PDF-format velegnet til udskrivning - Del 7 - Naturstyrelsen

6.Hovedtræk af driftsplanens enkelte dele 

Hovedindholdet i dette kapitel gengives nedenfor, idet de mere tekniske beskrivelser er udeladt. 

6.1.Benyttelsesplanen 

Benyttelsesplanen består af en foryngelsesplan og en hugstplan. I det følgende gennemgås disse delplaner 

i hovedtræk. 

6.1.1.Hugstplanen 

Distriktets hugst kan opdeles i 

• Hovedskovning (i tabellerne i kapitel 7 kaldet HS), hvor modne bevoksninger forynges f.eks. ved 

renafdrift eller skærmstilling. 

• Udhugning (i tabellerne i kapitel 7 kaldet UH), hvilket vil sige udtynding af bevoksninger, hvor 

træerne p.g.a. deres vækst er begyndt at stå for tæt. 

• Afvikling af overstandere (i tabellerne i kapitel 7 kaldet OS). Overstandere er rester af skærme 

over yngre plantede eller selvsåede bevoksninger. I takt med at de nye bevoksninger trænger til 

mere lys fjernes overstanderne. 

Hovedskovningerne er planforskrifter i den forstand, at de er knyttet til bestemte arealer. Den vedmasse, 

der fremkommer ved hugsten, både ved foryngelse og ved udhugning er oplyst i plantallene, der ligeledes 

er at opfatte som planforskrifter, fordi de repræsenterer det bedst mulige skøn over en hensigtsmæssig 

vedmassebalance. Men da der netop er tale om et skøn, bør afvigelser fra plantallene kunne 

finde sted, såfremt de kan begrundes sagligt. 

I forbindelse med distriktets årlige budgettering forudsætter Driftsplankontoret, at 

• afvigelser på mere end 15% fra driftsplanens årlige planhugst ledsages af en motivering herfor, 

• afvigelser på mere end 15% fra driftsplanens årlige kulturareal ligeledes begrundes, idet der i denne 

forbindelse ses bort fra de nuværende skovrejsningsarealers tilplantning, 

• afvigelser ikke akkumuleres år for år, idet en vedvarende forskel mellem plan og driftsdispositioner 

kræver planændring for at kunne godkendes. 

6.1.2.Foryngelsesplanen 

Hovedparten af foryngelserne i både løv og nål er valgt ud fra, at de har eller i løbet af perioden vil 

nå de slutdimensioner, der tilstræbes. I en række tilfælde skyldes foryngelsen begyndende (rand-) 

opløsning og hugstfølgehensyn. Herudover er der lagt vægt på, at foryngelserne i muligt omfang kan 

gennemføres ved naturnære foryngelsesformer, primært ved skærm- eller selvforyngelser. 

Foryngelsesarealer af lærk er udvalgt med vægten lagt på muligheden for at gennemføre skærmforyngelser 

under skyldig hensyntagen til, at den eksisterende lærk ved foryngelsen har opnået passende 

dimensioner. 

En række yngre nåletræ afdrives før naturlig modenhed i overensstemmelse med naturskovsstrategiens 

udmøntning. 

Distriktets samlede foryngelsesareal fremgår af tabellen herunder. Der forynges i alt 940,0 ha, hvoraf 

98,8% er bevoksede arealer. Arealet svarer til 16,6% af distriktets samlede areal på 5652,2 ha. 

hovedtræk af driftsplanens enkelte dele 219

Dette er en smule lavere end de 1%, der som tommelfingerregel skal forynges årligt (18 årig planperiode). 

Det skyldes bl.a., at en relativt stor andel af bøgearealet selvforynges i perioden. Dette taget i 

betragtning svarer distriktets foryngelsestakt til vanlig praksis. Af det bevoksede foryngelsesareal 

udgør bøg 52% og gran 39%, mens resten (9%) er næsten jævnt fordelt til de øvrige 6 driftsklasser. 

Skovpart Areal Bøg Eg Ask Andet Gran Ædel- Andet Ube- Ialt 

Ær løv 

gran nål vokset 

Teglstrup Ha 115,5 0,4 5,3 4,6 59,0 7,8 4,6 2,1 199,3 

Ha/år 7,7 0,4 0,3 3,9 0,5 0,3 0,1 13,3 

Horserød Ha 118,3 0,8 1,1 67,4 1,9 2,7 0,7 192,9 

Ha/år 7,9 0,1 0,1 4,5 0,1 0,2 12,9 

Danstrup Ha 60,1 3,6 73,6 2,8 10,5 8,0 158,6 

Ha/år 4,0 0,2 4,9 0,2 0,7 0,5 10,6 

Grønholt Ha 108,8 7,7 7,7 1,5 78,3 4,4 4,1 0,6 213,1 

Ha/år 7,3 0,5 0,5 0,1 5,2 0,3 0,3 14,2 

Folehave Ha 80,8 0,5 1,7 85,5 1,4 6,2 176,1 

Ha/år 5,4 0,1 5,7 0,1 0,4 11,7 

Distriktet Ha 483,5 8,9 13,5 12,5 363,8 18,3 28,1 11,4 940,0 

Ha/år 26,9 0,5 0,8 0,7 20,2 1,0 1,6 0,6 52,2 

Tabel 6.1. Foryngelsesareal i perioden. 

6.2.Skovdyrkningsplanen 

Skovdyrkningsplanen består på Kronborg distrikt af kulturplanen, som beskrives herunder. 

6.2.1.Kulturplanen 

De overordnede tanker i forbindelse med kulturplanen er givet i afsnit om træartsvalg m. fl. Dertil 

kommer den specielle indsats for at forbedre vilkårene for plante- og dyrelivet jævnfør projekt rigere 

skov, som er gennemført i forbindelse med driftsplanlægningen på Kronborg. 

I Tabel 6.2 herunder er vist den driftsklassemæssige fordeling af kulturarealet. De vigtigste kulturtræarter 

udgør følgende andele: bøg 574 ha, douglas 136 ha, eg 73 ha, mose 47 ha, ukultiveret 39 

ha, andet løv og nål i øvrigt 31 ha, ubevokset 22 ha, og ask 18 ha. Hvad angår douglas, udgør denne 

art altid kun mellem 25-33% i systematiske rødgranblandinger. Derfor er kulturplanen for driftsklassen 

Gran 0 ha, idet Gran indgår i Andet nål. Det er dog klart, at Gran-andelen er betydelig, men 

opstillingen er ikke urimelig, idet hovedtræarten i blandingerne, douglas, skal favoriseres. Det store 

ukultiverede areal er naturskovsarealer, som skal ligge urørt efter afdrift. Det fremgår med al tydelighed 

at der skabes en del våde områder som mose og ask, og at levestederne for dyr og planter 

øges idet for eksempel ubevoksede arealer omfatter anlæg af 8 ha søer og 12 ha enge. 

220 hovedtræk af driftsplanens enkelte dele

Skovpart Areal Bøg Eg Ask Andet Gran Ædel- Andet Ube- Ialt 

Ær løv 

gran nål vokset 

Teglstrup Ha 125,9 20,5 3,5 0,2 2,7 20,4 26,1 199,3 

Ha/år 8,4 1,4 0,2 0,2 1,4 1,7 13,3 

Horserød Ha 120,6 10,0 2,7 4,6 36,9 18,1 192,9 

Ha/år 8,0 0,7 0,2 0,3 2,5 1,2 12,9 

Danstrup Ha 94,9 7,9 0,6 39,7 15,5 158,6 

Ha/år 6,3 0,5 2,6 1,0 10,6 

Grønholt Ha 116,7 20,6 14,3 26,8 34,7 213,1 

Ha/år 7,8 1,4 1,0 1,8 2,3 14,2 

Folehave Ha 116,0 13,8 0,5 2,0 1,1 29,1 13,6 176,1 

Ha/år 7,7 0,9 0,1 0,1 1,9 0,9 11,7 

Distriktet Ha 574,1 72,8 18,3 5,5 8,4 152,9 108,0 940,0 

Ha/år 31,9 4,0 1,0 0,3 0,0 0,5 8,5 6,0 52,2 

Tabel 6.2. Kulturareal i perioden. 

At målene om flere arealer med hjemmehørende arter forfølges kraftigt ses af, at der forynges ca. 

400 ha nål, men kultiveres under 200 ha og at der tilsvarende forynges ca. 520 ha løv men tilplantes 

670 ha. 

6.3.Arealer med særlig behandling 

Visse arealer udtages til særlig behandling for at tage de fornødne hensyn til andre interesser end de 

rent produktionsmæssige, samt at lokalisere og fastlægge minimumskravet til arealforvaltningen. Til 

dette formål er det skønnet hensigtsmæssigt at inddele arealerne i nogle grove klasser, hvortil der 

knyttes nærmere forskrifter for driften af det enkelte areal. 

En stor del af de driftsmæssige dispositioner, der fastlægges og konkretiseres for arealer til særlig 

behandling er, siden den sidste plan for distriktet er skrevet, desuden kommet til udtryk i den nye 

Skovlov fra 1989 som generelle retningslinier. Disse bestemmelser skal naturligvis følges under alle 

omstændigheder. Litravise forskrifter er listet under de skovvise beskrivelser for naturarealerne. I 

afsnit 2.2.4 er givet en oversigt over forsøgsarealer. Naturskovsstrategiens behandlingsforskrifter er 

givet i selve strategien og gengivet i uddrag i afsnit 5.7. 

Ud over de driftsmæssige rammer, der overordnet beskrives i Skovloven, forudsættes alle arealer 

drevet i overensstemmelse med de til enhver tid gældende generelle retningslinier for Statsskovbruget, 

såfremt driftsplanen ikke bestemmer noget andet. 

Arealer med særlig behandling er, som nævnt, inddelt i forskellige typer afhængig af behandling. Da 

enkelte litra kan være berørt af flere typer særlig behandling og enkelte behandlinger eventuelt kun 

omfatter en del af en litra (f. eks. forsøg i en større bevoksning) skal understreges, at arealopgørelsen 

kun er omtrentlig. Hvor naturskovsarealer deler litra, er der sket en litradeling langs naturskovsgrænsen. 

Arealtyperne med deres signaturer på kortene er: 


1) Produktionsarealer: Ingen signatur. 

2) Naturarealer: Gul. 

3) Publikumsarealer: Rød eller rødskraveret. 

4) Fredninger: Grøn omkreds samt vist på de skovvise 

oversigtskort. 

5) Forsøgsarealer/arealer til frøproduktion: Blå. 

6) Arealer omfattet af Naturskovsstrategien: Skravering afhængig af naturskovstype. 

Ad 2: 

Bevoksede og ubevoksede naturarealer (alle litra hvori der forefindes §-3 områder samt strandbredder 

og klitarealer) som drives med særlig behandling/pleje af hensyn til arealernes naturmæssige 

værdi. På Kronborg er elle- og askemoser ikke medtaget, da registrering af disse naturtyper endnu 

ikke var medtaget på tidspunktet for den sædvanlige registrering. Kortene er ikke akkurate, da der 

ikke er gennemført litradelinger efter naturgennemgangen. Således vil kortene angive større arealer 

med beskyttede naturtyper, end der rent faktisk forefindes, fordi det i nogle tilfælde kun vil være en 

del af de fremhævede litra, der er §-3-beskyttet. 

Ad 3: 

Publikumsarealer omfatter dels egentlige publikumsanlæg som f. eks. P-pladser, R-pladser m.v. (på 

kortet fladefarvet rød), dels arealer, der drives eller i fremtiden skal drives med særlige publikumshensyn 

(rød skravering på gul baggrund). 

Ad 4: 

Kategorien omfatter fredninger (deklarationsfredninger, kendelsesfredninger, overenskomster og 

fredningsbekendtgørelser). 

Ad 5: 

Arealer, der benyttes til forsøg og frøproduktion. Driften tilrettelægges i samarbejde med den institution, 

der har anlagt forsøget og Skov- og Naturstyrelsen. 

Ad 6: Arealer omfattet af Naturskovsstrategien. 

Arealer under Naturskovsstrategien omfatter urørt skov, skov drevet med plukhugstdrift, og andet 

(græsningsskov og stævningsskov). 

I Tabel 6.3 er vist sammendrag af arealer med særlig behandling. Bemærk at et areal kan være indeholdt 

i flere kategorier (f. eks. være både fredet areal og areal omfattet af Naturskovsstrategien). De 

anførte procenter er beregnet ud fra skovpartens/distriktets samlede areal. Det er således ikke ud fra 

tabellen muligt at beregne en samlet procentandel af arealer med særlig behandling for distriktet, 

men skønsvis er arealer på knap 1700 ha (eller ca. 30% af distriktets areal) omfattet af én eller flere 

af nedennævnte behandlingstyper. 

222 hovedtræk af driftsplanens enkelte dele

Tabel 6.3. Sammendrag af arealer til særlig behandling. 

Behandlingstype Teglstrup 

ha % 

Horserød 

ha % 

Danstrup 

ha % 

Grønholt 

ha % 

Folehave 

ha % 

Distrikt 

ha % 

Naturarealer 163,1 19 221,0 45 1,1 3 40,8 23 56,0 20 482,0 26 

Publikumsanlæg og –hensyn 49,6 6 0,7 0 0,7 2 6,3 4 15,0 5 72,3 4 

Fredede arealer 370,8 43 16,8 3 0,0 0 11,0 6 42,8 15 441,4 24 

Flådeege 1,6 0 15,0 3 0,0 0 15,7 9 4,9 2 37,2 2 

Forsøgsarealer 4,4 1 15,6 3 0,6 2 16,6 9 21,2 8 58,4 3 

Naturskovsstrategien, urørt 121,5 14 138,7 29 18,7 56 40,1 23 40,1 14 359,1 19 

Naturskovsstrategien, plukhugst 157,9 18 78,0 16 12,5 37 47,1 27 100,4 36 395,9 21 

Ialt 868,9 100 485,8 100 33,6 100 177,6 100 280,4 100 1846,3 100 

6.4.Pleje af fortidsminder 

Kulturhistorisk Kontor har i forbindelse med planrevisionen berejst distriktet og foretaget en registrering 

af fortidsminder på arealerne. Der er udarbejdet et register indeholdende en afdelingsvis 

listning af fortidsminderne med angivelse af fredningsnummer, sognebeskrivelsesnummer, en summerisk 

beskrivelse af fortidsmindet og endelig en bemærkningskolonne, hvori eventuelle ønsker om 

pleje, vedligeholdelse m.v. er anført. Til registeret hører et sæt skovkort, hvor fortidsminderne er 

forsynet med numre svarende til registeret. Dette materiale er tilsendt distriktet særskilt. Registeret 

opdateres løbende i planperioden af den centrale styrelse i takt med eventuelle opkøb eller salg af 

arealer, i takt med eventuelle fund af “nye” fortidsminder eller ved udgivelse af nye skovkort. 

Alle de ved udgivelsen kendte fredede fortidsminder er trykt som signaturer på skovkortene. For en 

summarisk listning af fortidsminder se afsnit 2.4. 

Distriktet indberetter, hvad der måtte blive fundet af hidtil ikke registrerede fortidsminder, så der 

løbende kan ske en vedligeholdelse af de registre og kort over kulturspor, der blev udarbejdet i forbindelse 

med driftsplanrevisionen. 

6.5.Planer for erhvervelser og afhændelser 

6.5.1.Interesseområder for fremtidige arealerhvervelser 

Distriktet har kun en enkel større opkøbsmulighed ved det statslige skovrejsningsprojekt ved Dageløkke. 

Indsatsområde Areal, ha Prioritet Bemærkninger 

Dageløkke 260 1 Området er velegnet til bynær, statslig skovrejsning, 

hvor en kombination af rekreative og 

grundvandsbeskyttende hensyn kan varetages. 

Skovrejsningen blev påbegyndt i starten af 

1990érne, og ultimo 1999 havde distriktet erhvervet 

ca. 60 ha. 

I løbet af 1999 er gennemført en revurdering af indsatsområder for den statslige skovrejsning, med 

henblik på at sikre, at den fremtidige statslige skovrejsning så vidt muligt løbende er afpasset de 

prioriteringsinteresser, som Naturforvaltningsudvalget anbefaler. Revurderingen har for Kronborg 

Statsskovdistrikt medført, at Dageløkke fortsat er indsatsområde. 


Udover indsatsområderne kan distriktet rejse skov som arrondering af eksisterende skov. Sådan arronderingstilkøb 

og tilplantninger vil dog være yderst sjældne for distriktet. 

I forbindelse med lov 230 af 7. juni 1972 om erhvervelser til fritidsformål m.v. blev områder ved 

Tikøb Sømose prioriteret som opkøbsområde. Distriktet har løbende erhvervet arealer i dette område. 

Opkøbene afsluttedes i 2001 med erhvervelse af de sidste småparceller. 

Udover ovennævnte indsatsområder kan andre arealer tænkes at have interesse i forbindelse med at 

sikre og forbedre naturen, miljøet og friluftslivet. 

Som eksempler kan nævnes Hellebæk Øvelsesterræn (overtaget i 2001), som ligger som en kile ind 

i Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov samt den næringsfattige Uglesø med sjældne orkidésamfund, 

der ligger som en lomme ind i Danstrup Hegn. 

Begge områder er i offentligt eje, men befinder sig lidt i en gråzone m.h.t. evt. frasalg og kan derfor 

have interesse. 

I distriktets forvaltning vil øvelsesterrænet kunne udvikle sig til nogle meget naturskønne overdrev 

og med den rette pleje vil Uglesø kunne bevare sin særegne naturtype. 

Sjælsø ejes af Gentofte Kommune og bruges som drikkevandsresevoir. Den rummer mulighed for 

rekreativ udfoldelse. Det er en fladvandet sø med et stort opland der afvandes af Usserød Å. Den er 

stærk eutrof og har været meget forurenet, men siden bygning af et rensningsanlæg i 1963 er forholdene 

langsomt blevet bedre. I dag dominerer skaller, men aborre, brasen, hork og ål geder m.fl. findes 

også. Området har interesse i forbindelse med at sikre og forbedre naturen, miljøet og friluftslivet. 

6.5.2.Arealafhændelser 

Tidligere var Nakkegården på styrelsens salgsliste, men da Skovskolen anvendte Nakkegården, blev 

gården taget af styrelsens salgsliste. Skovskolens aktiviteter på stedet er nu ophørt, og gården agtes 

frasolgt med et mindre jordtilliggende. 

Herudover har en foreløbig gennemgang af distriktets arealer vist, at der hist og her er enkelte, mindre 

arealer, som ud fra en almindelig betragtning om Skov- og Naturstyrelsens mål og sigte med 

arealforvaltning ikke hører naturligt under styrelsens domæne. Som eksempel kan nævnes enkelte 

mindre gadejordsarealer, som ligger i villakvarterer afskåret fra distriktets øvrige arealer. 

Hertil kommer hussalg af overflødige skovløberboliger. 

224

7.Sammenfattende planberegninger 

Hovedindholdet i dette kapitel gengives nedenfor, idet de mere tekniske beskrivelser er udeladt. 

7.1.Planhugsten og dens fordeling 

Med udgangspunkt i foryngelsesplanen er omfanget af arealer, hvor der skal ske foryngelseshugster 

fastlagt. Tyndingshugsterne er beregnet på baggrund af normale forstlige principper for udtynding. 

Afvikling af overstandere er tilpasset de enkelte bevoksningers behov for øget lystilgang. Den årlige 

planhugst i perioden 1994-2011 for hele distriktet, opdelt træartsgruppevist og fordelt på skovparter 

fremgår af Tabel 7.1. (For forklaring af HS, UH og OS se afsnit 6.1) 

Skovpart Teglstrup Horserød Danstrup Grønholt Folehave Distriktialt Distrikt 

Træartsgruppe m 3 

m 3 

m 3 

m 3 

m 3 

m 3 

BØG 

% 

HS + OS 21146 25556 20229 31182 28986 127099 58 

UH 20203 24590 14976 16481 14915 91165 42 

ialt 

EG 

41349 50146 35205 47663 43901 218264 100 

HS + OS 1079 1052 66 3609 444 6250 15 

UH 3852 9875 6227 11308 4851 36113 85 

ANDET LØV 

4931 10927 6293 14917 5295 42363 100 

HS + OS 1741 197 756 2693 604 5991 14 

UH 7788 5712 2804 8476 11470 36250 86 

ialt 

NÅL 

9529 5909 3560 11169 12074 42241 100 

HS + OS 30495 26671 39581 29942 36548 163237 66 

UH 15682 25549 20373 13033 9937 84574 34 

ialt 

ALLE 

46177 52220 59954 42975 46485 247811 100 

HS + OS 54461 53476 60632 67426 66582 302577 55 

UH 47525 65726 44380 49298 41173 248102 45 

ialt 101986 119202 105012 116724 107755 550679 100 

Tabel 7.1 Planhugsten 1994 - 2011 i regnskabskubikmetre fordelt til skovningstyper. 

Planhugsten for hele 18 års perioden udgør i regnskabskubikmetre 550.679 m 3 eller 30.593 m 3 årligt. 

Den faktiske hugst i perioden 1994-1998 lå på 123.722 m 3 , hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig 

hugst på 24.744 m 3 . I denne hugst medregnes ikke distriktets sankebrænde (ca. 1.300 KFM). Hugsten 

er 19 % under planhugsten på 30.593 m 3 . Af gode grunde har distriktet dog ikke kunnet påbegynde 

foryngelserne før planen var færdig, hvilket også betyder, at det årlige kulturareal kun har været 

på ca. 5 ha mod forventet 63 ha. 

7.1.1.Planhugstens fordeling til hovedskovning og udhugning 

I Tabel 7.1 er foretaget en opdeling af planhugsten til hovedskovning (og overstandere) og udhugning. 

Det fremgår af tabellen, at distriktets samlede hugst ikke er ligeligt fordelt mellem hovedskovning/overstandere) 

og udhugning. I bøg og gran udgør hovedskovningen den største del af hug- 

sammenfattende planberegninger 225

sten med henholdsvis 58% og 66%, mens den i de mindre betydende driftsklasser eg og andet løv 

udgør 15 og 14%. 

7.1.2.Planhugstens sortiments- og diameterfordeling 

Træartsgruppe Effektype Fordeling 1994 – 2011 

M 3 /år % 

LØV Brænde 8.260 49 

Sankebrænde 731 4 

Svellekævler 1.357 8 

Junkerkævler 2.407 14 

Andet gavntræ 122 1 

Kævler25–29 295 2 

Kævler30–34 476 3 

Kævler35–39 613 4 

Kævler40–49 1.128 7 

Kævler50–59 998 6 

Kævler > 60 437 2 

Ialt 16.824 100 

NÅL Cellulosetræ 3.798 28 

Emballagetræ 1.330 10 

Korttømmer 1.552 11 

Langtømmer 16-20 1.131 8 

Langtømmer 21-25 2.085 15 

Langtømmer 26-30 1.638 12 

Langtømmer >30 957 7 

Flis, Spånpladetræ 1.276 9 

Ialt 13.767 100 

Planhugst i alt 30.591 

Tabel 7.2 Sortimentsforhold i planhugsten. 

I Tabel 7.2 ses fordelingen af planhugsten fordelt til sortimenter. 

Uddybende om træartsgruppen LØV kan der siges: 

• I bøg falder langt den største del af hugsten som foryngelses- og overstanderhugst og 

overvejende i store diametre (>45 cm). Ca. 25%, falder som kævler >40 cm. En meget 

stor andel, ca. 40%, falder som ukløvet brænde. Det skyldes bl.a. det vigende marked 

for junckerkævler, men også en relativt stor andel af misfarvning (rødmarv). På distriktet 

har lang omdrift været praktiseret for at tilgodese publikumshensyn, og det giver 

sig bl.a. udslag i en lav kævleandel. 

• Langt den overvejende del af hugsten i eg falder som gennemhugning med deraf følgende 

”jævn” fordeling af sortimenter. 

• I den øvrige løv falder langt det meste som udhugning. Ca. 25% falder som ukløvet 

brænde. 

Uddybende om træartsgruppen NÅL kan der siges: 

• Mere end 60% falder som hovedskovning. Dette er en konsekvens af planens drejning 

mod flere hjemmehørende arter, flere vådområder osv. med deraf følgende stort foryngelsesareal 

i nål. Ca.. 50 % af al hugst falder som kort- eller langtømmer. 

226 sammenfattende planberegninger

7.2.Periodens massebalance 

Tabel 7.3 viser en oversigt over vedmasseregnskabet i planperioden. D.v.s. hvor meget træ der er på 

distriktet ved periodens begyndelse, hvor stor tilvæksten forventes at være, hvor meget der skal 

hugges, og dermed hvor meget træ der forventes at være tilbage ved slutningen af planperioden. 

Driftsklasse Status 1994 Tilvækst Hugst 

Status 2011 

1994 - 2011 1994 – 2011 

m 3 ialt m 3 /ha m 3 /ha/år m 3 /ha/år m 3 /ha m 3 ialt 

Bøg 454.471 219 7,4 7,1 465.830 224 

Eg 94.353 153 7,4 4,6 124.936 203 

Askogær 31.058 147 10,1 8,3 37.962 180 

Andet løv 28.050 101 5,6 2,4 44.054 158 

Gran 237.691 187 13,3 9,5 324.689 255 

Ædelgran 12.403 176 14,5 8,7 19.816 281 

Andet nål 39.427 198 7,8 7,4 40.864 205 

Ubevokset 386 0 0 0 130 0 

Ialt 897.839 159 7,6 6,1 1.058.281 187 

Tabel 7.3. Driftsklassevis massebalance 2001-2015. 

Det ses, at der er en nettoopsparing i perioden, idet det samlede vedmasseforråd stiger fra 897.839 

m 3 ved planperiodens begyndelse i 1994 til 1.058.281 m 3 ved periodens afslutning ved udgangen af 

2011. Dette svarer til en opsparing på 18%. Dette afspejles også ved en gennemsnitlig tilvækst på 

7,6 m 3 /ha/år mod en hugst på 6,1 m 3 /ha/år. Det er især i driftsklassen bøg, at vedmasseniveauet stiger 

mindst. Forklaringen herpå er foryngelsesarealet på 483,5 ha som bevirker en betydelig aldersklasseforskydning 

mod unge aldersklasser. 

7.3.Periodens arealbalance 

I Tabel 7.4 og Tabel 7.5 er sammenstillet arealbalance og træartsskiftetabel for distriktet som helhed. 

Tabel 7.4 Arealbalance 1994 – 2011. 

Status pr. 1.1.94 Foryngelsesareal Kulturareal Status - pr. 31.12.11 

Anvendelse ha % ha ha/år ha ha/år ha % 

Bøg 2079,5 37 483,5 26,9 574,1 31,9 2170,1 38 

Eg 614,7 11 8,9 0,5 72,8 4,0 678,6 12 

Ask og ær 210,9 4 13,5 0,8 18,3 1,0 215,7 4 

Andet løv 278,7 5 12,5 0,7 5,5 0,3 271,7 5 

Gran 1273,0 23 363,8 20,2 0,0 0,0 909,2 16 

Ædelgran 70,6 1 18,3 1,0 8,4 0,5 60,7 1 

Andet nål 199,5 4 28,1 1,6 152,9 8,5 324,3 6 

Bevokset 4726,9 84 928,6 51,6 832,0 46,2 4630,3 82 

Ubevokset 925,3 16 11,4 0,6 108,0 6,0 1021,9 18 

Ialt 5652,2 100 940,0 52,2 940,0 52,2 5652,2 100 

Af det bevoksede areal forynges årligt 52 ha, mens der tilplantes 46 ha, hvilket medfører en reduktion 

af det bevoksede areal på 5 ha pr. år. Denne reduktion er en følge af planens mål om at øge naturindholdet 

(”Rigere skov”), idet overgangen til ubevoksede arealer især omfatter reetablering af 

søer og moser. Dertil kommer en forskydning på ca. 2% fra især gran til bøg, eg og ask i løbet af 

planperioden, samt at nyanlæg af grankulturer alene bliver gennemført som douglas-/rødgran- 

sammenfattende planberegninger 227

landinger med douglas som hovedtræart (130 ha). Der tilplantes altså ingen rene rødgranbevoksninger 

i perioden (Gran). 

Arealer ifølge naturskovstrategien indgår ikke i arealbalancen og i træartsskiftetabellen. Arealer 

ifølge naturskovsstrategien omfatter 755,0 ha eller 13% af det samlede areal. Det betyder, at forskydningerne 

procentuelt er større end angivet og dermed effekten af planen målt på hovedanvendelsen. 

Tabel 7.5 Træartsskiftetabel 1994 – 2011. 

Planlagt anvendelse 

Nuværen- Bøg Eg Ask og Andet Gran Ædelgran Andet nål Ubevokset Ialt 

de 

ær løv 

Bøg 478,4 2,0 - - - - 2,8 0,3 483,5 

Eg 6,9 0,4 - - - - - 1,6 8,9 

Ask og ær 3,5 - 7,4 - - - - 2,6 13,5 

Andet løv - 0,4 - 1,2 - - - 10,9 12,5 

Gran 60,8 53,8 10,9 4,3 - 5,7 142,6 85,7 363,8 

Ædelgran 2,9 8,2 - - - 2,7 1,7 2,8 18,3 

Andet nål 21,2 4,7 - - - - 2,2 - 28,1 

Ubevokset 0,4 3,3 - - - - 3,6 4,1 11,4 

Ialt 574,1 72,8 18,3 5,5 - 8,4 152,9 108,0 940,0 

228 sammenfattende planberegninger

8.Økonomiske overslag 

I dette kapitel sammenlignes planens økonomiske konsekvenser med distriktets økonomi i år 2000. 

Indholdet gengives ikke her men hovedkonklusionerne er følgende: 

• De årlige kulturudgifter mindskes med 19.805 kr. 

• Grundet den større kulturarktivitet forventes en ikke kvantificeret øgning af udgifterne til især 

kulturpleje og i mindre omfang til bevoksningspleje. 

• Det årlige nettokrav til skovningen vil stige med 1.577.603 kr. 

• Det årlige nettokrav til flishugsten vil således falde med ca. 17.282 kr. 

• Andelen af pyntegrønt forbliver uændret lav, og påvirker ikke umiddelbart budgetgrundlaget. 

• Når naturplejeregistreringen er gennemført vil resultaterne heraf blive drøftet med distriktet og 

efterfølgende indgå i budgetgrundlaget for distriktet. Indtil da fastsættes naturplejeudgifterne 

uændret. 

• De forskrifter, der er givet i planen på friluftsområdet, skønnes at kunne rummes inden for den 

eksisterende ramme i det foreliggende budgetgrundlag. 

Den samlede nettopåvirkning af planen i forhold til distriktets budgetgrundlag i år 2000 kan opsummeres 

således: 

Tabel 8.1 Nettopåvirkning i forhold til budgetgrundlag. 

Aktivitet Beløb, kr. 

Kulturudgifter falder med: 19.805 

Skovningsindtægter stiger med 1.577.603 

Flisindtægterne falder med -17.282 

Nettopåvirkning i alt: 1.580.126 

Planen medfører altså et øget nettokrav i forhold til budgetgrundlaget på 1.580.126 kr., hvortil 

kommer ændringer som følge øgede udgifter til kultur- og bevoksningspleje samt ændringer foranlediget 

af den kommende systematiske gennemgang af naturarealer. 

økonomiske overslag 229

230 

[Denne side er med vilje blank]

9.Plantilføjelser og ændringer 

Her indsættes eventuelle plantilføjelser og -ændringer i perioden 

plantilføjelser og ændringer 231

232 plantilføjelser og ændringer 

[Denne side er med vilje blank]

Planuddrag for 

Kronborg Statsskovdistrikt 

1994-2011 

BILAG 

Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2003.



1994-2011 

Bilag A 

Notat om varetagelse af 

Kulturhistoriske interesser 

på Statsskovdistrikterne 




1994-2011 

Bilag B 

Ordforklaring 


Ordforklaring 

Afdrift Fældning af hele bevoksninger eller dele af bevoksninger, når træerne er hugstmodne. 

Omtales også som renafdrift. 

Bevoksning Oftest ensaldrende træer på et afgrænset areal. Betegner en behandlingsenhed i skoven. 

Biologisk mangfoldighed Variation og forskelligartethed af biologiske samfund. Der tænkes typisk på variationen af 

arter og levesteder, dvs. artsdiversitet og økologisk diversitet. Den biologiske 

mangfoldighed omfatter også variationen indenfor arter, dvs. variationen i arvematerialet 

(genotypediversitet). 

Bonitet Et udtryk for en træarts vækstevne på en given lokalitet. Boniteten fastsættes udfra forholdet 

mellem alder og højde, og når det er gjort kan man for alle aldre beregne 

gennemsnitsværdier for diameter, vedmassetilvækst mv. En høj bonitet betegner en god 

vækst, en lav bonitet betegner en langsom vækst. 

Driftsklasse De mest betydende træarter udgør hver især en driftsklasse. En driftsklasse kan også være 

en samling af træarter med sammenlignelige egenskaber eller af meget begrænset betydning. 

F.eks. driftsklassen “Andet Løv”, hvori alle løvtræarter uden større økonomisk betydning 

samles. 

Effekter Et andet ord for skovens vedprodukter. Typer af effekter benævnes sortimenter. 

Etageret skov Bevoksning med træer i flere højder. Overetagen indeholder hovedtræarten. I lysåbne 

bevoksninger opstår der ofte en underetage af til dels selvsåede træer og buske på nogle få 

meters højde. Det økonomiske udbytte kommer helt overvejende fra overetagen, men øvrige 

etager er normalt velsete, fordi de beskytter jordbunden, er til gavn for flora og fauna og 

giver et mere varieret skovbillede til glæde for publikum. Etageret skov ses ofte i eg, men 

kan også være målet ved plukhugstdrift. 

Foryngelse Bruges om den situation, hvor en bevoksning enten skal fældes og erstattes af en 

nyplantning eller forynge sig selv (selvforyngelse). 

Foryngelsesarealer Bevoksninger, der skal afdrives eller selvforynges samt ubevoksede arealer, der skal ændre 

anvendelse, eksempelvis tilplantes. 

Græsningsskov Naturskovsstrategien indeholder retningslinier for en særlig driftsform med denne 

betegnelse. Retningslinierne indebærer blandt andet, at hugsten sigter mod at opnå kraftige, 

længelevende træer af flere forskellige hjemmehørende træarter, og at arealerne afgræsses af 

husdyr eller hjorte. Den lysåbne græsningsskov kan dermed være hjemsted for en del af de 

plante- og dyrearter, som er trængte i den øvrige skov. 

Ha Hektar. 1 ha = 100 x 100 meter = 10.000 m 2 . 

Herkomst Oprindelsessted for træfrø. Man bruger også ordet proveniens. En bevoksning af rødgran 

kan f.eks. være af norsk eller tysk proveniens. Proveniensen har betydning for træernes 

tilvækst, kvalitet og sundhed. F.eks. er tilvæksten hos norske provenienser mindre end hos 

de tyske. Til gengæld kan en norsk proveniens være mere finknastet. 

Hovedskovning Se hugst. 

Hovedtræart Den vigtigste og normalt dominerende træart i en bevoksning. Evt. øvrige træarter i 

bevoksningen kaldes indblandingstræarter. 

Hovedtræer De enkelttræer, i en bevoksning, der har bedst kvalitet og vækst. Hovedtræer bevares til 

omdriftens slutning. Fremtidstræer er et tilsvarende begreb. 

Hugst Der findes to hovedtyper af hugst: Tynding og hovedskovning. Tynding er udtynding i 

mellemaldrende og ældre bevoksninger. En mindre del af bevoksningens træer hugges, dels 

for at udnytte den løbende tilvækst, dels for at pleje bevoksningen ved at fjerne de kvalitativt

dårligste træer. Inden træerne er store nok til tynding kan det være nødvendigt at udføre 

udrensning. Hovedskovningen finder normalt sted i forbindelse med foryngelsen. Hvis hele 

bevoksningen fældes på en gang er der tale om renafdrift. I nogle tilfælde kan det istedet 

lade sig gøre at stille en skærm og plante eller selvforynge herunder. 

Hugstfølge Rækkefølgen af foryngelser i en skov. I princippet er det bedst først at forynge bevoksninger 

i øst og så ad åre arbejde sig gennem skoven mod vest. På denne måde undgåes det, at 

bevoksninger pludseligt står ubeskyttede mod vestenvinden, og dermed mod de værste 

storme. 

Højstammet skov Skov, hvor alle træer har - eller ventes at danne - en egentlig stamme. Modsætningen er krat 

eller spredt bevoksning. 

Juletræer Oftest rødgran eller nordmannsgran af højde på 1-3 meter. 

Kronetag Træerne i en bevoksning er normalt lige højde. Toppene udgør derfor en slags tag, som 

medvirker til at danne det særlige skovklima. 

Kubikmeter Råtræ opmåles i kubikmeter fastmasse (KFM). En kubikmeter svarer til en massiv terning af 

træ på 1x1x1 meter. 

Kultur Bevoksningsetablering ved plantning (i modsætning til selvforyngelse). Ordet bruges fra 

anlægstidspunktet indtil træerne dækker hele arealet. Fra da af taler man istedet om en 

bevoksning. 

Kulturbetingede naturtyper Naturtyper hvis forekomst er betinget af menneskelig påvirkning. F.eks. er enge i reglen et 

produkt af husdyrs græsning, og deres eksistens er betinget af at græsningen fortsættes. 

Kulturskov Skov, som påvirkes og udnyttes af mennesker. 

Kulturtræart Træart, der anvendes ved anlæg af en kultur. Plantninger af kun en træart benævnes 

monokultur. 

Kævle Den største salgbare vare (sortiment) i løvtræ. Plankekævler skæres op til f.eks. møbler. 

Juncker-kævler, som er træ af dårligere kvalitet, bruges til gulve. 

m 3 

Se kubikmeter. 

Moræne Bruges i flæng som betegnelse for både moræneaflejringer og morænelandskaber. 

Morænelandskaber er dannet under istidens ismasser, og moræneaflejringer er det materiale 

som isen aflejrede eller efterlod. Typisk ret frodige arealer. 

Naturskov Der findes især to forskellige opfattelser af hvad naturskov er. Nogle lægger mest vægt på 

skovbevoksningens struktur, mens andre finder det er mere afgørende at træerne er genetisk 

oprindelige. Mens strukturen er et udtryk for hvordan skoven er sammensat af træarter og – 

aldre så lægger den genetiske oprindelighed alene vægt på om træerne er efterkommere af 

tidligere tiders skov på lokaliteten. - I Danmark taler man i højere grad om 

bevaringsværdige skovtyper end om naturskov. Baggrunden herfor er, at et skovareal som 

falder udenfor den ene af ovenstående definitioner sagtens kan indeholde naturværdier, som 

det er ønskeligt at bevare eller fremme. 

Naturskovsstrategien Skov- og Naturstyrelsen udarbejdede i 1992 Strategi for de danske naturskove og andre 

bevaringsværdige skovtyper. Ifølge strategien skal mindst 5000 ha skov udlægges som urørt 

skov inden år 2000, og mindst 4000 ha udlægges med gamle driftsformer, dvs. 

græsningsskov, stævningsskov eller en særlig form for plukhugst. 

Omdrift Tiden fra en bevoksning anlægges til den er foryngelsesmoden. 

Omdriftsalder Den alder, hvor træerne anses for at være foryngelsesmodne. 

Opkapning Afskæring eller afklipning af grene for at skabe mere knastfrit ved. Omtales også som

opstamning. 

Overstandere Træer fra den gamle bevoksning, som får lov at stå nogle år efter at den gamle bevoksning 

er forynget. Overstandere kan være til glæde for skovens dyr, og bidrager desuden til et 

varieret skovbillede. I løvtræ og skovfyr efterlades et antal overstandere til naturligt henfald 

og død. Er der mange overstandere er der tale om en skærm. 

Planperiode Det tidsrum for hvilket en driftsplan er gældende. Planperioden i statsskovene er 15 år. 

Plukhugst Udtrykket anvendes ofte om særligt naturnære dyrkningsformer. Naturskovsstrategien 

indeholder retningslinier for en særligt ekstensiv form for plukhugst. Retningslinierne 

indebærer blandt andet at udvalgte træer efterlades til naturligt henfald og død, og at 

hugsten skal fremme en skov bestående af flere træarter og aldre i blanding. Derved øges 

forekomsten af levesteder for flere af de dyre- og plantearter, som kan være trængte i den 

øvrige dyrkede skov. 

Proveniens Oprindelsessted for træfrø. Et andet ord er herkomst. 

Pyntegrønt En fælles betegnelse for juletræer og klippegrønt. Klippegrønt er grene af længde på knapt 

en meter, oftest af nobilis eller andre ædelgranarter, som bruges til dekorationsformål. 

Danmark er en af Europas førende pyntegrøntseksportører. 

Rand Kanten af en bevoksning ud til et åbent areal. Vækstforholdene - lys, varme, fugtighed osv. - 

i randen er ofte en mellemform mellem skoven og det åbne land. Ved randen påvirkes 

træernes vækst, idet de bliver lavere og får kraftigere sidegrene ud mod lyset. Det kaldes 

randvirkning. Inde i skoven kan der opstå rande, hvis to nabobevoksninger afviger væsentlig 

i højde. 

Rodhalsen Det sted på træet, hvor roden bryder jordoverfladen og bliver til træets stamme. 

Rummeter En rummeter er et udsnit på 1x1x1 meter af en stabel af effekter. Pga. luften i stakken svarer 

en rummeter til væsentlig mindre end en kubikmeter fastmasse. 

Selvforyngelse Foryngelse af et areal ved at fremspiringen fra de gamle træers frø udnyttes. 

Fremgangsmåden nødvendiggør ofte jordbearbejdning og i løvtræ også hegning. Metoden 

er især brugbar i bøg, og den har flere fordele. Den er relativt billig, fordi man får planterne 

gratis. Den er økologisk fordelagtig, fordi skovklimaet bevares i modsætning til et areal, 

hvor hele bevoksningen afdrives. Endelig indebærer selvforyngelse langsommere ændringer 

i skovbilledet end andre former for foryngelse. Nogle træarter egner sig ikke til 

selvforyngelse, mens andre forynger sig så villigt, at det giver problemer, f.eks. på 

naturarealer. 

Skovklima Skoven har sit helt specielle klima, fordi der i skoven sammenlignet med det åbne land er 

mindre blæst, mindre temperaturudsving, højere luftfugtighed og derfor bedre vækstvilkår 

for træerne. 

Skovning Fældning og opskæring af træer til salg. 

Skovpart De administrative enheder, et skovdistrikt er opdelt i. Hver skovpart administreres af en 

skovfoged. 

Skovstruktur En skov kan betragtes som et puslespil, hvor brikkerne er bevoksninger med forskellige 

træarter og af uens alder. Der kan være mønstre i brikkernes forekomst, og derfor taler man 

om skovstruktur. 

Skærm Spredt stående, ældre træer, som til en vis grad beskytter en selvforyngelse eller plantet 

kultur mod frost og fremspiring af ukrudt. En skærm fremkommer ved, at en relativt stor del 

af træerne i bevoksningen hugges på en gang (skærmstilling). Derved sikres der lys til 

skovbundens planter. Ikke alle træarter kan tåle skærmstilling på foryngelsestidspunktet. 

Sortiment Typer af effekter, f.eks. plankekævler eller cellulosetræ.

Stævningsskov En historisk driftsform, som i reglen skulle sikre bøndernes forsyning med gærdsel til 

fremstilling af hegn samt bidrage til forsyningen med brænde og gavntræ til 

husholdningerne. Driften udnyttede flere træarters evne til at sætte stødskud (skyde igen fra 

stubben) og bestod i med få års mellemrum at nedskære de nye stødskud. En række lys- og 

varmeelskende dyre- og plantearter trives godt i stævningsskoven, og derfor indgår det i 

Naturskovsstrategien, at stævningsdriften genindføres på udvalgte lokaliteter. 

Stående masse Massen af de stående træer. Opgøres normalt i kubikmeter pr. ha. 

Tilvækst Træernes tilvækst målt i vedmasse. 

Tynding Se hugst. 

Tømmer Den største salgbare vare (sortiment) i nåletræ. Korttømmer er afkortet til en fast længde, 

mens uafkortet tømmer normalt er hele stammen. Tømmer er træ af bedre kvalitet og 

opskæres især til konstruktionstræ, som anvendes ved bygning af huse. 

