FAGLIGHED FOR ALLE - Københavns Kommune
FAGLIGHED FOR ALLE - Københavns Kommune
FAGLIGHED FOR ALLE - Københavns Kommune
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>FAGLIGHED</strong> <strong>FOR</strong> <strong>ALLE</strong><br />
- hvor langt er vi nået?<br />
KØBENHAVNS KOMMUNE<br />
Børne- og Ungdomsforvaltningen<br />
www.kk.dk/faglighedforalle<br />
1
Forord<br />
Faglighed for Alle er <strong>Københavns</strong> <strong>Kommune</strong>s hidtil største samlede udviklingssatsning inden for<br />
• et fagligt løft af folkeskolen<br />
• en styrket integrationsindsats i de københavnske daginstitutioner og skoler<br />
• sundhed i daginstitutioner og på skoler<br />
• tryghed og trivsel<br />
• styrkelse af ledelsen i folkeskolen<br />
Faglighed For Alle er nået ud på samtlige københavnske skoler og ud til flere end 100 daginstitutioner, og det er blevet<br />
gennemført samtidig med, at vi har skullet genoprette hele Børne- og Ungdomsforvaltningen.<br />
Dette hæfte indeholder en kort gennemgang af de væsentligste projekter i Faglighed for Alle og giver et billede af en mangefacetteret<br />
indsats: Det pædagogiske personale har fået nye og mere målrettede værktøjer til at tage de mest udsatte børn<br />
og børnefamilier i hånden. Skolernes ledelse er blevet styrket både gennem kompetenceudvikling og gennem ansættelse<br />
af administrative ledere.<br />
Og så er der alle de mange projekter, som øger fagligheden inden for naturfag, læsning og IT – indsatser, som lærer børn<br />
at håndtere konflikter, som forbereder børn til demokrati og medbestemmelse, som sikrer øget fokus på idræt, leg og bevægelse<br />
i daginstitutioner og folkeskoler, som fokuserer på mangfoldige og vidt forskellige skoler og institutioner, og som<br />
insisterer på, at børn skal føle sig trygge ved at formulere sig på dansk, når de starter i folkeskolen.<br />
Det var et bredt forlig i Borgerrepræsentationen, der i 2006 søsatte Faglighed For Alle, og den store udviklingsindsats<br />
er forløbet parallelt med arbejdet med at udvikle organisationen internt, indføring af en ny styringsmodel og betydelige<br />
afbureaukratiseringstiltag. Endelig er det sket i samme periode, hvor den økonomiske balance i Børne- og Ungdomsforvaltningen<br />
er genoprettet.<br />
Børne- og Ungdomsforvaltningen er med andre ord stærkere i dag end i 2006, og med det følger langt bedre muligheder<br />
for at holde fast i erfaringerne og resultaterne af Faglighed for Alle – også når projektperioden er forbi. For de fleste projekters<br />
vedkommende vil det sige med udgangen af 2009 eller skoleåret 09/10.<br />
Venlig hilsen<br />
Else Sommer<br />
Administrerende direktør<br />
Børne- og Ungdomsforvaltningen<br />
2
Indhold<br />
Kort om Faglighed for Alle 4<br />
Styrket indsats i dagtilbud<br />
Familie- og basispladser 5<br />
Pædagogiske læreplaner 6<br />
Integrationsindsats<br />
Mangfoldighed i dagtilbud 7<br />
Sprogindsatsen 8<br />
Københavnermodellen 9<br />
Heldagsskolerne 10<br />
Trygge børn<br />
Klasseledelse 11<br />
Konfliktmægling 12<br />
Styrket faglighed<br />
Lærernes it-kompetencer 13<br />
Evalueringsvejledere 14<br />
Profilskoler 15<br />
Bellahøj Idrætsskole 16<br />
Skoleevaluering 17<br />
Naturfagssatsning 18<br />
Læsepolitik 19<br />
Fagolympiader 20<br />
Udsatte børn<br />
Socialrådgivere på skolerne 21<br />
Tidlig og familieorienteret indsats 22<br />
Sunde børn<br />
Idrætsinstitutioner 23<br />
Idræt og motion i skolen 24<br />
Demokratisk dannelse<br />
Medborgerskab 25<br />
Skoleledelse<br />
Kontraktstyring 26<br />
Ny ledelsesstruktur og ledelse i praksis 27<br />
Det koster Faglighed for Alle 2007 - 2010 28<br />
Sådan blev Faglighed for Alle organiseret 29<br />
3
Kort om Faglighed for Alle<br />
Faglighed for Alle<br />
Faglighed for Alle er <strong>Københavns</strong> <strong>Kommune</strong>s tre-årige udviklingsprogram på skole- og dagtilbudsområdet.<br />
Det var et bredt, politisk forlig med partierne SF, De Radikale, Venstre, Socialdemokraterne, De Konservative og Dansk<br />
Folkeparti, der i 2006 søsatte Faglighed for Alle og afsatte 300 millioner kroner til mere end 40 udviklingsprojekter.<br />
Indsatsområder:<br />
Faglighed for Alle skal løfte den københavnske folkeskole og styrke kvaliteten i dagtilbuddene ved at gennemføre udviklingsprojekter<br />
inden for følgende områder:<br />
4<br />
• Styrket indsats i dagtilbud<br />
• Integration<br />
• Trygge børn<br />
• Styrket faglighed<br />
• Udsatte børn<br />
• Skole- og hjemsamarbejde<br />
• Sunde børn<br />
• Demokratisk dannelse<br />
• Heldags- og profilskoler<br />
• Skoleledelse<br />
Målet:<br />
Målet er gode faglige resultater, pædagogisk udvikling, tilfredse forældre og ikke mindst glade, sunde og trygge børn.<br />
Status:<br />
En midtvejsstatus fra 2008 viser, at:<br />
• mere end 100 daginstitutioner og 7000 daginstitutionsbørn deltager i et FFA-projekt<br />
• alle københavnske skoler deltager i mindst tre FFA-projekter<br />
• mere end 1700 pædagogiske medarbejdere og ledere har gennemført et kompetenceudviklingsforløb eller en efteruddannelse<br />
• mere end 3800 lærere har gennemført et kompetenceudviklingsforløb eller en efteruddannelse<br />
• mere end 550 skoleledere, administrative ledere, souschefer og afdelingsledere har gennemført en efteruddannelse.<br />
• mere end 2300 elever er uddannede som konfliktmæglere<br />
• der er etableret tre helddagsskoler og tre profilskoler<br />
• der er etableret 14 daginstitutioner med en særlig idrætsprofil
Styrket indsats i dagtilbud<br />
Familie- og basispladser<br />
Visionen:<br />
<strong>Københavns</strong>ke børn skal trives og have optimale muligheder for udvikling og læring. For nogle børnehavebørn kræver det<br />
en ekstra indsats. Det kan være sygdom i familien, forældrenes skilsmisse eller egentlige psykosociale problemer, der gør,<br />
at barnet har brug for støtte.<br />
Hjælpen skal komme i vante omgivelser og i så god tid, at vanskelighederne ikke udvikler sig, og barnet må skilles ud fra<br />
fællesskabet og flyttes til en specialinstitution uden mulighed for at spejle adfærden hos børn, der trives.<br />
Indholdet:<br />
Familiepladsprojektet skal udvikle en ny type tidlig, forebyggende indsats, hvor pædagoger i de almene institutioner i tæt<br />
samarbejde med barnets familie kan give udsatte børn særlig støtte i en periode.<br />
Basispladsinstitutioner er almindelige daginstitutioner med basispladser – pladser med bedre normering af pædagogiske<br />
medarbejdere, der har specifikke kompetencer. Projektet skal afdække og systematisere de pædagogiske metoder, som personalet<br />
her benytter i arbejdet med udsatte børn, så det pædagogiske arbejde kan styrkes i alle kommunens dagtilbud.<br />
Begge delprojekter skal munde ud i en måde at arbejde med udsatte børn på, som også andre institutioner kan bruge.<br />
Forskere, der følger projekterne, skal se på effekt og skabe overblik over, hvad der virker, og hvad der ikke virker.<br />
Resultater indtil nu:<br />
• 75 pædagogiske medarbejdere har været gennem et uddannelsesforløb<br />
• der har været afholdt temadage for institutionernes samlede personalegruppe<br />
• der er i dag 188 børn på basispladser fordelt på 23 institutioner<br />
• 50 børn og deres familier er/har på byens 10 familiepladsinstitutioner været berørt af projektet<br />
• der er etableret faglige netværk blandt institutionerne.<br />
I øvrigt:<br />
Vi hører fra pædagoger og ledere, at den pædagogiske metode i projektet har lært dem at se børnene og deres egen måde<br />
