Ny køreplan på Kystbanen kræver grundig ... - Banedanmark

anedanmarks medarbejderavis | 2. september 2010 | 11. årgang | nr. 16
Ny trafikdirektør
går ydmygt til opgaveN
Side 3
Sporet er i god form
af BeNt Bertil JacoBSeN,
SektioNSchef - Spor
bbja@bane.dk
Juli måned blev den varmeste i
mange år – faktisk den fjerdevarmeste
i 150 år. Alligevel blev
det ikke historier om varme skinner
og deraf følgende forsinkede tog, der
fyldte mediebilledet i pressen. Men nu
var der heller ikke ”noget at komme
Banedanmark kan se tilbage
på en god sommer med meget
få forsinkelser i sporet. Det
er resultatet af flere års hårdt
arbejde fra mange forskellige
sider i Banedanmark.
efter” på sporene. 91,2 procent af
fjerntogene kørte og ankom til tiden,
hvilket er godt 10 procentpoint bedre
end i 2006.
Præcisionen på fjernbanen har i de to
første sommermåneder været den bedste
i otte år, og en af årsagerne er, at sporene
har det rigtig godt. Sporet har nu
et niveau, hvor det ikke er nødvendigt
med særlige sommerkøreplaner, hvor
der kun sjældent er nødvendigt med
hastighedsnedsættelser, og hvor det nu
er muligt hurtigt at få driften tilbage
på normalt niveau, når der har været
problemer. Og når vi er hurtige til at
få driften tilbage på ret spor, kan det
aflæses i tabellerne over rettidige tog.
efterslæb indhentet
Siden 2007 er der blevet arbejdet hårdt
for at nå så langt. Efterslæbet på ballastsuppleringen
er indhentet, og der
er blevet spændingsudlignet og fjernet
ultralydsfejl i stor stil. Samtidig har vi et
rigtig godt samarbejde med Produktion
om, hvordan vi får udbedret de fejl, der
uundgåeligt dukker op på skinnenettet
før eller siden. Arbejdet, der udføres om
natten, har stor betydning for de tog,
der skal køre på skinnerne om dagen.
målevogNSkørSel
med ledSager
BagSideN
baneavisen
Ny køreplan på Kystbanen
kræver grundig forberedelse
Hos Banedanmark har
cirka 70 medarbejdere
ændret rutiner i forbindelse
med den nye
køreplan, og hos DSB-
First drejer det sig om
over 600 både danske
og svenske medarbejdere.
Og det kræver
grundig forberedelse.
af pia vaNNacci elNif
pvel@bane.dk
Inden den nye køreplan skulle træde
i kraft, blev alle kræfter sat ind
for at sikre optimalt samarbejde. I
Driftcenter Danmark har direktørkredsen
holdt møder med de ansvarlige
hos DSBFirst og Banedanmark for at
gennemgå de forskellige scenarier,
som den nye køreplan indeholder ved
trafikal uorden – de såkaldte disponeringsplaner.
Sammen med den nye køreplan er
der også kommet reservetog i Kastrup,
Nivå og Helsingør. Og særligt planen
for brug af reservetog rummer helt nye
procedurer, som inden køreplansskiftet
kommeNtar
Ny køreplaN. vagthavende rené rasmussen fra kommandoposten på hovedbanegården har brugt en del tid på at ruste
cirka 70 medarbejderne til den nye køreplan og de nye disponeringsplaner på kystbanen med de nye disponeringsplaner
er der planer for, hvordan trafikken skal genoprettes i uordenssituationer. foto: christoffer regild
er blevet gennemgået grundigt, så de
fleste tænkelige spørgsmål og situationer
har været kendt på forhånd.
personlige samtaler
En af dem, som var med til en sådan
gennemgang, er vagthavende René
Rasmussen fra kommandoposten på
Hovedbanegården. Han har desuden
brugt en del tid på at ruste cirka 70
medarbejderne til den nye køreplan
og de nye disponeringsplaner på
Kystbanen.
”Normalt sender vi bare de nye disponeringsplaner
i forbindelse med ny
køreplan til medarbejderne, men med
denne køreplan taler jeg også med alle
medarbejderne på tomandshånd inden,”
fortæller René Rasmussen.
Desuden er det aftalt, at de medarbejdere,
som for eksempel har holdt
sommerferie inden køreplansskiftet,
bliver grundigt informeret af vagthavende
på deres første vagt, så de
er godt klædt på til at styre trafikken.
