Hæfte 1 Boligsocial Helhedsplan for Finlandsparken
Hæfte 1 Boligsocial Helhedsplan for Finlandsparken
Hæfte 1 Boligsocial Helhedsplan for Finlandsparken
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Bedre Image & Trivsel i <strong>Finlandsparken</strong> Maj 2007<br />
<strong>Hæfte</strong> 1 <strong>Boligsocial</strong> <strong>Helhedsplan</strong> <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong>
Indholds<strong>for</strong>tegnelse<br />
1.0 Forord<br />
1.1 Den samlede indsats på Nørremarken<br />
1.2 Tilretning af helhedsplanen<br />
2.0 <strong>Finlandsparken</strong> anno 2004<br />
2.1 Styrker, svagheder og muligheder<br />
3.0 Processen<br />
3.1 Metoden<br />
3.2 Formålet med beboerinvolveringen<br />
3.3 Milepæle<br />
4.0 Vision og værdigrundlag <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong><br />
4.1 Kort om visionsprocessen<br />
4.2 Vision 2015<br />
4.3 <strong>Finlandsparken</strong>s værdigrundlag<br />
5.0 Organiseringen af projektet<br />
5.1 Styregruppen<br />
5.2 Koordinationsgruppen<br />
5.3 Projektgrupper<br />
5.4 Lokalt projektsekretariat<br />
5.5 Fælles sekretariatsfunktion<br />
6.0 Handlingsplaner <strong>for</strong> de tre indsatsområder<br />
6.1 Ny nærdemokratimodel <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong><br />
6.1.1 Kommissorier <strong>for</strong> det enkelte niveau<br />
6.2 Image og fællesskab<br />
6.2.1 Fem projektidéer<br />
6.3 Den fysiske <strong>for</strong>nyelse af <strong>Finlandsparken</strong><br />
6.3.1 Renoveringsmetode<br />
7.0 Samlet tidsplan<br />
9.0 Bilag 1_opsamling på fase 2<br />
9.1 Metode<br />
9.2 Udarbejdelse af tre scenarier<br />
9.2.1 Det Fælles Fundament<br />
9.2.2 Fotomaraton<br />
9.2.3 Storytelling<br />
9.2.4 Samfundstendenser<br />
9.2.5 Fremtids- og drømmeværksted<br />
9.2.6 De tre scenarier<br />
9.3 Scenarieproces<br />
9.3.1 Workshop 1:Fokusscenarie<br />
9.3.2 Workshop 2: Vision & historie<br />
9.4 Imagearbejde i fase 2<br />
9.5 Resultater til fase 3<br />
Bedre image og trivsel i <strong>Finlandsparken</strong> / <strong>Boligsocial</strong> <strong>Helhedsplan</strong> <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> /Maj 007
1.0 Forord<br />
Arbejdernes Andels-Bolig<strong>for</strong>ening (AAB) i Vejle har i samarbejde<br />
med NIRAS Konsulenterne A/S og Pluskontoret Arkitekter<br />
m.a.a udarbejdet en helhedsplan – Bedre Image & Trivsel<br />
i <strong>Finlandsparken</strong> – <strong>for</strong> <strong>for</strong>eningens afdeling 29 på Nørremarken<br />
i Vejle.<br />
<strong>Helhedsplan</strong>en består af to dele:<br />
• <strong>Hæfte</strong> 1: <strong>Boligsocial</strong> <strong>Helhedsplan</strong><br />
• <strong>Hæfte</strong> 2: Fysisk <strong>Helhedsplan</strong><br />
Målet med planen er at <strong>for</strong>bedre <strong>Finlandsparken</strong>s image,<br />
skabe bedre trivsel i boligområdet og sikre et konkurrencedygtigt<br />
boligudbud.<br />
Ud over ovenstående hæfter er der udarbejdet følgende materiale<br />
i <strong>for</strong>bindelse med projektet:<br />
• Projektbeskrivelse<br />
• Det Fælles Fundament<br />
Det samlede materiale er tilgængeligt på <strong>Finlandsparken</strong>s<br />
hjemmeside: www.finlandsparken.dk.<br />
Der er i dag en række boligsociale problemer i <strong>Finlandsparken</strong>,<br />
som bl.a. giver sig udtryk i mislighold og hærværk. Samtidig<br />
er der behov <strong>for</strong> en fysisk opdatering af både boliger,<br />
bygninger, uderum og fællesfaciliteter, hvis <strong>Finlandsparken</strong><br />
skal kunne konkurrere på boligmarkedet i fremtiden.<br />
I bolig<strong>for</strong>eningen har der som udgangspunkt været en skepsis<br />
i <strong>for</strong>hold til, om en renovering af bygninger og udearealer<br />
i sig selv vil kunne løse problemerne. Andre steder i Danmark<br />
med tilsvarende problemer har det vist sig, at f.eks. hærværk<br />
er <strong>for</strong>tsat efter en renovering, og at området allerede efter få<br />
år igen ser <strong>for</strong>faldent ud.<br />
På denne baggrund har AAB ønsket at benytte arbejdet med<br />
den fysiske helhedsplan som løftestang i en beboerinvolverende<br />
proces. Der har været et ønske om, at både processen<br />
og det faktiske indhold i helhedsplanen skal være præget af<br />
nytænkning og fremtidssyn i et <strong>for</strong>søg på at skabe en bedre<br />
trivsel og et bedre image omkring <strong>Finlandsparken</strong> både<br />
blandt beboerne og hos de øvrige borgere i Vejle kommune.<br />
Udgangspunktet <strong>for</strong> arbejdet med helhedsplanen har været,<br />
at <strong>for</strong>andringsprocessen skal tage udgangspunkt i de beboere,<br />
der bor i <strong>Finlandsparken</strong> i dag.<br />
<strong>Helhedsplan</strong>en <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> er både fysisk og boligsocialt<br />
et ambitiøst projekt. Fysisk er ambitionen, at <strong>Finlandsparken</strong><br />
bliver et arkitektonisk landmark, der demonstrerer,<br />
hvordan 1970’ernes kransporsarkitektur, der er facaderenoveret<br />
i 1990’erne, kan <strong>for</strong>vandles til et varieret, funktionelt<br />
og spændende boligbyggeri, der appellerer til et bredt udsnit<br />
af befolkningen.<br />
<strong>Boligsocial</strong>t er ambitionen, at der gennem involveringen af<br />
beboerne og andre interessenter i alle faser af helhedsplanen<br />
skabes en solid <strong>for</strong>ankring af projektets indhold, samtidig<br />
med at der udvikles fælles værdier og normer <strong>for</strong> livet i <strong>Finlandsparken</strong>.<br />
1.1 Den samlede indsats på Nørremarken<br />
Fra flere sider lægges der i disse år mange kræfter i at styrke<br />
trivslen på Nørremarken <strong>for</strong> bedst muligt at understøtte en<br />
positiv udvikling i bydelen.<br />
De tre lokale boligselskaber på Nørremarken Nord, AAB-<br />
Vejle, Østerbo og Lejerbo, har indgået et samarbejde <strong>for</strong> at<br />
koordinere deres <strong>for</strong>skellige indsatser og dermed skabe helhed<br />
og fælles fodslag i udviklingen af området. Konkret har<br />
de tre boligselskaber i vinteren 2006 i fællesskab gennemført<br />
projekt ”Nørremarken i Farver”, der dels har haft til <strong>for</strong>mål<br />
at skabe en fysisk plan <strong>for</strong> fremtidige ”fællesmærker” og<br />
sti<strong>for</strong>bindelser på tværs i bydelen, dels har fungeret som en<br />
konkret løftestang <strong>for</strong> dialog og samarbejde mellem boligselskaberne<br />
og deres afdelingsbestyrelser.<br />
Vejle Kommune er en anden vigtig aktør på Nørremarken.<br />
Med projekt Byen i Balance, som er støttet af den særlige<br />
by<strong>for</strong>nyelsespulje til problemramte områder (maj 2004), er<br />
Bedre image og trivsel i <strong>Finlandsparken</strong> / <strong>Boligsocial</strong> <strong>Helhedsplan</strong> <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> /Maj 007
Lukasskolen<br />
Nørremarkskirken<br />
Byg & Leg<br />
Hullet Østerbo<br />
Nørremarkskolen<br />
Skolesti<br />
Moldevej<br />
Lærkereden<br />
Moldevej<br />
Beboerhuset<br />
Kælkebakken<br />
Centeret<br />
<strong>Finlandsparken</strong><br />
Krudtuglen<br />
Centerområde Vejle ungdoms<br />
og kultur<strong>for</strong>ening<br />
Kaan´s pizza<br />
og grill<br />
King george<br />
pub<br />
Aldi<br />
Netto<br />
Salon Nova<br />
Fakta<br />
Topgame<br />
Nazar<br />
Filuren<br />
Nørremarkens<br />
fritidscenter<br />
Solstrålen<br />
Finlandsvej<br />
Finlandsvej<br />
Lejerbo<br />
Fin - Ind<br />
Nørremarken i Farver<br />
Bydelsplan_Byen i Balance<br />
?<br />
Igangværende projekter på Nørremarken<br />
Bedre image og trivsel i <strong>Finlandsparken</strong><br />
kommunen i gang med at realisere et samlet<br />
løft af bydelen. Projektet har tre ”ben” – en fysisk<br />
helhedsplan, en model <strong>for</strong> det boligsociale<br />
arbejde og værktøjer til at skabe en bredere<br />
beboersammensætning. Projektet løber frem<br />
til 2010. På oversigten herunder vises de tre<br />
projekter.<br />
I <strong>for</strong>bindelse med Byen i Balance er der to<br />
konkrete indsatser, der understøtter indsatsen<br />
i <strong>Finlandsparken</strong>, og som projektlederen skal<br />
koordinere sit arbejde med. Det drejer sig om:<br />
• Målrettet og helhedsorienteret aktivering<br />
på Nørremarken og styrkelse af den samlede<br />
beskæftigelsesindsats med det <strong>for</strong>mål<br />
at bringe flere kontanthjælpsmodtagere<br />
på Nørremarken i ordinært arbejde eller<br />
ordinær uddannelse.<br />
• Ansættelse af en socialmedarbejder på<br />
Nørremarken med det <strong>for</strong>mål at arbejde<br />
med de børn og familier, der har brug <strong>for</strong><br />
udvidet støtte.<br />
1.2 Tilretning af helhedsplanen<br />
Den fysiske og boligsociale helhedsplan er<br />
i <strong>for</strong>året 2007 blevet tilrettet i henhold til<br />
Landsbyggefondens tilbagemeldinger på den<br />
<strong>for</strong>eløbige helhedsplan. Ud over en nærmere<br />
beskrivelse af organiseringen samt justering og<br />
præcisering af budgettet, som beskrives i afsnit<br />
5 og 9, drejer det sig primært om præcisering<br />
af mål og succeskriterier/milepæle i <strong>for</strong>hold<br />
til de enkelte indsatsområder samt et nyt indsatsområde<br />
omhandlende beskæftigelsesfremmende<br />
<strong>for</strong>anstaltninger.<br />
Etablering af projektsekretariat<br />
I <strong>for</strong>bindelse med gennemførelsen af helhedsplanerne<br />
<strong>for</strong> hhv. Løget og <strong>Finlandsparken</strong> skal<br />
der oprettes lokale sekretariater <strong>for</strong> begge projekter.<br />
Landsbyggefonden har allerede meddelt<br />
<strong>for</strong>eløbigt tilsagn om støtte til etablering<br />
og drift af de lokale sekretariater. Samtidig<br />
op<strong>for</strong>drer Landsbyggefonden til, at der i tæt<br />
samarbejde med Vejle Kommune etableres en<br />
fælles sekretariatsfunktion <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong><br />
og Løget og gerne med inddragelse af andre<br />
relevante bolig<strong>for</strong>eninger. AAB-Vejle og Vejle<br />
Kommune er enige i, at det er en god ide med<br />
en sådan fælles sekretariatsfunktion <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong><br />
og Løget, mens inddragelse af andre<br />
boligafdelinger ikke i øjeblikket er relevant,<br />
da disse ikke er i gang med en helhedsplan. I<br />
de første to år af projektperioden <strong>for</strong>eslås den<br />
fælles sekretariatsfunktion varetaget af de eksterne<br />
konsulenter, der i <strong>for</strong>vejen er knyttet til<br />
de to områder.<br />
Bemandingen af sekretariatsfunktionerne er<br />
meget central. Erfaringerne fra bl.a. beboerrådgivningsordningen<br />
viser, at det er en særdeles<br />
vanskelig opgave at udvikle og drive boligsociale<br />
projekter frem mod de fastsatte mål.<br />
Der<strong>for</strong> skal arbejdsfunktionerne være nøje gennemtænkt<br />
og fastlagt på <strong>for</strong>hånd, og projektlederne/-sekretæren<br />
skal fra starten indplaceres<br />
i et kollegialt fællesskab, hvor der er mulighed<br />
<strong>for</strong> daglig sparring om opgaverne. Desuden<br />
er styregruppens rolle væsentlig i <strong>for</strong>hold til at<br />
udstikke rammerne <strong>for</strong> projektsekretariaterne<br />
og hjælpe de ansatte med at holde kursen og<br />
styre projekterne frem mod de fastsatte mål.<br />
I afsnit 5 er opgaverne i hhv. den lokale og den<br />
fælles sekretariatsfunktion nærmere beskrevet.
