Hæfte 1 Boligsocial Helhedsplan for Finlandsparken

Bedre Image & Trivsel i Finlandsparken Maj 2007 

Hæfte 1 Boligsocial Helhedsplan for Finlandsparken

Indholdsfortegnelse 

1.0 Forord 

1.1 Den samlede indsats på Nørremarken 

1.2 Tilretning af helhedsplanen 

2.0 Finlandsparken anno 2004 

2.1 Styrker, svagheder og muligheder 

3.0 Processen 

3.1 Metoden 

3.2 Formålet med beboerinvolveringen 

3.3 Milepæle 

4.0 Vision og værdigrundlag for Finlandsparken 

4.1 Kort om visionsprocessen 

4.2 Vision 2015 

4.3 Finlandsparkens værdigrundlag 

5.0 Organiseringen af projektet 

5.1 Styregruppen 

5.2 Koordinationsgruppen 

5.3 Projektgrupper 

5.4 Lokalt projektsekretariat 

5.5 Fælles sekretariatsfunktion 

6.0 Handlingsplaner for de tre indsatsområder 

6.1 Ny nærdemokratimodel for Finlandsparken 

6.1.1 Kommissorier for det enkelte niveau 

6.2 Image og fællesskab 

6.2.1 Fem projektidéer 

6.3 Den fysiske fornyelse af Finlandsparken 

6.3.1 Renoveringsmetode 

7.0 Samlet tidsplan 

9.0 Bilag 1_opsamling på fase 2 

9.1 Metode 

9.2 Udarbejdelse af tre scenarier 

9.2.1 Det Fælles Fundament 

9.2.2 Fotomaraton 

9.2.3 Storytelling 

9.2.4 Samfundstendenser 

9.2.5 Fremtids- og drømmeværksted 

9.2.6 De tre scenarier 

9.3 Scenarieproces 

9.3.1 Workshop 1:Fokusscenarie 

9.3.2 Workshop 2: Vision & historie 

9.4 Imagearbejde i fase 2 

9.5 Resultater til fase 3 

Bedre image og trivsel i Finlandsparken / Boligsocial Helhedsplan for Finlandsparken /Maj 007

1.0 Forord 

Arbejdernes Andels-Boligforening (AAB) i Vejle har i samarbejde 

med NIRAS Konsulenterne A/S og Pluskontoret Arkitekter 

m.a.a udarbejdet en helhedsplan – Bedre Image & Trivsel 

i Finlandsparken – for foreningens afdeling 29 på Nørremarken 

i Vejle. 

Helhedsplanen består af to dele: 

• Hæfte 1: Boligsocial Helhedsplan 

• Hæfte 2: Fysisk Helhedsplan 

Målet med planen er at forbedre Finlandsparkens image, 

skabe bedre trivsel i boligområdet og sikre et konkurrencedygtigt 

boligudbud. 

Ud over ovenstående hæfter er der udarbejdet følgende materiale 

i forbindelse med projektet: 

• Projektbeskrivelse 

• Det Fælles Fundament 

Det samlede materiale er tilgængeligt på Finlandsparkens 

hjemmeside: www.finlandsparken.dk. 

Der er i dag en række boligsociale problemer i Finlandsparken, 

som bl.a. giver sig udtryk i mislighold og hærværk. Samtidig 

er der behov for en fysisk opdatering af både boliger, 

bygninger, uderum og fællesfaciliteter, hvis Finlandsparken 

skal kunne konkurrere på boligmarkedet i fremtiden. 

I boligforeningen har der som udgangspunkt været en skepsis 

i forhold til, om en renovering af bygninger og udearealer 

i sig selv vil kunne løse problemerne. Andre steder i Danmark 

med tilsvarende problemer har det vist sig, at f.eks. hærværk 

er fortsat efter en renovering, og at området allerede efter få 

år igen ser forfaldent ud. 

På denne baggrund har AAB ønsket at benytte arbejdet med 

den fysiske helhedsplan som løftestang i en beboerinvolverende 

proces. Der har været et ønske om, at både processen 

og det faktiske indhold i helhedsplanen skal være præget af 

nytænkning og fremtidssyn i et forsøg på at skabe en bedre 

trivsel og et bedre image omkring Finlandsparken både 

blandt beboerne og hos de øvrige borgere i Vejle kommune. 

Udgangspunktet for arbejdet med helhedsplanen har været, 

at forandringsprocessen skal tage udgangspunkt i de beboere, 

der bor i Finlandsparken i dag. 

Helhedsplanen for Finlandsparken er både fysisk og boligsocialt 

et ambitiøst projekt. Fysisk er ambitionen, at Finlandsparken 

bliver et arkitektonisk landmark, der demonstrerer, 

hvordan 1970’ernes kransporsarkitektur, der er facaderenoveret 

i 1990’erne, kan forvandles til et varieret, funktionelt 

og spændende boligbyggeri, der appellerer til et bredt udsnit 

af befolkningen. 

Boligsocialt er ambitionen, at der gennem involveringen af 

beboerne og andre interessenter i alle faser af helhedsplanen 

skabes en solid forankring af projektets indhold, samtidig 

med at der udvikles fælles værdier og normer for livet i Finlandsparken. 

1.1 Den samlede indsats på Nørremarken 

Fra flere sider lægges der i disse år mange kræfter i at styrke 

trivslen på Nørremarken for bedst muligt at understøtte en 

positiv udvikling i bydelen. 

De tre lokale boligselskaber på Nørremarken Nord, AAB- 

Vejle, Østerbo og Lejerbo, har indgået et samarbejde for at 

koordinere deres forskellige indsatser og dermed skabe helhed 

og fælles fodslag i udviklingen af området. Konkret har 

de tre boligselskaber i vinteren 2006 i fællesskab gennemført 

projekt ”Nørremarken i Farver”, der dels har haft til formål 

at skabe en fysisk plan for fremtidige ”fællesmærker” og 

stiforbindelser på tværs i bydelen, dels har fungeret som en 

konkret løftestang for dialog og samarbejde mellem boligselskaberne 

og deres afdelingsbestyrelser. 

Vejle Kommune er en anden vigtig aktør på Nørremarken. 

Med projekt Byen i Balance, som er støttet af den særlige 

byfornyelsespulje til problemramte områder (maj 2004), er 


Lukasskolen 

Nørremarkskirken 

Byg & Leg 

Hullet Østerbo 

Nørremarkskolen 

Skolesti 

Moldevej 

Lærkereden 

Moldevej 

Beboerhuset 

Kælkebakken 

Centeret 

Finlandsparken 

Krudtuglen 

Centerområde Vejle ungdoms 

og kulturforening 

Kaan´s pizza 

og grill 

King george 

pub 

Aldi 

Netto 

Salon Nova 

Fakta 

Topgame 

Nazar 

Filuren 

Nørremarkens 

fritidscenter 

Solstrålen 

Finlandsvej 

Finlandsvej 

Lejerbo 

Fin - Ind 

Nørremarken i Farver 

Bydelsplan_Byen i Balance 

? 

Igangværende projekter på Nørremarken 

Bedre image og trivsel i Finlandsparken 

kommunen i gang med at realisere et samlet 

løft af bydelen. Projektet har tre ”ben” – en fysisk 

helhedsplan, en model for det boligsociale 

arbejde og værktøjer til at skabe en bredere 

beboersammensætning. Projektet løber frem 

til 2010. På oversigten herunder vises de tre 

projekter. 

I forbindelse med Byen i Balance er der to 

konkrete indsatser, der understøtter indsatsen 

i Finlandsparken, og som projektlederen skal 

koordinere sit arbejde med. Det drejer sig om: 

• Målrettet og helhedsorienteret aktivering 

på Nørremarken og styrkelse af den samlede 

beskæftigelsesindsats med det formål 

at bringe flere kontanthjælpsmodtagere 

på Nørremarken i ordinært arbejde eller 

ordinær uddannelse. 

• Ansættelse af en socialmedarbejder på 

Nørremarken med det formål at arbejde 

med de børn og familier, der har brug for 

udvidet støtte. 

1.2 Tilretning af helhedsplanen 

Den fysiske og boligsociale helhedsplan er 

i foråret 2007 blevet tilrettet i henhold til 

Landsbyggefondens tilbagemeldinger på den 

foreløbige helhedsplan. Ud over en nærmere 

beskrivelse af organiseringen samt justering og 

præcisering af budgettet, som beskrives i afsnit 

5 og 9, drejer det sig primært om præcisering 

af mål og succeskriterier/milepæle i forhold 

til de enkelte indsatsområder samt et nyt indsatsområde 

omhandlende beskæftigelsesfremmende 

foranstaltninger. 

Etablering af projektsekretariat 

I forbindelse med gennemførelsen af helhedsplanerne 

for hhv. Løget og Finlandsparken skal 

der oprettes lokale sekretariater for begge projekter. 

Landsbyggefonden har allerede meddelt 

foreløbigt tilsagn om støtte til etablering 

og drift af de lokale sekretariater. Samtidig 

opfordrer Landsbyggefonden til, at der i tæt 

samarbejde med Vejle Kommune etableres en 

fælles sekretariatsfunktion for Finlandsparken 

og Løget og gerne med inddragelse af andre 

relevante boligforeninger. AAB-Vejle og Vejle 

Kommune er enige i, at det er en god ide med 

en sådan fælles sekretariatsfunktion for Finlandsparken 

og Løget, mens inddragelse af andre 

boligafdelinger ikke i øjeblikket er relevant, 

da disse ikke er i gang med en helhedsplan. I 

de første to år af projektperioden foreslås den 

fælles sekretariatsfunktion varetaget af de eksterne 

konsulenter, der i forvejen er knyttet til 

de to områder. 

Bemandingen af sekretariatsfunktionerne er 

meget central. Erfaringerne fra bl.a. beboerrådgivningsordningen 

viser, at det er en særdeles 

vanskelig opgave at udvikle og drive boligsociale 

projekter frem mod de fastsatte mål. 

Derfor skal arbejdsfunktionerne være nøje gennemtænkt 

og fastlagt på forhånd, og projektlederne/-sekretæren 

skal fra starten indplaceres 

i et kollegialt fællesskab, hvor der er mulighed 

for daglig sparring om opgaverne. Desuden 

er styregruppens rolle væsentlig i forhold til at 

udstikke rammerne for projektsekretariaterne 

og hjælpe de ansatte med at holde kursen og 

styre projekterne frem mod de fastsatte mål. 

I afsnit 5 er opgaverne i hhv. den lokale og den 

fælles sekretariatsfunktion nærmere beskrevet.

Opfølgning på mål, succeskriterier/ milepæle 

Under beskrivelsen af indsatsområderne i afsnit 6 præsenteres 

mål, succeskriterier/milepæle inden for de enkelte indsatsområder. 

Der vil løbende blive fulgt op på målene og succeskriterierne 

gennem dialog på halvårlige evalueringsmøder i 

projektets styregruppe og koordinationsgruppe. 

Derudover vil der blive fulgt op på, hvorvidt der genereres 

ventelister til boligerne i afdelingen, og i givet fald blandt 

hvilke borgere efterspørgselen findes. Sideløbende hermed 

følges op på status for vedligeholdelsesudgifterne for boligområdet 

med henblik på at vurdere, om disse nedbringes i 

takt med realiseringen af den boligsociale forandringsproces. 