Med den nye køreplan følger også
nogle nye disponeringsplaner, som
giver svar på, hvordan trafiklederne
skal disponere trafikken i en del af
uordenssituationerne, og det er de
glade for på Kh.
”Her har vi et redskab, hvor vi umiddelbart
kan effektuere ændringerne, og
det er rigtig godt,” siger René Rasmussen,
som er optimistisk i forhold til at
forbedre rettidigheden på Kystbanen.
oppe på dupperne
Køreplanen er mere robust blandt andet
Sporarbejde hjælper
Store sporarbejder som dem, der i
øjeblikket foregår på Nordbanen, på
Sønderborgbanen og mellem Herning
og Holstebro, er også med til at forbedre
skinnenettet. De nye spor kræver selvsagt
mindre vedligeholdelse, og det gør,
at vi kan sætte kræfterne og de store
køretøjer ind på andre strækninger.
Men vi kan ikke læne os tilbage og
hvile på laurbærrene, for der kører
immervæk knap 2700 tog på jernbanenettet
hver døgn. Det slider, og
når så samtidig vejret kan være en
hård modstander, som vi sidst så ved
dæmningsskreddene på Kystbanen, så
er det vigtigt, at vi fortsat har fokus
på sporene i de kommende år.
For gode spor er en af forudsætningerne
for, at passagererne får en
på grund af længere vendetider i Nivå
og Helsingør. Her har trafikleder Rita
Lorentzen studeret køreplanen nøje
og planlagt, hvordan samtlige tog
helt præcist skal køre ind og ud af
Helsingør Station.
”Selvfølgelig er vi mere opmærksomme,
alle øjne er jo rettet mod
Kystbanen, men som altid er vi selv
interesseret i at gøre vores bedste, så
det kører, som det skal,” siger Rita
Lorentzen, som håber, at al forarbejdet
er i orden, så togene kan køre, som
de skal.
godt klædt på
Også hos DSBFirst har forberedelserne
været i gang den seneste tid. Over
600 danske og svenske lokoførere,
trainmanagers og trafikale ledere er
blevet klædt på til opgaven.
”Det er selvfølgelig svært at nå alle,
men vi har leveret information via
breve, mails og intranet til alle medarbejderne.
De sidste uger op til den nye
køreplan har vi desuden intensiveret
med personlige mails og kontakt, og
vi har hængt særlige forhold op i
mødestuerne på vores depoter,” siger
trafikchef i DSBFirst Stig A. Nielsen,
som også har siddet med ved bordet i
Driftcenter Danmark, inden køreplanen
blev ført ud i livet.
”Sporet har nu et niveau, hvor
det ikke er nødvendigt med
særlige sommerkøreplaner, hvor
der kun sjældent er nødvendigt
med hastighedsnedsættelser, og
hvor det nu er muligt hurtigt
at få driften tilbage på normalt
niveau.”
behagelig rejse. Gode spor giver færre
hastighedsnedsættelser og er med til at
forbedre rettidigheden, og gode spor er
med til at ruste Banedanmark til den
udfordring, det er at være med til at
sikre, at ni ud af ti tog på fjernbanen
kører til tiden med udgangen af 2011.

2 |
Ny områdechef med hang
til modeltog og stationer
Den 1. september fik området Kvalitet og
Sikkerhed ny chef. Det er Finn Primdahl
Brodersen, der har en baggrund i A.P. Møller-
Mærsk og skibsverdenen, men også har en
sund interesse for modeljernbaner og togstationer.
af katriNe Bekker BaUer
ktb@bane.dk
Siden barnsben har Finn Brodersen,
ny områdechef i Kvalitet og
Sikkerhed, interesseret sig for
modeljernbaner.
”Jeg er faktisk entusiastisk modeljernbanesamler.
Når jeg er ude at
rejse, køber jeg i stedet for traditionelle
turistting vogne fra de steder,
jeg har været. Og jeg har også en
drøm om at få sat en modelbane op
derhjemme,” fortæller 60 årige Finn
Primdahl Brodersen, der også elsker at
gå rundt på togstationer og indsnuse
den ”melankolske stemning,” som han
udtrykker det.
Finn Primdahl Brodersen kommer
ellers fra skibenes og olieplatformenes
verden. Som nyuddannet civilingeniør
begyndte han karrieren i Dansk Hydraulisk
Institut og kom herfra videre til
Mærsk Olie og Gas, hvor han blandt
andet i en årrække var boreingeniør
på Mærsks boreplatforme. Herfra gik
turen til selve rederiet i Mærsk, hvor
Finn Primdahl Brodersen senest har
af SøreN-peter fiirgaard
spfg@bane.dk
Det har ikke altid været let, arbejdet
på den 42 kilometer lange
strækning på Sønderborgbanen.
