FAGLIGHED FOR ALLE - Københavns Kommune

FAGLIGHED FOR ALLE
- hvor langt er vi nået?
KØBENHAVNS KOMMUNE
Børne- og Ungdomsforvaltningen
www.kk.dk/faglighedforalle
1

Forord
Faglighed for Alle er Københavns Kommunes hidtil største samlede udviklingssatsning inden for
• et fagligt løft af folkeskolen
• en styrket integrationsindsats i de københavnske daginstitutioner og skoler
• sundhed i daginstitutioner og på skoler
• tryghed og trivsel
• styrkelse af ledelsen i folkeskolen
Faglighed For Alle er nået ud på samtlige københavnske skoler og ud til flere end 100 daginstitutioner, og det er blevet
gennemført samtidig med, at vi har skullet genoprette hele Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Dette hæfte indeholder en kort gennemgang af de væsentligste projekter i Faglighed for Alle og giver et billede af en mangefacetteret
indsats: Det pædagogiske personale har fået nye og mere målrettede værktøjer til at tage de mest udsatte børn
og børnefamilier i hånden. Skolernes ledelse er blevet styrket både gennem kompetenceudvikling og gennem ansættelse
af administrative ledere.
Og så er der alle de mange projekter, som øger fagligheden inden for naturfag, læsning og IT – indsatser, som lærer børn
at håndtere konflikter, som forbereder børn til demokrati og medbestemmelse, som sikrer øget fokus på idræt, leg og bevægelse
i daginstitutioner og folkeskoler, som fokuserer på mangfoldige og vidt forskellige skoler og institutioner, og som
insisterer på, at børn skal føle sig trygge ved at formulere sig på dansk, når de starter i folkeskolen.
Det var et bredt forlig i Borgerrepræsentationen, der i 2006 søsatte Faglighed For Alle, og den store udviklingsindsats
er forløbet parallelt med arbejdet med at udvikle organisationen internt, indføring af en ny styringsmodel og betydelige
afbureaukratiseringstiltag. Endelig er det sket i samme periode, hvor den økonomiske balance i Børne- og Ungdomsforvaltningen
er genoprettet.
Børne- og Ungdomsforvaltningen er med andre ord stærkere i dag end i 2006, og med det følger langt bedre muligheder
for at holde fast i erfaringerne og resultaterne af Faglighed for Alle – også når projektperioden er forbi. For de fleste projekters
vedkommende vil det sige med udgangen af 2009 eller skoleåret 09/10.
Venlig hilsen
Else Sommer
Administrerende direktør
Børne- og Ungdomsforvaltningen
2

Indhold
Kort om Faglighed for Alle 4
Styrket indsats i dagtilbud
Familie- og basispladser 5
Pædagogiske læreplaner 6
Integrationsindsats
Mangfoldighed i dagtilbud 7
Sprogindsatsen 8
Københavnermodellen 9
Heldagsskolerne 10
Trygge børn
Klasseledelse 11
Konfliktmægling 12
Styrket faglighed
Lærernes it-kompetencer 13
Evalueringsvejledere 14
Profilskoler 15
Bellahøj Idrætsskole 16
Skoleevaluering 17
Naturfagssatsning 18
Læsepolitik 19
Fagolympiader 20
Udsatte børn
Socialrådgivere på skolerne 21
Tidlig og familieorienteret indsats 22
Sunde børn
Idrætsinstitutioner 23
Idræt og motion i skolen 24
Demokratisk dannelse
Medborgerskab 25
Skoleledelse
Kontraktstyring 26
Ny ledelsesstruktur og ledelse i praksis 27
Det koster Faglighed for Alle 2007 - 2010 28
Sådan blev Faglighed for Alle organiseret 29
3

Kort om Faglighed for Alle
Faglighed for Alle
Faglighed for Alle er Københavns Kommunes tre-årige udviklingsprogram på skole- og dagtilbudsområdet.
Det var et bredt, politisk forlig med partierne SF, De Radikale, Venstre, Socialdemokraterne, De Konservative og Dansk
Folkeparti, der i 2006 søsatte Faglighed for Alle og afsatte 300 millioner kroner til mere end 40 udviklingsprojekter.
Indsatsområder:
Faglighed for Alle skal løfte den københavnske folkeskole og styrke kvaliteten i dagtilbuddene ved at gennemføre udviklingsprojekter
inden for følgende områder:
4
• Styrket indsats i dagtilbud
• Integration
• Trygge børn
• Styrket faglighed
• Udsatte børn
• Skole- og hjemsamarbejde
• Sunde børn
• Demokratisk dannelse
• Heldags- og profilskoler
• Skoleledelse
Målet:
Målet er gode faglige resultater, pædagogisk udvikling, tilfredse forældre og ikke mindst glade, sunde og trygge børn.
Status:
En midtvejsstatus fra 2008 viser, at:
• mere end 100 daginstitutioner og 7000 daginstitutionsbørn deltager i et FFA-projekt
• alle københavnske skoler deltager i mindst tre FFA-projekter
• mere end 1700 pædagogiske medarbejdere og ledere har gennemført et kompetenceudviklingsforløb eller en efteruddannelse
• mere end 3800 lærere har gennemført et kompetenceudviklingsforløb eller en efteruddannelse
• mere end 550 skoleledere, administrative ledere, souschefer og afdelingsledere har gennemført en efteruddannelse.
• mere end 2300 elever er uddannede som konfliktmæglere
• der er etableret tre helddagsskoler og tre profilskoler
• der er etableret 14 daginstitutioner med en særlig idrætsprofil

Styrket indsats i dagtilbud
Familie- og basispladser
Visionen:
Københavnske børn skal trives og have optimale muligheder for udvikling og læring. For nogle børnehavebørn kræver det
en ekstra indsats. Det kan være sygdom i familien, forældrenes skilsmisse eller egentlige psykosociale problemer, der gør,
at barnet har brug for støtte.
Hjælpen skal komme i vante omgivelser og i så god tid, at vanskelighederne ikke udvikler sig, og barnet må skilles ud fra
fællesskabet og flyttes til en specialinstitution uden mulighed for at spejle adfærden hos børn, der trives.
Indholdet:
Familiepladsprojektet skal udvikle en ny type tidlig, forebyggende indsats, hvor pædagoger i de almene institutioner i tæt
samarbejde med barnets familie kan give udsatte børn særlig støtte i en periode.
Basispladsinstitutioner er almindelige daginstitutioner med basispladser – pladser med bedre normering af pædagogiske
medarbejdere, der har specifikke kompetencer. Projektet skal afdække og systematisere de pædagogiske metoder, som personalet
her benytter i arbejdet med udsatte børn, så det pædagogiske arbejde kan styrkes i alle kommunens dagtilbud.
Begge delprojekter skal munde ud i en måde at arbejde med udsatte børn på, som også andre institutioner kan bruge.
Forskere, der følger projekterne, skal se på effekt og skabe overblik over, hvad der virker, og hvad der ikke virker.
Resultater indtil nu:
• 75 pædagogiske medarbejdere har været gennem et uddannelsesforløb
• der har været afholdt temadage for institutionernes samlede personalegruppe
• der er i dag 188 børn på basispladser fordelt på 23 institutioner
• 50 børn og deres familier er/har på byens 10 familiepladsinstitutioner været berørt af projektet
• der er etableret faglige netværk blandt institutionerne.
I øvrigt:
Vi hører fra pædagoger og ledere, at den pædagogiske metode i projektet har lært dem at se børnene og deres egen måde
at reagere på i hverdagens mange situationer på en ny måde. De er simpelthen blevet bedre til at arbejde med det, som
barnet er god til, frem for at fokusere på problemerne.
5

