Hæfte 1 Boligsocial Helhedsplan for Finlandsparken

Recommendations

Info

10 3.0 Processen Den samlede proces frem til, at både de sociale og de fysiske forandringer er gennemført, forløber over fire faser. De to første faser har fokuseret på etableringen af et fælles fundament, en vision og nogle fælles værdier, forbedring af image og styrkelse af fællesskabet. Fase 3 har handlet om at få konkretiseret visionen og værdierne i nogle konkrete indsatsområder og få formuleret nogle succesmål og handleplaner for de enkelte indsatsområder. Forude ligger den fjerde og sidste fase, hvor de fysiske forandringer i boligerne, bygningerne og på fællesarealerne skal realiseres, og hvor de sociale og kulturelle foranstaltninger skal forankres og sættes i værk. 3.1 etoden etoden AAB har ønsket, at den fysiske fornyelse af Finlandsparken skal anvendes som en konkret ramme for en boligsocial beboerinvolvering, således at der fra starten skabes ansvar og ejerskab for forandringerne blandt et bredt udsnit af beboerne. Det har også været et ønske, at denne proces tager udgangspunkt i fremtiden. Tanken er, at beboere, administration og andre interessenter i fællesskab får skabt et scenarie, der kan være det fælles fremtidsbillede af Finlandsparken, som alle kan blive enige om at arbejde hen imod. I forlængelse heraf er der tilrettelagt en dialogpræget scenarieproces kombineret med AI-metoden (Appreciative Inquiry). Fordelen ved scenariemetoden er først og fremmest, at det er muligt at tegne et fremtidsrum og arbejde systematisk og struktureret med fremtidsmulighederne, hvilket gør det muligt at træffe valg i nutiden. Men der ligger også en både kreativ og pædagogisk proces i arbejdet med scenarierne. Når vi bevæger os ti eller 20 år ud i fremtiden, er det lettere at forstille sig, at tingene er helt anderledes, end hvis vi blot gør os strategiske overvejelser for de næste 2-3 år med udgangspunkt i nutiden. Dermed slipper man lettere forbehold og de begrænsende briller i forhold til en helt anderledes fremtid. På den måde er fremtidsstudier både en fremtidsvif- te, der bredes ud, og også en stærk processuel metode til at bryde synspunkter, drøfte retning og træffe strategiske valg. Appreciative Inquiry kan oversættes med ”anerkendende undersøgelse”. Metoden bygger på en grundlæggende tro på, at der ”bag ethvert problem ligger en drøm om forandring”. Derfor går metoden kort fortalt ud på at fokusere på drømmene og ressourcerne f.eks. i et boligområde, i en gruppe eller i det enkelte menneske, i stedet for – som vi er vant til – at fokusere på problemerne. Metoden bygger på en positiv spørgeteknik for derigennem at synliggøre ”de gode historier”, så de kan blive grundlaget for en positiv udvikling. ”Hvad virker”…”Hvad sætter vi pris på”…”Hvor går det godt”…”Hvad er vi gode til”… er eksempler på positive udgangspunkter for en proces. På engelsk hedder det ”best practise”, og metoden er anvendt med stor succes i tungt belastede byområder. 3.2 Formålet med eoerinvolveringen eoerinvolveringen Erfaringer med boligsociale forandringsprocesser viser, at det ikke er muligt at mobilisere alle beboerne i et belastet boligområde. Tidligere har man brugt mange kræfter på at nå bredt ud fra starten og har opfattet det som en fiasko for projektet, når det ikke er lykkedes at få flertallet til at deltage aktivt. Men ”ting ta’r tid”. Derfor har processen omkring Finlandsparken fokuseret på at skabe ’positive spiraler’, hvor beboerne har været centrale aktører i at skabe og formidle succeserne. Som resultat af fase 1, hvor det fælles fundament for arbejdet med helhedsplanen blev skabt, blev der nedsat en styregruppe med repræsentanter fra hovedbestyrelsen, afdelingsbestyrelsen, administrationen og Vejle Kommune. Styregruppen har haft det overordnede ansvar for det samlede forløb. Som det dynamiske centrum for processen blev der desuden nedsat en K-gruppe, der består af ca. 14 beboere, herunder formanden for afdelingsbestyrelsen, den daglige leder af beboerhuset og to repræsentanter fra AAB’s ledelse. Sigtet
