Murværk og fugt - – ydervægge, fugtspærre, skalmure - Byg-Erfa

byg.erfa.dk

Murværk og fugt - – ydervægge, fugtspærre, skalmure - Byg-Erfa

Murværk og fugt

ydervægge, fugtspærre, skalmure, hulmursisolering,

skorstene, sålbænke, rulskifte, fugeudskiftning

Fuger omkring vinduer

i teglydervægge udskiftning

Nedbrudte fuger omkring vinduer og døre i

teglydervægge kan uanset om fugerne er

udført af mørtel, fugemasse eller fugebånd

resultere i både trækgener og unødigt

varmetab. Utæthederne kan desuden i

uheldige tilfælde medføre fugtskader i de

omgivende bygningsdele. Billedet viser vindue

med nedbrudt karmtræ, som følge af at

elastisk fugemasse har hindret bortledning

af fugt fra side- og bundkarm. Af hensyn til

konstruktioner, energiforbrug og komfort er

det hensigtsmæssigt at udbedre defekte

fuger inden følgeskader og udseende bliver

uacceptabel.

I erfaringsbladet gennemgås, hvor der kræ-

ves opmærksomhed ved udskiftning af

fuger med mørtel, fugemasser, -bånd og

-profiler.

BYG-ERFA blad (41) 06 12 31

Fugtundersøgelse af bygninger

Formålet med en bygningsundersøgelse er

at registrere og vurdere bygningens tilstand

herunder at afdække eventuelle svigt med

henblik på udbedring og identificering af

uhensigtsmæssige konstruktioner.

I erfaringsbladet omtales, hvor opmærksomheden

især skal rettes ved undersøgelse

af (sårbare) bygningsdele. Desuden

vises typiske skader, hvor der skal udvises

særlig omhu for at opnå så præcis fastlæggelse

af årsager, at problemer kan fjernes

effektivt.

BYG-ERFA blad (99) 05 06 26

De omtalte 12 erfaringsblade sælges

samlet i temamappen „Murværk og

fugt“, som kan bestilles i sekretariatet

på telefon 44 89 06 40 eller info@

byg-erfa.dk eller via www.byg-erfa.dk

Fugtindhold i beton og murværk

måling og fejlkilder

Fugt skader sjældent uorganiske materialer,

men ved opfugtning er der risiko for skader

på tilstødende trækonstruktioner samt

fugtfølsomme belægninger og behandlinger.

Derfor anvendes fugtmålinger i beton

og murværk til at klarlægge skadeårsager,

afsløre og bedømme risiko for fugt- og

svampeskader samt vurdere udtørring efter

vandskader.

For at undgå misvisende resultater skal

der anvendes måleudstyr, som er egnet til

beton og murværk. Desuden forudsættes

tilstrækkelig viden om udstyrets anvendelse

og vurdering af måleresultater.

I erfaringsbladet beskrives forskellige typer

fugtmåleres muligheder og begrænsninger,

fx fugtføler, datalogger, kapacitiv måler og

neutronkildemåler.

BYG-ERFA blad (99) 05 05 05

Fugtopstigning i ydermure

efter renovering af terrændæk i

ældre bygninger

Efter renovering af uisolerede terrændæk

i ældre bygninger konstateres undertiden

optrængende fugt i ydervægge (hvor det

ikke er set tidligere). Fugtopstigningen kan

skyldes forringede udtørringsforhold ved

fundament/ydervæg som følge af det nye

varmeisolerede gulv.

I erfaringsbladet redegøres for de ændrede

varmestrømsforhold og deraf ændrede

fugtforhold i ydervæggen. Herudover

beskrives, hvordan fugtgenerne kan imødegås

ved opvarmning af væggens nedre del

og som det bedste forebygges ved indlægning

af en vandret fugtspærre nederst i

væggen.

Billedet viser fugtskader på den nedre del

af en mur.

BYG-ERFA blad (19) 04 07 30

Informationsblad 2009 03 29

Regngennemslag i skalmurede

skorstenspiber på konsol

Billedet viser vandskade i elementskorsten

med skalmuret pibe på konsol, som følge af

indtrængende regnvand.