Styrket indsats i dagtilbud
Pædagogiske læreplaner
Visionen:
Daginstitutioner i København er mere end bare pasning – de skal forberede børnene på livet og den verden, som de skal
møde efter børnehaven.
De pædagogiske læreplaner skal støtte det pædagogiske personale i at finde og fastholde fokus på det enkelte barns lærings-
og udviklingsmuligheder.
Medarbejderne skal have de bedste forudsætninger for at arbejde kvalificeret med planerne, så alle børn kan få lige muligheder
for at udvikle sig socialt og fagligt.
Indholdet:
Der skal uddannes en række pædagoger og institutionsledere, som skal fungere som nøglepersoner i arbejdet med at udvikle
og kvalificere de pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. De skal have en fuld pædagogisk diplomuddannelse og skal
fungere i et bydækkende netværk på tværs af distrikterne.
Det øvrige pædagogiske personale skal tilbydes forskellig opkvalificering til at fortsætte udviklingen med et fagligt, metodisk
fokus på de pædagogiske læreplaner i hverdagen.
Det skal videndeles om ’best practise’-erfaringer og tilbydes IT-støtte til at styrke de pædagogiske læreplaner.
Resultater indtil nu:
• De 30 nøglepersoner har bestået tre moduler i diplomuddannelsen med et karaktergennemsnit langt over gennemsnittet
• 52 institutioner med i alt ca. 1200 børn er direkte eller indirekte involveret i faglige udviklingsprocesser med fokus på
metodisk arbejde med pædagogiske læreplaner
• Pædagogiske konsulenter i distrikterne har afholdt cafemøder, temadage og seminarer for ledere og pædagogisk personale.
I øvrigt:
Diskussionen om de pædagogiske læreplaner er både mærkbar og synlig for distrikternes pædagogiske konsulenter. I et
distrikt er der holdt café for institutionslederne, og en pædagogisk konsulent fortæller efter café-mødet: ”Nu er der skred
og udvikling. Interessen blandt lederne er meget stor”.
6

Integrationsindsats:
Mangfoldighed i dagtilbud
Visionen:
Integration forudsætter, at vi møder hinanden i dagligdagen. Derfor skal andelen af minoritets- og majoritetsbørn i daginstitutionerne
afspejle bydelens gennemsnit.
Den sproglige udvikling hos børn med andet modersmål end dansk skal skal styrkes.
Indholdet:
I institutioner med få tosprogede børn oprettes sprogpladser, som forældre til børn med et andet modersmål end dansk
kan søge. Her fokuseres i særlig grad på et sprogligt miljø, som øger sprogtilegnelsen hos alle børn.
Institutioner med en høj andel af tosprogede børn udnævnes til brobyggerinstitutioner og skal med tilbud om interkulturel
pædagogik og venskabsdannelse på tværs af kulturer tiltrække flere etnisk danske børn.
En række af kommunens øvrige institutioner kan deltage i ’Samarbejde på tværs’ projekter, hvor de laver aktiviteter med
børnene i sprogplads- eller brobyggerinstitutioner.
Resultater indtil nu:
• En evaluering gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut viser, at de fleste brobyggerinstitutioner oplever en bedre
integration, og at den sproglige udvikling hos minoritetsbørnene i sprogpladsinstitutionerne er styrket.
• 81 daginstitutioner med over 5500 børn deltager i Mangfoldighed i Dagtilbud.
• 92 daginstitutioner har deltaget i ’Samarbejde på tværs’.
• Ledere og pædagogisk personale i de 60 sprogpladsinstitutioner har fået efteruddannelse i tosprogsudvikling, interkulturel
pædagogik og forældresamarbejde.
• Det pædagogiske personale i brobyggerinstitutioner har fået efteruddannelse i bl.a. kommunikation med forældre.
• Andelen af daginstitutioner, der afspejler bydelsgennemsnittet, er indtil videre steget fra 36 til 48 procent.
• Antallet af børn med sprogpladser er på to år steget fra 363 til 412, og stadig flere børn venter på en sprogplads (fra
189 i september 2008 til 257 i februar 2009).
• 75 procent af brobyggerinstitutionerne har øget deres andel af etnisk danske børn i projektperioden.
I øvrigt:
Vi hører fra pædagoger i Samarbejde på tværs-projekter, at gensidig viden om hinandens institutioner gør det nemmere at
introducere forældrene til institutionstyper, som de ikke kendte i forvejen.
7

Integrationsindsats:
Sprogindsatsen
Visionen:
Daginstitutionerne i København er mere end blot et pasningstilbud, og derfor skal vi forberede barnet på den verden, som
det skal møde efterfølgende.
I skolen er sproget forudsætningen for trivsel og læring. Derfor skal alle børn forlade deres børnehave med et alderssvarende
sprog. Sprogindsatsen retter sig både mod børn med dansk som modersmål og som andetsprog.
Indholdet:
Alle institutioner har en sprogansvarlig pædagog, der sikrer fokus på sprogvurdering og sprogindsats. Den sprogansvarlige
har været igennem et kompetenceudviklingsforløb.
Arbejdet med sproget i daginstitutionerne indeholder:
• sprogvurdering af alle treårige
• pædagogisk opfølgning for børn med behov for det
• 5-års status på alle børn
• overdragelse af viden fra institution til skole for en del af børnene.
Der er ansat sprogvejledere i alle distrikter, og de er ansvarlige for netværk for institutionernes sprogansvarlige. De har
desuden deres eget netværk.
Resultater indtil nu:
• alle institutioner med 3 til 5 års børn er involveret
• alle 3-årige tilbydes ifølge Dagtilbudsloven en sprogvurdering. Børn med dansk som andetsprog skal ifølge Folkeskoleloven
sprogvurderes
• 12 medarbejdere har fået en certificeret uddannelse
• 456 medarbejdere har fået kurser og deltaget i temadage
• ledere og pædagogisk personale i institutionerne har deltaget i orienteringsmøder/temadage og kompetenceudvikling
• forældre til børn i de pågældende institutioner orienteres om sprogvurderinger og om resultaterne
• distrikternes sprogvejledere og de pædagogiske konsulenter har selv deltaget i infomøder og kurser for kunne formidle
videre.
I øvrigt:
Vi får gode meldinger fra netværksmøderne: Det fokuserede arbejde med sproget er en øjenåbner for både forældre og
pædagoger. Pædagogerne er blevet mere bevidste om deres rolle. De har opnået større viden om, hvordan de kan inddrage
det sproglige i det daglige - gennem oplæsningsmetoder, arbejde med eventyr, sanglege eller i arbejde med naturen. De er
ganske enkelt blevet bedre til at se hverdagens mange muligheder for sprogarbejde.
8