Men nu er målet nået, og passagererne
på strækningen kan blandt andet se
frem til mere støjsvage skinner og en
mere behagelig rejse, når de skal fra
”hovedstaden” på Als og videre mod
Tinglev. Helt problemfrit fra start
kom togene ikke mandag den 30.
august, da en signalfejl ved Gråsten
gav forsinkelser på førstedagen med
den nye bane.
Arbejdet, der har stået på siden
foråret, betyder blandt andet, at skinner
og sveller med over 50 år på
banen er blevet udskiftet. Tiden med
hastighedsnedsættelser er ovre, og nu
bliver situationen i stedet vendt til, at
togene på banen fremover vil kunne
arbejdet som senior director med
ansvar for opbygningen af en ny sikkerheds-
miljø og kvalitetsafdeling for
den globale Mærsk flåde.
”Min baggrund i
rederiet har givet
mig ballast og
erfaringer fra en
stor organisation
samtidig med, at
jeg fra min tid i
Olie og Gas godt
kender til, hvordan
tingene foregår
derude. På
den måde synes
jeg hurtigt, jeg kan
relatere til den vir-
kelighed, Banedanmarks medarbejdere
oplever ude i sporet,” siger Finn Primdahl
Brodersen.
chef for nyt område
Finn Primdahl Brodersen bliver chef
for et helt nyt område, der består
af Strategi & Kvalitet, Arbejdsmiljø,
Regler & Undersøgelser og Sikkerhed
& Beredskab.
køre hurtigere, fortæller projektleder
Jørgen B. Jørgensen.
”Når vi får foretaget den endelige
slutjustering af sporene, vil vi fra
slutningen af året kunne køre med
100 kilometer i timen på strækningen,
mod de 70-80 kilometer i timen, der
kan køres i dag,” siger han.
Fra at være en nedslidt strækning
Ny på BaNeN. finn primdahl Brodersen er ny områdechef for kvalitet & Sikkerhed.
”man kan faktisk godt sige, sikkerhedsledelse er min passion,” siger han.
foto: peter elmholt
fremstår Sønderborgbanen nu som
et fremtidssikret stykke skinnenet.
Samtidig er der ombygget overkørsler
og renoveret broer, og stationerne i
Sønderborg og Gråsten har fået helt
ny sporgeometri og nye sikringsanlæg.
”Der var en masse spor på stationerne,
som ikke blev brugt. De er nu blevet
saneret væk, og systemet er blevet
forenklet,” siger Jørgen B. Jørgensen.
forsinket
Ud over slutjusteringen, der kommer
til at foregå sidst i september, mangler
der en del sikrings- og kørestrømsarbejde
på Sønderborg Station, samt
oprydningsarbejde. Men siden den 30.
august har togene kørt på strækningen.
Oprindeligt skulle banen have været
klar den 9. august, men flere forhold
gjorde, at åbningen måtte skubbes
tre uger.
En af årsagerne til, at det kom til
at tage længere tid, var, at der skulle
skiftes flere skærver end planlagt. Der
var mere smuds og snavs i de gamle
spor end forventet, og for at sikre
ordentlige drænforhold var det derfor
2. september 2010 | baneavisen
”Det er et helt nyt funktionsområde.
Et af mine første mål er derfor at få
synergien til at virke i Kvalitet og
Sikkerhed og få området til at fungere
rigtig godt tværgående,” siger Finn
Primdahl Brodersen.
Den anden del af Finn Primdahl Brodersens
arbejdsområde er kvalitetsdelen:
”Efter min mening kan man ikke
arbejde med sikkerhed uden også at
arbejde med kvalitet. Kvalitetsarbejdet
skal gennemsyre hele organisationen,
og procedurer, normer og regler skal
give mening i medarbejdernes hverdag,
ellers er det ikke meget værd,” slutter
Finn Primdahl Brodersen.
Så kører der tog på Sønderborgbanen igen
Efter små fem måneder
uden tog er arbejdet
med at sikre sønderjyderne
en bedre bane
færdig. Togpassagererne
kan nu glæde sig over
en fremtidssikret bane,
som det har været en
udfordring at få færdig.