Opfølgning på mål, succeskriterier/ milepæle<br />
Under beskrivelsen af indsatsområderne i afsnit 6 præsenteres<br />
mål, succeskriterier/milepæle inden <strong>for</strong> de enkelte indsatsområder.<br />
Der vil løbende blive fulgt op på målene og succeskriterierne<br />
gennem dialog på halvårlige evalueringsmøder i<br />
projektets styregruppe og koordinationsgruppe.<br />
Derudover vil der blive fulgt op på, hvorvidt der genereres<br />
ventelister til boligerne i afdelingen, og i givet fald blandt<br />
hvilke borgere efterspørgselen findes. Sideløbende hermed<br />
følges op på status <strong>for</strong> vedligeholdelsesudgifterne <strong>for</strong> boligområdet<br />
med henblik på at vurdere, om disse nedbringes i<br />
takt med realiseringen af den boligsociale <strong>for</strong>andringsproces.<br />
Med det sigte at evaluere den enkelte beboers trivsel og oplevelse<br />
af de boligsociale aktiviteters betydning <strong>for</strong> området<br />
gennemføres via en telefonisk rundspørge en trivselsundersøgelse<br />
blandt et bredt udsnit af beboerne. I denne undersøgelse<br />
afdækkes samtidig beboernes kendskab til værdigrundlaget<br />
<strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong>.<br />
Der blev i projektets opstart gennemført en imageundersøgelse<br />
blandt borgere uden <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> med det <strong>for</strong>mål<br />
at kortlægge såvel negative som positive opfattelser af<br />
boligområdet. Der ønskes ved afslutningen af projektet gennemført<br />
en opfølgende imageundersøgelse <strong>for</strong> at undersøge,<br />
hvorvidt den boligsociale proces og etableringen af netværk<br />
og aktiviteter har medvirket til at ændre omgivelsernes holdning<br />
til området i en positiv retning.<br />
I <strong>for</strong>hold til opfølgning på <strong>for</strong>søget med klyngerådene og<br />
udviklingen af en ny nærdemokratimodel <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong><br />
afholdes en årlig konference med deltagelse af beboere,<br />
repræsentanter fra AAB og afdelingsbestyrelse. På konferencen<br />
drøftes ud<strong>for</strong>dringer og muligheder ved inddelingen af<br />
boligområdet i mindre klyngeråd samt disses samspil med<br />
afdelingsbestyrelsen. Målet er at drøfte fremadrettede løsninger<br />
på eventuelle barrierer samt indhente og bygge på de<br />
positive erfaringer fra <strong>for</strong>søgsprojektet. I <strong>for</strong>længelse af konferencen<br />
udarbejdes årlige statusrapporter <strong>for</strong> projektet.<br />
Beskæftigelsesfremmende indsatser (ekstra indsatsområde)<br />
I <strong>for</strong>bindelse med revideringen og det <strong>for</strong>tsatte arbejde med<br />
helhedsplanen er det valgt at sætte større fokus på initiativer<br />
på beskæftigelsesområdet. På den baggrund er der afsat en<br />
pulje i budgettet <strong>for</strong> helhedsplanen til udvikling af initiativer på<br />
beskæftigelsesområdet, som er tænkt udviklet i et tæt samarbejde<br />
med bl.a. Vejle Kommune og evt. AOF. Det er også tanken<br />
at trække på de erfaringer, der allerede er opnået i et andet<br />
boligområde under AAB/Vejle, Løget By, hvor der er udviklet<br />
mange spændende projekter, som kan give inspiration til brug<br />
<strong>for</strong> udvikling af projekter i <strong>Finlandsparken</strong>.<br />
Tanken er at udvikle en partnerskabsmodel mellem flere aktører<br />
på beskæftigelsesområdet med bl.a. en involvering af det<br />
lokale erhvervsliv. Målet med indsatsområdet er at få iværksat<br />
lokale beskæftigelsesfremmende initiativer, der direkte understøtter<br />
en målrettet indsats <strong>for</strong> beboerne i <strong>Finlandsparken</strong>.<br />
Indsatsområdet skal desuden ses i sammenhæng med den<br />
beskæftigelsesindsats, der allerede i dag er etableret på Nørremarken<br />
i Vejle.<br />
Indsatsområdet er ikke beskrevet i den efterfølgende handlingsplan,<br />
idet indsatsområdet ikke har været en del af den samlede<br />
beboerinvolverende proces. Indsatsområdet vil efterfølgende<br />
blive udviklet i et tæt samarbejde med Afdelingsbestyrelsen,<br />
Vejle Kommune og øvrige interessenter i området.<br />
Bedre image og trivsel i <strong>Finlandsparken</strong> / <strong>Boligsocial</strong> <strong>Helhedsplan</strong> <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> /Maj 007 7
2.0 <strong>Finlandsparken</strong> anno 2004<br />
I mange danske provinsbyer er der i byernes udkant placeret<br />
større eller mindre almene boligområder. Bebyggelserne<br />
stammer typisk fra 1960’erne eller 1970’erne og blev i sin tid<br />
bygget <strong>for</strong> at imødekomme kravet om mange, tidssvarende<br />
og billige boliger.<br />
<strong>Finlandsparken</strong> er en typisk eksponent <strong>for</strong> denne type boligområder.<br />
Bebyggelsen – der kun rummer 3- og 4-rums lejligheder<br />
– <strong>for</strong>tæller med sine ensartede boligblokke og store<br />
åbne græsarealer historien om en tid, hvor den almene sektor<br />
overvejende henvendte sig til den danske arbejderklasse,<br />
der på det tidspunkt var en homogen befolkningsgruppe<br />
med fælles sociale, kulturelle og ofte også politiske værdier<br />
– ”samme slags boliger til samme slags mennesker”. Det gav<br />
god mening, da bebyggelsen blev opført i 1972!<br />
I dag er tiden en anden, og beboersammensætningen i <strong>Finlandsparken</strong><br />
ligner den, vi ser i andre store almene boligområder;<br />
med en stor etnisk mangfoldighed og en stor andel<br />
beboere på overførselsindkomst.<br />
Det billede, der tegner sig af <strong>Finlandsparken</strong> anno 2004, da<br />
arbejdet med helhedsplanen blev sat i gang, er et boligområde,<br />
der balancer på kanten af at blive et virkeligt problemområde.<br />
Statistisk set er området ikke specielt udsat, men<br />
der er en række stærke symptomer på, at området kan udvikle<br />
sig i den gale retning.<br />
<strong>Helhedsplan</strong>en <strong>for</strong>holder sig overordnet til tre ud<strong>for</strong>dringer:<br />
1. raær raær af et fælles ærdigrundlag<br />
ærdigrundlag<br />
Der findes ikke et fælles værdigrundlag blandt beboerne<br />
– en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> uskrevne spilleregler om, hvordan ”vi behandler<br />
vores område og hinanden”. Tværtimod har der<br />
udviklet sig en manglende respekt <strong>for</strong> boligområdet og<br />
måske en følelse af, at det er AAB, der bestemmer det<br />
hele.<br />
2. årligt årligt image<br />
Tilsyneladende er der en selv<strong>for</strong>stærkende proces i gang,<br />
hvor <strong>Finlandsparken</strong>s i <strong>for</strong>vejen dårlige image <strong>for</strong>værres.<br />
Stadig færre danskere flytter til <strong>Finlandsparken</strong> samtidig<br />
med, at flere flytter væk. Samtidig er de ressourcestærke<br />
blandt grupper med anden etnisk baggrund begyndt<br />
at flytte væk. Der er altså tilsyneladende et voksende<br />
problem med dårligt image såvel i <strong>for</strong>hold til potentielle<br />
tilflyttere som i den indre selv<strong>for</strong>ståelse i <strong>Finlandsparken</strong>.<br />
3. oerensstemmelse oerensstemmelse mellem fsiske fsiske rammer og bebo bebo<br />
ernes mangfoldighed<br />
I dag er områdets fysiske ensartethed ikke længere et<br />
udtryk <strong>for</strong> en homogen beboersammensætning. Tværtimod<br />
har de mange etniske grupper <strong>for</strong>skellige normer<br />
og værdier, og de stiller vidt <strong>for</strong>skellige krav til bolig,<br />
udearealer, fælles faciliteter mv. Hvordan modsvares den<br />
store mangfoldighed i beboersammensætningen i den<br />
fysiske renovering af boliger, udearealer etc. – så der<br />
skabes ”<strong>for</strong>skellige boliger – til <strong>for</strong>skellige mennesker”?<br />
I <strong>for</strong>længelse heraf er det overordnede mål med helhedsplanen:<br />
• At få vendt en negativ udviklingsspiral til en positiv og få<br />
skabt en bedre trivsel i området gennem et fælles sæt af<br />
værdier og normer<br />
• At få skabt et bedre image af <strong>Finlandsparken</strong> udadtil<br />
• At få gennemført en <strong>for</strong>nyelse af boliger, udearealer og<br />
At få gennemført en <strong>for</strong>nyelse af boliger, udearealer og<br />
fællesfaciliteter, der <strong>for</strong>holder sig til mangfoldigheden i<br />
området
2.1 Strker Strker svagheder og muligheder<br />
Trods mange problemer i og omkring <strong>Finlandsparken</strong> rummer<br />
området mange styrker af både kulturel, social og fysisk<br />
karakter, som udgør et vigtigt afsæt <strong>for</strong> de positive <strong>for</strong>andringer,<br />
der skal ske i <strong>Finlandsparken</strong>.<br />
De vigtigste styrker, svagheder og muligheder i <strong>for</strong>hold til at<br />
skabe bedre image og trivsel i <strong>Finlandsparken</strong> er listet op i<br />
stikords<strong>for</strong>m i det følgende:<br />
Strker<br />
• Mange kulturbærende institutioner med tilbud til alle<br />
aldersgrupper<br />
• Stærke netværk i de etniske grupperinger<br />
• Mange familier med flere generationer i området og en<br />
vis fælles identitet<br />
• Et stærkt og langvarigt engagement i Nørremarken/<br />
<strong>Finlandsparken</strong> blandt de kulturbærende institutioner<br />
• Byudvalget – samarbejds<strong>for</strong>um mellem boligselskaberne<br />
og de kommunale <strong>for</strong>valtninger, skole, kirke,<br />
ungdomsklub, SSP m.fl.<br />
• ode ode rammer <strong>for</strong> aktiviteter i <strong>Finlandsparken</strong>s<br />
beboerhus, hvor der er en fastansat aktivitetsleder<br />
• Attraktive og billige boliger og en flot natur i området<br />
Sagheder<br />
• Stor gennemstrømning/fraflytningsprocent blandt<br />
danske beboere og ressourcestærke beboere<br />
• Mange beboere, som er socialt udsatte og uden kontakt<br />
til arbejdsmarkedet<br />
• En dominerende gruppe af 10-14-årige børn, der laver<br />
hærværk og anden ballade<br />
• Etniske familier/kvinder, der lever <strong>for</strong>holdsvis isolerede<br />
uden netværk ud over egen familie<br />
• Etniske grupperinger med egne regler og normer, som<br />
ikke er alment accepterede<br />
• Utryghed blandt nogle beboere ved at færdes i området<br />
• Hærværk og mislighold på udearealer, i opgange og<br />
lejligheder<br />
• Begyndende nedslidning af boligmassen – konkurrence-<br />
svage boliger og fælles faciliteter, som ikke længere<br />
svarer til beboernes behov<br />
Muligheder<br />
• Udvikle boligmassen og de gode fysiske omgivelser i<br />
<strong>Finlandsparken</strong><br />
• Skabe tryghed om aftenen<br />
• Modernisering – gøre afdelingen mere attraktiv <strong>for</strong><br />
ressourcestærke beboere<br />
• Forbedre aktiviteter <strong>for</strong> større børn og unge, der driver<br />
omkring i området<br />
• Fremhæve og drage nytte af styrkerne ved den kulturelle<br />
mangfoldighed i <strong>Finlandsparken</strong><br />
• øre øre de usynlige beboere synlige, fremhæve deres<br />
ressourcer og involvere dem i området<br />
• Involvere de etniske grupperingers stærke netværk mere i<br />
området og skabe tværkulturelle netværk<br />
• Skabe fælles adfærdsnormer og områdeidentitet<br />
• Danne en frivillighedspolitik og en professionalisering af<br />
Danne en frivillighedspolitik og en professionalisering af<br />
det frivillige arbejde<br />
Bedre image og trivsel i <strong>Finlandsparken</strong> / <strong>Boligsocial</strong> <strong>Helhedsplan</strong> <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> /Maj 007
10<br />
3.0 Processen<br />
Den samlede proces frem til, at både de sociale og de fysiske<br />
<strong>for</strong>andringer er gennemført, <strong>for</strong>løber over fire faser. De to<br />
første faser har fokuseret på etableringen af et fælles fundament,<br />
en vision og nogle fælles værdier, <strong>for</strong>bedring af image<br />
og styrkelse af fællesskabet. Fase 3 har handlet om at få konkretiseret<br />
visionen og værdierne i nogle konkrete indsatsområder<br />
og få <strong>for</strong>muleret nogle succesmål og handleplaner <strong>for</strong><br />
de enkelte indsatsområder.<br />
Forude ligger den fjerde og sidste fase, hvor de fysiske <strong>for</strong>andringer<br />
i boligerne, bygningerne og på fællesarealerne skal<br />
realiseres, og hvor de sociale og kulturelle <strong>for</strong>anstaltninger<br />
skal <strong>for</strong>ankres og sættes i værk.<br />
3.1 etoden etoden<br />
AAB har ønsket, at den fysiske <strong>for</strong>nyelse af <strong>Finlandsparken</strong><br />
skal anvendes som en konkret ramme <strong>for</strong> en boligsocial beboerinvolvering,<br />
således at der fra starten skabes ansvar og<br />
ejerskab <strong>for</strong> <strong>for</strong>andringerne blandt et bredt udsnit af beboerne.<br />
Det har også været et ønske, at denne proces tager udgangspunkt<br />
i fremtiden. Tanken er, at beboere, administration<br />
og andre interessenter i fællesskab får skabt et scenarie,<br />
der kan være det fælles fremtidsbillede af <strong>Finlandsparken</strong>,<br />
som alle kan blive enige om at arbejde hen imod. I <strong>for</strong>længelse<br />
heraf er der tilrettelagt en dialogpræget scenarieproces<br />
kombineret med AI-metoden (Appreciative Inquiry).<br />
Fordelen ved scenariemetoden er først og fremmest, at det<br />
er muligt at tegne et fremtidsrum og arbejde systematisk<br />
og struktureret med fremtidsmulighederne, hvilket gør det<br />
muligt at træffe valg i nutiden. Men der ligger også en både<br />
kreativ og pædagogisk proces i arbejdet med scenarierne.<br />
Når vi bevæger os ti eller 20 år ud i fremtiden, er det lettere<br />
at <strong>for</strong>stille sig, at tingene er helt anderledes, end hvis vi blot<br />
gør os strategiske overvejelser <strong>for</strong> de næste 2-3 år med udgangspunkt<br />
i nutiden. Dermed slipper man lettere <strong>for</strong>behold<br />
og de begrænsende briller i <strong>for</strong>hold til en helt anderledes<br />
fremtid. På den måde er fremtidsstudier både en fremtidsvif-<br />
te, der bredes ud, og også en stærk processuel metode til at<br />
bryde synspunkter, drøfte retning og træffe strategiske valg.<br />
Appreciative Inquiry kan oversættes med ”anerkendende undersøgelse”.<br />
Metoden bygger på en grundlæggende tro på,<br />
at der ”bag ethvert problem ligger en drøm om <strong>for</strong>andring”.<br />
Der<strong>for</strong> går metoden kort <strong>for</strong>talt ud på at fokusere på drømmene<br />