Integrationsindsats:
Københavnermodellen
Visionen:
Når elever i folkeskolen mødes på tværs af etniske og sociale skel, styrkes sammenhængskraften i byen. Derfor skal der
ikke ligge skoler ved siden af hinanden, hvor der på den ene går næsten udelukkende tosprogede børn og på den anden
næsten udelukkende børn med dansk som førstesprog. Skoler og institutioner i København skal i stedet afspejle byens
mangfoldighed.
Samtidig skal alle københavnske børn have lige muligheder for at blive dygtige; tosprogede børn lærer bedre i skolemiljøer,
hvor der også går børn med dansk som modersmål.
Indholdet:
Københavnermodellen for integration skal skabe en frivillig og mere ligelig fordeling af et- og tosprogede elever i de københavnske
folkeskoler:
• På udvalgte skoler reserveres der pladser til tosprogede skolestartere fra andre skoledistrikter. Fra næste skoleår sker det
på fem skoler.
• Fire andre skoler med få tosprogede elever har fået ændret skoledistrikt for bedre at kunne rekruttere tosprogede skolestartere
• Tre skoler har i år midlertidigt måtte stoppe Københavnermodel-indskrivningen, men fortsætter integrationsarbejdet.
• På alle 12 skoler er der ansat integrationsmedarbejdere og iværksat massiv efteruddannelse af personalet.
• Skoler med mange tosprogede elever støttes i arbejdet med at fastholde etnisk danske familier og/eller tosprogede familier,
som de hidtil har haft svært ved at tiltrække. På skolerne arbejdes med skoleprofilering og kvalitetsløft; fra næste
skoleår gælder det 9 skoler.
Resultater indtil nu:
• På de 10 skoler, som siden 2004 har arbejdet med at optage flere tosprogede elever, går nu 811 flere tosprogede elever,
end da projektet startede.
• På flere skoler med mange tosprogede elever er det lykkes at tiltrække flere elever med dansk som modersmål. Ved
skolestart august 2009 gælder det især Amager Fælled Skole og Ålholm Skole.
I øvrigt:
Vi hører, at der på netværksmøder mellem skoleledere og integrationsmedarbejdere udtrykkes tryghed over for udviklingen,
og vi får positive tilkendegivelser over for det kompetenceløft, som skolerne gennemgår.
9

Integrationsindsats:
Heldagsskolerne
Visionen:
Alle børn har behov for en udfordrende og tryg hverdag og sammenhæng mellem skole og fritid. I Københavns særligt
belastede byområder går færre børn i fritidsinstitution, og mange har brug for støtte til sproglig udvikling og til at udvikle
sociale kompetencer.
Heldagsskoler i tre udvalgte byområder skal bidrage til at skabe den trygge og sammenhængende hverdag med faglige
udfordringer, lektiehjælp og spændende fritidsaktiviteter, der skal styrke elevernes lyst til at lære og lege – både i skole og
fritid.
Indholdet:
Der er i dag tre heldagsskoler:
• Tingbjerg Heldagsskole
• Hillerødgades Heldagsskole
• Klostervængets Heldagsskole
Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om børnenes personlige, faglige, sociale og sundhedsmæssige udvikling. Den
obligatoriske del af heldagsskolen ligger fra kl. 8-15 inklusiv en time til et kost- og motionsprojekt.
Skolerne tilbyder herudover gratis pasning og fritidspædagogiske aktiviteter på linje med kommunens øvrige fritidsinstitutioner.
Alle tre heldagsskoler er udpeget som madskoler. På skolerne indrettes et produktionskøkken, og eleverne er med i planlægning
og produktion af kantinens daglige frokosttilbud.
Resultater indtil nu:
• Alle tre skoler har i en lang årrække haft faldende elevtal, men elevtallet er nu stabiliseret og udviser en svag positiv
fremgang på Hillerødgade og Tingbjerg. På Klostervænget tyder alt på, at skolen har vendt udviklingen ved indskrivningen
til skoleåret 2009-2010
• Hillerødgades Heldagsskole er længst med at udvikle madordningen, og den er blevet til en succes med stor deltagelse
I øvrigt:
Vi hører fra møder med tillidsrepræsentanter for lærere og pædagoger om stadigt bedre samarbejde mellem de to faggrupper
– og ikke mindst, at samarbejdet er til gavn for børnene. Og fra Hillerødgades Skole hører vi, at den nye heldagsskole
allerede har fået et så godt ry blandt forældre i skoledistriktet, at de i stigende grad vælger den lokale folkeskole til deres
barn frem for en privatskole.
10

Trygge børn:
Klasseledelse
Visionen:
Det kræver god ledelse og en særlig opmærksomhed fra lærerens side at skabe et stimulerende og lærerigt arbejdsmiljø i en
klasse med 25 børn. Lærerne skal kende og benytte sig af de redskaber og metoder, der skaber ro i klassen.
Indholdet:
Lærere og lærerteams skal støttes i at udvikle rutiner, der kan hjælpe eleverne til at få en overskuelig og tryg skolegang.
På de skoler, der deltager i projektet, arbejder lærerne enten med metoden aktionslæring, hvor lærerteams sammen observerer
og reflekterer over konkrete undervisningssituationer, eller med at bruge interaktive whiteboards i undervisningen til
at øge elevernes motivation og opmærksomhed.
For andre interesserede lærere tilbydes der korte kurser i klasseledelse og deltagelse i en inspirationskonference.
Resultater indtil nu:
• Lærerne på de deltagende skoler har på forskellig vis fået nye kompetencer i arbejdet med klasseledelse.
• Syv skoler i syv forskellige distrikter har som pionerskole arbejdet med klasseledelse; arbejdet har involveret de fleste
eller alle lærere på pionerskolerne.
• I det ottende distrikt er alle skoler involveret med 10 lærere pr. skole.
• Ca. 300 lærere fra hele byen har fået et kortere kursus i klasseledelse.
• Kurserne i klasseledelse har været meget efterspurgte, og der er blevet udbudt ekstra pladser, så alle interesserede kan få
et kursus.
• På trods af Københavns særlige udfordringer er børn ifølge Københavnerbarometer 2009 lige så glade og trygge ved at
gå i skole som børn i andre kommuner. Der er heller ikke mere uro i københavnske klasser sammenlignet med andre
kommuners.
I øvrigt:
Lærerne fra de skoler, der arbejder med aktionslæring fortæller, at arbejdet ikke alene har kvalitetsudviklet ledelsen af klassen,
men også hele teamets måde at arbejde på: Der er kommet ”fælles fodslag”.
Lærerne, der arbejder med interaktive whiteboards i indskolingen, beretter om bedre undervisning og elever, der har nemmere
ved at holde fokus.
11

Trygge børn:
Konfliktmægling
Visionen:
Et godt liv forudsætter i høj grad, at vi kan løse de konflikter, som vi vil møde i vores hverdag, og både lærere og elever
skal have redskaber, der gør dem i stand til at løse dagligdagens konflikter.
Tryghed og godt kammeratskab i skolen er med til at skabe grobund for læring.
Indholdet:
Uddannelsen af voksen- og elevmæglere på knap 40 folkeskoler i København skal give børnene en tryg skolegang og forhindre
vold og mobning.
Alle lærere på de deltagende skoler kommer på kursus i forståelse og håndtering af konflikter; der arrangeres et separat
kursus for skolens ledelse.
Derudover bliver to lærere på de deltagende skoler uddannet som konfliktmæglere på et otte dages kursus. Voksenmæglerne
skal undervise elever i konflikthåndtering og uddanne skolens korps af ti elevmæglere.
Resultater indtil nu:
• Omkring 1500 lærere har fået kursus i konflikthåndtering.
• 80 lærere er uddannet som konfliktmæglere.
• Omkring 2500 elever har fået kursus i konflikthåndtering.
• 380 elever er uddannet som elevmæglere.
• Skolerne har vist stor interesse for at komme med i projektet.
• De københavnske elever oplever ifølge Københavnerbarometret 2009 deres skolegang som meget tryg, de er i stor
udstrækning tilfredse med den måde, som konflikter løses på.
• Der er sket et fald i antallet af elever, der er bange for at blive slået i skolen. Ifølge 2008-barometertal var ti procent af
eleverne bange for det – i 2009-tal syv procent.
I øvrigt:
Vi hører fra skolerne mange fortællinger om vellykket konflikthåndtering. For eksempel om en ny pige i en klasse, der får
øgenavne og drilles. Men efter en samtale mellem pigen, og drengen, der driller, og en voksenkonfliktmægler stopper drilleriet,
og pigen går fra at være en mut og utilnærmelig pige til at være gladere og mere udadvendt. Og drengen begynder
at tale pænere til både piger, drenge og lærere.
12