”Efter min
mening kan
man ikke
arbejde med
sikkerhed
uden også at
arbejde med
kvalitet.”
fÆrdigt arBeJde. arbejdet på Sønderborgbanen nærmer sig sin afslutning, og
sønderjyderne kan glæde sig over, at banen står klar igen. foto: Banedanmark
Blå bog
Ny områdechef for kvalitet
& Sikkerhed
Finn Prihmdahl Brodersen
bor i Gentofte.
Er gift med Lone og har en
voksen datter.
Er uddannet civilingeniør.
Har siden 1983 og frem til 2010
været ansat i A.P.Møller Mærsk.
Holder af at sejle og af at vandre
i bjergene, når kalenderen står på
ferie.
nødvendigt med omkring 69.000 ton
nye skærver – eller cirka det 50 procent
mere, end hvad der var forventet.
En anden årsag til forsinkelserne er,
at færdiggørelsen af projekteringen
og vurderingen af sikringsanlægget
trak ud, og samtidig har der været
problemer med overgravede kabler i
overkørslerne.
”Vi har arbejdet i 27 overkørsler, der
alle skal fungere, så det har været et
kæmpearbejde at finde alle kabelfejlene
og få dem rettet,” siger Jørgen
B. Jørgensen.
Arbejdet med sikrings- og kørestrømsanlægget
på Sønderborg Station er ikke
helt færdig endnu, så frem til den 22.
september vil nogle tog - primært i nattetimerne
- blive erstattet med busser.
arBeJdet på SøNderBorgBaNeN
På Sønderborgbanen mellem Tinglev og Sønderborg er der blevet udskiftet 42
kilometer skinner og 25 kilometer sveller. Der er blevet ombygget 27 overkørsler
og renoveret 6 broer. Desuden er der fjernet sidespor og sporskifter og opsat nye
sporstoppere på stationerne i Sønderborg og Gråsten. Arbejdet blev påbegyndt
i midten af februar, selve spor- og broarbejdet begyndte den 6. april og blev
afsluttet den 30. august.
SøNderBorgBaNeN
Banen blev bygget i 1901. Hovedstrækning var i den tyske tid Padborg-Tørsbøl-
Sønderborg, mens Tinglev-Tørsbøl kun var en sidebane. Efter Genforeningen i
1920 blev roller byttet om - forbindelse fra Tinglev blev hovedforbindelsen. I 1932
blev det besluttet, at strækningen mellem Padborg og Tørsbøl skulle nedlægges.
Mellem 1955 og 1974 blev flere stationer og trinbrætter nedlagt. Sønderborgbanen
blev elektrificeret i slutningen af 1990’erne.

aneavisen | 2. september 2010 | 3
kort Nyt
god NaBoiNformatioN
Sporarbejdet mellem Herning og Holstebro ser ud til at nå i mål til tiden.
Banedanmark har i den forbindelse fået foretaget en undersøgelse af den
information i form af nabobreve, der er blevet udsendt. Undersøgelsen
viser, at beboerne, hvoraf godt hver tiende har følt sig noget eller meget
generet af selve banearbejdet, er meget tilfredse med den information, de
har fået fra Banedanmark. Undersøgelsen viser også, at det er vigtigt, at
informationen kommer ud til beboerne i god tid, inden arbejdet går i gang.
tUNNeløvelSe UNder StoreBÆlt
Natten til søndag den 31. oktober vil der igen være tunneløvelse under
Storebælt, hvor der simuleres en ulykke i tunnelen. Denne gang består
”ulykken” i, at et IC-tog med mange passagerer knækker en aksel, hvorefter
der udbryder brand i en turbolader. Formålet med tunneløvelsen er
at afprøve og vurdere beredskabets indsats i forhold til de procedurer og
plansæt, der er for den type hændelser. For Banedanmarks ansatte drejer
det sig blandt andet om alarmering og underretning, gennemførsel af
evakueringen, samarbejde, kørsel med trolje og evakueringstog.
Peter Svendsen, der netop er tiltrådt som ny
trafikdirektør, ved alt om, hvor vigtigt et begreb
som rettidighed er for en transportvirksomhed
- og for dens kunder. Han kommer fra en stilling
hos SAS, hvor han blandt andet har arbejdet
med, at flyene skal lette og lande til tiden.
Sundt efterår
I år er der ekstra fokus på sundhed i Banedanmark
i hele september måned. Du kan blandt
andet få foretaget et sundhedstjek, komme til
foredrag om sund livsstil og deltage i konkurrencen,
der vil afsløre, hvor gammel din krop
i virkeligheden er.
af katriNe Bekker BaUer
ktb@bane.dk
I
år er hele september måned sundhedsmåned
i Banedanmark. Sundhedsugen
er udvidet til en hel
måned, fordi Trafikal Drift de tidligere
år har haft svært ved at få presset alle
aktiviteterne ind i en enkelt uge.