Med det sigte at evaluere den enkelte beboers trivsel og oplevelse 

af de boligsociale aktiviteters betydning for området 

gennemføres via en telefonisk rundspørge en trivselsundersøgelse 

blandt et bredt udsnit af beboerne. I denne undersøgelse 

afdækkes samtidig beboernes kendskab til værdigrundlaget 

for Finlandsparken. 

Der blev i projektets opstart gennemført en imageundersøgelse 

blandt borgere uden for Finlandsparken med det formål 

at kortlægge såvel negative som positive opfattelser af 

boligområdet. Der ønskes ved afslutningen af projektet gennemført 

en opfølgende imageundersøgelse for at undersøge, 

hvorvidt den boligsociale proces og etableringen af netværk 

og aktiviteter har medvirket til at ændre omgivelsernes holdning 

til området i en positiv retning. 

I forhold til opfølgning på forsøget med klyngerådene og 

udviklingen af en ny nærdemokratimodel for Finlandsparken 

afholdes en årlig konference med deltagelse af beboere, 

repræsentanter fra AAB og afdelingsbestyrelse. På konferencen 

drøftes udfordringer og muligheder ved inddelingen af 

boligområdet i mindre klyngeråd samt disses samspil med 

afdelingsbestyrelsen. Målet er at drøfte fremadrettede løsninger 

på eventuelle barrierer samt indhente og bygge på de 

positive erfaringer fra forsøgsprojektet. I forlængelse af konferencen 

udarbejdes årlige statusrapporter for projektet. 

Beskæftigelsesfremmende indsatser (ekstra indsatsområde) 

I forbindelse med revideringen og det fortsatte arbejde med 

helhedsplanen er det valgt at sætte større fokus på initiativer 

på beskæftigelsesområdet. På den baggrund er der afsat en 

pulje i budgettet for helhedsplanen til udvikling af initiativer på 

beskæftigelsesområdet, som er tænkt udviklet i et tæt samarbejde 

med bl.a. Vejle Kommune og evt. AOF. Det er også tanken 

at trække på de erfaringer, der allerede er opnået i et andet 

boligområde under AAB/Vejle, Løget By, hvor der er udviklet 

mange spændende projekter, som kan give inspiration til brug 

for udvikling af projekter i Finlandsparken. 

Tanken er at udvikle en partnerskabsmodel mellem flere aktører 

på beskæftigelsesområdet med bl.a. en involvering af det 

lokale erhvervsliv. Målet med indsatsområdet er at få iværksat 

lokale beskæftigelsesfremmende initiativer, der direkte understøtter 

en målrettet indsats for beboerne i Finlandsparken. 

Indsatsområdet skal desuden ses i sammenhæng med den 

beskæftigelsesindsats, der allerede i dag er etableret på Nørremarken 

i Vejle. 

Indsatsområdet er ikke beskrevet i den efterfølgende handlingsplan, 

idet indsatsområdet ikke har været en del af den samlede 

beboerinvolverende proces. Indsatsområdet vil efterfølgende 

blive udviklet i et tæt samarbejde med Afdelingsbestyrelsen, 

Vejle Kommune og øvrige interessenter i området. 

Bedre image og trivsel i Finlandsparken / Boligsocial Helhedsplan for Finlandsparken /Maj 007 7

2.0 Finlandsparken anno 2004 

I mange danske provinsbyer er der i byernes udkant placeret 

større eller mindre almene boligområder. Bebyggelserne 

stammer typisk fra 1960’erne eller 1970’erne og blev i sin tid 

bygget for at imødekomme kravet om mange, tidssvarende 

og billige boliger. 

Finlandsparken er en typisk eksponent for denne type boligområder. 

Bebyggelsen – der kun rummer 3- og 4-rums lejligheder 

– fortæller med sine ensartede boligblokke og store 

åbne græsarealer historien om en tid, hvor den almene sektor 

overvejende henvendte sig til den danske arbejderklasse, 

der på det tidspunkt var en homogen befolkningsgruppe 

med fælles sociale, kulturelle og ofte også politiske værdier 

– ”samme slags boliger til samme slags mennesker”. Det gav 

god mening, da bebyggelsen blev opført i 1972! 

I dag er tiden en anden, og beboersammensætningen i Finlandsparken 

ligner den, vi ser i andre store almene boligområder; 

med en stor etnisk mangfoldighed og en stor andel 

beboere på overførselsindkomst. 

Det billede, der tegner sig af Finlandsparken anno 2004, da 

arbejdet med helhedsplanen blev sat i gang, er et boligområde, 

der balancer på kanten af at blive et virkeligt problemområde. 

Statistisk set er området ikke specielt udsat, men 

der er en række stærke symptomer på, at området kan udvikle 

sig i den gale retning. 

Helhedsplanen forholder sig overordnet til tre udfordringer: 

1. raær raær af et fælles ærdigrundlag 

ærdigrundlag 

Der findes ikke et fælles værdigrundlag blandt beboerne 

– en form for uskrevne spilleregler om, hvordan ”vi behandler 

vores område og hinanden”. Tværtimod har der 

udviklet sig en manglende respekt for boligområdet og 

måske en følelse af, at det er AAB, der bestemmer det 

hele. 

2. årligt årligt image 

Tilsyneladende er der en selvforstærkende proces i gang, 

hvor Finlandsparkens i forvejen dårlige image forværres. 

Stadig færre danskere flytter til Finlandsparken samtidig 

med, at flere flytter væk. Samtidig er de ressourcestærke 

blandt grupper med anden etnisk baggrund begyndt 

at flytte væk. Der er altså tilsyneladende et voksende 

problem med dårligt image såvel i forhold til potentielle 

tilflyttere som i den indre selvforståelse i Finlandsparken. 

3. oerensstemmelse oerensstemmelse mellem fsiske fsiske rammer og bebo bebo 

ernes mangfoldighed 

I dag er områdets fysiske ensartethed ikke længere et 

udtryk for en homogen beboersammensætning. Tværtimod 

har de mange etniske grupper forskellige normer 

og værdier, og de stiller vidt forskellige krav til bolig, 

udearealer, fælles faciliteter mv. Hvordan modsvares den 

store mangfoldighed i beboersammensætningen i den 

fysiske renovering af boliger, udearealer etc. – så der 

skabes ”forskellige boliger – til forskellige mennesker”? 

I forlængelse heraf er det overordnede mål med helhedsplanen: 

• At få vendt en negativ udviklingsspiral til en positiv og få 

skabt en bedre trivsel i området gennem et fælles sæt af 

værdier og normer 

• At få skabt et bedre image af Finlandsparken udadtil 

• At få gennemført en fornyelse af boliger, udearealer og 

At få gennemført en fornyelse af boliger, udearealer og 

fællesfaciliteter, der forholder sig til mangfoldigheden i 

området

2.1 Strker Strker svagheder og muligheder 

Trods mange problemer i og omkring Finlandsparken rummer 

området mange styrker af både kulturel, social og fysisk 

karakter, som udgør et vigtigt afsæt for de positive forandringer, 

der skal ske i Finlandsparken. 

De vigtigste styrker, svagheder og muligheder i forhold til at 

skabe bedre image og trivsel i Finlandsparken er listet op i 

stikordsform i det følgende: 

Strker 

• Mange kulturbærende institutioner med tilbud til alle 

aldersgrupper 

• Stærke netværk i de etniske grupperinger 

• Mange familier med flere generationer i området og en 

vis fælles identitet 

• Et stærkt og langvarigt engagement i Nørremarken/ 

Finlandsparken blandt de kulturbærende institutioner 

• Byudvalget – samarbejdsforum mellem boligselskaberne 

og de kommunale forvaltninger, skole, kirke, 

ungdomsklub, SSP m.fl. 

• ode ode rammer for aktiviteter i Finlandsparkens 

beboerhus, hvor der er en fastansat aktivitetsleder 

• Attraktive og billige boliger og en flot natur i området 

Sagheder 

• Stor gennemstrømning/fraflytningsprocent blandt 

danske beboere og ressourcestærke beboere 

• Mange beboere, som er socialt udsatte og uden kontakt 

til arbejdsmarkedet 

• En dominerende gruppe af 10-14-årige børn, der laver 

hærværk og anden ballade 

• Etniske familier/kvinder, der lever forholdsvis isolerede 

uden netværk ud over egen familie 

• Etniske grupperinger med egne regler og normer, som 

ikke er alment accepterede 

• Utryghed blandt nogle beboere ved at færdes i området 

• Hærværk og mislighold på udearealer, i opgange og 

lejligheder 

• Begyndende nedslidning af boligmassen – konkurrence- 

svage boliger og fælles faciliteter, som ikke længere 

svarer til beboernes behov 

Muligheder 

• Udvikle boligmassen og de gode fysiske omgivelser i 


• Skabe tryghed om aftenen 

• Modernisering – gøre afdelingen mere attraktiv for 

ressourcestærke beboere 

• Forbedre aktiviteter for større børn og unge, der driver 

omkring i området 

• Fremhæve og drage nytte af styrkerne ved den kulturelle 

mangfoldighed i Finlandsparken 

• øre øre de usynlige beboere synlige, fremhæve deres 

ressourcer og involvere dem i området 

• Involvere de etniske grupperingers stærke netværk mere i 

området og skabe tværkulturelle netværk 

• Skabe fælles adfærdsnormer og områdeidentitet 

• Danne en frivillighedspolitik og en professionalisering af 

Danne en frivillighedspolitik og en professionalisering af 

det frivillige arbejde 


10 

3.0 Processen 

Den samlede proces frem til, at både de sociale og de fysiske 

forandringer er gennemført, forløber over fire faser. De to 

første faser har fokuseret på etableringen af et fælles fundament, 

en vision og nogle fælles værdier, forbedring af image 

og styrkelse af fællesskabet. Fase 3 har handlet om at få konkretiseret 

visionen og værdierne i nogle konkrete indsatsområder 

og få formuleret nogle succesmål og handleplaner for 

de enkelte indsatsområder. 

Forude ligger den fjerde og sidste fase, hvor de fysiske forandringer 

i boligerne, bygningerne og på fællesarealerne skal 

realiseres, og hvor de sociale og kulturelle foranstaltninger 

skal forankres og sættes i værk. 

3.1 etoden etoden 

AAB har ønsket, at den fysiske fornyelse af Finlandsparken 

skal anvendes som en konkret ramme for en boligsocial beboerinvolvering, 

således at der fra starten skabes ansvar og 

ejerskab for forandringerne blandt et bredt udsnit af beboerne. 

Det har også været et ønske, at denne proces tager udgangspunkt 

i fremtiden. Tanken er, at beboere, administration 

og andre interessenter i fællesskab får skabt et scenarie, 

der kan være det fælles fremtidsbillede af Finlandsparken, 

som alle kan blive enige om at arbejde hen imod. I forlængelse 

heraf er der tilrettelagt en dialogpræget scenarieproces 

kombineret med AI-metoden (Appreciative Inquiry). 

Fordelen ved scenariemetoden er først og fremmest, at det 

er muligt at tegne et fremtidsrum og arbejde systematisk 

og struktureret med fremtidsmulighederne, hvilket gør det 

muligt at træffe valg i nutiden. Men der ligger også en både 

kreativ og pædagogisk proces i arbejdet med scenarierne. 