med K-gruppen har været at skabe et supplement til afdelingsbestyrelsen, der i højere grad repræsenterer beboersammensætningen i Finlandsparken mht. alder, køn og etnisk herkomst. Både K-gruppen og styregruppen har deltaget i udviklingen af den fælles Vision 2015 og værdigrundlaget for Finlandsparken samt i udviklingen af delprojekterne. K-gruppen har i princippet været åben for de beboere, som har ønsket at deltage, og den er også blevet udvidet undervejs. K-gruppen rådede over procesmidler, der dels er finansieret via Integrationspuljen, dels via AAB’s egne midler. K-gruppen har dermed haft mulighed for at gennemføre forskellige boligsociale aktiviteter. Bl.a. har K-gruppen finansieret bogen ”Vi bor i Finlandsparken” samt planlagt og gennemført en markedsdag for alle beboere i Finlandsparken, hvor den fælles Vision 2015 og værdigrundlaget blev præsenteret sammen med tre indsatsområder, som K-gruppen og Styregruppen har udpeget i fællesskab. I forbindelse med markedsdagen blev der nedsat tre arbejdsgrupper omkring de udpegede indsatsområder. rupperne har haft til opgave at udmønte indsatsområderne i konkrete forslag til handlingsplaner. Disse forslag til handlingsplaner har dannet grundlag for såvel den fysiske som den boligsociale helhedsplan. 3.3 ilepæle ilepæle Den samlede forandringsproces omkring planlægning og realisering af helhedsplanen forløber over flere år, og derfor er det vigtigt med synlige tegn på, at der sker noget – at der undervejs i processen sættes nogle synlige milepæle, som viser, at projektet udvikler sig i den rigtige retning. En af de centrale udfordringer har været at skabe et mere nuanceret og positivt billede af Finlandsparken og dem, der bor der. Derfor har synligheden omkring projektet i høj grad handlet om at fortælle nogle nye og mere positive historier om det at bo i Finlandsparken. Der er foreløbig produceret følgende centrale milepæle i løbet af processen: • Fotomaraton 2005 • ”Finlandsparken” – lyd-diasshow i Økolariet 2005 • Busreklamekampagne for Nørremarken 2006 • Bogen ”Vi bor i Finlandsparken” – 10 unge interviewer 10 beboere 2006 Fælles for milepælene er, at de har haft flere formål. Dels har de haft en intern funktion i processen i forhold til at forbedre åbenheden, tolerancen og fællesskabet blandt beboerne, dels har de haft en ekstern funktion i forhold til at nuancere og forbedre omverdenens opfattelse af Finlandsparken. Milepælene er nærmere beskrevet i bilag 1 – Opsamling på fase 2. Bedre image og trivsel i Finlandsparken / Boligsocial Helhedsplan for Finlandsparken /Maj 007 11
Page 1 and 2: Bedre Image & Trivsel i Finlandspar
Page 3 and 4: 1.0 Forord Arbejdernes Andels-Bolig
Page 5 and 6: Opfølgning på mål, succeskriteri
Page 7: 2.1 Strker Strker svagheder og muli
Page 11 and 12: 4.2 Vision 2015 På den baggrund er
Page 13 and 14: Det lokale projektsekretariat/proje
Page 15 and 16: For at kunne gennemføre en ny og p
Page 17 and 18: igangsætter og formidler af værdi
Page 19 and 20: Af skemaet fremgår, hvilke aktivit
Page 21 and 22: Projektidé 5: Smile og hilsekampag
Page 23 and 24: Bedre Image & Trivsel i Finlandspar
Page 25 and 26: Forankring og drift af nærdemokrat
Page 27 and 28: eboertypologier, som blev indkredse
Page 29: • Åbner verden • Nye tider •

Hæfte 1 Boligsocial Helhedsplan for Finlandsparken

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?