Der var kickoff til sundhedsmåneden
den 1. september i Banehuset, og måneden
afsluttes med en sundhedsdag i
Banehuset den 30. september.
Igen i år er det sundhedsambassadørerne
rundt om i landet, der er
primusmotor i forhold til de lokale
aktiviteter. I Fredericia bydes der blandt
andet på Geocaching – en slags skattejagt
via GPS. Derudover afholdes der
sundhedsdage med foredrag om sund
livsstil både i Banehuset, Banehytten,
Vasbygade og maskinværkstedet i
Fra punktlige fly til rettidige tog
af SøreN-peter fiirgaard
spfg@bane.dk
Peter Svendsen skal lige vænne
sig til, at et af kodeordene i det
nye job som trafikdirektør er
”rettidighed” og ikke ”punktlighed”. Og
han ved endnu ikke i detaljen, hvordan
medarbejderne i Trafikal Drift helt
præcist er med til at sikre tog til tiden.
Men vigtigheden af, at de kunder, der
køber en rejse, oplever, at de kommer
af sted og frem til tiden – det er Peter
Svendsen helt skarp på. Og den får
han brug for i sit nye arbejde som
trafikdirektør i Banedanmark.
Han kommer fra en stilling, hvor han
har haft medansvar for, at SAS har
kunnet holde sin position som et af
Europas mest præcise flyselskaber. Nu
er det så togene, det drejer sig om, og
for at komme godt ud af sporet drejer
det sig blandt andet i begyndelsen om
at få overblik over sin nye arbejdsplads.
Han skal ud at se trafiklederne i arbejde
– i myldretiden – og så ellers bruge
den første tid til at sætte sig ind i det
område, han får det øverste ansvar
for, og den virksomhed, han er ansat i.
”Jeg går ydmygt til opgaven. Jeg
er vant til at møde udfordringerne,
som de kommer, og jeg lægger meget
vægt på at få en god dialog med folk,
for det er forudsætningen for et godt
samarbejde. Specielt her i begyndelsen
er det vigtigt for mig at komme ud
og opleve virkeligheden, så jeg skal
ud at lytte til, hvad det er for nogle
udfordringer medarbejderne i Trafikal
Drift står overfor,” siger Peter Svendsen
og tilføjer:
”Jeg har stor respekt for den fantastiske
indsats alle i Trafikal Drift dagligt
leverer, og jeg glæder mig meget til
at mærke pulsen, stemningen og selve
arbejdet.”
passageren i centrum
Peter Svendsen har været det meste af
sit arbejdsliv hos SAS. Han begyndte
som steward tilbage i 1989, og selv
om det er mange år siden, så er der en
vigtig del af jobbet, han har taget med
sig: Kendskabet til, hvordan kunderne
reagerer – både når det kører, som det
skal, og når det ikke kører. Så er der
en gruppe mennesker, der skal i fokus,
er det passagererne.
”Folk har en tiltro til, at de får den
vare, de har købt – i dette tilfælde tog
til tiden. Og da vi ikke kan tvinge folk
ind i togene, hvis de har haft en dårlig
oplevelse med banen, så er vi nødt til
at levere. Vi skal simpelthen sætte os
i kundens sted og indrette os ud fra
det,” siger han.
Passagererne ønsker tog, der kører
til tiden. Ni ud af ti tog på Kystbanen
skal køre rettidige med udgangen af
2010, og fjerntogene i resten af landet
skal følge trop et år efter. Det er et af
de mål, som Peter Svendsen skal holde
sig for øje, og som han vil blive målt
på – og samtidig er det en udfordring,
han ser frem til.
”Jeg kan lide at være med dér, hvor
alting skal lykkes, og hvor man leverer
produktet til kunden. Det er sandhedens
øjeblik, hvor man får syn for, om de
planer, der er lagt, og de forudsæt-
ninger, som andre har leveret, holder
i virkeligheden. Det er også her, hvor
der ofte skal træffes nogle hurtige
og rigtige beslutninger, når der sker
noget uforudset – så kunden mærker
mindst muligt. Og det kræver noget
helt specielt, for man kan ikke være
Roskilde. Ligesom du i Banehuset,
Banehytten, Vasbygade og forskellige
steder i Produktion kan få foretaget et
sundhedstjek af Falck Healthcare. Her
kan du få målt, hvordan det står til med
blodtrykket, blodsukkeret, vægten og
din fedtprocent.
