ny december - Zoologisk Museum

More documents

Recommendations

Info

Gråspurv, han. Foto: Jesper J. Madsen Frie fugle til tjek for salmonella Ringmærkere fra Zoologisk Museum fanger fugle som led i et projekt, der skal afsløre, hvor meget Danmarks vilde fauna betyder for spredningen af salmonellasmitte. Af Jan Skriver I flere år har vilde fugle, dyr og insekter været under mistanke for at sprede salmonellasmitte fra gård til gård. Nu skal mistanken afløses af kendsgerninger. I løbet af 2001 og 2002 vil der blive fanget fugle, rotter, mus, fluer og biller på et dusin danske gårde. Den vilde fauna, der færdes omkring fire fjerkræbesætninger, fire svinefarme og lige så mange kreaturgårde, vil blive tjekket for salmonella. De vilde dyr og fugle bliver også undersøgt for campylobacter-bakterier, der ligesom salmonella kan inficere fødevarer og i sidste ende gøre mennesker syge. Ringmærkere og forskere fra Zoologisk Museum forventer i løbet af de to år at fange og undersøge godt 3000 fugle. Meget foreløbige resultater viser en beskeden forekomst af salmonellabakterier i vilde fugle. ”I januar-februar fangede og undersøgte vi 705 fugle. Kun tre af dem, det vil sige under en halv procent, havde salmonella. Men vi vil ikke konkludere noget, før vi har fanget fugle på forskellige årstider, og før alle 3000 prøver er analyseret”, siger Jesper Johannes Madsen, der er biolog på Ringmærkningscentralen. En norsk undersøgelse af salmonella i spurvefugle har vist, at firefem procent af de vilde fugle var bærere af de bakterier, som er blevet synonyme med risiko for smitte af fødevarer. ”Vi forsøger først og fremmest at Regler for ringmærkning fange fuglearter som gråspurve, skovspurve og svaler, der færdes i nær kontakt med staldens dyr. En anden kategori er vipstjerter, solsorte, gulspurve og finker, som bevæger sig nær møddinger, gylletanke og vandpytter. Også fugle som sangere og mejser, der holder til i haver og levende hegn nær gårdene, bliver undersøgt”, fortæller biologen. Hver undersøgelse indbefatter prøver fra fuglens kloak. Med en ganske lille vatpind tages på nænsom vis to fæcesprøver. Sluttelig analyserer veterinærlaboratorierne i Århus og København prøverne og kommer med resultatet af arbejdet i felten. I projektet deltager ud over Zoologisk Museum også Statens Skadedyrlaboratorium og Statens Veterinære Serumlaboratorium. Zoologisk Museums feltlaboratorium til indsamling af salmonellaprøver fra fugle. Foto: Jan Skriver. Ringmærkningen af vildtlevende fugle i Danmark hører under ”Lov om jagt og vildtforvaltning”. Der er strikse regler og en nøje kontrol forbundet med mærkningen. Mærkning af fugle og andet vildt må kun ske efter dispensation fra Skov- og Naturstyrelsen. Med hjemmel i ”Lov om jagt og vildtforvaltning” har Zoologisk Museum og Danmarks Miljøundersøgelser bemyndigelse til selv eller ved tredjemand efter nærmere retningslinier at foretage fangst og ringmærkning af fugle. Al fangst og mærkning af dyr i Danmark bliver fulgt tæt af Vildtforvaltningsrådets Mærkningsudvalg. Udvalget tæller repræsentanter fra Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Ringmærkerforening. Udvalget fungerer som et rådgivende organ for Skov- og Naturstyrelsen samt Miljø- og Energiministeriet. Den administrative del af Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum bliver finansieret af museet og Skov- og Naturstyrelsen. Arbejdet på Ringmærkningscentralen bliver løbende fulgt af en styringsgruppe, der består af repræsentanter fra Zoologisk Museum, Danmarks Miljøundersøgelser, Skov- og Naturstyrelsen samt af formanden for Vildtforvaltningsrådets Mærkningsudvalg. side 6
En ringmærker i rørskoven Det er hårdt arbejde at fange og ringmærke fugle i en tæt, sumpet rørskov med lumske huller. Af Jan Skriver ”Først skal vi have trådt en sti, hvor nettene kan stå. Når vi begiver os ud i tagrørene, bør vi gå tæt sammen. Der kan være lumske, bundløse huller i rørskoven”, siger Willy Mardal. Således rådgivet drager jeg til rørskovs i selskab med en af Zoologisk Museums mest erfarne ringmærkere. Willy Mardal, der i dag bor i Sønderhå i hjertet af Thy, ringmærkede i 1957 som 14-årig sin første fugl, en kornværling, der blev fanget på Vestamager ved København. Denne lune aften i august er det sveddryppende at bevæge sig rundt, da vi iført varme waders skal have placeret en halv snes net i rørskoven. ”Man bør være to, når man ringmærker i rørskov. Det kan gå rivende galt, hvis man er alene og falder i et hul. Tagrørene kan opsluge én”, siger Willy Mardal. Mens aftensolen synker i havet vest for Agger og som en sidste gestus farver Flade Sø og omegn i et gyldent skær, bakser Willy Mardal med nettene. Bunden varierer mellem hårdt sand og dynd. Vi er nået ud til kanten af den tætte rørskov, hvis strå rækker mere end to meter i vejret. Herude er der sandbund. ”Her vil vi helt sikkert fange fugle i morgen tidlig. Der er altid stor bevæ- side 7 Mens aftensolen synker i havet vest for Agger, arbejder Willy Mardal med sætte net op. Foto: Jan Skriver gelse af fugle i en rørskov, hvor der er vand mellem stråene”, siger ringmærkeren. En snes slanke stænger, der holder 10 net på plads, er sat op. Nettene er rullet fast sammen. Man må aldrig lade et net være oppe om natten. Vi tager hjem for at sove et par timer. Næste morgen klokken fire foldes de fintmaskede net ud i den næsten vindstille og let skyede morgen, et vejr som er perfekt til fuglefangst. Det må ikke regne eller blæse for meget, når man fanger fugle. Willy Mardals 15-årige søn, Christian, er med denne årle morgen. ”Så er nettene klar til fangst. Lad os tage en kop kaffe, mens vi venter på første runde”, siger Willy Mardal. To gange i timen skal vi ”røgte” nettene i rørskoven. Fuglene må ikke sidde fanget for længe. ”Det er en gylden regel, at en ringmærker skal tilse sine net ofte. I praksis vil det sige, at man kun må have så mange net åbne, at Fortsættes .... Skægmejsen lever skjult i rørskoven. Denne skægmejse er en han. Foto: Allan Kjær Villesen
Page 1 and 2: Marts 2001 nr 12 DECEMBER Ringmærk
Page 3 and 4: I det hele taget holder sløruglen
Page 5: på kolonierne i Lodbjerg Klitplant
Page 9 and 10: Seneste resultater Hvert år udgive
Page 11 and 12: Sildemåge på et kvart århundrede

ny december - Zoologisk Museum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?