Styrket faglighed:
Lærernes it-kompetencer
Visionen:
Børn og unge i dag er intensive forbrugere af internettet og de nye, digitale medier. At kunne navigere på og bruge nettet er
en nødvendighed i dagens samfund. Men en fuld forståelse af nettet og de digitale mediers muligheder og begrænsninger
kommer ikke automatisk.
Folkeskolen skal bidrage til at give børn og unge den fulde forståelse af den digitale verden, og forudsætningen er lærere,
der er klædt på til og motiveret for at integrere it og digitale medier i undervisningen.
Indholdet:
Alle københavnske lærere skal have deres egen bærbare pc som personligt arbejdsredskab, og de skal tilbydes workshops
med inspiration til at integrere IT i fagene.
Der skal stilles virtuelle undervisningsmidler til rådighed, og hver skole skal have en uddannet IT-vejleder, som skal støtte
lærerne i at planlægge, gennemføre og evaluere IT-støttede faglige undervisningsforløb.
Resultater indtil nu:
• Ca. 3.200 lærere har fået en bærbar pc stillet til rådighed
• 75 it-vejledere er i gang med uddannelsen på tre pædagogiske diplom-moduler.
• Ni nyudviklede, webbaserede læremidler er stillet til rådighed for alle skolerne, og lærere og elever kan tilgå materialet
både fra skolen og hjemmefra. Materialerne ligger inden for fagene dansk, matematik, naturfag, engelsk og billedkunst
og er målrettet specifikke aldersklasser. Brug og effekt følges tæt og skal i efteråret evalueres af Læremiddel.dk.
• Der har i skoleåret været afholdt 16 velbesøgte workshops om de webbaserede læremidler.
I øvrigt:
Vi har fået mange gode tilbagemeldinger på de webbaserede undervisningsmidler. En lærer fortæller, at vedkommende
”aldrig har oplevet at nå så langt med mine elever i 3. klasse i engelsk på så kort tid, som det er sket i arbejdet med Mingoville”.
Og en anden siger: ”Jeg har aldrig oplevet mine elever koncentrere sig så længe ad gangen ved pc’en, som de gør i
arbejdet med de webbaserede læremidler”.
13

Styrket faglighed:
Evalueringsvejeldere
Visionen:
Fagligheden i de københavnske skoler skal styrkes, og det skal ske ved i højere grad at indarbejde evalueringer i hverdagen
i dansk, matematik og naturfag.
Vejledernes særlige viden om fag og evaluering og om procesvejledning skal omsættes, så det får en effekt i undervisningen
og styrker børnenes læring.
Indholdet:
Evalueringsvejlederen skal vejlede skolens samlede personale, team, ledelsen eller enkelte personer i forhold til faglig evaluering
i dansk, matematik og naturfag. Vejlederne skal være distriktets videnspersoner inden for evaluering og fungere
som vejleder på naboskoler.
Opgaverne som evalueringsvejleder kan være:
• sparre og vejlede i arbejdet med årsplaner eller elevplaner og med de Fælles Mål for undervisningen på de forskellige
klassetrin i de forskellige fag,
• planlægge evaluering i forbindelse med et undervisningsforløb, i brug af evalueringsværkstøjer eller i brug af ny karakterskala.
Resultater indtil nu:
• Der er uddannet 84 evalueringsvejledere: 32 i dansk, 29 i matematik og 23 i naturfag. Tallene er inkl. vejledere under
uddannelse.
• Evalueringsvejlederne deltager i distriktsvise netværk.
• Alle vejledere deltager i centrale netværk på tværs af skoledistrikterne.
• AKF - Anvendt Kommunal Forskning - har marts 2009 evalueret brugen af vejledere i København og peget på punkter,
som kan bringe projektet videre frem:
1. vejlederne skal udarbejde funktionsbeskrivelser til kolleger og ledelse, så de ved, hvad de kan bruge evalueringsvejlederen
til.
2. de skal finde det bedste udgangspunkt for den løbende vejledning i skolens dagligdag.
3. de skal integreres i skolens forskellige møde-fora.
• Repræsentanter fra evalueringsvejledere indgår i et brugerpanel, som Skolestyrelsen har nedsat. Samtidig indgår det
københavnske arbejde med evaluering i en ressourcebank, som Skolestyrelsen har oprettet på nettet.
I øvrigt:
Selv om der fortsat skal arbejdes systematisk med evaluering og evalueringskultur, hører vi allerede nu, at vejlederne gør en
forskel: Lærerne føler sig mere sikre ved evaluering i fagene, når evalueringsvejlederne inddrages i teamets arbejde.
14

Styrket faglighed:
Profilskoler
Visionen:
Profilskolerne, der er ordinære distriktsskoler, skal fungere som flagskibe for øvrige skoler og være med til at sikre et generelt
højere fagligt niveau i København. Skolerne skal kunne rekruttere dygtige og ambitiøse nye lærere og sikre spændende
udviklingsmiljøer, der kan fastholde lærerne i København.
Skolerne skal være praktikskoler af en særlig høj kvalitet, sikre tætte kontakter mellem københavnske skoler og omverdenen
(erhvervsliv, uddannelses- og kulturinstitutioner) og etablere faglige udviklingsmiljøer med forskningstilknytning.
Indholdet:
Der er foreløbig udpeget tre profilskoler, og de begynder at løse deres opgaver i august 2009:
• En naturfaglig profilskole: Utterslev Skole
• En musisk-kreativ profilskole: Sønderbro Skole
• En international profilskole: Randersgades Skole
Amager Fælled Skole har som skole et sundhedsfagligt fokus og samme type opgaver som de tre profilskoler. Den kommende
skole i Ørestaden bygges, så den kan opnå status som virtuel æstetisk profilskole.
Profilskolerne skal bidrage til at skabe:
• Engagerede elever og lærere
• Stærk faglig udvikling på kommunens folkeskoler
• Effektiv vidensdeling såvel internt i kommunen som nationalt og internationalt
• Større åbenhed i forhold til erhvervsliv, kultur- og uddannelsesinstitutioner
• Spændende skolemiljøer, som understøtter læreruddannelsen og sikrer rekruttering og fastholdelse af nye lærere.
Resultater indtil nu:
• Fire skoler er certificeret og udpeget sammen med partnerskoler
• Yderligere to skoler ventes at følge efter
• Der er indgået samarbejdsaftaler med professionshøjskoler, kultur- og forskningsinstitutioner
• Skolerne har udarbejdet udkast til udviklingsplaner, der sikrer, at de over en treårig periode kan leve op til certificeringskravene.
I øvrigt:
Der er stor opbakning på de involverede skoler både fra skolebestyrelser og lærere, og certificeringerne har tydeligvis givet
et boost til den lokale skoleudvikling. Skolerne vil inden for det næste halve år på forskellig vis markere deres nye status
over for offentligheden.
15