Når vi bevæger os ti eller 20 år ud i fremtiden, er det lettere 

at forstille sig, at tingene er helt anderledes, end hvis vi blot 

gør os strategiske overvejelser for de næste 2-3 år med udgangspunkt 

i nutiden. Dermed slipper man lettere forbehold 

og de begrænsende briller i forhold til en helt anderledes 

fremtid. På den måde er fremtidsstudier både en fremtidsvif- 

te, der bredes ud, og også en stærk processuel metode til at 

bryde synspunkter, drøfte retning og træffe strategiske valg. 

Appreciative Inquiry kan oversættes med ”anerkendende undersøgelse”. 

Metoden bygger på en grundlæggende tro på, 

at der ”bag ethvert problem ligger en drøm om forandring”. 

Derfor går metoden kort fortalt ud på at fokusere på drømmene 

og ressourcerne f.eks. i et boligområde, i en gruppe 

eller i det enkelte menneske, i stedet for – som vi er vant til 

– at fokusere på problemerne. Metoden bygger på en positiv 

spørgeteknik for derigennem at synliggøre ”de gode historier”, 

så de kan blive grundlaget for en positiv udvikling. 

”Hvad virker”…”Hvad sætter vi pris på”…”Hvor går det 

godt”…”Hvad er vi gode til”… er eksempler på positive 

udgangspunkter for en proces. På engelsk hedder det ”best 

practise”, og metoden er anvendt med stor succes i tungt 

belastede byområder. 

3.2 Formålet med eoerinvolveringen 

eoerinvolveringen 

Erfaringer med boligsociale forandringsprocesser viser, at 

det ikke er muligt at mobilisere alle beboerne i et belastet 

boligområde. Tidligere har man brugt mange kræfter på at 

nå bredt ud fra starten og har opfattet det som en fiasko for 

projektet, når det ikke er lykkedes at få flertallet til at deltage 

aktivt. Men ”ting ta’r tid”. Derfor har processen omkring 

Finlandsparken fokuseret på at skabe ’positive spiraler’, hvor 

beboerne har været centrale aktører i at skabe og formidle 

succeserne. 

Som resultat af fase 1, hvor det fælles fundament for arbejdet 

med helhedsplanen blev skabt, blev der nedsat en styregruppe 

med repræsentanter fra hovedbestyrelsen, afdelingsbestyrelsen, 

administrationen og Vejle Kommune. Styregruppen 

har haft det overordnede ansvar for det samlede forløb. 

Som det dynamiske centrum for processen blev der desuden 

nedsat en K-gruppe, der består af ca. 14 beboere, herunder 

formanden for afdelingsbestyrelsen, den daglige leder af 

beboerhuset og to repræsentanter fra AAB’s ledelse. Sigtet

med K-gruppen har været at skabe et supplement til afdelingsbestyrelsen, 

der i højere grad repræsenterer beboersammensætningen 

i Finlandsparken mht. alder, køn og etnisk 

herkomst. 

Både K-gruppen og styregruppen har deltaget i udviklingen 

af den fælles Vision 2015 og værdigrundlaget for Finlandsparken 

samt i udviklingen af delprojekterne. K-gruppen har 

i princippet været åben for de beboere, som har ønsket at 

deltage, og den er også blevet udvidet undervejs. 

K-gruppen rådede over procesmidler, der dels er finansieret 

via Integrationspuljen, dels via AAB’s egne midler. K-gruppen 

har dermed haft mulighed for at gennemføre forskellige 

boligsociale aktiviteter. Bl.a. har K-gruppen finansieret bogen 

”Vi bor i Finlandsparken” samt planlagt og gennemført en 

markedsdag for alle beboere i Finlandsparken, hvor den fælles 

Vision 2015 og værdigrundlaget blev præsenteret sammen 

med tre indsatsområder, som K-gruppen og Styregruppen 

har udpeget i fællesskab. 

I forbindelse med markedsdagen blev der nedsat tre arbejdsgrupper 

omkring de udpegede indsatsområder. rupperne 

har haft til opgave at udmønte indsatsområderne i konkrete 

forslag til handlingsplaner. Disse forslag til handlingsplaner 

har dannet grundlag for såvel den fysiske som den bolig- 

sociale helhedsplan. 

3.3 ilepæle ilepæle 

Den samlede forandringsproces omkring planlægning og 

realisering af helhedsplanen forløber over flere år, og derfor 

er det vigtigt med synlige tegn på, at der sker noget – at der 

undervejs i processen sættes nogle synlige milepæle, som 

viser, at projektet udvikler sig i den rigtige retning. 

En af de centrale udfordringer har været at skabe et mere 

nuanceret og positivt billede af Finlandsparken og dem, der 

bor der. Derfor har synligheden omkring projektet i høj grad 

handlet om at fortælle nogle nye og mere positive historier 

om det at bo i Finlandsparken. 

Der er foreløbig produceret følgende centrale milepæle i 

løbet af processen: 

• Fotomaraton 2005 

• ”Finlandsparken” – lyd-diasshow i Økolariet 2005 

• Busreklamekampagne for Nørremarken 2006 

• Bogen ”Vi bor i Finlandsparken” – 10 unge interviewer 

10 beboere 2006 

Fælles for milepælene er, at de har haft flere formål. Dels har 

de haft en intern funktion i processen i forhold til at forbedre 

åbenheden, tolerancen og fællesskabet blandt beboerne, 

dels har de haft en ekstern funktion i forhold til at nuancere 

og forbedre omverdenens opfattelse af Finlandsparken. 

Milepælene er nærmere beskrevet i bilag 1 – Opsamling på 

fase 2. 


1 

4.0 Vision og værdigrundlag for Finlandsparken 

Et vigtigt sigte med processen omkring udarbejdelsen af helhedsplanen 

har været at skabe en vision og et værdigrundlag, 

som kan være byggesten for de dynamiske boligsociale 

og fysiske forandringer, der er sat i gang i Finlandsparken. 

Således har målet været at finde en vision, som kan få bredt 

ejerskab blandt beboerne, for kun derigennem kan der skabes 

de holdnings- og normændringer, der er nødvendige 

for at gøre visionen til virkelighed. Derfor har de involverede 

beboere og andre lokale repræsentanter i rollen som idéudviklere 

taget aktivt del i udarbejdelsen af visionen og værdigrundlaget 

på fremtidsworkshops og planlægningsmøder 

4.1 ort ort om visionsprocessen 

I visionsprocessen er der blevet arbejdet med tre forskellige 

fremtidsscenarier for Finlandsparken: 

1. Det velfungerende boligområde forstået som det attrak- attraktive 

og pæne boligområde med tryghed og sikkerhed 

2. Den mangfoldige ghetto med plads til forskellighed, 

spontan aktivitet og få regler 

3. Boligområdet organiseret omkring såkaldte temaklynger 

– forstået på den måde, at boligområdet opdeles i mindre 

interessefællesskaber omkring et specifikt tema; fx 

”sport” eller ”kreative aktiviteter” 

Visionsprocessen er nærmere beskrevet i bilag 1. 

Scenarierne er blevet opbygget ved at kombinere en lang 

række samfundstendenser med beboernes virkelighed, håb 

Det velfungerende boligområde 

og drømme for Finlandsparken. På næste side er de tre scenarier 

opstillet i en trekant. Figuren viser, hvor deltagerne i 

visionsprocessen mente, at Finlandsparken befinder sig i år 

2005 (den blå cirkel) – nemlig på aksen mellem det velfungerende 

boligområde og den mangfoldige ghetto. Samtidig 

viser figuren også, hvor deltagerne i visionsprocessen mener, 

at Finlandsparken skal være i 2015 (grøn cirkel). 

Der viser sig her et overvældende flertal for en retning gående 

mod scenariet ”Temaklnger” og med en lille snert af 

den mangfoldighed og tolerance, der præger ”Den mangfoldige 

ghetto”. 

Den mangfoldige ghetto 

i dag 

2015 

Temaklynger

4.2 Vision 2015 

På den baggrund er fremtidsscenariet om temaklynger blevet 

udnævnt som grundlag for Finlandsparkens vision 2015. I 

år 2015 skal Finlandsparken være opdelt i fem klynger med 

hver sit tema. Dog skal Finlandsparken hænge sammen som 

et spændende, mangfoldigt område. Blokkene 1-11 og udearealerne 

renoveres således klyngevis med afsæt i et af de 

beboerudviklede temaer som ”Den kreative klynge”, ”Den 

aktive klynge”, 2 x ”Den grønne klynge” og ”Den kulinariske 

klynge”. Temaet ”Den kreative klynge” er valgt som udgangspunkt 

for realisering af etape 1 (blok 1 og 2). 

4.3 Finlandsparkens værdigrundlag 

Den fælles vision for Finlandsparken har endvidere været 

med til at sætte fokus på, hvilke fælles værdier der skal være 

gældende i Finlandsparken i lyset af den ønskede fremtid. 

Det udarbejdede værdigrundlag ser sådan ud: 

I 2015 er inlandsparken et spændende, mangfoldigt og 

attraktit boligkarter, fordi i: 

• ennem ennem respekt for hinandens forskellighed har skabt 

rummelighed og højt til loftet 

• ennem ennem ansvarlighed har skabt skabt tryghed 

• ennem ennem interessefællesskaber har har skabt integration 

et betder, at i: 

• Bor i mindre enheder omkring fælles interesser 

• Har opgangsambassadører 

• Hilser på hinanden 

• Deltager i fællesskabet ud fra egne ressourcer 

• Viser omverdenen, at vi er stolte af, hvor vi bor 

Vision 2015 og værdigrundlaget har således været retningsangivende 

for udarbejdelsen af den fysiske og boligsociale 

helhedsplan og vil også fremover være et fælles sæt af ”spilleregler”, 

der er gældende for det at bo i Finlandsparken − 

som fortæller, hvordan ”vi behandler vores område og hinanden” 

Tema-klynger 

Image: En temarejse - tilsammen udgør vi 

et spændende område 

Tema-klngerne 

Området Image: og faciliteter: En temarejse Aktiviteter - tilsammen ogudgør 

vi et 

udeområde spændende præget område. af tema 

Området og faciliteter: Aktiviteter og udeom- 

Lejlighederne: råde præget Præget af tema af tema 

Lejlighederne: præget af tema 

Værdier: Tryghed i mindre enheder. 

Værdier: Tryghed i mindre enheder. 

Fælles værdier Fælles værdier og interesser. og interesser. 

Bedre integration Bedre integration - at dele - at dele noget noget sammen 

Grøn 

klynge 

Kulinarisk 

klynge 

Aktiv 

klynge 

Grøn 

klynge 

Kreativ 

klynge 


1 

5.0 Organisering af projektet 

Det er vigtigt med en gennemsigtig organisering 

i forbindelse med realiseringen af helhedsplanen, 

som gør det klart, hvem der kan træffe beslutning 

om hvad, hvem der er ansvarlig for de forskellige 

aktiviteter, og hvor man kan henvende sig med 

gode ideer eller ledige hænder. Samtidig er det også 

vigtigt, at organiseringen er fleksibel og dynamisk, 

så den kan forandres undervejs, når der er brug for 

det. Den hidtidige organisering har været baseret på 

en styregruppe, en koordinationsgruppe og nogle 

nedsatte arbejdsgrupper. Denne projektorganisering 

videreføres i princippet, men justeres således, at 

koordinationsgruppen består af repræsentanter fra 

de fem klynger. Til at drive projektet ansættes en 

projektleder med base i et lokalt projektsekretariat, 

som kan være drivkraften i projektet i det daglige. 

Det lokale projektsekretariat foreslås suppleret med 

en fælles sekretærfunktion for Finlandsparken og 

Løget, som kan varetages af eksterne konsulenter. 