Ubevoksede arealer De dele af distriktet, der ikke er bevokset med skov, eksempelvis søer, marker, veje. Kaldes 

også åbne arealer. 

Udrensning Proces, hvor træer i helt unge bevoksninger fældes men ikke opskæres, fordi de er for småt 

dimensioneret. Udrensning skal bedre de resterende træers udviklingsmuligheder og 

betragtes ikke som hugst, da der ikke aflægges effekter. 

Udvisning Afmærkning af træer, der skal fældes. Foretages nu om dage oftest af skovfoged, 

maskinfører eller erfarne skovarbejdere. 

Underskov Træer og buske, som vokser under hovedtræarten. Se etageret skov. 

Urskov Naturskov, som siden oldtiden har været helt urørt. Urskoven er forlængst gået tabt i 

Danmark, men urørt skov kan i løbet af årtier udvikle et urskovsagtigt præg. 

Urørt skov Fællesbetegnelse for skov, der friholdes for indgreb fra et givent tidspunkt. 

Vedmasse Rumfang af den del af et træ, der er over jorden (fraregnet grene under en vis diameter). 

Vildtremiser Plantninger af træer og buske eller såning af forskellige planter, som kan indgå i vildtets 

fødegrundlag. 

von Langen, Johan Georg Tysk forstmand. Kom 1763 til Danmark på foranledning af overjægermester C. C. von 

Gram for at udarbejde driftsplaner for kongens skove. Udarbejdede i perioden 1763-1770 

en plan for kongehusets skove i Nordsjælland, som imidlertid blev udsat og senere opgivet. 

Betragtes alligevel som det ordnede skovbrugs fader i Danmark fordi han introducerede 

flere af de dyrknings- og planlægningsprincipper, som dansk skovbrug i hovedsagen er 

baseret på. Døde i 1776 i Gentofte Sogn efter flere års sygdom. 

Årringsbredde Afstand mellem to årringe. Et udtryk for hvor stor træets tilvækst har været. Den bedste 

vedkvalitet fås ved relativt smalle årringe i nåletræ og ved relativt brede årringe i løvtræ.



1994-2011 

Bilag C 

Naturtyperegistrering 


Indholdsfortegnelse 

INDHOLDSFORTEGNELSE ................................................................................................................................................ 2 

INDLEDNING ................................................................................................................................................................... 3 

SAMMENDRAG................................................................................................................................................................ 4 

SKOVPART 2: TEGLSTRUP............................................................................................................................................... 7 

201 NAKKEHOVED ......................................................................................................................................................... 7 

202 HORNEBY SAND ...................................................................................................................................................... 8 

203 HORNBÆK PLANTAGE ............................................................................................................................................. 9 

204 HELLEBÆK SKOV .................................................................................................................................................. 11 

HELLEBÆK KOHAVE .................................................................................................................................................... 28 

205 TEGLSTRUP HEGN ................................................................................................................................................. 32 

206 EGEBÆKSVANG SKOV ........................................................................................................................................... 45 

401 NYRUP HEGN......................................................................................................................................................... 48 

SKOVPART 3: HORSERØD ............................................................................................................................................. 51 

301 KLOSTERRIS HEGN ................................................................................................................................................ 51 

302 RISBY VANG.......................................................................................................................................................... 54 

303 HORSERØD HEGN .................................................................................................................................................. 54 

304 GURRE VANG ........................................................................................................................................................ 58 

402 KROGENBERG HEGN.............................................................................................................................................. 64 

403 DANSTRUP HEGN................................................................................................................................................... 65 

SKOVPART 5: GRØNHOLT............................................................................................................................................. 68 

404 MUNKEGÅRDS HEGN............................................................................................................................................. 68 

405 ENDRUP HEGN....................................................................................................................................................... 68 

501 KELLERIS HEGN .................................................................................................................................................... 68 

502 KROGERUP SKOVENE ............................................................................................................................................ 68 

503 LAVE SKOV OG STEJLEPLADSER............................................................................................................................ 71 

504 DAGELØKKE SKOV ................................................................................................................................................ 72 

505 SKIPPERHOLM........................................................................................................................................................ 73 

506 KOVANG................................................................................................................................................................ 73 

507 FREDENSBORG SKOVENE....................................................................................................................................... 74 

508 KNORRENBORG VANG........................................................................................................................................... 74 

509 GRØNHOLT VANG.................................................................................................................................................. 78 

510 GRØNHOLT HEGN.................................................................................................................................................. 82 

SKOVPART 6: FOLEHAVE.............................................................................................................................................. 88 

511 STASEVANG........................................................................................................................................................... 88 

512 STUMPEDYSSE HEGN............................................................................................................................................. 90 

513 SJÆLSØ LUND........................................................................................................................................................ 90 

601 MIKKELBORG ........................................................................................................................................................ 92 

603 HØRSHOLM SLOTSHAVE........................................................................................................................................ 92 

604 FOLEHAVE............................................................................................................................................................. 93 

605 RUDE SKOV OG FRIHEDEN..................................................................................................................................... 97 

606 BISTRUP HEGN .................................................................................................................................................... 108 

2

Indledning 

Beskrivelsen af § 3-områderne og de tilhørende artslister og klassificeringer er baseret på en naturgennemgang 

foretaget i sommeren 2001 og i foråret 2002. Registreringerne er suppleret med diverse 

materiale fra SNS, Frederiksborg Amt og fra projektet; Atlas Flora Danica. 

Områdernes naturværdi er klassificeret på en skala fra 1 til 4: 

1. Område med meget stor værdi (national interesse). Områder med rødlistede arter vil i de fleste 

tilfælde få tildelt værdi 1. 

2. Områder med stor værdi (regional interesse). Områder med gullistede arter vil i de fleste tilfælde 

få tildelt mindst værdi 2. 

3. Værdifuldt område (lokal interesse). De fleste områder vil få tildelt denne værdi. 

4. Område af potentiel værdi. Denne værdi anvendes kun undtagelsesvis. 

Områdernes plejebehov er også klassificeret på en skala fra 1 til 4: 

1. Stort plejebehov (iværksættelse af pleje, større engangsindgreb). 

2. Almindeligt behov (stort set fortsættelse af hidtidig pleje). 

3. Lille behov (typisk rydning af opvækst med års mellemrum). 

4. Ingen behov (urørt område eller uden plejebehov i planperioden). 

Frederiksborg Amt har venligst stillet materiale til rådighed om tilstanden i søer og vandløb. I 

gamle dage blev anvendt skalaen Forureningsgrad. Den gik fra I (bedst) til IV (værst). anvendes 

Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI). Denne skala går fra 1 (værst) til 7 (bedst). 

For nogle vandløb foreligger der ikke DVFI-indeks, men kun den ældre forureningsgrad. Nedenstående 

tabel fra Frederiksborg Amts hjemmeside beskriver og sammenligner DVFI-indeks og forureningsgrad. 

DVFI faunaklasser Forureningsgrad 

7 I Praktisk taget uforurenet 

6 I – II Overgangsform 

5 II Ret svagt forurenet 

4 II – III Overgangsform 

3 III Ret stærkt forurenet 

2 III – IV Overgangsform 

1 IV Overordentligt stærkt forurenet 

3

Sammendrag 

I nedenstående tabel listes for distriktet som helhed fordelingen til de forskellige naturtyper. En del 

af de arealstørrelser, der er indregnet i tabellen, er skønnede. Det drejer sig typisk om arealer, der 

ikke følger litragrænserne, samt om arealer, hvor der endnu ikke foreligger skovkort. 

Naturtype Areal/ha 

Slette 283,5 

Mose 315,5 

Sø 314,8 

Fersk Eng 28,6 

Strandsump 0,5 

Krat 1,4 

Strandbred 34,1 

Strandeng 1,4 

Klit 17,1 

996,9 

Vandløb 21,9 km 

Distriktets areal er i alt ca. 5.820 ha. Af arealet er 96,5 ha Hellebæk Kohave ved Hellebæk Skov tilgået 

i 2001 ved magelæg med militæret, og 79,5 ha er tilgået 2002 fra Planteavlsstationen i Krogerup. 

Ca. 12% af arealet er § 3-beskyttede naturområder. Naturskovsstrategien omfatter ca. 750 ha naturskov 

på distriktet med forskellige driftsformer. Af disse er ca. 580 ha ikke omfattet af biotopbeskyttelsen 

efter naturbeskyttelseslovens § 3. Distriktets samlede areal med særlig beskyttet natur (§ 

3 + naturskov + kysttyper) udgør således ca. 23% af arealet. 

Som det fremgår ovenfor omfatter distriktet et betragteligt areal med såkaldt slette, som for størstedelens 

vedkommende ønskes udviklet i retning mod især overdrev og eng ved hensigtsmæssig pleje. 

Af sletterne er 2,4 ha omfattet af Naturskovsstrategien. 

Næsten halvdelen af de § 3-beskyttede områder er sø, og næsten halvdelen er mose, mens andre 

naturtyper (fersk eng, strandsump, strandeng og vandløb) kun udgør tilsammen 4%. 

Søer 

Efter markgennemgangen kan distriktets søer opregnes til ca. 315 ha. Distriktet er et sørigt distrikt. 

Mange forskellige typer søer er repræsenteret, idet der både er næringsfattige og næringsrige søer. 

Flere af distriktets søer er meget værdifulde set på landsbasis. Gurre Sø er den største sø og en af de 

mest værdifulde. Andre søer går fra middelstore til ganske små, men også blandt de mindre søer, er 

der mange værdifulde, f.eks. i Rude Skov. 

En del søer er kunstige, f.eks. komplekset af mølledamme ved Hellebæk og parkanlægget i Hørsholm. 

I de senere år er nogle søer retablerede fra moser. Dette er sket bl.a. i Rude Skov. 

Moser 

Af distriktets § 3-beskyttede moser er ca. 60 % skovbevoksede (især ask, birk og rød-el, men også 

bøg, stilk-eg, skov-fyr, rød-gran, sitka-gran og ær). Moserne ligger spredt over hele distriktet og har 

4

varierende størrelse og bevoksning. Den største mose er det komplekse og smukke vådområde 

Lygtemose i Grønholt Vang. 

Nogle af moserne har karakter af rigkær, og mange kan betegnes som overgangs-rigkær. Distriktet 

rummer imidlertid også moser i den fattige del af kærserien. Den smukke højmose Skidendam skal 

først og fremmest nævnes, men der er også andre næringsfattige moser, der er særdeles interessante, 

f.eks. Fandens Hul og Langesø Mose. 

Der er ofte interesse i, at bibeholde/tilvejebringe lysåbne forhold samt at bibeholde/tilvejebringe høj 

vandstand. Hvad angår vandstanden, skrives i teksten nedenfor ”Det bør tilstræbes, at vandstanden 

er så nær den naturlige som muligt” (ved mølledamme og andre kunstige søer ”--- så høj som muligt”). 

Det er underforstået, at oversvømmelse af f.eks. værdifuld produktionsskov, stier og andre 

anlæg, fortidsminder og naboarealer undgås. Det skal selvfølgelig erindres, at hvis der ønskes foretaget 

indgreb i § 3-områder, herunder § 3-vandløb, skal der forinden indhentes dispensation fra 

amtet. 

Ferske enge 

Efter markgennemgangen kan distriktets § 3-beskyttede ferske enge opregnes til ca. 29 ha. En stor 

eng er Egebæks Mose i Egebæksvang. Nogle enge er opstået ved fjernelse af tidligere skov (i Knorrenborg 

Vang og Folehave). 

Overdrev 

Efter en kendelse fra Naturklagenævnet 2001 defineres overdrev ud fra historiske argumenter. Der 

er ved markgennemgangen ikke set overdrev, der opfylder en sådan definition på overdrev. Overdrev 

er en forholdsvis sjælden naturtype, som generelt er i tilbagegang. 

Mindre partier med overdrevsplanter er set på skrænten ved Nakkehoved og pletvis på sletterne ved 

Hellebæk Skov og på Femsølyng i Rude Skov. 

Sletter ved Hellebæk, i Dageløkke Skov og i Femsølyng forventes at udvikle bedre overdrevsflora 

ved hensigtsmæssig pleje. 

Strandsumpe 

På distriktet findes en enkelt lille strandsump på 0,5 ha ved Mikkelborg. 

Strandenge 

Der er en lille strandeng på 1,4 ha nær Julebæk i Teglstrup Hegn. Det kan ikke udelukkes, at små 

sletter langs Øresundskysten (gamle stejlepladser mv.) vil udvikle sig i retning mod strandenge. 

Skrænter 

Efter markgennemgangen kan distriktets skrænter opregnes til 1,9 ha. Det drejer sig om kysten ved 

Nakkehoved. Skrænten er botanisk set interessant. 

Klitter 

Distriktets klitter udgør til 17,1 ha. De ligger ved Horneby Sand og Hornbæk Plantage. 

Strandbred 

Distriktets strandbredder udgør 34,1 ha. De omfatter nogle af Sjællands bedste badestrande. 

Sletter 

Naturindholdet på størstedelen af distriktets sletter ønskes udviklet i retning mod især overdrev, 

men i nogle tilfælde mod enge. I de fleste tilfælde søges denne udvikling fremmet ved græsning. 

5

Slåning og/eller høsletning kan komme på tale. 2,4 ha af sletterne er udlagt som naturskov efter naturskovsstrategien. 

For de tidligere militære arealer ved Hellebæk er tallene et skøn ud fra luftfoto, 

hvor der er medtaget ubevoksede arealer, der ikke er § 3-arealer (ca. 68,6 ha)). Nogle sletter er så 

små – under 0,25 ha – at de ikke ville være beskyttet selv med et bedre naturindhold. Sådanne 

sletter er ikke medregnet, da det er ofte smalle områder langs veje. 

Vandløb 

Længden af § 3-beskyttede vandløb med tilknytning til distriktets skove er næsten 22 km. Kun 1,2 

ha er litrerede som arealer med koden VLB. Det vigtigste vandløbssystem er Nive Å-systemet, som 

har tilknytning til flere af skovene. 

6

Skovpart 2: Teglstrup 

201 Nakkehoved 

Skovens areal er 25,5 ha. § 3-beskyttede naturområder udgør i alt 0,4 ha, som fordeler sig med 0,1 

ha sø og 0,3 ha mose. Endvidere findes 1,9 ha kystskrænt og 1,6 ha strandbred. De samlede områder 

med særlig beskyttet natur udgør således 3,9 ha svarende til 15,3% af skovens areal. 

Sletter udgør i alt 14,9 ha. 

Atlas Flora Danica oplyser forekomst af bl.a. finger-lærkespore (gullistet som national ansvarsart 

(A)). 

Afd. 811a (AGE – ca. 0,3 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Mose bestående af tagrørsdækket vand i syd og fugtig græsagtig vegetation i 

nord. Delen med tagrør er vist på kortet som et indprikket fugtområde. 

Mosen er omgivet af en afgræsset mark, hvis kreaturer har adgang til mosen. 

Oplysninger fra Frederiksborg Amt. 

Planter: Enkimbladede: Lyse-siv, manna-sødgræs, blære-star, tagrør. 

Tokimbladede: Kær-ranunkel, lav ranunkel, kruset skræppe, kær-svovlrod, kær-tidsel. 

Vedplanter: Selje-pil. 

Naturværdi: 3. 

Plejebehov: 4. 

Målsætning: Bevaring af mose. 

Afd. 811d (STB – 1,6 ha), afd. 811e (SKR – 1,9 ha) 

Strand med bagvedliggende høj stejl nordvendt skrænt. Distriktet har to afsnit af skrænten med en 

mellemliggende del neden for Nakkehoved Fyr med andet ejerforhold. Artslisten nedenfor dækker 

hele skrænten. 

Skrænten er botanisk set interessant. Den er overvejende krat-klædt, men lokalt ses områder med 

overdrevsagtig vegetation. Der er sine steder væld. Kratrydning kan blive nødvendig. 

Nikkende kobjælde er gullistet som national ansvarsart (A). 

Besøgt 18.5.1. Suppleret med oplysninger fra Frederiksborg Amt og Atlas Flora Danica. 

Planter: Karsporeplanter: Tredelt egebregne, almindelig engelsød, almindelig mangeløv, bredbladet mangeløv, smalbladet 

mangeløv, ager-padderok. 

Enkimbladede: Bølget bunke, mose-bunke, tidlig dværgbunke, enblomstret flitteraks, mark-frytle, vellugtende gulaks, 

dunet havre, eng-havre, sand-hjælme, almindelig hundegræs, almindelig hvene, kamgræs, strand-kogleaks, stor konval, 

strand-kvik, vild løg, miliegræs, eng-rapgræs, smalbladet rapgræs, eng-rottehale, bjerg-rørhvene, sandskæg, glanskapslet 

siv, knop-siv, lyse-siv, sand-star, bakke-svingel, fåre-svingel, rød svingel, blågrøn star, tagrør, tandbælg. 

Tokimbladede: Hvid anemone, kæmpe-bjørneklo, blåbær, blåhat, blåmunke, høst-borst, stivhåret borst, skovbrandbæger, 

brombær, grå bynke, mark-bynke, glat dueurt, kær-dueurt, engelskgræs, fingerbøl, græsbladet fladstjerne, 

stor fladstjerne, almindelig fuglegræs, følfod, gederams, hedelyng, hindbær, almindelig høgeurt, håret høgeurt, femhannet 

hønsetarm, bakke-jordbær, blå-klokke, smalbladet klokke, bugtet kløver, nikkende kobjælde, hulkravet kodriver, 

mørk kongelys, almindelig kongepen, korbær, korsknap, almindelig kællingetand, vild kørvel, gråfrugtet sandmælkebøtte, 

feber-nellikerod, stor nælde, prikbladet perikon, vej-pileurt, vinge-pileurt, almindelig pimpinelle, sølvpotentil, 

bidende ranunkel, rejnfan, revling, almindelig røllike, nyse-røllike, skov-salat, skovarve, skovstjerne, skovsyre, 

rød skt. Hans urt, skvalderkål, burre-snerre, gul snerre, lyng-snerre, solsikke, stinkende storkenæb, strandarve, strandkål, 

svaleurt, sværtevæld, almindelig syre, ager-tidsel, lav tidsel, smalbladet timian, tormentil, rød tvetand, tyttebær, glat 

vejbred, lancet-vejbred, gærde-vikke, muse-vikke, hunde-viol, vorterod, læge-ærenpris, tveskægget ærenpris. 

Vedplanter: Ask, benved, dun-birk, vorte-birk, bøg, stilk-eg, ene, bjerg-fyr, skov-fyr, almindelig gedeblad, hvid-gran, 

rød-gran, sitka-gran, hassel, almindelig hvidtjørn, engriflet hvidtjørn, almindelig hyld, fugle-kirsebær, liguster, spidsløn, 

mirabel, krybende pil, selje-pil, blød filt-rose, glat hunde-rose, rynket rose, almindelig røn, selje-røn, slåen, skovæble, 

ær. 

7

Afd. 811o (SØ – 0,1 ha) 

§ 3-beskyttet sø. Lysåben sø på hegnet mark. Vandfladen er åben, men der er områder med lyse-siv. 

Bredderne er fugtige og usikre, og mod sydvest er et stort område oversvømmet. På bredden står 

store birke, hvoraf de fleste er gået ud. Søen er ikke frahegnet. 

Butsnudet frø og skrubtudse er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X). 


Planter: Enkimbladede: Bredbladet dunhammer, kryb-hvene, eng-rævehale, lyse-siv, tudse-siv, vejbred-skeblad, almindelig 

sumpstrå, manna-sødgræs, tagrør. 

Tokimbladede: Angelik, fliget brøndsel, nikkende brøndsel, glat dueurt, lådden dueurt, eng/sumpkarse, sumpevighedsblomst, 

sump-forglemmigej, billebo-klaseskærm, stor nælde, lav ranunkel, almindelig skjolddrager, butbladet 

skræppe, vand-skræppe, skvalderkål, kær-snerre, almindelig spergel, ager-tidsel, aks-tusindblad. 

Vedplanter: Vorte-birk, Salix x fruticosa (hybrid-pileart). 

Dyr: Padder: Butsnudet frø, skrubtudse. 



Målsætning: Bevaring af sø. Det bør tilstræbes, at vandstanden er så nær den naturlige som muligt. 

202 Horneby Sand 

Skovens areal er 76,7 ha. § 3-beskyttede naturområder udgør i alt 2,1 ha, der fordeler sig med 2,0 ha 

sø og 0,1 ha vandløb (ca. 500 m af Pandehave Å). Endvidere findes 15,6 ha klit og 18,5 ha strandbred. 

De samlede områder med særlig beskyttet natur udgør således 36,2 ha svarende til 47,2% af 

skovens areal. Sletter udgør i alt 11,2 ha. 

Atlas Flora Danica oplyser forekomst af langstilket lærkespore (anses for sjælden, men ikke 

rød/gul-listet) og kristtorn. På et dige øst for Dronningmølle Campingplads findes der sandfrøstjerne 

(oplysning fra Frederiksborg Amt). 

Afd. 800a (STB – 18,5 ha), afd. 800b (KLI – 15,6 ha) 

Strand med bagvedliggende klitområde. Klitområdet er åbent med store klitter mod øst. Bag klitterne 

sker opvækst af rynket rose og andre vedplanter. Udtynding af vedplanter synes sine steder nødvendig. 

Opmærksomheden bør især rettes mod rynket rose. 

Sand-hvene er sjælden på Sjælland. Almindelig månerude er ret sjælden. 

Besøgt 18.5.1. Suppleret med oplysninger Fra Frederiksborg Amt og Atlas Flora Danica. 

Planter: Karsporeplanter: Almindelig engelsød, almindelig månerude. 

Enkimbladede: Bølget bunke, draphavre, tidlig dværgbunke, Elymus farctus (marehalm-art), mark-frytle, vellugtende 

gullaks, eng-havre, stakløs hejre, sand-hjælme, Østersø-hjælme, almindelig hundegræs, almindelig hvene, sand-hvene, 

almindelig kvik, strand-kvik, vild løg, marehalm, smalbladet rapgræs, sand-rottehale, bjerg-rørhvene, sandskæg, sandstar, 

bakke-svingel, fåre-svingel, rød svingel, tagrør, ålegræs. 

Tokimbladede: Kæmpe-bjørneklo, blåhat, blåmunke, klæbrig brandbæger, grå bynke, mark-bynke, glat dueurt, lådden 

dueurt, engelskgræs, gul evighedsblomst, strand-fladbælg, græsbladet fladstjerne, forskelligfarvet forglemmigej, skovforglemmigej, 

vår-gæslingeblomst, hedelyng, hindbær, almindelig høgeurt, smalbladet høgeurt, femhannet hønsetarm, 

blå-klokke, bugtet kløver, gul kløver, hare-kløver, kløvplade, kommen, almindelig kongepen, mark-krageklo, vild kørvel, 

strand-mælde, spyd-mælde, mælkebøtte (mindst 3 underarter, bl.a. gråfrugtet sand-mælkebøtte), bakke-nellike, stor 

nælde, vand-pileurt, pimpinelle, sølv-potentil, aften-pragtstjerne, rabarber, rejnfan, revling, rundbælg, almindelig røllike, 

ager-sennep, sommer-skjaller (varietet af liden skjaller), kruset skræppe, humle-sneglebælg, ager-snerle, gul snerre, 

lyng-snerre, sodaurt, hvid stenkløver, bidende stenurt, strandarve, strandkål, Østersø-strandsennep, dusk-syre, smalbladet 

timian, almindelig torskemund, lancet-vejbred, strand-vejbred, hunde-viol. 

Vedplanter: Dun-birk, vorte-birk, almindelig bukketorn, bævreasp, stilk-eg, bøg, ene, bjerg-fyr, skov-fyr, almindelig 

gedeblad, gråris, gyvel, havtorn, glansbladet hæg, fugle-kirsebær, mirabel, grå-pil, krybende pil, selje-pil, sølv-poppel, 

æble-rose, glansbladet rose, rynket rose, almindelig røn, rådhusvin, slåen, syren, ær. 

Afd. 801b (SØ – 2,0 ha) 

§ 3-beskyttet sø. Stor lysåben sø omgivet af stejle brinker. Dybden er ca. 10 m. 

Søen ligger på en flade af smeltevandsler, og i 1800-tallet var området en lergrav, som leverede marialer 

til teglværker i omegenen. Man fik efterhånden gravet ud til det marine forland i nord. 

8

Lergravningen ophørte omkring midten af 1900-tallet, og området blev omdannet til en sø. Et pumpehus 

blev helt oversvømmet. Det står stadig på søens bund. 

I dag er der buskads på søens vestside, bl.a. med buske og træer i vandet. På østsiden er forholdene 

mere lysåbne. 

Skrubtudse er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X). 


Planter: Karsporeplanter: Ager-padderok. 

Enkimbladede: Knippe-star, tagrør. 

Tokimbladede: Angelik, brombær, lådden dueurt, mark-forglemmigej, eng/sumpkarse, tornfrøet hornblad, hulkravet 

kodriver, skvalderkål. 

Vedplanter: Dun-birk, dværgmispel sp., rød-el, elm, hassel, engriflet hvidtjørn, almindelig hæg, fugle-kirsebær, kvalkved, 

grå-pil, almindelig røn, hunde-rose, rynket rose, skovranke, slåen. ær. 

Dyr: Padder: Skrubtudse. 



Målsætning: Bevaring af sø. Det bør tilstræbes, at vandstanden er så nær den naturlige som muligt. 

Afd. 802d (VLB – 0,1 ha), Pandehave Å 

§ 3-beskyttet vandløb. Længden i og ved skoven er 500 m. Vandføringen er ringe det meste af året. 

Nær udløbet har åen et slynget forløb, men brinkerne er forstærket med stensætninger. 

DVFI-indeks 4. Opstrøms modtager åen vand fra Dronningmølle renseanlæg. 

I 1990 blev der konstateret naturlig ørredyngel i vandløbet. Havørred er, hvad angår genetisk oprindelige 

bestande, på rødlisten som sjælden (R). 

Dyr: Fladorme: Dendrocoelum lacteum, Dugesia sp., Polycelis sp. 

Ledorme: Børsteorme: Lumbriculus variegatus, Tubificidae. Igler: Almindelig bruskigle, hundeigle, skjoldbruskigle. 

Bløddyr: Snegle: Blæresnegl. Muslinger: Stor bønnemusling, ærtemusling. 

Mider: Hydracarina (vandmider). 

Krebsdyr: Ferskvandstangloppe, muslingekrebs-art, vandbænkebider. 

Døgnfluer: Baetis rhodani. 

Slørvinger: Nemoura cinerea. 

Tæger: Hesperocorixa sahlbergi (bugsvømmer-art). 

Biller: Strømklobille. 

Tovingede: Stankelben: Dicranota sp., Eloeophila sp.. Dansemyg: Brilia modesta, Conchapelopia sp., Micropsectra 

sp., Orthocladius sp., Prodiamesa olivacea, Synorthocladius semivirens, Tvetenia verralli. Kvægmyg: Eusimulium 

lundstromi, E. vernum, Odagmia sp. 

Vårfluer: Hydropsyche angustipennis, Limnephilus extricatus, L. flavicornis, L. lunatus, Silo nigricornis. 

Fisk: Havørred, trepigget hundestejle, ål. 

Målsætning: Vandløbet er af Frederiksborg Amt målsat B1 (gyde- og yngelvækstområde for laksefisk). 

DVFI-indeks er målsat 5 (ikke opfyldt). 

203 Hornbæk Plantage 

Skovens areal er 207,7 ha. § 3-beskyttede naturområder udgør i alt 0,6 ha (en ellesump). Endvidere 

findes 1,5 ha klit og 7,2 ha strandbred. De samlede områder med særlig beskyttet natur udgør således 

10,3 ha svarende til 5,0% af skovens areal. Sletter udgør i alt 0,8 ha. 

Skoven blev plantet fra 1793 og ca. 50 år frem for at modvirke sandflugt. 

Langs Ndr. Strandvej går en stejl skrænt. Området oven for skrænten er moræne, som bærer de nu 

dæmpede flyvesandsklitter. Området neden for skrænten er dannet ved landhævning siden stenalderen. 

I dag er plantagen meget blandet med både nåleskov, blandskov og løvskov. I skovbunden findes 

mange interessante karplanter, mosser og svampe. 

I gamle fyrreskovspartier findes flere nordlige arter. Enblomstret vintergrøn, grønlig vintergrøn, 

klokke-vintergrøn og skærm-vintergrøn er på rødlisten som sjældne (R). Desuden kan fremhæves 

linnæa. 

Af gøgeurter (alle fredet) findes hjertebladet fliglæbe (genfundet efter 25 år i 2001 – Urt, feb 2002). 

Oversigt over botaniske lokaliteter 1980 nævner koralrod (fredet). 

9

Atlas Flora Danica oplyser forekomst af bl.a. liden guldstjerne, knærod (fredet), rank dueurt, guldnælde, 

finger-lærkespore (gullistet som national ansvarsart (A)), hulrodet lærkespore, klatrende 

lærkespore (anses for sjælden, men ikke rød/gul-listet), langstilket lærkespore (anses for sjælden, 

men ikke rød/gul-listet) og tandrod (temmelig sjælden på Sjælland). 

Teglfarvet mælkehat og sodbrun sneglehat er på rødlisten som truede (E). 

Fyrre-ildporesvamp og lak-skørhat er på rødlisten som sårbare (V). 

Vellugtende sneglehat er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X). 

Insektfaunaen er rig. Blandt højere dyr findes enkelte skovmår (rødlistet som sjælden (R)). Af fugle 

kan fremhæves sortspætte og ravn. 

Afd. 1a (STB – 7,2 ha), afd. 1b, 4g (KLI – i alt 1,5 ha) 

Strand og klit. Oplysninger fra Frederiksborg Amt og Atlas Flora Danica. 

Planter: Enkimbladede: Hirse, sand-hjælme, sand-løg, marehalm, sandskæg, sand-star. 

Tokimbladede: Blåhat, blåmunke, stivhåret borst, almindelig brandbæger, klæbrig brandbæger, filtet burre, engelskgræs, 

bakke-forglemmigej, hedelyng, Hieracium neopinnatifidum (høgeurt-art), håret høgeurt, smalbladet høgeurt, femhannet 

hønsetarm, blå-klokke, hare-kløver, kløvplade, enårig knavel, mark-krageklo, strand-kvan, spyd-mælde, stilkmælde, 

strand-mælde, mælkebøtte (mindst 2 underarter, bl.a. gråfrugtet sand-mælkebøtte), almindelig pengeurt, rejnfan, 

rundbælg, sodaurt, bidende stenurt, liden storkenæb, strandarve, strandkamille, strandkål, strandsennep, smalbladet timian, 

glat vejbred, strand-vejbred. 

Vedplanter: Ene, havtorn, engriflet hvidtjørn, rynket rose, slåen, syren. 

Afd. 9a (BØG 1813) 

Stedet rummer en stor bestand af strudsvinge (rødlistet som sjælden (R)), som er forvildet fra en 

nærliggende have. 

Afd. 13c (BIR 1955 – 0,4 ha) 

Skov med høje træer på en skrænt. Området er ikke § 3-beskyttet. I skrænten findes et mindre skår. 

I området findes ensidig vintergrøn (anses for sjælden, men ikke rød/gul-listet) og liden vintergrøn. 

Besøgt 12.3.2. Suppleret med interne SNS-oplysninger. 

Planter: Karsporeplanter: Almindelig engelsød. 

Tokimbladede: Hedelyng, ensidig vintergrøn, liden vintergrøn. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, stilk-eg, skov-fyr, almindelig gedeblad, rød-gran. 

Afd. 16c (EL 1935 – 0,6 ha), Boots Anlæg 

§ 3-beskyttet mose. Ellemose med frit vand i bunden. Træerne er høje og slanke. Et ret tørt område 

mod øst huser mange hestehov. 

Der er tidligere er sat mange, mere eller mindre eksotiske planter i mosen og omgivelserne, f.eks. er 

to arter af dværgmispel ikke med i de danske standard-floraer. 

Strudsvinge og kæmpe-star er på rødlisten som sjældne (R), men er ikke vildtvoksende her. 

Besøgt 18.5.1 og 29.6.1. Suppleret med oplysninger fra Frederiksborg Amt. 

Planter: Karsporeplanter: Druebregne, smalbladet mangeløv, strudsvinge. 

Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, firblad, hylster-guldstjerne, gul iris, stor konval, almindelig kvik, liljekonval, 

rams-løg, rørgræs, eng-rørhvene, lyse-siv, skovbyg, forlænget star, knippe-star, kæmpe-star, stiv star, kæmpesvingel, 

manna-sødgræs, tagrør. 

Tokimbladede: Angelik, spring-balsamin, brombær, brøndkarse sp., lådden dueurt, stor fladstjerne, almindelig fredløs, 

gemserod, kær-guldkarse, guldnælde, canadisk gyldenris, skov-hanekro, japansk hestehov, rød hestehov, eng-kabbeleje, 

kattehale, almindelig mjødurt, vand-mynte, bittersød natskygge, eng-nellikerod, stor nælde, bidende ranunkel, lav ranunkel, 

butbladet skræppe, skvalderkål, småhjerte, burre-snerre, dunet steffensurt, sumpkarse, sværtevæld, tandrod, 

kær-tidsel, vorterod. 

Vedplanter: Ask, dun-birk, dværgmispel-arter (Cotoneaster foveolata og C. simonsii), rød-el, drue-hyld, almindelig 

hæg, kvalkved, navr, grå-pil, rhododendron, ribs, fjeld-ribs. 

Naturværdi: 2. De rødlistede arter er ikke naturlige og begrunder derfor ikke naturværdi 1. 


Målsætning: Bevaring af ellemose med vand i bunden. Det bør tilstræbes, at vandstanden er så nær 

den naturlige som muligt. 

10

204 Hellebæk Skov 

Skoven er udpeget som EF-habitatområde. Udpegningsgrundlaget er bl.a. en sandsynlig forekomst 

af den store bille eremit (rødlistet som truet (E). 

Skovens areal er ca. 401 ha inklusive ca. 96 ha ulitrerede, tidligere militære arealer. § 3-beskyttede 

naturområder udgør i alt ca. 116 ha, der fordeler sig med ca. 58 ha sø, ca. 59 ha mose (heraf ca. 35 

ha skovbevokset). Der er endvidere udlagt 72,5 ha som naturskov under naturskovsstrategien (plukhugst 

og urørt skov), hvoraf 48,0 ha ligger uden for § 3-beskyttelsen. Desuden findes 0,5 ha strandbred. 

Når der tages højde herfor bliver de samlede områder med særlig beskyttet natur ca. 165 ha 

svarende til ca. 41% af skovens areal. 

Der er desuden 4300 m § 3-beskyttede, men ulitrerede vandløb. 

Skovens sletter udgør ca. 119 ha. 

Sammen med Teglstrup Hegn er skoven en meget vigtig lokalitet for insekter. Med hensyn til 

smældere overgås området kun af Jægersborg Dyrehave og Draved Skov blandt statsskove. 

Vandløbssystemet omkring Hellebæk har været reguleret siden gammel tid (fra 1600-tallet eller 

endnu tidligere). Siden den tid er vandet fra oplandet ledt til opstemmede damme i området. Dette 

betyder, at der stort set ikke findes naturlige vandløb. Alle udløb til Kattegat er rørlagt, og der er ingen 

fiskeinteresser i selve vandløbene. Kulturhistorisk knytter der sig stor interesse til vandløbssystemet. 

Afd. 282b (ASK 1949 – 0,3 ha), Sildevadsdam 

§ 3-beskyttet mose. Askemose i sænkning med gennemgående grøft. Der er vand under bundvegetationen. 

Der er en del skygge. Grøften indgår i systemet, som bringer vand til Fordam. 

Besøgt 22.5.1. 

Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne. 

Enkimbladede: Gul iris, tagrør. 

Tokimbladede: Hvid anemone, eng/sumpkarse, guldnælde, korsknap, eng-nellikerod, stor nælde, lav ranunkel, skovmærke, 

vorterod. 

Vedplanter: Ask, bøg, almindelig gedeblad, engriflet hvidtjørn, almindelig hyld, ribs. 



Målsætning: Det bør tilstræbes, at vandstanden er så høj som muligt. 

Afd. 282d (ASK 1923 – 0,4 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Askemose i sænkning med gennemgående grøfter. Der er vand under bundvegetationen.Grøfterne 

indgår i systemet, som bringer vand til Fordam. 



Enkimbladede: Mose-bunke, gul iris, miliegræs, lyse-siv, kær-star. 

Tokimbladede: Eng/sumpkarse, stor fladstjerne, guldnælde, eng-kabbeleje, korsknap, løgkarse, mælkebøtte, engnellikerod, 

stor nælde, lav ranunkel, skovmærke, vorterod. 

Vedplanter: Ask, bøg, rød-el, ribs, ær. 




Afd. 283a (BØG 1858 – ca. 0,1 ha) 

§ 3-beskyttet sø. Lille sø, som er beskygget af høje bøge samt graner mod vest. Søen er ikke vist på 

skovkortet. Den ligger i den sydlige dellitra nær vejgaflen. Der er ingen flydeblade ud over lidt andemad. 

Vandet er klart. Søen er tilsyneladende nydannet (der står træer i vandet). 



Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, kryb-hvene, gul iris, liljekonval, lyse-siv, akselblomstret star, tagrør. 

11

Tokimbladede: Hvid anemone, brombær, eng/sumpkarse, stor fladstjerne, løgkarse, stor nælde, lav ranunkel, skovmærke, 

skov/krat-viol. 

Vedplanter: Ask, bøg, rød-el, engriflet hvidtjørn, solbær, ær. 




Afd. 283f (MOS – 0,6 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Mose med vand i bunden. Den er dækket med tagrør og andre stauder. Der er 

partier med pilebuske. Mosen indgår i systemet, som bringer vand til Fordam. 


Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, dynd-padderok, ørnebregne. 

Enkimbladede: Liden andemad, gul iris, kær-star, tagrør. 

Tokimbladede: Eng/sumpkarse. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, rød-el, almindelig gedeblad, engriflet hvidtjørn, grå-pil, solbær, ær. 




Afd. 284b (SØ – 1,4 ha), afd. 284c (MOS – 1,8 ha), afd. 284f (EL 1950 – ca. 0,1 ha), 

Skåningedam 

§ 3-beskyttet sø og mose. Bynær sø omgivet af moser og skov. Mod nord findes arealer med andet 

ejerforhold. Afd. 284f er en dellitra nord for søens afløb i sydøst. 

Søen har en åben vandflade med store partier med åkander. Den maksimale dybde er 2,0 m. Langs 

bredderne er der bevoksninger med dunhammer. 

Søen modtager vand fra Knudemoseløbet, som løber gennem Ålsgårde uden for skoven. Dette 

vandløb er belastet med perkolat fra en stor losseplads ved Skibstrup samt opspædet spildevand fra 

regnvandsbetingede udløb. Muligvis sker der også belastning af søen fra enkeltudledere. 

Ved hjælp af stigborde kan søen bibringes to forskellige afløb. Det ene (rørlagt) går uden for distriktets 

område direkte til Kattegat. Det andet går til Fordam. 

Frederiksborg Amt har målsat søen generel B (søer med naturligt og alsidigt plante- og dyreliv). I 

1996 var sigtedybden 0,8 m, og phosphorindholdet var 0,230 mg/liter. Hermed var hverken kravet 

til sigtedybden eller kravet til phosphorindhold opfyldt. 

Moserne ved søen er gennemgående meget fugtige. I vest og i sydøst har de karakter af søer med 

dunhammer og øer med vedplanter. 

Besøgt 22.5.1. Suppleret med oplysninger Fra Frederiksborg Amt. 

Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, dynd-padderok. 

Enkimbladede: Liden andemad, bredbladet dunhammer, smalbladet dunhammer, kryb-hvene, gul iris, skov-kogleaks, 

sø-kogleaks, grenet pindsvineknop, rørgræs, eng-rørhvene, lyse-siv, vejbred-skeblad, akselblomstret star, knippe-star, 

kær-star, nikkende star, stiv star, tykakset star, manna-sødgræs. 

Tokimbladede: Hvid anemone, angelik, spring-balsamin, fliget brøndsel, dunet dueurt, lådden dueurt, rosendueurt, 

eng/sumpkarse, stor fladstjerne, eng-forglemmigej, almindelig fredløs, dusk-fredløs, hindbær, kattehale, korsknap, løgkarse, 

vand-mynte, bittersød natskygge, almindelig mjødurt, vand-mynte, bredbladet mærke, stor nælde, kæmpe-pileurt, 

lav ranunkel, tigger-ranunkel, almindelig skjolddrager, vand-skræppe, skvalderkål, sværtevæld, vandpeberrod, tykbladet 

ærenpris, gul åkande, hvid åkande. 

Vedplanter: Ask, bævreasp, bøg, stilk-eg, rød-el, almindelig gedeblad, hestekastanje, engriflet hvidtjørn, hæg, kirsebær, 

kvalkved, grå-pil, hvid-pil, skør-pil, øret pil, hunde-rose, ribs, solbær, ær. 




Afd. 285a (STB – 0,5 ha) 

Strand. 

12

Afd. 286b (SØ – ca. 1,3 ha), Fordam 

§ 3-beskyttet sø. Stor østlig dellitra. Sø med åben vandflade med partier med åkander. Vandet er 

klart med submerse planter. En stor del af omgivelserne er mose og haver med andet ejerforhold. 

Mod syd er der skov. 



Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, bredbladet dunhammer, gul iris, kærmysse, grenet pindsvineknop. 

Tokimbladede: Hvid anemone, kæmpe-bjørneklo, lådden dueurt, eng/sumpkarse, stor fladstjerne, guldnælde, skovjordbær, 

stor nælde, bidende ranunkel, lav ranunkel, skvalderkål, hvid åkande. 

Vedplanter: Ask, rød-el, hassel, engriflet hvidtjørn, hvid-pil, ær. 

Alger: Kransnålalge sp. 




Afd. 286b (SØ – ca. 0,3 ha), afd. 286c (MOS – 0,4 ha), Bagdam 

§ 3-beskyttede søer og mose. Søerne er en mindre vestlig dellitra. Det drejer sig om to indbyrdes 

nært liggende søer. I den nordlige sø er der mange åkandeblade. Om søen er der en bræmme med 

dunhammer og padderokker. Den sydlige sø er høje stauder i vand. Mosens nedre dele ved søerne er 

meget fugtige. Der er spredte vedplanter. Området indgår i systemet, som bringer vand til Fordam. 


Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, almindelig mangeløv, dynd-padderok. 

Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, bredbladet dunhammer, gul iris, kærmysse, grenet pindsvineknop, rørgræs. 

Tokimbladede: Brombær, spring-balsamin, dusk-fredløs, lådden dueurt, døvnælde, stor fladstjerne, eng-forglemmigej, 

hindbær, humle, eng-kabbeleje, kattehale, korsknap, løgkarse, almindelig mjødurt, vand-mynte, bredbladet mærke, bittersød 

natskygge, stor nælde, lav ranunkel, almindelig skjolddrager, skovmærke, vand-skræppe, sværtevæld, ager-tidsel, 

vandkarse, gul åkande. 

Vedplanter: Rød-el, elm, engriflet hvidtjørn, grå-pil, solbær, ær. 




Afd. 286g (ASK 1960 – 0,3 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Lille askemose. Bunden er ret tør, men der er en vandfyldt grøft. Der er spredte 

høje træer samt mange lave træer og buske. Mosen indgår i systemet, som bringer vand til Fordam. 


Planter: Enkimbladede: Mose-bunke, gul iris, bleg star, tagrør. 

Tokimbladede: Hvid anemone, eng/sumpkarse, stor fladstjerne, guldnælde, stor nælde, skovmærke, butbladet skræppe, 

vorterod. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, bøg, hassel, engriflet hvidtjørn, grå-pil, snebær, ær. 




Afd. 288 

I væltede bøgestammer blev gul skovsmælder (gullistet som opmærksomhedskrævende (X)) fundet 

i 1989. 

Afd. 289a (RGR 1951 – 3,0 ha), afd. 289c (ASK 1952 – 0,6 ha), afd. 289d (EL 1903 

– 1,2 ha), Fandens Mose 

§ 3-beskyttet mose. Afd. 289a er et lysåbent fugtigt område med spredte små graner. Der er lavninger 

med tydelig kærvegetation samt vandfyldte grøfter. Der er stød efter tidligere granbevoksning. 

13

Den øvrige del af området er en smuk træklædt mose med partier med frit vand samt en vandfyldt 

grøft. Her er træerne høje og skyggende. Ellene har udviklet truntepræg. 

