong>til</strong>linger, der kan medvirke <strong>til</strong>, at kvinderne skaber netværk. Projektet<br />
kan indeholde <strong>til</strong>bud om kurser i samfundsforhold, kurser om sundhed,<br />
sund kost <strong>og</strong> motion, mulighed for <strong>deltagelse</strong> i danskundervisning med<br />
børn mm.<br />
Integrationsministeriet<br />
• Særlig formidlingsindsats vedrørende ”vilde” u<strong>til</strong>passede etniske minoritetsdrenge<br />
i udsatte boligområder<br />
Flere kommuner <strong>og</strong> foreninger har haft succes med at inddrage <strong>og</strong> gøre en<br />
særlig indsats for de ”vilde” u<strong>til</strong>passede drenge med etnisk minoritetsbaggrund.<br />
De gode erfaringer samles i en ”best practice” publikation, som offentliggøres<br />
på et seminar med <strong>deltagelse</strong> af de unge drenge fra etniske minoriteter,<br />
fagfolk <strong>og</strong> netværkspersoner, der arbejder i de udsatte<br />
boligområder.<br />
Socialministeriet<br />
42
• Evaluering af helhedsorienteret byfornyelse med fokus på netværksskabelse<br />
Der er i perioden 1998 <strong>til</strong> 2003 igangsat 73 helhedsorienterede byfornyelsesprojekter<br />
i de danske byer. Projekterne skal evalueres i 2006. Evaluering<br />
vil bl.a. fokusere på, hvordan projekterne har inddraget kvinder <strong>og</strong> mænd<br />
med anden etnisk baggrund end dansk. Køns- <strong>og</strong> aldersaspektet vil indgå i<br />
evalueringen, fx. i form at særlig køns- <strong>og</strong> aldersbaseret statistik. Derudover<br />
vil der være fokus på, hvordan der kan arbejdes med at skabe netværk<br />
lokalt. Resultaterne skal anvendes <strong>og</strong> formidles videre <strong>til</strong> kommuner, der<br />
gennemfører nye områdefornyelsesprojekter.<br />
Socialministeriet<br />
• Korps af kvinde<strong>lige</strong> rollemodeller<br />
Der etableres et korps af kvinde<strong>lige</strong> rollemodeller, som aktivt skal medvirke<br />
<strong>til</strong> integration af udsatte <strong>og</strong> dårligt integrerede kvinder med anden etnisk<br />
baggrund end dansk. Rollemodellerne kan eksempelvis foretage introduktion<br />
<strong>til</strong> foreningslivet, informere om skole/hjem samarbejde eller yde rådgivning<br />
om uddannelses- <strong>og</strong> erhvervsvalg.<br />
Integrationsministeriet<br />
• Mand<strong>lige</strong> rollemodeller<br />
Støtte <strong>til</strong> mand<strong>lige</strong> trænere <strong>og</strong> frivil<strong>lige</strong> i foreninger med henblik på opsøgende<br />
arbejde overfor unge u<strong>til</strong>passede drenge med anden etnisk baggrund<br />
end dansk.<br />
Integrationsministeriet <strong>og</strong> Liges<strong>til</strong>lingsafdelingen<br />
43
Litteraturliste<br />
• Boeskov, S. <strong>og</strong> T. Ilkjær (2005) Integration <strong>og</strong> det frivil<strong>lige</strong> foreningsliv. En undersøgelse<br />
af barrierer <strong>og</strong> løsninger i relation <strong>til</strong> forenings<strong>deltagelse</strong> hos unge<br />
med anden etnisk baggrund. Institut for Idræt. Københavns Universitet.<br />
• Dahl, K. M. & V. Jakobsen (2005) Køn, etnicitet <strong>og</strong> barrierer for integration.<br />
Fokus på arbejde, uddannelse <strong>og</strong> foreningsliv. SFI<br />
• Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere <strong>og</strong> Integration (2005) Årb<strong>og</strong> om udlændinge<br />
i Danmark 2005. – Status <strong>og</strong> udvikling.<br />
• LG Insight (2004) Kvinder fra tredjelande <strong>og</strong> deres arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytning<br />
på Fyn: Livs- <strong>og</strong> arbejdsstrategier.<br />
• LG Insight (2005) Interesser <strong>og</strong> holdninger <strong>til</strong> arbejde. – Fokus på indvandrerkvinder<br />
<strong>og</strong> beskæftigelsesindsatsen.<br />
• Vibe-Petersen, J.(2005) Diabetes blandt etniske minoriteter. Sundhedsstyrelsen.<br />
44
TRYKT UDGAVE<br />
ISBN: 87-91292-51-4<br />
ELEKTRONISK UDGAVE<br />
Elektronisk ISBN: 87-91292-52-2