at reagere på i hverdagens mange situationer på en ny måde. De er simpelthen blevet bedre til at arbejde med det, som<br />
barnet er god til, frem for at fokusere på problemerne.<br />
5
Styrket indsats i dagtilbud<br />
Pædagogiske læreplaner<br />
Visionen:<br />
Daginstitutioner i København er mere end bare pasning – de skal forberede børnene på livet og den verden, som de skal<br />
møde efter børnehaven.<br />
De pædagogiske læreplaner skal støtte det pædagogiske personale i at finde og fastholde fokus på det enkelte barns lærings-<br />
og udviklingsmuligheder.<br />
Medarbejderne skal have de bedste forudsætninger for at arbejde kvalificeret med planerne, så alle børn kan få lige muligheder<br />
for at udvikle sig socialt og fagligt.<br />
Indholdet:<br />
Der skal uddannes en række pædagoger og institutionsledere, som skal fungere som nøglepersoner i arbejdet med at udvikle<br />
og kvalificere de pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. De skal have en fuld pædagogisk diplomuddannelse og skal<br />
fungere i et bydækkende netværk på tværs af distrikterne.<br />
Det øvrige pædagogiske personale skal tilbydes forskellig opkvalificering til at fortsætte udviklingen med et fagligt, metodisk<br />
fokus på de pædagogiske læreplaner i hverdagen.<br />
Det skal videndeles om ’best practise’-erfaringer og tilbydes IT-støtte til at styrke de pædagogiske læreplaner.<br />
Resultater indtil nu:<br />
• De 30 nøglepersoner har bestået tre moduler i diplomuddannelsen med et karaktergennemsnit langt over gennemsnittet<br />
• 52 institutioner med i alt ca. 1200 børn er direkte eller indirekte involveret i faglige udviklingsprocesser med fokus på<br />
metodisk arbejde med pædagogiske læreplaner<br />
• Pædagogiske konsulenter i distrikterne har afholdt cafemøder, temadage og seminarer for ledere og pædagogisk personale.<br />
I øvrigt:<br />
Diskussionen om de pædagogiske læreplaner er både mærkbar og synlig for distrikternes pædagogiske konsulenter. I et<br />
distrikt er der holdt café for institutionslederne, og en pædagogisk konsulent fortæller efter café-mødet: ”Nu er der skred<br />
og udvikling. Interessen blandt lederne er meget stor”.<br />
6
Integrationsindsats:<br />
Mangfoldighed i dagtilbud<br />
Visionen:<br />
Integration forudsætter, at vi møder hinanden i dagligdagen. Derfor skal andelen af minoritets- og majoritetsbørn i daginstitutionerne<br />
afspejle bydelens gennemsnit.<br />
Den sproglige udvikling hos børn med andet modersmål end dansk skal skal styrkes.<br />
Indholdet:<br />
I institutioner med få tosprogede børn oprettes sprogpladser, som forældre til børn med et andet modersmål end dansk<br />
kan søge. Her fokuseres i særlig grad på et sprogligt miljø, som øger sprogtilegnelsen hos alle børn.<br />
Institutioner med en høj andel af tosprogede børn udnævnes til brobyggerinstitutioner og skal med tilbud om interkulturel<br />
pædagogik og venskabsdannelse på tværs af kulturer tiltrække flere etnisk danske børn.<br />
En række af kommunens øvrige institutioner kan deltage i ’Samarbejde på tværs’ projekter, hvor de laver aktiviteter med<br />
børnene i sprogplads- eller brobyggerinstitutioner.<br />
Resultater indtil nu:<br />
• En evaluering gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut viser, at de fleste brobyggerinstitutioner oplever en bedre<br />
integration, og at den sproglige udvikling hos minoritetsbørnene i sprogpladsinstitutionerne er styrket.<br />
• 81 daginstitutioner med over 5500 børn deltager i Mangfoldighed i Dagtilbud.<br />
• 92 daginstitutioner har deltaget i ’Samarbejde på tværs’.<br />
• Ledere og pædagogisk personale i de 60 sprogpladsinstitutioner har fået efteruddannelse i tosprogsudvikling, interkulturel<br />
pædagogik og forældresamarbejde.<br />
• Det pædagogiske personale i brobyggerinstitutioner har fået efteruddannelse i bl.a. kommunikation med forældre.<br />
• Andelen af daginstitutioner, der afspejler bydelsgennemsnittet, er indtil videre steget fra 36 til 48 procent.<br />
• Antallet af børn med sprogpladser er på to år steget fra 363 til 412, og stadig flere børn venter på en sprogplads (fra<br />
189 i september 2008 til 257 i februar 2009).<br />
• 75 procent af brobyggerinstitutionerne har øget deres andel af etnisk danske børn i projektperioden.<br />
I øvrigt:<br />
Vi hører fra pædagoger i Samarbejde på tværs-projekter, at gensidig viden om hinandens institutioner gør det nemmere at<br />
introducere forældrene til institutionstyper, som de ikke kendte i forvejen.<br />
7
Integrationsindsats:<br />
Sprogindsatsen<br />
Visionen:<br />
Daginstitutionerne i København er mere end blot et pasningstilbud, og derfor skal vi forberede barnet på den verden, som<br />
det skal møde efterfølgende.<br />
I skolen er sproget forudsætningen for trivsel og læring. Derfor skal alle børn forlade deres børnehave med et alderssvarende<br />
sprog. Sprogindsatsen retter sig både mod børn med dansk som modersmål og som andetsprog.<br />
Indholdet:<br />
Alle institutioner har en sprogansvarlig pædagog, der sikrer fokus på sprogvurdering og sprogindsats. Den sprogansvarlige<br />
har været igennem et kompetenceudviklingsforløb.<br />
Arbejdet med sproget i daginstitutionerne indeholder:<br />
• sprogvurdering af alle treårige<br />
• pædagogisk opfølgning for børn med behov for det<br />
• 5-års status på alle børn<br />
• overdragelse af viden fra institution til skole for en del af børnene.<br />
Der er ansat sprogvejledere i alle distrikter, og de er ansvarlige for netværk for institutionernes sprogansvarlige. De har<br />
desuden deres eget netværk.<br />
Resultater indtil nu:<br />
• alle institutioner med 3 til 5 års børn er involveret<br />
• alle 3-årige tilbydes ifølge Dagtilbudsloven en sprogvurdering. Børn med dansk som andetsprog skal ifølge Folkeskoleloven<br />
sprogvurderes<br />
• 12 medarbejdere har fået en certificeret uddannelse<br />
• 456 medarbejdere har fået kurser og deltaget i temadage<br />
• ledere og pædagogisk personale i institutionerne har deltaget i orienteringsmøder/temadage og kompetenceudvikling<br />
• forældre til børn i de pågældende institutioner orienteres om sprogvurderinger og om resultaterne<br />
• distrikternes sprogvejledere og de pædagogiske konsulenter har selv deltaget i infomøder og kurser for kunne formidle<br />
videre.<br />
I øvrigt:<br />
Vi får gode meldinger fra netværksmøderne: Det fokuserede arbejde med sproget er en øjenåbner for både forældre og<br />
pædagoger. Pædagogerne er blevet mere bevidste om deres rolle. De har opnået større viden om, hvordan de kan inddrage<br />
det sproglige i det daglige - gennem oplæsningsmetoder, arbejde med eventyr, sanglege eller i arbejde med naturen. De er<br />
ganske enkelt blevet bedre til at se hverdagens mange muligheder for sprogarbejde.<br />
8
Integrationsindsats:<br />
Københavnermodellen<br />
Visionen:<br />
Når elever i folkeskolen mødes på tværs af etniske og sociale skel, styrkes sammenhængskraften i byen. Derfor skal der<br />
ikke ligge skoler ved siden af hinanden, hvor der på den ene går næsten udelukkende tosprogede børn og på den anden<br />
næsten udelukkende børn med dansk som førstesprog. Skoler og institutioner i København skal i stedet afspejle byens<br />
mangfoldighed.<br />
Samtidig skal alle københavnske børn have lige muligheder for at blive dygtige; tosprogede børn lærer bedre i skolemiljøer,<br />
hvor der også går børn med dansk som modersmål.<br />
Indholdet:<br />