Besøgt 3.6.1. Suppleret med oplysninger fra Frederiksborg Amt. 

Planter: Karsporeplanter: Kær-mangeløv. 

Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, bredbladet dunhammer, firblad, enblomstret flitteraks, kryb-hvene, gul 

iris, skov-kogleaks, stor konval, hunde-kvik, miliegræs, almindelig rapgræs, rørgræs, eng-rørhvene, knop-siv, lyse-siv, 

akselblomstret star, blære-star, forlænget star, knippe-star, kær-star, nikkende star, skov-stilkaks, manna-sødgræs. 

Tokimbladede: Hvid anemone, angelik, spring-balsamin, brombær, filtet burre, druemunke, stor fladstjerne, almindelig 

fredløs, guldnælde, hindbær, hjortetrøst, humle, eng-kabbeleje, kattehale, korsknap, bittersød natskygge, stor nælde, lav 

ranunkel, sanikel, skovmærke, skovstjerne, skovsyre, skvalderkål, kær-snerre, dunet steffensurt, kær-tidsel, vorterod. 

Vedplanter: Ask, benved, dun-birk, vorte-birk, stilk-eg, rød-el, almindelig gedeblad, rød-gran, hassel, almindelig hvidtjørn, 

grå-pil, ribs, almindelig røn, stikkelsbær, tørst, ær. 

Naturværdi: Den træklædte mose: 1. Den øvrige del: 3. 


Målsætning: Det bør tilstræbes, at vandstanden er så nær den naturlige som muligt. 

Afd. 290dl (ASK – i alt 0,9 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Askemose med gennemgående grøfter. Bunden er derudover ret tør. I syd findes 

flere forskellige, ret høje træer træer. I nord er træerne unge og tætstående. Grøfterne indgår i 

systemet, som bringer vand til Fordam. 



Enkimbladede: Mose-bunke, grenet pindsvineknop, tagrør. 

Tokimbladede: Glat dueurt, guldnælde, hindbær, korsknap, mælkebøtte, stor nælde, vand-mynte, lav ranunkel, skovmærke, 

butbladet skræppe, skov/krat-viol. 

Vedplanter: Ask, dun-birk, bøg, stilk-eg, almindelig gedeblad. 




Afd. 291bd (ASK – i alt 1,2 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Fugtig, lysåben askemose med vandfyldte grøfter. Den centrale del er dækket af 

græsagtige planter, mens der er unge træer i udkanten. I afd. 291d er træerne ældre. Der er gamle 

stød i den centrale del. Grøfterne indgår i systemet, som bringer vand til Fordam. 


Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, skov-padderok. 

Enkimbladede: Gul iris, lyse-siv, tagrør. 

Tokimbladede: Eng-brandbæger, eng/sumpkarse, guldnælde, korsknap, vand-mynte, eng-nellikerod, stor nælde, butbladet 

skræppe, kær-tidsel, vorterod. 

Vedplanter: Ask, bøg, engriflet hvidtjørn, ær. 




Afd. 292c (ASK 1960 – 0,5 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Træklædt mose på fugtig bund. Der er en bred vandfyldt grøft. Træerne, hvoraf 

mange er birk, er middelhøje. 



Enkimbladede: Mose-bunke, lyse-siv, tagrør. 

Tokimbladede: Eng/sumpkarse, guldnælde, hindbær, mækebøtte, lav ranunkel, bidende ranunkel, skovmærke. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, bøg, stilk-eg, almindelig gedeblad, hassel, kirsebær, almindelig røn, grå-pil, ær. 




14

Afd. 292g (ASK 1960 – 0,3 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Lille askemose på fugtig bund. Der er en vandfyldt grøft. Træerne er ret høje. 



Enkimbladede: Mose-bunke, gul iris, tagrør. 

Tokimbladede: Hvid anemone, eng/sumpkarse, stor fladstjerne, guldnælde, hindbær, korsknap, lav ranunkel. 

Vedplanter: Ask, rød-el, ribs. 




Afd. 293c (ASK 1960 – 0,6 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Askemose med høje slanke træer. En vandfyldt, tilstoppet grøft kommer fra et 

fugtigt, tilgroet område. 



Enkimbladede: Mose-bunke, kryb-hvene, gul iris, miliegræs, akselblomstret star. 

Tokimbladede: Brombær, stor fladstjerne, guldnælde, korsknap, mælkebøtte, stor nælde, lav ranunkel, nyrebladet ranunkel, 

skovmærke, skvalderkål. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, stilk-eg, engriflet hvidtjørn, ær. 




Afd. 294j (SØ – ca. 0,3 ha) 

§ 3-beskyttet sø. Nordlig dellitra. Sø omgivet af mose med høje træer. Mod nord er der en have med 

andet ejerforhold, som går helt ned til vandet. 

Der er små øer med træer. Der er megen andemad. I syd er der en bræmme med bl.a. dunhammer 

og tagrør. Skovplanterne går derudover tæt på vandet. 



Enkimbladede: Liden andemad, bredbladet dunhammer, frøbid, stortoppet hvene, gul iris, skov-kogleaks, miliegræs, 

eng-rørhvene, lyse-siv, vejbred-skeblad, grå star, knippe-star, tagrør, svømmende vandaks. 

Tokimbladede: Hvid anemone, brombær, kantet dueurt, stor fladstjerne, dusk-fredløs, guldnælde, skov-hanekro, hjortetrøst, 

kattehale, kragefod, bredbladet mærke, bittersød natskygge, vand-skræppe, kær-svovlrod, kær-tidsel, vandrøllike. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, rød-el, hassel, grå-pil, hvid-pil, ribs. 



Målsætning: Bevaring af sø i træklædt mose. 

Afd. 294j (SØ – ca. 0,8 ha), afd. 294m (EL 1960 – ca. 0,3 ha) 

§ 3-beskyttet sø. Større sø (central dellitra) med åben vandflade og enkelte flydeblade. Der er en ø 

(afd. 294m) med høje buske. Langs bredden findes starer. Derudover er søen omgivet af lavvandede 

partier med buske og starer. 



Enkimbladede: Liden andemad, bredbladet dunhammer, gul iris, sø-kogleaks, lyse-siv, blære-star, knippe-star, kær-star, 

stiv star, manna-sødgræs, tagrør. 

Tokimbladede: Bukkeblad, djævelsbid, glat dueurt, dusk-fredløs, kragefod, bittersød natskygge, almindelig skjolddrager, 

vand-skræppe, kær-svovlrod, sværtevæld, hvid åkande. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, stilk-eg, rød-el, grå-pil, ær. 



Målsætning: Bevaring af sø med buskklædt ø i træklædt mose. 

15

Afd. 294j (SØ – ca. 0,3 ha) 

§ 3-beskyttet sø. Vestlig dellitra. Sø med åben vandflade. Der er træer i omgivelserne. 



Enkimbladede: Kors-andemad, liden andemad, smalbladet dunhammer, frøbid, gul iris, miliegræs, rørgræs, lyse-siv, 

vejbred-skeblad, knippe-star, næb-star, vandpest. 

Tokimbladede: Brombær, eng-forglemmigej, kattehale, bittersød natskygge, stor nælde, kæmpe-pileurt, vand-skræppe, 

gærde-snerle, sværtevæld, hvid åkande. 

Vedplanter: Stilk-eg, rød-el, engriflet hvidtjørn, almindelig hyld, grå-pil, solbær. 



Målsætning: Bevaring af sø delvis i træklædt mose. 

Afd. 294l (BIR 1933 – 3,6 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Mose med høje træer. Grunden er noget bakket og ret tør. 



Enkimbladede: Mose-bunke, miliegræs. 

Tokimbladede: Hvid anemone, brombær, stor fladstjerne, stor nælde, vorterod. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, bævreasp, bøg, stilk-eg, hassel, engriflet hvidtjørn, fugle-kirsebær, grå-pil, almindelig røn, 

ær. 



Målsætning: Bevaring af træklædt mose. 

Afd. 294m (EL 1960 – ca. 0,4 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Tæt bevokset, ret tør mose. Terrænet er kuperet med fugtige sænkninger. 



Enkimbladede: Miliegræs, lyse-siv, almindelig star, blære-star, kær-star. 

Tokimbladede: Hvid anemone, brombær, glat dueurt, stor fladstjerne, guldnælde, hjortetrøst, stor nælde, lav ranunkel, 

skovmærke. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, hassel, engriflet hvidtjørn, grå-pil, ribs, almindelig røn. 



Målsætning: Bevaring af træklædt mose. 

Afd. 295a (EL 1923 – 2,0 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Urørt skov. Ellesump med frit vand neden for Bøgeholm Sø. Mosens vandspejl 

er lavere end søens. I vandet er der høje gamle træer samt buske. 



Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, kryb-hvene, miliegræs, grenet pindsvineknop, lyse-siv, vejbred-skeblad, 

skov-star, manna-sødgræs. 

Tokimbladede: Hvid anemone, angelik, brombær, filtet burre, stor fladstjerne, guldnælde, rød hestehov, hjortetrøst, 

humle, eng-kabbeleje, løgkarse, mælkebøtte, stor nælde, lav ranunkel, nyrebladet ranunkel, skovmærke, skvalderkål, 

sværtevæld, ager-tidsel, kær-tidsel, vorterod. 

Vedplanter: Ask, benved, vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, skov-elm, almindelig gedeblad, hassel, hestekastanje, almindelig 

hvidtjørn, almindelig røn, vrietorn, ær. 




16

Afd. 297a (SLE – ca. 2,5 ha), afd. 297c (MOS – ca. 0,3 ha), Hellebæk Ny Engsø 

§ 3-beskyttet sø. Stor nydannet lavvandet sø i området nær Gl. Skovhus. Den er ikke med på skovkortet, 

men kan ses på orthofotos 1999. Der er en stor åben vandflade med enkelte buske. Der er 

mange flydeblade (vand-pileurt). Vandet er uklart. 

Søen har udviklet sig til en værdifuld fuglesø. I 2000 og 2001 gjorde nordisk lappedykker (på rødlisten 

som uddød (Ex)) yngleforsøg. Den blev jaget væk af gråstrubet lappedykker. 

Pibeand og atlingand er på rødlisten som sårbare (V). 

Gråstrubet lappedykker, grågås, krikand, pibeand og troldand er på gullisten som nationale ansvarsarter 

(AT). 

Besøgt 2.6.1. Frederiksborg Amt har leveret en længere artsliste fra 1993 for mosen. Da listen er fra 

før søens etablering, er arterne ikke medtaget. Den indeholder ikke specielt interessante arter. 

Planter: Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, bredbladet dunhammer, kryb-hvene, gul iris, skov-kogleaks, lyse-siv, 

vejbred-skeblad, kær-star. 

Tokimbladede: Angelik, kær-dueurt, eng/sumpkarse, vand-mynte, stor nælde, vand-pileurt, kær-ranunkel, lav ranunkel, 

tigger-ranunkel, butbladet skræppe, vand-skræppe, sværtevæld, kær-tidsel, tveskægget ærenpris. 

Vedplanter: Grå-pil. 

Dyr: Fugle (ynglende): Gråstrubet lappedykker, lille lappedykker, grønbenet rørhøne, grågås, krikand, troldand. 

Fugle (fouragerende): Pibeand, atlingand. 



Målsætning: Bevaring af sø, især til glæde for dyrelivet. Det bør tilstræbes, at vandstanden er så 

høj som muligt. Eventuelt begrænses adgangen til søen i fuglenes yngletid. 

Afd. 297b (KRT – ca. 1,4 ha), afd. 297c (MOS – ca. 0,7 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Mose bestående af to dellitraer i et bryn mellem en slette (afd. 297a) i nord og 

en bøgeskov (afd. 295b) i syd. Mosen er meget fugtig med vand under vegetationen (især kær-star). 

Der er buske i vandet. Gennem mosen går en grøft dækket af høje starer. 



Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, bredbladet dunhammer, fløjlsgræs, gul iris, skov-kogleaks, miliegræs, 

eng-rævehale, knæbøjet rævehale, rørgræs, eng-rørhvene, glanskapslet siv, knop-siv, lyse-siv, vejbred-skeblad, blærestar, 

hare-star, kær-star, nikkende star, stiv star, manna-sødgræs, tagrør. 

Tokimbladede: Hvid anemone, brombær, fliget brøndsel, kær-dueurt, gul fladbælg, almindelig fredløs, dusk-fredløs, 

hamp-hanekro, hindbær, hjortetrøst, kattehale, korsknap, vild kørvel, løgkarse, almindelig mjødurt, bittersød natskygge, 

stor nælde, vand-pileurt, kær-ranunkel, lav ranunkel, nyse-røllike, almindelig skjolddrager, skovmærke, vand-skræppe, 

kær-snerre, stinkende storkenæb, ager-tidsel, kær-tidsel, vorterod. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, bøg, rød-el, grå-pil, slåen, ær. 




Afd. 297c (MOS – ca. 0,3 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Mose i sænkning vest for Rævebakker. Der er en række høje træer. Et lille parti 

har frit vand, men ellers er mosen kun fugtig. 


Planter: Enkimbladede: Kryb-hvene, skov-kogleaks, eng-rævehale, rørgræs, eng-rørhvene, knop-siv, lyse-siv, blærestar, 

knippe-star, kær-star, top-star, nikkende star, manna-sødgræs, tagrør. 

Tokimbladede: Kirtlet dueurt, gul fladbælg, sump-forglemmigej, bittersød natskygge, stor nælde, lav ranunkel, kærsnerre, 

kær-tidsel. 

Vedplanter: Ask, rød-el, grå-pil, hvid-pil, ær. 




17

Afd. 297c (MOS – ca. 1,4 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Lysåben mose bag buske ved Pasvej. Der er vand under starer. Mosen gennemløbes 

af Skrams Dæmning. 

Besøgt 3.6.1 

Planter: Enkimbladede: Gul iris, grenet pindsvineknop, rørgræs, blære-star, kær-star. 

Tokimbladede: Angelik, knoldet brunrod, lådden dueurt, almindelig mjødurt, stor nælde, ager-tidsel, kær-tidsel. 

Vedplanter: Grå-pil, slåen. 




Afd. 299a (BØG 1992) 

I 1990 blev der fundet larver af den fredede bille eremit (rødlistet som truet (E, EU:E) i en væltet 

hul bøgestamme i en lysning (stammen var blevet flyttet, da billen blev fundet). Det blev vurderet, 

at billen nok ikke kunne klare sig i stammen i mange år, men i nærheden fandtes spredningsmuligheder 

i form af andre træruiner. 

Tidligere er eremit registreret i skoven i 1890. Det er overvejende sandsynligt, at billen i mellemtiden 

hele tiden har været i skoven, men blot ikke er blevet bemærket (den lever ret skjult, men er ret 

stedfast). Dette indebærer nogen sandsynlighed for, at billen stadig forekommer i skoven, selv om 

den ikke siden er genfundet. Den blev eftersøgt i 1999 i forbindelse med en kortlægning af arter fra 

EF-habitatdirektivet, men blev ikke fundet. 

Afd. 299b (BØG 1955 – ca. 0,1 ha) 

§ 3-beskyttet sø. Sø, som består af oversvømmet buskads. Området er ikke vist på skovkortet. Det 

ligger lidt nord for svinget på Bondedamsvej. Der er megen andemad. 

Besøgt 25.5.1 


Enkimbladede: Liden andemad, gul iris, lyse-siv, kær-star. 

Tokimbladede: Hvid anemone, guldnælde. 

Vedplanter: Ask, bøg, hassel, ær. 



Målsætning: Det bør tilstræbes, at vandstanden er så høj som mulig. 

Afd. 299e (ASK 1915 – ca. 0,2 ha) 

§ 3-beskyttet sø. Vestlig dellitra. Sø dannet ved vandstandshævning i askemose. Der er frit vand 

under høje træer. 


Planter: Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, lyse-siv, akselblomstret star. 

Tokimbladede: Eng/sumpkarse, guldnælde, vand-mynte, stor nælde, lav ranunkel, skovmærke. 

Vedplanter: Ask, bøg, ribs, ær. 




Afd. 300 

I gamle eller væltede egetræer er fundet Procaerus tilbialis (smælder, rødlistet som sårbar (V)) og 

rødskuldret smælder (gullistet som opmærksomhedskrævende (X)). 

Afd. 300f (ASK 1908 – 0,3 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Askemose ved grøft med stillestående vand. Træerne er høje og skyggende. Der 

er megen ær i bunden. Grøften indgår i systemet, som bringer vand til Fordam. 


18


Enkimbladede: Mose-bunke, kryb-hvene, miliegræs, lyse-siv, akselblomstret star. 

Tokimbladede: Brombær, guldnælde, stor nælde, vorterod. 

Vedplanter: Ask, bøg, stilk-eg, ær. 




Afd. 300g (EL 1943 – 1,4 ha), St. Mørkedam 

§ 3-beskyttet mose. Urørt skov. Mose med høje træer samt mange unge træer. Der er partier med 

åbent vand. En væltet eg ved en vandfyldt grøft er værdifuld for trælevende insekter. 



Enkimbladede: Gul iris, miliegræs, lyse-siv, grå star, kær-star. 

Tokimbladede: Hvid anemone, brombær, glat dueurt, eng/sumpkarse, humle, sump-kællingetand, vand-mynte, bittersød 

natskygge, stor nælde, kær-tidsel. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, bøg, grå-pil, ribs, solbær, ær. 




Afd. 300j (BIR 1965 – 1,0 ha), Ll. Mørkedam 

§ 3-beskyttet mose. Ret lysåben mose med høje træer. Der er vandfyldte grøfter. 



Enkimbladede: Kors-andemad, mose-bunke, gul iris, grenet pindsvineknop, lyse-siv, kær-star, tagrør. 

Tokimbladede: Brombær, guldnælde, korsknap, vand-mynte, stor nælde, lav ranunkel, skovmærke, stinkende storkenæb, 

ager-tidsel. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, stilk-eg, almindelig gedeblad, hassel, engriflet hvidtjørn, almindelig hyld, ribs, solbær, ær. 




Afd. 303a (MOS – 0,2 ha), afd. 303e (SØ – 0,2 ha) 

§ 3-beskyttet sø og mose. Søen er lysåben med åben vandflade. Vandet er uklart. I nord findes en 

bræmme med dunhammer. Bredden mod vest har andet ejerforhold. Det oplyses, at søen for nylig er 

blevet oprenset. Mosen er fugtig og meget fugtig ved søen. Der er en del buske. 

En dueurt er med nogen usikkerhed af Frederiksborg Amt bestemt til Alaska-dueurt, som er sjælden. 

Hvidbladet dueurt (underart af kirtlet dueurt) er ligeledes sjælden. De er ikke rød/gul-listede. 



Enkimbladede: Liden andemad, stor andemad, bredbladet dunhammer, gul iris, kærmysse, grenet pindsvineknop, rørgræs, 

lyse-siv, vejbred-skeblad, akselblomstret star, knippe-star, tagrør. 

Tokimbladede: Småblomstret balsamin, spring-balsamin, brombær, dunet dueurt, kirtlet dueurt (almindelig og hvidbladet), 

lådden dueurt, rosen-dueurt, eng/sumpkarse, stor fladstjerne, dusk fredløs, gifttyde, hjortetrøst, humle, kattehale, 

bittersød natskygge, høj nellikerod, stor nælde, kæmpe-pileurt, lav ranunkel, tigger-ranunkel, almindelig skjolddrager, 

vand-skræppe, vandpeberrod, gærde-vikke. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, stilk-eg, rød-el, almindelig hyld, grå-pil, hvid-pil, skør-pil, solbær, ær. 

Dyr: Fisk: Skalle. 




19

Afd. 303c (ASK 1928 – 0,7 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Askemose i sænkning. I bunden er der grøfter med strømmende vand, bl.a. et 

overløb fra Skriverdam. Der er megen skygge og kun få arter i skovbunden. Grøfterne afvandes til 

et rør, som går under Bøssemagergade. En del af omgivelserne er haver med andet ejerforhold. 



Enkimbladede: Miliegræs. 

Tokimbladede: Hvid anemone, spring-balsamin, brombær, guldnælde, hindbær, mælkebøtte, stor nælde, skovmærke, 

skvalderkål, vorterod. 

Vedplanter: Ask, bøg, stilk-eg, hassel, ær. 



Målsætning: Bevaring af askemose. 

Afd. 304 

I væltede bøgestammer er fundet gul skovsmælder (gullistet som opmærksomhedskrævende (X)). 

Afd. 304d (SØ – 0,3 ha), Mølledam 

§ 3-beskyttet sø. Lysåben dam ved Hammermøllen. Vandfladen er åben med nogle åkander. Omgivelserne 

er plejede. Nåle-sumpstrå og snog er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X). 


Planter: Enkimbladede: Bredbladet dunhammer, smalbladet dunhammer, frøbid, gul iris, skov-kogleaks, sø-kogleaks, 

grenet pindsvineknop, eng-rørhvene, lyse-siv, grå star, kær-star, nåle-sumpstrå. 

Tokimbladede: Brombær, lådden dueurt, døvnælde, eng/sumpkarse, stor fladstjerne, guldnælde, kattehale, korsknap, 

glat løvefod, almindelig mjødurt, mælkebøtte, eng-nellikerod, stor nælde, Japan-pileurt, vand-pileurt, lav ranunkel, 

vand-skræppe, skvalderkål, sværtevæld, vandpeberrod, almindelig vandranunkel, vandrøllike, gærde-vikke, gul åkande, 

hvid åkande. 

Vedplanter: Vorte-birk, rød-el, grå-pil. 

Alger: Kransnålalge sp. 

Dyr: Krybdyr: Snog. 

Naturværdi: 2. Gullistede arter. 



Afd. 306bc (EL – i alt 2,6 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Urørt skov. Tæt bevokset ellesump med megen skygge. Der er frit vand. En del 

træer er væltede. Enkelte af elletræerne er stødskud, men det er mange år siden ellene sidst har været 

skåret ned. 

Sort skovsmælder er rødlistet som sårbar (V). 

Besøgt 4.6.1 


Enkimbladede: Mose-bunke, gul iris, liljekonval, rørgræs, bleg star, kær-star. 

Tokimbladede: Hvid anemone, angelik, stor fladstjerne, korsknap, stor nælde, nyrebladet ranunkel, skovmærke, skovsyre, 

skov/krat-viol, vorterod. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, almindelig hvidtjørn, engriflet hvidtjørn, almindelig røn, ær. 

Dyr: Biller: Ampedus pomorum (skovsmælder-art), sort skovmælder. 

Naturværdi: 1. Rødlistet art. 



Afd. 309a (SØ – 12,4 ha), Bondedam 

§ 3-beskyttet sø. Stor sø omgivet af skov og med en skovklædt ø. Vandfladen er åben og hist og her 

med flydeblade. Den maksimale dybde er 2,7 m. Nogle steder er der svagt udviklet rørsump. Ved 

bredderne findes lavvandede partier med starer. 

20

Søen får tilført vand fra Bøgeholm Sø, Sortesø og Klaresø. Ved hjælp af stigborde kan søens afløb 

indstilles til Kobberdam og Fordam. 


1989 var sigtedybden 1,20 m, og phosphorindholdet var 0,080 mg/liter. Hermed var kravet til sigtedybden 

opfyldt, mens kravet til phosphorindhold ikke var helt overholdt. 

Flodkrebs er på rødlisten som sårbar (V) og på gullisten som national ansvarsart (AY). 

Knopsvane og grågås er gullistede som nationale ansvarsarter (AT). 


Planter: Karsporeplanter: Dynd-padderok. 

Enkimbladede: Liden andemad, bredbladet dunhammer, smalbladet dunhammer, frøbid, stortoppet hvene, gul iris, søkogleaks, 

grenet pindsvineknop, rørgræs, eng-rørhvene, lyse-siv, vejbred-skeblad, akselblomstret star, blære-star, kærstar, 

lyse-siv, stiv star, tagrør. 

Tokimbladede: Brombær, nikkende brøndsel, glat dueurt, lådden dueurt, døvnælde, eng-forglemmigej, almindelig 

fredløs, dusk-fredløs, pengebladet fredløs, gifttyde, kattehale, korsknap, løgkarse, vand-mynte, bredbladet mærke, bittersød 

natskygge, stor nælde, kæmpe-pileurt, lav ranunkel, nyrebladet ranunkel, almindelig skjolddrager, skovmærke, 

vand-skræppe, kær-snerre, kær-svovlrod, sværtevæld, vandpeberrod, tykbladet ærenpris, gul åkande, hvid åkande. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, engriflet hvidtjørn, almindelig hyld, almindelig hæg, kvalkved, spids-løn, 

grå-pil, ribs, ær. 

Dyr: Krebsdyr: Flodkrebs. 

Fisk: Aborre, gedde, skalle, suder, ål. 

Fugle (ynglende): Knopsvane, grågås. 




Afd. 310 

I en væltet eg er fundet Ampedus hjorti (skovsmælder-art, rødlistet som sårbar (V)). 

Afd. 310c (EL 1951 – 0,7 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Urørt skov. Skovklædt mose i sænkning. Træerne er middelhøje-høje. Der er 

frit vand, som til dels er meget tilgroet. I vådområdet findes stævnede elletræer med ret store stød. 

Sort skovsmælder er på rødlisten som sårbar (V). 

Besøgt 4.6.1 

Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, bredbladet mangeløv. 

Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, gul iris, rørgræs, lyse-siv, akselblomstret star, grå star, kær-star. 

Tokimbladede: Eng/sumpkarse, eng-kabbeleje, korsknap, almindelig milturt, vand-mynte, bittersød natskygge, stor 

nælde, bidende ranunkel, lav ranunkel, skovmærke, stinkende storkenæb, vandkarse. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, weymouths-fyr, almindelig hyld, kvalkved, ribs, almindelig røn, tørst, ær. 

Dyr: Biller: Sort skovsmælder. 




Afd. 311b, 312e (MOS – i alt ca. 3,6 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Afd. 312e er en sydøstlig dellitra. Lysåben mose med spredte træer og buske. 

Der er vand i bunden. Ud mod Bøgeholm Sø er vegetationen overvejende dunhammere. 

Afd. 312e var tidligere en lavvandet del af Bøgeholm Sø. 

Besøgt 2.6.1 


Enkimbladede: Liden andemad, bredbladet dunhammer, gul iris, sø-kogleaks, kær-star. 

Tokimbladede: Angelik, brombær, gifttyde, bredbladet mærke, stor nælde, eng/sumpkarse, kær-tidsel. 

Vedplanter: Rød-el, grå-pil. 




21

Afd. 311c (EL 1933 – 1,9 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Urørt skov. Ellesump med vand i bunden. Træerne er høje. Området er et tidligere 

græsningsareal. 

I 1982 blev der af Frederiksborg Amt noteret gøgeurter (alle fredet). Der foreligger ikke nærmere 

artsbestemmelse, men omkring 300 m sydøst for mosen findes maj-gøgeurt i B2. I 1982 blev der ligeledes 

noteret spidssnudet frø (gullistet som opmærksomhedskrævende (X)). 

Besøgt 2.6.1 


Enkimbladede: Liden andemad, bredbladet dunhammer, gul iris, grenet pindsvineknop, lyse-siv, vejbred-skeblad, kærstar, 

manna-sødgræs, tagrør. 

Tokimbladede: Angelik, brombær, lådden dueurt, eng/sumpkarse, hindbær, eng-kabbeleje, almindelig mjødurt, bredbladet 

mærke, bittersød natskygge, stor nælde, lav ranunkel, skovmærke, butbladet skræppe, skvalderkål, sværtevæld, 

vandrøllike. 

Vedplanter: Vorte-birk, stilk-eg, rød-el, almindelig hyld, grå-pil, slåen, solbær, skov-æble. 

Dyr: Padder: (Spidssnudet frø). 




Afd. 312a (SØ – 27,1 ha), Bøgeholm Sø 

§ 3-beskyttet sø. Stor skovomkranset sø med to skovklædte øer. Gennemsnitsdybden er 1,1 m med 

et maksimum på 1,9 m. Der er en åben vandflade med en del flydeblade. Vandet er noget uklart. 

Ved bredderne er der bræmmer med starer og dunhammere. 

Helt i nordvest krydses søen af en skovvej, som afsnører en lille del dækket af andemad. 

Indtil 1983 modtog søen spildevand fra bebyggelserne Nygård og Ny Horserød. I dag modtager den 

kun spildevand fra spredt bebyggelse og regnvand fra områder i den vestlige del af Helsingør. 

I 1988 var sigtedybden 1,04 m, og phosphorindholdet var 0,12 mg/liter. Hermed var kravet til sigtedybden 

netop opfyldt, mens kravet til phosphorindhold ikke var opfyldt. Tilførslerne af spildevand 

og regnvand vurderes at udgøre en betydelig del af den samlede belastning. 

Af rovfugle yngler rørhøg og musvåge. Glente, fiskeørn og kærhøg ses i træktiden. 

Fiskeørn er på rødlisten som truet (E). Der er i 1990-erne tilvejebragt redetræer (fjernelse af toppen 

af høje fritstående graner) til brug ved mulig ynglen. Glente, kærhøg og lille flagspætte er på rødlisten 

som sjældne (R). Forekomsten af lille flagspætte er ustabil. 

Hættemåge er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X). Kolonien har tidligere været stor. 

Grågås er på gullisten som national ansvarsart (AT). 

I 1988 fremstod søen som en gulalgesø, hvoraf der kun er få i Danmark. Kildemosset Fontinalis 

hypnoides er sjældent. 

Frederiksborg Amt har målsat søen generel B (søer med naturligt og alsidigt plante- og dyreliv). 

Besøgt 2.6.2 og 3.6.1. Suppleret med oplysninger fra amtet. 


Enkimbladede: Liden andemad, bredbladet dunhammer, smalbladet dunhammer, frøbid, almindelig hundegræs, gul iris, 

sø-kogleaks, grenet pindsvineknop, lyse-siv, vejbred-skeblad, kær-star, stiv star, manna-sødgræs, tagrør, svømmende 

vandaks. 

Tokimbladede: Hvid anemone, brombær, fliget brøndsel, kær-dueurt, almindelig fredløs, dusk-fredløs, hjortetrøst, kattehale, 

løgkarse, bredbladet mærke, bittersød natskygge, stor nælde, vand-pileurt, lav ranunkel, almindelig skjolddrager, 

skovmærke, stinkende storkenæb, sværtevæld, kær-tidsel, gul åkande, hvid åkande. 

Vedplanter: Ask, bøg, dun-birk, vorte-birk, stilk-eg, rød-el, almindelig gedeblad, hassel, grå-pil, hunde-rose, almindelig 

røn. 

Mosser: Fontinalis hypnoides (kildemos-art), almindelig kildemos. 

Dyr: Fisk: Aborre, gedde, rudskalle, skalle, suder, ål. 

Fugle (ynglende): Toppet lappedykker, rørhøg, musvåge, grågås, hættemåge, (lille flagspætte). 

Fugle (fouragerende): Glente, fiskeørn, kærhøg. 




22

Afd. 312e (MOS – ca. 2,8 ha) 

Sydøstlig dellitra, se afd. 311b. 

Afd. 312e (MOS – ca. 0,2 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Nordvestlig dellitra. Fugtig sump og hængesæk ved Bøgeholm Sø. I området er 

der opvækst af buske. 

Besøgt 2.6.1 

Planter: Enkimbladede: Liden andemad, bredbladet dunhammer, gul iris, kær-star. 

Tokimbladede: Glat dueurt, dusk-fredløs, bittersød natskygge, vand-skræppe, kær-svovlrod, sværtevæld. 

Vedplanter: Dun-birk, rød-el, grå-pil. 




Afd. 313a (SLE – ca. 0,1 ha) 

Et lille træklædt område (indprikket på kortet syd for det bilfaste spor) er en tidligere mergelgrav. 

Her foregik ca. 1950-1980 deponering og afbrænding af affald. Ved en undersøgelse i 1995 blev der 

konstateret forurening med tungmetaller og olie. Forureningen blev vurderet til ikke at være en risiko 

ved anvendelse af området til landbrugsformål. 

Afd. 313b (SØ – 0,2 ha), afd. 313c (MOS – ca. 1 ha) 

§ 3 beskyttet sø og mose. Urørt skov. Søen er gravet. Den er meget tilgroet med buske, og der er 

megen skygge. Der kun lidt åbent vand. Bredderne er usikre og går jævnt over i den omgivende 

mose (sydlig dellitra). Mosen er ret tør. Den er dækket af buske og træer samt stammer i forrådnelse. 

Ved besøget sang nattergale. 


Planter: Karsporeplanter: Smalbladet mangeløv, dynd-padderok, skov-padderok. 

Enkimbladede: Liden andemad, smalbladet dunhammer, gul iris, miliegræs, eng-rørhvene, lyse-siv, forlænget star, håret 

star, kær-star, tagrør. 

Tokimbladede: Hvid anemone, angelik, lådden dueurt, eng/sumpkarse, eng-forglemmigej, almindelig fredløs, gifttyde, 

hindbær, eng-kabbeleje, kattehale, korsknap, stor nælde, bittersød natskygge, bidende ranunkel, nyse-røllike, skovmærke, 

vand-skræppe, kær-svovlrod, sværtevæld, kær-tidsel, vandrøllike, vorterod. 

Vedplanter: Dun-birk, engriflet hvidtjørn, femhannet pil, grå-pil, tørst. 

Dyr: Fugle: Nattergal. 




Afd. 316b (BIR 1985 – 4,0 ha), Petermands Mose 

§ 3-beskyttet mose. Tæt bevokset mose. Træerne er middelhøje og slanke. Der er en del skygge. 

Bunden er ret fugtig med partier med vand. Der er vandfyldte grøfter. 

Der er mange planter under træerne, men det drejer sig om forholdsvis få arter. 



Enkimbladede: Liden andemad, blåtop, bredbladet dunhammer, gul iris, sø-kogleaks, miliegræs, grenet pindsvineknop, 

eng-rørhvene, lyse-siv, vejbred-skeblad, forlænget star, knippe-star, kær-star, stiv star, tagrør. 

Tokimbladede: Eng-forglemmigej, dusk fredløs, hindbær, hjortetrøst, bredbladet mærke, bittersød natskygge, stor nælde, 

skovmærke, vand-skræppe, skvalderkål, kær-snerre, sværtevæld, kær-tidsel, kær-tidsel, vandpeberrod, vandrøllike. 

Vedplanter: Dun-birk, vorte-birk, stilk-eg, rød-el, bånd-pil, grå-pil, lådden pil, selje-pil, øret pil, ær. 

Mosser: Tørvemos. 




23

Afd. 767a (SØ – 6,0 ha), Kobberdam 

§ 3-beskyttet sø. Stor sø med åben vandflade. Den maksimale dybde er 3,5 m. I nordvest findes en ø 

med pilekrat. Der er en del flydeblade. Langs bredderne er der bræmmer med rørsump og starer. 

Langs vestbredden er der en vold med morbund med bl.a. lidt blåbær. 


1988 var sigtedybden 1,6 m, og phosphorindholdet var 0,050 mg/liter. Hermed var kravene til sigtedybde 

og phosphorindhold opfyldt. 

Besøgt 4.6.1. Suppleret med oplysninger fra amtet. 

Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, lund-padderok. 

Enkimbladede: Bølget bunke, mose-bunke, gul iris, skov-kogleaks, sø-kogleaks, rørgræs, eng-rørhvene, lyse-siv, akselblomstret 

star, almindelig star, blære-star, kær-star, stiv star, almindelig sumpstrå, manna-sødgræs, tagrør. 

Tokimbladede: Glat dueurt, blåbær, almindelig fredløs, dusk-fredløs, kattehale, almindelig mjødurt, bittersød natskygge, 

vand-skræppe, kær-svovlrod, sværtevæld, vandpeberrod, vandrøllike, gul åkande, gul åkande, hvid åkande. 

Vedplanter: Ask, dun-birk, vorte-birk, bøg, stilk-eg, hvid-el, rød-el, almindelig gedeblad, kvalkved, grå-pil, øret pil, 

ribs, almindelig røn. 

Mosser: Kildemos. 

Dyr: Bløddyr: Dammusling. 




Afd. 767c (REL 1910 – 1,0 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Våd skyggefuld ellesump. Træerne er høje. 

I 1992 registrerede Frederiksborg Amt 5 strudsvinge (rødlistet som sjælden (R)) nær kvas. 


Planter: Karsporeplanter: Kær-mangeløv, dynd-padderok, strudsvinge. 

Enkimbladede: Mose-bunke, gul iris, kærmysse, grenet pindsvineknop, rørgræs, vejbred-skeblad, lyse-siv, akselblomstret 

star, forlænget star, knippe-star, kær-star, stiv star. 

Tokimbladede: Kær-dueurt, rosen-dueurt, eng-forglemmigej, almindelig fredløs, kattehale, billebo-klaseskærm, bredbladet 

mærke, bittersød natskygge, stor nælde, lav ranunkel, tigger-ranunkel, kær-snerre, sumpkarse, kær-svovlrod, 

vandpeberrod, vandrøllike. 

Vedplanter: Ask, dun-birk, stilk-eg, rød-el, almindelig hvidtjørn, grå-pil, hunde-rose, almindelig røn, solbær, tørst, ær. 




Afd. 768c (REL 1952 – 0,4 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Skyggefuld ellesump med frit vand. Træerne er høje. 

Besøgt 4.6.1 


Enkimbladede: Liden andemad, kryb-hvene, lyse-siv, akselblomstret star, bleg star. 

Tokimbladede: Hvid anemone, mælkebøtte, skovmærke, vorterod. 

Vedplanter: Ask, bøg, rød-el, skov-elm, engriflet hvidtjørn, fugle-kirsebær, ær. 




Afd. 769a (SØ – 0,2 ha) 

§ 3-beskyttet sø. Dam ved Hammermøllen. Vandfladen er åben med enkelte åkander. Vandet er ret 

uklart. Ved bredderne er der skygge fra høje træer og buske. 



Enkimbladede: Mose-bunke, bredbladet dunhammer, grenet pindsvineknop, lyse-siv, akselblomstret star, bleg star. 

Tokimbladede: Hvid anemone, kæmpe-bjørneklo, brombær, lådden dueurt, stor fladstjerne, guldnælde, hindbær, løgkarse, 

stor nælde, Japan-pileurt, lav ranunkel, skovmærke, skvalderkål, gul åkande. 

24

Vedplanter: Ask, vorte-birk, bøg, stilk-eg, hassel, almindelig hyld, grå-pil, ær. 




Afd. 769e (EL 1970 – 0,6 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Ellesump med til dels andemadsdækket vand. Træerne er slanke, høje og skyggende. 

Besøgt 4.6.1 


Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, kryb-hvene, gul iris, akselblomstret star, bleg star. 

Tokimbladede: Hvid anemone, guldnælde, stor nælde, lav ranunkel, skovmærke, butbladet skræppe, skvalderkål, stinkende 

storkenæb, vorterod. 

Vedplanter: Ask, bøg, stilk-eg, rød-el, skov-elm, almindelig hvidtjørn, engriflet hvidtjørn, almindelig hyld, fuglekirsebær, 

stikkelsbær, ær. 




Afd. 772a (BIR 1986 – ca. 0,3 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Nordvestlig del af litra. Lysåben birkemose tæt ved jernbanen. Mosen er mest 

fugtig mod vest. 

Besøgt 4.6.1 


Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, bredbladet dunhammer, grenet pindsvineknop, rørgræs. 

Tokimbladede: Brombær, hindbær, hjortetrøst, stor nælde, lav ranunkel, stinkende storkenæb, kær-tidsel, gærde-vikke. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, stilk-eg, rød-el, skov-elm, drue-hyld, grå-pil. 




Afd. 773d (MOS – ca. 0,3 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Østlig dellitra. Mose med vedplanter og meget kvas. Under træer og buske er 

der frit andemadsdækket vand. 

Besøgt 4.6.1 


Enkimbladede: Liden andemad, gul iris, kærmysse, lyse-siv, akselblomstret star, grå star. 

Tokimbladede: Glat dueurt, gifttyde, korsknap, bittersød natskygge. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, stilk-eg, rød-el, almindelig røn, ær. 




Afd. 773d (MOS – ca. 0,3 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Vestlig dellitra. Delvis lysåben mose med buske. Den er fugtig med vandfyldte, 

tæt begroede grøfter. 

Besøgt 4.6.1 

Planter: Karsporeplanter: Dynd-padderok, skov-padderok. 

Enkimbladede: Gul iris, grenet pindsvineknop, blære-star. 

Tokimbladede: Eng/sumpkarse, bittersød natskygge, eng-nellikerod, stor nælde, lav ranunkel, skovmærke, butbladet 

skræppe, stinkende storkenæb, kær-tidsel. 

Vedplanter: Ask, rød-el, grå-pil. 




25

Afd. 775a (SØ – 0,7 ha), Skriverdam 

§ 3-beskyttet sø. Dam, som i sin tid leverede vand til fabrikken i Hellebæk. Afløbet i nord via et 

stigbord til fabrikken findes endnu. På vestsiden findes desuden et overløb ved et andet stigbord. 

Dammen har en stor åben vandflade med en del åkander. Vandet er uklart. I løbet af sommeren udvikler 

vandet sig til en algesuppe. Nær bredderne er der skygge fra træer. Omgivelserne har for en 

stor dels vedkommende andet ejerforhold. 



Enkimbladede: Kors-andemad, liden andemad, frøbid, gul iris, kalmus, kærmysse, grenet pindsvineknop, rørgræs, lysesiv, 

manna-sødgræs, tagrør, vandpest. 

Tokimbladede: Kæmpe-bjørneklo, lådden dueurt, rosen-dueurt, kær-galtetand, guldnælde, almindelig mjødurt, kransmynte, 

bittersød natskygge, stor nælde, bidende ranunkel, vand-skræppe, skvalderkål, kær-svovlrod, tykbladet ærenpris, 

gul åkande, hvid åkande. 

Vedplanter: Vorte-birk, stilk-eg, rød-el, hassel, grå-pil, ær. 

Dyr: Fugle (ynglende): Blishøne, knopsvane, gråand. 




Afd. 775c (REL 1965 – 0,5 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Skovklædt mose med vand i bunden. Træerne er høje. Der er grøfter med 

strømmende vand. 


Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, ørnebregne. 

Enkimbladede: Gul iris, miliegræs, akselblomstret star, kær-star. 

Tokimbladede: Glat dueurt, guldnælde, vand-mynte, mælkebøtte, stor nælde, nyrebladet ranunkel, skovmærke, skvalderkål, 

stinkende storkenæb, vorterod. 

Vedplanter: Ask, stilk-eg, rød-el, almindelig gedeblad, hestekastanje, hassel, hæg, hunde-rose, solbær, ær. 




Afd. 775g (SØ – 0,6 ha), Madam Otsens Hul 

§ 3-beskyttet sø. Sø i sænkning. Der er en åben vandflade. Mod private haver i nord er der en 

bræmme med dunhammer. På distriktets område læner træer sig ud over vandet. Afløbet mod syd er 

tilstoppet (vandstandshævning). 

Frederiksborg Amt oplyster, at der ”i nærheden” findes selvsået storbladet lind (rødlistet som sjælden 

(R)) samt strudsvinge ved haveaffald (rødlistet som sjælden (R)). Det fremgår ikke, om disse 

arter findes på distriktets område. 


Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, dynd-padderok, skov-padderok. 

Enkimbladede: Liden andemad, bredbladet dunhammer, kryb-hvene, kærmysse, eng-rørhvene, lyse-siv, akselblomstret 

star, forlænget star, knippe-star, kær-star, top-star, manna-sødgræs, tagrør. 

Tokimbladede: Brombær, kirtlet dueurt, kær-dueurt, lådden dueurt, rosen-dueurt, almindelig fredløs, guldnælde, kattehale, 

bittersød natskygge, tigger-ranunkel, sideskærm, almindelig skjolddrager, kær-svovlrod, sværtevæld. 

Vedplanter: Ask, dun-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, grå-pil, almindelig røn. 

Naturværdi: 1. Rødlistede arter (måske hos naboen). 



Vandløb til Bøgeholm Sø (Judasbækken) 

§ 3-beskyttet vandløb. Reguleret vandløb, som kommer fra Langemose i Teglstrup Hegn og løber til 

den sydligste del af Bøgeholm Sø. Længden i skovene er 1.600 m. DVFI indeks 4. 

Dyr: Fladorme: Dugesia sp., Polycelis sp. 