og ressourcerne f.eks. i et boligområde, i en gruppe<br />
eller i det enkelte menneske, i stedet <strong>for</strong> – som vi er vant til<br />
– at fokusere på problemerne. Metoden bygger på en positiv<br />
spørgeteknik <strong>for</strong> derigennem at synliggøre ”de gode historier”,<br />
så de kan blive grundlaget <strong>for</strong> en positiv udvikling.<br />
”Hvad virker”…”Hvad sætter vi pris på”…”Hvor går det<br />
godt”…”Hvad er vi gode til”… er eksempler på positive<br />
udgangspunkter <strong>for</strong> en proces. På engelsk hedder det ”best<br />
practise”, og metoden er anvendt med stor succes i tungt<br />
belastede byområder.<br />
3.2 Formålet med eoerinvolveringen<br />
eoerinvolveringen<br />
Erfaringer med boligsociale <strong>for</strong>andringsprocesser viser, at<br />
det ikke er muligt at mobilisere alle beboerne i et belastet<br />
boligområde. Tidligere har man brugt mange kræfter på at<br />
nå bredt ud fra starten og har opfattet det som en fiasko <strong>for</strong><br />
projektet, når det ikke er lykkedes at få flertallet til at deltage<br />
aktivt. Men ”ting ta’r tid”. Der<strong>for</strong> har processen omkring<br />
<strong>Finlandsparken</strong> fokuseret på at skabe ’positive spiraler’, hvor<br />
beboerne har været centrale aktører i at skabe og <strong>for</strong>midle<br />
succeserne.<br />
Som resultat af fase 1, hvor det fælles fundament <strong>for</strong> arbejdet<br />
med helhedsplanen blev skabt, blev der nedsat en styregruppe<br />
med repræsentanter fra hovedbestyrelsen, afdelingsbestyrelsen,<br />
administrationen og Vejle Kommune. Styregruppen<br />
har haft det overordnede ansvar <strong>for</strong> det samlede <strong>for</strong>løb.<br />
Som det dynamiske centrum <strong>for</strong> processen blev der desuden<br />
nedsat en K-gruppe, der består af ca. 14 beboere, herunder<br />
<strong>for</strong>manden <strong>for</strong> afdelingsbestyrelsen, den daglige leder af<br />
beboerhuset og to repræsentanter fra AAB’s ledelse. Sigtet
med K-gruppen har været at skabe et supplement til afdelingsbestyrelsen,<br />
der i højere grad repræsenterer beboersammensætningen<br />
i <strong>Finlandsparken</strong> mht. alder, køn og etnisk<br />
herkomst.<br />
Både K-gruppen og styregruppen har deltaget i udviklingen<br />
af den fælles Vision 2015 og værdigrundlaget <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong><br />
samt i udviklingen af delprojekterne. K-gruppen har<br />
i princippet været åben <strong>for</strong> de beboere, som har ønsket at<br />
deltage, og den er også blevet udvidet undervejs.<br />
K-gruppen rådede over procesmidler, der dels er finansieret<br />
via Integrationspuljen, dels via AAB’s egne midler. K-gruppen<br />
har dermed haft mulighed <strong>for</strong> at gennemføre <strong>for</strong>skellige<br />
boligsociale aktiviteter. Bl.a. har K-gruppen finansieret bogen<br />
”Vi bor i <strong>Finlandsparken</strong>” samt planlagt og gennemført en<br />
markedsdag <strong>for</strong> alle beboere i <strong>Finlandsparken</strong>, hvor den fælles<br />
Vision 2015 og værdigrundlaget blev præsenteret sammen<br />
med tre indsatsområder, som K-gruppen og Styregruppen<br />
har udpeget i fællesskab.<br />
I <strong>for</strong>bindelse med markedsdagen blev der nedsat tre arbejdsgrupper<br />
omkring de udpegede indsatsområder. rupperne<br />
har haft til opgave at udmønte indsatsområderne i konkrete<br />
<strong>for</strong>slag til handlingsplaner. Disse <strong>for</strong>slag til handlingsplaner<br />
har dannet grundlag <strong>for</strong> såvel den fysiske som den bolig-<br />
sociale helhedsplan.<br />
3.3 ilepæle ilepæle<br />
Den samlede <strong>for</strong>andringsproces omkring planlægning og<br />
realisering af helhedsplanen <strong>for</strong>løber over flere år, og der<strong>for</strong><br />
er det vigtigt med synlige tegn på, at der sker noget – at der<br />
undervejs i processen sættes nogle synlige milepæle, som<br />
viser, at projektet udvikler sig i den rigtige retning.<br />
En af de centrale ud<strong>for</strong>dringer har været at skabe et mere<br />
nuanceret og positivt billede af <strong>Finlandsparken</strong> og dem, der<br />
bor der. Der<strong>for</strong> har synligheden omkring projektet i høj grad<br />
handlet om at <strong>for</strong>tælle nogle nye og mere positive historier<br />
om det at bo i <strong>Finlandsparken</strong>.<br />
Der er <strong>for</strong>eløbig produceret følgende centrale milepæle i<br />
løbet af processen:<br />
• Fotomaraton 2005<br />
• ”<strong>Finlandsparken</strong>” – lyd-diasshow i Økolariet 2005<br />
• Busreklamekampagne <strong>for</strong> Nørremarken 2006<br />
• Bogen ”Vi bor i <strong>Finlandsparken</strong>” – 10 unge interviewer<br />
10 beboere 2006<br />
Fælles <strong>for</strong> milepælene er, at de har haft flere <strong>for</strong>mål. Dels har<br />
de haft en intern funktion i processen i <strong>for</strong>hold til at <strong>for</strong>bedre<br />
åbenheden, tolerancen og fællesskabet blandt beboerne,<br />
dels har de haft en ekstern funktion i <strong>for</strong>hold til at nuancere<br />
og <strong>for</strong>bedre omverdenens opfattelse af <strong>Finlandsparken</strong>.<br />
Milepælene er nærmere beskrevet i bilag 1 – Opsamling på<br />
fase 2.<br />
Bedre image og trivsel i <strong>Finlandsparken</strong> / <strong>Boligsocial</strong> <strong>Helhedsplan</strong> <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> /Maj 007 11
1<br />
4.0 Vision og værdigrundlag <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong><br />
Et vigtigt sigte med processen omkring udarbejdelsen af helhedsplanen<br />
har været at skabe en vision og et værdigrundlag,<br />
som kan være byggesten <strong>for</strong> de dynamiske boligsociale<br />
og fysiske <strong>for</strong>andringer, der er sat i gang i <strong>Finlandsparken</strong>.<br />
Således har målet været at finde en vision, som kan få bredt<br />
ejerskab blandt beboerne, <strong>for</strong> kun derigennem kan der skabes<br />
de holdnings- og normændringer, der er nødvendige<br />
<strong>for</strong> at gøre visionen til virkelighed. Der<strong>for</strong> har de involverede<br />
beboere og andre lokale repræsentanter i rollen som idéudviklere<br />
taget aktivt del i udarbejdelsen af visionen og værdigrundlaget<br />
på fremtidsworkshops og planlægningsmøder<br />
4.1 ort ort om visionsprocessen<br />
I visionsprocessen er der blevet arbejdet med tre <strong>for</strong>skellige<br />
fremtidsscenarier <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong>:<br />
1. Det velfungerende boligområde <strong>for</strong>stået som det attrak- attraktive<br />
og pæne boligområde med tryghed og sikkerhed<br />
2. Den mangfoldige ghetto med plads til <strong>for</strong>skellighed,<br />
spontan aktivitet og få regler<br />
3. Boligområdet organiseret omkring såkaldte temaklynger<br />
– <strong>for</strong>stået på den måde, at boligområdet opdeles i mindre<br />
interessefællesskaber omkring et specifikt tema; fx<br />
”sport” eller ”kreative aktiviteter”<br />
Visionsprocessen er nærmere beskrevet i bilag 1.<br />
Scenarierne er blevet opbygget ved at kombinere en lang<br />
række samfundstendenser med beboernes virkelighed, håb<br />
Det velfungerende boligområde<br />
og drømme <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong>. På næste side er de tre scenarier<br />
opstillet i en trekant. Figuren viser, hvor deltagerne i<br />
visionsprocessen mente, at <strong>Finlandsparken</strong> befinder sig i år<br />
2005 (den blå cirkel) – nemlig på aksen mellem det velfungerende<br />
boligområde og den mangfoldige ghetto. Samtidig<br />
viser figuren også, hvor deltagerne i visionsprocessen mener,<br />
at <strong>Finlandsparken</strong> skal være i 2015 (grøn cirkel).<br />
Der viser sig her et overvældende flertal <strong>for</strong> en retning gående<br />
mod scenariet ”Temaklnger” og med en lille snert af<br />
den mangfoldighed og tolerance, der præger ”Den mangfoldige<br />
ghetto”.<br />
Den mangfoldige ghetto<br />
i dag<br />
2015<br />
Temaklynger
4.2 Vision 2015<br />
På den baggrund er fremtidsscenariet om temaklynger blevet<br />
udnævnt som grundlag <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong>s vision 2015. I<br />
år 2015 skal <strong>Finlandsparken</strong> være opdelt i fem klynger med<br />
hver sit tema. Dog skal <strong>Finlandsparken</strong> hænge sammen som<br />
et spændende, mangfoldigt område. Blokkene 1-11 og udearealerne<br />
renoveres således klyngevis med afsæt i et af de<br />
beboerudviklede temaer som ”Den kreative klynge”, ”Den<br />
aktive klynge”, 2 x ”Den grønne klynge” og ”Den kulinariske<br />
klynge”. Temaet ”Den kreative klynge” er valgt som udgangspunkt<br />
<strong>for</strong> realisering af etape 1 (blok 1 og 2).<br />
4.3 <strong>Finlandsparken</strong>s værdigrundlag<br />
Den fælles vision <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> har endvidere været<br />
med til at sætte fokus på, hvilke fælles værdier der skal være<br />
gældende i <strong>Finlandsparken</strong> i lyset af den ønskede fremtid.<br />
Det udarbejdede værdigrundlag ser sådan ud:<br />
I 2015 er inlandsparken et spændende, mangfoldigt og<br />
attraktit boligkarter, <strong>for</strong>di i:<br />
• ennem ennem respekt <strong>for</strong> hinandens <strong>for</strong>skellighed har skabt<br />
rummelighed og højt til loftet<br />
• ennem ennem ansvarlighed har skabt skabt tryghed<br />
• ennem ennem interessefællesskaber har har skabt integration<br />
et betder, at i:<br />
• Bor i mindre enheder omkring fælles interesser<br />
• Har opgangsambassadører<br />
• Hilser på hinanden<br />
• Deltager i fællesskabet ud fra egne ressourcer<br />
• Viser omverdenen, at vi er stolte af, hvor vi bor<br />
Vision 2015 og værdigrundlaget har således været retningsangivende<br />
<strong>for</strong> udarbejdelsen af den fysiske og boligsociale<br />
helhedsplan og vil også fremover være et fælles sæt af ”spilleregler”,<br />
der er gældende <strong>for</strong> det at bo i <strong>Finlandsparken</strong> −<br />
som <strong>for</strong>tæller, hvordan ”vi behandler vores område og hinanden”<br />
Tema-klynger<br />
Image: En temarejse - tilsammen udgør vi<br />
et spændende område<br />
Tema-klngerne<br />
Området Image: og faciliteter: En temarejse Aktiviteter - tilsammen ogudgør<br />
vi et<br />
udeområde spændende præget område. af tema<br />
Området og faciliteter: Aktiviteter og udeom-<br />
Lejlighederne: råde præget Præget af tema af tema<br />
Lejlighederne: præget af tema<br />
Værdier: Tryghed i mindre enheder.<br />
Værdier: Tryghed i mindre enheder.<br />
Fælles værdier Fælles værdier og interesser. og interesser.<br />
Bedre integration Bedre integration - at dele - at dele noget noget sammen<br />
Grøn<br />
klynge<br />
Kulinarisk<br />
klynge<br />
Aktiv<br />
klynge<br />
Grøn<br />
klynge<br />
Kreativ<br />
klynge<br />
Bedre image og trivsel i <strong>Finlandsparken</strong> / <strong>Boligsocial</strong> <strong>Helhedsplan</strong> <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> /Maj 007 1
1<br />
5.0 Organisering af projektet<br />
Det er vigtigt med en gennemsigtig organisering<br />
i <strong>for</strong>bindelse med realiseringen af helhedsplanen,<br />
som gør det klart, hvem der kan træffe beslutning<br />
om hvad, hvem der er ansvarlig <strong>for</strong> de <strong>for</strong>skellige<br />
aktiviteter, og hvor man kan henvende sig med<br />
gode ideer eller ledige hænder. Samtidig er det også<br />
vigtigt, at organiseringen er fleksibel og dynamisk,<br />
så den kan <strong>for</strong>andres undervejs, når der er brug <strong>for</strong><br />
det. Den hidtidige organisering har været baseret på<br />
en styregruppe, en koordinationsgruppe og nogle<br />
nedsatte arbejdsgrupper. Denne projektorganisering<br />
videreføres i princippet, men justeres således, at<br />
koordinationsgruppen består af repræsentanter fra<br />
de fem klynger. Til at drive projektet ansættes en<br />
projektleder med base i et lokalt projektsekretariat,<br />
som kan være drivkraften i projektet i det daglige.<br />
Det lokale projektsekretariat <strong>for</strong>eslås suppleret med<br />
en fælles sekretærfunktion <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> og<br />
Løget, som kan varetages af eksterne konsulenter.<br />
Neden<strong>for</strong> vises en model over projektorganiseringen:<br />
5.1 Stregruppen<br />
Styregruppen skal træffe overordnede beslutninger<br />
af betydning <strong>for</strong> projektets fremdrift og har det<br />
overordnede økonomiansvar. Styregruppen <strong>for</strong>ventes at skulle<br />
mødes 3-4 gange om året. I styregruppen deltager:<br />
• Formanden <strong>for</strong> afdelingsbestyrelsen<br />
• Repræsentant <strong>for</strong> hovedbestyrelsen<br />
• Repræsentant <strong>for</strong> AAB’s ledelse<br />
• Inspektøren<br />
• Projektleder <strong>for</strong> Byen i Balance<br />
• Repræsentant fra Vejle Kommune<br />
• To repræsentanter <strong>for</strong> Koordinationsgruppen (beboere)<br />
• Projektleder og konsulenter<br />
5.2 oordinationsgruppen<br />
oordinationsgruppen<br />
Koordinationsgruppen (K-gruppen) skal sikre projektets dynamik<br />
og bredde. K-gruppens opgave er at koordinere og prioritere<br />
de <strong>for</strong>skellige ideer og projekter, som sættes i gang.<br />
K-gruppen er et centralt omdrejningspunkt <strong>for</strong> processen og<br />
skal der<strong>for</strong> repræsentere området så bredt som muligt. I Kgruppen<br />
deltager fast:<br />
• 11 repræsentanter <strong>for</strong> beboerne<br />
(en opgangsambassadør pr. blok inkl. tovholderne i<br />
Klyngerådene)<br />
• Projektleder og konsulenter<br />
• Lederen af beboerhuset<br />
5.3 Projekgrupper<br />
Der dannes et antal projektgrupper omkring de udvalgte<br />
projekter i indsatsområdet <strong>for</strong> image og fællesskab. Hver<br />
projektgruppe udarbejder sammen med sekretariatet en<br />
detaljeret tidsplan <strong>for</strong> gruppens arbejde. I løbet af projektudviklingsperioden<br />
må grupperne være indstillet på at skulle<br />
mødes ofte, f.eks. en gang hver tredje uge.<br />
5.4 okalt projektsekretariat<br />
okalt projektsekretariat<br />
Som opstart på gennemførelsen af helhedsplanen ansættes<br />
en lokal projektleder til at varetage etablering og drift af et<br />
lokalt projektsekretariat. Projektlederen placeres i <strong>Finlandsparken</strong>s<br />
beboerhus sammen med beboerhusets daglige leder,<br />
AAB’s beboerrådgiver og projektkoordinator.