Københavnermodellen for integration skal skabe en frivillig og mere ligelig fordeling af et- og tosprogede elever i de københavnske<br />
folkeskoler:<br />
• På udvalgte skoler reserveres der pladser til tosprogede skolestartere fra andre skoledistrikter. Fra næste skoleår sker det<br />
på fem skoler.<br />
• Fire andre skoler med få tosprogede elever har fået ændret skoledistrikt for bedre at kunne rekruttere tosprogede skolestartere<br />
• Tre skoler har i år midlertidigt måtte stoppe Københavnermodel-indskrivningen, men fortsætter integrationsarbejdet.<br />
• På alle 12 skoler er der ansat integrationsmedarbejdere og iværksat massiv efteruddannelse af personalet.<br />
• Skoler med mange tosprogede elever støttes i arbejdet med at fastholde etnisk danske familier og/eller tosprogede familier,<br />
som de hidtil har haft svært ved at tiltrække. På skolerne arbejdes med skoleprofilering og kvalitetsløft; fra næste<br />
skoleår gælder det 9 skoler.<br />
Resultater indtil nu:<br />
• På de 10 skoler, som siden 2004 har arbejdet med at optage flere tosprogede elever, går nu 811 flere tosprogede elever,<br />
end da projektet startede.<br />
• På flere skoler med mange tosprogede elever er det lykkes at tiltrække flere elever med dansk som modersmål. Ved<br />
skolestart august 2009 gælder det især Amager Fælled Skole og Ålholm Skole.<br />
I øvrigt:<br />
Vi hører, at der på netværksmøder mellem skoleledere og integrationsmedarbejdere udtrykkes tryghed over for udviklingen,<br />
og vi får positive tilkendegivelser over for det kompetenceløft, som skolerne gennemgår.<br />
9
Integrationsindsats:<br />
Heldagsskolerne<br />
Visionen:<br />
Alle børn har behov for en udfordrende og tryg hverdag og sammenhæng mellem skole og fritid. I <strong>Københavns</strong> særligt<br />
belastede byområder går færre børn i fritidsinstitution, og mange har brug for støtte til sproglig udvikling og til at udvikle<br />
sociale kompetencer.<br />
Heldagsskoler i tre udvalgte byområder skal bidrage til at skabe den trygge og sammenhængende hverdag med faglige<br />
udfordringer, lektiehjælp og spændende fritidsaktiviteter, der skal styrke elevernes lyst til at lære og lege – både i skole og<br />
fritid.<br />
Indholdet:<br />
Der er i dag tre heldagsskoler:<br />
• Tingbjerg Heldagsskole<br />
• Hillerødgades Heldagsskole<br />
• Klostervængets Heldagsskole<br />
Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om børnenes personlige, faglige, sociale og sundhedsmæssige udvikling. Den<br />
obligatoriske del af heldagsskolen ligger fra kl. 8-15 inklusiv en time til et kost- og motionsprojekt.<br />
Skolerne tilbyder herudover gratis pasning og fritidspædagogiske aktiviteter på linje med kommunens øvrige fritidsinstitutioner.<br />
Alle tre heldagsskoler er udpeget som madskoler. På skolerne indrettes et produktionskøkken, og eleverne er med i planlægning<br />
og produktion af kantinens daglige frokosttilbud.<br />
Resultater indtil nu:<br />
• Alle tre skoler har i en lang årrække haft faldende elevtal, men elevtallet er nu stabiliseret og udviser en svag positiv<br />
fremgang på Hillerødgade og Tingbjerg. På Klostervænget tyder alt på, at skolen har vendt udviklingen ved indskrivningen<br />
til skoleåret 2009-2010<br />
• Hillerødgades Heldagsskole er længst med at udvikle madordningen, og den er blevet til en succes med stor deltagelse<br />
I øvrigt:<br />
Vi hører fra møder med tillidsrepræsentanter for lærere og pædagoger om stadigt bedre samarbejde mellem de to faggrupper<br />
– og ikke mindst, at samarbejdet er til gavn for børnene. Og fra Hillerødgades Skole hører vi, at den nye heldagsskole<br />
allerede har fået et så godt ry blandt forældre i skoledistriktet, at de i stigende grad vælger den lokale folkeskole til deres<br />
barn frem for en privatskole.<br />
10
Trygge børn:<br />
Klasseledelse<br />
Visionen:<br />
Det kræver god ledelse og en særlig opmærksomhed fra lærerens side at skabe et stimulerende og lærerigt arbejdsmiljø i en<br />
klasse med 25 børn. Lærerne skal kende og benytte sig af de redskaber og metoder, der skaber ro i klassen.<br />
Indholdet:<br />
Lærere og lærerteams skal støttes i at udvikle rutiner, der kan hjælpe eleverne til at få en overskuelig og tryg skolegang.<br />
På de skoler, der deltager i projektet, arbejder lærerne enten med metoden aktionslæring, hvor lærerteams sammen observerer<br />
og reflekterer over konkrete undervisningssituationer, eller med at bruge interaktive whiteboards i undervisningen til<br />
at øge elevernes motivation og opmærksomhed.<br />
For andre interesserede lærere tilbydes der korte kurser i klasseledelse og deltagelse i en inspirationskonference.<br />
Resultater indtil nu:<br />
• Lærerne på de deltagende skoler har på forskellig vis fået nye kompetencer i arbejdet med klasseledelse.<br />
• Syv skoler i syv forskellige distrikter har som pionerskole arbejdet med klasseledelse; arbejdet har involveret de fleste<br />
eller alle lærere på pionerskolerne.<br />
• I det ottende distrikt er alle skoler involveret med 10 lærere pr. skole.<br />
• Ca. 300 lærere fra hele byen har fået et kortere kursus i klasseledelse.<br />
• Kurserne i klasseledelse har været meget efterspurgte, og der er blevet udbudt ekstra pladser, så alle interesserede kan få<br />
et kursus.<br />
• På trods af <strong>Københavns</strong> særlige udfordringer er børn ifølge Københavnerbarometer 2009 lige så glade og trygge ved at<br />
gå i skole som børn i andre kommuner. Der er heller ikke mere uro i københavnske klasser sammenlignet med andre<br />
kommuners.<br />
I øvrigt:<br />
Lærerne fra de skoler, der arbejder med aktionslæring fortæller, at arbejdet ikke alene har kvalitetsudviklet ledelsen af klassen,<br />
men også hele teamets måde at arbejde på: Der er kommet ”fælles fodslag”.<br />
Lærerne, der arbejder med interaktive whiteboards i indskolingen, beretter om bedre undervisning og elever, der har nemmere<br />
ved at holde fokus.<br />
11
Trygge børn:<br />
Konfliktmægling<br />
Visionen:<br />
Et godt liv forudsætter i høj grad, at vi kan løse de konflikter, som vi vil møde i vores hverdag, og både lærere og elever<br />
skal have redskaber, der gør dem i stand til at løse dagligdagens konflikter.<br />
Tryghed og godt kammeratskab i skolen er med til at skabe grobund for læring.<br />
Indholdet:<br />
Uddannelsen af voksen- og elevmæglere på knap 40 folkeskoler i København skal give børnene en tryg skolegang og forhindre<br />
vold og mobning.<br />
Alle lærere på de deltagende skoler kommer på kursus i forståelse og håndtering af konflikter; der arrangeres et separat<br />
kursus for skolens ledelse.<br />
Derudover bliver to lærere på de deltagende skoler uddannet som konfliktmæglere på et otte dages kursus. Voksenmæglerne<br />
skal undervise elever i konflikthåndtering og uddanne skolens korps af ti elevmæglere.<br />
Resultater indtil nu:<br />
• Omkring 1500 lærere har fået kursus i konflikthåndtering.<br />
• 80 lærere er uddannet som konfliktmæglere.<br />
• Omkring 2500 elever har fået kursus i konflikthåndtering.<br />
• 380 elever er uddannet som elevmæglere.<br />
• Skolerne har vist stor interesse for at komme med i projektet.<br />
• De københavnske elever oplever ifølge Københavnerbarometret 2009 deres skolegang som meget tryg, de er i stor<br />
udstrækning tilfredse med den måde, som konflikter løses på.<br />
• Der er sket et fald i antallet af elever, der er bange for at blive slået i skolen. Ifølge 2008-barometertal var ti procent af<br />