I erfaringsbladet gennemgås krav til projektering

og udførelse af skorstenspiber for at

undgå vandskader samt reparationsforslag

ved udbedring af vandskader.

BYG-ERFA blad (27) 99 12 22

Sålbænke i murværk

Indtil slutningen af 1930’erne blev mange

sålbænke på især byejendomme udført

som rulskifter af uglaserede mursten. Efter

et par årtier hvor der især blev anvendt

klinker, skifer, metal og beton, fik sålbænke

med rulskifte atter stor udbredelse

i 1960’erne. Uhensigtsmæssig udformning

af sålbænke under vinduer er ofte årsag til

skader på underliggende murværk, fx misfarvende

alger, udkrystalliserede salte samt

frostsprængte sten og fuger.

Billederne viser eksempler på sådanne

skader under henholdsvis skifersålbænk og

sålbænk af rulskifte.

BYG-ERFA blad (31) 98 06 26

Murværk afsluttet med rulskifte

Ved fritstående murværk og murkamme

anvendes ofte rulskifte som øvre afslutning,

blandt andet for at beskytte det under liggende

murværk mod nedbør. Fejlagtig


projektering og udførelse samt anvendelse

af uhensigtsmæssige materialer fører dog

ofte til nedbrydning af både rulskifte og

mur. Murafslutning med rulskifte er en sårbar

konstruktion, der kræver vedvarende

inspektion og vedligeholdelse for at undgå

typiske skader, fx løsnede sten og frostsprængning

af såvel rulskiftet som de øverste

skifter i underliggende murværk.

murværk.

I erfaringsbladet beskrives typiske problemer

og forskellige eksempler på udførelse.

BYG-ERFA blad (20) 98 06 29

Udførelse af fugtspærre mellem

fundament og vægge i ældre,

murede bygninger

I ældre, murede bygninger (opført inden

krav om foranstaltninger mod opsugning af

grundfugt i yder- og indervægge) forekommer

ofte kapillar opsugning af fugt i jorden

højt op i murværket. I nyere byggeri opstår

tilsvarende, når de krævede foranstaltninger

er glemt eller mangelfuldt udført. Hvis

sokler og vægge behandles med asfalt eller

tilsvarende diffusionstæt overfladebehandling

øges problemet, idet fugten så stiger

længere op.

I erfaringsbladet gennemgås typiske skader,

årsager og nogle udbedringsmetoder.

Yderligere beskrivelse i erfaringsblad (19)

14 12 29.

BYG-ERFA blad (29) 97 12 16

Fugt i skalmure og formure

I perioder med slagregn ses ofte regngennemslag

i ydervægge udført som skalmure

eller hulmure med formur af mursten

med mangelfuld fugtisolering.

Billedet viser en gavlbagvæg, som er opfugtet

af regnvand på grund af manglende opbøjet

paplag over hulmursisoleringens afslutning

ud for tilstødende tagflade. Sådanne fejl og

mangler ved fugtisolering er ofte vanskelige at

lokalisere og kostbare at udbedre.

I erfaringsbladet præciseres kravene til fugt-

isolering af murværk samt til dør-, vindues-

og dilatationsfuger.

BYG-ERFA blad (21) 96 06 24

Renovering og vedligehold

af små, murede skorstene

Frostrevnet murværk, afskallede sten,

forvitrede fuger, tærede renselemme og

løbesod viser, at murede skorstene især

skorstenspiber er hårdt belastede bygningsdele.

Hvis skaderne får lov til at udvikle

sig inden indgriben øges risiko for ulykker

og økonomiske tab. Mange skader skyldes

uhensigtsmæssig skorstenskonstruktion,

mangelfuld vedligehold og forkert betjening

af fyringsanlæg. Ved reparationer skal sikres

såvel forebyggelse af nye skader som

effektiv udnyttelse af fyringsanlægget.

I erfaringsbladet beskrives reparationsmetoder

og -materialer samt hvordan nye

skader forebygges.