”igen i år er
det sundhedsambassadørerne,
der er primusmotor
i forhold
til de lokale
aktiviteter.”
HR Udvikling,
der står
for sundhedsmåneden,
har
desuden investeret
i tre
sundhedsvægte:
Vægtene kan
måle din krops
”faktiske” alder
sammenlignet
med din bio-
logiske alder. De tre vægte sendes på
rundtur blandt ambassadørerne og
kommer til både Fredericia, Silkeborg
Ny trafikdirektør. peter Svendsen, der netop er tiltrådt som trafikdirektør,
lægger stor vægt på det gode samarbejde med de forskellige operatører på
banen. foto: christoffer regild
forberedt på alt,” siger Peter Svendsen.
Samarbejde med operatørerne
Hos SAS arbejdede han blandt andet i et
strategisk partnerskab med Københavns
Lufthavn og har skaffet sig erfaringer,
han kan trække på, når den store kabale
og RFC Kh. Tanken er, at du og din
afdeling måler jeres gennemsnitlige
kropsalder i løbet af sundhedsmåneden,
og igen i december for at se, hvem der
dels er blevet ”forynget” mest i løbet
af efteråret, dels hvilken afdeling, der
kan prale af den yngste ”kropsalder”.
årets ambassadør
Der er også konkurrence på tapetet:
De fem bedste sundhedsinitiativer i
Banedanmark i det forløbne år vil
blive præmieret med et gavekort. Der
uddeles også diplomer og gavekort til
årets bedste sundhedsambassadører i
Trafikal Drift, Produktion og resten af
Banedanmark. Det sker til sundhedsdagen
i Banehuset den 30. september.
”Og så planlægger vi nogle sjove events
– for eksempel vil vi i en af ugerne
gøre det lidt sværere end normalt at
tage elevatoren i Banehuset,” fortæller
Niels Rossing fra HR Udvikling.
du kan læse meget mere på intranettet
under medarbejderinfo/Sundhed/
Sundhedsmåned. Se her, hvem der er
din lokale sundhedsambassadør og læs
mere info om foredrag og sundhedsmålinger.
om rettidigheden skal gå op. For tog
til tiden kræver samarbejde på tværs.
”Et tæt samarbejde mellem Banedanmark
og operatørerne er nødvendigt,
og her er Trafikal Drift en af de helt
afgørende medspillere i Banedanmark.
Vi skal naturligvis levere dét, vi skal,
og samtidig skal Trafikal Drift bidrage
med alt, hvad vi kan, for at få et tæt
og integreret samarbejde med de
operatører, der kører på skinnenettet.
Jeg er overbevist om, at vi hver for
sig kan finde gode løsninger. Men
sammen finder vi de bedste,” siger
Peter Svendsen.
Helt uvant med at arbejde tæt sammen
med togoperatører er Peter Svendsen
ikke, selv om det er mange år siden
og foregik under helt andre forhold.
Som dreng stod han ofte i familiens
kælder og hjalp sin far med at bygge,
ombygge og køre tog på en stor modeljernbane.
Og i går gik han så i gang
med at arbejde med tog igen – denne
gang i en noget større skala.
Blå bog
peter SveNdSeN
Peter Svendsen, 49 år, er ny trafikdirektør
i Banedanmark. Han har været
ansat i SAS siden 1989, hvor han
begyndte som steward. Siden har han
været chef for purserne sideløbende
med, at han tog en MBA-uddannelse,
og mellem 2001 og 2003 var han
basechef for de kabineansatte i den
danske del af SAS. Herefter blev han
ansvarlig for de udviklingsorienterede
produkter og projekter med fokus på
salg- og produktudvikling, inden han
fik jobbet som Director for Production
Development.
I sin fritid løber og svømmer han.
Peter Svendsen har to børn og bor i
Dragør.

aneavisen | 2. september 2010 | 4
Spormåling med lods på
Lods er et ord, der
lyder af søfart, men
også Banedanmark
har egen lodsafdeling
– Lods/kampagner,
der sørger for, at
de store udenlandske
arbejdskøretøjer kommer
rigtigt rundt på
skinnerne.
af SøreN-peter fiirgaard
spfg@bane.dk
Det er hverken en supertanker
eller et krydstogtsskib. Alligevel
forstår man allerede, da den 70
ton tunge Eurailscout UFM 120 – en
målevogn til sporet - ruller ind på
stationen i Roskilde, hvorfor det er
nødvendigt med en lods ombord på
arbejdskøretøjet. Specielt når man på
forhånd ved, at personalet ikke taler
dansk, ikke er vant til at køre på de
danske jernbaner, og at det er temmelig
dyrt at have en hollandsk målevogn
kørende rundt i sporet.