eleverne bange for det – i 2009-tal syv procent.<br />
I øvrigt:<br />
Vi hører fra skolerne mange fortællinger om vellykket konflikthåndtering. For eksempel om en ny pige i en klasse, der får<br />
øgenavne og drilles. Men efter en samtale mellem pigen, og drengen, der driller, og en voksenkonfliktmægler stopper drilleriet,<br />
og pigen går fra at være en mut og utilnærmelig pige til at være gladere og mere udadvendt. Og drengen begynder<br />
at tale pænere til både piger, drenge og lærere.<br />
12
Styrket faglighed:<br />
Lærernes it-kompetencer<br />
Visionen:<br />
Børn og unge i dag er intensive forbrugere af internettet og de nye, digitale medier. At kunne navigere på og bruge nettet er<br />
en nødvendighed i dagens samfund. Men en fuld forståelse af nettet og de digitale mediers muligheder og begrænsninger<br />
kommer ikke automatisk.<br />
Folkeskolen skal bidrage til at give børn og unge den fulde forståelse af den digitale verden, og forudsætningen er lærere,<br />
der er klædt på til og motiveret for at integrere it og digitale medier i undervisningen.<br />
Indholdet:<br />
Alle københavnske lærere skal have deres egen bærbare pc som personligt arbejdsredskab, og de skal tilbydes workshops<br />
med inspiration til at integrere IT i fagene.<br />
Der skal stilles virtuelle undervisningsmidler til rådighed, og hver skole skal have en uddannet IT-vejleder, som skal støtte<br />
lærerne i at planlægge, gennemføre og evaluere IT-støttede faglige undervisningsforløb.<br />
Resultater indtil nu:<br />
• Ca. 3.200 lærere har fået en bærbar pc stillet til rådighed<br />
• 75 it-vejledere er i gang med uddannelsen på tre pædagogiske diplom-moduler.<br />
• Ni nyudviklede, webbaserede læremidler er stillet til rådighed for alle skolerne, og lærere og elever kan tilgå materialet<br />
både fra skolen og hjemmefra. Materialerne ligger inden for fagene dansk, matematik, naturfag, engelsk og billedkunst<br />
og er målrettet specifikke aldersklasser. Brug og effekt følges tæt og skal i efteråret evalueres af Læremiddel.dk.<br />
• Der har i skoleåret været afholdt 16 velbesøgte workshops om de webbaserede læremidler.<br />
I øvrigt:<br />
Vi har fået mange gode tilbagemeldinger på de webbaserede undervisningsmidler. En lærer fortæller, at vedkommende<br />
”aldrig har oplevet at nå så langt med mine elever i 3. klasse i engelsk på så kort tid, som det er sket i arbejdet med Mingoville”.<br />
Og en anden siger: ”Jeg har aldrig oplevet mine elever koncentrere sig så længe ad gangen ved pc’en, som de gør i<br />
arbejdet med de webbaserede læremidler”.<br />
13
Styrket faglighed:<br />
Evalueringsvejeldere<br />
Visionen:<br />
Fagligheden i de københavnske skoler skal styrkes, og det skal ske ved i højere grad at indarbejde evalueringer i hverdagen<br />
i dansk, matematik og naturfag.<br />
Vejledernes særlige viden om fag og evaluering og om procesvejledning skal omsættes, så det får en effekt i undervisningen<br />
og styrker børnenes læring.<br />
Indholdet:<br />
Evalueringsvejlederen skal vejlede skolens samlede personale, team, ledelsen eller enkelte personer i forhold til faglig evaluering<br />
i dansk, matematik og naturfag. Vejlederne skal være distriktets videnspersoner inden for evaluering og fungere<br />
som vejleder på naboskoler.<br />
Opgaverne som evalueringsvejleder kan være:<br />
• sparre og vejlede i arbejdet med årsplaner eller elevplaner og med de Fælles Mål for undervisningen på de forskellige<br />
klassetrin i de forskellige fag,<br />
• planlægge evaluering i forbindelse med et undervisningsforløb, i brug af evalueringsværkstøjer eller i brug af ny karakterskala.<br />
Resultater indtil nu:<br />
• Der er uddannet 84 evalueringsvejledere: 32 i dansk, 29 i matematik og 23 i naturfag. Tallene er inkl. vejledere under<br />
uddannelse.<br />
• Evalueringsvejlederne deltager i distriktsvise netværk.<br />
• Alle vejledere deltager i centrale netværk på tværs af skoledistrikterne.<br />
• AKF - Anvendt Kommunal Forskning - har marts 2009 evalueret brugen af vejledere i København og peget på punkter,<br />
som kan bringe projektet videre frem:<br />
1. vejlederne skal udarbejde funktionsbeskrivelser til kolleger og ledelse, så de ved, hvad de kan bruge evalueringsvejlederen<br />
til.<br />
2. de skal finde det bedste udgangspunkt for den løbende vejledning i skolens dagligdag.<br />
3. de skal integreres i skolens forskellige møde-fora.<br />
• Repræsentanter fra evalueringsvejledere indgår i et brugerpanel, som Skolestyrelsen har nedsat. Samtidig indgår det<br />
københavnske arbejde med evaluering i en ressourcebank, som Skolestyrelsen har oprettet på nettet.<br />
I øvrigt:<br />
Selv om der fortsat skal arbejdes systematisk med evaluering og evalueringskultur, hører vi allerede nu, at vejlederne gør en<br />
forskel: Lærerne føler sig mere sikre ved evaluering i fagene, når evalueringsvejlederne inddrages i teamets arbejde.<br />
14
Styrket faglighed:<br />
Profilskoler<br />
Visionen:<br />
Profilskolerne, der er ordinære distriktsskoler, skal fungere som flagskibe for øvrige skoler og være med til at sikre et generelt<br />
højere fagligt niveau i København. Skolerne skal kunne rekruttere dygtige og ambitiøse nye lærere og sikre spændende<br />
udviklingsmiljøer, der kan fastholde lærerne i København.<br />
Skolerne skal være praktikskoler af en særlig høj kvalitet, sikre tætte kontakter mellem københavnske skoler og omverdenen<br />
(erhvervsliv, uddannelses- og kulturinstitutioner) og etablere faglige udviklingsmiljøer med forskningstilknytning.<br />
Indholdet:<br />
Der er foreløbig udpeget tre profilskoler, og de begynder at løse deres opgaver i august 2009:<br />
• En naturfaglig profilskole: Utterslev Skole<br />
• En musisk-kreativ profilskole: Sønderbro Skole<br />
• En international profilskole: Randersgades Skole<br />
Amager Fælled Skole har som skole et sundhedsfagligt fokus og samme type opgaver som de tre profilskoler. Den kommende<br />
skole i Ørestaden bygges, så den kan opnå status som virtuel æstetisk profilskole.<br />
Profilskolerne skal bidrage til at skabe:<br />
• Engagerede elever og lærere<br />
• Stærk faglig udvikling på kommunens folkeskoler<br />
• Effektiv vidensdeling såvel internt i kommunen som nationalt og internationalt<br />
• Større åbenhed i forhold til erhvervsliv, kultur- og uddannelsesinstitutioner<br />
• Spændende skolemiljøer, som understøtter læreruddannelsen og sikrer rekruttering og fastholdelse af nye lærere.<br />
Resultater indtil nu:<br />
• Fire skoler er certificeret og udpeget sammen med partnerskoler<br />
• Yderligere to skoler ventes at følge efter<br />
• Der er indgået samarbejdsaftaler med professionshøjskoler, kultur- og forskningsinstitutioner<br />
• Skolerne har udarbejdet udkast til udviklingsplaner, der sikrer, at de over en treårig periode kan leve op til certificeringskravene.<br />
I øvrigt:<br />
Der er stor opbakning på de involverede skoler både fra skolebestyrelser og lærere, og certificeringerne har tydeligvis givet<br />
et boost til den lokale skoleudvikling. Skolerne vil inden for det næste halve år på forskellig vis markere deres nye status<br />
over for offentligheden.<br />
15
Styrket faglighed:<br />
Bellahøj Idrætsskole<br />
Visionen:<br />
København skal have en skole med en særlig idrætsprofil. På Bellahøj Skole skal lærerne tænke sundhed, krop og bevægelse<br />
ind som en naturlig del af undervisningen, og eleverne skal opleve en dagligdag præget af idræt, bevægelse og sundhed.<br />
