Blad nr. 1 2012.indd - Sønderbro Horsens
Blad nr. 1 2012.indd - Sønderbro Horsens
Blad nr. 1 2012.indd - Sønderbro Horsens
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
erne samtidig havde premiere på ferieaktiviteten<br />
”Liv & Glade Dage”, som<br />
skulle vise sig at blive til en sejlivet<br />
ferietradition i det næste 10-år. Beboerne<br />
havde ønsket dette - nogle Tivoliagtige<br />
oplevelser i lokalområdet, med<br />
loppemarked, levende musik, konkurrencer,<br />
fælles morgenmad og sjov en<br />
hel weekend.<br />
En traktorvogn blev pyntet. Teddy<br />
Edelmann stod på vognen og sang og<br />
spillede om hunden dog ikke måtte<br />
komme med ind i himlen, siden den<br />
var så sød og netop havde været i bad.<br />
Derefter dirigerede ”vores” politibetjent,<br />
Lars Nielsen, fra samme traktorvognlad<br />
et nøje udtænkt ”første<br />
spadestik” til udgravning af Kombibanen.<br />
Først oplevede beboerne verdens<br />
første tyrefægtning mellem en lokal<br />
tyrefægter og en gravko! Da gravkoen<br />
var bragt midlertidigt til standsning,<br />
blev alle fremmødte - børn og voksne<br />
- udstyret med hver sit graveredskab:<br />
Fra skovle og spader i plastic og<br />
metal til små og større skeer. Hold<br />
op, der blev gravet, mens Radio <strong>Horsens</strong><br />
kommenterede begivenhedernes<br />
gang. Hele øvelsen var et forsøg på at<br />
grave fællesskabet frem i området - og<br />
det må siges, at vi lykkedes med den<br />
plan.<br />
Det hele blev til de første positive<br />
Axelborg-nyheder i <strong>Horsens</strong> Folkeblad<br />
i noget nær et årti, og glade interviews<br />
og reportager i Radio <strong>Horsens</strong><br />
og TV-Syd.<br />
Hvad skal vi med en formand?<br />
Når beboerne blev spurgt, hvem der<br />
stod bag alle disse aktiviteter, sagde<br />
de: Os selv - Axelborggruppen. Er<br />
der ikke en formand, spurgte journalisterne.<br />
- Nej, skal der være det?<br />
Vi, der sad i gruppen, syntes ikke det<br />
var nødvendigt, eller formålstjenligt.<br />
Vi delte opfattelsen af, at vil man nå<br />
nogle andre resultater end de sædvanlige,<br />
så må man også organisere sig<br />
på en usædvanlig og anderledes måde.<br />
Vi syntes, at arbejdet stod stærkere,<br />
hvis alle var formænd. Hvis alle kunne<br />
træde til og tage initiativer, når nogen<br />
af de første kørte træt. Formænd har<br />
det med at køre træt, og ende med at<br />
stå i vejen for udviklingen. Det var<br />
indstillingen. Den fulgte senere med<br />
over i <strong>Sønderbro</strong>gruppen, da denne<br />
blev dannet i 1993.<br />
Skolen og kirken stod udenfor…<br />
Men allerede i 1992 ville vi gerne have<br />
flere lokale arbejdspladser til at tage<br />
et medansvar for områdets udvikling.<br />
AAB’s ansatte socialrådgiver, Finn<br />
Alexander Holst, sendte forespørgsler<br />
til Søndermarkskolens ledelse og til<br />
<strong>Sønderbro</strong> Kirke. Men begge takkede<br />
nej, med begrundelsen: Manglende<br />
tid. Arbejdsgruppen drøftede afslagene<br />
og var inden længe klar over,<br />
at begrundelsen reelt var en anden.<br />
Ingen ønskede at blive forbundet med<br />
navnet ”Axelborg”. Man fandt opgaven<br />
umulig at løse. Beboerne gav på<br />
møderne eksempler på, hvordan man<br />
hele tiden blev socialt stigmatiseret og<br />
forskelsbehandlet i forhold til andre<br />
horsensianere. De kunne godt købe<br />
på kredit i byens butikker, lige indtil<br />
de fortalte, at adressen var Axelborg.<br />
Så blev aftalen annulleret! Og ingen<br />
taxa ville risikere vanskeligheder ved<br />
at køre hyrevognen helt ind mellem<br />
boligblokkene i de år…<br />
Vi tænkte rigtig meget over afslagene<br />
fra skole og kirke.<br />
På samme tid modtog min arbejdsplads,<br />
Sund By Fonden, to større<br />
hædersbevisninger. Først regeringens<br />
”Sundhed For Alle-Pris”, og kort efter<br />
den store Nordiske Forebyggelsespris<br />
for evnen til at inddrage alle lag i<br />
befolkningen i arbejdet med at gøre<br />
sundhed og forebyggelse til en folkesag.<br />
Jeg husker, hvordan glæden over<br />
disse prisoverrækkelser betød, at jeg<br />
kunne lægge dobbelt energi i arbejdet<br />
og tænkte: Alt kan lade sig gøre. Vi<br />
skal nok få både skole og kirke med<br />
en dag. Vi skal bare blive ved med<br />
at producere små, synlige fremskridt<br />
sammen med beboerne. Når vi en dag<br />
kan vise dem, at de også får noget ud<br />
af at deltage, så vil de ende med at<br />
bede om at blive medlemmer!<br />
Vi begyndte at drøfte, om ikke vi<br />
skulle udarbejde en kort, tydelig, velformuleret<br />
fremtidsvision for vores<br />
arbejde i Axelborggruppen. Det kunne<br />
hjælpe andre til at se deres interesse i<br />
at være med.<br />
Men hvad skulle den fremtidsvision<br />
mon gå ud på? Det begyndte vi at<br />
holde møder om, i stedet for at gå<br />
direkte i kødet på kriminalitet og misbrug.<br />
Mere om det i næste udgave af <strong>Sønderbro</strong><br />
Nyt.<br />
Illustrationen er taget fra ”Et indre<br />
kvarterløft” og er tegnet af Jens<br />
Julius.<br />
Side 17