Det lokale projektsekretariat/projektleder har følgende opgaver:<br />
• Planlægning og drift af processen omkring<br />
helhedsplanen<br />
• Udvikling og styring af indsatsområderne i helheds-<br />
planen<br />
• Koordinering med andre lokale tiltag<br />
• Understøttelse og udvikling af beboerdemokratiet<br />
• Netværksdannelse<br />
• Sekretariatsfunktion <strong>for</strong> styregruppen og servicering af<br />
organisationens øvrige led<br />
• Formidling internt og eksternt<br />
• Styring af eget budget<br />
• Etablering af små synlige succeser<br />
Den lokale projektleder vil modtage løbende sparring fra den<br />
fælles sekretariatsfunktion og indgå i koordinering mellem<br />
projektudviklingen i <strong>Finlandsparken</strong> og Løget.<br />
5.5 Fælles sekretariatsfunktion<br />
Der <strong>for</strong>eslås oprettet en fælles sekretariatsfunktion <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong><br />
og Løget. Funktionen varetages i de første to år<br />
af de eksterne konsulenter. Den fælles sekretariatsfunktion<br />
har som primære opgaver at støtte de lokale projektledere<br />
i styringen og udviklingen af deres projekter samt at koordinere<br />
indsatserne internt og i <strong>for</strong>hold til eksterne parter og<br />
projekter. Endvidere skal funktionen yde professionel coaching<br />
til de lokale projektledere i <strong>for</strong>hold til såvel langsigtede<br />
strategier som konkrete initiativer og projekter.<br />
Den fælles sekretariatsfunktion skal bl.a. varetage følgende<br />
opgaver:<br />
• Sparring med de to lokale projektledere<br />
• Målstyring og projektudvikling<br />
• Koordinering med eksterne parter, især kommunale<br />
• Løbende undersøgelser (tilfredshed etc.)<br />
• Målstyring<br />
• Løbende evaluering af delprojekter (milepæle)<br />
Den samlede sekretariatsfunktion varetages i et tæt samarbejde<br />
med Styregruppen og K-gruppen.<br />
AB-Vejle varetager arbejdsgiverfunktionen i <strong>for</strong>hold til sekretariaterne,<br />
mens styregruppen/styregrupperne <strong>for</strong>estår den<br />
løbende styring af sekretariaterne.<br />
Bedre image og trivsel i <strong>Finlandsparken</strong> / <strong>Boligsocial</strong> <strong>Helhedsplan</strong> <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> /Maj 007 1
1<br />
6.0 Handlingsplaner <strong>for</strong> de tre indsatsområder<br />
Med udgangspunkt i den fælles Vision 2015 og værdigrundlaget<br />
har K-gruppen og styregruppen udpeget tre indsatsområder,<br />
hvorigennem visionen og værdigrundlaget skal<br />
udmøntes i konkrete fysiske og sociale <strong>for</strong>anstaltninger:<br />
• Udvikling af ny nærdemokratimodel <strong>for</strong> beboerne<br />
• Image og fællesskab, herunder <strong>for</strong>ankring af det fælles<br />
værdigrundlag<br />
• Fysisk helhedsplan <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> (Der er<br />
udarbejdet en særskilt renoveringsplan <strong>for</strong> de fysiske<br />
indsatsområder)<br />
Inden <strong>for</strong> hvert indsatsområde er der udviklet en række konkrete<br />
initiativer og projekter, som skal gennemføres i samarbejde<br />
mellem projektleder, beboere og andre lokale aktører<br />
samt konsulenter. Nedenstående figur viser sammenhængen<br />
mellem vision, indsatsområder og delprojekter:<br />
Neden<strong>for</strong> beskrives handlingsplanerne <strong>for</strong> de tre indsatsområder.<br />
6.1 N N nærdemokratimodel <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong><br />
Som beskrevet tidligere er et af hoved<strong>for</strong>målene med projektet<br />
af få skabt nogle fælles værdier og normer omkring<br />
det at bo i <strong>Finlandsparken</strong>, som gennem processen kan blive<br />
bredt <strong>for</strong>ankret blandt områdets beboere og dermed skabe<br />
et bredt ejerskab til og ansvar <strong>for</strong> områdets faciliteter og<br />
beboernes trivsel.<br />
Der<strong>for</strong> skal der sideløbende med de fysiske <strong>for</strong>andringer ske<br />
en <strong>for</strong>nyelse af nærdemokratiet, der kan være med til at sikre<br />
det brede ejerskab gennem den enkelte beboers mere direkte<br />
indflydelse på sine nærmeste omgivelser.<br />
Med udgangspunkt i beboerorganet, K-gruppen, arbejdes<br />
der videre med en ny og mere dækkende og rummelig<br />
organisering af <strong>Finlandsparken</strong>, i <strong>for</strong>m af klyngeråd og opgangsfællesskaber<br />
med deltagelse af opgangsambassadører.<br />
Arbejdet i arbejdsgruppen har resulteret i retningslinjer <strong>for</strong><br />
den fremtidige organisering af beboerdemokratiet i <strong>Finlandsparken</strong>.<br />
Målene <strong>for</strong> nærdemokratimodel len er:<br />
• At skabe tryghed, tolerance og medansvar medansvar gennem<br />
opbygning af mindre enheder i boligområdet i <strong>for</strong>m af<br />
klyngeråd, der etableres i tæt samspil med det eksisterende<br />
beboerdemokrati<br />
• At der på sigt opbygges velfungerende og bæredygtige<br />
klyngeråd, hvori de <strong>for</strong>skellige beboergrupper er bredt<br />
repræsenteret<br />
• At der opbygges velfungerende og bæredygtige opgangsfællesskaber,<br />
hvori der udvikles rammer <strong>for</strong> godt<br />
naboskab og <strong>for</strong>, hvordan dette udfoldes i hverdagen.
For at kunne gennemføre en ny og på mange måder ambitiøs<br />
organisering af fællesskabet i <strong>Finlandsparken</strong> er det nødvendigt<br />
med en central projektleder, der kan varetage koordineringen<br />
og den daglige drift af helhedsplanens <strong>for</strong>skellige<br />
indsatsområder og projekter samt aktiviteterne i organiseringens<br />
<strong>for</strong>skellige niveauer. Der<strong>for</strong> <strong>for</strong>udsætter gennemførelsen<br />
af nærdemokratimodellen, at der ansættes en projektleder<br />
ved indgangen til realiseringsfasen 1 .<br />
Nærdemokratimodellen består af tre niveauer samt områdesekretariat<br />
som vist i nedenstående diagram:<br />
1 Se afsnit 5.0 om organisering af projektet<br />
I hver klynge skal der etableres opgangsfællesskaber med tilhørende<br />
opgangsambassadører. Når opgangsfællesskaberne<br />
er etableret, skal de hver især udpege en voksen og en ung<br />
(14+) til klyngerådet. For at sikre sammenhæng i processen<br />
<strong>for</strong>eslår vi, at det som udgangspunkt er opgangsambassadøren,<br />
der er beboerrepræsentant i klyngerådet.<br />
Da planerne <strong>for</strong> den kreative klynge er længst fremme, vil<br />
det konkrete omdrejningspunkt <strong>for</strong> udviklingen af nærdemokratimodellen<br />
naturligt være de fysiske <strong>for</strong>andringer, der<br />
skal iværksættes i klyngen. Centrale ud<strong>for</strong>dringer vil der<strong>for</strong><br />
være, hvordan den løbende <strong>for</strong>midling og in<strong>for</strong>mation om<br />
projektet skal <strong>for</strong>egå, og hvordan så mange beboere som<br />
muligt inddrages aktivt i den videre proces omkring <strong>for</strong>søgsblokkene.<br />
Her kan en presseberedskabsgruppe indgå aktivt i<br />
in<strong>for</strong>mationsopgaven (se indsatsområdet Image og områdeidentitet).<br />
I de øvrige klynger er udgangspunktet et lidt andet. Temaet<br />
<strong>for</strong> klyngerne er fastlagt på <strong>for</strong>hånd, som det fremgår af<br />
figuren oven<strong>for</strong>, men der <strong>for</strong>eligger kun overordnede planer<br />
<strong>for</strong> den fysiske renovering af bygninger og udearealer. Der<strong>for</strong><br />
vil det være et naturligt udgangspunkt <strong>for</strong> etableringen af<br />
nærdemokratimodellen i fællesskab at finde frem til, hvordan<br />
det overordnede tema skal omsættes til (boligsociale)<br />
aktiviteter i den enkelte klynge. Opgangsrådene skal danne<br />
ramme om drøftelser af renovering og tiltag i <strong>for</strong>hold til selve<br />
opgangene og de nære udearealer omkring opgangene.<br />
Det tidligere beskrevne områdesekretariat spiller en vigtig<br />
rolle i <strong>for</strong>hold til at sikre koordinering og sammenhæng på<br />
tværs af de <strong>for</strong>skellige niveauer i nærdemokratimodellen.<br />
Succeskriterier/milepæle <strong>for</strong> nærdemokratimodellen:<br />
• At mere end halvdelen af <strong>Finlandsparken</strong>s beboere inden<br />
At mere end halvdelen af <strong>Finlandsparken</strong>s beboere inden<br />
udgangen af 2009 har kendskab til Værdigrundlaget <strong>for</strong><br />
<strong>Finlandsparken</strong> og mindst en fjerdedel efterlever det i<br />
praksis.<br />
Bedre image og trivsel i <strong>Finlandsparken</strong> / <strong>Boligsocial</strong> <strong>Helhedsplan</strong> <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> /Maj 007 17
1<br />
• At der inden udgangen af 2010 er opbygget velfunge- velfungerende<br />
og bæredygtige klyngeråd <strong>for</strong> alle klynger, hvori<br />
mindst to opgange i hver blok er repræsenteret med<br />
mindst en person<br />
• At der inden udgangen af projektperioden er etableret<br />
1-2 vedvarende temabaserede aktiviteter i klyngerne.<br />
• At renholdelse i opgange og på udearealer <strong>for</strong>bedres<br />
målt på, at ejendomsfunktionærerne bruger færre ressourcer<br />
på oprydning og udbedring af hærværk.<br />
• At der ved udgangen af projektperioden som minimum<br />
er etableret mere end halvdelen af opgangsfællesskaberne<br />
pr. klynge.<br />
6.1.1 ommissorier ommissorier <strong>for</strong> det enkelte niveau<br />
De <strong>for</strong>skellige niveauer har <strong>for</strong>skellige opgaver og kompetencer.<br />
Der er en grundlæggende <strong>for</strong>skel på det øverste niveau<br />
– områdeniveauet – som er den nuværende afdelingsbestyrelse,<br />
hvortil der vælges medlemmer på beboermødet en<br />
gang om året, og de øvrige niveauer, som er mere u<strong>for</strong>melt<br />
struktureret.<br />
Der er <strong>for</strong>muleret følgende kommissorier <strong>for</strong> de tre niveauer:<br />
Områdenieau<br />
Områdeniveauet består af den nuværende afdelingsbestyrelse,<br />
hvis deltagere vælges af det traditionelle beboerdemokrati.<br />
Afdelingsbestyrelsen har, ud over sine nuværende opgaver,<br />
følgende kompetencer, som den skal varetage:<br />
• Overordnet beslutningskompetence i <strong>for</strong>hold til<br />
helhedsplanen<br />
• Koordinering af aktiviteter i klyngerne<br />
• Igangsættelse af projekter og aktiviteter, der vedrører<br />
hele <strong>Finlandsparken</strong><br />
Eksempler på aktiviteter, der hører under afdelingsbestyrelsen:<br />
• Pressegruppe<br />
• Beboerblad<br />
• Fælles områdetraditioner<br />
• Store fællesarrangementer og kampagner<br />
Klngenieau<br />
Som det fremgår af organisationsdiagrammet, er målet, at<br />
der på sigt er 4-5 klyngeråd i <strong>Finlandsparken</strong> svarende til det<br />
antal fysiske temaklynger, der etableres.<br />
I det enkelte klyngeråd deltager en voksen og en ung pr.<br />
opgang. Den enkelte opgang bestemmer selv, hvordan deres<br />
repræsentanter udpeges.<br />
Derudover udpeger det enkelte klyngeråd en tovholder <strong>for</strong> et<br />
år ad gangen. Igen er det den enkelte klynge, der beslutter,<br />
hvordan tovholderen udvælges.<br />
Klyngerådene varetager følgende kompetencer:<br />
• Koordinering af initiativer i opgangsfællesskaberne<br />