BYG-ERFA blad (27) 95 11 09

Fugt- og frostskader

efter hulmursisolering

Efter indblæsning af isoleringsmateriale i

hulmure ses ofte afskalninger af mursten,

puds og maling eller fugtskjolder, saltudslag

på blankt murværk og revner i puds eller

maling. På bagmur ses fugtskader, skimmelvækst

og misfarvninger.

I erfaringsbladet beskrives, hvad der skal

gøres før og under isoleringsarbejdet og

eventuelle reparationer.

BYG-ERFA blad (21) 95 09 07

Fejlfinding og materialevalg

ved udskiftning af fuger

Dårligt udført fugearbejde kan være årsag

til fx trækgener, varmetab og indtrængende

vand. Det er dog ofte vanskeligt at finde

den egentlige årsag til fugesvigt og meget

svært at identificere en eksisterende fugemasse

inden udførelse af fugeudskiftning.

I erfaringsbladet angives retningslinier for

renovering af fuger med hovedvægt på

fugemassefuger.

BYG-ERFA blad (41) 95 06 27

Se også følgende byggetekniske temabeskrivelser

og -mapper på www.byg-erfa.dk:

• Energi- og indeklimaforbedring bygningsfornyelse,

efterisolering, tæthed,

termografi, regnvandsanlæg, energiruder,

dampspærrer, fuger.

Informationsblad 2009 03 01.

Bygningsfacader træ-, glas- og metalbeklædning,

fuger, bygningsglas og ruder,

fugt- og svampeskader, kuldebroer og

utætheder. Informationsblad 2009 01 06.

• Dampspærrer i bygninger tæthed,

samlingsdetaljer, termografi, efterisolering,

skimmelvækst, hygrodiode, terrændæk,

trægulve, afkølede rum.

Informationsblad 2008 10 30.

• Flade tage og tagterrasser tagpap og

tagfolie. Informationsblad 2008 10 29.

• Tagunderlag dampbremse, fugtmåling,

kondens, skimmelvækst, elementer, fast

undertag. Informationsblad 2008 10 28.

• Fugt og skimmel tagterrasser, undertage,

tagelementer, ventilation, krydsfiner.

Informationsblad 2008 06 19.

• Fugt og skimmel ydervægge, lette

vægge, facadefuger, efterisolering, vådrum.

Informationsblad 2008 06 18.

• Fugt og skimmel terrændæk, kældre,

krybekældre, fundamenter, gulve.

Informationsblad 2008 06 17.

• Fugt og skimmel undersøgelser, måleudstyr

og metoder, ventilation, materialer,

udtørring. Informationsblad 2008 06 16.

• Revner i vægge, lofter, gulve og facader

beton, murværk, tegl, letbeton, træ, slagger.

Informationsblad 2008 04 01.

• Energibesparelser i bygninger isolering,

tætning, kuldebroer.

Informationsblad 2008 03 01.

• Undertage og tagkonstruktioner opbygning

og materialer, ventilation og kondens,

fugt og skimmelvækst.

Informationsblad 2007 09 09.

Bygningsundersøgelser målemetoder

og -instrumenter, fugt, tæthed, trænedbrydende

svampe, skimmelvækst, skadedyr.

Informationsblad 2007 08 08.

• Kloak- og afløbsinstallationer fornyelse,

drift, vedligehold, reparation, projektering og

udførelse. Informationsblad 2007 07 07.

Fonden BYG-ERFA

Sekretariat:

Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup

Telefon 44 89 06 40

Telefax 44 65 80 09

E-post redaktion@byg-erfa.dk

Internet www.byg-erfa.dk

Fonden BYG-ERFA er en selvstændig

og uafhængig organisation, som

virker efter retningslinier udstukket af

Byggecentrum, Byggeskadefonden,

Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse,

Statens Byggeforskningsinstitut,

Erhvervs- og Bygge-

styrelsen, Forsikring & Pension og

Teknologisk Institut.

More magazines by this user
Similar magazines