Nedenfor vises en model over projektorganiseringen: 

5.1 Stregruppen 

Styregruppen skal træffe overordnede beslutninger 

af betydning for projektets fremdrift og har det 

overordnede økonomiansvar. Styregruppen forventes at skulle 

mødes 3-4 gange om året. I styregruppen deltager: 

• Formanden for afdelingsbestyrelsen 

• Repræsentant for hovedbestyrelsen 

• Repræsentant for AAB’s ledelse 

• Inspektøren 

• Projektleder for Byen i Balance 

• Repræsentant fra Vejle Kommune 

• To repræsentanter for Koordinationsgruppen (beboere) 

• Projektleder og konsulenter 

5.2 oordinationsgruppen 

oordinationsgruppen 

Koordinationsgruppen (K-gruppen) skal sikre projektets dynamik 

og bredde. K-gruppens opgave er at koordinere og prioritere 

de forskellige ideer og projekter, som sættes i gang. 

K-gruppen er et centralt omdrejningspunkt for processen og 

skal derfor repræsentere området så bredt som muligt. I Kgruppen 

deltager fast: 

• 11 repræsentanter for beboerne 

(en opgangsambassadør pr. blok inkl. tovholderne i 

Klyngerådene) 

• Projektleder og konsulenter 

• Lederen af beboerhuset 

5.3 Projekgrupper 

Der dannes et antal projektgrupper omkring de udvalgte 

projekter i indsatsområdet for image og fællesskab. Hver 

projektgruppe udarbejder sammen med sekretariatet en 

detaljeret tidsplan for gruppens arbejde. I løbet af projektudviklingsperioden 

må grupperne være indstillet på at skulle 

mødes ofte, f.eks. en gang hver tredje uge. 

5.4 okalt projektsekretariat 

okalt projektsekretariat 

Som opstart på gennemførelsen af helhedsplanen ansættes 

en lokal projektleder til at varetage etablering og drift af et 

lokalt projektsekretariat. Projektlederen placeres i Finlandsparkens 

beboerhus sammen med beboerhusets daglige leder, 

AAB’s beboerrådgiver og projektkoordinator.

Det lokale projektsekretariat/projektleder har følgende opgaver: 

• Planlægning og drift af processen omkring 

helhedsplanen 

• Udvikling og styring af indsatsområderne i helheds- 

planen 

• Koordinering med andre lokale tiltag 

• Understøttelse og udvikling af beboerdemokratiet 

• Netværksdannelse 

• Sekretariatsfunktion for styregruppen og servicering af 

organisationens øvrige led 

• Formidling internt og eksternt 

• Styring af eget budget 

• Etablering af små synlige succeser 

Den lokale projektleder vil modtage løbende sparring fra den 

fælles sekretariatsfunktion og indgå i koordinering mellem 

projektudviklingen i Finlandsparken og Løget. 

5.5 Fælles sekretariatsfunktion 

Der foreslås oprettet en fælles sekretariatsfunktion for Finlandsparken 

og Løget. Funktionen varetages i de første to år 

af de eksterne konsulenter. Den fælles sekretariatsfunktion 

har som primære opgaver at støtte de lokale projektledere 

i styringen og udviklingen af deres projekter samt at koordinere 

indsatserne internt og i forhold til eksterne parter og 

projekter. Endvidere skal funktionen yde professionel coaching 

til de lokale projektledere i forhold til såvel langsigtede 

strategier som konkrete initiativer og projekter. 

Den fælles sekretariatsfunktion skal bl.a. varetage følgende 

opgaver: 

• Sparring med de to lokale projektledere 

• Målstyring og projektudvikling 

• Koordinering med eksterne parter, især kommunale 

• Løbende undersøgelser (tilfredshed etc.) 

• Målstyring 

• Løbende evaluering af delprojekter (milepæle) 

Den samlede sekretariatsfunktion varetages i et tæt samarbejde 

med Styregruppen og K-gruppen. 

AB-Vejle varetager arbejdsgiverfunktionen i forhold til sekretariaterne, 

mens styregruppen/styregrupperne forestår den 

løbende styring af sekretariaterne. 


1 

6.0 Handlingsplaner for de tre indsatsområder 

Med udgangspunkt i den fælles Vision 2015 og værdigrundlaget 

har K-gruppen og styregruppen udpeget tre indsatsområder, 

hvorigennem visionen og værdigrundlaget skal 

udmøntes i konkrete fysiske og sociale foranstaltninger: 

• Udvikling af ny nærdemokratimodel for beboerne 

• Image og fællesskab, herunder forankring af det fælles 

værdigrundlag 

• Fysisk helhedsplan for Finlandsparken (Der er 

udarbejdet en særskilt renoveringsplan for de fysiske 

indsatsområder) 

Inden for hvert indsatsområde er der udviklet en række konkrete 

initiativer og projekter, som skal gennemføres i samarbejde 

mellem projektleder, beboere og andre lokale aktører 

samt konsulenter. Nedenstående figur viser sammenhængen 

mellem vision, indsatsområder og delprojekter: 

Nedenfor beskrives handlingsplanerne for de tre indsatsområder. 

6.1 N N nærdemokratimodel for Finlandsparken 

Som beskrevet tidligere er et af hovedformålene med projektet 

af få skabt nogle fælles værdier og normer omkring 

det at bo i Finlandsparken, som gennem processen kan blive 

bredt forankret blandt områdets beboere og dermed skabe 

et bredt ejerskab til og ansvar for områdets faciliteter og 

beboernes trivsel. 

Derfor skal der sideløbende med de fysiske forandringer ske 

en fornyelse af nærdemokratiet, der kan være med til at sikre 

det brede ejerskab gennem den enkelte beboers mere direkte 

indflydelse på sine nærmeste omgivelser. 

Med udgangspunkt i beboerorganet, K-gruppen, arbejdes 

der videre med en ny og mere dækkende og rummelig 

organisering af Finlandsparken, i form af klyngeråd og opgangsfællesskaber 

med deltagelse af opgangsambassadører. 

Arbejdet i arbejdsgruppen har resulteret i retningslinjer for 

den fremtidige organisering af beboerdemokratiet i Finlandsparken. 

Målene for nærdemokratimodel len er: 

• At skabe tryghed, tolerance og medansvar medansvar gennem 

opbygning af mindre enheder i boligområdet i form af 

klyngeråd, der etableres i tæt samspil med det eksisterende 

beboerdemokrati 

• At der på sigt opbygges velfungerende og bæredygtige 

klyngeråd, hvori de forskellige beboergrupper er bredt 

repræsenteret 

• At der opbygges velfungerende og bæredygtige opgangsfællesskaber, 

hvori der udvikles rammer for godt 

naboskab og for, hvordan dette udfoldes i hverdagen.

For at kunne gennemføre en ny og på mange måder ambitiøs 

organisering af fællesskabet i Finlandsparken er det nødvendigt 

med en central projektleder, der kan varetage koordineringen 

og den daglige drift af helhedsplanens forskellige 

indsatsområder og projekter samt aktiviteterne i organiseringens 

forskellige niveauer. Derfor forudsætter gennemførelsen 

af nærdemokratimodellen, at der ansættes en projektleder 

ved indgangen til realiseringsfasen 1 . 

Nærdemokratimodellen består af tre niveauer samt områdesekretariat 

som vist i nedenstående diagram: 

1 Se afsnit 5.0 om organisering af projektet 

I hver klynge skal der etableres opgangsfællesskaber med tilhørende 

opgangsambassadører. Når opgangsfællesskaberne 

er etableret, skal de hver især udpege en voksen og en ung 

(14+) til klyngerådet. For at sikre sammenhæng i processen 

foreslår vi, at det som udgangspunkt er opgangsambassadøren, 

der er beboerrepræsentant i klyngerådet. 

Da planerne for den kreative klynge er længst fremme, vil 

det konkrete omdrejningspunkt for udviklingen af nærdemokratimodellen 

naturligt være de fysiske forandringer, der 

skal iværksættes i klyngen. Centrale udfordringer vil derfor 

være, hvordan den løbende formidling og information om 

projektet skal foregå, og hvordan så mange beboere som 

muligt inddrages aktivt i den videre proces omkring forsøgsblokkene. 

Her kan en presseberedskabsgruppe indgå aktivt i 

informationsopgaven (se indsatsområdet Image og områdeidentitet). 

I de øvrige klynger er udgangspunktet et lidt andet. Temaet 

for klyngerne er fastlagt på forhånd, som det fremgår af 

figuren ovenfor, men der foreligger kun overordnede planer 

for den fysiske renovering af bygninger og udearealer. Derfor 

vil det være et naturligt udgangspunkt for etableringen af 

nærdemokratimodellen i fællesskab at finde frem til, hvordan 

det overordnede tema skal omsættes til (boligsociale) 

aktiviteter i den enkelte klynge. Opgangsrådene skal danne 

ramme om drøftelser af renovering og tiltag i forhold til selve 

opgangene og de nære udearealer omkring opgangene. 

Det tidligere beskrevne områdesekretariat spiller en vigtig 

rolle i forhold til at sikre koordinering og sammenhæng på 

tværs af de forskellige niveauer i nærdemokratimodellen. 

Succeskriterier/milepæle for nærdemokratimodellen: 

• At mere end halvdelen af Finlandsparkens beboere inden 

At mere end halvdelen af Finlandsparkens beboere inden 

udgangen af 2009 har kendskab til Værdigrundlaget for 

Finlandsparken og mindst en fjerdedel efterlever det i 

praksis. 


1 

• At der inden udgangen af 2010 er opbygget velfunge- velfungerende 

og bæredygtige klyngeråd for alle klynger, hvori 

mindst to opgange i hver blok er repræsenteret med 

mindst en person 

• At der inden udgangen af projektperioden er etableret 

1-2 vedvarende temabaserede aktiviteter i klyngerne. 

• At renholdelse i opgange og på udearealer forbedres 

målt på, at ejendomsfunktionærerne bruger færre ressourcer 

på oprydning og udbedring af hærværk. 

• At der ved udgangen af projektperioden som minimum 

er etableret mere end halvdelen af opgangsfællesskaberne 

pr. klynge. 

6.1.1 ommissorier ommissorier for det enkelte niveau 

De forskellige niveauer har forskellige opgaver og kompetencer. 

Der er en grundlæggende forskel på det øverste niveau 

– områdeniveauet – som er den nuværende afdelingsbestyrelse, 

hvortil der vælges medlemmer på beboermødet en 

gang om året, og de øvrige niveauer, som er mere uformelt 

struktureret. 

Der er formuleret følgende kommissorier for de tre niveauer: 

Områdenieau 

Områdeniveauet består af den nuværende afdelingsbestyrelse, 

hvis deltagere vælges af det traditionelle beboerdemokrati. 

Afdelingsbestyrelsen har, ud over sine nuværende opgaver, 

følgende kompetencer, som den skal varetage: 

• Overordnet beslutningskompetence i forhold til 

helhedsplanen 

• Koordinering af aktiviteter i klyngerne 

• Igangsættelse af projekter og aktiviteter, der vedrører 

hele Finlandsparken 

Eksempler på aktiviteter, der hører under afdelingsbestyrelsen: 

• Pressegruppe 

• Beboerblad 

• Fælles områdetraditioner 

• Store fællesarrangementer og kampagner 

Klngenieau 

Som det fremgår af organisationsdiagrammet, er målet, at 

der på sigt er 4-5 klyngeråd i Finlandsparken svarende til det 

antal fysiske temaklynger, der etableres. 