• Alle <strong>for</strong>hold, der kun vedrører klyngen<br />
Eksempler på aktiviteter, der hører under klyngerådene:<br />
• Fysiske tiltag vedrørende udearealer, kældre og fælles<br />
faciliteter i klyngen<br />
• Kulturelle og sociale aktiviteter i tilknytning til klyngens<br />
tema, fx fælles traditioner, sommerfest, oprydning efter<br />
nytårsaften, udflugter, udvikling af temafaciliteterne<br />
Opgangsnieau<br />
Det tredje niveau i nærdemokratimodellen er opgangsniveauet.<br />
Formålet med dette niveau er på sigt at få skabt<br />
opgangsfællesskaber og få udpeget en opgangsambassadør<br />
i de enkelte opgange, der kan fungere som samlingspunkt,
igangsætter og <strong>for</strong>midler af værdigrundlaget, <strong>Finlandsparken</strong>s<br />
nærdemokratimodel mv.<br />
Hvor aktivt fællesskabet skal være, er op til den enkelte<br />
opgang. I nogle opgange vil man måske etablere fællesspisning,<br />
rengøringsdage, boldspil etc., mens andre opgange<br />
måske <strong>for</strong>etrækker et lidt mere <strong>for</strong>melt, men godt naboskab,<br />
hvor man respekterer og efterlever det fælles værdigrundlag<br />
<strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong>.<br />
Deltagerne i opgangsfællesskabet er naturligvis alle beboere<br />
i opgangen, og opgangsambassadøren udpeges <strong>for</strong> et år<br />
ad gangen. Hvordan udpegningen skal ske, og hvorvidt opgangsambassadøren<br />
skal have en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> løn <strong>for</strong> sit arbejde,<br />
vil blive afklaret i <strong>for</strong>søget med nærdemokratimodellen,<br />
som beskrives herunder.<br />
Opgangsfællesskabet har følgende kompetencer:<br />
• Værdigrundlaget i praksis, i <strong>for</strong>m af husregler <strong>for</strong> den<br />
enkelte opgang<br />
• Forhold, der kun vedrører opgangen og de helt nære<br />
udearealer. Hvad dette konkret skal omfatte, afklares i<br />
<strong>for</strong>søgsperioden<br />
Eksempler på aktiviteter, der hører under opgangsfællesskaberne:<br />
• Fysiske tiltag vedrørende opgangen og de helt nære<br />
udearealer<br />
• Kulturelle og sociale aktiviteter <strong>for</strong> opgangsfællesskabet<br />
Der er <strong>for</strong>eslået en mødestruktur <strong>for</strong> de tre niveauer:<br />
Områdeniveau<br />
Afdelingsbestyrelse: 10 gange årligt<br />
Fællesmøde <strong>for</strong> alle i organiseringen: 2 gange årligt<br />
lngeniveau<br />
Klyngeråd: 4-6 gange årligt<br />
Koordineringsmøde: 2 gange årligt<br />
Opgangsnivesu<br />
Opgangsfællesskaber: efter behov<br />
Opgangsambassadører i klynge/område: 2-4 gange årligt<br />
6.2 Image og fællesska<br />
Image og fællesska<br />
Det andet af de tre udpegede indsatsområder – Image &<br />
Fællesskab – er på mange måder en <strong>for</strong>tsættelse af det<br />
løbende imagearbejde, der allerede har fundet sted sideløbende<br />
med udarbejdelsen af helhedsplanen. I denne proces<br />
har imagearbejdet medvirket til at synliggøre projektet og<br />
aktiviteterne både i <strong>Finlandsparken</strong> og mere bredt i Vejle<br />
Bedre image og trivsel i <strong>Finlandsparken</strong> / <strong>Boligsocial</strong> <strong>Helhedsplan</strong> <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> /Maj 007 1
0<br />
ved at omsætte aktiviteterne til <strong>for</strong>skellige konkrete imageprodukter.<br />
Et permanent fokus på imagearbejdet i <strong>Finlandsparken</strong> er<br />
imidlertid et nødvendigt supplement til de organisatoriske<br />
og fysiske ændringer <strong>for</strong> at kunne udvikle og fastholde en<br />
positiv udviklingsspiral i <strong>Finlandsparken</strong>. Med indsatsområdet<br />
Image & Fællesskab arbejdes der målrettet med <strong>Finlandsparken</strong>s<br />
interne og eksterne omdømme. Iværksættelsen af<br />
<strong>for</strong>skellige imageaktiviteter er samtidig afsættet <strong>for</strong> beboerinvolvering<br />
og skal dermed medvirke til en styrkelse af sammenhold<br />
og fælles identitet blandt beboerne.<br />
Målene <strong>for</strong> image og fællesskab er:<br />
• At <strong>for</strong>bedre <strong>Finlandsparken</strong>s omdømme udadtil i Vejle<br />
ved at påvirke andre borgeres opfattelse af området i en<br />
positiv retning<br />
• At <strong>for</strong>bedre <strong>Finlandsparken</strong>s omdømme indadtil i<br />
boligområdet ved at styrke den fælles identitet blandt<br />
beboerne og styrke deres tilhørs<strong>for</strong>hold til<br />
<strong>Finlandsparken</strong><br />
Succeskriterier/milepæle <strong>for</strong> image og fællesskab er:<br />
• At fastholde eller nedbringe fraflytningsprocenten <strong>for</strong><br />
boligområdet (aktuelt er den på 14 pct.)<br />
• At skabe et positivt og nuanceret billede af livet i<br />
<strong>Finlandsparken</strong> og derigennem skabe en større<br />
efterspørgsel efter boligerne<br />
• At der inden udgangen af 2010 etableres minimum to<br />
temabaserede aktiviteter pr. klynge særligt målrettet<br />
ungegruppen, så færre unge driver rundt i boligområdet<br />
uden at vide, hvad de skal lave<br />
• At der som minimum publiceres to større artikler i lokale<br />
dagblade om processen i <strong>Finlandsparken</strong> pr. år<br />
• At der udgives fem beboerblade/bydelsaviser pr. år<br />
6.2.1 Fem projektider<br />
projektider<br />
Som et led i realiseringen af vision 2015 har arbejdsgruppen<br />
<strong>for</strong> indsatsområdet Image & Fællesskab udviklet fem konkrete<br />
projektidéer, der er skitseret neden<strong>for</strong>:<br />
Projekterne henvender sig til <strong>for</strong>skellige målgrupper og giver<br />
mulighed <strong>for</strong> at involvere mange <strong>for</strong>skellige beboergrupper.<br />
Det afgørende er, at projekterne kobles til og <strong>for</strong>ankres i den<br />
nyetablerede nærdemokratimodel <strong>for</strong> et nyt nærdemokrati,<br />
således at de bliver det indholdsmæssige fokusområde enten<br />
på område-, klynge- eller opgangsniveau. Projektidéerne er<br />
såvel internt rettet som eksternt rettet i overensstemmelse<br />
med indsatsområdets <strong>for</strong>mål om at styrke <strong>Finlandsparken</strong>s<br />
image både blandt beboerne og blandt andre borgere i<br />
Vejle. I det følgende præsenteres de udarbejdede handlingsplaner<br />
<strong>for</strong> hver af de enkelte projektidéer.<br />
Projektidé 1: inlandsparkens traditioner<br />
Projektet skal medvirke til at skabe en række tilbagevendende<br />
begivenheder i <strong>Finlandsparken</strong> – også kaldet <strong>Finlandsparken</strong>s<br />
traditioner.Formålet med projektet er dermed at sikre et øget<br />
kendskab blandt beboerne på tværs af blokkene. Derudover<br />
er <strong>for</strong>målet at styrke beboernes tilhørs<strong>for</strong>hold til <strong>Finlandsparken</strong><br />
gennem et stort fælles arrangement, som henvender sig<br />
til alle etniciteter og flere aldersgrupper.<br />
Eftersom <strong>Finlandsparken</strong>s traditioner henvender sig til alle<br />
beboere i <strong>Finlandsparken</strong>, vil det være afdelingsbestyrelsen,<br />
som er ansvarlig <strong>for</strong> igangsættelse og styring af projektet.
Af skemaet fremgår, hvilke aktiviteter der er knyttet til projektet<br />
om <strong>Finlandsparken</strong>s Traditioner.<br />
Organisering<br />
og emanding<br />
Der nedsættes en arbejdsgruppe med 8-10<br />
frivillige unge beboere samt 3-4 frivillige<br />
voksne beboere<br />
ålgruppe Alle børn og voksne i <strong>Finlandsparken</strong><br />
Aktiviteter Blokfodbold, sommergrill og affaldsdag<br />
- Blokfodbold Evt. fælles morgenmad i beboerhuset og<br />
derefter puljekampe i løbet af dagen. Der<br />
annonceres via beboerblad og opgangsambassadører<br />
samt ungeråd om arrangementet.<br />
- Sommergrill En fast weekend om året tager beboerne<br />
deres aftensmad med uden <strong>for</strong> blokken; der<br />
opstilles grill og telte og musik.<br />
- Affaldsdag Der konkurreres om at samle mest affald<br />
i <strong>Finlandsparken</strong> og Nørremarken. Dagen<br />
afsluttes med fælles spisning i beboerhuset.<br />
Der annonceres i beboerblad og via opgangsambassadører<br />
om arrangementet.<br />
Ressourcer<br />
- Blokfodbold Mål, holdtrøjer, bolde og vandrerpokal<br />
- Sommergrill rill, telte, borde og bænke<br />
- Affaldsdag Præmier, mad og drikke<br />
Projektidé 2: Beboerblad med ungdomsredaktion<br />
Projektidé 2 omfatter etablering af et lokalt beboerblad, som<br />
omdeles til alle beboere i <strong>Finlandsparken</strong>. Dynamoen <strong>for</strong> beboerbladets<br />
udvikling og drift vil være en ungdomsredaktion,<br />
som samarbejder med projektlederen. Formålet med beboerbladet<br />
er:<br />
• At skabe en fælles in<strong>for</strong>mationskanal <strong>for</strong> alle beboere<br />
• At skabe en positiv dialog og debat i boligområdet<br />
• At aktivere og motivere unge til at tage del i området<br />
ved at bruge deres ressourcer konstruktivt<br />
• At skabe spændende nyhedsstof, som også de<br />
eksisterende medier kan <strong>for</strong>midle, herunder N-TV og<br />
<strong>Finlandsparken</strong>s hjemmeside<br />
Ungdomsredaktionen refererer til afdelingsbestyrelsen, som<br />
har det overordnede ansvar <strong>for</strong> fremdriften af projektet.<br />
Herunder ses handlingsplanen <strong>for</strong><br />
Ungdomsredaktionen.<br />
Bemanding af<br />
redaktionen<br />
Indhold og<br />
udgivelse<br />
Projektleder som chefredaktør, der er ansvarlig<br />
<strong>for</strong> planlægning, layout og indhold.<br />
Ungeredaktion med 6-8 unge, herunder evt.<br />
rollemodeller fra Nørremarkens rollemodelprojekt<br />
som ambassadører <strong>for</strong> projektet.<br />
Tilknyttede voksne beboere; bl.a. en ”hobbyfotograf”<br />
og en ”hobbyjournalist”, der<br />
brænder <strong>for</strong> at fotografere og/eller skrive.<br />
Der er <strong>for</strong>eslået et temabaseret beboerblad,<br />
som fra gang til gang omhandler et nyt<br />
tema (fx uddannelse, job, helhedsplan mv.),<br />
som alle har en interesse i eller holdning til.<br />
Derudover skal bladet indeholde en infoside<br />
om aktuelle aktiviteter i området samt beboernes<br />
annoncering til hinanden.<br />
Beboerbladet udgives ca. hver anden måned.<br />
Ressourcer Indkøb af kameraer og layoutprogrammer i<br />
en sådan kvalitet, at udstyret motiverer frivillige<br />
beboere til at medvirke i projektet.<br />
Opkvalificering af ungdomsreportere; fx kursus<br />
i interview og journalistik, praktikophold<br />
hos VAF, etc.<br />
Bedre image og trivsel i <strong>Finlandsparken</strong> / <strong>Boligsocial</strong> <strong>Helhedsplan</strong> <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> /Maj 007 1
Projektidé 3: Velkomstkomité<br />
Arbejdsgruppen <strong>for</strong> Image & Fællesskab har som projektidé<br />
3 <strong>for</strong>eslået, at der oprettes en velkomstkomité, hvis primære<br />
opgave er at integrere nye beboere i <strong>Finlandsparken</strong>. Samlet<br />
set er målene med velkomstkomitéen:<br />
• At sikre nye beboere en god velkomst til <strong>Finlandsparken</strong><br />
gennem det personlige møde<br />
• At introducere til <strong>Finlandsparken</strong>s værdigrundlag<br />
og organisering, herunder muligheder <strong>for</strong> deltagelse og<br />
indflydelse<br />