Styrket faglighed:
Bellahøj Idrætsskole
Visionen:
København skal have en skole med en særlig idrætsprofil. På Bellahøj Skole skal lærerne tænke sundhed, krop og bevægelse
ind som en naturlig del af undervisningen, og eleverne skal opleve en dagligdag præget af idræt, bevægelse og sundhed.
Skolen skal samtidig være med til at sikre et generelt højt fagligt niveau på de københavnske skoler inden for især idræt,
bevægelse og sundhed.
Indholdet:
Danmarks første idrætsfolkeskole - Bellahøj Skole – slog dørene op ved skolestart 2007:
• Alle elever på 0. – 9. klassetrin får op til fem ekstra idrætstimer ugentligt.
• På den særlige idrætslinje på 7. – 9. klassetrin får eleverne træning inden for fem idrætsgrene af højt kvalificerede trænere.
• Alle lærere har fået efteruddannelse i idræt, bevægelse og sundhed.
• Skolens fysiske rammer er forbedret, så de understøtter leg, bevægelse og idræt.
• Skolen samarbejder med Institut for Idræt, Københavns Universitet.
• Skolen tilbyder kurser og inspiration til andre skoler og fungerer som en udviklingsdynamo inden for idræt, bevægelse
og sundhed.
Resultater indtil nu:
• Massiv interesse for idrætslinjen.
• Bellahøj Skole tiltrækker flere ressourcestærke, danske familier.
• Tilgangen til børnehaveklassen er vendt fra nedgang til markant stigning.
• Skolens etniske elevprofil er ændret.
• Eleverne dyrker mere idræt og er tilknyttet flere idrætsforeninger end før projektet.
• Der er færre overvægtige børn på skolen end før.
• Eleverne er ifølge Københavnerbarometeret meget tilfredse med idrætsundervisningens kvalitet og alsidighed.
• Evalueringen af Motion i Klassen/Move@School viser, at mere bevægelse i skolen betyder øget trivsel og færre konflikter.
I øvrigt:
Bellahøj Skole er blevet en attraktiv skole og en attraktiv arbejdsplads. Skolen har formået at flytte de etnisk danske elever
til en ’tosprogsskole’ ad frivillighedens vej og opfattes i dag som et godt alternativ til privatskoler. Samtidig har idrætslinjens
elever en meget positiv indflydelse på skolens sociale og faglige miljøer i et vanskeligt og belastet kvarter.
16

Styrket faglighed:
Skoleevaluering
Visionen:
Folkeskolen skal være det naturlige førstevalg for københavnske familier. Men en del københavnske familier fravælger
folkeskolerne enten ved skolestart eller senere i skoleforløbet. Hvis vi skal fastholde eleverne, skal vi sikre skoler, hvor alle
børn trives og får de rigtige faglige udfordringer og gode resultater.
Ved at evaluere skolerne får ledelsen på skolerne og politikerne en viden om, hvor der er behov for at sætte ind med udviklingsarbejde,
og de får et kvalificeret afsæt for den videre udvikling af den enkelte skole.
Indholdet:
Alle byens folkeskoler skal over en periode på fire-fem år evalueres. Der fastsættes en række temaer for hvert skoleår, og
der deltager ca. tre skoler pr. tema. Temaerne udvikles i dialog med skolerne. De fire politisk vedtagne temaer for skoleåret
08-09 er:
• Rummelighed og inklusion
• Matematik
• Løbende evaluering og evalueringskultur
• Teamsamarbejde.
Projektet vedrører skolernes praksis og skal bidrage til at sætte processer i gang på skolerne, som kan være med til at
fremme elevernes læring og trivsel samt skolepolitikken i København fremover.
Resultater indtil nu:
• Fem skoler har deltaget i pilotevalueringerne i skoleåret 07-08.
• 13 skoler deltager i dette skoleårs evalueringer (08-09). Resultaterne af disse evalueringer foreligger i sensommeren
09.
• Ti skoler deltager i kommende skoleårs evalueringer (09-10).
I øvrigt:
Vi ved fra en pilotundersøgelse på to skoler, at forældrene overordnet set er tilfredse med skolerne og med lærernes faglige
kompetencer. Derimod er de ikke så tilfredse med lærerskift, lærerfravær og vikardækning. Det peger på, at vi skal blive
bedre til at holde på vores lærere – blandt andet ved at skabe et godt arbejdsmiljø.
17

Styrket faglighed:
Naturfagssatsning
Visionen:
Det skal være sjovt at lære, når man går i skole i København – også i de naturfaglige fag fysik/kemi, geografi og biologi.
Eleverne skal have en klar fornemmelse for, at naturfag er både samfundsrelevante og væsentlige for dem selv.
Flere – især piger og tosprogede elever - skal vælge de naturfaglige fag på ungdomsuddannelserne.
Indholdet:
Faglærerne skal efteruddannes, der skal oprettes et naturfagligt videnscenter og sættes gang i flere naturfaglige events.
Der skal etableres samarbejde mellem skoler og eksterne læringsrum, udvikles eksemplariske undervisningsforløb, og skolerne
skal tilbydes nye materialesamlinger.
For at give naturfagene ny inspiration og større faglighed skal hver skole have en naturfaglig ressourcegruppe og tilknyttes
en fagkonsulent i distriktet.
Resultater indtil nu:
• 62 skoler med 15.000 elever er omfattet af satsningen.
• 72 lærere har gennemført eller er i gang med et naturfagligt liniefag etableret af Københavns Kommune/Professionshøjskolen
København.
• 24 lærere har fået eller er i gang med en certificeret efter- eller videreuddannelse.
• 251 lærere har fået et kompetenceløft gennem kortere kurser og netværkskvalificering.
• Lærernes naturfaglige netværk er styrket med teams på distriktsbasis.
• Det Naturfaglige VidensCenter, hvor skolerne kan hente konsulentbistand, er etableret.
• 6 materialesamlinger er produceret og sendt til skolerne med efterfølgende kurser i brug af materialet.
• 12 eksemplariske undervisningsforløb er gennemført i samarbejde med det Naturfaglige VidensCenter; konklusioner
er lagt ud på naturfagssatsningens hjemmeside, og otte nye er på vej.
• Alle skoler er inviteret til at deltage i forskellige større naturfaglige arrangementer – for eksempel det årlige Forskningens
Døgn og den årlige Naturvidenskabsfestival.
I øvrigt:
Vi hører lærere fortælle, at der er opstået en ny og samarbejdende naturfaglig kultur på skolerne: Kollegaer taler sammen
på kryds og på tværs om naturfag og undervisning. Og vi får gode tilbagemeldinger om de nye materialer, som får elever
til at gå til arbejdet på en ny og positiv måde.
18

Styrket faglighed:
Læsepolitik
Visionen:
Børn og unge i København skal have de nødvendige faglige, personlige og kulturelle kompetencer til at gennemføre en
ungdomsuddannelse og til at deltage i samfundet som demokratiske borgere.
Det kræver børn og unge, der er stærke til at læse og skrive, og det mål skal nås ved at udbrede de læsemæssige metoder,
som kan stimulere både de fagligt stærke og ikke fagligt stærke elever.
Indholdet:
En læsepolitik og handlingsplan for læsning skal anvise mulige veje til målet for hele 0-18 års området. For eksempel skal
alle skoler have en læsevejleder, som kan inspirere og supportere lærerne i læsearbejdet.
På skoleområdet er der:
• sat gang i at rulle den samlede læsepolitik inkl. handlingsplan ud
• uddannet 59 nye læsevejledere til skolerne; flere er i gang
• afholdt fem læsekonferencer med byens mere end 90 læsevejledere
• udpeget otte koordinerende læsevejledere i distrikterne og en central læsekonsulent
• efteruddannet 38 procent af alle lærere i kommunen i evaluering og læsning på tværs (over 1000 lærere)
• afholdt læsecamp i sommerferien.
Resultater indtil nu:
PISA 2007
Københavnske 9. klasses elever viser større fremgang i læsning end landets elever generelt, og det gælder især de tosprogede.
Kvalitetsrapport 2008
Sammenlignet med Kvalitetsrapport 2007 foretager skolerne et meget mere bevidst valg af metode, når de arbejder med
læsning: I strategi for læsning (for eksempel en plan for, hvordan man lokalt vil bruge test) nåede man i 2008 hele 90
procent af målene mod kun 73 i 2007.
I øvrigt:
I distrikt Vesterbro har man på en skole deltaget i projekt ’Læsemakkere’. Her læste større børn fra 5.-6. klasse med mindre
børn fra 2.-3. klasse. Projektet fik en meget fin evaluering, og læsevejledere vurderer, at læsning i makkerpar giver de
ældre elever selvtillid, overblik og koncentration og de yngre selvtillid, læseglæde og læsetræning. ’Læsemakkere’ udvides
fra næste skoleår til hele distriktet.
19