I det enkelte klyngeråd deltager en voksen og en ung pr. 

opgang. Den enkelte opgang bestemmer selv, hvordan deres 

repræsentanter udpeges. 

Derudover udpeger det enkelte klyngeråd en tovholder for et 

år ad gangen. Igen er det den enkelte klynge, der beslutter, 

hvordan tovholderen udvælges. 

Klyngerådene varetager følgende kompetencer: 

• Koordinering af initiativer i opgangsfællesskaberne 

• Alle forhold, der kun vedrører klyngen 

Eksempler på aktiviteter, der hører under klyngerådene: 

• Fysiske tiltag vedrørende udearealer, kældre og fælles 

faciliteter i klyngen 

• Kulturelle og sociale aktiviteter i tilknytning til klyngens 

tema, fx fælles traditioner, sommerfest, oprydning efter 

nytårsaften, udflugter, udvikling af temafaciliteterne 

Opgangsnieau 

Det tredje niveau i nærdemokratimodellen er opgangsniveauet. 

Formålet med dette niveau er på sigt at få skabt 

opgangsfællesskaber og få udpeget en opgangsambassadør 

i de enkelte opgange, der kan fungere som samlingspunkt,

igangsætter og formidler af værdigrundlaget, Finlandsparkens 

nærdemokratimodel mv. 

Hvor aktivt fællesskabet skal være, er op til den enkelte 

opgang. I nogle opgange vil man måske etablere fællesspisning, 

rengøringsdage, boldspil etc., mens andre opgange 

måske foretrækker et lidt mere formelt, men godt naboskab, 

hvor man respekterer og efterlever det fælles værdigrundlag 

for Finlandsparken. 

Deltagerne i opgangsfællesskabet er naturligvis alle beboere 

i opgangen, og opgangsambassadøren udpeges for et år 

ad gangen. Hvordan udpegningen skal ske, og hvorvidt opgangsambassadøren 

skal have en form for løn for sit arbejde, 

vil blive afklaret i forsøget med nærdemokratimodellen, 

som beskrives herunder. 

Opgangsfællesskabet har følgende kompetencer: 

• Værdigrundlaget i praksis, i form af husregler for den 

enkelte opgang 

• Forhold, der kun vedrører opgangen og de helt nære 

udearealer. Hvad dette konkret skal omfatte, afklares i 

forsøgsperioden 

Eksempler på aktiviteter, der hører under opgangsfællesskaberne: 

• Fysiske tiltag vedrørende opgangen og de helt nære 

udearealer 

• Kulturelle og sociale aktiviteter for opgangsfællesskabet 

Der er foreslået en mødestruktur for de tre niveauer: 

Områdeniveau 

Afdelingsbestyrelse: 10 gange årligt 

Fællesmøde for alle i organiseringen: 2 gange årligt 

lngeniveau 

Klyngeråd: 4-6 gange årligt 

Koordineringsmøde: 2 gange årligt 

Opgangsnivesu 

Opgangsfællesskaber: efter behov 

Opgangsambassadører i klynge/område: 2-4 gange årligt 

6.2 Image og fællesska 

Image og fællesska 

Det andet af de tre udpegede indsatsområder – Image & 

Fællesskab – er på mange måder en fortsættelse af det 

løbende imagearbejde, der allerede har fundet sted sideløbende 

med udarbejdelsen af helhedsplanen. I denne proces 

har imagearbejdet medvirket til at synliggøre projektet og 

aktiviteterne både i Finlandsparken og mere bredt i Vejle 


0 

ved at omsætte aktiviteterne til forskellige konkrete imageprodukter. 

Et permanent fokus på imagearbejdet i Finlandsparken er 

imidlertid et nødvendigt supplement til de organisatoriske 

og fysiske ændringer for at kunne udvikle og fastholde en 

positiv udviklingsspiral i Finlandsparken. Med indsatsområdet 

Image & Fællesskab arbejdes der målrettet med Finlandsparkens 

interne og eksterne omdømme. Iværksættelsen af 

forskellige imageaktiviteter er samtidig afsættet for beboerinvolvering 

og skal dermed medvirke til en styrkelse af sammenhold 

og fælles identitet blandt beboerne. 

Målene for image og fællesskab er: 

• At forbedre Finlandsparkens omdømme udadtil i Vejle 

ved at påvirke andre borgeres opfattelse af området i en 

positiv retning 

• At forbedre Finlandsparkens omdømme indadtil i 

boligområdet ved at styrke den fælles identitet blandt 

beboerne og styrke deres tilhørsforhold til 


Succeskriterier/milepæle for image og fællesskab er: 

• At fastholde eller nedbringe fraflytningsprocenten for 

boligområdet (aktuelt er den på 14 pct.) 

• At skabe et positivt og nuanceret billede af livet i 

Finlandsparken og derigennem skabe en større 

efterspørgsel efter boligerne 

• At der inden udgangen af 2010 etableres minimum to 

temabaserede aktiviteter pr. klynge særligt målrettet 

ungegruppen, så færre unge driver rundt i boligområdet 

uden at vide, hvad de skal lave 

• At der som minimum publiceres to større artikler i lokale 

dagblade om processen i Finlandsparken pr. år 

• At der udgives fem beboerblade/bydelsaviser pr. år 

6.2.1 Fem projektider 

projektider 

Som et led i realiseringen af vision 2015 har arbejdsgruppen 

for indsatsområdet Image & Fællesskab udviklet fem konkrete 

projektidéer, der er skitseret nedenfor: 

Projekterne henvender sig til forskellige målgrupper og giver 

mulighed for at involvere mange forskellige beboergrupper. 

Det afgørende er, at projekterne kobles til og forankres i den 

nyetablerede nærdemokratimodel for et nyt nærdemokrati, 

således at de bliver det indholdsmæssige fokusområde enten 

på område-, klynge- eller opgangsniveau. Projektidéerne er 

såvel internt rettet som eksternt rettet i overensstemmelse 

med indsatsområdets formål om at styrke Finlandsparkens 

image både blandt beboerne og blandt andre borgere i 

Vejle. I det følgende præsenteres de udarbejdede handlingsplaner 

for hver af de enkelte projektidéer. 

Projektidé 1: inlandsparkens traditioner 

Projektet skal medvirke til at skabe en række tilbagevendende 

begivenheder i Finlandsparken – også kaldet Finlandsparkens 

traditioner.Formålet med projektet er dermed at sikre et øget 

kendskab blandt beboerne på tværs af blokkene. Derudover 

er formålet at styrke beboernes tilhørsforhold til Finlandsparken 

gennem et stort fælles arrangement, som henvender sig 

til alle etniciteter og flere aldersgrupper. 

Eftersom Finlandsparkens traditioner henvender sig til alle 

beboere i Finlandsparken, vil det være afdelingsbestyrelsen, 

som er ansvarlig for igangsættelse og styring af projektet.

Af skemaet fremgår, hvilke aktiviteter der er knyttet til projektet 

om Finlandsparkens Traditioner. 

Organisering 

og emanding 

Der nedsættes en arbejdsgruppe med 8-10 

frivillige unge beboere samt 3-4 frivillige 

voksne beboere 

ålgruppe Alle børn og voksne i Finlandsparken 

Aktiviteter Blokfodbold, sommergrill og affaldsdag 

- Blokfodbold Evt. fælles morgenmad i beboerhuset og 

derefter puljekampe i løbet af dagen. Der 

annonceres via beboerblad og opgangsambassadører 

samt ungeråd om arrangementet. 

- Sommergrill En fast weekend om året tager beboerne 

deres aftensmad med uden for blokken; der 

opstilles grill og telte og musik. 

- Affaldsdag Der konkurreres om at samle mest affald 

i Finlandsparken og Nørremarken. Dagen 

afsluttes med fælles spisning i beboerhuset. 

Der annonceres i beboerblad og via opgangsambassadører 

om arrangementet. 

Ressourcer 

- Blokfodbold Mål, holdtrøjer, bolde og vandrerpokal 

- Sommergrill rill, telte, borde og bænke 

- Affaldsdag Præmier, mad og drikke 

Projektidé 2: Beboerblad med ungdomsredaktion 

Projektidé 2 omfatter etablering af et lokalt beboerblad, som 

omdeles til alle beboere i Finlandsparken. Dynamoen for beboerbladets 

udvikling og drift vil være en ungdomsredaktion, 

som samarbejder med projektlederen. Formålet med beboerbladet 

er: 

• At skabe en fælles informationskanal for alle beboere 

• At skabe en positiv dialog og debat i boligområdet 

• At aktivere og motivere unge til at tage del i området 

ved at bruge deres ressourcer konstruktivt 

• At skabe spændende nyhedsstof, som også de 

eksisterende medier kan formidle, herunder N-TV og 

Finlandsparkens hjemmeside 

Ungdomsredaktionen refererer til afdelingsbestyrelsen, som 

har det overordnede ansvar for fremdriften af projektet. 

Herunder ses handlingsplanen for 

Ungdomsredaktionen. 

Bemanding af 

redaktionen 

Indhold og 

udgivelse 

Projektleder som chefredaktør, der er ansvarlig 

for planlægning, layout og indhold. 

Ungeredaktion med 6-8 unge, herunder evt. 

rollemodeller fra Nørremarkens rollemodelprojekt 

som ambassadører for projektet. 

Tilknyttede voksne beboere; bl.a. en ”hobbyfotograf” 

og en ”hobbyjournalist”, der 

brænder for at fotografere og/eller skrive. 

Der er foreslået et temabaseret beboerblad, 

som fra gang til gang omhandler et nyt 

tema (fx uddannelse, job, helhedsplan mv.), 

som alle har en interesse i eller holdning til. 

Derudover skal bladet indeholde en infoside 

om aktuelle aktiviteter i området samt beboernes 

annoncering til hinanden. 

Beboerbladet udgives ca. hver anden måned. 

Ressourcer Indkøb af kameraer og layoutprogrammer i 

en sådan kvalitet, at udstyret motiverer frivillige 

beboere til at medvirke i projektet. 

Opkvalificering af ungdomsreportere; fx kursus 

i interview og journalistik, praktikophold 

hos VAF, etc. 


Projektidé 3: Velkomstkomité 

Arbejdsgruppen for Image & Fællesskab har som projektidé 

3 foreslået, at der oprettes en velkomstkomité, hvis primære 

opgave er at integrere nye beboere i Finlandsparken. Samlet 

set er målene med velkomstkomitéen: 

• At sikre nye beboere en god velkomst til Finlandsparken 

gennem det personlige møde 

• At introducere til Finlandsparkens værdigrundlag 

og organisering, herunder muligheder for deltagelse og 

indflydelse 

• At udpege kontaktpersoner i en form for mentor- 

ordning, der giver nye beboere mulighed for at 

få praktisk hjælp og vejledning i forhold til at bo i 


Skemaet nedenfor viser handlingsplanen for 

Velkomstkomiten. 

Organisering 

og emanding 

ålgruppe Alle nye beboere 

ennem klyngerådene etableres en velkomstkomité. 

Hvert klyngeråd kan beslutte 

egne procedurer for velkomsten evt. afhængigt 

af klyngens tema. Ansvar for velkomstkomité 

kan også uddelegeres til de enkelte 

opgange (opgangsambassadørerne) 

Opgave At møde personligt op med en blomst og en 

infopakke om aktiviteter, regler, muligheder, 

oversigt over organisering og medlemmer. 