• At udpege kontaktpersoner i en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> mentor-<br />
ordning, der giver nye beboere mulighed <strong>for</strong> at<br />
få praktisk hjælp og vejledning i <strong>for</strong>hold til at bo i<br />
<strong>Finlandsparken</strong><br />
Skemaet neden<strong>for</strong> viser handlingsplanen <strong>for</strong><br />
Velkomstkomiten.<br />
Organisering<br />
og emanding<br />
ålgruppe Alle nye beboere<br />
ennem klyngerådene etableres en velkomstkomité.<br />
Hvert klyngeråd kan beslutte<br />
egne procedurer <strong>for</strong> velkomsten evt. afhængigt<br />
af klyngens tema. Ansvar <strong>for</strong> velkomstkomité<br />
kan også uddelegeres til de enkelte<br />
opgange (opgangsambassadørerne)<br />
Opgave At møde personligt op med en blomst og en<br />
infopakke om aktiviteter, regler, muligheder,<br />
oversigt over organisering og medlemmer.<br />
At opbygge rammer og indhold <strong>for</strong> en mentorordning,<br />
hvor udpegede kontaktpersoner<br />
står til rådighed med praktisk hjælp og vejledning<br />
i <strong>for</strong>hold til nye beboere.<br />
Ressourcer Infomappe udarbejdes og opdateres løbende.<br />
Drift af velkomstkomité<br />
Projektidé 4: PRberedskabskorps<br />
Som projektidé 4 etableres der et PR-beredskabskorps, der<br />
varetager og plejer kontakten til omverdenen. PR-beredskabskorpset<br />
kan desuden varetage rollen som tovholder <strong>for</strong><br />
indsatsområdet Image & Fællesskab ved at sikre en vis koordinering<br />
af de enkelte projektidéer med det sigte, at initiativerne<br />
understøtter hinanden, og ressourcerne udnyttes bedst<br />
muligt. I tilknytning til presseberedskabsgruppen kan der<br />
etableres et tolkekorps bestående af beboere med relevante<br />
sprogkundskaber.<br />
PR-beredskabskorpset har til <strong>for</strong>mål:<br />
• At sikre, at en dårlig historie bragt i medierne hurtigt<br />
følges op med <strong>for</strong>midling om de konstruktive initiativer i<br />
<strong>Finlandsparken</strong><br />
• At orientere løbende via pressemeddelelser til medierne<br />
om de gode historier, herunder tiltag i <strong>for</strong>bindelse med<br />
realiseringen af helhedsplanen<br />
• At sikre, at alle lokale og nationale medier kender<br />
kontaktpersoner i beredskabskorpset og, at de gode<br />
relationer til medierne plejes<br />
Handlingsplan <strong>for</strong> PR-eredskaskorpset:<br />
Organisering<br />
og emanding<br />
Frivillige beboere, <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> afdelingsbestyrelsen<br />
(talsmand) og repræsentanter <strong>for</strong><br />
AAB’s administration<br />
Opgave Udvikling af pressestrategi – hvordan orienteres<br />
pressen, hvornår og med hvilket<br />
budskab<br />
Evt. udvikling af samarbejdsaftale med områdets<br />
institutioner og <strong>for</strong>eninger om at få<br />
de gode historier <strong>for</strong>midlet til omgivelserne.<br />
Ressourcer Opkvalificering af beredskabskorps; fx kursus<br />
i pressehåndtering, kommunikation samt<br />
udarbejdelse af pressemeddelelser<br />
Udvikling af <strong>for</strong>midlingsmateriale om <strong>for</strong>andringsprocessen<br />
i <strong>Finlandsparken</strong>
Projektidé 5: Smile og hilsekampagne<br />
Projektidé 5 omfatter en smile- og hilsekampagne, hvilket<br />
skal være startskuddet <strong>for</strong> realiseringen af værdigrundlagets<br />
budskab om ”at hilse på hinanden i <strong>Finlandsparken</strong>”. Kampagnen<br />
skal bygges op om både et logo og et slogan såsom<br />
”Smilet koster ikke noget” – et logo og slogan, som <strong>Finlandsparken</strong><br />
kan blive kendt <strong>for</strong>, og som kan blive del af en fælles<br />
identitet blandt beboerne.<br />
Formålet med kampagnen er:<br />
• At sætte fokus på vigtigheden af smil og hilsener som<br />
den korteste vej mellem mennesker<br />
• At give anledning til dialog og kendskab til hinanden på<br />
tværs af opgange<br />
• At ”brande” <strong>Finlandsparken</strong> i omgivelserne som et<br />
sted, hvor smil og hilsener er på dagsordenen – at<br />
<strong>for</strong>binde <strong>Finlandsparken</strong> med fællesskab og glæde<br />
• At skabe et logo og et slogan <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong>, som<br />
bliver kendt af beboere og andre borgere<br />
Af skemaet neden<strong>for</strong> fremgår handlingsplanen <strong>for</strong><br />
Smile- og hilsekampagnen.<br />
Organisering<br />
og emanding<br />
Kampagnen styres af afdelingsbestyrelsen,<br />
men skydes i gang med hjælp fra opgangsambassadører.<br />
Derefter bliver alle beboere<br />
langsomt en aktiv del af kampagnen ved at<br />
bære fx ens T-shirts, badges og kasketter<br />
med slogan og logo<br />
Hvornår? Når realiseringen af helhedsplanen er kommet<br />
godt i gang – omkring et år inde i<br />
processen. Her vil flere beboere være opmærksomme<br />
på <strong>for</strong>andringsprocessen i <strong>Finlandsparken</strong><br />
Hvordan? Kampagnen starter eksempelvis med et stort<br />
og synligt arrangement på de grønne plæner<br />
mellem blokkene – det være sig i <strong>for</strong>m af leje<br />
af en luftballon, som beboere og andre kan<br />
få ture i<br />
Kampagnen lanceres eksternt ved Boligmessen<br />
i Vejle<br />
Ressourcer Kampagnematerialer, herunder plakater og<br />
merchandise<br />
Evt. ekstern rådgivning til udarbejdelse af<br />
kampagnestrategi, herunder slogan og logo<br />
Ekstra projektidé: Magneteents<br />
En ekstra projektidé, der primært vil være drevet af afdelingsbestyrelsen<br />
eller evt. PR-beredskabskorpset, er etableringen<br />
af såkaldte magnetevents. Magnetevents er afholdelse af<br />
større og attraktive arrangementer i <strong>Finlandsparken</strong>, som kan<br />
tiltrække borgere uden <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> til området. Det<br />
være sig open air-bio på det grønne område ved bakken eller<br />
kendte personer, der holder <strong>for</strong>edrag om aktuelle temaer i<br />
beboerhuset. Der vil <strong>for</strong>inden afholdelse af sådanne arrangementer<br />
være behov <strong>for</strong> en storstilet <strong>for</strong>midlingsindsats i Vejle<br />
by.<br />
6.3 Den fsiske fsiske <strong>for</strong>nelse <strong>for</strong>nelse af <strong>Finlandsparken</strong><br />
Det tredje indsatsområde omhandler den fysiske <strong>for</strong>nyelse af<br />
<strong>Finlandsparken</strong> og er nærmere beskrevet i hæfte 2 – ”Fysisk<br />
<strong>Helhedsplan</strong> <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong>”<br />
Med udgangspunkt i Vision 2015 og værdigrundlaget <strong>for</strong><br />
<strong>Finlandsparken</strong> har beboere og boligadministrationen (arbejdsgruppen)<br />
i samarbejde med arkitekterne udviklet den<br />
fysiske helhedsplan ud fra de fire temaer. Kreative Huse, Aktive<br />
Huse, rønne Huse og Kulinariske Huse.<br />
Ambitionen er, at <strong>Finlandsparken</strong> bliver et arkitektonisk<br />
landmark i Danmark, der demonstrerer, hvordan 1970’ernes<br />
kransporsarkitektur, siden hen facaderenoveret i 1990’erne,<br />
kan <strong>for</strong>vandles til æstetisk, troværdigt og kvalitetspræget<br />
alment boligbyggeri.<br />
Bedre image og trivsel i <strong>Finlandsparken</strong> / <strong>Boligsocial</strong> <strong>Helhedsplan</strong> <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> /Maj 007
Den Fysiske <strong>Helhedsplan</strong> omfatter en klyngevis renovering<br />
af husene 1-11 og udearealerne med udgangspunkt i de<br />
beboerudviklede temaer: Kreative Huse, Aktive Huse, rønne<br />
Huse og Kulinariske Huse.<br />
<strong>Finlandsparken</strong> genoprettes således bygningsmæssigt ved en<br />
beboergenereret, temastyret og dermed differentieret ombygning<br />
og renovering.<br />
De øvrige beboergenerede temaer <strong>for</strong> de øvrige klynger skal<br />
i den kommende periode ligeledes udfoldes og omsættes til<br />
fysisk <strong>for</strong>m.<br />
Temaet <strong>for</strong> hus 1 og 2, som er de første huse, der skal renoveres,<br />
er af beboerne udvalgt til at være de kreative huse.<br />
Den nedsatte arbejdsgruppe har med udgangspunkt i værdierne<br />
<strong>for</strong> det kreative tema omsat temaet til fysisk <strong>for</strong>m. Der<br />
iværksættes parallelle boligsociale aktiviteter, som relaterer<br />
sig konkret til etape 1. Der vil være aktiviteter, som alle beboere<br />
i hus 1 og 2 og andre beboere i <strong>Finlandsparken</strong> kan<br />
deltage i.<br />
Den Fysiske <strong>Helhedsplan</strong> er grundlaget <strong>for</strong> det kommende<br />
totalrådgiverudbud.<br />
Følgende mål er <strong>for</strong>muleret <strong>for</strong> den fysiske helhedsplan:<br />
• At skabe et attraktivt boligområde med et bredt udbud<br />
af spændende boliger og fælles faciliteter, der med afsæt<br />
i de <strong>for</strong>skellige temaklynger kan tiltrække en bred del af<br />
borgerne i Vejle<br />
• At skabe basis <strong>for</strong> en større grad af fællesskab mellem<br />
beboerne ved at etablere varige aktiviteter <strong>for</strong> børn og<br />
voksne på de fælles udearealer omkring blokkene<br />
6.3.1 Renoveringsmetode<br />
Den fysiske <strong>for</strong>nyelse <strong>for</strong>egår i overensstemmelse med de<br />
øvrige indsatsområder på tre niveauer: Klyngeniveau, der<br />
repræsenterer de fem gårdrum dannet af husene, husniveau,<br />
der repræsenterer det enkelte hus, og boligniveau, der repræsenterer<br />
den enkelte bolig.<br />
Med udgangspunkt i <strong>Finlandsparken</strong>s byggesystem tillægges<br />
og/eller fradrages bygningsfysiske elementer den eksisterende<br />
bygningsmasse. Der påbygges enkelte tagelementer og<br />
karnapper i <strong>for</strong>skellige størrelser, og altanerne renoveres efter<br />
en række metodiske principper. Der fjernes enkelte lejligheder,<br />
således at der skabes nye visuelle og fysiske <strong>for</strong>bindelseslinjer<br />
og passager.<br />
<strong>Finlandsparken</strong> trans<strong>for</strong>meres til et mangfoldigt og differentieret<br />
boligområde. Med udgangspunkt i beboernes egne<br />
<strong>for</strong>mulerede ønsker og krav sikres et dybt beboer<strong>for</strong>ankret<br />
ejerskab til genopretningsprocessen af <strong>Finlandsparken</strong>. Metoden<br />
er samlet set integration via interessefællesskaber i tæt<br />
sammenhæng med realiseringen af de boligsociale aktiviteter.<br />
Neden<strong>for</strong> beskrives den fysiske <strong>for</strong>nyelse på de tre <strong>for</strong>skellige<br />
niveauer: Klyngeniveau, husniveau og boligniveau.<br />
Klngerne<br />
Et helhedsskabende landskabsbånd binder de fem klynger<br />
sammen. Landskabsbåndet giver plads til de temastyrede<br />
udendørs fællesfaciliteter og tilføjer gennem sin tværgående<br />
udstrækning en ny identitet til <strong>Finlandsparken</strong>. I klyngerne i<br />
<strong>for</strong>bindelse med landskabsbåndet vil der desuden være plads<br />
til cykler, barnevogne, nære opholdsarealer og legepladser til<br />
små såvel som store.<br />
Landskabsbåndet <strong>for</strong>midler og giver plads til en del af kvartersprojektet<br />
Nørremarken i Farver, der krydser landskabsbåndet<br />
og dermed danner bro mellem de tre bolig<strong>for</strong>eninger<br />
– Østerbo, Lejerbo og AAB.