Skolen skal samtidig være med til at sikre et generelt højt fagligt niveau på de københavnske skoler inden for især idræt,<br />
bevægelse og sundhed.<br />
Indholdet:<br />
Danmarks første idrætsfolkeskole - Bellahøj Skole – slog dørene op ved skolestart 2007:<br />
• Alle elever på 0. – 9. klassetrin får op til fem ekstra idrætstimer ugentligt.<br />
• På den særlige idrætslinje på 7. – 9. klassetrin får eleverne træning inden for fem idrætsgrene af højt kvalificerede trænere.<br />
• Alle lærere har fået efteruddannelse i idræt, bevægelse og sundhed.<br />
• Skolens fysiske rammer er forbedret, så de understøtter leg, bevægelse og idræt.<br />
• Skolen samarbejder med Institut for Idræt, <strong>Københavns</strong> Universitet.<br />
• Skolen tilbyder kurser og inspiration til andre skoler og fungerer som en udviklingsdynamo inden for idræt, bevægelse<br />
og sundhed.<br />
Resultater indtil nu:<br />
• Massiv interesse for idrætslinjen.<br />
• Bellahøj Skole tiltrækker flere ressourcestærke, danske familier.<br />
• Tilgangen til børnehaveklassen er vendt fra nedgang til markant stigning.<br />
• Skolens etniske elevprofil er ændret.<br />
• Eleverne dyrker mere idræt og er tilknyttet flere idrætsforeninger end før projektet.<br />
• Der er færre overvægtige børn på skolen end før.<br />
• Eleverne er ifølge Københavnerbarometeret meget tilfredse med idrætsundervisningens kvalitet og alsidighed.<br />
• Evalueringen af Motion i Klassen/Move@School viser, at mere bevægelse i skolen betyder øget trivsel og færre konflikter.<br />
I øvrigt:<br />
Bellahøj Skole er blevet en attraktiv skole og en attraktiv arbejdsplads. Skolen har formået at flytte de etnisk danske elever<br />
til en ’tosprogsskole’ ad frivillighedens vej og opfattes i dag som et godt alternativ til privatskoler. Samtidig har idrætslinjens<br />
elever en meget positiv indflydelse på skolens sociale og faglige miljøer i et vanskeligt og belastet kvarter.<br />
16
Styrket faglighed:<br />
Skoleevaluering<br />
Visionen:<br />
Folkeskolen skal være det naturlige førstevalg for københavnske familier. Men en del københavnske familier fravælger<br />
folkeskolerne enten ved skolestart eller senere i skoleforløbet. Hvis vi skal fastholde eleverne, skal vi sikre skoler, hvor alle<br />
børn trives og får de rigtige faglige udfordringer og gode resultater.<br />
Ved at evaluere skolerne får ledelsen på skolerne og politikerne en viden om, hvor der er behov for at sætte ind med udviklingsarbejde,<br />
og de får et kvalificeret afsæt for den videre udvikling af den enkelte skole.<br />
Indholdet:<br />
Alle byens folkeskoler skal over en periode på fire-fem år evalueres. Der fastsættes en række temaer for hvert skoleår, og<br />
der deltager ca. tre skoler pr. tema. Temaerne udvikles i dialog med skolerne. De fire politisk vedtagne temaer for skoleåret<br />
08-09 er:<br />
• Rummelighed og inklusion<br />
• Matematik<br />
• Løbende evaluering og evalueringskultur<br />
• Teamsamarbejde.<br />
Projektet vedrører skolernes praksis og skal bidrage til at sætte processer i gang på skolerne, som kan være med til at<br />
fremme elevernes læring og trivsel samt skolepolitikken i København fremover.<br />
Resultater indtil nu:<br />
• Fem skoler har deltaget i pilotevalueringerne i skoleåret 07-08.<br />
• 13 skoler deltager i dette skoleårs evalueringer (08-09). Resultaterne af disse evalueringer foreligger i sensommeren<br />
09.<br />
• Ti skoler deltager i kommende skoleårs evalueringer (09-10).<br />
I øvrigt:<br />
Vi ved fra en pilotundersøgelse på to skoler, at forældrene overordnet set er tilfredse med skolerne og med lærernes faglige<br />
kompetencer. Derimod er de ikke så tilfredse med lærerskift, lærerfravær og vikardækning. Det peger på, at vi skal blive<br />
bedre til at holde på vores lærere – blandt andet ved at skabe et godt arbejdsmiljø.<br />
17
Styrket faglighed:<br />
Naturfagssatsning<br />
Visionen:<br />
Det skal være sjovt at lære, når man går i skole i København – også i de naturfaglige fag fysik/kemi, geografi og biologi.<br />
Eleverne skal have en klar fornemmelse for, at naturfag er både samfundsrelevante og væsentlige for dem selv.<br />
Flere – især piger og tosprogede elever - skal vælge de naturfaglige fag på ungdomsuddannelserne.<br />
Indholdet:<br />
Faglærerne skal efteruddannes, der skal oprettes et naturfagligt videnscenter og sættes gang i flere naturfaglige events.<br />
Der skal etableres samarbejde mellem skoler og eksterne læringsrum, udvikles eksemplariske undervisningsforløb, og skolerne<br />
skal tilbydes nye materialesamlinger.<br />
For at give naturfagene ny inspiration og større faglighed skal hver skole have en naturfaglig ressourcegruppe og tilknyttes<br />
en fagkonsulent i distriktet.<br />
Resultater indtil nu:<br />
• 62 skoler med 15.000 elever er omfattet af satsningen.<br />
• 72 lærere har gennemført eller er i gang med et naturfagligt liniefag etableret af <strong>Københavns</strong> <strong>Kommune</strong>/Professionshøjskolen<br />
København.<br />
• 24 lærere har fået eller er i gang med en certificeret efter- eller videreuddannelse.<br />
• 251 lærere har fået et kompetenceløft gennem kortere kurser og netværkskvalificering.<br />
• Lærernes naturfaglige netværk er styrket med teams på distriktsbasis.<br />
• Det Naturfaglige VidensCenter, hvor skolerne kan hente konsulentbistand, er etableret.<br />
• 6 materialesamlinger er produceret og sendt til skolerne med efterfølgende kurser i brug af materialet.<br />
• 12 eksemplariske undervisningsforløb er gennemført i samarbejde med det Naturfaglige VidensCenter; konklusioner<br />
er lagt ud på naturfagssatsningens hjemmeside, og otte nye er på vej.<br />
• Alle skoler er inviteret til at deltage i forskellige større naturfaglige arrangementer – for eksempel det årlige Forskningens<br />
Døgn og den årlige Naturvidenskabsfestival.<br />
I øvrigt:<br />
Vi hører lærere fortælle, at der er opstået en ny og samarbejdende naturfaglig kultur på skolerne: Kollegaer taler sammen<br />
på kryds og på tværs om naturfag og undervisning. Og vi får gode tilbagemeldinger om de nye materialer, som får elever<br />
til at gå til arbejdet på en ny og positiv måde.<br />
18
Styrket faglighed:<br />
Læsepolitik<br />
Visionen:<br />
Børn og unge i København skal have de nødvendige faglige, personlige og kulturelle kompetencer til at gennemføre en<br />
ungdomsuddannelse og til at deltage i samfundet som demokratiske borgere.<br />
Det kræver børn og unge, der er stærke til at læse og skrive, og det mål skal nås ved at udbrede de læsemæssige metoder,<br />
som kan stimulere både de fagligt stærke og ikke fagligt stærke elever.<br />
Indholdet:<br />
En læsepolitik og handlingsplan for læsning skal anvise mulige veje til målet for hele 0-18 års området. For eksempel skal<br />
alle skoler have en læsevejleder, som kan inspirere og supportere lærerne i læsearbejdet.<br />
På skoleområdet er der:<br />
• sat gang i at rulle den samlede læsepolitik inkl. handlingsplan ud<br />
• uddannet 59 nye læsevejledere til skolerne; flere er i gang<br />
• afholdt fem læsekonferencer med byens mere end 90 læsevejledere<br />
• udpeget otte koordinerende læsevejledere i distrikterne og en central læsekonsulent<br />
• efteruddannet 38 procent af alle lærere i kommunen i evaluering og læsning på tværs (over 1000 lærere)<br />
• afholdt læsecamp i sommerferien.<br />
Resultater indtil nu:<br />
PISA 2007<br />
<strong>Københavns</strong>ke 9. klasses elever viser større fremgang i læsning end landets elever generelt, og det gælder især de tosprogede.<br />