At opbygge rammer og indhold for en mentorordning, 

hvor udpegede kontaktpersoner 

står til rådighed med praktisk hjælp og vejledning 

i forhold til nye beboere. 

Ressourcer Infomappe udarbejdes og opdateres løbende. 

Drift af velkomstkomité 

Projektidé 4: PRberedskabskorps 

Som projektidé 4 etableres der et PR-beredskabskorps, der 

varetager og plejer kontakten til omverdenen. PR-beredskabskorpset 

kan desuden varetage rollen som tovholder for 

indsatsområdet Image & Fællesskab ved at sikre en vis koordinering 

af de enkelte projektidéer med det sigte, at initiativerne 

understøtter hinanden, og ressourcerne udnyttes bedst 

muligt. I tilknytning til presseberedskabsgruppen kan der 

etableres et tolkekorps bestående af beboere med relevante 

sprogkundskaber. 

PR-beredskabskorpset har til formål: 

• At sikre, at en dårlig historie bragt i medierne hurtigt 

følges op med formidling om de konstruktive initiativer i 


• At orientere løbende via pressemeddelelser til medierne 

om de gode historier, herunder tiltag i forbindelse med 

realiseringen af helhedsplanen 

• At sikre, at alle lokale og nationale medier kender 

kontaktpersoner i beredskabskorpset og, at de gode 

relationer til medierne plejes 

Handlingsplan for PR-eredskaskorpset: 

Organisering 

og emanding 

Frivillige beboere, formand for afdelingsbestyrelsen 

(talsmand) og repræsentanter for 

AAB’s administration 

Opgave Udvikling af pressestrategi – hvordan orienteres 

pressen, hvornår og med hvilket 

budskab 

Evt. udvikling af samarbejdsaftale med områdets 

institutioner og foreninger om at få 

de gode historier formidlet til omgivelserne. 

Ressourcer Opkvalificering af beredskabskorps; fx kursus 

i pressehåndtering, kommunikation samt 

udarbejdelse af pressemeddelelser 

Udvikling af formidlingsmateriale om forandringsprocessen 

i Finlandsparken

Projektidé 5: Smile og hilsekampagne 

Projektidé 5 omfatter en smile- og hilsekampagne, hvilket 

skal være startskuddet for realiseringen af værdigrundlagets 

budskab om ”at hilse på hinanden i Finlandsparken”. Kampagnen 

skal bygges op om både et logo og et slogan såsom 

”Smilet koster ikke noget” – et logo og slogan, som Finlandsparken 

kan blive kendt for, og som kan blive del af en fælles 

identitet blandt beboerne. 

Formålet med kampagnen er: 

• At sætte fokus på vigtigheden af smil og hilsener som 

den korteste vej mellem mennesker 

• At give anledning til dialog og kendskab til hinanden på 

tværs af opgange 

• At ”brande” Finlandsparken i omgivelserne som et 

sted, hvor smil og hilsener er på dagsordenen – at 

forbinde Finlandsparken med fællesskab og glæde 

• At skabe et logo og et slogan for Finlandsparken, som 

bliver kendt af beboere og andre borgere 

Af skemaet nedenfor fremgår handlingsplanen for 

Smile- og hilsekampagnen. 

Organisering 

og emanding 

Kampagnen styres af afdelingsbestyrelsen, 

men skydes i gang med hjælp fra opgangsambassadører. 

Derefter bliver alle beboere 

langsomt en aktiv del af kampagnen ved at 

bære fx ens T-shirts, badges og kasketter 

med slogan og logo 

Hvornår? Når realiseringen af helhedsplanen er kommet 

godt i gang – omkring et år inde i 

processen. Her vil flere beboere være opmærksomme 

på forandringsprocessen i Finlandsparken 

Hvordan? Kampagnen starter eksempelvis med et stort 

og synligt arrangement på de grønne plæner 

mellem blokkene – det være sig i form af leje 

af en luftballon, som beboere og andre kan 

få ture i 

Kampagnen lanceres eksternt ved Boligmessen 

i Vejle 

Ressourcer Kampagnematerialer, herunder plakater og 

merchandise 

Evt. ekstern rådgivning til udarbejdelse af 

kampagnestrategi, herunder slogan og logo 

Ekstra projektidé: Magneteents 

En ekstra projektidé, der primært vil være drevet af afdelingsbestyrelsen 

eller evt. PR-beredskabskorpset, er etableringen 

af såkaldte magnetevents. Magnetevents er afholdelse af 

større og attraktive arrangementer i Finlandsparken, som kan 

tiltrække borgere uden for Finlandsparken til området. Det 

være sig open air-bio på det grønne område ved bakken eller 

kendte personer, der holder foredrag om aktuelle temaer i 

beboerhuset. Der vil forinden afholdelse af sådanne arrangementer 

være behov for en storstilet formidlingsindsats i Vejle 

by. 

6.3 Den fsiske fsiske fornelse fornelse af Finlandsparken 

Det tredje indsatsområde omhandler den fysiske fornyelse af 

Finlandsparken og er nærmere beskrevet i hæfte 2 – ”Fysisk 

Helhedsplan for Finlandsparken” 

Med udgangspunkt i Vision 2015 og værdigrundlaget for 

Finlandsparken har beboere og boligadministrationen (arbejdsgruppen) 

i samarbejde med arkitekterne udviklet den 

fysiske helhedsplan ud fra de fire temaer. Kreative Huse, Aktive 

Huse, rønne Huse og Kulinariske Huse. 

Ambitionen er, at Finlandsparken bliver et arkitektonisk 

landmark i Danmark, der demonstrerer, hvordan 1970’ernes 

kransporsarkitektur, siden hen facaderenoveret i 1990’erne, 

kan forvandles til æstetisk, troværdigt og kvalitetspræget 

alment boligbyggeri. 


Den Fysiske Helhedsplan omfatter en klyngevis renovering 

af husene 1-11 og udearealerne med udgangspunkt i de 

beboerudviklede temaer: Kreative Huse, Aktive Huse, rønne 

Huse og Kulinariske Huse. 

Finlandsparken genoprettes således bygningsmæssigt ved en 

beboergenereret, temastyret og dermed differentieret ombygning 

og renovering. 

De øvrige beboergenerede temaer for de øvrige klynger skal 

i den kommende periode ligeledes udfoldes og omsættes til 

fysisk form. 

Temaet for hus 1 og 2, som er de første huse, der skal renoveres, 

er af beboerne udvalgt til at være de kreative huse. 

Den nedsatte arbejdsgruppe har med udgangspunkt i værdierne 

for det kreative tema omsat temaet til fysisk form. Der 

iværksættes parallelle boligsociale aktiviteter, som relaterer 

sig konkret til etape 1. Der vil være aktiviteter, som alle beboere 

i hus 1 og 2 og andre beboere i Finlandsparken kan 

deltage i. 

Den Fysiske Helhedsplan er grundlaget for det kommende 

totalrådgiverudbud. 

Følgende mål er formuleret for den fysiske helhedsplan: 

• At skabe et attraktivt boligområde med et bredt udbud 

af spændende boliger og fælles faciliteter, der med afsæt 

i de forskellige temaklynger kan tiltrække en bred del af 

borgerne i Vejle 

• At skabe basis for en større grad af fællesskab mellem 

beboerne ved at etablere varige aktiviteter for børn og 

voksne på de fælles udearealer omkring blokkene 

6.3.1 Renoveringsmetode 

Den fysiske fornyelse foregår i overensstemmelse med de 

øvrige indsatsområder på tre niveauer: Klyngeniveau, der 

repræsenterer de fem gårdrum dannet af husene, husniveau, 

der repræsenterer det enkelte hus, og boligniveau, der repræsenterer 

den enkelte bolig. 

Med udgangspunkt i Finlandsparkens byggesystem tillægges 

og/eller fradrages bygningsfysiske elementer den eksisterende 

bygningsmasse. Der påbygges enkelte tagelementer og 

karnapper i forskellige størrelser, og altanerne renoveres efter 

en række metodiske principper. Der fjernes enkelte lejligheder, 

således at der skabes nye visuelle og fysiske forbindelseslinjer 

og passager. 

Finlandsparken transformeres til et mangfoldigt og differentieret 

boligområde. Med udgangspunkt i beboernes egne 

formulerede ønsker og krav sikres et dybt beboerforankret 

ejerskab til genopretningsprocessen af Finlandsparken. Metoden 

er samlet set integration via interessefællesskaber i tæt 

sammenhæng med realiseringen af de boligsociale aktiviteter. 

Nedenfor beskrives den fysiske fornyelse på de tre forskellige 

niveauer: Klyngeniveau, husniveau og boligniveau. 

Klngerne 

Et helhedsskabende landskabsbånd binder de fem klynger 

sammen. Landskabsbåndet giver plads til de temastyrede 

udendørs fællesfaciliteter og tilføjer gennem sin tværgående 

udstrækning en ny identitet til Finlandsparken. I klyngerne i 

forbindelse med landskabsbåndet vil der desuden være plads 

til cykler, barnevogne, nære opholdsarealer og legepladser til 

små såvel som store. 

Landskabsbåndet formidler og giver plads til en del af kvartersprojektet 

Nørremarken i Farver, der krydser landskabsbåndet 

og dermed danner bro mellem de tre boligforeninger 

– Østerbo, Lejerbo og AAB.

Bedre Image & Trivsel i Finlandsparken Maj 2007 

Endelig Fysisk Helhedsplan for Finlandsparken 

Husene 

Med udgangspunkt i det konstruktive system renoveres husene. 

Der tilføjes elevatorer, altaner i forskellige størrelser, 

vinduer i gavle og adgang til private haver fra stueplan, og 

der skabes lys og luft i trappeopgangene. Facaderne efterisoleres 

og beklædes med et nutidigt karaktergivende facademateriale. 

Vinduer og døre udskiftes ligeledes. Husenes 

bygningsfysiske karakter forstærkes med etableringen af tagboliger, 

der tilføjer Finlandsparken en varieret skyline. 

Temastyrede fællesfaciliteter placeres i klyngerne i nye rumligheder 

i form af store markante karnapper. Karnapperne 

skal gennem deres udformning være med til at give klyngerne 

karakter og identitet. I hus 1 og 2 ombygges nuværende 

lejligheder til kreative værksteder, atelier og lyd-/medieværksteder. 

Bedre image og trivsel i Finlandsparken /Endelig Fysisk Helhedsplan for Finlandsparken /Maj 2007 

Boligerne 

I hvert hus ombygges et antal boliger til ”tilgængelige 

boliger”, der etableres mindre 2-værelses boliger, og der 

etableres større 5-værelses boliger som tagboliger. De to 

nuværende boligtyper i form af 3- og 4-værelses lejligheder 

suppleres hermed med nye boligtypologier, således at viften 

af boligtilbud udvides. 


7.0 Samlet tidsplan 

Realiseringen af den udarbejdede helhedsplan (fase 4) forventes 

påbegyndt september 2007 i umiddelbar fortsættelse 

af den foregående proces. Dog forventes projektlederen ansat 

inden sommerferien 2007. 