26

Ledorme: Børsteorme: Lumbriculus variegatus, Tubificidae. Igler: Almindelig bruskigle, Erpobdella testacea (svælgigle-art). 

Bløddyr: Snegle: Anisus contortus (skivesnegle-art). Muslinger: Ærtemusling. 

Krebsdyr: Muslingekrebs-art, vandbænkebider. 

Døgnfluer: Leptophlebia marginata. 


Tæger: Hesperocorixa sahlbergi (bugsvømmer-art). 

Dovenfluer: Dovenflue. 

Biller: Colymbetinae (vandkalve-underfamilie). 

Tovingede: Dansemyg: Apsectrotanypus trifascipennis, Conchapelopia sp., Macropelopia sp., Micropsectra sp., Prodiamesa 

olivacea, rovdansemyg. Kvægmyg: Eusimulium vernum. 

Vårfluer: Glyphotaelius pellucidus, Limnephilus extricatus, L. lunatus, L. rhombicus, Micropterna lateralis. 

Målsætning: Frederiksborg Amt har ikke målsat vandløbet. 

Skrams Dæmning 

§ 3-beskyttet vandløb. Vandløb, som fører vand fra Bøgeholm Sø til Bondedam. Længden i skoven 

er 1.200 m. 

Vandløb fra Teglstrup Hegn til Bondedam 

§ 3-beskyttet vandløb. Vandløb, som kommer fra Sortesø og Klaresø i Teglstrup Hegn. Længden i 

skovene er 1.400 m. 

Artslisten stammer fra ældre oplysninger fra 1987. Forureningsgraden blev målt til til II-III. 

Dyr: Ledorme: Børsteorme: Tubificidae. 


Tovingede: Dansemyg: Diplocladius cultriger. 

Vandløb fra Bondedam til Fordam 

§ 3-beskyttet vandløb. Beskygget vandløb, som via et stigbord fører vand fra Bondedam til Fordam. 

Længden i skoven er 800 m. 

Artslisten stammer fra ældre oplysninger fra 1987. De få fundne arter er strømelskende. Forureningsgraden 

blev skønnet til II. 

Dyr: Ledorme: Børsteorme: Stylodrilus. 


Tovingede: Kvægmyg: Eusimulium. 

Vandløb fra Kobberdam til Skriverdam 

§ 3-beskyttet vandløb. Beskygget vandløb, som fører vand fra Kobberdam til Skriverdam. Undervejs 

passeres dammene ved Hammermøllen. Neden for Hammermøllen er vandløbet naturligt. 


Artslisten stammer fra ældre oplysninger fra 1987. Forureningsgraden blev skønnet til II-III. 

Dyr: Ledorme: Igler (flere arter). 

Krebsdyr: Vandbænkebider. 

Døgnfluer: Leptophlebia marginata. 


Tovingede: Myg (flere arter). 

Julebæk 

§ 3-beskyttet vandløb. Ureguleret vandløb, som kommer fra Teglstrup Hegn og løber til Kattegat. 

Det løber i en dyb erosionskløft. Vandføringen er ringe. Længden i skovene er 600 m. 

Artslisten stammer fra ældre oplysninger fra 1987. Forureningsgraden blev målt til II-III. 



Tovingede: Myg (flere arter). 

27

Hellebæk Kohave 

Området er ulitrerede, tidligere miliære arealer. Arealerne identificeres her efter en ad hoc nummering, 

idet der henvises til vedlagt kort. Området vest for Hellebækvej kaldes A. Området syd for 

Hellebækvej kaldes B. Området nord for Hellebækvej kaldes C. 

Arealerne blev besøgt tidligt på foråret 2002. 

A1 (EL – ca. 2 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Træklædt mose med vand i bunden. De centrale dele synes noget næringsfattige, 

mens omgivelserne er ellesump. Træerne er høje og til dels tætstående. Vandet er klart og brunligt. 



Enkimbladede: Bølget bunke, bredbladet dunhammer, lyse-siv. 

Tokimbladede: Gederams, hindbær. 

Vedplanter: Ask, dun-birk, vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, grå-pil, hunde-rose. 




A2 (SØ – ca. 0,1 ha) 

§ 3-beskyttede søer og mose. Tidligere mergelgrav med stejle sider. Søen er tæt omkranset af træer 

og buske. Vandet er gråligt. 


Planter: Tokimbladede: Stor nælde. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, engriflet hvidtjørn, almindelig hyld, grå-pil. 




B1 (SØ – ca. 2 ha, MOS – ca. 2 ha), Klauses Mose (nordlige del) 

§ 3-beskyttede søer og mose. Vådområde med tørveskær. Området indgår i et større vådområde, 

hvoraf en ret stor del ligger i Teglstrup Hegn (jf. afd. 225a). 

Søerne har store åbne vandflader. Vandet er brunligt. Langs store dele af bredderne er der veludviklede 

rørsumpe. Den omgivende mose er klædt med høje træer. 

Stivtoppet rørhvene er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X). 


Planter: Enkimbladede: Mose-bunke, bredbladet dunhammer, smalbladet dunhammer, fløjlsgræs, almindelig hundegræs, 

kryb-hvene, gul iris, skov-kogleaks, sø-kogleaks, almindelig kvik, grenet pindsvineknop, eng-rapgræs, engrottehale, 

knæbøjet rævehale, rørgræs, eng-rørhvene, stivtoppet rørhvene, knop-siv, lyse-siv, vejbred-skeblad, hare-star, 

knippe-star, kær-star, nikkende star, stiv star, toradet star, manna-sødgræs, tagrør. 

Tokimbladede: Hvid anemone, angelik, glat dueurt, kær-dueurt, lådden dueurt, gul fladbælg, græsbladet fladstjerne, stor 

fladstjerne, eng-forglemmigej, almindelig fredløs, hindbær, hjortetrøst, eng-kabbeleje, kattehale, almindelig mjødurt, 

bredbladet mærke, eng-nellikerod, feber-nellikerod, stor nælde, fersken-pileurt, vand-pileurt, gåse-potentil, kærranunkel, 

lav ranunkel, nyse-røllike, vand-skræppe, burre-snerre, kær-snerre, sværtevæld, almindelig syre, ager-tidsel, 

kær-tidsel, vandpeberrod, vorterod, tykbladet ærenpris, gul åkande. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, rød-el, almindelig gedeblad, almindelig hyld, grå-pil, ribs, rynket rose, almindelig røn. 




B2 (SØ – ca. 0,2 ha, MOS – ca. 0,3 ha) 

§ 3-beskyttede sø og mose. Aflang sænkning med sø omgivet af rørsump, buske og træer. Vandet er 

klart, men med alger. Nogle steder er der buske i vandet. I den nordøstlige del findes en ellesump. 

Der har tidligere været gravet tørv. 

28

Frederiksborg Amt har registreret flere interessante arter, men oplysningerne er af lidt ældre dato 

(1981). Krybende ranunkel er på rødlisten som sårbar (V)). Stivtoppet rørhvene er på gullisten som 

opmærksomhedskrævende (X). Maj-gøgeurt er fredet. Finbladet mangeløv er sjælden på øerne. 


Planter: Karsporeplanter: Finbladet mangeløv, dynd-padderok. 

Enkimbladede: Mose-bunke, bredbladet dunhammer, fløjlsgræs, maj-gøgeurt, hunde-hvene, gul iris, skov-kogleaks, 

rørgræs, eng-rørhvene, stivtoppet rørhvene, knop-siv, lyse-siv, knippe-star, kær-star, nikkende star, stiv star, tagrør. 

Tokimbladede: Glat dueurt, gul fladbælg, eng-forglemmigej, dusk-fredløs, hindbær, hjortetrøst, kattehale, korsknap, feber-nellikerod, 

bittersød natskygge, stor nælde, vand-pileurt, krybende ranunkel, lav ranunkel, kær-snerre, sværtevæld, 

ager-tidsel, kruset tidsel, kær-tidsel, kål-tidsel, vandkarse. 

Vedplanter: Vorte-birk, rød-el, almindelig hyld, fugle-kirsebær, grå-pil, hunde-rose, almindelig røn, solbær. 

Naturværdi: 1. Interessante arter. 



B3 (MOS – ca. 0,5 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Lysåben mose. Under lyse-siv og andre græsagtige planter er der vand. Vandet 

er brunt. Et lille område vest for en krydsende skovvej er dækket af buske. 


Planter: Enkimbladede: Bredbladet dunhammer, kryb-hvene, rørgræs, lyse-siv. 

Tokimbladede: Lav ranunkel, vand-skræppe, sværtevæld, almindelig syre, ager-tidsel, kær-tidsel. 





B4 (MOS – ca. 0,5 ha), Bøllemose 

§ 3-beskyttet mose. Våd næringsfattig mose med mange høje træer, især birk, samt store buske. 

Mosen er omgivet af dybt vand, hvor der er hængesæk. 



Enkimbladede: Liden andemad, blåtop, bølget bunke, bredbladet dunhammer, kærmysse, tue-kæruld, eng-rørhvene, lyse-siv, 

almindelig star, grå star, tagrør. 

Tokimbladede: Kær-dueurt, almindelig fredløs, dusk fredløs, gifttyde, kragefod, bittersød natskygge, skovstjerne, kærsnerre. 

Vedplanter: Dun-birk, vorte-birk, bævreasp, bøg, stilk-eg, rød-el, grå-pil. 





B5 (ENG – ca. 0,2 ha) 

Sjapvand på en mark. Der er ingen vedplanter. Området er for lille til § 3-beskyttelse. 


Planter: Enkimbladede: Kryb-hvene, rørgræs, lyse-siv, vejbred-skeblad. 

Tokimbladede: Stor nælde, lav ranunkel. 

B6 (EL – ca. 1,5 ha, MOS – ca. 0,2 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Mose med skov og ellesump. Helt mod vest findes en lille lysåben mose. Derudover 

er den vestlige del forholdsvis tør med høje skyggende træer. Længere mod øst er der en 

træklædt sump med frit vand i bunden. 

I skoven syd for haven over for Skarpretterhuset findes hist og her haveplanter som bambus og 

vintergæk. 


Planter: Karsporeplanter: Kær-mangeløv. 

29

Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, bredbladet dunhammer, hunde-hvene, kryb-hvene, gul iris, skov-kogleaks, 

kærmysse, smalbladet kæruld, grenet pindsvineknop, rørgræs, eng-rørhvene, lyse-siv, vejbred-skeblad, forlænget star, 

hare-star, kær-star, næb-star, stiv star, vintergæk. 

Tokimbladede: Bukkeblad, kær-dueurt, almindelig fredløs, dusk-fredløs, kattehale, kragefod, almindelig mjødurt, bittersød 

natskygge, stor nælde, lav ranunkel, kær-snerre, kær-svovlrod, sværtevæld, ager-tidsel, kær-tidsel, vandrøllike, 

vorterod. 

Vedplanter: Ask, dun-birk, vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, havebambus, engriflet hvidtjørn, almindelig hyld, grå-pil. 



Målsætning: Det bør tilstræbes, at vandstanden er så nær den naturlige som muligt. Haveplanter i 

området syd for Skarpretterhuset bør fjernes. 

B7 (MOS – ca. 0,1 ha) 

Tidligere mergelgrav med træer i vandet. Vandet er uklart. Der er mange buske. Området er for lille 

til § 3-beskyttelse. 

Ca. 1950-1980 foregik her deponering og afbrænding af affald. Ved en undersøgelse i 1995 blev der 

ikke konstateret forurening. 


Planter: Enkimbladede: Tagrør. 

Tokimbladede: Filtet burre, stor nælde, lav ranunkel. 

Vedplanter: Vorte-birk, engriflet hvidtjørn, grå-pil. 

B8 (SØ – ca. 0,2 ha, EL – ca. 0,3 ha) 

§ 3-beskyttet sø og mose. Lavvandet sø omgivet af elleskov. Vandet er klart. Træerne er høje, og 

der er træer i vandet. 



Enkimbladede: Gul iris, lyse-siv, vandpest. 

Tokimbladede: Korsknap, lav ranunkel, liden singrøn, ager-tidsel, kær-tidsel. 

Vedplanter: Ask, bøg, rød-el, engriflet hvidtjørn, grå-pil, hunde-rose. 




B9 (ENG – ca. 0,1 ha) 

Lysåbent sjapvand med meget græs og noget lyse-siv. Vandet er klart. Området er for lille til § 3beskyttelse. 


Planter: Enkimbladede: Kryb-hvene, lyse-siv. 

Tokimbladede: Lav ranunkel. 

B10 (EL – ca. 0,2 ha, MOS – ca. 0,3 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Lysåben rørsump med lille ellesump i syd. Der er vand i bunden. 


Planter: Enkimbladede: Liden andemad, bredbladet dunhammer, kryb-hvene, rørgræs, lyse-siv, tagrør. 

Tokimbladede: Lav ranunkel, kær-tidsel. 

Vedplanter: Dun-birk, rød-el. 




B11 (MOS – ca. 0,2 ha) 

Mose, som langt overvejende er dækket af store buske. Der er vand i bunden. Mosen synes for lille 

til § 3-beskyttelse. 


30

Planter: Enkimbladede: Kryb-hvene, rørgræs, lyse-siv. 

Tokimbladede: Ager-tidsel. 


B12 (SØ – ca. 0,2 ha, EL – ca. 1,1 ha), Lille Balledam 

§ 3-beskyttet sø og mose. Elleskov med en sø i nordvest og en ellesump i sydøst. Mellem søen og 

sumpen går en grøft i elleskoven. 

Søen er omgivet af høje elle. Vandet er klart. 

Ellesumpen har frit klart vand. Der er enkelte middelhøje træer i vandet, bl.a. enkelte elletrunter. 



Enkimbladede: Mose-bunke, gul iris, rørgræs, lyse-siv, kær-star. 

Tokimbladede: Hvid anemone, korsknap, lav ranunkel, vorterod. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, almindelig gedeblad, engriflet hvidtjørn. 




B13 (MOS – ca. 0,2 ha) 

Mose med frit vand. Der er buske og træer i vandet. Vandet er klart. 

Mosen er for lille til § 3-beskyttelse, men hvis opvæksten i vandet fjernes, kan området formodentligt 

anerkendes som en § 3-beskyttet sø. 


Planter: Enkimbladede: Mose-bunke, kryb-hvene, lyse-siv. 


Vedplanter: Ask, vorte-birk, bøg, rød-el, engriflet hvidtjørn. 

B14 (MOS – ca. 0,4 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Åben mose i en lav dal. Der er nogle store buske og enkelte træer. Der er partier 

med åbent, klart vand. Størstedelen af mosen er domineret af lyse-siv. 


Planter: Enkimbladede: Mose-bunke, kryb-hvene, grenet pindsvineknop, eng-rørhvene, lyse-siv. 

Tokimbladede: Knoldet brunrod, lav ranunkel, ager-tidsel. 

Vedplanter: Vorte-birk, grå-pil. 





C1 (MOS – ca. 0,1 ha) 

Tidligere mergelgrav med mange buske og træer i vandet. Vandet er klart. 

Mosen er for lille til § 3-beskyttelse. 



Enkimbladede: Liden andemad. 

Tokimbladede: Stor nælde. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, rød-el, grå-pil, hunde-rose. 

C2 (EL – ca. 1,3 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Ellemose i dal. Træerne er høje. Bunden er fugtig med små partier frit vand. 

I dalens bund findes et vandløb med strømmende vand. 


Planter: Enkimbladede: Mose-bunke, lyse-siv. 

Tokimbladede: Eng-kabbeleje, stor nælde, skvalderkål, vorterod. 

Vedplanter: Ask, bøg, stilk-eg, rød-el, almindelig hyld. 

31




C3 (MOS – ca. 2,5 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Våd mose, som for størstedelens vedkommende er lysåben. Især mod syd findes 

mange buske og træer. De lysåbne dele er dækket af rørgræs og rørhvene med vand mellem tuerne. 

Mossen gennemstrømmes af vandrige vandløb (Skrams Dæmning). 


Planter: Enkimbladede: Liden andemad, bredbladet dunhammer, gul iris, grenet pindsvineknop, rørgræs, eng-rørhvene, 

nikkende star, tagrør. 

Tokimbladede: Almindelig mjødurt, stor nælde, lav ranunkel, ager-tidsel, kær-tidsel, vorterod. 

Vedplanter: Rød-el, engriflet hvidtjørn, grå-pil. 




C4 (MOS – ca. 0,2 ha) 

Vandhul dækket af pilebuske. Vandet er klart. Der er forholdsvis få arter. 

Mosen er for lille til § 3-beskyttelse. 


Planter: Enkimbladede: Rørgræs, lyse-siv. 



C5 (MOS – ca. 2 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Mose med tæt buskads af træer og buske. Dominerende vedplanter er pile. I 

størstedelen er der frit vand i bunden. 

Stor vandsalamander er gullistet som opmærksomhedskrævende (X). 


Planter: Enkimbladede: Mose-bunke, kryb-hvene, gul iris, rørgræs, eng-rørhvene. 

Tokimbladede: Eng/sumpkarse, stor nælde, lav ranunkel, vandrøllike, vorterod. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, skov-elm, engriflet hvidtjørn, almindelig hyld, grå-pil, hunde-rose, 

slåen. 

Dyr: Padder: Stor vandsalamander. 




205 Teglstrup Hegn 

Skoven er udpeget som EF-habitatområde. Udpegningsgrundlaget er bl.a. en sandsynlig forekomst 

af den store bille eremit (rødlistet som truet (E) i den nærliggende Hellebæk Skov. 

Skovens areal er 545,2 ha. § 3-beskyttede naturområder udgør i alt 72,5 ha, der fordeler sig med 

10,2 ha sø, 60,9 ha mose (heraf 34,1 ha skovbevokset) og 1,4 ha strandeng. Der er endvidere udlagt 

206 ha som naturskov under naturskovsstrategien (plukhugst og urørt skov), hvoraf 175,3 ha ligger 

uden for § 3-beskyttelsen. Desuden findes 2,7 ha strandbred. Når der tages højde herfor bliver de 

samlede områder med særlig beskyttet natur 250,5 ha svarende til 46,0% af skovens areal. 

Der er desuden 2600 m § 3-beskyttede, men ulitrerede vandløb (vandløbene har udløb via Hellebæk 

Skov, hvorunder de er beskrevet). 

Skovens sletter udgør 2,7 ha. 

Skoven ligger på et geologisk set interessant randmorænelandskab med parallelle rygge. Lavningerne 

mellem ryggene er opfyldt af forskellige typer vådområder og søer. 

32

I Oversigt over botaniske lokaliteter nævnes en del arter uden nærmere stedangivelse. Lak-skørhat 

er på rødlisten som sårbar (V). 

På et dige i det sydlige bryn forekommer finsk røn (rødlistet som truet (E)). 

Sammen med Hellebæk Skov er skoven en meget vigtig lokalitet for insekter. Med hensyn til smældere 

overgås området kun af Jægersborg Dyrehave og Draved Skov blandt statsskove. Pragtbillen 

Agrilus betuleti (rødlistet som sjælden (R)), som er knyttet til birke, blev i Danmark første gang registreret 

i Teglstrup Hegn. 

I skoven findes sortspætte. I sin tid var skoven det første sted, hvor sortspætte forekom i Danmark. 

Afd. 177a (STB – 2,7 ha), afd. 177c (SLE – 1,4 ha) 

§ 3-beskyttet strandeng med tilhørende strand. Overgangen mellem strandengen og stranden er jævn 

i terrænet. Området er præget af publikum (slid, mv.) 


Planter: Enkimbladede: Draphavre, tidlig dværgbunke, sand-hjælme, almindelig hvene, marehalm, sandskæg, sandstar, 

rød svingel. 

Tokimbladede: Mark-bynke, engelskgræs, hedelyng, blå-klokke, glat løvefod, peberrod, Japan-pileurt, rejnfan, gul snerre, 

sødskærm, smalbladet timian. 

Vedplanter: Bævreasp, rynket rose. 



Målsætning: Bevaring af lille strandeng. 

Afd. 179f (ASK 1950 – 0,3 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Askemose i sænkning. Træerne er høje og skyggende. Grøfterne er kun svagt 

vandførende. 



Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, gul iris, mmiliegræs, grenet pindsvineknop, rørgræs, lyse-siv, grå star. 

Tokimbladede: Hvid anemone, eng/sumpkarse, stor fladstjerne, guldnælde, korsknap, vand-mynte, stor nælde, lav ranunkel, 

skovkarse, skovmærke, skovsyre, kær-snerre, stinkende storkenæb, vandstjerne sp. 

Vedplanter: Ask, bøg, rød-el, hassel, ribs, almindelig røn. 




Afd. 179j (ASK 1960 – 0,4 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Ret lysåben askemose med stød. Træerne er høje og slanke. En grøft har 

strømmende vand. Der står vand i gamle hjulspor, men ellers er der intet frit vand. 



Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, kryb-hvene, gul iris, miliegræs, lyse-siv, akselblomstret star, grå star, 

manna-sødgræs. 

Tokimbladede: Hvid anemone, brombær, knoldet brunrod, eng/sumpkarse, stor fladstjerne, korsknap, løgkarse, vandmynte, 

stor nælde, lav ranunkel, skovkarse, skovmærke, skovsyre, stinkende storkenæb, vandstjerne sp. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, bøg, rød-gran, engriflet hvidtjørn, almindelig røn, ær. 




Afd. 179m (MOS – 0,4 ha), Fiskerhus Mose 

§ 3-beskyttet mose. Mose bestående af to dellitraer meget nær hinanden. Begge dele rummer klart 

vand. Den vestlige del er ret lysåben med buske og planter i vandet. Vandet er her til dels dækket af 

andemad. Den østlige del er meget beskygget og vegetationsfattig under træerne. 


33


Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, kryb-hvene, gul iris, grenet pindsvineknop, rørgræs, lyse-siv, grå star. 

Tokimbladede: Glat dueurt, eng/sumpkarse, korsknap, vand-mynte, stor nælde, lav ranunkel, kær-snerre, sværtevæld. 

Vedplanter: Bøg, rød-el, skov-elm, grå-pil, hvid-pil, ær. 




Afd. 181a (EL 1950 – ca. 0,4 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Urørt skov. Nordøstlig dellitra. Fugtig lysåben mose. Der er kun træer i udkanten. 

Der er en vandfyldt tilgroet grøft, men ellers er der intet frit vand. Mosen rummer mange starer. 



Enkimbladede: Liden andemad, kryb-hvene, gul iris, grenet pindsvineknop, rørgræs, lyse-siv, akselblomstret star, blære-star, 

forlænget star, grå star, knippe-star, kær-star, næb-star, pille-star, stiv star, manna-sødgræs. 

Tokimbladede: Hvid anemone, knoldet brunrod, eng/sumpkarse, hindbær, korsknap, vand-mynte, eng-nellikerod, stor 

nælde, bidende ranunkel, skovkarse, stinkende storkenæb, kær-tidsel. 

Vedplanter: Ask, bøg, rød-el, almindelig hyld, almindelig hæg, hvid-pil. 




Afd. 181a (EL 1950 – ca. 0,5 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Urørt skov. Nordvestlig dellitra. Mose i en dal med høje træer. I dalen løber en 

bæk. Bunden er fugtig. 



Enkimbladede: Kryb-hvene, grenet pindsvineknop, lyse-siv, akselblomstret star, grå star. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, eng/sumpkarse, guldnælde, stor nælde, bidende ranunkel, lav ranunkel, skovmærke, 

stinkende storkenæb. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, grå-pil, solbær. 



Målsætning: Det bør tilstræbes, at vandstanden er så høj som muligt. Der kan dannes en sø ved 

spærring af afløbet, evt. med et stigbord. 

Afd. 181a (EL 1950 – ca. 3,2 ha), Nydam 

§ 3-beskyttet mose. Urørt skov. Sydlig dellitra. Stor mose med vand i bunden. Der er mange buske 

og middelhøje træer. 



Enkimbladede: Liden andemad, bredbladet dunhammer, smalbladet dunhammer, enblomstret flitteraks, kryb-hvene, gul 

iris, skov-kogleaks, kærmysse, eng-rørhvene, lyse-siv, vejbred-skeblad, akselblomstret star, forlænget star, kær-star, 

nikkende star, næb-star, stiv star, stjerne-star, manna-sødgræs. 

Tokimbladede: Brombær, glat dueurt, eng-forglemmigej, dusk-fredløs, kattehale, vand-mynte, bredbladet mærke, bittersød 

natskygge, eng-nellikerod, stor nælde, vand-pileurt, lav ranunkel, almindelig skjolddrager, skovkarse, skovmærke, 

vand-skræppe, kær-snerre, stinkende storkenæb, kær-svovlrod, sværtevæld, kær-tidsel, vandpeberrod, vandrøllike, vorterod,. 

Vedplanter: Vorte-birk, stilk-eg, rød-el, almindelig gedeblad, rød-gran, grå-pil, hunde-rose, solbær. 

Mosser: Udspærret tørvemos (Sphagnum squarosum). 




34

Afd. 184a (SØ – 0,4 ha) 

§ 3-beskyttet sø. Vig i tilknytning til Kobberdam. Der er åkander og lidt rørsump. Omgivelserne er 

skov. 



Enkimbladede: Gul iris, lyse-siv, grå star, kær-star, tagrør. 

Tokimbladede: Glat dueurt, bredbladet mærke, bittersød natskygge, gul åkande. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, almindelig gedeblad, grå-pil, hunde-rose, almindelig røn. 




Afd. 184c (EL 1948 – 1,3 ha), Kobberdams Mose 

§ 3-beskyttet mose. Ellemose med høje skyggende træer. Der er vand i bunden. 


Planter: Karsporeplanter: Kær-mangeløv, dynd-padderok, kær-padderok, skov-padderok. 

Enkimbladede: Mose-bunke, bredbladet dunhammer, frøbid, gul iris, skov-kogleaks, kærmysse, rørgræs, eng-rørhvene, 

lyse-siv, akselblomstret star, forlænget star, knippe-star, kær-star, skov-star, stiv star, tagrør. 

Tokimbladede: Almindelig bingelurt, blåbær, kær-dueurt, eng-forglemmigej, almindelig fredløs, skov-hanekro, engkabbeleje, 

korsknap, almindelig mjødurt, vand-mynte, bittersød natskygge, stor nælde, lav ranunkel, almindelig skjolddrager, 

skovsyre, vand-skræppe, stinkende storkenæb, kær-svovlrod, kær-tidsel, vandkarse, vandpeberrod, tykbladet 

ærenpris. 

Vedplanter: Ask, bøg, stilk-eg, rød -el, rød-gran, engriflet hvidtjørn, kvalkved, grå-pil, almindelig røn, ær. 




Afd. 185a (MOS – 6,7 ha), Hvidelykkedam 

§ 3-beskyttet mose. Stor lysåben mose dækket af tagrør. Der er vand i bunden. 

1998-2000 ynglede 1 par rørhøg i mosen. I 2001 blev det blot til yngleforsøg. 


Planter: Karsporeplanter: Ørnebregne. 

Enkimbladede: Bredbladet dunhammer, gul iris, sø-kogleaks, grenet pindsvineknop, eng-rørhvene, lyse-siv, vejbredskeblad, 

forlænget star, knippe-star, kær-star, stiv star, tagrør. 

Tokimbladede: Knoldet brunrod, glat dueurt, lådden dueurt, eng-forglemmigej, almindelig fredløs, kattehale, bredbladet 

mærke, bittersød natskygge, stor nælde, tigger-ranunkel, almindelig skjolddrager, vand-skræppe, sværtevæld, vandpeberrod, 

hvid åkande, gul åkande. 

Vedplanter: Dun-birk, stilk-eg, rød-el, engriflet hvidtjørn, grå-pil, almindelig røn. 

Dyr: Fugle (tidligere ynglende): Rørhøg. 




Afd. 190b (MOS – 0,9 ha), Skidenbæks Mose 

§ 3-beskyttet mose. Lysåben mose med spredte buske og træer. Bunden er fugtig med tilgroede 

grøfter. Besøgt 5.6.1. 


Enkimbladede: Mose-bunke, bredbladet dunhammer, kryb-hvene, skov-kogleaks, grenet pindsvineknop, rørgræs, lysesiv, 

akselblomstret star, blære-star, kær-star. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, glat dueurt, eng/sumpkarse, sump-fladstjerne, hindbær, hjortetrøst, korsknap, vandmynte, 

stor nælde, bidende ranunkel, skvalderkål, kær-tidsel. 

Vedplanter: Dun-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, rød-gran, engriflet hvidtjørn, almindelig røn. 



Målsætning: Det bør tilstræbes, at vandstanden er så høj som muligt. Der bør foretages en udtynding/fjernelse 

af vedplanter, først og fremmest graner. 

35

Afd. 191c (MOS – 0,3 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Mose med høje skyggende træer. Bunden er fugtig med vandfyldte grøfter. 


Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, skov-padderok, ørnebregne. 

Enkimbladede: Gul iris, rørgræs, grå star. 

Tokimbladede: Glat dueurt, bittersød natskygge, stor nælde, skovsyre. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, almindelig gedeblad, rød-gran, grå-pil. 




Afd. 196a (MOS – 6,1 ha), afd. 196b (SØ – 0,1 ha), Skidendam 

§ 3-beskyttet mose. Fredet højmose. Fugtig højmose, som anses for Sjællands bedst bevarede højmose. 

Der findes en tue/hølje-struktur (hølje er et lille vådområde i en højmoses overflade), som 

dog ikke er så veludviklet. Især i syd findes et veludviklet, delvis skovklædt lagg (lagg er et vådområde 

uden om en højmose opstået ved, at trykforholdene i den højere mose presser vandet ud). Mosen 

er dannet ved tilgroning af en tidligere sø. Midt i mosen findes en lille sø, som en rest af den oprindelige 

sø. Om søen er der bl.a. tagrør. Mosen gennemskæres af en grøft med en del tagrør. 

Mosen har en veludviklet typisk højmosevegetation. I de seneste undersøgelser synes hvid næbfrø 

og rundbladet soldug i tilbagegang, men undersøgelserne har forholdsvis stor usikkerhed ved fåtalligt 

forekommende arter. 

Hvid næbfrø og dynd-star er sjældne på øerne. Blomstersiv (rødlistet som sårbar (V)) og hjertelæbe 

(gullistet som opmærksomhedskrævende (X)) har tidligere forekommet i mosen. 

Af insektædende planter forekommer slank blærerod (sjælden på sjælland) og rundbladet soldug. 

Af sommerfugle kan fremhæves følgende, der alle er registreret siden 1970: Moserandøje (rødlistet 

som sårbar (V), især afhængig af næbfrø), moseperlemorsommerfugl (rødlistet som sårbar (V), afhængig 

af tranebær), violetrandet ildfugl (rødlistet som sårbar (V), afhængig af syre/skræppe) og 

bølleblåfugl (rødlistet som sårbar (V), afhængig af tranebær). Vikleren Olethreutes turfosana (afhængig 

af tørvemos) er i Danmark kun kendt fra Skidendam. 

Snog er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X)). 

Besøgt 6.6.1. Der er i tidens løb foretaget flere botaniske undersøgelser af Skov- og Naturstyrelsen, 

Danmarks Miljøundersøgelser og Frederiksborg Amt. Resultater fra disse undersøgelser er medtaget. 

Planter: Karsporeplanter: Almindelig mangeløv, kær-mangeløv, smalbladet mangeløv, dynd-padderok, kær-padderok. 

Enkimbladede: Kors-andemad, liden andemad (lagg), blåtop, bredbladet dunhammer (lagg), fløjlsgræs, frøbid (sø), 

vellugtende gulaks, hunde-hvene, kryb-hvene (lagg), gul iris (lagg), sø-kogleaks (lagg), tue-kogleaks, kærmysse (lagg), 

almindelig kvik, tue-kæruld, smalbladet kæruld, hvid næbfrø, grenet pindsvineknop, eng-rapgræs, eng-rottehale, knæbøjet 

rævehale, rørgræs, eng-rørhvene, glanskapslet siv, knop-siv, lyse-siv (lagg), almindelig star (lagg), dynd-star, 

forlænget star, grå star (lagg), knippe-star, kær-star (lagg), næb-star, stiv star, stjerne-star, rød svingel, manna-sødgræs, 

tagrør. 

Tokimbladede: Slank blærerod (sø), blåbær, bukkeblad, mose-bølle, kær-dueurt (lagg), lådden dueurt, gul fladbælg, 

græsbladet fladstjerne, eng-forglemmigej, almindelig fredløs (lagg), dusk-fredløs (lagg), hamp-hanekro, hedelyng, 

hindbær, hjortetrøst, kattehale (lagg), kragefod (lagg), almindelig mjødurt, stor nælde, prikbladet perikon, vand-pileurt, 

gåse-potentil, lav ranunkel, revling, butbladet skræppe, vand-skræppe (lagg), skvalderkål, burre-snerre, kær-snerre 

(lagg), sump-snerre, rundbladet soldug, kær-svovlrod (lagg), sværtevæld (lagg), almindelig syre, ager-tidsel, kær-tidsel 

(lagg), kål-tidsel, tranebær, trævlekrone, vandkarse, vandrøllike, muse-vikke, eng-viol, gul åkande (sø). 

Vedplanter: Dun-birk, vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el (kantskov), skov-fyr, rød-gran, lærk, grå-pil (lagg), øret pil, almindelig 

røn, tørst. 

Mosser: Almindelig cypresmos – Hypnum cupressiforme, krybende fingermos – Lepidozia reptans, almindelig firtand – 

Tetraphis pellucida, almindelig fløjlsmos – Dicranella heteromalia, trind fyrremos – Pleurozium schreberi, almindelig 

jomfruhår – Polytrichum commune, filtstænglet jomfruhår – P. strictum (tuer), forskelligbladet kamsvøb – Lophocolea 

heterophylla, flagel-kantbæger – Cephalozia pleniceps, tvespidset kantbæger – C. bicuspidata, filt-knopmos - Aulacomnium 

palustre (tuer), etage-kransemos – Hylocomium splendens, plæne-kransemos – Rhytidiadelphus squarrosus, 

almindelig skebladsmos – Calliergon cordifolium, tråd-skebladsmos – C. stramineum, svømmende stjerneløv – Riccia 

fluitans, brunfiltet stjernemos – Mnium hornum, sækmos-art – Calypogeia sp., bølget tæppemos – Plagiothecium un- 

36

dulatum, almindelig tørvemos - Sphagnum palustre (lagg), brodspids-tørvemos – S. fallax (høljer og lagg), frynset tørvemos 

- S. fimbiatum (lagg), kohorns-tørvemos – S. rubellum, pjusket tørvemos – S. cuspidatum (høljer), rød tørvemos - 

S. magellanicum, rødgrenet tørvemos – S. angustifolium, udspærret tørvemos - S. squarrosum (lagg), tørvemos-arter - S. 

fuscum, S. nemoreum, S. papillosum, S. recurvum, S. tenellum, forskelligbladet vortetand – Oxyrrhynchium praelongum. 

Dyr: Sommerfugle: Bølleblåfugl, moseperlemorsommerfugl, moserandøje, Olethreutes turfosana (vikler-art), violetrandet 

ildfugl. 

Krybdyr: Snog. 



Målsætning: Det bør tilstræbes, at vandstanden er så høj som muligt. Vandstanden kan reguleres i 

den nordvestlige del af mosen. Mosen friholdes periodisk for opvækst (ved besøget syntes behovet 

ikke akut). Lagg’et er naturlig skov og bør være urørt, bortset fra eventuel rydning af ikkehjemmehørende 

arter. 

Afd. 198c (BIR 1976 – 0,9 ha), Kulholmsmose 

§ 3-beskyttet mose. Urørt skov. Birkemose med fugtig bund. Træerne er tætstående og skyggende. 

Der er små partier med brunt vand og tørvemos. Mod vest er der et lysåbent parti med ørnebregner. 



Enkimbladede: Bølget bunke, eng-rørhvene, grå star. 

Tokimbladede: Hindbær, skovstjerne, skovsyre. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, stilk-eg, almindelig gedeblad, rød-gran, almindelig røn, tørst. 

Mosser: Filt-knopmos, tørvemos. 




Afd. 198e (BIR 1985 – 0,4 ha), Værkene Mose 

§ 3-beskyttet mose. Mose med vand i bunden. Træerne er unge og slanke og tætstående. Der er megen 

skygge. Der er kun få arter under træerne. Tørvemos dominerer. 


Planter: Enkimbladede: Kryb-hvene, lyse-siv, grå star. 

Vedplanter: Vorte-birk, rød-gran, almindelig røn, tørst. 





Afd. 199c (BIR 1913 – ca. 0,3 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Sydlig dellitra. Birkemose med høje skyggende træer. Der er partier med frit 

vand og en vandfyldt tilgroet grøft. 



Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, kryb-hvene, lyse-siv, grå star. 

Tokimbladede: Eng/sumpkarse, stor fladstjerne, sump-fladstjerne, korsknap, stor nælde, lav ranunkel, skovsyre, kærsvovlrod, 

kær-tidsel, krat/skov-viol. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, almindelig gedeblad, rød-gran, almindelig røn, tørst. 




Afd. 199cd (BIR – i alt ca. 0,8 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Mose bestående af en litra og en nordlig dellitra. Afd. 199c rummer høje skyggende 

træer. Bunden er fugtig med en vandfyldt grøft. Afd. 199d er lysåben og fugtig. 

I afd. 199c står en gammel el med beboede spættehuller. 

37



Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, bredbladet dunhammer, gul iris, skov-kogleaks, grenet pindsvineknop, 

rørgræs, lyse-siv, akselblomstret star, blære-star, grå star. 

Tokimbladede: Glat dueurt, eng/sumpsnerre, stor fladstjerne, sump-fladstjerne, hindbær, korsknap, vand-mynte, stor 

nælde, lav ranunkel, skovkarse, skovstjerne, skovsyre, kær-snerre, kær-tidsel. 

Vedplanter: Vorte-birk, stilk-eg, rød-el, almindelig gedeblad, rød-gran, engriflet hvidtjørn, grå-pil, almindelig røn. 

Dyr: Fugle (ynglende): Stor flagspætte. 




Afd. 201b (BIR 1957 – 0,6 ha), Frederik Hans’ Mose 

§ 3-beskyttet mose. Birkemose i sænkning. Træerne er ret høje. Der er mange buske samt dværgbuske. 

Bunden er ret tør. Der er en vandfyldt grøft, som er under tilgroning med tørvemos. 



Enkimbladede: Blåtop, bølget bunke, almindelig hvene, majblomst, tue-kæruld. 

Tokimbladede: Blåbær, hedelyng, skovstjerne, tyttebær. 

Vedplanter: Vorte-birk, stilk-eg, rød-gran, almindelig røn, tørst. 





Afd. 202a (BIR 1983 – 2,3 ha), Store Sneglemose 

§ 3-beskyttet mose. Mose med middelhøje træer. Den er lysåben i vest. Bunden er ret tør. Der er 

vandfyldte grøfter under tilgroning. 



Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, bredbladet dunhammer, almindelig hundegræs, kryb-hvene, gul iris. 

Tokimbladede: Brombær, eng/sumpkarse, stor fladstjerne, hindbær, hjortetrøst, vand-mynte, stor nælde, gåse-potentil, 

lav ranunkel, ager-tidsel, kær-tidsel, tveskæggeet ærenpris. 

Vedplanter: Vorte-birk, almindelig gedeblad, engriflet hvidtjørn. 




Afd. 203c (EL 1943 – 0,5 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Elleskov med høje træer. Bunden er fugtig. Der er en vandfyldt grøft. 



Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, kryb-hvene, gul iris, rørgræs, lyse-siv, grå star. 

Tokimbladede: Stor fladstjerne, hindbær, korsknap, vand-mynte, eng-nellikerod, stor nælde, kær-svovlrod, sværtevæld. 

Vedplanter: Bøg, rød-el. 




Afd. 207a (SØ – 3,5 ha), afd. 207b (MOS – 0,4 ha), Klaresø 

§ 3-beskyttet sø og mose. Smuk sø med åben vandflade. Der er flydeblade ved bredderne. 

Ved søens nordvestlige ende findes en mose med rørsump yderst og buske inderst. 


1988 var sigtedybden 0,60 m, og phosphorindholdet var 0,060 mg/liter. Hermed var kravet til sigte- 

38

dybden ikke opfyldt, mens kravet til phosphorindhold netop var opfyldt. Den lave sigtedybde på 

trods af det tilsyneladende lave phosphorindhold tyder på en ubalance i søens økologiske struktur. 

Der er flere interessante planter. Der kan fremhæves almindelig ulvefod (sjælden på sjælland), ensidig 

vintergrøn (anses for sjælden, men ikke rød/gul-listet) og liden vintergrøn. Af insektædende 

planter forekommer almindelig bærerod. 

Tidligere fandtes en stor bestand af lys skivevandkalv (rødlistet som truet (E)). Arten forsvandt i 

1970-erne, måske på grund af de mange fisk. 

Der er udviklet en stor bestand af småfisk. 


Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, almindelig ulvefod. 

Enkimbladede: Liden andemad, blåtop, bredbladet dunhammer, hunde-hvene, kryb-hvene, gul iris, sø-kogleaks, smalbladet 

kæruld, tue-kæruld, rørgræs, eng-rørhvene, lyse-siv, vejbred-skeblad, forlænget star, grå star, kær-star, nikkende 

star, næb-star, stiv star, almindelig sumpstrå, tagrør, manna-sødgræs. 

Tokimbladede: Almindelig blærerod, bukkeblad, kær-dueurt, eng-forglemmigej, sump-forglemmigej, almindelig fredløs, 

dusk-fredløs, pengebladet fredløs, gifttyde, kattehale, almindelig kohvede, korsknap, kragefod, bredbladet mærke, 

bittersød natskygge, vand-pileurt, almindelig skjolddrager, kær-snerre, sværtevæld, vandrøllike, ensidig vintergrøn, liden 

vintergrøn, gul åkande, hvid åkande. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, grå-pil, almindelig røn, tørst. 

Mosser: Kildemos, spids spydmos (Calliergonella cuspidata), tørvemos. 

Dyr: Fisk: Regnbueørred (udsat), rudskalle. 




Afd. 210a (MOS – 0,6 ha), afd. 211a (SGR 1946 – 0,4 ha), Fandens Hul 

§ 3-beskyttet mose. Afd. 210a rummer et naturligt næringsfattigt vandhul med åbent brunt vand 

omgivet af en veludviklet hængesæk. Kæruld og tørvemos er dominerende. Afd. 211a er en tidligere 

granbevoksning. Forholdene er nu lysåbne, til dels fugtige og kan betragtes som en del af mosen. 

Hvid næbfrø og dynd-star er sjældne på øerne. Tidligere forekom blomstersiv (rødlistet som sårbar 

(V)). 

Af insektædende planter forekommer slank blærerod (sjælden på Sjælland) og rundbladet soldug. 

Området huser mange leddyr, herunder guldsmede og andre insekter. Dværgvandnymfe (rødlistet 

som sjælden (R, men burde skærpes)) forekommer i Norden kun i Fandens Hul. Bestanden var tidligere 

på flere tusinde voksne om året, men er i tilbagegang. Stor kærguldsmed (fredet, rødlistet som 

truet (E)) er set første gang 2002. Det er usikkert om den har en egentlig bestand i mosen. 

Af andre guldsmede kan nævnes højmosemosaikguldsmed (rødlistet som sjælden (R)), lille 

kærguldsmed (gullistet som opmærksomhedskrævende (X)), nordisk kærguldsmed (gullistet som 

opmærksomhedskrævende (X)), spydvandnymfe (gullistet som opmærksomhedskrævende (X)) og 

smaragdlibel-arten Somatochlora flavomaculata (sårbar i Europa, men stabil i Nordsjælland). 

Af biller kan nævnes dværgvandkalv (Bidessus grossepunctatus, rødlistet som truet (E)). 

Af sommerfugle kan nævnes bølleblåfugl (rødlistet som sårbar (V)), som er afhængig af tranebær, 

og moseperlemorssommerfugl (rødlistet som sårbar (V)). 

Af edderkopper kan nævnes fiskeedderkop (Dolomedes sp.). Der findes to Dolomedes-arter i Danmark, 

hvoraf den ene er rødlistet som truet (E). 

Lille vandsalamander, frø og snog er på gullisten som opmærksomhedskrævende. Aller padder og 

krybdyr er fredet. 



Enkimbladede: (Blomstersiv), blåtop, bølget bunke, hunde-hvene, kærmysse, smalbladet kæruld, tue-kæruld, hvid næbfrø, 

lyse-siv, almindelig star, dynd-star, grå star, kær-star, næb-star. 