Kvalitetsrapport 2008<br />
Sammenlignet med Kvalitetsrapport 2007 foretager skolerne et meget mere bevidst valg af metode, når de arbejder med<br />
læsning: I strategi for læsning (for eksempel en plan for, hvordan man lokalt vil bruge test) nåede man i 2008 hele 90<br />
procent af målene mod kun 73 i 2007.<br />
I øvrigt:<br />
I distrikt Vesterbro har man på en skole deltaget i projekt ’Læsemakkere’. Her læste større børn fra 5.-6. klasse med mindre<br />
børn fra 2.-3. klasse. Projektet fik en meget fin evaluering, og læsevejledere vurderer, at læsning i makkerpar giver de<br />
ældre elever selvtillid, overblik og koncentration og de yngre selvtillid, læseglæde og læsetræning. ’Læsemakkere’ udvides<br />
fra næste skoleår til hele distriktet.<br />
19
Styrket faglighed:<br />
Fagolympiader<br />
Visionen:<br />
<strong>Københavns</strong>ke elever skal have udfordringer, som matcher deres faglige niveau. Og det skal være sjovt at lære, når man<br />
går i skole i København.<br />
Med Fagolympiade får særligt interesserede elever i byens 7. klasser faglige udfordringer på en sjov og anderledes måde – og<br />
med konkurrencen som drivkraft. Samtidig ydes der en målrettet indsats for at fastholde den gruppe elever i folkeskolen.<br />
Indholdet:<br />
Fagolympiaden er et tilbud til 7. klasses-elever, eleverne tilmelder sig klassevis og konkurrerer individuelt eller gruppevis<br />
i forskellige discipliner. I 2009 var det novelleskrivning, opfinderi, brætspil, 3D-tegning, billedjournalistik og krop &<br />
mad.<br />
Op til olympiadens start tilbydes en-dags faglige workshops. For eksempel deltog en række elever i opfinderworkshoppen<br />
i februar, hvor de sammen med en innovationsingeniør undersøgte, hvordan man kan få en god ide, og hvad man gør<br />
derefter. Elevernes produkter bliver bedømt af eksterne fagpersoner, og vinderne udråbes og fejres ved et stort arrangement<br />
på <strong>Københavns</strong> Rådhus.<br />
Eleverne arbejder selvstændigt, med en stor grad af frihed i processen og med mere ansvar for egen læring end i almindelig<br />
klasseundervisning. Hele set-up’et signalerer faglighed, seriøsitet og store forventninger.<br />
Resultater indtil nu:<br />
• Der er gennemført tre fagolympiader.<br />
• I 2008 deltog 250 elever fra otte skoler i seks distrikter. I 2009 var olympiaden vokset til 375 elever fra 12 skoler i syv<br />
distrikter.<br />
• Inklusiv tre klasser i 2007-pilotprojektet har ca. 700 elever fra 22 skoler hidtil deltaget i fagolympiaden.<br />
• Tre af de deltagende skoler fra 2009 indgår i et effekt-forskningsprojekt initieret af Undervisningsministeriet samt<br />
Center for Grundskoleforskning på DPU. Resultaterne af evalueringen er klar i efteråret 2009.<br />
I øvrigt:<br />
Vi hører fra forældre, at det er et superinitiativ, der signalerer, at faglige udfordringer kan være sjove. Lærerne fortæller om<br />
elever, der yder en ekstra indsats i fag, hvor det ellers kan være svært at få elevernes opmærksomhed.<br />
20
Udsatte børn:<br />
Socialrådgivere på skolerne<br />
Visionen:<br />
Flere faglige nøglepersoner i skolen skal sikre børn med adfærdsmæssige eller sociale problemer og deres familier koordineret<br />
hjælp så tidligt som muligt.<br />
Med socialrådgivere på skolerne får lærere og ledere direkte adgang til en sparringspartner med den socialfaglige viden, der<br />
gør, at de kan få nye input og støtte til arbejdet med elever i vanskeligheder.<br />
Indholdet:<br />
Skolesocialrådgiveren skal gennem tæt samarbejde med skolens lærere, skolelederen, ungdoms- og uddannelsesvejlederen,<br />
PPR-psykologen og bydelens børnefamilieteam fungere som socialfaglig rådgiver. Skolesocialrådgiveren skal også fungere<br />
som ressourceperson i skolens arbejde med mønsterbrydning.<br />
Skolesocialrådgiveren:<br />
• er med, når der skal udarbejdes underretninger til Socialforvaltningen, skal deltages i forældremøder og skole-hjemsamtaler<br />
og henvises til børnefamilieteamet eller forskellige rådgivningstilbud<br />
• rådgiver, vejleder og støtter børn, unge og deres familier<br />
• deltager i de lokale tværfaglige fora, hvor børn i faldende trivsel drøftes.<br />
Resultater indtil nu:<br />
• 29 skoler har en skolesocialrådgiver (jan. 09).<br />
• Skolesocialrådgiverne havde i skoleåret 2007/2008 kontakt med 354 elever og familier, og der blev sat et rådgivningsforløb<br />
i gang med 220 elever og deres familie. Ved skoleårets slutning var der i 75 procent af forløbene sket en afklaring<br />
på elevens vanskeligheder.<br />
• Skolesocialrådgiverne har på en lang række skoler undervist i, hvordan man håndterer bekymringer om børn og unge,<br />
lovgivningen på det sociale område og sagsgangene i Socialforvaltningens børnefamilieteam.<br />
• En midtvejsevaluering (nov. 08) viser blandt andet, at 86 procent af skolesocialrådgivere, skoleledere og børnefamilieteamchefer<br />
vurderer, at ordningen forebygger, at bekymringsbørn og -familiers vanskeligheder udvikler sig.<br />
I øvrigt:<br />
Lærere fortæller, at det er en kæmpebonus at kunne trække på skolesocialrådgivernes erfaringer. AKT-lærere (Adfærd,<br />
Kontakt, Trivsel) fortæller, at skolesocialrådgiverne i høj grad styrker det forebyggende arbejde. Og en koordinator i et<br />
børnefamilieteam fortæller, at når skolesocialrådgiveren er med i svære underretninger, er der generelt et bedre informationsflow.<br />
21
Udsatte børn:<br />
Tidlig og familieorienteret indsats<br />
Visionen:<br />
Hvor går man hen, når man bliver bekymret for et barn? Flere faglige nøglepersoner omkring kommunens dagtilbud skal<br />
bidrage til, at udsatte børn får hjælp så tidligt som muligt.<br />
Psykosociale problemer skal afhjælpes gennem en tidlig, forebyggende og helhedsorienteret indsats, og hjælpen skal komme<br />
i samarbejde med forældrene.<br />
Indholdet:<br />
Der skal ansættes og efteruddannes flere småbørnspsykologer og en udviklingskonsulent i forvaltningen.<br />
Distrikternes tværfaglige grupper med sundhedsplejersker, socialrådgivere, psykologer mv. skal uddannes til at yde en<br />
tværfaglig rådgivning af pædagoger og lærere.<br />
Pædagoger skal gennem det øgede samarbejde med medarbejderne fra den pædagogiske, psykologiske rådgivning (PPR)<br />
få flere redskaber til den tidlige og forebyggende indsats i deres institution.<br />
En handlevejledning for en tidlig indsats målrettet det pædagogiske personale skal udarbejdes og rundsendes til alle institutioner,<br />
og der skal lanceres en hjemmeside målrettet borgere og fagfolk, der er bekymret for et barns trivsel (forsommeren<br />
2009).<br />
Resultater indtil nu:<br />
• Der er oprettet otte nye psykologstillinger – en i hvert skoledistrikt.<br />
• 49 PPR-medarbejdere gennemfører pt. det første efteruddannelsesforløb i konsultativ praksis i forhold til rådgivning<br />
og vejledning af skoler og institutioner.<br />
• PPR kommer med faste konsultationer i daginstitutionerne ind tidligere end før, og faggrupperne internt i PPR er<br />
begyndt at arbejde sammen på nye måder.<br />
• Ca. 100 medlemmer af de tværfaglige grupper er i gang med et uddannelsesforløb, der skal styrke gruppens kompetencer<br />
som et tværprofessionelt forum for rådgivning og konsultation; næsten 90 procent af kursisterne ytrer, at uddannelsen<br />
lever op til deres forventninger<br />
• Handlevejledningen er sendt ud.<br />
• Der er afholdt temadage for institutions- og skoleledere.<br />
I øvrigt:<br />