Projektstring 

Ansættelse af projektleder Juni 2007 - 

Juni 2012 

Etablering af områdesekretariat og lokalsekretariat 

Fællessekretariatsfunktion/konsulentbistand 

omkring processen og styringen af projektet, 

herunder: 

- Rekruttering af projektleder 

- Etablering af sekretariat 

- Løbende sparring med projektleder 

- Afholdelse af oplæg og workshops 

Opstart Helhedsplan 

Åbent hus-dag for alle Finlandsparkens 

beboere. Dagen markerer begyndelsen på 

realiseringen af helhedsplanen 

Juni 2007 - 

Juni 2012 

Juni 2007 - 

Juni 2009 

Oktober 2007 

Infomøder for beboerne i de enkelte klynger November - 

December 2007 

Opstart Nærdemokrati 

Rekruttering af opgangsambassadører November - December 

2007 

Etablering af opgangsråd Januar - Februar 

2008 

Etablering af klyngeråd Marts - Juni 2008 

Opstart Image & Fællesska 

Rekruttering af imagegruppe, som på sigt 

skal deltage i de udvalgte projekter 

Etablering af projekter: 

- Etablering af velkomstkomitéer i 

regi af klyngerådene: Udarbejdelse 

af infopakke og procedurer for 

velkomstkomitéerne 

- PR-beredskabskorps: Udvikling 

af PR-strategi og udarbejdelse af 

samarbejdsaftale med områdets 

foreninger og institutioner 

- Etablering af (ungdoms)redaktion: 

Indkøb af inventar og opkvalificering 

af redaktionens medarbejdere 

- Opbygning af Finlandsparkens 

traditioner 

- Planlægning af Magnetevents 

Udvikling af projekter: 

- Udarbejdelse af konkrete initiativer 

og handlingsplan i PR-beredskabskorpset, 

herunder udarbejdelse af 

infomateriale om fysisk renovering, 

involvering af presse mv. 

- Udarbejdelse af beboerblad 

Smile- og hilsekampagne 2008 

ennemførelse af Finlandsparkens traditioner 

Januar - 

Marts 2008 

Marts - 

September 2008 


- Februar 2009 

Fra september 

2008 

Igangsættelse af velkomstkomitéer Fra september 

2008 

ennemførelse af magnetevent November 2008

Forankring og drift af nærdemokratimodel og 

imagepleje 

Drift og forankring af projekter 

- Møder i opgangsråd og klynge- klyngeråd. 

Udvikling og igangsættelse 

af aktiviteter i klyngerne (koblet til 

klyngetemaet), herunder værksteder 

og arbejdsterrasser til billedaktiviteter, 

kreative værkstedsaktiviteter 

samt dansestudios og lyd- og 

medieværksteder 

- Velkomstkomitéer drives 

- Udgivelse af beboerblad ved ung- ungdomsredaktion 

- ennemførelse ennemførelse af initiativer i PR- PRberedskabskorpset 

- Løbende gennemførelse af Mag- Magnetevents 

på tidspunkter, hvor 

etaper af den fysiske renovering er 

færdige 

- ennemførelse ennemførelse af Finlandsparkens 

traditioner 

Evaluering og opfølgning 

Halvårlige møder i styregruppe og koordinationsgruppe 

Årlig evalueringskonference med deltagelse 

af beboere, repræsentanter fra AAB samt 

afdelingsbestyrelse 

Januar 2009 - 


Fra januar 2008 og 

frem 

2008, 2009, 2010, 

2011, 2012 

Trivselsundersøgelse blandt beboere September 2009 

Imageundersøgelse blandt borgere i Vejle Forår 2012 


0 

9.0 Bilag 1_Opsamling på Fase 2 

Fra august 2005 til februar 2006 er fase 2 i projekt 

”Bedre image og trivsel i Finlandsparken” blevet gennemført. 

I det følgende beskrives både processen og 

resultaterne af fase 2, som beboere fra Finlandsparken, 

AAB og NIRAS Konsulenterne har gennemført. 

På baggrund af Det fælles fundament, der blev udarbejdet 

i fase 1 i projekt ”Bedre image og trivsel i Finlandsparken”, 

har formålet med fase 2 været: 

• At skabe en vision og et værdigrundlag for Fin- Finlandsparken 

• At skabe et bredt ejerskab til projektet i koordina- koordinationsgruppen 

og udbrede kendskabet til projektet 

blandt de øvrige beboere i Finlandsparken gennem 

de planlagte aktiviteter 

• At sætte fokus på Finlandsparkens interne og eks- eksterne 

image gennem fasens planlagte aktiviteter 

9.1 etode etode 

Igennem fase 2 har procesmetoden været fremtidsforskning/scenarier 

støttet op af Appreciative Inquiry 

– en anerkendende spørgeteknik, der går ud på at tage 

udgangspunkt i deltagernes drømme og ressourcer. 

Formålet med at bruge scenariemetoden har været at 

skabe en systematisk og struktureret debat om fremtiden 

for på den baggrund bedre at kunne træffe nogle 

konkrete valg i nutiden. Ved at gå ti år ud i fremtiden 

er erfaringen, at det er lettere for deltagerne at tænke 

kreativt og positivt, når blikket løftes væk fra nutidens 

ærgrelser og konflikter. 

Ved at udvikle tre scenarier for Finlandsparken år 2015 

som en kombination af samfundstendenser og bebo- 

ernes virkelighed, håb og drømme har målet ligeledes 

været at skabe et ejerskab til scenarierne og til selve 

scenarieprocessen blandt beboerne. 

9.2 Udarejdelse Udarejdelse af tre scenarier 

Det første skridt bestod i at få udarbejdet tre scenarier 

for Finlandsparken år 2015. Disse blev opbygget ved 

at kombinere en lang række samfundstendenser med 

beboernes virkelighed, håb og drømme. Der er således 

tale om en række brikker eller delaktiviteter/produkter, 

der til sidst er blevet samlet i tre meget konkrete fremtidsbilleder. 

Disse brikker var: 

• Det fælles fundament (fase 1) 

• Fotomaraton 

• Storytelling – interview 

• Samfundstendenser 

• Fremtids- og drømmeværksted 

I det følgende beskrives aktiviteterne/produkterne enkeltvis. 

9.2.1 Det Fælles Fundament 

Det Fælles Fundament er blevet til på baggrund af følgende 

aktiviteter: 

• Undersøgelse af statistiske nøgletal for området 

• Beskrivelse af beboergalleri 

• Imageundersøgelse for Nørremarken og Finlands- Finlandsparken 

• Dannelse af projektorganisering med K-gruppen 

som omdrejningspunkt 

Formålet med aktiviteterne har været at skabe et fælles 

billede af dels områdets styrker og svagheder ved 

processens start, dels hvilke problemer og muligheder 

forandringsprocessen skulle tage udgangspunkt i. 

Det Fælles Fundament er sammen med projektbeskrivelsen 

blevet mangfoldiggjort i en læsevenlig udgave 

og uddelt til interesserede beboere og andre med interesse 

for Finlandsparken og udviklingen i Nørremarken. 

For en mere detaljeret beskrivelse henvises til de 

nævnte publikationer. 

9.2.2 Fotomaraton 

Som det synlige og officielle startskud på projekt ”Bedre 

image og trivsel i Finlandsparken” blev der i maj 

2005 arrangeret en fotomaraton, hvor alle beboere 

blev inviteret med til at give deres personlige opfattelse 

af deres boligområde. Formålet var at skabe bred opmærksomhed 

om projektet og involvere beboerne på 

en spændende og anderledes måde, der kunne appellere 

til både voksne og børn. Ca. 70 børn og enkelte 

voksne mødte op i Finlandsparkens beboerhus, hvor 

engangskameraer blev uddelt, og deltagerne løb ud i 

området for at fotografere forskellige sider af Finlandsparken. 

Ud fra forskellige temaer blev der zoomet ind på både 

de positive sider og skyggesiderne, og beboerne blev 

hver især interviewet om deres valg af billeder. Fotostafetten 

var på denne måde med til at afdække forskellige 

barrierer og muligheder set med beboernes øjne og 

skabe et fundament for den videre forandringsproces i 

området i form af et fælles produkt. 

9.2.3 Stortelling 

Stortelling 

For at få et mere dybdegående indblik i værdierne 

blandt Finlandsparkens beboere og de ressourcer, som 

findes i området, blev ti af områdets unge inviteret 

til at indgå i et journalistteam, der har interviewet ti 

forskellige beboere. Beboerne blev udvalgt, fordi de 

på den ene eller anden måde repræsenterer en række

eboertypologier, som blev indkredset i forbindelse 

med en aktøranalyse på en workshop i fase 1. Formålet 

var at afdække ”de gode historier” og få beboerne 

til at fortælle om sig selv og sætte ord på deres håb 

og drømme for Finlands-parken: Hvad går godt? Hvad 

kan man godt lide ved at bo i Finlandsparken? Hvilke 

drømme har man for fremtiden? 

De unge reportere blev udpeget med hjælp fra områdets 

beboerrådgiver og SSP- medarbejder. I grupper 

på to og to har de unge interviewet og fotograferet 

beboerne, mens en konsulent har hjulpet til i kulissen 

og skrevet referater. For at blive rustet til arbejdet fik 

de unge et minikursus i interviewteknik og journalistik, 

og efterfølgende har de været med til at bearbejde 

interviewene og drøfte de oplevelser, som de enkelte 

grupper fik hos beboerne. 

Ud over at interviewene har udgjort et bidrag til udarbejdelsen 

af værdigrundlaget for Finlandsparken, 

har de også givet et godt og ”levende” materiale til 

at skrive bogen ”10 beboere i Finlandsparken”. Bogen 

er tænkt som et imageinitiativ, der på en personlig og 

konstruktiv måde giver et indblik i, hvem beboerne i 

Finlandsparken er, samtidig med at den med beboernes 

egne stemmer fortæller, hvad det betyder for dem 

at bo i Finlandsparken. Hensigten er, at bogen dels kan 

være med til at bryde med nogle af de fordomme om 

Finlandsparken, som findes i omgivelserne, dels kan 

medvirke til at sprede de gode historier internt i Finlandsparken. 

9.2.4 Samfundstendenser 

Som en ramme om de tre fremtidsbilleder blev der i 

fase 2 også inddraget en række såkaldte megatrends 

og modtendenser. Megatrends betyder store stærke 

udviklingstendenser, der påvirker samfund og mennesker. 

Der er blevet lagt vægt på at inddrage tendenser, som 

påvirker samfundet og mennesker meget bredt f.eks.: 

Vil vi vælge bolig ud fra rationelle eller følelsesmæssige 

motiver i fremtiden? Vil vi blive mere og mere individualistiske 

eller netop søge nye fællesskaber f.eks. i vores 

boligområde? Vil vi blive forsat mere mobile i vores 

flyttemønstre, eller vil mennesker i fremtiden ønske at 

forankre sig? 

9.2.5 Fremtids- og drømmeværksted 

Med det formål at få deltagerne til at forholde sig konkret 

til megatrends og modtendenser blev der afholdt 

et fremtids- og drømmeværksted den 18. september 

2005. Formålet var ligeledes at få deltagerne til at sætte 

ord på deres håb og drømme for Finlandsparken. 

Deltagerne blev præsenteret for tre sæt af tendenser 

versus modtendenser, nemlig: 

• Fornuft eller følelse? 

• MI MI eller fællesskab? 

• Mere lighed eller mere opdeling? 

Disse tendenser og modtendenser blev præsenteret 

og drøftet i gruppedialog med spørgsmålene: Hvad 

tænker I om det? Hvad tror I, at der vil ske? Formålet 

var at få deltagerne til at reflektere over, at fremtiden 

kan gå i mange retninger og inspirere dem til at tænke 

i et helikopterperspektiv i forhold til deres ønsker til 

fremtiden. 