Tokimbladede: Slank blærerod, blåbær, bukkeblad, mose-bølle, kær-dueurt, dusk-fredløs, hedelyng, hindbær, klokkelyng, 

melbærris, revling, skovstjerne, rundbladet soldug, tranebær, tyttebær. 

Vedplanter: Dun-birk, bøg, stilk-eg, rød-gran, lærk, almindelig røn, tørst. 

Mosser: Almindelig cypresmos (Hypnum cupressiforme), almindelig firtand (Tetraphis pellucida), almindelig hvidmos 

(Leucobryum glaucum), almindelig jomfruhår (Polytrichum commune), filtstænglet jomfruhår (P. strictum), forskellig- 

39

ladet kamsvøb (Lophocolea heterophylla), sylspidset kamsvøb (L. bidentata), almindelig kløvtand (Dicranum scoparium), 

kær-kløvtand (D. bonjeanii), filt-knopmos (Aulacomnium palustre), fugle-knopmos (A. androgynum), almindelig 

kortkapsel (Brachythecium rutabulum), almindelig nikkemos (Pohlia nutans), smalbladet plysmos (Orthodontium lineare), 

brunfiltet stjernemos (Mnium hornum), almindelig sækmos (Calypogeia muellerana), retkapslet tæppemos (Plagiothecium 

laetum), almindelig tørvemos (Sphagnum palustre), brodspids-tørvemos (S. fallax), frynset tørvemos (S. fimbriatum), 

kløftet tørvemos (S. riparium), kohorns-tørvemos (S. rubellum), pjusket tørvemos (Sphagnum cuspidatum), 

rød tørvemos (S. magellanicum), rødgrenet tørvemos ( S. angustifolium), spraglet tørvemos (S. russowii), udspærret tørvemos 

(S. squarrosum), tørvemos-art (S. apiculatum). 

Dyr: Edderkopper: Fiskeedderkop (Dolomedes sp.). 

Guldsmede: Dværgvandnymfe, højmosemosaikguldsmed, lille kærguldsmed, nordisk kærguldsmed, Somatochlora 

flavomaculata, (stor kærguldsmed), spydvandnymfe. 

Biller: Dværgvandkalv (Bidessus grossepunctatus). 

Sommerfugle: Bølleblåfugl, moseperlemorssommerfugl. 

Padder: ”Brun” frø (Rana sp.), lille vandsalamander. 

Krybdyr: Almindeligt firben, hugorm, snog. 



Målsætning: Bevaring af vådområde med rigt dyreliv. Det bør tilstræbes, at vandstanden er så høj 

som muligt. Uønsket opvækst bør fjernes. 

Afd. 211c (BIR 1989 – ca. 0,7 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Nordlig dellitra. Tæt bevokset mose med middelhøje træer. Bunden er fugtigvåd 

med partier med frit vand. Vandet er brunt. Umiddelbart synes forholdene frodige, men der er 

forholdsvis få arter. 



Enkimbladede: Kærmysse, tue-kæruld, grå star. 

Tokimbladede: Skovstjerne, tranebær. 

Vedplanter: Vorte-birk, sitka-gran, almindelig røn, tørst. 





Afd. 213a (SØ – 3,2 ha), Sortesø 

§ 3-beskyttet sø. Næringsfattig sø med åben vandflade med enkelte flydeblade. Vandet er meget 

brunt. Den gennemsnitlige dybde er 1,9 m, men den maksimale dybde er 6 m. Søen er omgivet af 

bræmmer med tagrør samt moser (beskrevet særskilt). 

I 1988 var sigtedybden 0,7 m, og phosphorindholdet var 0,110 mg/liter. Hermed var hverken kravet 

til sigtedybden eller kravet til phosphorindhold opfyldt. Der er ingen tilløb. Den brune farve skyldes 

udvaskning af humusstoffer. 

I søen har der tidligere været liden blærerod og den sjældne rødalge Batrachospermum vagum (art 

af paddeleg). 

Det kan ikke helt udelukkes, at der fortsat forekommer bred vandkalv (rødlistet som truet (E)). Der 

foreligger ingen nyere fund. 

Snog er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X). 

Frederiksborg Amt har målsat søen generel B (søer med naturligt og alsidigt plante- og dyreliv). 


Planter: Karsporeplanter: Smalbladet mangeløv, dynd-padderok. 

Enkimbladede: Liden andemad, blåtop, bredbladet dunhammer, almindelig hundegræs, hunde-hvene, gul iris, søkogleaks, 

smalbladet kæruld, tue-kæruld, enkelt pindsvineknop, grenet pindsvineknop, rørgræs, eng-rørhvene, knp-siv, 

lyse-siv, tue-siv, almindelig star, grå star, næb-star, almindelig sumpstrå, tagrør. 

Tokimbladede: Bukkeblad, kirtlet dueurt, kær-dueurt, stor fladstjerne, almindelig fredløs, dusk-fredløs, gifttyde, kattehale, 

kragefod, bittersød natskygge, vand-pileurt, almindelig skjolddrager, kær-snerre, kær-svovlrod, sværtevæld, kærtidsel, 

tranebær, tyttebær, vandnavle, eng-viol, gul åkande, hvid åkande. 

Vedplanter: Dun-birk, vorte-birk, bøg, stilk-eg, grå-pil, øret pil, almindelig røn, tørst. 

Mosser: Almindelig jomfruhår, kildemos, tørvemos. 

40

Dyr: Tæger: Stavtæge. 

Biller: (Bred vandkalv). 

Fisk: Regnbueørred (udsat). 

Krybdyr: Hugorm, snog. 




Afd. 214a (BIR 1950 – 2,6 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Birkeskov på fugtig bund. Træerne er middelhøje, tætstående og skyggende. 



Enkimbladede: Blåtop, bølget bunke, tue-kæruld. 

Tokimbladede: Blåbær, hindbær. 

Vedplanter: Dun-birk, vorte-birk, rød-eg, stilk-eg, skov-fyr, rød-gran, almindelig røn, tørst. 

Mosser: Tørvemos, filt-knopmos. 




Afd. 214b (MOS – 1,1 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Mose ved østenden af Sortesø dannet af hængesæk. Der er mange spredte træer 

og buske. Bunden er fugtig. 


Planter: Enkimbladede: Smalbladet kæruld, tue-kæruld, tagrør. 

Tokimbladede: Tranebær. 

Vedplanter: Dun-birk, vorte-birk, skov-fyr. 




Målsætning: Det bør tilstræbes, at vandstanden er så høj som muligt. Vedplanterne bør udtyndes/fjernes. 

Afd. 222d (MOS – 0,5 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Mose ved vestenden af Sortesø oprindeligt dannet af hængesæk. Mosen er tæt 

bevokset af store buske. Bunden er fugtig. 



Enkimbladede: Tue-kæruld, tagrør. 

Tokimbladede: Kragefod, tranebær. 

Vedplanter: Dun-birk, vorte-birk, stilk-eg, skov-fyr, grå-pil, almindelig røn, tørst. 

Mosser: Tørvemos, filt-knopmos. 



Målsætning: Det bør tilstræbes, at vandstanden er så høj som muligt. Vedplanterne bør udtyndes/fjernes. 

Afd. 225a (SØ – 1,0 ha), afd. 225b (MOS – 2,4 ha), Klauses Mose 

§ 3-beskyttede søer og mose. Vådområde, som indgår i et større vådområde, hvoraf en stor del ligger 

i magelæg lagt til Hellebæk Skov. 

Søerne i skoven er to store søer med lige bredder (tidligere tørvegrave). Den nordlige sø har åben 

vandflade. Der er enkelte flydeblade. Den sydlige sø er dækket af andemad. Der er buske i vandet. 

Mosen er urørt skov. Mosen er ret tør og huser mange træer og buske. Mellem vedplanterne er der 

flader med starer. Der er vandfyldte grøfter. 

41

Det samlede vådområde har stor botanisk betydning, men den mest værdifulde del er magelægget i 

Hellebæk Skov. 



Enkimbladede: Liden andemad, smalbladet dunhammer, gul iris, skov-kogleaks, miliegræs, grenet pindsvineknop, blære-star, 

kær-star, tagrør. 

Tokimbladede: Hvid anemone, spring-balsamin, brombær, lådden dueurt, eng/sumpkarse, stor fladstjerne, hindbær, 

hjortetrøst, almindelig hønsetarm, korsknap, almindelig mjødurt, eng-nellikerod, stor nælde, bidende ranunkel, lav ranunkel, 

vand-skræppe, kær-snerre, sværtevæld, kær-tidsel, vandpeberrod, gul åkande. 

Vedplanter: Dun-birk, vorte-birk, stilk-eg, rød-el, almindelig gedeblad, engriflet hvidtjørn, almindelig hyld, kvalkved, 

lærk, grå-pil, ribs, hunde-rose, almindelig røn, solbær, tørst. 




Afd. 226d (BØG 1813 – 0,9 ha) 

Urørt skov. Ret åben bevoksning med gamle træer. Bøgene er af lokal herkomst. 

Planter: Vedplanter: Bøg, stilk-eg. 

Afd. 231a (MOS – 2,5 ha), afd. 231bc (BIR – i alt 1,5 ha), afd. 231d (SØ – 0,6 ha), 

Røde Pæledam 

§ 3-beskyttede søer og moser. Søer og moser i en dal med højspændingsledninger. Søerne er under 

tilgroning. Den nordvestlige sø har åbent vand delvis dækket med andemad. Den sydøstlige sø er 

meget tilgroet og er helt dækket af andemad. Syd for den nordvestlige sø findes en ø med birke 

(dellitra af afd. 231c, urørt skov) omgivet af brede kanaler med andemad. Mosen i dalens bund (afd. 

231a) rummer mange buske. Bunden er fugtig og der er partier med vand. Den nordlige del af dalen 

(afd. 231b, urørt skov) er en fugtig-våd birkemose med ret tætstående, middelhøje træer. 



Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, bredbladet dunhammer, kryb-hvene, gul iris, sø-kogleaks, miliegræs, grenet 

pindsvineknop, rørgræs, lyse-siv, grå star, kær-star, stiv star, tagrør. 

Tokimbladede: Brombær, glat dueurt, eng/sumpkarse, almindelig fredløs, hindbær, bittersød natskygge, stor nælde, bidende 

ranunkel, skovkarse, kær-snerre, sværtevæld. 

Vedplanter: Dun-birk, vorte-birk, bøg, rød-eg, stilk-eg, grå-pil, almindelig røn, tørst. 



Målsætning: Det bør tilstræbes, at vandstanden er så nær den naturlige som muligt. I mosen i dalens 

bund bør vedplanterne udtyndes. 

Afd. 234a (EL 1952 – 0,7 ha), afd. 234b (MOS – 1,2 ha), Store Sækkemose 

§ 3-beskyttet mose. Mose i en dal med højspændingsledninger. På kortet har afd. 234b KRT-kode. 

Mosen er lysåben og ret tør (engagtig). Gennem dalen går en grøft med andemad, mv. Der er en del 

store buske. 



Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, kryb-hvene, gul iris, lyse-siv, kær-star, tagrør. 

Tokimbladede: Glat dueurt, stor nælde, hindbær, lav ranunkel, skovsyre, kær-svovlrod, kær-tidsel, vandrøllike. 

Vedplanter: Vorte-birk, stilk-eg, rød-el, almindelig gedeblad, rød-gran, lærk, grå-pil, almindelig røn, tørst. 



Målsætning: Det bør tilstræbes, at vandstanden er så høj som muligt. Vedplanterne holdes nede af 

hensyn til ledningerne. 

42

Afd. 236a (EL 1948 – 9,9 ha), Stensvaddam 

§ 3-beskyttet mose. Urørt skov. Skovklædt mose med fugtig bund. Træerne er høje, og der er mange 

buske. Sine steder er forholdene ret lysåbne. Der er vandfyldte grøfter. 

Der går højspændingsledninger hen over mosen. 



Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, gul iris, miliegræs, rørgræs, lyse-siv, vejbred-skeblad, grå star, knippestar, 

kær-star, tagrør. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, stor fladstjerne, gederams, hindbær, hjortetrøst, korsknap, vand-mynte, bredbladet 

mærke, stor nælde, skovkarse. 

Vedplanter: Vorte-birk, stilk-eg, rød-el, grå-pil, ribs, almindelig røn, tørst. 




Afd. 240a (SØ – 0,2 ha), afd. 240c (BIR 1948 – 0,9 ha) 

§ 3-beskyttet sø og mose. Søen er meget tilgroet og til dels dækket af hængesæk. Mosen er urørt 

skov. Det er en birkemose med høje træer. Bunden er kun lidt fugtig. 


Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, kær-mangeløv, skov-padderok. 

Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, bredbladet dunhammer, fløjlsgræs, vellugtende gulaks, almindelig hvene, 

kryb-hvene, gul iris, kærmysse, tue-kæruld, eng-rapgræs, eng-rørhvene, lyse-siv, almindelig star, grå star, nikkende star, 

stiv star, manna-sødgræs, tagrør. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, kær-dueurt, gul fladbælg, græsbladet fladstjerne, stor fladstjerne, almindelig fredløs, 

skov-hanekro, hindbær, hjortetrøst, kattehale, almindelig knopurt, almindelig mjødurt, stor nælde, prikbladet perikon, 

vand-pileurt, gåse-potentil, lav ranunkel, nyse-røllike, almindelig skjolddrager, kruset skræppe, hvid snerre, kær-snerre, 

kær-svovlrod, ager-tidsel, kær-tidsel, tormentil, muse-vikke. 

Vedplanter: Dun-birk, vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, skov-fyr, almindelig gedeblad, rød-gran, grå-pil, ribs, almindelig 

røn, tørst. 





Afd. 240b (BIR 1893 – 0,4 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Urørt skov. Mose med høje skyggende træer. Bunden er fugtig med partier med 

frit vand. 



Enkimbladede: Rørgræs, lyse-siv, grå star. 

Tokimbladede: Stor fladstjerne, hindbær, eng-nellikerod, skovsyre. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, stilk-eg, almindelig gedeblad, almindelig røn. 





Afd. 241b (BIR 1913 – 2,8 ha), Lerbæks Mose 

§ 3-beskyttet mose. Urørt skov. Våd mose med høje træer, buske og stauder. Besøgt 6.6.1. 


Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, kryb-hvene, gul iris, lyse-siv, kær-star. 

Tokimbladede: Brombær, stor fladstjerne, hindbær, stor nælde, skovstjerne, kær-snerre, kær-svovlrod, ager-tidsel. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, stilk-eg, almindelig gedeblad, rød-gran, grå-pil, almindelig røn. 


Naturværdi: 2. Plejebehov: 3. 


43

Afd. 246a (SØ – 0,8 ha), afd. 246b (MOS – 2,1 ha), afd. 246c (BIR 1955 – 2,2 ha), 

Langemose 

§ 3-beskyttet sø og mose. Søen har åben vandflade, som delvis er dækket af andemad. Den er omgivet 

af bræmmer med mange arter. Mosen er lysåben med vand under græsagtig vegetation. Der er 

mange blomster. Birkemosen er ret tør med høje træer. Mellem den egentlige mose og birkemosen 

findes en tilgroet grøft. 


Planter: Karsporeplanter: Kær-mangeløv, ager-padderok, dynd-padderok, skov-padderok. 

Enkimbladede: Liden andemad, stor andemad, blåtop, bølget bunke, mose-bunke, bredbladet dunhammer, fløjlsgræs, 

frøbid, vellugtende gulaks, hunde-hvene, kryb-hvene, gul iris, sø-kogleaks, grenet pindsvineknop, rørgræs, engrørhvene, 

knop-siv, lyse-siv, vejbred-skeblad, almindelig star, blære-star, grå star, hirse-star, knippe-star, kær-star, langakset 

star, næb-star, stiv star, toradet star, eng-svingel, manna-sødgræs. 

Tokimbladede: Hvid anemone, angelik, brombær, fliget brøndsel, bukkeblad, glat dueurt, kær-dueurt, lådden dueurt, gul 

fladbælg, stor fladstjerne, eng-forglemmigej, almindelig fredløs, dusk-fredløs, skov-hanekro, hindbær, hjortetrøst, kattehale, 

korsknap, kragefod, ager-mynte, vand-mynte, mælkebøtte, bredbladet mærke, bittersød natskygge, engnellikerod, 

feber-nellikerod, stor nælde, bidende pileurt, vand-pileurt, gåse-potentil, lav ranunkel, nyrebladet ranunkel, 

nyse-røllike, almindelig skjolddrager, skovkarse, vand-skræppe, hvid snerre, kær-snerre, kær-svovlrod, sværtevæld, almindelig 

syre, ager-tidsel, kær-tidsel, kål-tidsel, tormentil, trævlekrone, vandpeberrod, vandrøllike, muse-vikke, engviol, 

tveskægget ærenpris. 

Vedplanter: Dun-birk, vorte-birk, bøg, stilk-eg, vinter-eg, rød-el, rød-gran, almindelig hyld, almindelig hæg, femhannet 

pil, grå-pil, krybende pil, selje-pil X grå-pil, øret pil, øret pil X grå-pil, almindelig røn, tørst. 


Dyr: Padder: Butsnudet frø. 

Fugle (fouragerende): Fiskehejre. 




Afd. 247a (SØ – 0,4 ha), afd. 247b (MOS – 1,0 ha), afd. 247c (BIR 1943 – 0,5 ha) 

§ 3-beskyttet sø og mose. Søen har åben vandflade med en del andemad. Buske læner sig ud over 

vandet. Mosens østlige del har frit vand under høje træer og buske. I den vestlige del er mosen ret 

tør og dækket af buske. Birkemosen er ret tør med høje træer. Der er kun få vandog sumpplanter. 



Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, bredbladet dunhammer, kryb-hvene, gul iris, lyse-siv, grå star, kær-star. 

Tokimbladede: Hvid anemone, brombær, glat dueurt, stor fladstjerne, hindbær, eng-nellikerod, stor nælde, lav ranunkel, 

nyrebladet ranunkel, skovmærke, skovsyre, sværtevæld, kær-tidsel, vandrøllike. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-gran, almindelig hvidtjørn, engriflet hvidtjørn, almindelig hyld, fuglekirsebær, 

grå-pil, ribs, almindelig røn. 




Afd. 269c (SLE – ca. 0,2 ha), Pindemose 

§ 3-beskyttet mose. Mose, hvor distriktets del i sig selv er for lille til beskyttelse, men er beskyttet i 

kraft af naboskab til større tørvemose i øst uden for skellet. Distriktets del ligger under højspændingsledninger. 


Planter: Enkimbladede: Næb-star. 

Tokimbaldede: Tranebær. 

Mosser: Almindelig jomfruhår, tørvemos. 




44

Afd. 270c (EG 1983) 

Lige uden for skovens skel ligger et § 3-beskyttet vådområde. Frederiksborg Amt oplyser, at der her 

bl.a. er fundet bl.a. slank blærerod (med nogen usikkerhed, sjælden på Sjælland) og tråd-siv (meget 

sjælden på Sjælland). 

Vandløb fra Teglstrup Hegn til Bøgeholm Sø 

§ 3-beskyttet vandløb. Vandløbet er beskrevet under Hellebæk Skov. 

Vandløb fra Teglstrup Hegn til Bondedam 

§ 3-beskyttet vandløb. Vandløbet er beskrevet under Hellebæk Skov. 

206 Egebæksvang Skov 

Skovens areal er 118,8 ha. § 3-beskyttede naturområder udgør i alt 14,2 ha, der fordeler sig med 0,4 

ha sø, 3,8 ha mose (al skovbevokset), 9,4 ha fersk eng og 0,6 ha vandløb (de beskyttede vandløb har 

en samlet længde på 2600 m). Der er udlagt 1 ha naturskov under naturskovsstrategien (plukhugst), 

som i sin helhed ligger uden for § 3-beskyttelsen. Desuden er der 2,5 ha strandbred. De samlede 

områder med særlig beskyttet natur er således 17,7 ha svarende til 14,9% af skovens areal. 

Skovens sletter udgør 5,1 ha, hvoraf 0,8 ha er naturskov. 

Frederiksborg Amt oplyser, at der i en pyt lige nord for gruppen af permanente småsøer findes den 

sjældne fereje. Krebsdyr er ikke vurderet i forhold til rødlisten. 

I skoven er der tidligere fundet violetrandet ildfugl (rødlistet som sårbar (V)). Larven er afhængig af 

syrer og skræpper. 

Afd. 467h (SØ – 0,1 ha) 

§ 3-beskyttet sø. Ret lysåben sø i sænkning. Den er opgravet i 1992. Den er næsten helt dækket af 

andemad. Mod nordvest er der et sumpet område. 



Enkimbladede: Liden andemad, kryb-hvene, gul iris, miliegræs, grenet pindsvineknop, rørgræs, lyse-siv, tagrør. 

Tokimbladede: Almindelig bingelurt, sump-fladstjerne, hindbær, vand-mynte, bittersød natskygge, stor nælde, vandpileurt. 

Vedplanter: Dun-birk, bøg, stilk-eg, almindelig hyld, ær. 




Målsætning: Bevaring af lille skovsø. 

Afd. 468d (ASK 1967 – 1,0 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Ret tør askemose. Der er tilgroede grøfter, der sine steder er dybe og vandførende. 

Nælde er dominerende i skovbunden. 

Tvebo baldrian er en typisk art på enge og i åbne skovmoser, især på kalkrig bund. 


Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, ager-padderok. 

Enkimbladede: Mose-bunke, lyse-siv, tagrør. 

Tokimbladede: Tvebo baldrian, spring-balsamin, almindelig bingelurt, eng/sumpkarse, sump-fladstjerne, stor nælde, lav 

ranunkel, skvalderkål, stinkende storkenæb, kær-tidsel. 

Vedplanter: Ask, bøg, skov-elm, ær. 




45

Afd. 469b (ASK 1913 – 0,3 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Ret tør askemose med høje spredte træer. Bunden er ret lysåben. Der er en tilgroet 

grøft med vand. 



Enkimbladede: Mose-bunke, miliegræs, tagrør. 

Tokimbladede: Angelik, almindelig bingelurt, eng/sumpkarse, sump-fladstjerne, korsknap, almindelig mjødurt. 

Vedplanter: Ask, bøg, kvalkved, ribs, ær. 




Afd. 475c (SØ – 0,3 ha), Salamanderdammene 

§ 3-beskyttede søer. To kunstige lysåbne søer tæt ved hinanden og indbyrdes forbundne ved afløb/tilløb. 

Søerne har afløb til en rist. Vandfladerne er åbne med kun få flydeblade. Vandet synes 

uklart. Kantvegetationen er kun sparsomt udviklet. Der er ryddet buske ved bredderne. 

Søernes navn henviser til en tidligere forekomst af stor vandsalamander. 



Enkimbladede: Liden andemad, kryb-hvene, gul iris, grenet pindsvineknop, lyse-siv, akselblomstret star, tagrør. 

Tokimbladede: Angelik, lådden dueurt, stor fladstjerne, hjortetrøst, almindelig mjødurt, eng-nellikerod, stor nælde, 

vand-pileurt, lav ranunkel, skvalderkål, almindelig syre, gul åkande. 

Vedplanter: Ask, bøg, rød-el, grå-pil, ær. 



Målsætning: Bevaring af små søer. 

Afd. 479a (ENG – 9,4 ha), Store Egebæks Mose, Lille Egebæks Mose 

§ 3-beskyttede ferske enge. Åbne enge med mange blomster og enkelte spredte store buske (vrietorn 

og hyld). Den er ret tør, men gennemløbes af et lige tilgroet vandløb. 

Helt frem til 1960-erne var området en våd mose. 

Delene er vest er uafgræssede. Her træffes ofte rådyr. I øst sker der ekstensiv afgræsning med heste. 

Ris-dueurt anses for sjælden, men er ikke rød/gul-listet. 

Butsnudet frø er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X). 



Enkimbladede: Mose-bunke, fløjlsgræs, vellugtende gulaks, almindelig hundegræs, gul iris, skov-kogleaks, grenet pindsvineknop, 

eng-rapgræs, eng-rævehale, knæbøjet rævehale, rørgræs, knop-siv, lyse-siv, almindelig star, kær-star, toradet 

star, eng-svingel, rød svingel, manna-sødgræs, tagrør. 

Tokimbladede: Angelik, spring-balsamin, bellis, almindelig brunelle, knoldet brunrod, fliget brøndsel, Alaska-dueurt, 

kantet dueurt, kirtlet dueurt, lådden dueurt, ris-dueurt, engkarse, gul fladbælg, græsbladet fladstjerne, eng-forglemmigej, 

sump-forglemmigej, almindelig fredløs, skov-hanekro, almindelig hønsetarm, eng-kabbeleje, kattehale, rød-kløver, 

korsknap, kragefod, vild kørvel, almindelig mjødurt, vand-mynte, eng-nellikerod, stor nælde, bidende pileurt, dagpragtstjerne, 

bidende ranunkel, kær-ranunkel, lav ranunkel, rigger-ranunkel, rødknæ, almindelig røllike, nyse-røllike, 

butbladet skræppe, skvalderkål, hvid snerre, sværtevæld, almindelig syre, ager-tidsel, kær-tidsel, kær-tidsel, kål-tidsel, 

trævlekrone, vandkarse, tveskægget ærenpris, tykbladet ærenpris. 

Vedplanter: Benved, dun-birk, stilk-eg, rød-el, engriflet hvidtjørn, almindelig hyld, drue-hyld, vrietorn. 




Målsætning: Bevaring af smuk eng ved fortsat ekstensiv græsning. Delene der ikke græsses, synes 

velegnede til slætning. Det bør undersøges, om den tidligere våde mose kan retableres ved vandstandshævning. 

46

Afd. 479b (ASK 1966 – 2,5 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Askeskov med høje slanke træer. Bunden er ret tør. I den nordlige del findes en 

grøft med strømmende vand. 



Enkimbladede: Mose-bunke, almindelig hundegræs, gul iris, lyse-siv, kær-star, manna-sødgræs. 

Tokimbladede: Angelik, brombær, filtet burre, eng/sumpkarse, stor fladstjerne, humle, eng-kabbeleje, korsknap, vild 

kørvel, løgkarse, eng-nellikerod, feber-nellikerod, stor nælde, dag-pragtstjerne, skovmærke, skvalderkål, kær-tidsel, 

gærde-vikke. 

Vedplanter: Ask, rød-el, engriflet hvidtjørn, almindelig hyld, drue-hyld, ribs, ær. 




Afd. 483a, 720a, 730a, 733a, 735a (SLE – i alt 3,7 ha), afd. 483b, 720b, 730b, 733b, 

735b (STB – i alt 2,5 ha) 

Strand og gamle stejlepladser. 

Afd. 484b (VLB – ca. 0,3 ha), Egebæk 

§ 3-beskyttet vandløb. Længden i skoven er 700 m. Bækken er noget spildevandsbelastet. 

Bækken blev færdig-restaureret 2001 for at forbedre ynglemulighederne for ørreder. Under restaureringen 

blev fiskespærringer fjernet. Der blev etableret et stryg for at sikre fiskenes opgang. Der 

blev etableret et sandfang for at hindre tilsanding af den retablerede strækning. Da vandmængden 

varierer gennem året, blev der etableret en dobbeltprofil i bunden med en lidt dybere strømrende i 

midten. Flere steder blev der udlagt gydegrus og sten. 

DFVI-indeks 5. 

I små væld ved bækken blev i 1984 registreret den meget sjældne fimreorm Crenobia alpina. Fladorme 

er ikke vurderet i forhold til rødlisten. 


Bækørred og havørred er, hvad angår genetisk oprindelige bestande, på rødlisten som sjældne (R). 

Bæklampret er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X). Den er registreret som enkeltfund i 

1994. 

Dyr: Fladorme: Fimreorme: (Crenobia alpina), Polycelis sp. 

Ledorme: Børsteorme: Lumbricidae bl.a. Lumbriculus variegatus, Tubificidae. Igler: Almindelig bruskigle, hundeigle. 

Bløddyr: Snegle: Almindelig sumpsnegl, almindelig mosesnegl, Anisus vortex (skivesnegle-art). Muslinger: Lille bønnemusling, 

ærtemusling. 

Krebsdyr: Ferskvandstangloppe, flodkrebs, muslingekrebs-art, vandbænkebider. 




Biller: Lys bækbille. 

Tovingede: Dansemyg: Brillia modesta, Conchapelopia sp., Micropsectra sp., Parametriocnemus stylatus, Prodiamesa 

olivacea, Rheocricotopus fuscipes. Glansmyg: Ptychoptera lacustris. Stankelben: Dicranota sp., Eloeophila sp., Scleroprocta 

pentagonalis. Fluer: Stylteflue-art. 

Vårfluer: Chaetopteryx villosa, Micropterna sequax, Plectrocnemia conspersa, Sericostoma personatum, Silo pallipes. 

Fisk: Bæklampret, bækørred, havørred. 

Målsætning: Vandløbet er af Frederiksborg Amt målsat B1 (gyde- og yngelvækstområde for laksefisk). 

DVFI-indeks er målsat 5 (opfyldt). 

Afd. 484b (VLB – ca. 0,3 ha), Tilløb til Egebæk 

§ 3-beskyttet vandløb. Lige vandløb gennem Store og Lille Egebæks Mose. Længden i skoven er 

900 m. DVFI-indeks 4. 

Det bør undersøges om vandløbet kan bringes tilbage i sit oprindelige leje. 

Dyr: Ledorme: Børsteorme: Enchytraeidae, Lumbriculus variegatus, Naididae, Tubificidae. Igler: Almindelig bruskigle. 

47

Bløddyr: Snegle: Almindelig mosesnegl, pytsnegl. Muslinger: Ærtemusling. 

Krebsdyr: Ferskvandstangloppe, vandbænkebider. 


Tovingede: Dansemyg: Brillia modesta, Diplocladius cultriger, Macropelopia sp., Parametriocnemus stylatus, Polypedilum 

scalaenum, Prodiamesa olivacea. Stankelben: Dicranota sp., Pseudolimnophila sp., Scleroprocta pentagonalis, 

Tipula sp. 

Vårfluer: Chaetopteryx villosa, Glyphotaelius pellucidus, Micropterna sequax, Plectrocnemia conspers. 

Målsætning: Vandløbet er af Frederiksborg Amt målsat B3 (karpefiskevand). DVFI-indeks er målsat 

5 (ikke opfyldt). 

Lokkerup Rende (Lokkerens Bæk) 

§ 3-beskyttet vandløb. Vandløb, som kommer ind i skoven i nord i Tyvekrogen (afd. 463). Længden 

i skoven er 600 m. 

Vandløbet er let belastet af et overløb fra et fællessystem. DVFI-indeks 5. 


Bløddyr: Ærtemusling. 

Krebsdyr: Ferskvandstangloppe. 




Tovingede: Dansemyg: Chaetocladius sp., Chironomini, Micropsectra sp., Parametriocnemus stylatus, Thinemannimyia 

sp. Glansmyg: Ptychoptera paludosa. Kvægmyg: Eusimulium vernum. Stankelben: Dicranota sp., Eleoephila 

sp., Pedicia rivosa, Scleroprocta pentagonalis. Fluer: Hemerodromia sp. (danseflue-art). 

Vårfluer: Chaetopteryx villosa, Glyphotaelius pellucidus, Limnephilidae, Micropterna sequax, Plectrocnemia conspersa, 

Sericostoma personatum. 

Målsætning: Vandløbet er af Frederiksborg Amt målsat A (særligt naturvidenskabeligt interesseområde). 

DVFI-indeks er målsat 5 (opfyldt). 

Tilløb til Lokkerup Rende (Lokkerens Bæk) 

§ 3-beskyttet vandløb. Vandløb gennem moserne i afd. 469b og 468d. Længden i skoven er 400 m. 

Vandløbet er ubelastet. DVFI-indeks 5. 



Krebsdyr: Ferskvandstangloppe. 



Tovingede: Dansemyg: Brillia modesta, Chaetocladius sp., Eukiefferiella sp., Micropsectra sp., Orthocladiinae, Parametriocnemus 

stylatus, Thinemannimyia sp. Dixider: Dixa maculata. Glansmyg: Ptychoptera paludosa. Kvægmyg: 

Eusimulium vernum. Stankelben: Dicranota sp., Eleoephila sp., Pedicia rivosa, Scleroprocta pentagonalis. 

Vårfluer: Crunoecia irrorata, Limnephilus flavicornis, Micropterna sequax. 

Målsætning: Vandløbet er af Frederiksborg Amt målsat A (særligt naturvidenskabeligt interesseområde). 


401 Nyrup Hegn 


ha sø, 4,0 ha mose (al skovbevokset) og 0,1 ha vandløb (længde 2000 m). Der er endvidere udlagt 

15 ha som naturskov under naturskovsstrategien (urørt skov), hvoraf 11,6 ha ligger uden for § 3beskyttelsen. 

Når der tages højde herfor bliver de samlede områder med særlig beskyttet natur 15,9 

ha svarende til 6,5% af skovens areal. 


I skoven findes duehøg, musvåge og spurvehøg. 

Afd. 452a (BIR 1939 – 3,7 ha) 

Urørt skov domineret af birk. Fuglelivet er artsrigt. 

48

Afd. 455bc (BIR – i alt 3,4 ha), Røvermose 

§ 3-beskyttet mose. Urørt skov. Drænet mose på næringsfattig bund. Træerne er birke. Forholdene 

er ret tørre, men der er fugtige mindre partier til dels med frit vand. Vandet er uklart. 

Linnæa anses for sjælden, men er ikke rød/gul-listet. 


Planter: Karsporeplanter: Dunet egebregne, fjerbregne, ørnebregne. 

Enkimbladede: Blåtop, majblomst, miliegræs, lyse-siv, almindelig star, grå star. 

Tokimbladede: Hvid anemone, blåbær, mose-bølle, stor fladstjerne, dusk fredløs, hedelyng, hindbær, linnæa, skovstjerne, 

skovsyre, tyttebær. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, stilk-eg, almindelig gedeblad, rød-gran almindelig røn, tørst, ær. 





Afd. 457d (BIR 1926 – 0,3 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Birkeskov på lidt fugtig bund. Træerne er unge og tætstående. Der er grøfter 

med stillestående vand. 



Enkimbladede: Bølget bunke, eng-rørhvene. 

Tokimbladede: Stor fladstjerne, hindbær, skovstjerne, skovsyre. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, rød-gran, almindelig røn, tørst. 





Afd. 460f (BIR 1909 – 0,3 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Birkeskov med frit vand i bunden. Træerne er høje og skyggende. I vandet er 

der buske og anden vegetation. 



Enkimbladede: Liden andemad, bølget bunke, kryb-hvene, majblomst, eng-rørhvene, lyse-siv, grå star. 

Tokimbladede: Skovstjerne, skovsyre. 





Målsætning: Det bør tilstræbes, at vandstanden er så nær den naturlige som muligt. Der kan foretages 

nænsom udtynding. 

Afd. 461b (AGE – ca. 0,1 ha) 

§ 3-beskyttet sø. Helt lysåbent vandhul på mark, som afgræsses af kvæg. Bredderne er nedtrådte. 


Planter: Enkimbladede: Kryb-hvene, lyse-siv. 

Tokimbladede: Kær-ranunkel, lav ranunkel. 



Målsætning: Bevaring af nuværende tilstand. 

Afd. 461c (SØ – 0,1 ha) 

§ 3-beskyttet sø. Sø omgivet af plejede arealer ved Nyruphus. Den er opgravet i 1992. En åben 

vandflade er omgivet af rørsump. Vandet er uklart. 


49

Planter: Karsporeplanter: Skov-padderok. 

Enkimbladede: Liden andemad, bredbladet dunhammer, kryb-hvene, gul iris, skov-kogleaks, lyse-siv, vejbred-skeblad, 

tagrør. 

Tokimbladede: Glat dueurt, lådden dueurt, eng-forglemmigej, almindelig hanekro, hindbær, bittersød natskygge, stor 

nælde, perberrod, lav ranunkel, rejnfan, vand-skræppe, sværtevæld, kær-tidsel, gul åkande. 

Vedplanter: Vorte-birk, grå-pil. 

Dyr: Fisk: Gedde, skalle. 




Afd. 462b (VLB – 0,1 ha), Søbæksrende 

§ 3-beskyttet vandløb. Længden i skoven er 2000 m. Amtets målestation ligger neden for skoven, 

men de registrerede vandløbsdata anses også at gælde for de sidste 400 m i den sydvestlige del af 

skoven. DVFI-indeks 4. 

Dyr: Fladorme: Fimreorme: Dendrocoelum lacteum, Polycelis sp. 

Ledorme: Børsteorme: Bækorm, Lumbriculus variegatus, Tubificidae. Igler: Almindelig bruskigle, lille bruskigle, 

skjoldbruskigle. 

Bløddyr: Snegle: Almindelig mosesnegl, lille mosesnegl. Muslinger: Ærtemusling. 

Krebsdyr: Vandbænkebider. 



Tæger: Sigara (bugsvømmer-slægt; mindst 2 arter, heiblandt S. falleni). 

Biller: Stor vandkalv. 

Tovingede: Dansemyg: Brillia modesta, Conchapelopeia sp., Micropsectra sp., Tvetenia verralli. Kvægmyg: Eusimulium 

vernum, Odagmia sp. Stankelben: Dicranota sp., Eleophila sp., Pilaria sp., Pseudolimnophila sp., Tipula sp. Fluer: 

Limnophora sp. 

Vårfluer: Hydropsyche angustipennis, Limnephilus (mindst 2 arter, heriblandt L. rhombicus), Phryganea grandis. 

Målsætning: Frederiksborg Amt har målsat vandløbet C (vandløb, der alene skal anvendes til afledning 

af vand). DVFI-indeks er målsat 4 (opfyldt). 

50

Skovpart 3: Horserød 

301 Klosterris Hegn 


ha sø og 4,3 ha mose (heraf 2,0 ha skovbevokset). Der er ikke udlagt naturskov under naturskovsstrategien. 

De samlede områder med særlig beskyttet natur udgør således 2,2% af skovens areal. § 

3-beskyttede vandløb har en længde på 500 m. 


I skovens bryn mod vest og syd findes diger, der - ud over at have kulturhistorisk værdi - huser en 

rig lavflora. Tephromela grumosa er på rødlisten som sjælden (R). 

Klatrende lærkespore (anses for sjælden, men ikke rød/gul-listet) er forholdsvis almindelig i hele 

skoven. 

Skoven huser rovfugle og sortspætte. 

Afd. 26b (AGE – ca. 0,2 ha), afd. 32a (EG 1966 – ca. 0,1 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Krat med lavt vand i bunden i udkanten af en uafgræsset slette. Vandet er en del 

beskygget, men der er også lysåbent vand. Det er dækket af andemad. 


Planter: Enkimbladede: Liden andemad, kryb-hvene, almindelig rapgræs, lyse-siv, manna-sødgræs. 

Tokimbladede: Glat dueurt, korsknap, bittersød natskygge, stor nælde, vand-pileurt, lav ranunkel, kruset skræppe, 

sværtevæld. 

Vedplanter: Vorte-birk, bævreasp, stilk-eg, almindelig gedeblad, grå-pil. 




Afd. 29b (BIR 1978 – 0,8 ha) 

§ 3-beskyttet sø og mose. Lysåben mose med en sø. Søen er dækket af andemad. I mosen er der 

grøfter med tørvemos. Mod vest er der et ryddet, ret tørt område. 



Enkimbladede: Liden andemad, bølget bunke, mose-bunke, bredbladet dunhammer, mangeblomstret frytle, almindelig 

hvene, kryb-hvene, gul iris, eng-rørhvene, lyse-siv, grå star, top-star. 

Tokimbladede: Glat dueurt, stor fladstjerne, eng-forglemmigej, dusk fredløs, hindbær, kragefod, hvid snerre, kærsvovlrod. 

Vedplanter: Dun-birk, vorte-birk, stilk-eg, rød-gran, grå-pil, tørst. 





Afd. 40e (SGR 1987) 

Hvor diget gennem litraen krydser Hovedvej er i de seneste år fundet en stor bestand af otteradet 

ulvefod (rødlistet som sjælden (R)). Det drejer sig om over 100. Bestanden overvåges og optælles 

løbende af Jan Larsen (Botanisk Have). 

Afd. 41a (RGR 1964) 

I kanten af Kulmilespor ved svinget findes almindelig ulvefod (sjælden på Sjælland) og liden vintergrøn 

(oplysninger fra Atlas flora Danica). 

Afd. 43e (BIR 1955 – 0,4 ha), Thevandsmose 

§ 3-beskyttet mose. Ret tør birkemose med høje træer. Der er en grøft uden vand. 

51



Enkimbladede: Bølget bunke, eng-rørhvene, almindelig star, grå star, manna-sødgræs. 

Tokimbladede: Dusk-fredløs, hindbær, skovstjerne. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, stilk-eg, almindelig gedeblad, almindelig røn, tørst. 




Afd. 50a (BØG 1955 – ca. 0,2 ha) 

I området mellem de to dellitraer 50c er der forholdsvis åbent mellem træerne. Der kan udtyndes på 

dette sted, så der tilvejebringes bedre sammenhæng mellem de to moser. 

Afd. 50c (MOS – ca. 0,4 ha), Spækhøkermose 

§ 3-beskyttet mose. Nordlig dellitra. Ret tør mose med spredte graner og opvækst af birk. Der er 

små fugtige partier med tørvemos. Der er en vandførende grøft. 



Enkimbladede: Bølget bunke, mose-bunke, fløjlsgræs, almindelig hundegræs, almindelig hvene, eng-rørhvene, lyse-siv, 

almindelig star, grå star. 

Tokimbladede: Stor nælde, hvid snerre. 

Vedplanter: Vorte-birk, rød-gran, tørst. 





Afd. 50c (MOS – ca. 0,5 ha), Rævegravsmose 

§ 3-beskyttet mose. Sydlig dellitra. Mose med tørvemosdækket vand. Der er vandfyldte grøfter med 

tørvemos og alger. I udkanten er der opvækst af vedplanter. Der er spredte visne graner. 



Enkimbladede: Blåtop, fløjlsgræs, tue-kæruld, lyse-siv, grå star. 

Tokimbladede: Hindbær, humle-sneglebælg, hvid snerre. 

Vedplanter: Vorte-birk, tørst. 





Afd. 51d (MOS – 0,4 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Fugtig mose med mange skyggende vedplanter. Der er lidt åbent vand. 



Enkimbladede: Blåtop, bølget bunke, grå star. 

Tokimbladede: Blåbær, skovstjerne. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-gran, almindelig røn, tørst. 




Målsætning: Det bør tilstræbes, at vandstanden er så nær den naturlige som muligt. Der bør foretages 


52

Afd. 51f (BIR 1970 – 0,7 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Tæt bevokset mose med våd bund. De fleste træer er høje og slanke. Grundet 

skygge er der kun få arter i skovbunden. 



Enkimbladede: Bølget bunke, eng-rørhvene, grå star. 

Tokimbladede: Stor fladstjerne, skovstjerne, skovsyre. 

Vedplanter: Vorte-birk, stilk-eg, rød-gran, almindelig røn, tørst. 






Afd. 56a (RGR 1982 – ca. 1,5 ha), afd. 56b (RGR 1947 – ca. 2 ha), Blåbæksmose 

§ 3-beskyttet sø. Lysåbent område med stor fri vandflade dannet med et stigbord. Vedplanter blev 

skåret ned i 1999. I dag ses stød og visne stammer. Bredderne er domineret af få arter. 



Enkimbladede: Almindelig hvene, gul iris, eng-rørhvene, lyse-siv, grå star, knippe-star. 

Tokimbladede: Brombær, dusk-fredløs, hindbær, skovstjerne, humle-sneglebælg, hvid snerre, vandstjerne sp. 

Vedplanter: Vorte-birk, almindelig røn, tørst. 




Afd. 63c (EG 1976 – 0,8 ha), Kællingeeng 

§ 3-beskyttet mose. Lysåben mose med vand under tørvemos. Der er enkelte træer. 



Enkimbladede: Lyse-siv, eng-rørhvene, almindelig star, grå star. 

Tokimbladede: Brombær. 

Vedplanter: Dun-birk, vorte-birk, stilk-eg, tørst. 





Afd. 71c (BIR 1989 – 0,5 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Ret tør mose med megen opvækst. Der er enkelte større træer. 



Enkimbladede: Eng-rørhvene, lyse-siv, grå star. 