Bedre Image & Trivsel i <strong>Finlandsparken</strong> Maj 2007<br />
Endelig Fysisk <strong>Helhedsplan</strong> <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong><br />
Husene<br />
Med udgangspunkt i det konstruktive system renoveres husene.<br />
Der tilføjes elevatorer, altaner i <strong>for</strong>skellige størrelser,<br />
vinduer i gavle og adgang til private haver fra stueplan, og<br />
der skabes lys og luft i trappeopgangene. Facaderne efterisoleres<br />
og beklædes med et nutidigt karaktergivende facademateriale.<br />
Vinduer og døre udskiftes ligeledes. Husenes<br />
bygningsfysiske karakter <strong>for</strong>stærkes med etableringen af tagboliger,<br />
der tilføjer <strong>Finlandsparken</strong> en varieret skyline.<br />
Temastyrede fællesfaciliteter placeres i klyngerne i nye rumligheder<br />
i <strong>for</strong>m af store markante karnapper. Karnapperne<br />
skal gennem deres ud<strong>for</strong>mning være med til at give klyngerne<br />
karakter og identitet. I hus 1 og 2 ombygges nuværende<br />
lejligheder til kreative værksteder, atelier og lyd-/medieværksteder.<br />
Bedre image og trivsel i <strong>Finlandsparken</strong> /Endelig Fysisk <strong>Helhedsplan</strong> <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> /Maj 2007<br />
Boligerne<br />
I hvert hus ombygges et antal boliger til ”tilgængelige<br />
boliger”, der etableres mindre 2-værelses boliger, og der<br />
etableres større 5-værelses boliger som tagboliger. De to<br />
nuværende boligtyper i <strong>for</strong>m af 3- og 4-værelses lejligheder<br />
suppleres hermed med nye boligtypologier, således at viften<br />
af boligtilbud udvides.<br />
Bedre image og trivsel i <strong>Finlandsparken</strong> / <strong>Boligsocial</strong> <strong>Helhedsplan</strong> <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> /Maj 007
7.0 Samlet tidsplan<br />
Realiseringen af den udarbejdede helhedsplan (fase 4) <strong>for</strong>ventes<br />
påbegyndt september 2007 i umiddelbar <strong>for</strong>tsættelse<br />
af den <strong>for</strong>egående proces. Dog <strong>for</strong>ventes projektlederen ansat<br />
inden sommerferien 2007.<br />
Projektstring<br />
Ansættelse af projektleder Juni 2007 -<br />
Juni 2012<br />
Etablering af områdesekretariat og lokalsekretariat<br />
Fællessekretariatsfunktion/konsulentbistand<br />
omkring processen og styringen af projektet,<br />
herunder:<br />
- Rekruttering af projektleder<br />
- Etablering af sekretariat<br />
- Løbende sparring med projektleder<br />
- Afholdelse af oplæg og workshops<br />
Opstart <strong>Helhedsplan</strong><br />
Åbent hus-dag <strong>for</strong> alle <strong>Finlandsparken</strong>s<br />
beboere. Dagen markerer begyndelsen på<br />
realiseringen af helhedsplanen<br />
Juni 2007 -<br />
Juni 2012<br />
Juni 2007 -<br />
Juni 2009<br />
Oktober 2007<br />
Infomøder <strong>for</strong> beboerne i de enkelte klynger November -<br />
December 2007<br />
Opstart Nærdemokrati<br />
Rekruttering af opgangsambassadører November - December<br />
2007<br />
Etablering af opgangsråd Januar - Februar<br />
2008<br />
Etablering af klyngeråd Marts - Juni 2008<br />
Opstart Image & Fællesska<br />
Rekruttering af imagegruppe, som på sigt<br />
skal deltage i de udvalgte projekter<br />
Etablering af projekter:<br />
- Etablering af velkomstkomitéer i<br />
regi af klyngerådene: Udarbejdelse<br />
af infopakke og procedurer <strong>for</strong><br />
velkomstkomitéerne<br />
- PR-beredskabskorps: Udvikling<br />
af PR-strategi og udarbejdelse af<br />
samarbejdsaftale med områdets<br />
<strong>for</strong>eninger og institutioner<br />
- Etablering af (ungdoms)redaktion:<br />
Indkøb af inventar og opkvalificering<br />
af redaktionens medarbejdere<br />
- Opbygning af <strong>Finlandsparken</strong>s<br />
traditioner<br />
- Planlægning af Magnetevents<br />
Udvikling af projekter:<br />
- Udarbejdelse af konkrete initiativer<br />
og handlingsplan i PR-beredskabskorpset,<br />
herunder udarbejdelse af<br />
infomateriale om fysisk renovering,<br />
involvering af presse mv.<br />
- Udarbejdelse af beboerblad<br />
Smile- og hilsekampagne 2008<br />
ennemførelse af <strong>Finlandsparken</strong>s traditioner<br />
Januar -<br />
Marts 2008<br />
Marts -<br />
September 2008<br />
September 2008<br />
- Februar 2009<br />
Fra september<br />
2008<br />
Igangsættelse af velkomstkomitéer Fra september<br />
2008<br />
ennemførelse af magnetevent November 2008
Forankring og drift af nærdemokratimodel og<br />
imagepleje<br />
Drift og <strong>for</strong>ankring af projekter<br />
- Møder i opgangsråd og klynge- klyngeråd.<br />
Udvikling og igangsættelse<br />
af aktiviteter i klyngerne (koblet til<br />
klyngetemaet), herunder værksteder<br />
og arbejdsterrasser til billedaktiviteter,<br />
kreative værkstedsaktiviteter<br />
samt dansestudios og lyd- og<br />
medieværksteder<br />
- Velkomstkomitéer drives<br />
- Udgivelse af beboerblad ved ung- ungdomsredaktion<br />
- ennemførelse ennemførelse af initiativer i PR- PRberedskabskorpset<br />
- Løbende gennemførelse af Mag- Magnetevents<br />
på tidspunkter, hvor<br />
etaper af den fysiske renovering er<br />
færdige<br />
- ennemførelse ennemførelse af <strong>Finlandsparken</strong>s<br />
traditioner<br />
Evaluering og opfølgning<br />
Halvårlige møder i styregruppe og koordinationsgruppe<br />
Årlig evalueringskonference med deltagelse<br />
af beboere, repræsentanter fra AAB samt<br />
afdelingsbestyrelse<br />
Januar 2009 -<br />
September 2012<br />
Fra januar 2008 og<br />
frem<br />
2008, 2009, 2010,<br />
2011, 2012<br />
Trivselsundersøgelse blandt beboere September 2009<br />
Imageundersøgelse blandt borgere i Vejle Forår 2012<br />
Bedre image og trivsel i <strong>Finlandsparken</strong> / <strong>Boligsocial</strong> <strong>Helhedsplan</strong> <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> /Maj 007 7
0<br />
9.0 Bilag 1_Opsamling på Fase 2<br />
Fra august 2005 til februar 2006 er fase 2 i projekt<br />
”Bedre image og trivsel i <strong>Finlandsparken</strong>” blevet gennemført.<br />
I det følgende beskrives både processen og<br />
resultaterne af fase 2, som beboere fra <strong>Finlandsparken</strong>,<br />
AAB og NIRAS Konsulenterne har gennemført.<br />
På baggrund af Det fælles fundament, der blev udarbejdet<br />
i fase 1 i projekt ”Bedre image og trivsel i <strong>Finlandsparken</strong>”,<br />
har <strong>for</strong>målet med fase 2 været:<br />
• At skabe en vision og et værdigrundlag <strong>for</strong> Fin- <strong>Finlandsparken</strong><br />
• At skabe et bredt ejerskab til projektet i koordina- koordinationsgruppen<br />
og udbrede kendskabet til projektet<br />
blandt de øvrige beboere i <strong>Finlandsparken</strong> gennem<br />
de planlagte aktiviteter<br />
• At sætte fokus på <strong>Finlandsparken</strong>s interne og eks- eksterne<br />
image gennem fasens planlagte aktiviteter<br />
9.1 etode etode<br />
Igennem fase 2 har procesmetoden været fremtids<strong>for</strong>skning/scenarier<br />
støttet op af Appreciative Inquiry<br />
– en anerkendende spørgeteknik, der går ud på at tage<br />
udgangspunkt i deltagernes drømme og ressourcer.<br />
Formålet med at bruge scenariemetoden har været at<br />
skabe en systematisk og struktureret debat om fremtiden<br />
<strong>for</strong> på den baggrund bedre at kunne træffe nogle<br />
konkrete valg i nutiden. Ved at gå ti år ud i fremtiden<br />
er erfaringen, at det er lettere <strong>for</strong> deltagerne at tænke<br />
kreativt og positivt, når blikket løftes væk fra nutidens<br />
ærgrelser og konflikter.<br />
Ved at udvikle tre scenarier <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> år 2015<br />
som en kombination af samfundstendenser og bebo-<br />
ernes virkelighed, håb og drømme har målet ligeledes<br />
været at skabe et ejerskab til scenarierne og til selve<br />
scenarieprocessen blandt beboerne.<br />
9.2 Udarejdelse Udarejdelse af tre scenarier<br />
Det første skridt bestod i at få udarbejdet tre scenarier<br />
<strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> år 2015. Disse blev opbygget ved<br />
at kombinere en lang række samfundstendenser med<br />
beboernes virkelighed, håb og drømme. Der er således<br />
tale om en række brikker eller delaktiviteter/produkter,<br />
der til sidst er blevet samlet i tre meget konkrete fremtidsbilleder.<br />
Disse brikker var:<br />
• Det fælles fundament (fase 1)<br />
• Fotomaraton<br />
• Storytelling – interview<br />
• Samfundstendenser<br />
• Fremtids- og drømmeværksted<br />
I det følgende beskrives aktiviteterne/produkterne enkeltvis.<br />
9.2.1 Det Fælles Fundament<br />
Det Fælles Fundament er blevet til på baggrund af følgende<br />
aktiviteter:<br />
• Undersøgelse af statistiske nøgletal <strong>for</strong> området<br />
• Beskrivelse af beboergalleri<br />
• Imageundersøgelse <strong>for</strong> Nørremarken og Finlands- <strong>Finlandsparken</strong><br />
• Dannelse af projektorganisering med K-gruppen<br />
som omdrejningspunkt<br />
Formålet med aktiviteterne har været at skabe et fælles<br />
billede af dels områdets styrker og svagheder ved<br />
processens start, dels hvilke problemer og muligheder<br />
<strong>for</strong>andringsprocessen skulle tage udgangspunkt i.<br />
Det Fælles Fundament er sammen med projektbeskrivelsen<br />
blevet mangfoldiggjort i en læsevenlig udgave<br />
og uddelt til interesserede beboere og andre med interesse<br />
<strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> og udviklingen i Nørremarken.<br />
For en mere detaljeret beskrivelse henvises til de<br />
nævnte publikationer.<br />
9.2.2 Fotomaraton<br />
Som det synlige og officielle startskud på projekt ”Bedre<br />
image og trivsel i <strong>Finlandsparken</strong>” blev der i maj<br />
2005 arrangeret en fotomaraton, hvor alle beboere<br />
blev inviteret med til at give deres personlige opfattelse<br />
af deres boligområde. Formålet var at skabe bred opmærksomhed<br />
om projektet og involvere beboerne på<br />
en spændende og anderledes måde, der kunne appellere<br />
til både voksne og børn. Ca. 70 børn og enkelte<br />
voksne mødte op i <strong>Finlandsparken</strong>s beboerhus, hvor<br />
engangskameraer blev uddelt, og deltagerne løb ud i<br />
området <strong>for</strong> at fotografere <strong>for</strong>skellige sider af <strong>Finlandsparken</strong>.<br />
Ud fra <strong>for</strong>skellige temaer blev der zoomet ind på både<br />
de positive sider og skyggesiderne, og beboerne blev<br />
hver især interviewet om deres valg af billeder. Fotostafetten<br />
var på denne måde med til at afdække <strong>for</strong>skellige<br />
barrierer og muligheder set med beboernes øjne og<br />
skabe et fundament <strong>for</strong> den videre <strong>for</strong>andringsproces i<br />
området i <strong>for</strong>m af et fælles produkt.<br />
9.2.3 Stortelling<br />
Stortelling<br />
For at få et mere dybdegående indblik i værdierne<br />
blandt <strong>Finlandsparken</strong>s beboere og de ressourcer, som<br />
findes i området, blev ti af områdets unge inviteret<br />
til at indgå i et journalistteam, der har interviewet ti<br />
<strong>for</strong>skellige beboere. Beboerne blev udvalgt, <strong>for</strong>di de<br />
på den ene eller anden måde repræsenterer en række
eboertypologier, som blev indkredset i <strong>for</strong>bindelse<br />
med en aktøranalyse på en workshop i fase 1. Formålet<br />
var at afdække ”de gode historier” og få beboerne<br />
til at <strong>for</strong>tælle om sig selv og sætte ord på deres håb<br />
og drømme <strong>for</strong> Finlands-parken: Hvad går godt? Hvad<br />
kan man godt lide ved at bo i <strong>Finlandsparken</strong>? Hvilke<br />
drømme har man <strong>for</strong> fremtiden?<br />
De unge reportere blev udpeget med hjælp fra områdets<br />
beboerrådgiver og SSP- medarbejder. I grupper<br />
på to og to har de unge interviewet og fotograferet<br />
beboerne, mens en konsulent har hjulpet til i kulissen<br />
og skrevet referater. For at blive rustet til arbejdet fik<br />
de unge et minikursus i interviewteknik og journalistik,<br />
og efterfølgende har de været med til at bearbejde<br />
interviewene og drøfte de oplevelser, som de enkelte<br />
grupper fik hos beboerne.<br />
Ud over at interviewene har udgjort et bidrag til udarbejdelsen<br />
af værdigrundlaget <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong>,<br />
har de også givet et godt og ”levende” materiale til<br />
at skrive bogen ”10 beboere i <strong>Finlandsparken</strong>”. Bogen<br />
er tænkt som et imageinitiativ, der på en personlig og<br />
konstruktiv måde giver et indblik i, hvem beboerne i<br />
<strong>Finlandsparken</strong> er, samtidig med at den med beboernes<br />
egne stemmer <strong>for</strong>tæller, hvad det betyder <strong>for</strong> dem<br />
at bo i <strong>Finlandsparken</strong>. Hensigten er, at bogen dels kan<br />
være med til at bryde med nogle af de <strong>for</strong>domme om<br />
<strong>Finlandsparken</strong>, som findes i omgivelserne, dels kan<br />
medvirke til at sprede de gode historier internt i <strong>Finlandsparken</strong>.<br />
9.2.4 Samfundstendenser<br />
Som en ramme om de tre fremtidsbilleder blev der i<br />
fase 2 også inddraget en række såkaldte megatrends<br />
og modtendenser. Megatrends betyder store stærke<br />
udviklingstendenser, der påvirker samfund og mennesker.<br />
Der er blevet lagt vægt på at inddrage tendenser, som<br />
påvirker samfundet og mennesker meget bredt f.eks.:<br />
Vil vi vælge bolig ud fra rationelle eller følelsesmæssige<br />
motiver i fremtiden? Vil vi blive mere og mere individualistiske<br />
eller netop søge nye fællesskaber f.eks. i vores<br />