Inde i UFM 120 nærstuderes dagens
program, der består i at måle skin-
JUBilÆer
40 år
1. oktoBer
Trafikinspektør
Olaf Thorbjørn Skov
Teknisk Drift, Sikring
25 år:
29. oktoBer
Banemontør
Ejgil Jantzen
Produktion, Vest
Baneavisen er Banedanmarks medarbejderavis
og udkommer hver 14. dag.
Ring eller skriv til redaktionen, hvis du har
idéer eller forslag til artikler eller historier
til avisen.
aNSvarShaveNde redaktør
Karina Nelsing
redaktioNeN
Anne Kold Kasper, Melissa Fugl, Tina Nørgaard
Andersen, Lisbeth Ligaard, Katrine
Bekker Bauer, Gitte Sørensen, Pia Vannaci
Elnif og Søren-Peter Fiirgaard.
Banedanmark Kommunikation
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon: 8234 0000 / 8234 2170
E-mail: baneavis@bane.dk
Avisen er trykt hos: Kailow Graphic
Oplag: 2.300
Papir: 120 g Multi offset
ISSN 1600-4426
Bladfordeling: Intern Service
Telefon: 8234 1848
koNtakt oS
Modtager du ikke baneavisen, eller har du
ændringer til dit abonnement, bedes du
kontakte Intern Service. Ring på 8234 1848,
eller mail til kon torhold@bane.dk.
Har du kommentarer, idéer eller læserbreve
til baneavisen, er du velkommen til at kontakte
os.
riNg eller Skriv til
Søren-Peter Fiirgaard, 8234 2170,
Katrine Bekker Bauer, 8234 2430,
baneavis@bane.dk
målevogNSkørSel. Sikker i sporet og sikker i snakken. Når arbejdskøretøjerne med udenlandske førere kører rundt, er
det nødvendigt, at der er en ombord, de kan kommunikere med, og som kender skinnenettet godt. foto: christoffer regild
nerne på spor 1, 6 og 7 i Roskilde,
på 1. hovedspor mellem Roskilde og
Høje Taastrup og på to spor på Høje
Taastrup Station. Papirer skifter hænder,
computeren tjekkes, og der tales om,
hvordan målingen bedst muligt kan
foregå, uden at det generer trafikken.
Lars Jacobsen, der er ledsager for den
hollandske besætning, kan klare samtalen
på hollandsk, men skal teamleder
Kim Kurup med i snakken, skifter alle
automatisk til engelsk, tysk eller en
blanding af alle tre sprog. Vigtigst er,
at man forstår hinanden.
kendskab til skinnenettet
Man skal være fører af arbejdskøretøj
for at kunne blive lods – eller ”ledsager”,
som det egentlighed hedder,
når vi er ombord i et arbejdskøretøj.
Et godt kendskab til skinnenettet er
nødvendigt, og så er det en fordel
med et godt sprogøre, for selv om
der køres på det danske skinnenet, så
befinder vi os i et internationalt miljø,
hvor der dukker folk op fra det meste
af Europa. Folk, man som lods eller
ledsager skal kunne forstå – og kunne
arbejde sammen med.
”Man skal tage sig professionelt af
koNkUrreNce
I sidste nummer spurgte vi, hvem
der driver Odsherredsbanen og Tølløsebanen,
og spørgsmålet var ikke
vanskeligere, end at langt de fleste
vidste, at det er Regionstog A/S, der
kører på strækningen. Således også
arealgeograf Dorte Kaae Christiansen
fra Areal & Miljø, der får tilsendt en
præmie for det rigtige svar.