Tokimbladede: Stor fladstjerne. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, almindelig røn, tørst. 






Vandløb 

§ 3-beskyttet vandløb. Vandløb nær skovens nordøstlige bryn (afd. 37 og 28). Længden i skoven er 

500 m. Neden for skoven er vandløbet rørlagt på en strækning, inden det løber til Vesterbæk. 

I 1987 blev forureningsgraden vurderet til II neden for den rørlagte strækning. 

53

302 Risby Vang 

Skovens areal er 66,6 ha. § 3-beskyttede naturområder udgør i alt 0,8 ha, der er mose (heraf 0,3 ha 

skovbevokset). Der er ikke udlagt naturskov under naturskovsstrategien. De samlede områder med 

særlig beskyttet natur udgør således 1,2% af skovens areal. 


I skoven findes musvåge og ravn. 

Afd. 82c (BIR 1960 – 0,3 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Våd mose med spredte middelhøje træer. Et meget vådt parti er dækket af tørvemos. 

Tørvemos-partiet er fugtigst i yderkanterne. 



Enkimbladede: Blåtop, bølget bunke, almindelig star, grå star. 

Tokimbladede: Dusk-fredløs. 

Vedplanter: Vorte-birk, stilk-eg, almindelig gedeblad, rød-gran, almindelig røn, tørst. 




Målsætning: Bevaring og udvikling af næringsfattigt kær. Det bør tilstræbes, at vandstanden er så 

nær den naturlige som muligt. 

Afd. 87d (MOS – 0,5 ha), Tuemose 

§ 3-beskyttet mose. Ret lysåben mose i sænkning. Området er egentligt to små moser med mellemliggende 

bøgeskov. Der er en del nåletræer. Der ligger en del kvas. 

I den østlige mose er der vand under vegetation og visne blade. Den vestlige mose er meget tør med 

tørre grøfter. 


Planter: Karsporeplanter: Dunet egebregne, fjerbregne. 

Enkimbladede: Bølget bunke, almindelig hvene, miliegræs, eng-rørhvene, lyse-siv, grå star. 

Tokimbladede: Stor fladstjerne, hindbær, skovstjerne. 





303 Horserød Hegn 

Områderne ved Gurre Sø er udpeget som EF-habitatområde. 


ha sø (i Langesø Mose) og 20,2 ha mose (heraf 12,4 ha skovbevokset). Der er endvidere udlagt 118 

ha som naturskov under naturskovsstrategien (urørt skov og plukhugst), hvoraf 100,1 ha ligger uden 

for § 3-beskyttelsen. Når der tages højde herfor bliver de samlede områder med særlig beskyttet 

natur 120,6 ha svarende til 19,6% af skovens areal. 

Skovens sletter udgør 2,3 ha (liggende spredt). 0,8 ha ligger i naturskov; resten i tilknytning til bygninger. 

I Oversigt over botaniske lokaliteter nævnes, at skoven bl.a. rummer klidhat (gullistet som opmærksomhedskrævende 

(X)). 

Af rovfugle findes i skoven duehøg, musvåge og spurvehøg. Fiskeørn (rødlistet som truet (E)) og 

havørn (rødlistet som sjælden (R)) er set fouragerende ved Gurre Sø. 

54

Afd. 115a (BØG 1978 – ca. 0,4 ha), Bøtterupsmose 

§ 3-beskyttet mose. Lysåben mose med opvækst af ret unge birke. Det drejer sig om tidligere gammel 

bøgebevoksning. Der står vand under vegetationen. 

Mosen er på kortet vist som indprikning med fugtsignatur. 



Enkimbladede: Eng-rørhvene, lyse-siv, grå star. 

Tokimbladede: Skovstjerne. 

Vedplanter: Dun-birk, tørst. 





Afd. 126a (RGR 1945 – 2,8 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Urørt skov. Lysåbent område fremkommet ved fjernelse af graner. Der er vandfyldte 

grøfter med et stigbord mod øst. Ud over grøfterne er området ret tørt. Der er spredte buske 

og opvækst af små vedplanter. 


Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, almindelig mangeløv. 

Enkimbladede: Bredbladet dunhammer, fløjlsgræs, kryb-hvene, eng-rørhvene, lyse-siv, grå star, tagrør. 

Tokimbladede: Brombær, stor fladstjerne, hindbær, stor nælde, hvid snerre. 

Vedplanter: Dun-birk, vorte-birk, stilk-eg, rød-el, rød-gran, almindelig røn, tørst. 




Afd. 133e, 139g (MOS – i alt 2,8 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Mose langs bredden af Gurre Sø. Mosen består af høje tagrør med vand i bunden. 



Enkimbladede: Liden andemad, gul iris, lyse-siv, vejbred-skeblad, knippe-star, kær-star, høj sødgræs, tagrør. 

Tokimbladede: Eng-forglemmigej, almindelig fredløs, dusk-fredløs, kragefod, vand-mynte, bittersød natskygge, almindelig 

skjolddrager, vand-skræppe, kær-snerre, kær-tidsel. 

Vedplanter: Vorte-birk, rød-el, grå-pil. 




Afd. 134b (RGR 1946 – ca. 0,3 ha), Ondemose 

§ 3-beskyttet mose. Åbent område, hvor graner er fjernet. Gennem området går en vandførende 

grøft med alger. 



Enkimbladede: Fløjlsgræs, almindelig hvene, tue-kæruld, eng-rørhvene, lyse-siv, grå star. 

Tokimbladede: Hindbær, skovstjerne. 

Vedplanter: Dun-birk, rød-gran, lærk, tørst. 




Målsætning: Det bør tilstræbes, at vandstanden er så nær den naturlige som muligt. Antallet af arter 

forventes at blive større. 

55

Afd. 135d (BIR 1990 – ca. 0,7 ha), Hugormemose 

§ 3-beskyttet mose. Sydlig dellitra. Ret tør, delvis beskygget birkemose med unge træer. Mod nord 

er der partier med tørvemos. Der er en tør grøft. 



Enkimbladede: Bølget bunke, eng-rørhvene, almindelig star, grå star. 

Tokimbladede: Hindbær. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, rød-gran, almindelig røn. 





Afd. 137c (EL 1940 – ca. 0,2 ha), Mudderhullerne 

§ 3-beskyttet mose. Nordlig dellitra. Mosen i sig selv er for lille til § 3-beskyttelse, men er beskyttet 

i kraft af naboskab til Gurre Sø. Det drejer sig om en ellemose på fugtig bund. Træerne er høje. 



Enkimbladede: Mose-bunke, gul iris, kær-star. 

Tokimbladede: Dusk-fredløs, vand-mynte, stor nælde, skovmærke, burre-snerre. 

Vedplanter: Ask, rød-el, almindelig røn. 




Afd. 140ce (BIR – i alt 3,2 ha), afd. 140d (MOS – 1,80 ha), Store Ø, Lille Ø 

§ 3-beskyttede moser. Moser på ø i Gurre Sø. Den centrale del af øen er dækket af høje skyggende 

træer. De § 3-beskyttede områder ligger som dellitraer ved søbredden. Nogle af dellitraerne er i sig 

selv er for små til beskyttelse, men er beskyttede i kraft af naboskabet til søen. Afd. 140d består 

overvejende af tagrør, men sine steder er der kraftig opvækst af vedplanter. Afd. 140c er fugtig med 

tørvemos, mens afd. 140e er ret tør. 

Øen, borset fra afd. 140d, er urørt skov. Nær broen til ”fastlandet” findes planten perlekurv, men 

uden for § 3-områderne. 



Enkimbladede: Liden andemad, frøbid, kryb-hvene, gul iris, rørgræs, lyse-siv, grå star, kær-star, tagrør. 

Tokimbladede: Brombær, lådden dueurt, eng-forglemmigej, dusk-fredløs, hindbær, bittersød natskygge, febernellikerod, 

stor nælde, almindelig skjolddrager, skovstjerne, skovsyre, vand-skræppe, sværtevæld. 

Vedplanter: Ask, dun-birk, vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, rød-gran, grå-pil, almindelig røn, tørst, ær. 





Afd. 141c (BIR 1990 – 0,8 ha), Rævemose 

§ 3-beskyttet mose. Ret tør, tæt bevokset birkemose med en del skygge. Der er en vandfyldt grøft. 

Ved en sti lige uden for mosen findes gøgeurten skov-hullæbe (fredet). Besøgt 30.6.1. 


Enkimbladede: Liden andemad, bølget bunke, lyse-siv, grå star. 

Tokimbladede: Dusk-fredløs, hindbær. 

Vedplanter: Dun-birk, almindelig gedeblad, rød-gran, almindelig røn. 




56

Afd. 160ef (EL – i alt ca. 2,4 ha), afd. 160g (MOS – 2,6 ha) 

§ 3-beskyttede moser. Moser ved den vestlige del af Gurre Sø. Afd. 160e og 160f er urørt skov. 

Størstedelen af afd. 160e er ikke § 3-beskyttet. Den beskyttede del er et område helt mod syd, hvor 

der er partier med vand mellem ret tørre områder. Træerne er høje og skyggende. 

I afd. 160f er træerne unge og tætstående. 

Afd. 160g består af rørsumpe med høje tagrør. 



Enkimbladede: Liden andemad, blåtop, bølget bunke, mose-bunke, smalbladet dunhammer, frøbid, hunde-hvene, gul 

iris, majblomst, miliegræs, rørgræs, eng-rørhvene, lyse-siv, almindelig star, kær-star, grå star, nikkende star, næb-star, 

tagrør. 

Tokimbladede: Hvid anemone, kær-dueurt, lådden dueurt, kær-fladstjerne, eng-forglemmigej, almindelig fredløs, duskfredløs, 

kær-galtetand, gifttyde, hindbær, kattehale, kragefod, bittersød natskygge, stor nælde, almindelig skjolddrager, 

vand-skræppe, kær-snerre, kær-svovlrod, sværtevæld, vandnavle, eng-viol. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, bævreasp, bøg, stilk-eg, hvid-el, rød-el, almindelig gedeblad, rød-gran, hassel, almindelig 

hyld, grå-pil, øret pil, almindelig røn, hvid spiræa, tørst, ær, hvid åkande. 




Målsætning: I ellemoserne bør det tilstræbes, at vandstanden er så nær den naturlige som muligt; i 

øvrigt bevaring af nuværende tilstand. 

Afd. 168b (MOS – 0,7 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Mose med fugtig bund dækket af tørvemos og blåtop. Der er mange birke, og 

mosen er ret beskygget. Der er en vandfyldt grøft. 



Enkimbladede: Blåtop, bølget bunke, lyse-siv, almindelig star, grå star. 

Tokimbladede: Skovstjerne. 

Vedplanter: Dun-birk, rød-gran, hedelyng, almindelig røn, tørst. 





udtynding. 

Afd. 175a (BØG 1890 – ca. 0,4 ha), afd. 175c (RGR 1983 – ca. 0,1 ha), Birkemose 

§ 3-beskyttede moser. Delvis lysåbne moser med mange træer langs en vandførende grøft. Bunden 

er fugtig. Moserne er på kortet vist som indprikninger med fugtsignatur. 



Enkimbladede: Blåtop, bølget bunke, grå star, tagrør. 


Vedplanter: Dun-birk, bøg, stilk-eg, røg-gran, almindelig røn, tørst. 





Afd. 809a (BIR 1939 – 0,5 ha), afd. 809b (SØ – 0,3 ha), Langesø Mose 

§ 3-beskyttet sø og mose. Fredet område. Begge litraer er mindre dele, der indgår i naturområder 

med andet ejerforhold. 

Søen har en stor åben vandflade med åkander ved bredderne. Vandet er brunt. Langs bredderne er 

der røsump med tagrør og kær-star. 

Der er bebyggelse på østsiden. 

57

Mosen er meget fugtig. Der er store partier med åbent vand. Den centrale del har højmose-karakter 

med kæruld, mv. I udkanten er forholdene meget tilgroede med høje stauder og tætte vedplanter. 

Der er sket rydning i mosen for nogle år siden. Rød-el skyder fra stød. 

Af insektædende planter findes rundbladet soldug. 

Muligvis forekommer bølleblåfugl (rødlistet som sårbar (V)) stadig. Den er især knyttet til tranebær. 

I 1992 blev der fundet et enkelt eksemplar af stor kærguldsmed (rødlistet som truet (E)) tæt ved distriktets 

område. Den er ikke medtaget på artslisten. 

(Bølleblåfugl) er på rødlisten som sårbar (V). Det er længe siden den er set, men forekomsten kan 

ikke helt udelukkes. 

Kongebregne er på rødlisten som sjælden (R). Tråd-star er forholdsvis ualmindelig, men er ikke 

rød/gul-listet. 


Planter: Karsporeplanter: Druebregne, fjerbregne, kongebregne (fredet). 

Enkimbladede: Liden andemad, blåtop, bredbladet dunhammer, gul iris, smalbladet kæruld, lyse-siv, dynd-siv, almindelig 

star, grå star, kær-star, næb-star, top-star, tråd-star, høj sødgræs, tagrør. 

Tokimbladede: Lådden dueurt, dusk fredløs, hedelyng, kragefod, porse, rosmarinlyng, hvid snerre, almindelig skjolddrager, 

rundbladet soldug, sværtevæld, tranebær, gul åkande. 

Vedplanter: Vorte-birk, stilk-eg, rød-el, grå-pil, almindelig røn, tørst. 


Dyr: Sommerfugle: (Bølleblåfugl). 



Målsætning: Pleje af området må samordnes med pleje af de tilgrænsende naturområder. Der bør 

jævntligt foretages udtynding i mosen. For søen bør tilstræbes, at vandstanden er så nær den naturlige 

som muligt. 

304 Gurre Vang 

Gurre Sø og områderne ved søen er udpeget som EF-habitatområde. 


200,8 ha sø, 32,2 ha mose (heraf 21,0 ha skovbevokset) og 0,1 ha vandløb. Der er endvidere udlagt 

89 ha som naturskov under naturskovsstrategien (urørt skov og plukhugst), hvoraf 51,5 ha ligger 

uden for § 3-beskyttelsen. Når der tages højde herfor bliver de samlede områder med særlig beskyttet 

natur 284,5 ha svarende til 64,7% af skovens areal. 

Ud over de 0,1 ha vandløb (300 m af Gurre Å) findes der 1900 m ulitrerede, § 3-beskyttede vandløb. 

Skovens sletter udgør 22,5 ha, hvoraf 0,8 ha ligger i naturskov. 

Ved besøget blev set langstilket lærkespore (anses for sjælden, men ikke rød/gul-listet) i afd. 486f. 

Atlas Flora Danica oplyser forekomst af dunet gedeblad. 

I skovens bryn mod vest findes diger, der - ud over at have kulturhistorisk værdi - huser en rig lavflora. 

Rimularia furvella er på rødlisten som sjælden (R). Rhizocarpon distinctum (landkortlav-art) 

er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X). 

Afd. 485b, 810cg (BIR – i alt 5,7 ha), afd. 810k (SØ – 0,8 ha), afd. 810l (MOS – 0,4 

ha), Tikøb Sømose 

§ 3-beskyttede søer og moser. Urørt skov (bortset fra SØ- og MOS-delene). Træklædt område, som 

sine steder har vand i bunden. Træerne er middelhøje og skyggende. 

Der har været gravet tørv i området så sent som under anden verdenskrig. 

Området er i dag en mosaik af flere naturtyper fra både den næringsfattige og den mere næringsrige 

del af kærserien. Gennemgående findes de mere næringsrige dele nærmest Gurre Sø. Området er 

isprængt parceller med nåletræer. 

58

I området findes 2 søer (afd. 810k). Den nordlige sø er dækket af andemad og alger og rummer små 

områder med pil og dunhammer. Den sydlige sø er meget tilgroet og må betragtes som mose. Der er 

væltede stammer. 

I området findes desuden en lille næringsfattig mose (afd. 810l) med våd bund dækket af kærmysse 

og tørvemos. 

Nogle af arterne nedenfor stammer fra lidt ældre oplysninger. Da området er urørt skov, synes det 

relevant at tage dem med. Lidt mere specielle arter, hvor der kun foreligger ældre oplysninger, er i 

parentes. 


Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, almindelig mangeløv, bredbladet mangeløv, smalbladet mangeløv, dyndpadderok. 

Enkimbladede: Liden andemad, blåtop, bølget bunke, mose-bunke, bredbladet dunhammer, frøbid, kryb-hvene, gul iris, 

skov-kogleaks, sø-kogleaks, krebseklo, kærmysse, smalbladet kæruld, tue-kæruld, majblomst, miliegræs, eng-rapgræs, 

knæbøjet rævehale, eng-rørhvene, lyse-siv, tudse-siv, vejbred-skeblad, almindelig star, forlænget star, grå star, hirsestar, 

knippe-star, kær-star, næb-star, stiv star, (stjerne-star), (tråd-star), manna-sødgræs, tagrør. 

Tokimbladede: Blåbær, fliget brøndsel, nikkende brøndsel, mose-bølle, dunet dueurt, sump-evighedsblomst, engforglemmigej, 

almindelig fredløs, dusk fredløs, gifttyde, kær-guldkarse, hedelyng, hindbær, kattehale, kragefod, almindelig 

mjødurt, mælkebøtte, bredbladet mærke, bittersød natskygge, eng-nellikerod, feber-nellikerod, stor nælde, fersken-pileurt, 

kær-ranunkel, lav ranunkel, revling, nyse-røllike, sideskærm, hvid snerre, almindelig skjolddrager, skovstjerne, 

skovsyre, vand-skræppe, kær-snerre, (rundbladet soldug), kær-svovlrod, sværtevæld, kær-tidsel, tranebær, tyttebær, 

vandnavle, vandrøllike, muse-vikke, eng-viol, tykbladet ærenpris, gul åkande. 

Vedplanter: Dun-birk, vorte-birk, bævreasp, bøg, stilk-eg, vinter-eg, rød-el, skov-fyr, rød-gran, sitka-gran, engriflet 

hvidtjørn, fugle-kirsebær, lærk, grå-pil, ribs, almindelig røn, tørst, skov-æble, ær. 

Mosser: Almindelig jomfruhår, kløvtand, filt-knopmos, tørvemos. 

Svampe: Laver: Rensdyrlav. 

Kernesvampe: Xylaria hypoxylon (stødsvamp-art). 

Bruskbolde: Bruskbold. 

Dyr: Fugle: Blishøne, rørsanger. 




Afd. 485g (RGR 1953 – ca. 0,2 ha), afd. 485m (EL 1940 – ca. 0,3 ha), Store Ålekrogsmose 

§ 3-beskyttet mose. Mose i en dal med mudret bund. Der er en grøft i dalen. Træerne er høje, og der 

er megen skygge. 



Enkimbladede: Bølget bunke, lyse-siv. 


Vedplanter: Vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-gran, almindelig røn, tørst. 

Mosser: Filt-knopmos. 




udtynding, først og fremmest af graner. 

Afd. 485k (MOS – ca. 1,5 ha), Lille Ø’s Krog 

§ 3-beskyttet mose. Rørsump ved Gurre Sø. Det drejer sig om en dellitra. 


Planter: Enkimbladede: Kær-star, tagrør. 

Tokimbladede: Eng-forglemmigej, dusk-fredløs, bittersød natskygge, sværtevæld. 

Vedplanter: Rød-el, almindelig hæg, grå-pil, ær. 




59

Afd. 485k (MOS – ca. 2 ha), Pigernes Vadested 

§ 3-beskyttet mose. Rørsump ved Tikøbbugten. Det drejer sig om to dellitraer. Tagrørene er høje. 


Planter: Enkimbladede: Gul iris, kær-star, tagrør. 

Tokimbladede: Lådden dueurt, bittersød natskygge. 





Afd. 485k (MOS – ca. 0,6 ha), afd. 485l (BIR 1950 – ca. 2,5 ha), afd. 485m (EL 

1940 – ca. 0,5 ha), Teglovnsmose 

§ 3-beskyttet mose. Alle litraer er dellitraer. Mosen er en birkeskov med høje træer. Den er fugtigst 

i den sydlige del (Teglovnsmose). Den nordlige del er ret tør, og store dele af afd. 485l kan ikke betragtes 

som mose. Ud mod Gurre Sø findes en rørsump med høje tagrør. 



Enkimbladede: Bølget bunke, mose-bunke, firblad, hylster-guldstjerne, gul iris, miliegræs, ten-pindsvineknop, rørgræs, 

eng-rørhvene, knop-siv, lyse-siv, vejbred-skeblad, knippe-star, kær-star, tagrør. 

Tokimbladede: Hvid anemone, dunet dueurt, kær-dueurt, stor fladstjerne, dusk-fredløs, humle, kattehale, kragefod, bittersød 

natskygge, feber-nellikerod, stor nælde, skovsyre, skvalderkål, burre-snerre, kær-snerre, kær-svovlrod, kærtidsel, 

liden vintergrøn. 

Vedplanter: Ask, dun-birk, vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, almindelig gedeblad, rød-gran, hassel, almindelig hyld, ribs, 

almindelig røn, tørst, ær. 




Målsætning: I Teglovnsmose bør tilstræbes, at vandstanden er så nær den naturlige som muligt. 

Ellers bevaring af nuværende tilstand. 

Afd. 486a (SØ – ca. 6 ha), Slotssøen, afd. 486b (MOS – ca. 4,5 ha), afd. 486gl (EL – 

i alt 8,4 ha) 

§ 3-beskyttede søer. Tre søer (dellitraer) omgivet af rørsumpe (dellitra), der igen er omgivet af elleskov. 

Rørsumpene har høje tagrør med opvækst af buskads (rød-el, mv.). De er ret ufremkommelige. 

Elleskoven er fugtige med høje skyggende træer. Afd. 486g er urørt skov. 

Området var tidligere en del af Gurre Sø og indgik i Gurre Slots naturlige forsvarsværker. 


Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, bredbladet mangeløv, kær-mangeløv, dynd-padderok, lund-padderok, kær-star. 

Enkimbladede: Mose-bunke, bredbladet dunhammer, smalbladet dunhammer, gul iris, skov-kogleaks, kærmysse, liljekonval, 

grenet pindsvineknop, almindelig rapgræs, rørgræs, eng-rørhvene, lyse-siv, forlænget star, knippe-star, kær-star, 

stiv star, top-star, tagrør. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, glat dueurt, kær-dueurt, lådden dueurt, kær-fladstjerne, stor fladstjerne, engforglemmigej, 

almindelig fredløs, dusk-fredløs, gifttyde, hindbær, hjortetrøst, eng-kabbeleje, kattehale, kragefod, almindelig 

mjødurt, bredbladet mærke, bittersød natskygge, feber-nellikerod, stor nælde, kær-ranunkel, lav ranunkel, almindelig 

skjolddrager, vand-skræppe, skvalderkål, burre-snerre, kær-snerre, dunet steffensurt, kær-svovlrod, sværtevæld, 

tykbladet ærenpris. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, rød-el, rød-gran, hassel, almindelig hyld, almindelig hæg, hvid kornel, kvalkved, grå-pil, 

almindelig røn, hvid spiræa, tørst, ær. 

Mosser: Udspærret tørvemos (Sphagnum squarrosum) 




60

Afd. 486a (SØ – ca. 194 ha), afd. 486b (MOS – ca. 1,1 ha), Gurre Sø, Rømers Ø, 

Gåseøen, Skarvøen, Mågeøen 

§ 3-beskyttet sø og mose. Begge litraer er dele af større litraer. Søen har en stor åben vandflade. 

Den er lavvandet med en gennemsnitlig dybde på 2 m. Største dybde er 5,4 m. Vandet synes ret 

klart. Der er en større ø, som henføres til Horserød Hegn, samt nogle småøer. Søen er på de fleste 

strækninger omgivet af veludviklede rørsumpe. Spredt i vandet og langs bredderne findes stenrev 

og store sten. 

Søen var indtil begyndelsen af 1900-tallet en næringsfattig sø (lobeliesø). Søens tilstand forringedes 

gennem en årrække ved udledning af spildevand, først og fremmest fra Horserødlejren. 

Så sent som i 1955 blev der registreret lobelie og brasenføde i søen. Efterhånden var søen en grøn 

algesuppe. 

I 1977 blev spildevandet fra Horserødlejren afskåret, og søen er gradvis ved at blive klarere. I dag 

modtager søen overfladevand fra et enkelt område og formodentligt også fra enkeltejendomme i 

oplandet. Ellers sker tilførslen af vand gennem småkilder og grøfter og formodentligt også fra 

grundvand. Oplandet er 13,5 km 2 , hvoraf det meste er skov. 

I 1991 var sigtedybden 0,7 m, og phosphorindholdet var 0,090 mg/liter. Hermed var hverken kravet 

til sigtedybden (jf. nedenfor) eller kravet til phosphorindhold opfyldt. Fra 1978 til 1991 steg den 

gennemsnitlige pH-værdi fra 8,0 til 8,5. 

Lobelie og strandbo blev genfundet i 1991 i rørsump nær en bådebro på den østlige bred. Disse arter 

er desværre forsvundet igen. Rørsumpen, hvor de fandtes, vil fremover blive holdt nede, da der er 

mulighed for, at arterne har en frøpulje i området. Andre planter, der er knyttet til næringsfattigt 

vand og som er forsvundet i nyere tid, er liden siv og hår-tusindblad. 

Frederiksborg Amt har målsat søen skærpet A (søer med særlige naturvidenskabelige interesser) på 

baggrund af den tidligere forekomst af grundskudsplanterne lobelie, strandbo og brasenføde. Kvalitetskravene 

er, at det gennemsnitlige phosphorindhold på årsbasis skal være under 65 µg/liter 

(aktuelt er indholdet 70-130 µg/liter, og kravet er altså ikke opfyldt, – men der ses en svagt faldende 

tendens). Om sommeren skal sigtedybden være over 1 m. Opholdstiden må ikke falde til under 3,5 

år (den er beregnet til 5 år). Bundvegetationen skal være artsrig og domineret af grundskudsplanter 

og vandaks og skal være udbredt til mindst 1,5 m’s dybde. Undervandsvegetation forekommer kun i 

begrænset omfang langs bredden, og dette krav er altså ikke opfyldt, - og slet ikke hvad angår 

grundskudsplanterne. 

Foreløbig behandling af data fra 1998 i Frederiksborg Amt tyder på, at tilstanden er forbedret. Hovedårsagen 

til den manglende opfyldelse af målsætningen vurderes at være intern belastning stammende 

fra den tidligere spildevandsbelastning. 

Sent på sommeren 2001 var der en opblomstring af alger, og søen havde det meget dårligt. Denne 

tilstand tilskrives den varme sommer og er formodentligt forbigående. 

På Mågeøen findes en koloni af hættemåge. Siden 1993 har der været en koloni af skarv på Gåseøen. 

Af og til ses fiskeørn. 

I søens sydøstlige hjørne findes en bådehavn. Der er landgangsforbud på småøerne i søen. 

Da søens tilstand synes under langsom bedring, er forekomst af arter der foretrækker rent vand, af 

særlig interesse. Det drejer sig om følgende på artslisten: Grønalgen Closterium setaceum var. 

elongatum, butbladet vandaks, børstebladet vandaks, vandnymfer og gedde. 

Fiskeørn er på rødlisten som truet (E). 

Regnløje, (havørn) og stor skallesluger er på rødlisten som sjældne (R). 

(Tvepibet lobelie), (strandbo), (hår-tusindblad), skrubtudse, spidssnudet frø og hættemåge er på 

gullisten som opmærksomhedskrævende (X). 

Skarv er på gullisten som national ansvarsart (AY/AT). 

Knopsvane, grågås og gråand er på gullisten som nationale ansvarsarter (AT). 



Enkimbladede: Liden andemad, bredbladet dunhammer, smalbladet dunhammer, frøbid, gul iris, sø-kogleaks, grenet 

pindsvineknop, rørgræs, lyse-siv, vejbred-skeblad, kær-star, høj sødgræs, tagrør, butbladet vandaks, børstebladet vandaks, 

græsbladet vandaks, kruset vandaks, liden vandaks, svømmende vandaks, vandpest. 

61

Tokimbladede: Almindelig blærerod, brombær, lådden dueurt, eng-forglemmigej, dusk-fredløs, tornfrøet hornblad, kragefod, 

bittersød natskygge, vand-pileurt, langbladet ranunkel, almindelig skjolddrager, vand-skræppe, sværtevæld, gul 

åkande, hvid åkande. 

Vedplanter: Vorte-birk, stilk-eg, rød-el, grå-pil. 


Grønalger: Cladophora (trådalge), Closterium setaceum var. elongatum (plankton-alge), Cosmarium (plankton-alge), 

kransnålalge, Pediastrum (plankton-alge), Scenedesmus (plankton-alge), Staurastrum (plankton-alge). 

Furealger: Ceratium furcoides. 

Rekylalger: Chroomonas, Cryptomonas. 

Blågrønalger: Anabaena flos-aqua, Anabaena solitaria, Microcystis aeruginosa, Microcystis wesenbergii, Woronichinia 

naegeliana. 

Dyr: Hjuldyr: Asplanchna priodonta, Keratella. 

Ledorme: Børsteorme: Tubificidae (bl.a. Potamothtix hammoniensis). Igler: Skjoldbruskigle. 


Krebsdyr: Dafnier: Bosmina coregoni, Bosmina longirostris, Daphnia cucullata, Daphnia galeata, Diaphanosoma brachyurum, 

Leptodora kindtii. Storkrebs: Vandbænkebider. Vandlopper: Cyclops strenuus, Cyclops vicinus, Eudiaptomus 

graciloides, Mesocyclops leuskarti. 

Guldsmede: Vandnymfer. 

Tovingede: Dansemyg: Grøn dansemyg, Glyptodendipes, Trinodes waeneri. 

Fisk: Aborre, brasen, gedde, hork, karudse, løje, regnløje, rudskalle, sandart, skalle, suder, ål. 

Padder: Skrubtudse, spidssnudet frø. 

Fugle (ynglende): Toppet lappedykker, skarv, blishøne, knopsvane, grågås, gråand, stor skallesluger, hættemåge. 

Fugle (fouragerende): Fiskeørn, (havørn). 



Målsætning: Bevaring af nuværende tilstand. Rørsumpen holdes nede, hvor der er mulighed for 

forekomst af særligt interessante arter. Mågeøen friholdes for opvækst af hensyn til mågekolonien. 

Afd. 486d (EL 1945 – 3,4 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Urørt skov. Elleskov med fugtig bund. Der er partier med frit vand. Træerne er 

høje og skyggende. 



Enkimbladede: Almindelig hundegræs, gul iris, skov-kogleaks, miliegræs, rørgræs, grå star, kær-star. 

Tokimbladede: Hvid anemone, spring-balsamin, brombær, glat dueurt, stor fladstjerne, almindelig fredløs, dusk-fredløs, 

feber-nellikerod, stor nælde, almindelig skjolddrager, skovmærke, skov-skræppe, småhjerte, gærde-snerle, kær-snerre. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, bøg, rød-eg, stilk-eg, hvid-el, rød-el, hassel, spids-løn, grå-pil, almindelig røn, solbær, hvid 

spiræa, tørst, ær. 





Afd. 498c (BIR 1950 – 0,5 ha), Bigums Mose 

§ 3-beskyttet mose. Ret tør birkemose med høje træer. Der er en grøft med tørvemos. 



Enkimbladede: Bølget bunke, majblomst, almindelig star, grå star. 


Vedplanter: Vorte-birk, bøg, stilk-eg, almindelig gedeblad, almindelig røn, tørst, ær. 





Afd. 508c (BIR 1920 – ca. 0,5 ha), Snorrebromose 

§ 3-beskyttet mose. Vestlig dellitra. Fugtig-våd mose med mange træer og buske. 


62

Planter: Enkimbladede: Blåtop, bølget bunke, tue-kæruld, almindelig star. 

Tokimbladede: Blåbær, skovstjerne. 

Vedplanter: Vorte-birk, rød-gran, tørst, almindelig ædelgran. 





udtynding af buskads, først og fremmest af nåletræer. 

Afd. 514b (VLB – 0,1 ha), Gurre Å 

§ 3-beskyttet vandløb. Ret bred å med roligt flydende vand. Åen udgør afløbet fra Gurre Sø. Ved 

Ny Sluse løber den over et stigbord. Kun de første 300 m har tilknytning til skoven. Nedenstrøms er 

åen ofte tørlagt i sommermånderne. DVFI-indeks 3. 

Planter: Tokimbladede: Gul åkande. 

Dyr: Ledorme: Børsteorme: Lumbriculus variegatus, Naididae, Stylaria lacustris, Tubificidae, Uncinais uncinata. 

Bløddyr: Snegle: Anisus contortus (skivesnegle-art), almindelig mosesnegl, skjoldsnegl. Muslinger: Stor bønnemusling, 

ærtemusling. 

Krebsydr: Muslingekrebs-art, vandbænkebider. 

Døgnfluer: Cloeon inscriptum. 


Tovingede: Dansemyg: Chaetocladius sp., Chironomini bl.a. grøn dansemyg og Endochironomus albipennis. 

Vårfluer: Cyrnus trimaculatus, Glyphotaelius pellucidus, Limnephilidae bl.a. Limnephilus flavicornis. 

Målsætning: Frederiksborg Amt har målsat vandløbet B0 (biologisk værdifuldt vandløb uden fiskeinteresser). 


Tinkeruprenden 

§ 3-beskyttet vandløb. Sommerudtørrende beskygget vandløb i den sydøstlige del af skoven. Længden 

i skoven er 900 m. Lejet er delvis naturligt med udhængende brinker og store sten. Neden for 

skoven er vandløbet rørlagt og fortsætter som sådan til Gurre Å nedenstrøms skoven. 

DVFI-indeks 4. 

Planter: Enkimbladede: Manna-sødgræs 

Dyr: Ledorme: Børsteorme: Bækorm, Lumbriculus variegatus, Tubificidae. 


Krebsydr: Muslingekrebsart, vandbænkebider. 


Biller: Colymbetinae (vandkalve-underfamilie). 

Tovingede: Dansemyg: Brillia modesta, Chaetocladius sp., Conchapelopia sp., Diplocladius cultriger, Micropsectra 

sp., Orthocladius sp., Parametriochemus stylatus. Kvægmyg: Eusimulium vernum. Stankelben: Pseudolimnophila sp. 

Fluer: Bachycera. 

Vårfluer: Micropterna lateralis, M. sequax, Plectrocnemia conspersa. 

Målsætning: Frederiksborg Amt har målsat vandløbet B0 (biologisk værdifuldt vandløb uden fiskeinteresser). 


Tilløb til Gurre Sø 

§ 3-beskyttet vandløb. Sommerudtørrende beskygget vandløb, som kommer fra Troldemose (afd. 

513a) og løber ud i Gurre Sø i vigen vest for Lille Ø’s Krog. Længden i skoven er 1.000 m. Ved 

landevejen gennem skoven er vandløbet reguleret og ret dybt nedgravet. Artslisten stammer fra ældre 

oplysninger fra 1987. De få fundne arter er strømelskende. Forureningsgraden blev skønnet til 

II-III. Der er ingen fiskeinteresser. 

Vandløbet er den eneste kendte lokalitet for Stegopterna trigonia (kvægmyg-art, rødlistet som sjælden 

(R)) i Danmark. Arten blev ikke fundet i 1987 og er så vidt vides heller ikke siden genfundet. 

Dyr: Slørvinger: Nemoura cinerea. 

Tovingede: Dansemyg: Diplocladius cultriger. Kvægmyg: Eusimulium, (Stegopterna trigonia). 

Vårfluer: Stenophylacini. 

63

402 Krogenberg Hegn 


ha sø (Daverød Dam) og 5,1 ha mose (al skovbevokset). Der er endvidere udlagt 9 ha som naturskov 

under naturskovsstrategien (plukhugst). De samlede områder med særlig beskyttet natur er 

således 15,1 ha svarende til 6,0% af skovens areal. 

Skovens sletter udgør 1,0 ha. De ligger ved Ravnebakkehus og Daverød Dam. 

Atlas Flora Danica oplyser forekomst af bl.a. strudsvinge (rødlistet som sjælden (R)), guldnælde og 

liden vintergrøn. 

Afd. 527a (BIR 1935 – 3,0 ha), Ravnemose 

§ 3-beskyttet mose. Mose med høje træer. Den er ret beskygget, men der er lysåbne partier. Bunden 

er ret tør. Der er vandfyldte grøfter. 


Planter: Karsporeplanter: Dynd-padderok, ørnebregne. 

Enkimbladede: Mose-bunke, lyse-siv, høj sødgræs. 

Tokimbladede: Hvid anemone, stor fladstjerne, hindbær, korsknap, vand-mynte, eng-nellikerod, feber-nellikrod, stor 

nælde, bidende ranunkel, lav ranunkel, skovmærke, skvalderkål, kær-snerre, sværtevæld, ager-tidsel, kær-tidsel, tveskægget 

ærenpris. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, almindelig gedeblad, almindelig hyld, kvalkved, ær. 





Afd. 530d (BIR 1924 – 0,4 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Mose med frit vand. Der er træer og anden vegetation i vandet. Forholdene er 

delvis lysåbne. Der er en vandfyldt grøft. 


Karsporeplanter: Fjerbregne, dynd-padderok. 

Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, kryb-hvene, rørgræs, lyse-siv, grå star, høj sødgræs. 

Tokimbladede: Hvid anemone, spring-balsamin, glat dueurt, stor fladstjerne, bittersød natskygge, eng-nellikerod, febernellikerod, 

stor nælde, lav ranunkel, skovmærke, burre-snerre, sværtevæld. 

Vedplanter: Vorte-birk, rød-el, hassel, engriflet hvidtjørn, almindelig røn, tørst. 




Afd. 533b (BIR 1924 – 0,3 ha), Lille Kirsebærmose 

§ 3-beskyttet mose. Tør birkemose med vandfyldt grøft. Træerne er høje, og der er en del skygge. 



Enkimbladede: Liden andemad, manna-sødgræs. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, stor fladstjerne, hindbær, stor nælde. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, almindelig gedeblad, almindelig røn, tørst. 




Afd. 542a (SLE – ca. 1 ha), Daverød Dam 

§ 3-beskyttet sø. Stor nydannet sø, som ikke er med på skovkortet. Vandfladen er åben med en del 

andemad i vige langs bredderne. Der er enkelte træer og buske nær søen. Der ses kun få vandog 

sumpplanter ved bredden søens størrelsen taget i betragtning, hvilket viser at søen er ung. Lyse-siv 

er dominerende. 


64


Enkimbladede: Liden andemad, bredbladet dunhammer, fløjlsgræs, mangeblomstret frytle, gul iris, rørgræs, lyse-siv, 

grå star, knippe-star, manna-sødgræs. 

Tokimbladede: Glat dueurt, gederams, hindbær, almindelig kohvede, kær-ranunkel, rødknæ, vand-snerre, kær-svovlrod, 

sværtevæld. 

Vedplanter: Vorte-birk, stilk-eg, rød-gran, grå-pil. 




Afd. 551b (BIR 1952 – 1,4 ha), Herlighedsmose 

§ 3-beskyttet mose. Smuk birkemose med partier med vand. Der er vandfyldte grøfter. Ud over birkene 

er der mange andre træer, bl.a. en stor eg i den sydlige del. Træerne står tæt og der er megen 

skygge. 



Enkimbladede: Liden andemad, bølget bunke, kryb-hvene, majblomst, miliegræs, eng-rørhvene, grå star. 

Tokimbladede: Stor fladstjerne, hindbær, skovstjerne, skovsyre, kær-snerre. 



Naturværdi: 2. Smuk mose. 



403 Danstrup Hegn 

Skovens areal er 324,5 ha. § 3-beskyttede naturområder udgør i alt 3,4 ha, der er mose (hvoraf 2,5 

ha er skovbevokset). Der er endvidere udlagt 4,3 ha som naturskov under naturskovsstrategien 

(urørt skov og plukhugst), hvoraf 2,2 ha ligger uden for § 3-beskyttelse. Når der tages højde herfor, 

bliver de samlede områder med særlig beskyttet natur i alt 5,6 ha svarende til 1,7% af skovens areal. 

Skovens sletter udgør 4,7 ha. Ud over et sammenhængende område på 3,9 ha ved Danstruphus er 

sletterne spredte og små. 

Flora Atlas Danica oplyser forekomst af bl.a. strudsvinge (rødlistet som sjælden (R)), almindelig 

ulvefod (sjælden på Sjælland), skov-hullæbe (fredet), børste siv, tråd-siv (meget sjælden på Sjælland) 

og klatrende lærkespore (anses for sjælden, men ikke rød/gul-listet). 

Afd. 612b (EL 1854 – 0,4 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Delvis lysåben mose. Bunden er dækket af høje græsagtige planter, hvorunder 

der er frit vand. Der er en del vedplanter. 

Liden steffensurt anses for sjælden, men er ikke rød/gul-listet. 


Planter: Karsporeplanter: Smalbladet mangeløv. 

Enkimbladede: Liden andemad, bølget bunke, hylster-guldstjerne, kryb-hvene, gul iris, eng-rørhvene, lyse-siv, høj sødgræs. 

Tokimbladede: Glat dueurt, almindelig fredløs, dusk-fredløs, hindbær, korsknap, stor nælde, almindelig skjolddrager, 

skovsyre, kær-snerre, liden steffensurt, vandrøllike. 

Vedplanter: Ask, dun-birk, bøg, rød-el, almindelig gedeblad, rød-gran. 




Målsætning: Det bør tilstræbes, at vandstanden er så nær den naturlige som muligt. Granerne bør 

fjernes. 

65

Afd. 620c (MOS – 0,4 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Lysåben mose med fugtig bund. Der er spredte buske. Et område har tætstående 

træer. 


Planter: Karsporeplanter: Smalbladet mangeløv, ørnebregne. 

Enkimbladede: Liden andemad, bredbladet dunhammer, lyse-siv, blære-star, grå star, kær-star, høj sødgræs. 

Tokimbladede: Glat dueurt, stor nælde, bidende ranunkel, lav ranunkel, almindelig skjolddrager, hvid snerre, sværtevæld, 

kær-tidsel. 

Vedplanter: Dun-birk, vorte-birk, bøg, stilk-eg, skov-fyr, rød-gran, grå-pil, tørst. 




Målsætning: Det bør tilstræbes, at vandstanden er så nær den naturlige som muligt. Det lysåbne 

område bør udvides. Der bør fjernes nåletræer og foretages anden udtynding. 

Afd. 628a (BIR 1904 – 2,1 ha), Store Torpensmose 

§ 3-beskyttet mose. Urørt skov. Ret tør mose med mange træer og buske. Et lille lysåbent område 

har interessant vegetation med bl.a. mange soldug. 

Dynd-star er sjælden på øerne. Mosen har tidligere rummet blomstersiv (rødlistet som sårbar (V)). 



Enkimbladede: Blåtop, bølget bunke, smalbladet kæruld, tue-kæruld, dynd-star, grå star. 

Tokimbladede: Blåbær, mose-bølle, hedelyng, skovstjerne, rosmarinlyng, skovstjerne, rundbladet soldug, tranebær, 

tyttebær. 

Vedplanter: Dun-birk, rød-gran, almindelig røn, tørst. 

Mosser: Hvidmos, filtstænglet jomfruhår, tørvemos. 

Laver: Rensdyrlav. 




Afd. 641d (MOS – 0,5 ha), Uglesø Mose 

§ 3-beskyttede søer og mose. Næringsfattig mose, som er del af en meget større mose syd for skoven. 

Mosen på distriktets område rummer høje stauder, højt buskads og høje træer. Der er en mosaik 

af tørvegrave med åbne vandflader. Søerne er delvis tilgroede med hængesæk og med tagrør og 

pil, mv. Vandet er brunt. I den nordlige del ved skoven er indslag af næringselskende planter. Området 

i syd er blevet ryddet for opvækst. 

Hele Uglesø Mose er ret velundersøgt, og den bedst undersøgte del er den nordlige del. Dyr, der er 

fundet i den nordlige del af af mosen, kan potentielt forekomme på distriktets område, idet dette ikke 

er naturligt afgrænset fra den øvrige mose. Artslistens dyr nedenfor omfatter derfor arter fra mosens 

nordlige del. Planterne er søgt begrænset til distriktets område eller til de allernærmeste omgivelser 

(f.eks. er gøgeurten hjertelæbe syd for søen ikke medtaget). 