Styrket faglighed:
Fagolympiader
Visionen:
Københavnske elever skal have udfordringer, som matcher deres faglige niveau. Og det skal være sjovt at lære, når man
går i skole i København.
Med Fagolympiade får særligt interesserede elever i byens 7. klasser faglige udfordringer på en sjov og anderledes måde – og
med konkurrencen som drivkraft. Samtidig ydes der en målrettet indsats for at fastholde den gruppe elever i folkeskolen.
Indholdet:
Fagolympiaden er et tilbud til 7. klasses-elever, eleverne tilmelder sig klassevis og konkurrerer individuelt eller gruppevis
i forskellige discipliner. I 2009 var det novelleskrivning, opfinderi, brætspil, 3D-tegning, billedjournalistik og krop &
mad.
Op til olympiadens start tilbydes en-dags faglige workshops. For eksempel deltog en række elever i opfinderworkshoppen
i februar, hvor de sammen med en innovationsingeniør undersøgte, hvordan man kan få en god ide, og hvad man gør
derefter. Elevernes produkter bliver bedømt af eksterne fagpersoner, og vinderne udråbes og fejres ved et stort arrangement
på Københavns Rådhus.
Eleverne arbejder selvstændigt, med en stor grad af frihed i processen og med mere ansvar for egen læring end i almindelig
klasseundervisning. Hele set-up’et signalerer faglighed, seriøsitet og store forventninger.
Resultater indtil nu:
• Der er gennemført tre fagolympiader.
• I 2008 deltog 250 elever fra otte skoler i seks distrikter. I 2009 var olympiaden vokset til 375 elever fra 12 skoler i syv
distrikter.
• Inklusiv tre klasser i 2007-pilotprojektet har ca. 700 elever fra 22 skoler hidtil deltaget i fagolympiaden.
• Tre af de deltagende skoler fra 2009 indgår i et effekt-forskningsprojekt initieret af Undervisningsministeriet samt
Center for Grundskoleforskning på DPU. Resultaterne af evalueringen er klar i efteråret 2009.
I øvrigt:
Vi hører fra forældre, at det er et superinitiativ, der signalerer, at faglige udfordringer kan være sjove. Lærerne fortæller om
elever, der yder en ekstra indsats i fag, hvor det ellers kan være svært at få elevernes opmærksomhed.
20

Udsatte børn:
Socialrådgivere på skolerne
Visionen:
Flere faglige nøglepersoner i skolen skal sikre børn med adfærdsmæssige eller sociale problemer og deres familier koordineret
hjælp så tidligt som muligt.
Med socialrådgivere på skolerne får lærere og ledere direkte adgang til en sparringspartner med den socialfaglige viden, der
gør, at de kan få nye input og støtte til arbejdet med elever i vanskeligheder.
Indholdet:
Skolesocialrådgiveren skal gennem tæt samarbejde med skolens lærere, skolelederen, ungdoms- og uddannelsesvejlederen,
PPR-psykologen og bydelens børnefamilieteam fungere som socialfaglig rådgiver. Skolesocialrådgiveren skal også fungere
som ressourceperson i skolens arbejde med mønsterbrydning.
Skolesocialrådgiveren:
• er med, når der skal udarbejdes underretninger til Socialforvaltningen, skal deltages i forældremøder og skole-hjemsamtaler
og henvises til børnefamilieteamet eller forskellige rådgivningstilbud
• rådgiver, vejleder og støtter børn, unge og deres familier
• deltager i de lokale tværfaglige fora, hvor børn i faldende trivsel drøftes.
Resultater indtil nu:
• 29 skoler har en skolesocialrådgiver (jan. 09).
• Skolesocialrådgiverne havde i skoleåret 2007/2008 kontakt med 354 elever og familier, og der blev sat et rådgivningsforløb
i gang med 220 elever og deres familie. Ved skoleårets slutning var der i 75 procent af forløbene sket en afklaring
på elevens vanskeligheder.
• Skolesocialrådgiverne har på en lang række skoler undervist i, hvordan man håndterer bekymringer om børn og unge,
lovgivningen på det sociale område og sagsgangene i Socialforvaltningens børnefamilieteam.
• En midtvejsevaluering (nov. 08) viser blandt andet, at 86 procent af skolesocialrådgivere, skoleledere og børnefamilieteamchefer
vurderer, at ordningen forebygger, at bekymringsbørn og -familiers vanskeligheder udvikler sig.
I øvrigt:
Lærere fortæller, at det er en kæmpebonus at kunne trække på skolesocialrådgivernes erfaringer. AKT-lærere (Adfærd,
Kontakt, Trivsel) fortæller, at skolesocialrådgiverne i høj grad styrker det forebyggende arbejde. Og en koordinator i et
børnefamilieteam fortæller, at når skolesocialrådgiveren er med i svære underretninger, er der generelt et bedre informationsflow.
21

Udsatte børn:
Tidlig og familieorienteret indsats
Visionen:
Hvor går man hen, når man bliver bekymret for et barn? Flere faglige nøglepersoner omkring kommunens dagtilbud skal
bidrage til, at udsatte børn får hjælp så tidligt som muligt.
Psykosociale problemer skal afhjælpes gennem en tidlig, forebyggende og helhedsorienteret indsats, og hjælpen skal komme
i samarbejde med forældrene.
Indholdet:
Der skal ansættes og efteruddannes flere småbørnspsykologer og en udviklingskonsulent i forvaltningen.
Distrikternes tværfaglige grupper med sundhedsplejersker, socialrådgivere, psykologer mv. skal uddannes til at yde en
tværfaglig rådgivning af pædagoger og lærere.
Pædagoger skal gennem det øgede samarbejde med medarbejderne fra den pædagogiske, psykologiske rådgivning (PPR)
få flere redskaber til den tidlige og forebyggende indsats i deres institution.
En handlevejledning for en tidlig indsats målrettet det pædagogiske personale skal udarbejdes og rundsendes til alle institutioner,
og der skal lanceres en hjemmeside målrettet borgere og fagfolk, der er bekymret for et barns trivsel (forsommeren
2009).
Resultater indtil nu:
• Der er oprettet otte nye psykologstillinger – en i hvert skoledistrikt.
• 49 PPR-medarbejdere gennemfører pt. det første efteruddannelsesforløb i konsultativ praksis i forhold til rådgivning
og vejledning af skoler og institutioner.
• PPR kommer med faste konsultationer i daginstitutionerne ind tidligere end før, og faggrupperne internt i PPR er
begyndt at arbejde sammen på nye måder.
• Ca. 100 medlemmer af de tværfaglige grupper er i gang med et uddannelsesforløb, der skal styrke gruppens kompetencer
som et tværprofessionelt forum for rådgivning og konsultation; næsten 90 procent af kursisterne ytrer, at uddannelsen
lever op til deres forventninger
• Handlevejledningen er sendt ud.
• Der er afholdt temadage for institutions- og skoleledere.
I øvrigt:
Vi hører forskellige steder fra, at den pædagogisk, psykologiske rådgivning opleves at være kommet tættere på, og sammen
med de faste PPR-konsultationer i institutionerne betyder det, at indsatsen kommer meget hurtigere i gang.
22