boligområde? Vil vi blive <strong>for</strong>sat mere mobile i vores<br />
flyttemønstre, eller vil mennesker i fremtiden ønske at<br />
<strong>for</strong>ankre sig?<br />
9.2.5 Fremtids- og drømmeværksted<br />
Med det <strong>for</strong>mål at få deltagerne til at <strong>for</strong>holde sig konkret<br />
til megatrends og modtendenser blev der afholdt<br />
et fremtids- og drømmeværksted den 18. september<br />
2005. Formålet var ligeledes at få deltagerne til at sætte<br />
ord på deres håb og drømme <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong>.<br />
Deltagerne blev præsenteret <strong>for</strong> tre sæt af tendenser<br />
versus modtendenser, nemlig:<br />
• Fornuft eller følelse?<br />
• MI MI eller fællesskab?<br />
• Mere lighed eller mere opdeling?<br />
Disse tendenser og modtendenser blev præsenteret<br />
og drøftet i gruppedialog med spørgsmålene: Hvad<br />
tænker I om det? Hvad tror I, at der vil ske? Formålet<br />
var at få deltagerne til at reflektere over, at fremtiden<br />
kan gå i mange retninger og inspirere dem til at tænke<br />
i et helikopterperspektiv i <strong>for</strong>hold til deres ønsker til<br />
fremtiden.<br />
Som supplement til den videre debat blev deltagerne<br />
præsenteret <strong>for</strong> billedmaterialet fra fotomaratonen <strong>for</strong><br />
at blive inspireret af børnenes håb og drømme.<br />
På baggrund af disse indlæg og gruppedialogen blev<br />
deltagerne i en såkaldt ”gå og spå-seance” bedt om<br />
to og to at drøfte perspektiverne og tale om håb og<br />
drømme og herefter hver især nedskrive en række håb,<br />
drømme og ønsker på papirlapper.<br />
Disse blev grupperet ud fra, om ønsket handlede om:<br />
• Inde<br />
• Ude<br />
• Fællesskab Fællesskab<br />
• Andre ting<br />
Det gav en lang liste med konkrete <strong>for</strong>slag til og drømme<br />
om, hvordan <strong>Finlandsparken</strong> skal udvikle sig i de<br />
næste ti år. Disse mange gode <strong>for</strong>slag blev indarbejdet<br />
i de endelige fremtidsscenarier, således at scenarierne<br />
blev <strong>for</strong>ankret i beboernes konkrete virkelighed og<br />
drømme <strong>for</strong> fremtiden.<br />
9.2.6 De tre scenarier<br />
På baggrund af de <strong>for</strong>skellige inputs eller brikker blev<br />
der tegnet tre fremtidsscenarier <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> år<br />
2015:<br />
• Det velfungerende boligområde<br />
• Temaenklaver<br />
• Den mangfoldige ghetto<br />
(Efterfølgende er temaenklaver omdøbt til temaklynger.)<br />
Neden<strong>for</strong> sættes nogle enkelte ord på de <strong>for</strong>skellige<br />
scenarier ud fra temaerne: image, området & faciliteter,<br />
lejlighederne samt værdier:<br />
Scenarier med uddybende stikord kan findes i Bilag B.<br />
Bedre image og trivsel i <strong>Finlandsparken</strong> / <strong>Boligsocial</strong> <strong>Helhedsplan</strong> <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> /Maj 007 1
9.3 Scenarieproces<br />
Med tre konkrete scenarier <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> bestod<br />
det næste skridt i at få deltagerne til at <strong>for</strong>holde sig<br />
til de tre meget <strong>for</strong>skellige fremtider og drøfte, hvilket<br />
billede der var mest ønskværdigt. Når der var fundet<br />
en ønsket retning, var målet at sætte konkrete ord og<br />
værdier på den fremtid, som deltagerne ønskede. Scenarieprocessen<br />
<strong>for</strong>løb over to workshops, henholdsvis<br />
6.november og 4. december 2005.<br />
9.3.1 orkshop orkshop 1:Fokusscenarie<br />
Formålet med den første workshop var at finde en<br />
ønsket retning <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong>s fremtid. Deltagerne<br />
blev præsenteret <strong>for</strong> et scenarie ad gangen og drøftede<br />
perspektiverne i <strong>for</strong>bindelse med hvert scenarie ud<br />
fra følgende spørgsmål:<br />
I DETTE scenarie:<br />
• Hvad får vi?<br />
• Hvad mister vi?<br />
Efter at de tre scenarier var blevet drøftet indgående i<br />
<strong>for</strong>hold til <strong>for</strong>dele og ulemper, blev deltagerne nu bedt<br />
om i grupper at diskutere de tre scenarier i <strong>for</strong>hold til<br />
hinanden. Spørgsmålene omhandlede: Hvilket scenarie<br />
ligner <strong>Finlandsparken</strong> mest i dag? Og hvor skal <strong>Finlandsparken</strong><br />
bevæge sig hen i fremtiden?<br />
Efter en grundig dialog blev deltagerne bedt om at<br />
”stemme med fødderne”. Der blev udspændt en scenarietrekant<br />
på gulvet, og alle blev bedt om at placere<br />
sig i <strong>for</strong>hold til, hvordan de ser <strong>Finlandsparken</strong> i dag.<br />
Alle deltagere var enige om, at <strong>Finlandsparken</strong> i år<br />
2005 befinder sig på aksen mellem det velfungerende<br />
boligområde og den mangfoldige ghetto. Der var<br />
grads<strong>for</strong>skelle i <strong>for</strong>hold til, hvilket scenarie der mest<br />
lignende nutiden, men dog en bred fælles <strong>for</strong>ståelse<br />
<strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong>s udgangspunkt i dag.<br />
Herefter blev deltagerne bedt om at tage deres ”drømmeskridt”:<br />
Hvor synes jeg, at <strong>Finlandsparken</strong> skal være<br />
i år 2015? Der viste sig her et overvældende flertal <strong>for</strong><br />
en retning gående mod scenariet ”Temaklynger” og<br />
med en lille snert af den mangfoldighed og tolerance,<br />
der præger ”Den mangfoldige ghetto”. Derimod var<br />
der skepsis over <strong>for</strong> det mere regelrette og veltrimmede<br />
”Velfungerende boligområde”. Processen ses af<br />
nedenstående figur:<br />
Eftersom der dog var visse spredte meninger, blev<br />
deltagerne herefter bedt om at pege på konkrete elementer<br />
fra de to ”nedstemte” scenarier, der var så attraktive,<br />
at de burde med i det endelige scenarie. Det<br />
kom især til at handle om de fleksible og individualistiske<br />
elementer fra ghettoscenariet og nogle konkrete<br />
ting som vandskulpturer fra ”Det velfungerende boligområde”.<br />
Disse ønsker blev indarbejdet i det endelige<br />
såkaldte fokusscenarie. Den mangfoldige ghetto<br />
9.3.2 orkshop orkshop 2: Vision & historie<br />
Formålet med den anden workshop var at finde en<br />
vision/historie og et værdigrundlag <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong>.<br />
Deltagerne blev først præsenteret <strong>for</strong> det endelige<br />
i dag<br />
Det velfungerende boligområde<br />
Den mangfoldige ghetto<br />
i i dag dag<br />
fokusscenarie. Fokusscenariet var langt hen ad vejen<br />
i overensstemmelse med temaet omkring ”temaklynger”,<br />
men var blevet tilrettet på baggrund af dialogen<br />
Det på den velfungerende første workshop. boligområde Det samlede scenarie Temaklynger findes<br />
som bilag, men er kort gengivet neden<strong>for</strong>:<br />
2015<br />
2015 2015<br />
Temaklynger<br />
Efter præsentationen blev deltagerne først bedt om at<br />
tage stilling til, hvorvidt fokusscenariet var den rigtige<br />
fremtid, eller om der burde ske en finjustering. Da der<br />
var stor enighed om, at fokusscenariet fint beskrev den<br />
ønskede fremtid, blev fokusscenariet godkendt:<br />
I år 2015 skal <strong>Finlandsparken</strong> være opdelt i fem klynger<br />
med hvert sit tema. Dog skal <strong>Finlandsparken</strong> hænge<br />
sammen som et spændende, mangfoldigt område.<br />
Med et nu fælles fremtidsbillede blev der sat fokus på,<br />
hvilke værdier der skal være gældende i <strong>Finlandsparken</strong><br />
i lyset af den ønskede fremtid. Alle blev bedt om på<br />
gule lapper at skrive tre værdier, der skal kendetegne<br />
<strong>Finlandsparken</strong> i år 2015. Disse ønsker blev i frokostpausen<br />
grupperet af konsulenterne, der på denne<br />
baggrund udarbejdede et første <strong>for</strong>slag til en vision og<br />
et værdigrundlag <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> i fremtiden. Efter<br />
dialog om dette blev den endelige vision og værdigrundlag<br />
udarbejdet.<br />
Der skal i den videre proces arbejdes på grundlag af<br />
denne vision.<br />
Det blev drøftet, om der ikke – ud over denne lidt lange<br />
vision – skulle findes et mere enkelt slogan <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong>.<br />
Det gav en hel buket af <strong>for</strong>slag, der kan<br />
indgå i de videre drøftelser i koordinationsgruppen:<br />
Forslag til slogans<br />
• <strong>Finlandsparken</strong> – Plads til alle<br />
• En verden af muligheder<br />
• Ud<strong>for</strong>dringer til livet<br />
• Ud<strong>for</strong>drer livet<br />
• Skaber muligheder<br />
• Til alle tider
• Åbner verden<br />
• Nye tider<br />
• Flow i <strong>Finlandsparken</strong><br />
• De De fantastiske 5<br />
• Hvor modsætninger mødes og ny musik opstår<br />
• Modsætninger skaber tryghed<br />
• Hvor ideer opstår<br />
• Kaos i balance<br />
9.4 Imagearejde Imagearejde i fase 2<br />
Sideløbende med de planlagte aktiviteter i fase 2 har<br />
der også været gennemført en række initiativer med<br />
det sigte at påvirke <strong>Finlandsparken</strong>s såvel interne som<br />
eksterne image. Ideen har været løbende at synliggøre<br />
projektet og aktiviteterne mere bredt i Vejle ved at omsætte<br />
dem til <strong>for</strong>skellige konkrete imageprodukter:<br />
• Billedshow i Økolariet: Børnenes billeder fra<br />
fotomaraton har været brugt i flere <strong>for</strong>skellige<br />
sammenhænge. I samarbejde med studerende<br />
fra Journalisthøjskolen i Århus er der blevet udarbejdet<br />
et billedshow med lyd, som blev afspillet i<br />
udstillings- og videncentret, Økolariet i Vejle i <strong>for</strong>bindelse<br />
en udstilling om Nørremarken og Byen i<br />
Balance. Efterfølgende er billedshowet sammen<br />
med udstillingen fra Økolariet blevet fremvist på<br />
Vejle Bibliotek.<br />
• Busreklamer: Derudover er billederne fra fotoma- fotomaraton<br />
brugt som motiver på busreklamer i Vejle<br />
by som led i en imagekampagne <strong>for</strong> Nørremarken<br />
i sin helhed. Reklamerne blev eksponeret på<br />
busserne i uge 4 og 5 2006 i samarbejde med<br />
Lejerbo, Østerbo og Byen i Balance, hvortil der<br />
blev udarbejdet en ansøgning om støttemidler til<br />
kampagnen.<br />
• Multimedieproduktioner om værdier i Finlands- <strong>Finlandsparken</strong>:<br />
Efter aftale med en underviser fra Journalisthøjskolen<br />
i Århus fik et hold studerende fra<br />
kommunikations- og multimedielinjen – som led i<br />
deres studieplan – til opgave at udarbejde eksempler<br />
på hjemmesider om de positive værdier i <strong>Finlandsparken</strong>.<br />
Resultatet er seks <strong>for</strong>skellige skitser<br />
til hjemmesider, som blev præsenteret en aften<br />
på Journalisthøjskolen med deltagelse af AAB og<br />
beboere fra <strong>Finlandsparken</strong>. Der er i det videre<br />
arbejde mulighed <strong>for</strong> at udvælge et af <strong>for</strong>slagene<br />
samt justere og udbygge det med henblik på at<br />
lægge hjemmesiden ind som supplement til AAB<br />
Vejles hjemmeside og/eller <strong>Finlandsparken</strong>s hjemmeside.<br />
• Bog om beboere i <strong>Finlandsparken</strong>: På baggrund<br />
af de interview, som ungdomsreporterne har gennemført<br />
med beboere i <strong>Finlandsparken</strong>, er der<br />
som tidligere nævnt udarbejdet en bog. Bogen<br />
har et dobbeltperspektiv, idet den både <strong>for</strong>tæller<br />
de interviewede beboeres historie og ungdomsreporternes<br />
historie. Det er to journaliststuderende,<br />
der i samarbejde med de unge har udarbejdet<br />
tekst og layout til bogen.<br />
Målet med bogen har været at afdække beboernes<br />
værdier og de gode historier samt ikke mindst at skabe<br />
et kulturmøde mellem de unge og andre beboere. På<br />
den ene side har arbejdet med bogen været med til<br />
at give de unge et skub i den rigtige retning; på den<br />
anden side skal bogen få omverdenens øjne op <strong>for</strong> de<br />
gode historier og hjælpe til at bryde med <strong>for</strong>dommene<br />
om <strong>Finlandsparken</strong>.<br />
Bogen er blevet færdigtrykt i ca. 100 eksemplarer og<br />
vil blive solgt fra beboerhuset samt distribueret <strong>for</strong>skellige<br />
steder i Vejle by, såsom biblioteket, kommunen og<br />
<strong>for</strong>eninger.<br />
9.5 Resultater til fase 3<br />
På baggrund af aktiviteterne i fase 2 anbefaler styregruppen<br />
og K-gruppen afdelingsbestyrelsen følgende:<br />
• <strong>Helhedsplan</strong>en skal tage udgangspunkt i Vision<br />
2015<br />
• I den videre proces skal der fokuseres på at ud- udbrede<br />
og <strong>for</strong>ankre værdigrundlaget til majoriteten<br />
af beboerne i <strong>Finlandsparken</strong><br />
• Temaet ”Den kreative klynge” vælges som ud- udgangspunkt<br />
<strong>for</strong> de to prøveblokke<br />
• De to blokke nærmest centeret udpeges som prø- prøveblokke<br />
• I fase 3 skal der udvikles konkrete handlingsplaner<br />
<strong>for</strong> følgende tre indsatsområder:<br />
– Fysisk helhedsplan <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong>, herun- herunder<br />
ud<strong>for</strong>mning af de to prøveblokke<br />
– Image og områdeidentitet, herunder <strong>for</strong>ank- <strong>for</strong>ankring<br />
af det fælles værdigrundlag<br />
– Udvikling af ny nærdemokratimodel <strong>for</strong> bebo-<br />
Udvikling af ny nærdemokratimodel <strong>for</strong> beboerne<br />
Bedre image og trivsel i <strong>Finlandsparken</strong> / <strong>Boligsocial</strong> <strong>Helhedsplan</strong> <strong>for</strong> <strong>Finlandsparken</strong> /Maj 007