Blandt planter fremhæves frøbid og bukkeblad. Krebseklo er formodentligt udsat. Af insektædende 

planter forekommer almindelig blærerod og slank blærerod (sjælden på Sjælland). Rundbladet soldug 

er tidligere registreret, men blev ikke fundet ved en eftersøgning 2001 (Frederiksborg Amt). 

Lille kærguldsmed er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X). Den er fåtallig i mosen og er 

knyttet til tørvemos. 

Bølleblåfugl er rødlistet som sårbar (V). I 1990-1991 var bestanden ret stor i nogle hængesække, 

men den er siden gået meget tilbage. 

Butsnudet frø, grøn frø, spidssnudet frø, skrubtudse, lille vandsalamander, stor vandsalamander er 

på gullisten som opmærksomhedskrævende (X). But/spidssnudet frø, skrubtudse og storvandsalander 

er talrige. 



66

Enkimbladede: Liden andemad, blåtop, mose-bunke, bredbladet dunhammer, frøbid, kryb-hvene, gul iris, krebseklo, 

kærmysse, smalbladet kæruld, spæd pindsvineknop, eng-rørhvene, lyse-siv, almindelig star, forlænget star, grå star, 

knippe-star, bæb-star, stjerne-star, tagrør, svømmende vandaks. 

Tokimbladede: Almindelig blærerod, slank blærerod, blåbær, bukkeblad, glat dueurt, lådden dueurt, ris-dueurt, almindelig 

fredløs, dusk-fredløs, hedelyng, hindbær, kragefod, bittersød natskygge, stor nælde, vand-skræppe, (rundbladet 

soldug), kær-svovlrod, sværtevæld, tranebær, hvid åkande. 

Vedplanter: Ask, dun-birk, vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, almindelig gedeblad, rød-gran, grå-pil, øret pil, almindelig 

røn, tørst, ær. 

Mosser: Almindelig cypresmos (Hypnum cupressiforme), almindelig jomfruhår (Polytrichum commune), filt-knopmos 

(Aulacomnium palustre), mose-krybstjerne (Plagiomnium ellipticum), spids spydmos (Calliergonella cuspidata), almindelig 

tørvemos (Sphagnum palustre), brodspids-tørvemos (S. fallax), udspærret tørvemos (S. squarrosum). 

Dyr: Guldsmede: Egentlige guldsmede (Aeschna mixta, grøn guldsmed, stor blå guldsmed, lille kærguldsmed, blodrød 

libel, fireplettet libel, Sympetrum vulgatum), vandnymfer (Coenagrion puella, blå vandnymfe, kobberglinsende vandnymfe, 

rødøjet vandnymfe). 

Sommerfugle: Bølleblåfugl, skovrandøje, nældens takvinge. 

Padder: Butsnudet frø, grøn frø, spidssnudet frø, skrubtudse, lille vandsalamander, stor vandsalamander. 

Krybdyr: Almindeligt firben, stålorm. 



Målsætning: Det bør tilstræbes, at vandstanden er så nær den naturlige som muligt. Vedplanter ved 

kærene bør periodisk ryddes. 

67

Skovpart 5: Grønholt 

404 Munkegårds Hegn 

Skovens areal er 21,5 ha. Der er hverken § 3-beskyttede områder eller områder udlagt efter naturskovsstrategien. 

Afd. 564a (BØG 1968 – 3,9 ha) 

En hejrekoloni med 10-20 reder. 

405 Endrup Hegn 

Skovens areal er 34,2 ha. § 3-beskyttede områder udgør i alt 0,7 ha (en skovbevokset mose). Områderne 

med særlig beskyttet natur svarer således til 2,0% af skovens areal. 

Atlas Flora Danica oplyser forekomst af smuk perikon (sjælden på Sjælland). 

Afd. 651c (EL 1959 – 0,7 ha), Bromose 

§ 3-beskyttet mose. Tæt bevokset mose i en sænkning. Træerne er høje og skyggende. Bunden er ret 

tør. Der er en oprenset vandfyldt grøft, ellers er grøfterne tørre. 


Planter: Karsporeplanter: Almindelig mangeløv. 

Enkimbladede: Mose-bunke, majblomst, miliegræs, lyse-siv. 

Tokimbladede: Hvid anemone, spring-balsamin, almindelig bingelurt, hindbær, korsknap, almindelig milturt, mælkebøtte, 

feber-nellikerod, stor nælde, lav ranunkel, skovsyre, skvalderkål, burre-snerre, dunet steffensurt, vorterod. 

Vedplanter: Bøg, stilk-eg, rød-el, rød-gran, hassel, engriflet hvidtjørn, almindelig hyld, fugle-kirsebær, ribs, almindelig 

røn, ær. 




501 Kelleris Hegn 

Skovens areal er 65,8 ha. § 3-beskyttede naturområder udgør i alt 0,5 ha (en mose). Der er endvidere 

udlagt 1,3 ha som naturskov under naturskovsstrategien (plukhugst). De samlede områder med 

særlig beskyttet natur udgør således i alt 1,8 ha svarende til 2,7% af skovens areal. 

Skovens sletter udgør 0,6 ha (ved Tornebakkehus). 

Atlas Flora Danica oplyser forekomst af bl.a. kristtorn. 

Afd. 578b (MOS – 0,5 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Fugtig mose med mange skyggende træer og buske. Der er en vandfyldt grøft. 



Enkimbladede: Liden andemad, kryb-hvene, lyse-siv, akselblomstret star, grå star, høj sødgræs. 

Tokimbladede: Brombær, knoldet brunrod, glat dueurt, almindelig fredløs, hindbær, bittersød natskygge, stor nælde, lav 

ranunkel, butbladet skræppe, burre-snerre. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, dun-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, almindelig gedeblad, drue-hyld, grå-pil, ribs, almindelig 

røn, vrietorn. 




502 Krogerup Skovene 

Skovens areal er ca. 147 ha, inklusive ca. 80 ha, der 2002 er tilgået fra Planteavlsstationen og hvortil 

der ikke foreligger skovkort. De nye arealer er beregnede ved at sammenligne bevoksningsliste 

68

1990 for Planteavlsstationen med den tilsvarende nyeste bevoksningsliste, idet der gås ud fra, at frafaldne 

arealer er tilgået distriktet. § 3-beskyttede naturområder udgør i alt ca. 2 ha inklusive ca. 1,5 

ha på de tilgåede arealer. Arealerne fordeler sig med ca. 0,5 ha sø (heraf ca. 0,2 ha på de tilgåede 

arealer), ca. 1 ha fersk eng (al på de tilgåede arealer) og ca. 0,3 ha vandløb (heraf ca. 0,1 ha på de 

tilgåede arealer). Der er endvidere udlagt 6,0 ha som naturskov under naturskovsstrategien (plukhugst), 

hvoraf 5,9 ha ligger uden for § 3-beskyttelse. Når der tages højde herfor, bliver de samlede 

områder med særlig beskyttet natur i alt ca. 8 ha svarende til 5% af skovens areal. 

Skovens sletter udgør 2,6 ha (ved Babylone Skov). De store agre på de tilgåede arealer drives som 

landbrug og medregnes derfor ikke som slette. 

Afd. 703e (SØ – 0,05 ha) 

§ 3-beskyttet sø. Dam med stejle brinker. Der er mange skyggende vedplanter på brinkerne. Vandet 

er dækket af andemad. 



Enkimbladede: Liden andemad, stor andemad. 

Tokimbladede: Knoldet brunrod, lådden dueurt, hindbær, feber-nellikerod, stor nælde, lav ranunkel, kær-tidsel. 

Vedplanter: Ask, dun-birk, rød-el, almindelig gedeblad, hestekastanje, engriflet hvidtjørn, almindelig hyld, kvalkved, 

øret pil. ær. 




Afd. 704f (SØ – ca. 0,05 ha) 

§ 3-beskyttet sø. Nordlig dellitra. Lille tilgroet sø med andemad. Der står træer i vandet. 



Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, kryb-hvene, gul iris, lyse-siv, grå star. 

Tokimbladede: Småblomstret balsamin, lådden dueurt, lund-fladstjerne, hindbær, bittersød natskygge, stor nælde, bidende 

ranunkel, lav ranunkel, skovsyre, kær-snerre, vandrøllike. 

Vedplanter: Ask, bøg, rød-el, ær. 




Afd. 704f (SØ – ca. 0,05 ha) 

§ 3-beskyttet sø. Sydlig dellitra. Lille, meget tilgroet sø dækket af andemad. Der står træer i vandet, 

og der er en del skygge. 



Enkimbladede: Liden andemad, kryb-hvene, gul iris, akselblomstret star, kær-star. 

Tokimbladede: Stor nælde, bidende ranunkel, lav ranunkel. 

Vedplanter: Ask, rød-el, skov-elm, almindelig røn, ær. 




Afd. 712b (SØ – 0,1 ha) 

§ 3-beskyttede sø. Delvis beskygget sø med megen andemad. I nord er der en lille sump. 

Der er en rasteplads ved søen. 



Enkimbladede: Liden andemad, almindelig hundegræs, kryb-hvene, gul iris, almindelig rapgræs, lyse-siv, kær-star, høj 

sødgræs, tagrør. 

69

Tokimbladede: Lådden dueurt, hindbær, foder-kulsukker, almindelig mjødurt, feber-nellikerod, stor nælde, lav ranunkel, 

skovmærke, dunet steffensurt, sværtevæld, almindelig syre, tykbladet ærenpris. 

Vedplanter: Ask, bøg, almindelig gedeblad, hassel, engriflet hvidtjørn, almindelig hyld, grå-pil, ær. 




Afd. 713f (SØ – 0,03 ha) 

§ 3-beskyttede søer. To små søer nær hinanden og indbyrdes forbundne ved en grøft. Omgivelserne 

er høje skyggende træer. Den sydlige sø er totalt dækket af andemad, mens den nordlige sø er en algesuppe. 



Enkimbladede: Liden andemad, miliegræs, akselblomstret star. 

Tokimbladede: Hvid anemone, spring-balsamin, lund-fladstjerne, feber-nellikerod, stor nælde, skovsyre. 

Vedplanter: Ask, bøg, stilk-eg, almindelig røn, ær. 




Sø (0,2 ha) 

§ 3-beskyttet sø. Det drejer sig om en sø på de tilgåede arealer. 




Ferske enge (i alt ca. 1,5 ha) 

§ 3-beskyttede ferske enge. Det drejer sig om to enge på henholdsvis 0,9 og 0,3 ha på de tilgåede 

arealer. 




Afd. 716b (VLB – ca. 0,3 ha), Humlebæk 

§ 3-beskyttet vandløb. Længden i tilknytning til skoven er 1100 m, heraf 500 m i de tilgåede arealer. 

Vandløbet modtager regnvandsudløb og mekanisk renset spildevand. 

DVFI-indeks oven for jernbanen 2; neden for jernbanen 3. De lave værdier tyder på snavset vand. 

På artslisten bemærkes fravær af vårfluer. 

Dyr: Fladorme: Fimreorme: Dugesia sp., Phagocata vitta. 

Rundorme: Nematoda. 

Ledorme: Børsteorme: Bækorm, Enchytraeidae, Lumbriculus variegatus, Naididae, Tubificidae. Igler: Skjoldbruskigle. 

Bløddyr: Snegle: Almindelig mosesnegl, Physella acuta. Muslinger: Ærtemusling. 



Biller: Vandtræder. 

Tovingede: Dansemyg: Brillia modesta, Conchapelopia melanops, Diplocladius cultriger, Macropelopia nebulosa, 

Metriochemus sp., Micropsectra sp., Orthocladius sp., Prodiamesa olivacea. Kvægmyg: Eusimulium vernum, Odagmia 

sp. Stankelben: Dicranota sp., Tipula sp. 

Målsætning: Frederiksborg Amt har målsat vandløbet B3 (karpefiskevand). DVFI-indeks er målsat 

4 oven for jernbanen (ikke opfyldt) og 5 neden for jernbanen (ikke opfyldt). 

70

503 Lave Skov og Stejlepladser 

Skovens areal er 69,7 ha. § 3-beskyttede naturområder udgør i alt 2,0 ha, der er mose (al skovbevokset). 

Der er endvidere udlagt 6,0 ha som naturskov under naturskovsstrategien (en gammel 

skrænt ved stenalderhavet, som drives ved plukhugst). Desuden er der 1,1 ha strandbred. Når der 

tages højde herfor, bliver de samlede områder med særlig beskyttet natur i alt 9,1 ha svarende til 

13,1% af skovens areal. 

Skovens sletter udgør 0,9 ha (en stejleplads). 

Atlas Flora Danica oplyser forekomst af bl.a. skov-hullæbe (fredet), guldnælde og bjerg-ærenpris. 

Der er fundet rødskuldret smælder (gullistet som opmærksomhedskrævende (X)). Den er knyttet til 

døde eller syge grene af eg. 

Afd. 745a Peder Mads’ Strand, 760a (PUB – i alt ca. 1,1 ha), Sandvangen 

Strand med stejlepladser. 

Afd. 754d (ÆR 1954 – ca. 0,6 ha), Sorte Dam 

§ 3-beskyttet mose. Del af større litra. Fugtig mose med tætstående træer. Nogle partier er ret tørre. 

Der er vandfyldte grøfter. 



Enkimbladede: Mose-bunke, akselblomstret star. 

Tokimbladede: Hvid anemone, almindelig bingelurt, stor fladstjerne, skov-galtetand, eng-kabbeleje, vild kørvel, almindelig 

mjødurt, feber-nellikerod, stor nælde, skvalderkål. 

Vedplanter: Ask, bøg, engriflet hvidtjørn, hunde-rose, ær. 



Målsætning: Det bør tilstræbes, at vandstanden er så nær den naturlige som muligt. Der kan tilvejebringes 

lysåbne forhold ved udtynding. 

Afd. 755a (EG 1900 – ca. 0,4 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Fugtig del centralt i større i litra. Mose med tætstående skyggende træer. Der er 

vand mellem træerne samt en vandfyldt grøft. Bundvegetationen er sparsom. 



Enkimbladede: Mose-bunke, skovbyg, akselblomstret star. 

Tokimbladede: Hvid anemone, dunet dueurt, glat dueurt, almindelig bingelurt, stor nælde, skov-skræppe. 

Vedplanter: Ask, bøg, hunde-rose, ær. 



Målsætning: Det bør tilstræbes, at vandstanden er så nær den naturlige som muligt. Der kan tilvejebringes 

lysåbne forhold ved udtynding. 

Afd. 757b (ÆR 1934 – 1,0 ha), Kællingemose 

§ 3-beskyttet mose. Fugtig mose med høje slanke træer, der skygger en del. Der er vandfyldte grøfter. 



Enkimbladede: Grenet pindsvineknop, akselblomstret star. 

Tokimbladede: Almindelig bingelurt, glat dueurt, skov-galtetand, almindelig mjødurt, mælkebøtte, stor nælde, dunet 

steffensurt. 

Vedplanter: Ask, bøg, skov-elm, engriflet hvidtjørn, ær. 




71

504 Dageløkke Skov 

Skovens areal er 58,0 ha. § 3-beskyttede naturområder udgør i alt 1,2 ha, der er sø. De samlede områder 

med særlig beskyttet natur udgør således 2,1% af skovens areal. 

Der er 150 m fritliggende § 3-beskyttet vandløb. 

Skovens sletter udgør 22,7 ha, heraf 5,8 ha med kode som overdrev. 

Atlas Flora Danica oplyser forekomst af rank dueurt (anses for sjælden, men ikke rød/gul-listet). 

Flere steder i skoven findes krat, hvor den invasive haveplante gyldenris har etableret mindre bestande. 

Afd. 763f (SØ – 1,1 ha) 

§ 3-beskyttet sø. Lysåben, forholdsvis ny sø dannet ved uddybning af mose. Nær bredden er der lidt 

flydeblade samt alger. Søen er omgivet af en smal bræmme med dunhammer, lyse-siv og tagrør. På 

vestsiden er der et smalt moseagtigt parti. 

Pælene i en tidligere frahegning i nord står nu 5-6 m ude i vandet. 

Blandt de lidt mere specielle arter (dog ikke rød/gul-listet) er den uanselige klæg-siv, som er set i 

1992. Det kan ikke udelukkes, at den er forsvundet ved søens etablering. Butbladet vandaks og kruset 

vandaks er set 1995. De øvrige arter synes typiske for lokaliteten. 


Planter: Karsporeplanter: Dynd-padderok, kær-padderok. 

Enkimbladede: Kors-andemad, bredbladet dunhammer, fløjlsgræs, kryb-hvene, gul iris, grenet pindsvineknop, engrævehale, 

eng-rørhvene, glanskapslet siv, klæg-siv, lyse-siv, tudse-siv, vejbred-skeblad, håret star, knippe-star, næbstar, 

manna-sødgræs, tagrør, butbladet vandaks, kruset vandaks, svømmende vandaks, vandpest. 

Tokimbladede: Angelik, fliget brøndsel, nikkende brøndsel, dunet dueurt, kirtlet dueurt, lådden dueurt, gul fladbælg, 

eng-forglemmigej, almindelig fredløs, kattehale, kragefod, almindelig mjødurt, bittersød natskygge, stor nælde, vandpileurt, 

gåse-potentil, lav ranunkel, tigger-ranunkel, almindelig skjolddrager, kruset skræppe, vand-skræppe, kær-snerre, 

almindelig vandranunkel, vandrøllike, muse-vikke. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, stilk-eg, grå-pil. 




Afd. 764a (ORE – 5,8 ha) 

Slette. Ved besøget blev der ikke set typiske overdrevsplanter, men derimod flere arter, der tyder på 

tidligere dyrkning. Området er ikke overdrev. 


Afd. 764g (KRT – ca. 0,1 ha) 

§ 3-beskyttet sø. Vandhul omgivet af buske og høje stauder. Det er vist som en blå ring på kortet. 

Det er totalt dækket af andemad. 


Planter: Enkimbladede: Liden-andemad, kryb-hvene, rørgræs, knippe-star. 

Tokimbladede: Kæmpe-bjørneklo, grå bynke, glat dueurt, lådden dueurt, vild kørvel, bittersød natskygge, febernellikerod, 

stor nælde, skvalderkål, burre-snerre. 

Vedplanter: Almindelig hyld, fugle-kirsebær, grå-pil, hunde-rose, almindelig røn. 



Målsætning: Bevaring af nuværende tilstand. Bjørneklo synes ikke at udgøre et problem på nuværende 

tidspunkt. En fjernelse kan af blive nødvendig, hvis de tager overhånd. 

Dageløkkevandløbet 

§ 3-beskyttet vandløb. Vandløb ved den nordlige del af afd. 763. Det meste af vandløbet er rørlagt, 

men 150 m ligger frit i tilknytning til skoven. Vandløbet fortsætter til Nive Å. 

72

Vandløbet ved skoven er temmelig stærkt belastet. Artslisten stammer fra ældre oplysninger fra 

1984. Forureningsgraden var IV. Dyrene på artslisten er forureningstolerante. 

Neden for Kongevejen, hvor vandløbet igen bliver frit, var DVFI-indekset 4 i 1999. En artsliste fra 

denne strækning synes irrelevant og er ikke medtaget. 


Bløddyr: Muslinger: Ærtemusling. 

Fisk: Trepigget hundestejle, ål. 

Målsætnng: Neden for Kongevejen har Frederiksborg Amt målsat vandløbet B0 (biologisk værdifuldt 

vandløb uden fiskeinteresser). DVFI-indeks er målsat 4 (opfyldt). Det er tvivlsomt om disse tal 

er relevante for strækningen ved skoven. 

505 Skipperholm 

Skovens areal er 11,1 ha. § 3-beskyttede naturområder udgør i alt 1,9 ha, der er mose (en skovbevokset 

mose). Der er endvidere udlagt 8,9 ha som naturskov under naturskovsstrategien (urørt skov 

og plukhugst), hvoraf 7,0 ha ikke er omfattet af § 3-beskyttelse. Når der tages højde herfor, bliver 

de samlede områder med særlig beskyttet natur i alt 8,9 ha svarende til 80,2% af skovens areal. 

Skovens sletter udgør 2,9 ha, hvoraf 2,2 ha ligger uden for naturskoven. 

Afd. 348b (EL 1918 – ca. 1,9 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Et lille område af litraen mellem Esrum Sø og Sørupvej hører ikke med til det § 

3-beskyttede område. Hele litraen er dog urørt skov. 

Området øst for Sørupvej er en mose med tætstående høje skyggende træer. Bunden er våd omkring 

en bred vandfyldt grøft. Nær Sørupvej og Slotsvænget er der indslag af mange nitrogenelskende 

arter (rørgræs, løgkarse, nælde, skvalderkål, mv.). I mosens indre er antallet af arter færre. Kærmangeløv 

danner store bestande. 

Strudsvinge er på rødlisten som sjælden (R). 


Planter: Karsporeplanter: Kær-mangeløv, strudsvinge. 

Enkimbladede: Mose-bunke, gul iris, skov-kogleaks, rørgræs, kær-star, stiv star, høj sødgræs. 

Tokimbladede: Krybende baldrian (underart af hyldebladet baldrian), spring-balsamin, tyndskulpet brøndkarse, filtet 

burre, glat dueurt, lådden dueurt, eng-forglemmigej, almindelig fredløs, hindbær, hjortetrøst, humle, kær-høgeskæg, 

eng-kabbeleje, kattehale, løgkarse, almindelig mjødurt, vand-mynte, bittersød natskygge, feber-nellikerod, stor nælde, 

lav ranunkel, sideskærm, almindelig skjolddrager, skovmærke, butbladet skræppe, skov-skræppe, skvalderkål, burresnerre, 

stinkende storkenæb, sværtevæld, vandkarse. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, stilk-eg, rød-el, hestekastanje, engriflet hvidtjørn, almindelig hyld, almindelig hæg, kvalkved, 

grå-pil, almindelig røn, solbær, ær. 

Naturværdi: 1. Rødlistet art 



506 Kovang 

Skovens areal er 4,8 ha. § 3-beskyttede naturområder udgør 0,4 ha, der er mose (en skovbevokset 

mose). De samlede områder med særlig beskyttet natur svarer således til 8,3% af skovens areal. 

Der er ingen sletter. 

Afd. 350d (EL 1948 – 0,4 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Ellesump med vand. Træerne er høje. Nogle står på lave stylter. Vandet er klart. 

Strudsvinge er på rødlisten som sjælden (R). Besøgt 9.7.1. 

Planter: Karsporeplanter: Strudsvinge, ørnebregne. 

Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, gul iris. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, glat dueurt, almindelig skjolddrager, dunet steffensurt, sværtevæld. 

Vedplanter: Bøg, stil-eg, rød-el, hassel, almindelig hyld, almindelig røn, solbær, ær. 

Naturværdi: 1. Rødlistet art Plejebehov: 3. 


73

507 Fredensborg Skovene 

Skovens areal er 12,3 ha. Der er ingen § 3-beskyttede naturområder. Imidlertid er 10,9 ha udlagt til 

naturskov efter naturskovsstrategien (plukhugst). De samlede områder med særlig beskyttet natur er 

således 88,6% af skovens areal. 

Der er ingen sletter. 

508 Knorrenborg Vang 


ha sø, 10,7 ha mose (hvoraf 6,0 ha er skovbevokset) og 9,4 ha fersk eng. Der er ikke udlagt naturskov 

under naturskovsstrategien. De samlede områder med særlig beskyttet natur svarer således til 

19,8% af skovens areal. 

I skoven er der 1500 m § 3-beskyttede vandløb, hvoraf 1000 m (Langstrup Å) ikke tilhører distriktet. 


I skoven er fundet rødskuldret smælder (gullistet som opmærksomhedskrævende (X)). Den er 

knyttet til døde eller syge grene af eg. 

Afd. 358c (RGR 1968 – 1,3 ha), Tuedam 

§ 3-beskyttet mose. Fugtig mose med birke. Træerne er lave. 

Mosen er hegnet. 



Enkimbladede: Bredbladet dunhammer, eng-rørhvene, lyse-siv, almindelig star. 

Tokimbladede: Brombær, gederams, hindbær, skovsyre. 

Vedplanter: Vorte-birk, stilk-eg, almindelig hyld, drue-hyld. 




Afd. 359b (RGR 1952 – ca. 0,3 ha), Pengedam 

§ 3-beskyttet mose. Vestlig dellitra. Lysåben mose med opvækst af vedplanter. Der er vand under 

græsagtig vegetation. Der er vandfyldte grøfter. 



Enkimbladede: Liden andemad, bølget bunke, mose-bunke, bredbladet dunhammer, miliegræs, eng-rørhvene, lyse-siv, 

knippe-star, høj sødgræs. 

Tokimbladede: Angelik, lådden dueurt, eng-forglemmigej, almindelig fredløs, hindbær, almindelig mjødurt, stor nælde, 

lav ranunkel, skovsyre, burre-snerre, kær-snerre, sværtevæld, ager-tidsel, kær-tidsel. 

Vedplanter: Bøg, dun-birk, stilk-eg, rød-gran, hassel, almindelig hyld, grå-pil, almindelig røn, ær. 



Målsætning: Det bør tilstræbes, at vandstanden er så nær den naturlige som muligt. Fjernelse af pil 

og anden opvækst kan blive nødvendig. 

Afd. 359b (RGR 1952 – ca. 0,5 ha), Helledes Mose 

Østlig dellitra. Granbevoksning, som formodentligt kan retableres til mose. 


Afd. 360b (RGR 1952 – 0,4 ha), Skomagermose 

§ 3-beskyttet mose. Ret våd mose. Den centrale del rummer tørvemos, starer og lyse-siv. I udkanten 

findes en ”vold” af kvas og hindbær, mv. Der er opvækst af birk. 

74



Enkimbladede: Liden andemad, bredbladet dunhammer, skov-kogleaks, eng-rørhvene, lyse-siv, forlænget star. 

Tokimbladede: Brombær, glat dueurt, almindelig fredløs, gederams, hindbær, skovsyre. 

Vedplanter: Dun-birk, vorte-birk, stilk-eg, almindelig røn. 




Målsætning: Det bør tilstræbes, at vandstanden er så nær den naturlige som muligt. Fjernelse af 

birk og anden opvækst kan blive nødvendig. 

Afd. 360c (EL 1957 – 0,3 ha), Pinemose 

§ 3-beskyttet mose. Ret tør, delvis lysåben mose med høje slanke træer samt buske. Der er grøfter 

med andemadsdækket vand. 



Enkimbladede: Liden andemad, kryb-hvene, majblomst, miliegræs, lyse-siv, forlænget star, høj sødgræs. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, brombær, glat dueurt, almindelig fredløs, hindbær, stor nælde. 

Vedplanter: Dun-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, almindelig gedeblad, almindelig hyld, drue-hyld, almindelig hæg, grå-pil, 

almindelig røn, ær. 




Afd. 361c (MOS – ca. 0,3 ha), Snegledam 

§ 3-beskyttet mose. Vestlig dellitra. Lysåben mose med spredte buske og høje stauder. Der er vandfyldte, 

tilgroede grøfter. Stød tyder på tidligere rydning. 



Enkimbladede: Mose-bunke, bredbladet dunhammer, skov-kogleaks, eng-rørhvene, lyse-siv, blære-star, tagrør. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, glat dueurt, lådden dueurt, eng-forglemmigej, hindbær, hjortetrøst, stor nælde, almindelig 

skjolddrager, burre-snerre, kær-tidsel. 

Vedplanter: Ask, dun-birk, vorte-birk, almindelig gedeblad, rød-gran, almindelig hyld, drue-hyld, ær. 




Afd. 361c (MOS – ca. 0,4 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Østlig dellitra. Lysåben mose med høj vandstand. Egentlige vandog sumpplanter 

er ringe udviklede, hvilket tyder på nylig vandstandshævning. Der er en del birk. 



Enkimbladede: Eng-rørhvene, lyse-siv, tagrør. 

Tokimbladede: Gyldenris sp., hindbær, stor nælde, almindelig skjolddrager, burre-snerre. 

Vedplanter: Dun-birk, stilk-eg, grå-pil. 



Målsætning: Udvikling af mose ved bevaring af høj vandstand. 

Afd. 364a (SØ – 0,7 ha), afd. 364b (MOS – 0,6 ha) 

§ 3-beskyttet sø og mose. Sø med åben vandflade. Ved besøget var vandet en grønbrun algesuppe. 

Søen er omgivet af en bræmme med dunhammer og padderok. I dele af den omgivende mose er der 

pilekrat. 

Der har tidligere været gravet tørv. Forholdene tyder på, at der sker næringstilførsel fra arealer med 

andet ejerforhold mod vest. 

75



Enkimbladede: Mose-bunke, bredbladet dunhammer, smalbladet dunhammer, fløjlsgræs, gul iris, sø-kogleaks, grenet 

pindsvineknop, eng-rapgræs, eng-rævehale, glanskapslet siv, lyse-siv, vejbred skeblad, knippe-star, næb-star, top-star, 

toradet star, manna-sødgræs, tagrør. 

Tokimbladede: Angelik, almindelig brunelle, dunet dueurt, lådden dueurt, engkarse, eng-forglemmigej, skov-hanekro, 

hindbær, hjortetrøst, almindelig mjødurt, bredbladet mærke, bittersød natskygge, stor nælde, vand-pileurt, dagpragtstjerne, 

lav ranunkel, sideskærm, almindelig skjolddrager, butbladet skræppe, kruset skræppe, burre-snerre, kærsnerre, 

dunet steffensurt, sværtevæld, kær-tidsel, vandrøllike. 

Vedplanter: Vorte-birk, stilk-eg, engriflet hvidtjørn, grå-pil, ær. 

Mosser: Engkost (Climacium dendroides). 



Målsætning: Bevaring af nuværende tilstand. Om muligt bør der tages foranstaltninger til at bringe 

næringstilførslen til ophør. 

Afd. 366b (ASK 1951 – 1,2 ha), afd. 366d (BIR 1923 – 1,1 ha), afd. 366e (EL 1959 

– 0,3 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Mose med høje træer. I askeskoven er bunden ret tør, mens den er fugtig i birkeskoven 

og elleskoven. Der er vandfyldte grøfter. Gennemgående er der megen skygge, men i birkeskoven 

er forholdene ret lysåbne. 



Enkimbladede: Mose-bunke, skov-kogleaks, lyse-siv. 

Tokimbladede: Angelik, spring-balsamin, stor fladstjerne, eng-forglemmigej, dusk-fredløs, skov-galtetand, hindbær, 

korsknap, løgkarse, almindelig mjødurt, bittersød natskygge, feber-nellikerod, stor nælde, lav ranunkel, almindelig 

skjolddrager, burre-snerre, kær-snerre, kær-tidsel, kål-tidsel. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, bøg, rød-el, engriflet hvidtjørn, almindelig hyld, ribs, solbær, ær. 




Afd. 367d (EL 1970 – 0,6 ha) 

§ 3-beskyttet mose. To dellitraer nær hinanden og indbyrdes forbundne ved en tør grøft. Det drejer 

sig om en ret tør elleskov med tætstående træer. Der er megen skygge. 



Enkimbladede: Mose-bunke, stor konval, rørgræs, knippe-star, kær-star. 

Tokimbladede: Stor fladstjerne, skov-galtetand, korsknap, vand-mynte, bittersød natskygge, stor nælde, lav ranunkel, 

skovmærke, burre-snerre, kær-snerre, dunet steffensurt, kær-tidsel. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, rød-el, almindelig røn, solbær, ær. 




Afd. 372a (BIR 1913 – 1,2 ha), afd. 372b (ASK 1947 – 0,7 ha), afd. 372c (EL 1958 

– 0,6 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Træklædt mose med høje skyggende træer. Elleskoven i syd er dog ret lysåben. 

Bunden er ret tør med tørre grøfter. 


Karsporesplanter: Tredelt egebregne, fjerbregne, dynd-padderok. 

Enkimbladede: Mose-bunke, firblad, gul iris, skov-kogleaks, miliegræs, rørgræs, lyse-siv, kær-star, manna-sødgræs. 

Tokimbladede: Hvid anemone, angelik, småblomstret balsamin, eng-forglemmigej, almindelig fredløs, dusk-fredløs, 

skov-galtetand, hindbær, hjortetrøst, kær-høgeskæg, korsknap, almindelig mjødurt, bittersød natskygge, febernellikerod, 

stor nælde, lav ranunkel, almindelig skjolddrager, skov-skræppe, burre-snerre, kær-snerre, dunet steffensurt, 

sværtevæld, kær-tidsel, kål-tidsel. 

76

Vedplanter: Ask, benved, vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, skov-elm, hassel, engriflet hvidtjørn, grå-pil, solbær, ær. 




Afd. 374ab (RGR – i alt 6,3 ha) 

§ 3-beskyttet fersk eng. Stor eng med spredte buske. Gennem engen løber Langstrup Å i et lige 

forløb. 



Enkimbladede: Mose-bunke, skov-kogleaks, lyse-siv, kær-star, manna-sødgræs, tagrør. 

Tokimbladede: Angelik, spring-balsamin, glat dueurt, lund-fladstjerne, hindbær, hjortetrøst, stor nælde, gærde-snerle, 

burre-snerre, stinkende storkenæb, almindelig syre, kær-tidsel, kål-tidsel. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, skov-elm, rød-gran, engriflet hvidtjørn, almindelig hyld, ær. 



Målsætning: Det bør tilstræbes, at vandstanden er så nær den naturlige som muligt. Det bør undersøges, 

om åen kan bringes tilbage i sit oprindelige leje. Området synes velegnet til afgræsning. 

Afd. 376a (SØ – 0,4 ha), afd. 376b (ENG – 3,1 ha), afd. 376c (MOS – 0,6 ha) 

§ 3-beskyttet sø, mose og fersk eng. Lysåbent område med to søer. Den vestlige del er en hegnet 

eng. 

Den nordøstlige sø har en åben vandflade med en bræmme af dunhammere og padderokker. Ved 

besøget var vandet grønbrunt, og der var i det hele taget mange alger. Den sydvestlige sø er meget 

tilgroet med pil. 

Mosen og engen i øst omkring søerne er dækket af høje stauder. Der er spredte buske. Forholdene 

er gennemgående fugtige. 

Den hegnede eng er fugtig. Nær indgangen i nord er der indslag af ruderat-arter. Ved hegnet mod 

vest står der enkelte bjørneklo. 

Tue-star er temmelig sjælden. 



Enkimbladede: Mose-bunke, draphavre, bredbladet dunhammer, smalbladet dunhammer, fløjlsgræs, frøbid, gold hejre, 

skov-kogleaks, enkelt pindsvineknop, grenet pindsvineknop, eng-rapgræs, eng-rottehale, knæbøjet rævehale, rørgræs, 

eng-rørhvene, glanskapslet siv, lyse-siv, vejbred-skeblad, håret star, knippe-star, tue-star, tagrør, svømmende vandaks. 

Tokimbladede: Angelik, kæmpe-bjørneklo, almindelig brunelle, fliget brøndsel, nikkende brøndsel, dunet dueurt, kærdueurt, 

engkarse, eng-forglemmigej, almindelig fredløs, pengebladet fredløs, hjortetrøst, almindelig hønsetarm, lugtløs 

kamille, hvid kløver, almindelig mjødurt, vand-mynte, mælkebøtte, bredbladet mærke, bittersød natskygge, engnellikerod, 

stor nælde, vinget perikon, lav ranunkel, sideskærm, butbladet skræppe, skov-skræppe, vand-skræppe, burresnerre, 

kær-snerre, sump-snerre, almindelig svinemælk, sværtevæld, almindelig syre, kær-tidsel, kål-tidsel, trævlekrone, 

tykbladet ærenpris. 

Vedplanter: Ask, rød-el, engriflet hvidtjørn, grå-pil, hunde-rose, slåen. 



Målsætning: Bevaring af eng ved fortsat græsning. Iøvrigt tilstræbes, at vandstanden er så nær den 

naturlige som muligt. 

Afd. 379b (MOS – 0,8 ha), afd. 379f (SØ – 0,4 ha) 

§ 3-beskyttet søer og mose. Mose bevokset med pil. I mosen findes store vandhuller, der er dækket 

af andemad. 



Enkimbladede: Liden andemad, bredbladet dunhammer, skov-kogleaks, tagrør. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, brombær, eng/sumpkarse, eng-forglemmigej, hindbær, hjortetrøst, vand-mynte, stor 

nælde, almindelig skjolddrager, burre-snerre, kær-snerre, kær-tidsel, kål-tidsel. 

77

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, rød-gran, almindelig hyld, drue-hyld, grå-pil, stikkelsbær, ær. 




Langstrup Å 

§ 3-beskyttet vandløb. Vandløb i og ved den sydlige del af skoven. Åen modtager bl.a. vandløbene i 

Grønholt Vang. Undervejs passeres engene, der er beskrevet under afd. 374a og 376a. Længden i og 

ved skoven er 1000 m. Åen fortsætter til Nive Å. 


På lange strækninger har åen et lige forløb. Det bør undersøges, om der kan etableres et projekt med 

at bringe åen tilbage i sit oprindelige leje. 

Dyr: Fladorme: Fimreorme: Dendrocoelum lacteum. 

Ledorme: Børsteorme: Lumbriculus variegatus, Naididae, Tubificidae. Igler: Almindelig bruskigle, Erpobdella testacea, 

hundeigle, skjoldbruskigle. 

Bløddyr: Snegle: Gyraulus albus (skivesnegle-art). Muslinger: Stor bønnemusling, ærtemusling. 


Døgnfluer: Baetis sp. 

Biller: Lys bækbille, strømklobille. 

Tovingede: Dansemyg: Micropsectra sp., Orthocladius sp., Polypedium laetum, Tanytarsini, Tvetania verralli. Kvægmyg: 

Odagmia sp. Mitter: Ceratopogonidae. Stankelben: Dicranota sp., Tipula sp. Fluer: Limnophora sp. 

Vårfluer: Hydropsyche angustipennis, H. siltalai, Limnephilidae. 

Fisk: Bækørred, gedde, hork, trepigget hundestejle, skalle, ål. 

Målsætning: Frederiksborg Amt har målsat vandløbet B1 (gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk). 


Tilløb til Langstrup Å 

§ 3-beskyttet vandløb. Vandløb i skoven, som løber til Langstrup Å fra nordøst. Længden er 500 m. 

Artslisten stammer hovedsageligt fra ældre oplysninger fra 1984. Forureningsgraden var II. Dyrene 

på artlisten er karakteristiske for udtørrende vandløb. 

Dyr: Bløddyr: Muslinger: Ærtemusling. 


Tovingede: Kvægmyg. 

509 Grønholt Vang 


ha sø, 19,9 ha mose (hvoraf 7,3 ha er skovbevokset) og 1,1 ha fersk eng. Der er endvidere udlagt 

48,7 ha naturskov under naturskovsstrategien (urørt skov og plukhugst), hvoraf 32,9 ha ikke er omfattet 

af § 3-beskyttelse. Når der tages højde herfor, bliver de samlede områder med særlig beskyttet 

natur i alt 54,0 ha svarende til 22,8% af skovens areal. 

I og ved skoven er der 2100 m § 3-beskyttede vandløb. 

Skovens sletter udgør 4,9 ha (spredt i skovens udkant). 

Atlas Flora Danica oplyser forekomst af langstilket lærkespore (anses for sjælden, men ikke 

rød/gul-listet), liden pileurt og vandpeberrod. 

Af fugle kan nævnes sortspætte. 

Afd. 381c (ASK 1953 – ca. 0,3 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Kun den nordlige del af litraen er beskyttet. Det drejer sig om en lille mose i en 

sænkning. Træerne er gennemgående høje, og der er en del skygge. Der er vand i bunden. 

I udkanten findes et tæppe af singrøn. 


Planter: Karsporeplanter: Smalbladet mangeløv, skov-padderok. 

Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, kryb-hvene, gul iris, skov-kogleaks, miliegræs, grenet pindsvineknop, 

knæbøjet rævehale, lyse-siv, forlænget star, knippe-star, kær-star, høj sødgræs, tagrør. 

78

Tokimbladede: Knoldet brunrod, dusk-fredløs, pengebladet fredløs, liden singrøn, almindelig skjolddrager, kær-snerre, 

sværtevæld. 

Vedplanter: Ask, stilk-eg, rød-el, hassel, ær. 



Målsætning: Bevaring af en lille mose. 

Afd. 382b (MOS – 0,4 ha), Tranbjerg Mose 

§ 3-beskyttet mose. Åbent område med stød (tidligere sitka-gran). Forholdene er gennemgående ret 

tørre, med i den sydvestlige del er der fugtigt. Der er vandfyldte tilgroede grøfter. Der er spredte buske 

og nogen opvækst. 



Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, bredbladet dunhammer, fløjlsgræs, miliegræs, lyse-siv, grå star. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, brombær, hindbær, bittersød natskygge, stor nælde, lav ranunkel, almindelig skjolddrager, 

humle-sneglebælg, kær-snerre. 

Vedplanter: Dun-birk, sitka-gran, almindelig hyld, drue-hyld, grå-pil, almindelig røn, ær. 





Afd. 385b (MOS – 0,4 ha), Gulemose 

§ 3-beskyttet mose. Fugtig mose med mange buske. Et lysåbent parti har vand under vegetationen. 

En del af mosen er træklædt. Der er tilgroede grøfter. 



Enkimbladede: Liden andemad, bølget bunke, mose-bunke, bredbladet dunhammer, lyse-siv, grå star, knippe star. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, glat dueurt, hindbær, bittersød natskygge, stor nælde, almindelig skjolddrager, skovsyre, 

dunet steffensurt, sværtevæld. 

Vedplanter: Dun-birk, bøg, almindelig gedeblad, grå-pil, almindelig røn, tørst, ær. 





Afd. 390d (BIR 1978 – 0,6 ha), Frændesø Dam 

§ 3-beskyttet mose. Mosaik af granskov og ret tør mose. Der er mange træer. Der er grøfter, hvoraf 

nogle er vandførende. 

I 1700-tallet var Frændesø Dam en mølledam. 



Enkimbladede: Mose-bunke, firblad, miliegræs, rørgræs, tagrør. 

Tokimbladede: Hvid anemone, spring-balsamin, stor fladstjerne, hindbær, korsknap, feber-nellikerod, stor nælde, almindelig 

skjolddrager, skovkarse, skovsyre, burre-snerre, kær-tidsel. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, rød-gran, almindelig hvidtjørn, engriflet hvidtjørn, almindelig røn, ær. 





udtynding, især ved fjernelse af graner. 

79

Afd. 395e (MOS – 0,3 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Mose omgivet af skyggende træer. Mosen er på kortet er vist som indprikning 

om grøfter i en gammel bøgebevoksning. 



Målsætning: Bevaring af mose. 

Afd. 401g (MOS – 0,5 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Mose i en sænkning på en afgræsset mark. Der et lysåbent centralt parti med 

meget høje stauder med vand i bunden. Udenom er der skyggende buske, hvoaf mange står i vand. 

Op ad sænkningens sider er der tæt krat med indslag af ruderatplanter i udkanten. 



Enkimbladede: Liden andemad, bredbladet dunhammer, gul iris, grenet pindsvineknop, eng-rørhvene, blære-star, tagrør. 

Tokimbladede: Grå bynke, lådden dueurt, stor fladstjerne, mark-forglemmigej, kattehale, bredbladet mærke, bittersød 

natskygge, stor nælde, bidende ranunkel, skvalderkål, gærde-snerle, burre-snerre, ager-svinemælk, sværtevæld, kærtidsel. 

Vedplanter: Engriflet hvidtjørn, grå-pil, hvid-pil. 




Afd. 402a, 403be, 409d (BIR – i alt 11,1 ha), afd. 402c (MOS – 2,9 ha), afd. 402d 

(ENG – 1,1 ha), Lygtemose 

§ 3-beskyttet mose og fersk eng. Urørt skov. Mose med birkeskov og krat og spredte åbne områder. 

Store dele af områderne med MOS-kode er bevokset med træer og buske. Engen er lysåben med 

spredte buske. 

Forholdene er fugtige. Frit vand forekommer kun ret sparsomt, men der er dog partier med andemadsdækket 

vand samt vandfyldte grøfter. 

Der har været gravet tørv. 

Af gøgeurter (alle fredet) findes skov-hullæbe. Spæd pindsvineknop og tråd-star er forholdsvis ualmindelige, 

men er ikke rød/gul-listede. 


Planter: Karsporeplanter: Smalbladet mangeløv, dynd-padderok, kær-padderok, skov-padderok, ørnebregne. 