Sunde børn:
Idrætsinstitutioner
Visionen:
Børn elsker at bruge deres krop, og de skal have de bedste muligheder for at bevæge sig som en naturlig del af deres hverdag.
Børnene tilbringer langt den største del af hverdagens vågne tid i daginstitution. Her skal vi stimulere den naturlige bevægelsesglæde,
så børnene begynder i børnehaveklassen med en god og alderssvarende motorik; god motorik er en vigtig
forudsætning for trivsel og læring i skolen.
Det pædagogiske personale skal klædes på til at løfte den opgave bedst muligt.
Indholdet:
To medarbejdere i hver af de 14 idrætsinstitutioner har deltaget i et etårigt uddannelsesforløb – idrætsbachelormodulet,
der er udviklet til lejligheden. Ledelsen har fået uddannelse i forandringsledelse og de øvrige medarbejdere et markant
kompetenceløft.
Idrætsinstitutionerne giver:
• børnene langt flere bevidst igangsatte bevægelsesinitiativer
• 250 pædagoger og medhjælpere en samtidig opkvalificering
• en mere kvalificeret, faglig dialog ude i institutionerne.
På sigt skal projektet bidrage med:
• sundere, gladere børn
• mere inspirerende arbejdsdage for medarbejderne
• mere tilfredse forældre.
Resultater indtil nu:
• 215 pædagoger i 11 institutioner har gennemført et uddannelsesforløb, og deres institution er certificeret som idrætsinstitution
(ultimo maj). I de 11 institutioner går ca. 850 børn.
• Yderligere 3 institutioner og ca. 35 pædagoger følger efter.
• Forløbet har skabt et stort, fælles engagement hos medarbejderne og en vilje til at arbejde bevidst med idræt og bevægelse.
• Det uafhængige konsulenthus UdviklingsForum midtvejsevaluerede projektet og konkluderede, at det allerede da var
en stor succes. Det skyldes især projektets massive efter- og videreuddannelsestilbud, der har fået pædagogerne til at
prioritere pædagogik, der vægter børnenes motoriske udfoldelse højt.
I øvrigt:
Vi hører gang på gang medarbejdere og ledere fortælle, at deres hverdag er blevet sjovere og mere meningsfuld, at arbejdet
med børnene har fået meget mere retning, og at det motiverer at arbejde i samme retning som de øvrige institutioner.
23

Sunde børn:
Idræt og motion i skolen
Visionen:
Børn, der bevæger sig og spiser sundt, har lettere ved at lære. I København skal børn og unge bevæge sig mindst en time
om dagen.
Indholdet:
Krop og bevægelse skal tænkes ind som en del af undervisningen, idrætsundervisningen skal styrkes, idrætslærerne have ny
inspiration, og skolen skal sikre gode rammer for børns leg og bevægelse – både i undervisningen og i frikvarteret.
Elever på mellemtrinet får en ekstra idrætstime, og alle skoler får 50 timer til en idrætskoordinator, der skal være med til
at sikre, at idræt, leg og bevægelse er en naturlig del af skolens hverdag.
Idræts- og svømmelærere skal uddannes og efteruddannes, og de øvrige lærere skal tilbydes inspirationsmateriale, kurser
og deltagelse i projekter, der styrker bevægelse både i og uden for timerne.
Resultater indtil nu:
• Alle elever på 4., 5. og 6. klassetrin har tre ugentlige idrætstimer (inkl. svømning).
• Alle skoler – inkl. specialskoler – har en idrætskoordinator; 25 af dem tager en særlig koordinatoruddannelse i skoleåret
09/10.
• 125 lærere har gennemført linjefagsuddannelsen i idræt, svømmelæreruddannelsen eller andre kurser.
• 24 skoler har deltaget i et samarbejdsprojekt med Danmarks Idrætsforbund og 12 specialforbund.
• Samtlige skoler har modtaget inspirationsmappen og rekvisitpakken ’Motion i Klassen’.
• 30 skoler er med i Move@School, som sætter fokus på bevægelse i skolen; 30 lærere og 200 elever er uddannet som
legepatruljer.
• Der er oprettet en hjemmeside på den pædagogiske portal BUFnet, der udsendes nyhedsbreve til idrætskoordinatorerne
og afholdes netværksmøder .
I øvrigt:
Vi ved fra en evaluering af idrætslærerkoordinatorernes første år, at lærerne har været meget glade for kurserne. Eleverne er
ifølge Københavnerbarometeret meget tilfredse med idrætsundervisningens kvalitet og alsidighed; mange mener endda, at
intensiteten godt kunne være større. Og evalueringen af Motion i Klassen / Move@School viser, at mere bevægelse i skolen
betyder øget trivsel og færre konflikter.
24

Demokratisk dannelse:
Medborgerskab
Visionen:
Skolen skal ikke bare forberede til demokrati. Den skal være demokrati. Eleverne skal opleve at blive respekterede som
individer med egne rettigheder, og de skal føle sig som en del af et demokratisk fællesskab.
Eleverne skal vokse til medborgere, der kender deres rettigheder og pligter og har lyst til at engagere sig i de demokratiske
processer.
Indholdet:
Skolernes elevrådsrepræsentanter og ældste klasser skal på medborgerskabskurser i Ungdomsbyen og på temadage uddannes
i de rettigheder og rammer, som man har som elev i den danske folkeskole. De skal lære, hvad man kan gøre, hvis man
vil have indflydelse og medbestemmelse på sin skole, og hvad medborgerskab betyder.
Elevrådets kontaktlærere uddannes på et lærerkursus og på fælles temadage med elevrådsrepræsentanterne.
Resultater indtil nu:
• 35 skoler har haft elevrådsrepræsentanter eller klasser på medborgerskabskursus.
• De første 40 af Ungdomsbyens medborgerskabskurser blev hurtig overtegnet, og der er 8 klasser på venteliste til kurser
i skoleåret 2009 / 2010.
• 28 skoler har haft kontaktlærere på kursus.
• Der deltager i alt ca. 120 elever og 50 kontaktlærere fra 40 skoler på de to årlige temadage for skolernes elevråd og
KESO (Københavns Elevssikkerhedsorganisation); det er mærkbart flere end på de først afholdte temadage.
• Der er udarbejdet undervisningsmateriale i medborgerskab i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder.
• Københavns Fælleselevråd er genoprettet; her arbejder to elever fra hvert af de otte distrikter aktivt på at blive et talerør
for de københavnske skoleelever.
I øvrigt:
Ungdomsbyens underviser fortæller om engagerede elever, der oplever at få inspiration til elevrådsarbejdet på deres skoler.
For eksempel sagde en elev: ”Det er godt at kende sine rettigheder. Nu tror man mere på, at man kan gøre en forskel.”
Arbejdet med at styrke elevdemokratiet har også givet genlyd andre steder: Elevorganisationen Danske Skoleelever kårede
i marts 2009 København til årets elevvenlige kommune.
25