Vi fortsætter ud ad de mindre stræk-
Ballast
af larS aNderSeN
professionelle mennesker, og et godt
menneskekendskab er nødvendigt,
når du skal arbejde tæt sammen med
folk. Vi lærer ret hurtigt hinanden at
kende, og for dem, der kommer herop,
er det rart at møde folk, de kender og
har arbejdet sammen med før, siger
teamleder Kim Kurup, der selv ofte er
med lodserne ude på strækningerne.
vigtig koordinering
Banedanmarks lodsafdeling, Lods/
kampagner, hører nok til de mindste
i hele organisationen. En to-tre mand
har teamleder Kim Kurup under sig,
og med meget natarbejde og ture
på ofte op til 14 nætter rundt i hele
landet med de forskellige køretøjer, er
lodsarbejdet for folk af en helt speciel
støbning. De fleste af kørslerne, hvor
lodserne er med, foregår nemlig om
natten. De store slibemaskiner, som
også kræver en ledsager ombord, kan
ikke holde et tempo, der gør, at de må
køre i dagtimerne.
Målevognskørslen denne formiddag
foregår i tæt samarbejde med kommandoposterne
i Roskilde og Høje
Taastrup. Står man på perronen og
kigger, virker det sikkert som om, at
ninger og rykker denne gang til Sønderjylland,
hvor der nu igen kan køres på
Sønderborgbanen. Banen blev bygget
i 1901, og dengang var der langt flere
stationer og trinbræt på strækningen
end i dag. Byer som Rinkenæs, Ragebøl,
Lundtoft og Avnbøl havde egen station
eller trinbræt, men de er længst lukkede
nu. I dag er der tre stationer og et trinbræt
tilbage på strækningen. Stationerne
UFM 120 flakker rundt fra spor til
spor, men der måles så meget, som
det er muligt, og planerne bliver hele
tiden justeret for at tage hensyn til
trafikken. For nok skal der måles
sidebeliggenhed, højdebeliggenhed,
overhøjde og vridning og undersøges
for skinnefejl, men den daglige drift på
Roskilde Station skal ikke påvirkes af,
at der kører en 70 ton tung Euralscout
UFM 120 målevogn rundt og gør det.
Så Lars Jacobsen er derfor skiftevis på
mobilen, hvor han taler med folkene i
kommandocentralen, og så i dialog med
det hollandske team i målevognen. Skal
vi måle nu? Hvor skal vi hen bagefter?
Hvad gør vi ved den sporspærring, der
er uden for stationen, og hvad med det
sporskifte, der er bøvl med i retning
mod Høje Taastrup.
Spørgsmålene er mange, beslutningerne
skal tages lynhurtigt, og der skal
tages hensyn til, at fire hollændere skal
forstå det hele. ”We go back now”,
”we go take track one and two” lyder
det, inden han skifter til hollandsk og
siger noget, som får vognføreren til at
smile skævt.
”Mange af disse køretøjer har en
minutpris på mellem 400 og 600 kroner,
ligger i Gråsten, Tinglev og Sønderborg,
men hvad hedder den sønderjyske by med
omkring 1200 indbyggere, hvor der er et
trinbræt til Sønderborgbanen?
Svaret skal sendes i en mail til konkurrence@bane.dk,
og vi skal have det
senest torsdag den 9. september.
Sporet StUdereS. denne formiddag
er der tale om målevognskørsel med
en euralscout Ufm 120 målevogn
omkring roskilde og høje taastrup.
mange af de store køretøjer koster
mellem 400 og 600 kroner i minuttet
at have kørende, så de skal ikke holde
stille alt for længe.
foto: christoffer regild
så vi skal ikke holde stille og vente alt
for længe. Derfor er det vigtigt, at vi
har et godt samarbejde med folkene i
kommandposterne og fjernstyringscentralerne,
og ved ændringer er det
nødvendigt at kunne improvisere,”
siger Kim Kurup.
Det er nemlig langt fra sikkert, at det
udkast, der er blevet skruet sammen
efter et ping-pong spil med ønsker fra
Lodsafdelingen, Trafikkoordinering,
Teknisk Drift, kan holde, og dagens
opgave i Roskilde er et godt eksempel
på dette. Kim, Lars og de fire hollændere
skulle oprindeligt have været en tur på
Kystbanen, men dæmningsskreddene
efter uvejret gjorde, at UFM 120 måtte
finde et andet sted at måle skinnerne.
et døgn i Banedanmark
Banedanmark beskæftiger omkring
2200 medarbejdere inden for vidt
forskellige faggrupper. Der er ansatte
på job 24 timer i døgnet, 365 dage om
året. I serien ”Et døgn i Banedanmark”
møder vi nogle af de mange ansatte
i deres hverdag i virksomheden. Dette
er tredje afsnit i serien.
SøNderBorgBaNeN. avnbøl Station
er længst nedlagt, men hvad hedder
det trinbræt, hvor togene på Sønderborgbanen
stadig standser?