Vi hører forskellige steder fra, at den pædagogisk, psykologiske rådgivning opleves at være kommet tættere på, og sammen<br />
med de faste PPR-konsultationer i institutionerne betyder det, at indsatsen kommer meget hurtigere i gang.<br />
22
Sunde børn:<br />
Idrætsinstitutioner<br />
Visionen:<br />
Børn elsker at bruge deres krop, og de skal have de bedste muligheder for at bevæge sig som en naturlig del af deres hverdag.<br />
Børnene tilbringer langt den største del af hverdagens vågne tid i daginstitution. Her skal vi stimulere den naturlige bevægelsesglæde,<br />
så børnene begynder i børnehaveklassen med en god og alderssvarende motorik; god motorik er en vigtig<br />
forudsætning for trivsel og læring i skolen.<br />
Det pædagogiske personale skal klædes på til at løfte den opgave bedst muligt.<br />
Indholdet:<br />
To medarbejdere i hver af de 14 idrætsinstitutioner har deltaget i et etårigt uddannelsesforløb – idrætsbachelormodulet,<br />
der er udviklet til lejligheden. Ledelsen har fået uddannelse i forandringsledelse og de øvrige medarbejdere et markant<br />
kompetenceløft.<br />
Idrætsinstitutionerne giver:<br />
• børnene langt flere bevidst igangsatte bevægelsesinitiativer<br />
• 250 pædagoger og medhjælpere en samtidig opkvalificering<br />
• en mere kvalificeret, faglig dialog ude i institutionerne.<br />
På sigt skal projektet bidrage med:<br />
• sundere, gladere børn<br />
• mere inspirerende arbejdsdage for medarbejderne<br />
• mere tilfredse forældre.<br />
Resultater indtil nu:<br />
• 215 pædagoger i 11 institutioner har gennemført et uddannelsesforløb, og deres institution er certificeret som idrætsinstitution<br />
(ultimo maj). I de 11 institutioner går ca. 850 børn.<br />
• Yderligere 3 institutioner og ca. 35 pædagoger følger efter.<br />
• Forløbet har skabt et stort, fælles engagement hos medarbejderne og en vilje til at arbejde bevidst med idræt og bevægelse.<br />
• Det uafhængige konsulenthus UdviklingsForum midtvejsevaluerede projektet og konkluderede, at det allerede da var<br />
en stor succes. Det skyldes især projektets massive efter- og videreuddannelsestilbud, der har fået pædagogerne til at<br />
prioritere pædagogik, der vægter børnenes motoriske udfoldelse højt.<br />
I øvrigt:<br />
Vi hører gang på gang medarbejdere og ledere fortælle, at deres hverdag er blevet sjovere og mere meningsfuld, at arbejdet<br />
med børnene har fået meget mere retning, og at det motiverer at arbejde i samme retning som de øvrige institutioner.<br />
23
Sunde børn:<br />
Idræt og motion i skolen<br />
Visionen:<br />
Børn, der bevæger sig og spiser sundt, har lettere ved at lære. I København skal børn og unge bevæge sig mindst en time<br />
om dagen.<br />
Indholdet:<br />
Krop og bevægelse skal tænkes ind som en del af undervisningen, idrætsundervisningen skal styrkes, idrætslærerne have ny<br />
inspiration, og skolen skal sikre gode rammer for børns leg og bevægelse – både i undervisningen og i frikvarteret.<br />
Elever på mellemtrinet får en ekstra idrætstime, og alle skoler får 50 timer til en idrætskoordinator, der skal være med til<br />
at sikre, at idræt, leg og bevægelse er en naturlig del af skolens hverdag.<br />
Idræts- og svømmelærere skal uddannes og efteruddannes, og de øvrige lærere skal tilbydes inspirationsmateriale, kurser<br />
og deltagelse i projekter, der styrker bevægelse både i og uden for timerne.<br />
Resultater indtil nu:<br />
• Alle elever på 4., 5. og 6. klassetrin har tre ugentlige idrætstimer (inkl. svømning).<br />
• Alle skoler – inkl. specialskoler – har en idrætskoordinator; 25 af dem tager en særlig koordinatoruddannelse i skoleåret<br />
09/10.<br />
• 125 lærere har gennemført linjefagsuddannelsen i idræt, svømmelæreruddannelsen eller andre kurser.<br />
• 24 skoler har deltaget i et samarbejdsprojekt med Danmarks Idrætsforbund og 12 specialforbund.<br />
• Samtlige skoler har modtaget inspirationsmappen og rekvisitpakken ’Motion i Klassen’.<br />
• 30 skoler er med i Move@School, som sætter fokus på bevægelse i skolen; 30 lærere og 200 elever er uddannet som<br />
legepatruljer.<br />
• Der er oprettet en hjemmeside på den pædagogiske portal BUFnet, der udsendes nyhedsbreve til idrætskoordinatorerne<br />
og afholdes netværksmøder .<br />
I øvrigt:<br />
Vi ved fra en evaluering af idrætslærerkoordinatorernes første år, at lærerne har været meget glade for kurserne. Eleverne er<br />
ifølge Københavnerbarometeret meget tilfredse med idrætsundervisningens kvalitet og alsidighed; mange mener endda, at<br />
intensiteten godt kunne være større. Og evalueringen af Motion i Klassen / Move@School viser, at mere bevægelse i skolen<br />
betyder øget trivsel og færre konflikter.<br />
24
Demokratisk dannelse:<br />
Medborgerskab<br />
Visionen:<br />
Skolen skal ikke bare forberede til demokrati. Den skal være demokrati. Eleverne skal opleve at blive respekterede som<br />
individer med egne rettigheder, og de skal føle sig som en del af et demokratisk fællesskab.<br />
Eleverne skal vokse til medborgere, der kender deres rettigheder og pligter og har lyst til at engagere sig i de demokratiske<br />
processer.<br />
Indholdet:<br />
Skolernes elevrådsrepræsentanter og ældste klasser skal på medborgerskabskurser i Ungdomsbyen og på temadage uddannes<br />
i de rettigheder og rammer, som man har som elev i den danske folkeskole. De skal lære, hvad man kan gøre, hvis man<br />
vil have indflydelse og medbestemmelse på sin skole, og hvad medborgerskab betyder.<br />
Elevrådets kontaktlærere uddannes på et lærerkursus og på fælles temadage med elevrådsrepræsentanterne.<br />
Resultater indtil nu:<br />
• 35 skoler har haft elevrådsrepræsentanter eller klasser på medborgerskabskursus.<br />
• De første 40 af Ungdomsbyens medborgerskabskurser blev hurtig overtegnet, og der er 8 klasser på venteliste til kurser<br />
i skoleåret 2009 / 2010.<br />
• 28 skoler har haft kontaktlærere på kursus.<br />
• Der deltager i alt ca. 120 elever og 50 kontaktlærere fra 40 skoler på de to årlige temadage for skolernes elevråd og<br />
KESO (<strong>Københavns</strong> Elevssikkerhedsorganisation); det er mærkbart flere end på de først afholdte temadage.<br />
• Der er udarbejdet undervisningsmateriale i medborgerskab i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder.<br />
• <strong>Københavns</strong> Fælleselevråd er genoprettet; her arbejder to elever fra hvert af de otte distrikter aktivt på at blive et talerør<br />
for de københavnske skoleelever.<br />
I øvrigt:<br />
Ungdomsbyens underviser fortæller om engagerede elever, der oplever at få inspiration til elevrådsarbejdet på deres skoler.<br />
For eksempel sagde en elev: ”Det er godt at kende sine rettigheder. Nu tror man mere på, at man kan gøre en forskel.”<br />
Arbejdet med at styrke elevdemokratiet har også givet genlyd andre steder: Elevorganisationen Danske Skoleelever kårede<br />
i marts 2009 København til årets elevvenlige kommune.<br />
25
Skoleledelse:<br />
Kontraktstyring<br />
Visionen:<br />
Der laves meget flot pædagogisk og fagligt arbejde i de københavnske skoler og institutioner, og det skal vi af hensyn til<br />
forældre, borgere og politikere kunne dokumentere.<br />
Kontraktstyring er et redskab til at dokumentere sammenhængen mellem service og ressourcer. Det skal tydeliggøre krav<br />
og forventninger til den enkelte skole og institution og derved give skolen mere rum til at fokusere på det pædagogiske<br />
arbejde.<br />
For eleverne skal det gøre den forskel, at den faglige kvalitet i deres skole bliver højere. For lærerne, at de oplever et stærkere<br />