Skoleledelse:
Kontraktstyring
Visionen:
Der laves meget flot pædagogisk og fagligt arbejde i de københavnske skoler og institutioner, og det skal vi af hensyn til
forældre, borgere og politikere kunne dokumentere.
Kontraktstyring er et redskab til at dokumentere sammenhængen mellem service og ressourcer. Det skal tydeliggøre krav
og forventninger til den enkelte skole og institution og derved give skolen mere rum til at fokusere på det pædagogiske
arbejde.
For eleverne skal det gøre den forskel, at den faglige kvalitet i deres skole bliver højere. For lærerne, at de oplever et stærkere
fokus på at udvikle skolen. Og for skolelederne, at de får et værktøj til at sætte fokus på udviklingsbehovet på skolen.
Indholdet:
Første skridt til at styre og sikre kvaliteten på skolerne er en udviklingskontrakt mellem alle skoler og børne- og ungdomschefen
i det lokale distrikt.
Kontrakten indeholder de mål og fokusområder, som skolelederen sammen med medarbejderne på skolen, med skolebestyrelsen
og med børne- og ungdomschefen i distrikterne har identificeret som netop de udviklingsfokuspunkter, som
skolen vil arbejde med det næste år.
Skolerne og skolens ledelse skal gennem uddannelse rustes til arbejdet med udviklingskontrakter.
Resultater indtil nu:
• Alle skoler har nu for andet år indgået et-årige udviklingskontrakter med distriktet.
• I 2. årgang af udviklingskontrakterne er der skabt bedre tid til dialogen om målene og til i højere grad at sætte fokus
på de politisk fastlagte målsætninger for skolerne som styrket faglighed, trivsel, integration og inklusion.
• Skoleledere på alle skoler har deltaget i et kompetenceudviklingsforløb, der har rustet dem til at indgå udviklingskontrakter.
I øvrigt:
Vi hører fra skoleledere, at de er meget glade for den direkte dialog med BU-cheferne, når udviklingskontrakterne skal
indgås, og når der skal følges op på dem: Oplevelsen er, at dialogen om skoleledelsens planer og visioner for skolen er med
til at sætte mere retning på skolens udvikling.
26

Skoleledelse:
Ny ledelsesstruktur og ledelse i praksis
Visionen:
En dygtig og professionel ledelse er afgørende for enhver organisation – især, når der skal skabes udvikling og forandring.
Derfor skal lederne på de københavnske folkeskoler styrkes og klædes på til at navigere skole, medarbejdere og elever sikkert
i en tid, hvor kravet om forandring og udvikling er stort.
Indsatsen skal samlet set sikre, at lederen får bedre tid til at stå for ikke mindst den pædagogiske ledelse af skolen.
Indholdet:
Skolelederne skal have de rigtige redskaber til at lede via:
• En ny ledelsesstruktur: Alle skoler kan ansætte en administrativ leder og etablere et ledelsesteam bestående af en skoleleder,
en pædagogisk leder (souschef), en afdelingsleder for læringsmiljøet og en administrativ leder samt eventuelt en
KKFO-leder.
• Ledelse i praksis: Alle skoleledere tilbydes intensive forløb i udvikling af ledelsesteamet, strategisk ledelse, personaleledelse
og evaluering/dokumentation.
• Coaching: Forløbet skal knyttes til den enkelte skoles strategiske udfordringer.
• Diplomuddannelse i ledelse: Alle skoleledere skal på sigt have en diplomuddannelse i ledelse.
Alle uddannelses- og udviklingsforløb tager udgangspunkt i egen ledelse på egen skole kombineret med teori, mulighed
for sparring og netværk med andre ledere.
Resultater indtil nu:
• Den ny ledelsesstruktur er rullet ud på alle skoler; 63 skoler har ansat administrativ leder.
• Ledere og souschefer på 54 skoler har deltaget i forløb om strategisk ledelse/forandringsledelse.
• Ledelsesteam på 57 skoler har deltaget i forløb om teamudvikling.
• 77 ledere har deltaget i forløb om personaleledelse og kommunikation.
• Knap 90 ledere fra skolerne er i gang med at tage en diplomuddannelse i ledelse.
I øvrigt:
Vi hører fra skoleledere, at de er rigtig glade for coaching-delen, der sætter dem i stand til at bruge det, der fungerer godt
i deres ledelse, fremadrettet.
For eksempel fortæller en skoleleder i Vanløse, at ”udbyttet er fantastisk. Vi kommer hver gang hjem med et klarere blik
og fornyede kræfter”.
27

Det koster Faglighed for Alle 2007 – 2010
Den samlede bevilling til Faglighed For Alle i perioden 2007 – 2010 inklusiv en ekstrabevilling fra 2008 udgør 357,7
millioner kroner.
Den samlede bevilling er finansieret via i alt 183,9 millioner kroner fra Børne- og Ungdomsudvalget og i alt 173,8 millioner
kroner fra Borgerrepræsentationens samlede råderum.
Det oprindelige budget for Faglighed for Alle (i millioner kroner) blev vedtaget i Københavns Borgerrepræsentation i
oktober 2006 og ser med efterfølgende tekniske nødvendige korrektioner sådan ud:
28
2007 2008 2009
90,1 111,9 110,7
Heraf finansieret af Børne- og Ungdomsudvalget:
2007 2008 2009
30 60 93,9
Heraf finansieret af Borgerrepræsentationens samlede råderum:
2007 2008 2009
60,1 51,9 16,8
I forbindelse med forliget omkring Borgerrepræsentationens budget 2008 fulgte en ekstrabevilling til projekter med profilskoler,
styrket IT-faglighed, og trygge børn på:
- 2008 2009 2010
- 15 15 15

Sådan blev Faglighed for Alle organiseret
Det er selvfølgelig en stor udfordring for en forvaltning at påtage sig at gennemføre et så stort og ambitiøst udviklingsprogram
som Faglighed for Alle.
De enkelte projekter blev organiseret under de relevante fagkontorer i centralforvaltningen med egne projekt-tovholdere
og en kontorchef med budgetansvaret. En overordnet projektleder for Faglighed for Alle har skullet sikre den samlede
fremdrift og monitorering.
Projektlederen har ved månedlige styregruppemøder meldt tilbage til en styregruppe bestående af forvaltningens direktion
samt de øvrige projektledere i BUFs Forandringsprogram. Politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget har modtaget kvartalsvise
afrapporteringer på baggrund af de enkelte projekt-tovholderes rapporter.
I sin oprindelige form bestod Faglighed for Alle af 39 større og mindre projekter, og de blev suppleret med otte ekstra
projekter ved budgetforliget 2008.
Projekterne har som tidligere nævnt involveret alle de københavnske folkeskoler, over 100 daginstitutioner og selvfølgelig
en lang række enkeltpersoner. Projekterne har været at sammenligne med en slags laboratorier, hvor metoder er blevet
testet, og hvor nogle skoler og institutioner er blevet udpeget til at deltage frem for andre.
Det har været lærerigt, og på de foregående sider har projekternes resultater talt for sig selv. Men det har også været lærerigt
i den forstand, at vi i fremtiden vil turde flytte FFA-filosofien om en stærk udviklingsindsats helt ud på institutioner og
skoler.
BUF har som et led i Forandringsprogrammet udviklet en ny styringsmode, og som en del af den model skal vi i stigende
grad satse på at dyrke udvikling og fornyelse som en del af institutionernes og skolernes kerneydelse. Det skal ikke udskilles
som særskilte og nogle gange ganske detailstyrede forvaltningsprojekter. Udviklingsdynamoen skal ud til skolerne og
institutionerne, så ledernes og medarbejdernes metodefrihed og idérigdom kan udfylde de mål, som politikerne udpeger.
Langsigtede forandringer – og dem vil der også fremover være brug for – skal med andre ord forankres i kerneopgaverne
og ikke i enkeltstående projekter.

Faglighed for Alle - hvor langt er vi nået?
Udgivet af Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen, august 2009
Grafisk design: Gurli Nielsen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, 0906-18
Foto: Lars Nybøll
Tryk: KLS Grafisk Hus A7S - CO2 neutral produktion
www.kk.dk/faglighedforalle