Som supplement til den videre debat blev deltagerne 

præsenteret for billedmaterialet fra fotomaratonen for 

at blive inspireret af børnenes håb og drømme. 

På baggrund af disse indlæg og gruppedialogen blev 

deltagerne i en såkaldt ”gå og spå-seance” bedt om 

to og to at drøfte perspektiverne og tale om håb og 

drømme og herefter hver især nedskrive en række håb, 

drømme og ønsker på papirlapper. 

Disse blev grupperet ud fra, om ønsket handlede om: 

• Inde 

• Ude 

• Fællesskab Fællesskab 

• Andre ting 

Det gav en lang liste med konkrete forslag til og drømme 

om, hvordan Finlandsparken skal udvikle sig i de 

næste ti år. Disse mange gode forslag blev indarbejdet 

i de endelige fremtidsscenarier, således at scenarierne 

blev forankret i beboernes konkrete virkelighed og 

drømme for fremtiden. 

9.2.6 De tre scenarier 

På baggrund af de forskellige inputs eller brikker blev 

der tegnet tre fremtidsscenarier for Finlandsparken år 

2015: 

• Det velfungerende boligområde 

• Temaenklaver 

• Den mangfoldige ghetto 

(Efterfølgende er temaenklaver omdøbt til temaklynger.) 

Nedenfor sættes nogle enkelte ord på de forskellige 

scenarier ud fra temaerne: image, området & faciliteter, 

lejlighederne samt værdier: 

Scenarier med uddybende stikord kan findes i Bilag B. 


9.3 Scenarieproces 

Med tre konkrete scenarier for Finlandsparken bestod 

det næste skridt i at få deltagerne til at forholde sig 

til de tre meget forskellige fremtider og drøfte, hvilket 

billede der var mest ønskværdigt. Når der var fundet 

en ønsket retning, var målet at sætte konkrete ord og 

værdier på den fremtid, som deltagerne ønskede. Scenarieprocessen 

forløb over to workshops, henholdsvis 

6.november og 4. december 2005. 

9.3.1 orkshop orkshop 1:Fokusscenarie 

Formålet med den første workshop var at finde en 

ønsket retning for Finlandsparkens fremtid. Deltagerne 

blev præsenteret for et scenarie ad gangen og drøftede 

perspektiverne i forbindelse med hvert scenarie ud 

fra følgende spørgsmål: 

I DETTE scenarie: 

• Hvad får vi? 

• Hvad mister vi? 

Efter at de tre scenarier var blevet drøftet indgående i 

forhold til fordele og ulemper, blev deltagerne nu bedt 

om i grupper at diskutere de tre scenarier i forhold til 

hinanden. Spørgsmålene omhandlede: Hvilket scenarie 

ligner Finlandsparken mest i dag? Og hvor skal Finlandsparken 

bevæge sig hen i fremtiden? 

Efter en grundig dialog blev deltagerne bedt om at 

”stemme med fødderne”. Der blev udspændt en scenarietrekant 

på gulvet, og alle blev bedt om at placere 

sig i forhold til, hvordan de ser Finlandsparken i dag. 

Alle deltagere var enige om, at Finlandsparken i år 

2005 befinder sig på aksen mellem det velfungerende 

boligområde og den mangfoldige ghetto. Der var 

gradsforskelle i forhold til, hvilket scenarie der mest 

lignende nutiden, men dog en bred fælles forståelse 

for Finlandsparkens udgangspunkt i dag. 

Herefter blev deltagerne bedt om at tage deres ”drømmeskridt”: 

Hvor synes jeg, at Finlandsparken skal være 

i år 2015? Der viste sig her et overvældende flertal for 

en retning gående mod scenariet ”Temaklynger” og 

med en lille snert af den mangfoldighed og tolerance, 

der præger ”Den mangfoldige ghetto”. Derimod var 

der skepsis over for det mere regelrette og veltrimmede 

”Velfungerende boligområde”. Processen ses af 

nedenstående figur: 

Eftersom der dog var visse spredte meninger, blev 

deltagerne herefter bedt om at pege på konkrete elementer 

fra de to ”nedstemte” scenarier, der var så attraktive, 

at de burde med i det endelige scenarie. Det 

kom især til at handle om de fleksible og individualistiske 

elementer fra ghettoscenariet og nogle konkrete 

ting som vandskulpturer fra ”Det velfungerende boligområde”. 

Disse ønsker blev indarbejdet i det endelige 

såkaldte fokusscenarie. Den mangfoldige ghetto 

9.3.2 orkshop orkshop 2: Vision & historie 

Formålet med den anden workshop var at finde en 

vision/historie og et værdigrundlag for Finlandsparken. 

Deltagerne blev først præsenteret for det endelige 

i dag 

Det velfungerende boligområde 

Den mangfoldige ghetto 

i i dag dag 

fokusscenarie. Fokusscenariet var langt hen ad vejen 

i overensstemmelse med temaet omkring ”temaklynger”, 

men var blevet tilrettet på baggrund af dialogen 

Det på den velfungerende første workshop. boligområde Det samlede scenarie Temaklynger findes 

som bilag, men er kort gengivet nedenfor: 

2015 

2015 2015 

Temaklynger 

Efter præsentationen blev deltagerne først bedt om at 

tage stilling til, hvorvidt fokusscenariet var den rigtige 

fremtid, eller om der burde ske en finjustering. Da der 

var stor enighed om, at fokusscenariet fint beskrev den 

ønskede fremtid, blev fokusscenariet godkendt: 

I år 2015 skal Finlandsparken være opdelt i fem klynger 

med hvert sit tema. Dog skal Finlandsparken hænge 

sammen som et spændende, mangfoldigt område. 

Med et nu fælles fremtidsbillede blev der sat fokus på, 

hvilke værdier der skal være gældende i Finlandsparken 

i lyset af den ønskede fremtid. Alle blev bedt om på 

gule lapper at skrive tre værdier, der skal kendetegne 

Finlandsparken i år 2015. Disse ønsker blev i frokostpausen 

grupperet af konsulenterne, der på denne 

baggrund udarbejdede et første forslag til en vision og 

et værdigrundlag for Finlandsparken i fremtiden. Efter 

dialog om dette blev den endelige vision og værdigrundlag 

udarbejdet. 

Der skal i den videre proces arbejdes på grundlag af 

denne vision. 

Det blev drøftet, om der ikke – ud over denne lidt lange 

vision – skulle findes et mere enkelt slogan for Finlandsparken. 

Det gav en hel buket af forslag, der kan 

indgå i de videre drøftelser i koordinationsgruppen: 

Forslag til slogans 

• Finlandsparken – Plads til alle 

• En verden af muligheder 

• Udfordringer til livet 

• Udfordrer livet 

• Skaber muligheder 

• Til alle tider

• Åbner verden 

• Nye tider 

• Flow i Finlandsparken 

• De De fantastiske 5 

• Hvor modsætninger mødes og ny musik opstår 

• Modsætninger skaber tryghed 

• Hvor ideer opstår 

• Kaos i balance 

9.4 Imagearejde Imagearejde i fase 2 

Sideløbende med de planlagte aktiviteter i fase 2 har 

der også været gennemført en række initiativer med 

det sigte at påvirke Finlandsparkens såvel interne som 

eksterne image. Ideen har været løbende at synliggøre 

projektet og aktiviteterne mere bredt i Vejle ved at omsætte 

dem til forskellige konkrete imageprodukter: 

• Billedshow i Økolariet: Børnenes billeder fra 

fotomaraton har været brugt i flere forskellige 

sammenhænge. I samarbejde med studerende 

fra Journalisthøjskolen i Århus er der blevet udarbejdet 

et billedshow med lyd, som blev afspillet i 

udstillings- og videncentret, Økolariet i Vejle i forbindelse 

en udstilling om Nørremarken og Byen i 

Balance. Efterfølgende er billedshowet sammen 

med udstillingen fra Økolariet blevet fremvist på 

Vejle Bibliotek. 

• Busreklamer: Derudover er billederne fra fotoma- fotomaraton 

brugt som motiver på busreklamer i Vejle 

by som led i en imagekampagne for Nørremarken 

i sin helhed. Reklamerne blev eksponeret på 

busserne i uge 4 og 5 2006 i samarbejde med 

Lejerbo, Østerbo og Byen i Balance, hvortil der 

blev udarbejdet en ansøgning om støttemidler til 

kampagnen. 

• Multimedieproduktioner om værdier i Finlands- Finlandsparken: 

Efter aftale med en underviser fra Journalisthøjskolen 

i Århus fik et hold studerende fra 

kommunikations- og multimedielinjen – som led i 

deres studieplan – til opgave at udarbejde eksempler 

på hjemmesider om de positive værdier i Finlandsparken. 

Resultatet er seks forskellige skitser 

til hjemmesider, som blev præsenteret en aften 

på Journalisthøjskolen med deltagelse af AAB og 

beboere fra Finlandsparken. Der er i det videre 

arbejde mulighed for at udvælge et af forslagene 

samt justere og udbygge det med henblik på at 

lægge hjemmesiden ind som supplement til AAB 

Vejles hjemmeside og/eller Finlandsparkens hjemmeside. 

• Bog om beboere i Finlandsparken: På baggrund 

af de interview, som ungdomsreporterne har gennemført 

med beboere i Finlandsparken, er der 

som tidligere nævnt udarbejdet en bog. Bogen 

har et dobbeltperspektiv, idet den både fortæller 

de interviewede beboeres historie og ungdomsreporternes 

historie. Det er to journaliststuderende, 

der i samarbejde med de unge har udarbejdet 

tekst og layout til bogen. 

Målet med bogen har været at afdække beboernes 

værdier og de gode historier samt ikke mindst at skabe 

et kulturmøde mellem de unge og andre beboere. På 

den ene side har arbejdet med bogen været med til 

at give de unge et skub i den rigtige retning; på den 

anden side skal bogen få omverdenens øjne op for de 

gode historier og hjælpe til at bryde med fordommene 

om Finlandsparken. 

Bogen er blevet færdigtrykt i ca. 100 eksemplarer og 

vil blive solgt fra beboerhuset samt distribueret forskellige 

steder i Vejle by, såsom biblioteket, kommunen og 

foreninger. 

9.5 Resultater til fase 3 

På baggrund af aktiviteterne i fase 2 anbefaler styregruppen 

og K-gruppen afdelingsbestyrelsen følgende: 

• Helhedsplanen skal tage udgangspunkt i Vision 

2015 

• I den videre proces skal der fokuseres på at ud- udbrede 

og forankre værdigrundlaget til majoriteten 

af beboerne i Finlandsparken 

• Temaet ”Den kreative klynge” vælges som ud- udgangspunkt 

for de to prøveblokke 

• De to blokke nærmest centeret udpeges som prø- prøveblokke 

• I fase 3 skal der udvikles konkrete handlingsplaner 

for følgende tre indsatsområder: 

– Fysisk helhedsplan for Finlandsparken, herun- herunder 

udformning af de to prøveblokke 

– Image og områdeidentitet, herunder forank- forankring 

af det fælles værdigrundlag 

– Udvikling af ny nærdemokratimodel for bebo- 

Udvikling af ny nærdemokratimodel for beboerne

Hæfte 1 Boligsocial Helhedsplan for Finlandsparken

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?