fokus på at udvikle skolen. Og for skolelederne, at de får et værktøj til at sætte fokus på udviklingsbehovet på skolen.<br />
Indholdet:<br />
Første skridt til at styre og sikre kvaliteten på skolerne er en udviklingskontrakt mellem alle skoler og børne- og ungdomschefen<br />
i det lokale distrikt.<br />
Kontrakten indeholder de mål og fokusområder, som skolelederen sammen med medarbejderne på skolen, med skolebestyrelsen<br />
og med børne- og ungdomschefen i distrikterne har identificeret som netop de udviklingsfokuspunkter, som<br />
skolen vil arbejde med det næste år.<br />
Skolerne og skolens ledelse skal gennem uddannelse rustes til arbejdet med udviklingskontrakter.<br />
Resultater indtil nu:<br />
• Alle skoler har nu for andet år indgået et-årige udviklingskontrakter med distriktet.<br />
• I 2. årgang af udviklingskontrakterne er der skabt bedre tid til dialogen om målene og til i højere grad at sætte fokus<br />
på de politisk fastlagte målsætninger for skolerne som styrket faglighed, trivsel, integration og inklusion.<br />
• Skoleledere på alle skoler har deltaget i et kompetenceudviklingsforløb, der har rustet dem til at indgå udviklingskontrakter.<br />
I øvrigt:<br />
Vi hører fra skoleledere, at de er meget glade for den direkte dialog med BU-cheferne, når udviklingskontrakterne skal<br />
indgås, og når der skal følges op på dem: Oplevelsen er, at dialogen om skoleledelsens planer og visioner for skolen er med<br />
til at sætte mere retning på skolens udvikling.<br />
26
Skoleledelse:<br />
Ny ledelsesstruktur og ledelse i praksis<br />
Visionen:<br />
En dygtig og professionel ledelse er afgørende for enhver organisation – især, når der skal skabes udvikling og forandring.<br />
Derfor skal lederne på de københavnske folkeskoler styrkes og klædes på til at navigere skole, medarbejdere og elever sikkert<br />
i en tid, hvor kravet om forandring og udvikling er stort.<br />
Indsatsen skal samlet set sikre, at lederen får bedre tid til at stå for ikke mindst den pædagogiske ledelse af skolen.<br />
Indholdet:<br />
Skolelederne skal have de rigtige redskaber til at lede via:<br />
• En ny ledelsesstruktur: Alle skoler kan ansætte en administrativ leder og etablere et ledelsesteam bestående af en skoleleder,<br />
en pædagogisk leder (souschef), en afdelingsleder for læringsmiljøet og en administrativ leder samt eventuelt en<br />
KKFO-leder.<br />
• Ledelse i praksis: Alle skoleledere tilbydes intensive forløb i udvikling af ledelsesteamet, strategisk ledelse, personaleledelse<br />
og evaluering/dokumentation.<br />
• Coaching: Forløbet skal knyttes til den enkelte skoles strategiske udfordringer.<br />
• Diplomuddannelse i ledelse: Alle skoleledere skal på sigt have en diplomuddannelse i ledelse.<br />
Alle uddannelses- og udviklingsforløb tager udgangspunkt i egen ledelse på egen skole kombineret med teori, mulighed<br />
for sparring og netværk med andre ledere.<br />
Resultater indtil nu:<br />
• Den ny ledelsesstruktur er rullet ud på alle skoler; 63 skoler har ansat administrativ leder.<br />
• Ledere og souschefer på 54 skoler har deltaget i forløb om strategisk ledelse/forandringsledelse.<br />
• Ledelsesteam på 57 skoler har deltaget i forløb om teamudvikling.<br />
• 77 ledere har deltaget i forløb om personaleledelse og kommunikation.<br />
• Knap 90 ledere fra skolerne er i gang med at tage en diplomuddannelse i ledelse.<br />
I øvrigt:<br />
Vi hører fra skoleledere, at de er rigtig glade for coaching-delen, der sætter dem i stand til at bruge det, der fungerer godt<br />
i deres ledelse, fremadrettet.<br />
For eksempel fortæller en skoleleder i Vanløse, at ”udbyttet er fantastisk. Vi kommer hver gang hjem med et klarere blik<br />
og fornyede kræfter”.<br />
27
Det koster Faglighed for Alle 2007 – 2010<br />
Den samlede bevilling til Faglighed For Alle i perioden 2007 – 2010 inklusiv en ekstrabevilling fra 2008 udgør 357,7<br />
millioner kroner.<br />
Den samlede bevilling er finansieret via i alt 183,9 millioner kroner fra Børne- og Ungdomsudvalget og i alt 173,8 millioner<br />
kroner fra Borgerrepræsentationens samlede råderum.<br />
Det oprindelige budget for Faglighed for Alle (i millioner kroner) blev vedtaget i <strong>Københavns</strong> Borgerrepræsentation i<br />
oktober 2006 og ser med efterfølgende tekniske nødvendige korrektioner sådan ud:<br />
28<br />
2007 2008 2009<br />
90,1 111,9 110,7<br />
Heraf finansieret af Børne- og Ungdomsudvalget:<br />
2007 2008 2009<br />
30 60 93,9<br />
Heraf finansieret af Borgerrepræsentationens samlede råderum:<br />
2007 2008 2009<br />
60,1 51,9 16,8<br />
I forbindelse med forliget omkring Borgerrepræsentationens budget 2008 fulgte en ekstrabevilling til projekter med profilskoler,<br />
styrket IT-faglighed, og trygge børn på:<br />
- 2008 2009 2010<br />
- 15 15 15
Sådan blev Faglighed for Alle organiseret<br />
Det er selvfølgelig en stor udfordring for en forvaltning at påtage sig at gennemføre et så stort og ambitiøst udviklingsprogram<br />
som Faglighed for Alle.<br />
De enkelte projekter blev organiseret under de relevante fagkontorer i centralforvaltningen med egne projekt-tovholdere<br />
og en kontorchef med budgetansvaret. En overordnet projektleder for Faglighed for Alle har skullet sikre den samlede<br />
fremdrift og monitorering.<br />
Projektlederen har ved månedlige styregruppemøder meldt tilbage til en styregruppe bestående af forvaltningens direktion<br />
samt de øvrige projektledere i BUFs Forandringsprogram. Politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget har modtaget kvartalsvise<br />
afrapporteringer på baggrund af de enkelte projekt-tovholderes rapporter.<br />
I sin oprindelige form bestod Faglighed for Alle af 39 større og mindre projekter, og de blev suppleret med otte ekstra<br />
projekter ved budgetforliget 2008.<br />
Projekterne har som tidligere nævnt involveret alle de københavnske folkeskoler, over 100 daginstitutioner og selvfølgelig<br />
en lang række enkeltpersoner. Projekterne har været at sammenligne med en slags laboratorier, hvor metoder er blevet<br />
testet, og hvor nogle skoler og institutioner er blevet udpeget til at deltage frem for andre.<br />
Det har været lærerigt, og på de foregående sider har projekternes resultater talt for sig selv. Men det har også været lærerigt<br />
i den forstand, at vi i fremtiden vil turde flytte FFA-filosofien om en stærk udviklingsindsats helt ud på institutioner og<br />
skoler.<br />
BUF har som et led i Forandringsprogrammet udviklet en ny styringsmode, og som en del af den model skal vi i stigende<br />
grad satse på at dyrke udvikling og fornyelse som en del af institutionernes og skolernes kerneydelse. Det skal ikke udskilles<br />
som særskilte og nogle gange ganske detailstyrede forvaltningsprojekter. Udviklingsdynamoen skal ud til skolerne og<br />
institutionerne, så ledernes og medarbejdernes metodefrihed og idérigdom kan udfylde de mål, som politikerne udpeger.<br />
Langsigtede forandringer – og dem vil der også fremover være brug for – skal med andre ord forankres i kerneopgaverne<br />
og ikke i enkeltstående projekter.
Faglighed for Alle - hvor langt er vi nået?<br />
Udgivet af <strong>Københavns</strong> <strong>Kommune</strong>, Børne- og Ungdomsforvaltningen, august 2009<br />
Grafisk design: Gurli Nielsen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, 0906-18<br />
Foto: Lars Nybøll<br />
Tryk: KLS Grafisk Hus A7S - CO2 neutral produktion<br />
www.kk.dk/faglighedforalle