Enkimbladede: Liden andemad, blåtop, bølget bunke, mose-bunke, vellugtende gulaks, skov-hullæbe, almindelig hundegræs, 

kryb-hvene, gul iris, skov-kogleaks, majblomst, spæd pindsvineknop, almindelig rapgræs, eng-rørhvene, knopsiv, 

liden siv, lyse-siv, almindelig star, blære-star, grøn star, grå star, hirse-star, knippe-star, kær-star, langakset star, 

næb-star, stiv star, top-star, tråd-star, manna-sødgræs, tagrør. 

Tokimbladede: Angelik, tvebo-baldrian, spring-balsamin, eng-brandbæger, almindelig brunelle, glat dueurt, kær-dueurt, 

stor fladstjerne, sump-fladstjerne, eng-forglemmigej, almindelig fredløs, følfod, kær-galtetand, hindbær, hjortetrøst, 

kattehale, almindelig kohvede, kragefod, vild kørvel, løgkarse, almindelig mjødurt, krans-mynte, bittersød natskygge, 

eng-nellikerod, feber-nellikerod, stor nælde, bidende ranunkel, lav ranunkel, nyse-røllike, sanikel, skovsyre, skovskræppe, 

burre-snerre, hvid snerre, kær-snerre, sump-snerre, dunet steffensurt, kær-svovlrod, sværtevæld, almindelig 

syre, kær-tidsel, kål-tidsel, tormentil, muse-vikke. 

Vedplanter: Vorte-birk, bævreasp, bøg, stilk-eg, rød-el, almindelig gedeblad, rød-gran, hassel, engriflet hvidtjørn, almindelig 

hyld, almindelig hæg, kvalkved, grå-pil, øret pil, have-ribs, almindelig røn, slåen, tørst, ær. 


Dyr: Sommerfugle: Hvid admiral. 



Målsætning: Det bør tilstræbes, at vandstanden er så nær den naturlige som muligt. Engen bør slås 

eller slættes. 

80

Afd. 408e (BIR 1935 – 0,6 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Mose med høje, ret skyggende træer. Bunden er fugtig, men der er intet frit 

vand. Der er fugtige grøfter. 



Enkimbladede: Mose-bunke, gul iris, skov-kogleaks. 

Tokimbladede: Knoldet brunrod, almindelig fredløs, feber-nellikerod, stor nælde, lav ranunkel, dunet steffensurt, kærtidsel. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, bøg, stilk-eg, ribs, ær. 





Afd. 408g (SØ – 0,1 ha), Grønholt Voldsted 

§ 3-beskyttet sø. Voldgrav om voldsted fra middelalderen. Vandet er totalt dækket af andemad. En 

bro går over graven. 

I 1998 og 1999 blev der foretaget pleje af voldstedet. 



Enkimbladede: Liden andemad, kryb-hvene, grenet pindsvineknop, lyse-siv. 

Tokimbladede: Glat dueurt, lådden dueurt, almindelig fredløs, skov-galtetand, hindbær, mælkebøtte, stor nælde, lav ranunkel, 

dunet steffensurt. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, bøg, stilk-eg, ær. 



Målsætning: Bevaring af nuværende tilstand. Eventuel pleje må først og fremmest tage hensyn til 

voldstedets status som fortidsminde. Oprensning kan komme på tale. 

Afd. 412c (MOS – 2,4 ha), Fandens Mose 

§ 3-beskyttet mose. Lysåben mose med høje stauder. Mosen er ret tør med tørre tilgroede grøfter. 

Der er spredte buske og træer. 

Syd for mosen løber Grønholt Å i skovens skel. 

I skovbrynet i nordøst står nogle bistader. 



Enkimbladede: Mose-bunke, bredbladet dunhammer, skov-kogleaks, eng-rørhvene, lyse-siv, tagrør. 

Tokimbladede: Angelik, spring-balsamin, brombær, almindelig fredløs, hindbær, hjortetrøst, humle, foder-kulsukker, 

almindelig mjødurt, bittersød natskygge, stor nælde, ager-tidsel, kål-tidsel. 

Vedplanter: Vorte-birk, blå-gran, almindelig hyld, drue-hyld, grå-pil, ær. 



Målsætning: Det bør tilstræbes, at vandstanden er så nær den naturlige som muligt. Området synes 

velegnet til slåning. 

Afd. 415b (MOS – 0,4 ha), Tulstrup Mose 

§ 3-beskyttet mose. Mose med frit vand (tørvegrav) under skyggende træer og buske. Vandet er 

dækket af andemad. Øst for mosen findes et vandløb i skovens skel. 



Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, gul iris, lyse-siv, vejbred-skedblad, manna-sødgræs, tagrør. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, humle, bredbladet mærke, bittersød natskygge, dunet steffensurt. 

Vedplanter: Vorte-birk, stilk-eg, grå-pil, selje-røn, ær. 



81

Grønholt Å 

§ 3-beskyttet vandløb. Å, som hovedsageligt løber langs skovens sydøstlige skel. Længden ved og i 

skoven er 1500 m. Kort før åen forlader skoven, modtager den i afd. 416 nedennævnte tilløb. 

Åen fortsætter til Langstrup Å i Knorrenborg Vang, som igen fortsætter til Nive Å. 

DVFI-indeks 3 (både opstrøms og nedenstrøms tilløbet). 

Dyr: Rundorme: Mermithidae. 

Ledorme: Børsteorme: Lumbriculus variegatus, Naididae, regnorme, Tubificidae. Igler: Almindelig bruskigle, hundeigle, 

skjoldbruskigle. 

Bløddyr: Snegle: Levendefødende dyndsnegl, almindelig mosesnegl. Muslinger: Stor bønnemusling, ærtemusling. 


Døgnfluer: Baetis (bl.a. B. rhodani og B. vernus). 

Tovingede: Dansemyg: Brillia modesta, Chironomini, Conchapelopia sp., Diplocladius cultriger, Micropsectra, Orthocladiinae, 

Orthocladius thienemanni, Polypedilum scalaenum, Tvetenia verralli. Kvægmyg: Boophthora erythrocephala, 

Eusimulium vernum, Odagmia sp. Stankelben: Dicranota sp., Molophilus sp., Pseudolimnophila sp. Fluer: 

Limnophora. 

Vårfluer: Hydropsyche angustipennis. 

Fisk: Gedde, trepigget hundestejle, skalle. 

Målsætning: Frederiksborg Amt har både opstrøms og nedenstrøms tilløbet målsat vandløbet B1 

(gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk). DVFI-indeks er på begge strækninger målsat 5 (ikke 

opfyldt). 

Tilløb til Grønholt Å (Sideløbet) 

§ 3-beskyttet vandløb. Vandløb, som hovedsageligt løber langs skovens østlige skel. Det løber ud i 

Grønholt Å i afd. 416. Længden ved og i skoven er 600 m. Vandløbet modtager afløb fra Fredensborg 

renseanlæg og Granbohus renseanlæg (privat). 


Dyr: Fladorme: Dendrocoelum lacteum, Dugesia sp. 

Rundorme: Mermithidae. 

Ledorme: Børsteorme: Lumbriculus variegatus, Naididae, Tubificidae, Uncinais uncinata. Igler: Almindelig bruskigle, 

hundeigle, skjoldbruskigle. 

Bløddyr: Snegle: Almindelig dyndsnegl, posthornsnegl. Muslinger: Stor bønnemusling, ærtemusling. 



Tovingede: Dansemyg: Chironomini, Conchapelopia sp., Micropsectra, Procladius sp. 

Vårfluer: Limnephilus flavicornis, L. lunatus. 

Målsætning: Frederiksborg Amt har målsat vandløbet D (vandløb påvirket af spildevand). DVFIindeks 

er målsat 4 (ikke opfyldt). 

510 Grønholt Hegn 


ha sø, 28,7 ha mose (hvoraf 16,4 ha er skovbevokset) og 1,2 ha fersk eng. Der er endvidere udlagt 

3,0 ha naturskov under naturskovsstrategien (urørt skov), hvoraf 2,3 ha ikke er omfattet af § 3beskyttelse. 

Når der tages højde herfor, bliver de samlede områder med særlig beskyttet natur i alt 

33,1 ha svarende til 12,0% af skovens areal. 

I og ved skoven er der 650 m § 3-beskyttede vandløb. 

Skovens sletter udgør 3,4 ha (spredt i skovens udkant). 

Afd. 658d (BIR 1951 – 0,5 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Ret tør mose med høje træer og buske. Der er tørre grøfter. 



Enkimbladede: Mose-bunke, lyse-siv, knippe-star. 

Tokimbladede: Brombær, kær-dueurt, hindbær, bittersød natskygge, stor nælde, burre-snerre. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, bøg, stilk-eg, almindelig gedeblad, ær. 

82




Afd. 661b (MOS – 2,2 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Området består af to indbyrdes tæt liggende dellitraer med samme naturbillede. 

De er forbundne ved en tør grøft. Området er ret lysåbent med middelhøje birke og andre træer. 

Bunden er dækket af græsagtige planter. Der er tørre grøfter. 



Enkimbladede: Bølget bunke, mose-bunke, bredbladet dunhammer, skov-kogleaks, eng-rørhvene, lyse-siv, tagrør. 

Tokimbladede: Glat dueurt, kær-dueurt, eng-forglemmigej, skov-galtetand, hindbær, stor nælde, lav ranunkel, almindelig 

skjolddrager, humle-sneglebælg, hvid snerre, dunet steffensurt, kær-tidsel. 

Vedplanter: Dun-birk, vorte-birk, stilk-eg, almindelig gedeblad, rød-gran, drue-hyld, grå-pil, tørst, almindelig ædelgran. 




Afd. 663b (BIR 1923 – ca. 1,5 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Vestlig dellitra. Ret tør mose med høje træer. Der er en del skygge. Der er tørre 

grøfter med tørlagte vandog sumpplanter. 



Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, kryb-hvene, gul iris, rørgræs, eng-rørhvene, kær-star, stiv star. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, eng-forglemmigej, almindelig fredløs, skov-galtetand, hindbær, korsknap, stor nælde, 

lav ranunkel, burre-snerre, dunet steffensurt, vandrøllike. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, skov-elm, almindelig hvidtjørn, engriflet hvidtjørn, tørst, ær. 




Afd. 663b (BIR 1923 – ca. 0,4 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Østlig dellitra. Ret tør, lysåben mose omgivet af høje træer. Der er tørre grøfter. 

Ved besøget blev der fundet rester af almindelig mangeløv med enorme dimensioner. 


Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, almindelig mangeløv, skov-padderok. 

Enkimbladede: Mose-bunke, eng-rørhvene. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, vand-mynte, stor nælde, almindelig skjolddrager, burre-snerre, dunet steffensurt. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, tørst. 




Afd. 665d (BIR 1906 – 1,2 ha), Hyldene made 

§ 3-beskyttet mose. Ret tør mose med høje træer. Der er en del skygge, men også mindre lysåbne 

partier. Der er tørre grøfter. 



Enkimbladede: Mose-bunke, enblomstret flitteraks, skov-kogleaks, eng-rørhvene. 

Tokimbladede: Knoldet brunrod, skov-galtetand, korsknap, stor nælde, skovsyre, burre-snerre, dunet steffensurt, stinkende 

storkenæb. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, hæg, ær. 




83

Afd. 670c (MOS – 1,0 ha), Peder Ravns Tørvemose 

§ 3-beskyttet mose. Ret tør mose med høje stauder. Mosen ligger labyrintagtigt mellem omgivende 

skov. Der er tørre grøfter. 



Enkimbladede: Bredbladet dunhammer, mose-bunke, gul iris, skov-kogleaks, eng-rørhvene, lyse-siv. 

Tokimbladede: Brombær, glat dueurt, kær-dueurt, eng-forglemmigej, kær-galtetand, hindbær, hjortetrøst, stor nælde, 

lav ranunkel, almindelig skjolddrager, burre-snerre, dunet steffensurt, almindelig syre, kær-tidsel, kål-tidsel. 

Vedplanter: Bøg, rød-gran, sitka-gran, hæg, ær. 




Afd. 671b (MOS – 0,8 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Mose med hæg og andre buske. Bunden er domineret af starer. Tidligt på året 

står der vand i bunden, mens forholdene er knapt så fugtige senere på året. 



Enkimbladede: Mose-bunke, gul iris, skov-kogleaks, eng-rørhvene, kær-star. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, hindbær, humle, stor nælde, burre-snerre, dunet steffensurt, kær-tidsel. 

Vedplanter: Bøg, stilk-eg, rød-el, almindelig gedeblad, almindelig hæg. 




Afd. 674a (BØG 1959 – ca. 0,05 ha) 

§ 3-beskyttet sø. Lille sø nær gaflen mellem Lønholtvej og Kulmilesporet (markeret som en blå ring 

på skovkortet). Søen tørrer ud hen på sommeren. Den er omgivet af skyggende træer og buske. 



Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, kryb-hvene, gul iris, lyse-siv, kær-star. 

Tokimbladede: Hindbær, almindelig skjolddrager. 

Vedplanter: Vorte-birk, tørst. 




Afd. 678d (MOS – 1,8 ha), Voksmose 

§ 3-beskyttet mose. Lysåbne områder med græsser, der udgør en mosaik mellem buske og træer. 

Mosen er ret tør. Der er tørre grøfter. 


Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, almindelig mangeløv, ørnebregne. 

Enkimbladede: Eng-rørhvene, kær-star, tagrør. 

Tokimbladede: Fingerbøl, hindbær, stor nælde, kær-tidsel. 

Vedplanter: Dun-birk, vorte-birk, stilk-eg, almindelig gedeblad, rød-gran, tørst. 




Afd. 681a (BIR 1919 – 4,7 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Ret tørt, træklædt område. Træerne er høje, og der er en del skygge. I bunden er 

der der mange ørnebregner. Der er tørre grøfter. 

84

Området består af to delområder, der er indbyrdes forbundne ved en strimmel med en grøft langs 

Tudsevej. Forholdene i det østlige område synes lidt mere næringsrige end i det vestlige. 


Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, almindelig mangeløv, skov-padderok, ørnebregne. 

Enkimbladede: Liden andemad, bølget bunke, mose-bunke, eng-rørhvene, lyse-siv. 

Tokimbladede: Almindelig fredløs, hindbær, kattehale, stor nælde, almindelig skjolddrager, skovstjerne. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, almindelig gedeblad, almindelig røn, tørst. 





Afd. 684b (MOS – 1,2 ha), afd. 684c (EL 1966 – 0,6 ha), afd. 684d (BIR 1960 – 0,5 

ha), Sletelts Tørvemose 

§ 3-beskyttet mose. Træklædt mose med en del skygge. Mellem træerne er der bundvegetation af 

græsagtige planter. Mosen er ret tør. Der er intet frit vand. 

Gul star blev fundet ved besøget 2001. Den er på rødlisten som sårbar (V). 



Enkimbladede: Mose-bunke, gul iris, eng-rørhvene, blære-star, gul star, kær-star, tagrør. 

Tokimbladede: Almindelig fredløs, hindbær, kattehale, korsknap, feber-nellikerod, stor nælde, almindelig skjolddrager, 

kær-tidsel. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, rød-el, almindelig gedeblad, rød-gran, almindelig røn, stikkelsbær. 





Afd. 685d (MOS – 0,3 ha), afd. 697bc (BIR – i alt 2,3 ha), Store Staremose 

§ 3-beskyttet mose. Træklædt mose med middelhøje træer. Mellem træerne er der ret lysåbent med 

bundvegetation af græsagtige planter. Der er tørre tilgroede grøfter. 



Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, gul iris, skov-kogleaks, eng-rørhvene, lyse-siv, kær-star. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, almindelig fredløs, kær-galtetand, hjortetrøst, stor nælde, kær-tidsel. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, almindelig gedeblad, lærk, tørst, ær. 




Afd. 689b (ASK 1948 – ca. 0,8 ha), afd. 690a (EG 1823 – ca. 0,5 ha), Rødestens 

Mose 

§ 3-beskyttet mose. Begge litraer er dellitraer. Mosen er beskygget af høje træer. Den er gennemgående 

ret tør, men der er fugtige partier med sort mudder og med starer. Der er tørre grøfter. 



Enkimbladede: Mose-bunke, gul iris, kær-star. 

Tokimbladede: Stor nælde, skovmærke, dunet steffensurt. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, ær. 





85

Afd. 692c (ENG – 1,2 ha), afd. 692d (SØ – 0,8 ha), afd. 692e (BIR 1953 – 0,9 ha), 

afd. 692f (MOS – 0,8 ha), Store Ålemose 

§ 3-beskyttede søer, moser og fersk eng. Eng omgivet af en mosaik af moser og søer. Engen er hegnet 

i to afsnit. Den østlige del afgræsses af får; den vestlige del af heste. 

Søerne har åbent vand med enkelte flydeblade. Der er bræmmer med star og dunhammer. 

Mosen i øst er træklædt med høje træer og buske. Mosen i vest rummer store buske og græsser. 

Mellem mosen og engen går en vandfyldt rende omgivet af buske og træer. 

Syd for området løber et tilløb til Nivå i et lige forløb. 



Enkimbladede: Liden andemad, bølget bunke, mose-bunke, bredbladet dunhammer, gul iris, skov-kogleaks, grenet 

pindsvineknop, almindelig rajgræs, almindelig rapgræs, eng-rørhvene, lyse-siv, vejbred-skeblad, kær-star, rød svingel, 

tagrør. 

Tokimbladede: Angelik, bellis, høst-borst, almindelig brunelle, kær-dueurt, lådden dueurt, stor fladstjerne, engforglemmigej, 

almindelig fredløs, almindelig fuglegræs, kær-galtetand, hindbær, blå-klokke, hvid kløver, korsknap, 

ager-mynte, vand-mynte, bittersød natskygge, stor nælde, lav ranunkel, almindelig røllike, butbladet skræppe, kruset 

skræppe, skvalderkål, burre-snerre, almindelig syre, kær-tidsel, kål-tidsel, glat vejbred, vorterod, gul åkande. 

Vedplanter: Vorte-birk, stilk-eg, rød-el, hassel, almindelig hvidtjørn, engriflet hvidtjørn, almindelig hyld, fuglekirsebær, 

spids-løn, grå-pil, tørst, ær. 



Målsætning: Engen bevares og udvikles ved fortsat græsning. For hele området bør tilstræbes, at 

vandstanden er så nær den naturlige som muligt. 

Afd. 695a (EL 1944 – 1,9 ha), afd. 695d (ASK 1957 – 0,6 ha), Dyndet 

§ 3-beskyttet mose. Tæt bevokset, fugtig mose. Træerne er høje. Der er megen skygge, og bundvegetationen 

er gennemgående svagt udviklet. Der er tørre grøfter. 



Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, stor frytle, kryb-hvene, gul iris, rørgræs, lyse-siv, kær-star. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, kær-dueurt, stor fladstjerne, skov-galtetand, humle, korsknap, feber-nellikerod, stor 

nælde, lav ranunkel, skov-skræppe, dunet steffensurt, kål-tidsel, tykbladet ærenpris. 

Vedplanter: Ask, bævreasp, bøg, rød-el, rød-gran, almindelig hæg, ær. 




udtynding. 

Afd. 697bc, Store Staremose 

Se afd. 685d. 

Afd. 699e, 700ad (MOS – i alt 3,7 ha), Raabes Mose (Råbækmose, Råbukmose) 

§ 3-beskyttet mose. Stor lysåben mose med fugtig bund. Der er vandfyldte kanalagtige grøfter. Vegetationen 

er hovedsageligt høje græsagtige planter. Der er meget spredte småtræer, især i udkanterne. 

I sydøst er der afløb via en rist til et vandløb beskrevet nedenfor. 


Planter: Enkimbladede: Blåtop, bredbladet dunhammer, gul iris, skov-kogleaks, rørgræs, eng-rørhvene, blære-star, 

kær-star, tykakset star, tagrør. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, kær-dueurt, almindelig fredløs, hindbær, vand-mynte, stor nælde, sideskærm, butbladet 

skræppe, vand-skræppe, dunet steffensurt, kær-tidsel, tormentil. 

Vedplanter: Bøg, stilk-eg, rød-el, rød-gran, almindelig hvidtjørn, drue-hyld, grå-pil. 




86

Afd. 701f (MOS – 0,5 ha), Ormelund 

§ 3-beskyttet mose. Mose omgivet af høje skyggende træer. Også i mosen er der nogle træer, men 

ellers er vegetationen høje stauder. 

Langs mosen i vest og syd løber et vandløb, som kommer fra Raabes Mose. Vandløbet er beskrevet 

nedenfor. 


Planter: Enkimbladede: Mose-bunke, kær-star, tagrør. 

Tokimbladede: Hindbær, humle, korsknap, stor nælde, burre-snerre, dunet steffensurt. 

Vedplanter: Bøg, stilk-eg, rød-el, hassel, almindelig hvidtjørn. 




Afløb fra Raabes Mose 

§ 3-beskyttet vandløb. Vandløb, som via Bassebæk uden for skoven er et af Nive Ås ophav. Det udgør 

afløbet fra Raabes Mose, hvor der er en rist (jf. afd. 699e). Det løber i en slugt og passerer undervejs 

Ormelund (jf. afd. 701f). Længden i og ved skoven er 150 m. 

Vandløbet er biologisk set det mest interessante vandløb i Nive Å-systemet. DVFI-indeks 5. 

Dyr: Fladorme: Dendrocoelum lacteum, Polycelis sp. 

Ledorme: Børsteorme: Regnorme, Tubificidae. Igler: Almindelig bruskigle, hundeigle, Erpobdella testacea. 

Bøddyr: Snegle: Almindelig mosesnegl, skjoldsnegl. Muslinger: Ærtemusling. 


Døgnfluer: Baetis rhodani, Leptophelbia marginata. 

Slørvinger: Isoperla grammatica, Nemoura cinerea. 

Guldsmede: Rød vandnymfe. 

Tovingede: Dansemyg: Brillia modesta, Conchapelopia sp., Micropsectra sp., Orthocladius sp., Tanytarsini. Kvægmyg: 

Eusimulium vernum, Odagmia sp. Stankelben: Dicranota sp., Eleophila sp., Pseudolimnoplila sp. Fluer: Hemerodromia 

sp. (danseflue-slægt). 

Vårfluer: Anabolia furcata, Hydropsyche angustipennis, Limnephilidae (bl.a. Limnephilus flavicornis og L. lunatus), 

Plectrocnemia conspersa. 

Målsætning: Frederiksborg Amt har ikke målsat vandløbet med hensyn til fiskeinteresser og DVFIindeks. 

Tilløb til Nive Å 

§ 3-beskyttet vandløb. Reguleret rende med lige forløb i skellet syd for skovens østlige del. Længden 

ved skoven er 500 m. Undervejs passeres Store Ålemose (jf. afd. 692c). 


Dyr: Rundorme. 

Ledorme: Børsteorme: Lumbriculus variegatus, Naididae, Tubificidae. Igler: Almindelig bruskigle, hundeigle. 

Bløddyr: Snegle: Blæresnegl, almindelig mosesnegl, stor mosesnegl, posthornsnegl, almindelig sumpsnegl. Muslinger: 

Stor bønnemusling, ærtemusling. 

Krebdsyr: Muslingekrebs-art, vandbænkebider. 


Biller: Totandet strømvandkalv. 

Tovingede: Dansemyg: Conchapelopia sp., Micropsectra sp., rovdansemyg, Prodiamesa olivacea, Tvetenia verralli. 

Glasmyg: Chaoborus crystallinus. 

Vårfluer: Hydropsyche angustipennis, Limnephilus (bl.a. L. flavicornis og L. lunatus). 

Målsætning: Frederiksborg Amt har målsat vandløbet B3 (karpefiskevand). DVFI-indeks bør være 

5 (ikke opfyldt). 

87

Skovpart 6: Folehave 

511 Stasevang 

Skovens areal er 72,3 ha. § 3-beskyttede naturområder udgør i alt 5,7 ha, der er mose (hvoraf 5,3 ha 

er skovbevokset). Der er endvidere udlagt 0,5 ha naturskov under naturskovsstrategien (urørt skov). 

Når der tages højde herfor, bliver de samlede områder med særlig beskyttet natur i alt 6,2 ha svarende 

til 8,6% af skovens areal. 

I og ved skoven er der 600 m § 3-beskyttet vandløb. 

Skovens sletter udgør 1,1 ha (ved Skærbækshus). 

Skoven er plantet på en vang af gården Starshøj, som ikke findes mere. Den har mange steder været 

præget af store mængder strømmende vand. 

Nord for skoven på den anden side af Donse Å ligger Fredtoften. Dette er et kommunalt fritidsområde 

med friluftsteater mm. på en tidligere losseplads. 

Atlas Flora Danica oplyser forekomst af krans-konval (meget sjælden på Sjælland) og vinge-pileurt 

(temmelig sjælden) nær Kæmpehøjvej. 

Afd. 321b (BIR 1977 – 1,5 ha), afd. 327e (ÆR 1979 – 0,8 ha), Viemose 

§ 3-beskyttet mose. Fugtig træklædt mose. I den nordlige del er træerne tætstående yngre birke. I 

den sydlige del er træerne (ær og andet) højere. Der er grøfter uden vand. 

Tidligt på året kan der stå frit vand i nogle partier, især i den sydlige del. 



Enkimbladede: Mose-bunke, gul iris, skov-kogleaks, miliegræs, lyse-siv, kær-star, manna-sødgræs. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, kær-dueurt, almindelig fredløs, kær-galtetand, hindbær, hjortetrøst, humle, korsknap, 

bittersød natskygge, feber-nellikerod, stor nælde, lav ranunkel, almindelig skjolddrager, skovsyre, dunet steffensurt, kåltidsel, 

muse-vikke. 

Vedplanter: Ask, dun-birk, vorte-birk, stilk-eg, skov-elm, skov-fyr, almindelig gedeblad, rød-gran, hassel, engriflet 

hvidtjørn, almindelig hæg, grå-pil, almindelig røn, tørst, ær. 




Afd. 322j (BIR 1984 – ca. 0,7 ha), Geddedam 

§ 3-beskyttet mose. Ret tør mose. Kun den centrale del af litraen er fugtig nok til at betragtes som 

mose. Der er mange yngre træer og en del skygge. Der er grøfter med vand. De fugttilknyttede 

planter findes især ved grøfterne. 



Enkimbladede: Mose-bunke, skov-kogleaks, eng-rørhvene, lyse-siv. 

Tokimbladede: Angelik, spring-balsamin, almindelig bingelurt, brombær, eng/sumpkarse, kær-galtetand, skovgaltetand, 

hindbær, hjortetrøst, humle, korsknap, bittersød natskygge, stor nælde, dag-pragtstjerne, lav ranunkel, almindelig 

skjolddrager, burre-snerre, sværtevæld. 

Vedplanter: Vorte-birk, almindelig hyld, grå-pil, ær. 




Afd. 323d (BIR 1975 – 0,7 ha), Store Smedemose 

§ 3-beskyttet mose. Delvis lysåben mose med birke og buske. Den er mest fugtig i syd. Der er tilgroede 

grøfter med vand. 


Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, almindelig mangeløv, dynd-padderok, ørnebregne. 

Enkimbladede: Mose-bunke, bølget bunke, gul iris, krans-konval, bjerg-rørhvene, tagrør. 

88

Tokimbladede: Angelik, spring-balsamin, almindelig bingelurt, almindelig brunelle, kær-dueurt, skov-galtetand, hindbær, 

hjortetrøst, stor nælde, vinge-pileurt, dag-pragtstjerne, burre-snerre, stinkende storkenæb, kær-tidsel, kål-tidsel. 

Vedplanter: Vorte-birk, stilk-eg, rød-el, almindelig gedeblad, engriflet hvidtjørn, drue-hyld, grå-pil, ær. 




Afd. 324e (MOS – 0,4 ha), Østre Mose 

§ 3-beskyttet mose. Ret tør mose med tætstående middelhøje træer. Der er megen skygge og forholdsvis 

ringe udviklet bundvegetation. 



Enkimbladede: Lyse-siv. 

Tokimbladede: Skov-galtetand, hindbær, stor nælde, lav ranunkel, skovsyre, dunet steffensurt. 

Vedplanter: Ask, dun-birk, bævreasp, stilk-eg, almindelig gedeblad, almindelig røn, ær. 





Afd. 325e (ASK 1948 – 1,6 ha), Langelte Mose 

§ 3-beskyttet mose. Mose med mange træer (ask er ikke specielt fremherskende). Der er tilgroede 

grøfter med vand, men derudover er mosen kun lidt fugtig. 



Enkimbladede: Mose-bunke, kryb-hvene, gul iris, skov-kogleaks, eng-rørhvene, lyse-siv, akselblomstret star, langakset 

star, tagrør. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, almindelig bingelurt, glat dueurt, skov-galtetand, gederams, hindbær, hjortetrøst, almindelig 

milturt, vand-mynte, bittersød natskygge, stor nælde, dag-pragtstjerne, lav ranunkel, almindelig skjolddrager, 

skovmærke, skov-skræppe, burre-snerre, sværtevæld, kær-tidsel. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, stilk-eg, rød-gran, almindelig hyld, drue-hyld, stikkelsbær, ær. 




Afd. 327e (ÆR 1979 – 0,8 ha), Viemose 

Se afd. 321b. 

Donse Å 

§ 3-beskyttet vandløb. Å langs skovens nordlige skel. Længden umiddelbart ved skellet er 600 m 

(åen løber også tæt ved skovens nordvestlige del, men her 10-20 m uden for skellet). 

Ved skovens nordvestlige del er DVFI-indeks 3, ved den nordøstlige del 4. 

Dyr: Polypdyr: Hydra sp. (ferskvandspolyp-art). 

Fladorme: Fimreorme: Dendrocoelum lacteum. 

Ledorme: Børsteorme: Lumbriculus variegatus, Naididae, Tubificidae, Uncinais uncinata. Igler: Almindelig bruskigle, 

Erpobdella (bl.a. hundeigle), skjoldbruskigle. 

Bløddyr: Snegle: Anisus contortus (skivesnegle-art), blæresnegl, Gyraulus albus (skivesnegle-art). Muslinger: Stor 

bønnemusling, ærtemusling. 


Døgnfluer: Baetis (bl.a. B. rhodani og B. vernus), Cloeon inscriptum. 

Guldsmede: Vandnymfer. 

Tæger: Sigara sp. (bugsvømmer-art). 


Biller: Colymbetinae (vandkalve-underfamilie), strømklobille. 

Vårfluer: Hydropsyche angustipennis, Limnephilidae. 

89

Tovingede: Dansemyg: Apsectrotanypus trifascipennis, Chironomini, Conchapelopia sp., Corynoneura sp., Diamesa 

insignipes, Eukiefferiella sp., Micropsectra sp., Prodiamesa olivacea, Rheotanytarsus, Tanytarsini, Tvetenia verralli. 

Stankelben: Dicranota sp., Eleophila sp., Pseudolimnophila sp., Tipula sp. Fluer: Limnophora. 

Målsætning: Frederiksborg Amt har målsat vandløbet B1 (gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk). 

DVFI-indeks bør være 5 (ikke opfyldt). 

512 Stumpedysse Hegn 

Skovens areal er 15,0 ha. § 3-beskyttede naturområder udgør i alt 1,2 ha, der er skovbevokset mose. 

Der er ikke udlagt naturskov under naturskovsstrategien. Områderne med særlig beskyttet natur 

svarer således til 8,0% af skovens areal. 

I skoven er der 300 m § 3-beskyttet vandløb. 

Afd. 330d (BIR 1984 – ca. 1,2 ha), Kulmilemose 

§ 3-beskyttet mose. Ret tør mose med unge tætstående birke. Kun den nordlige af litraen er mose. 

Under træerne er ørnebregne dominerende. Der er der både vandfyldte og tørre grøfter. Det fugtigste 

parti findes i de nordvestligste dele. 



Enkimbladede: Liden andemad, bølget bunke, mose-bunke, lyse-siv. 

Tokimbladede: Brombær, almindelig fredløs, hindbær, stor nælde, almindelig skjolddrager. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-gran, almindelig hyld, almindelig hæg, lærk, almindelig røn, tørst, ær. 

Mosser: Tørvemos 




Afd. 331d (SØ – 0,1 ha) 

Området er en mose med spredte buske. Der er intet frit vand. Der er tørre grøfter. Som mose er 

området for lille til § 3-beskyttelse. Her kunne eventuelt (gen)etableres en sø. 


Vandløb 

§ 3-beskyttet vandløb. Vandløb, som i en lav dal løber gennem skoven mellem afd. 330 og 331. Det 

er kun lidet vandførende. Længden i skoven er 300 m. 

513 Sjælsø Lund 

Skov på nordsiden af Sjælsø, som ejes af Gentofte kommune. 

Skovens areal er 81,6 ha. § 3-beskyttede naturområder udgør i alt 3,0 ha (al mose, hvoraf 1,8 ha er 

skovbevokset). Der er desuden udlagt 5,4 naturskov under naturskovsstrategien (urørt skov på 

skrænt ved Sjælsø). Når der tages højde herfor, bliver områderne med særlig beskyttet natur i alt 8,4 


I skoven er der 600 m § 3-beskyttet vandløb. 

Skovens sletter udgør 1,5 ha (ved Sjælsøhus). 

Atlas flora Danica oplyser forekomst af blå anemone. 

Afd. 336c (RGR 1944 – ca. 0,7 ha), afd. 336d (SGR 1943 – ca. 0,7 ha), Store Egemose 

§ 3-beskyttet mose. Begge dele er dele af større litraer. Fugtig mose med mange unge tætstående 

birke samt nogle gamle og unge graner. Der er megen skygge. Der er intet frit vand. Grøfterne er 

tørre. Mod nord er der et lille parti med tørvemos. 



90

Enkimbladede: Bølget bunke eng-rørhvene, lyse-siv, knippe-star, tagrør. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, hindbær, skovsyre. 

Vedplanter: Vorte-birk, rød-gran, almindelig røn, tørst, ær. 

Mosser: Filt-knopmos, tørvemos 




nænsom udtynding. Indsatsatsen bør koncentreres om partiet med tørvemos i nord og om graner. 

Afd. 339a (RGR 1984 – ca. 0,1 ha), Lille Egemose 

Mose ved en grøft i nord. Den er for lille til § 3-beskyttelse. 

Afd. 339e (MOS – 0,10 ha) 

Mose, som er for lille til § 3-beskyttelse. 

Afd. 339g (BIR 1990 – 0,4 ha), Næbbemose 

§ 3-beskyttet mose. Ret tør mose med mange unge birke. Der er en del skygge. Der er intet frit 

vand. Der er en tør grøft. Der er et lille lysåbent parti med lyse-siv. 



Enkimbladede: Bølget bunke, rørgræs, lyse-siv. 

Tokimbladede: Hindbær, skovsyre. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-gran, almindelig røn, tørst, ær. 

Mosser: Filt-knopmos, tørvemos 



Målsætning: Det bør tilstræbes, at vandstanden er så nær den naturlige som muligt. Det lysåbne 

område kan udvides ved udtynding. 

Afd. 340b (MOS – 0,4 ha), Mørkemose 

§ 3-beskyttet mose. Lille mose omgivet af høje træer (bl.a. rød-eg). Der er nogen skygge fra de omgivende 

træer. Der er intet frit vand. Der er en tør grøft. 



Enkimbladede: Kryb-hvene, gul iris, lyse-siv, knippe-star, kær-star, stiv star. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, stor nælde, almindelig skjolddrager. 

Vedplanter: Dun-birk, stilk-eg, almindelig gedeblad, rød-gran, drue-hyld, tørst, ær. 



Målsætning: Det bør tilstræbes, at vandstanden er så nær den naturlige som muligt. Området synes 

velegnet til etablering af en sø. 

Afd. 342b (MOS – 0,8 ha), Tranemose 

§ 3-beskyttet mose. Birkemose i en sænkning. Der er mange høje træer og buske og en del skygge. 

Bunden er tørvejord med mosaik af små tørvegrave. Sine steder er den meget fugtig. Der er en tør 

grøft. 

Besøgt 12.9.1. Suppleret med oplysninger fra Frederiksborg Amt og Atlas flora Danica. 


Enkimbladede: Blåtop, bølget bunke, hunde-hvene, kryb-hvene, eng-rørhvene, lyse-siv, almindelig star, forlænget star, 

grå star, knippe-star, næb-star, manna-sødgræs. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, almindelig fredløs, dusk-fredløs, kragefod, bittersød natskygge, stor nælde, almindelig 

skjolddrager, kær snerre. 

Vedplanter: Dun-birk, stilk-eg, rød-gran, almindelig hæg, grå-pil, solbær, tørst. 


91





Sjælsø 

Den 280 ha store Sjælsø er § 3-beskyttet, men har andet ejerforhold (Gentofte kommune, som indvinder 

vand herfra). Vand- og sumpplanter langs søen på distriktets område er omfattet af beskyttelsen. 

Planter: Enkimbladede: Rørgræs, kær-star, stiv star, høj-sødgræs, tagrør. 

Tokimbladede: Hyldebladet baldrian, almindelig fredløs, kær-galtetand, hjortetrøst, kær-høgeskæg, eng-kabbeleje, korbær, 

vand-mynte, krybende potentil, gærde-snerle, vandkarse. 

Vedplanter: Ask, rød-el, hassel, kvalkved, grå-pil, ribs. 

Vandløb i den vestlige del af skoven 

§ 3-beskyttet vandløb. Vandløb, som i en lav naturlig dal løber til Sjælsø. Det er kun lidet vandførende. 


601 Mikkelborg 

Skovens areal er 6,8 ha. § 3-beskyttede naturområder udgør i alt 0,5 ha (en strandsump). Områderne 

med særlig beskyttet natur svarer således til 7,4% af skovens areal. 


Nord for distriktets område ligger strandenge ved Nivå Bugt. Her er Karlebo Kommune i gang med 

et naturgenopretningsprojekt. 

Afd. 930c (ENG – 0,5 ha) 

§ 3-beskyttet strandsump. Fugtig rørsump ud mod Øresund med tagrør og andre høje planter. Sine 

steder står der vand i bunden. Der er spredte store træer i nogen afstand fra vandet. 


Planter: Enkimbladede: Tagrør. 

Tokimbladede: Læge-baldrian, grå bynke, lådden dueurt, almindelig fredløs, hjortetrøst, stor nælde, snerle-pileurt, gærde-snerle, 

almindelig svinemælk, ager-tidsel, tykbladet ærenpris. 

Vedplanter: Dun-birk, vorte-birk, grå-pil, hvid-pil, balsam-poppel. 



Målsætning: Nuværende tilstand bevares. 

603 Hørsholm Slotshave 

Skovens areal er 30,2 ha. § 3-beskyttede naturområder udgør i alt 7,2 ha sø. Områderne med særlig 

beskyttet natur svarer således til 23,8% af skovens areal. 

Der er desuden et § 3-beskyttet vandløb på 200 m. 

Afd. 925b (SØ – 7,2 ha), Græsdam, Plantedam (Hørsholm Slotssø) 

§ 3-beskyttet sø. Kunstig sø i park. Søen indgik i et haveanlæg i fransk stil og er anlagt med lige 

symmetriske linjer. Den gennemsnitlige dybde er 1,2 m. Der er partier med flydeblade. Langs bredderne 

er der mange vandog sumpplanter planter. 

I sydvest er der et vandhul, som falder uden for symmetrien. Dette vandhul rummer en ø med rhododendron 

og er omgivet af træer, bl.a. hestekastanje. 


1990 var der sigt til bunden, og phosphorindholdet var 0,040 mg/liter. Hermed var både kravet til 

sigtedybden og kravet til phosphorindhold opfyldt. Ganske vist drejede det sig om enkeltmålinger 

92

på et tidspunkt, hvor vandstanden var meget lav, men det generelle indtryk er, at søens vandkvalitet 

er god. 

Den oprindeligt indførte søblad anses for sjælden, men er ikke rød/gul-listet. Kalmus er ligeledes 

oprindeligt indført. 

Grøn frø er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X). 



Enkimbladede: Kors-andemad, liden andemad, stor andemad, brudelys, mose-bunke, bredbladet dunhammer, smalbladet 

dunhammer, gul iris, kalmus, skov-kogleaks, sø-kogleaks, grenet pindsvineknop, rørgræs, eng-rørhvene, fladstrået 

siv, lyse-siv, vejbred-skeblad, kær-star, stiv star, tykakset star, tagrør, vandpest. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, fliget brøndsel, nikkende brøndsel, dunet dueurt, lådden dueurt, døvnælde, engforglemmigej, 

almindelig fredløs, dusk-fredløs, kær-galtetand, gederams, sildig gyldenris, almindelig hanekro, hindbær, 

tornfrøet hornblad, kattehale, bredbladet mærke, vand-mynte, bittersød natskygge, feber-nellikerod, stor nælde, bidende 

pileurt, vand-pileurt, lav ranunkel, almindelig skjolddrager, vand-skræppe, gærde-snerle, burre-snerre, sværtevæld, almindelig 

syre, søblad, kål-tidsel, tykbladet ærenpris, gul åkande, hvid åkande. 

Vedplanter: Ask, skov-elm, hestekastanje, engriflet hvidtjørn, almindelig hyld, grå-pil, rhododentron, hunde-rose, ær. 

Dyr: Padder: Grøn frø. 



Målsætning: Nuværende tilstand bevares. Ved eventuel pleje har områdets status som fortidsminde 

højeste prioritet. De oprindeligt indførte planter betragtes som en del af fortidsmindet. 

Tilløb til Plantedam (Blårenden) 

§ 3-beskyttet vandløb. Sommerudtørrende vandløb, som kommer fra Springdam syd for skoven. 


Forureningsgraden var i 1984 IV. Forholdene på strækningen er ikke undersøgt for nylig. 

Et godt stykke nedenstrøms slotssøen var DVFI-indeks 2 i 1999. Neden for Hørsholm er vandet således 

stærkt forurenet, men dette behøver ikke at indebære at Slotssøen eller vandløbet fra Springdam 

også er forurenede. 


604 Folehave 

Skovens areal er 265,2 ha. § 3-beskyttede naturområder udgør i alt 33,9 ha, hvoraf 0,2 ha er sø, 27,7 

ha er mose (heraf 26,1 ha skovbevokset) og 6,0 ha er fersk eng. Der er ikke udlagt naturskov under 

naturskovsstrategien. Områderne med særlig beskyttet natur svarer således til 12,8% af skovens 

areal. 


Atlas Flora Danica oplyser forekomst af bl.a. bjerg-ærenpris. 

Afd. 890a (ASK 1939 – 4,6 ha), Uglemose 

§ 3-beskyttet mose. Træklædt mose med høje træer. Der er en del skygge. Bunden er ret tør, men 

der er små partier med frit vand. Der er grøfter med strømmende vand. 

Skovbunden er domineret af nælder. 



Enkimbladede: Mose-bunke, rørgræs. 

Tokimbladede: Almindelig bingelurt, skov-galtetand, kær-høgeskæg, korsknap, eng-nellikerod, feber-nellikerod, stor 

nælde, skovmærke, dunet steffensurt, bjerg-ærenpris. 

Vedplanter: Ask, benved, vorte-birk, rød-el, skov-elm, rød-gran, almindelig hyld, almindelig hæg, have-ribs, hunderose, 

ær. 




93

Afd. 894ab (ASK – i alt 4,5 ha), afd. 895d (ENG – 1,8 ha), afd. 895e (BIR 1938 – 

1,4 ha), Store Eng, Frises Eng 

§ 3-beskyttet mose. Ret tør mose med høje træer. I de sydlige dele er der en del skygge. 

Delen med ENG-kode i nord rummer mange høje træer, men er noget mere lysåben end de øvrige 

dele (denne del bør betragtes som mose eller eventuelt birkeskov). 

Der er grøfter med vand under vegetation. 

Af gøgeurter (alle fredet) forekommer skov-hullæbe. 

Besøgt 27.9.1. Suppleret med oplysninger fra Atlas Flora Danica. 


Enkimbladede: Mose-bunke, sildig skov-hejre, skov-hullæbe, eng-rørhvene, knippe-star, kær-star. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, almindelig bingelurt, skov-galtetand, hjortetrøst, korsknap, feber-nellikerod, stor nælde, 

skovmærke, dunet steffensurt, kær-tidsel, kål-tidsel, vandkarse, tykbladet ærenpris. 

Vedplanter: Ask, benved, vorte-birk, bøg, hjertetræ, almindelig hyld, fugle-kirsebær, ær. 





Afd. 899e (MOS – 0,4 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Mose med frit vand. Vandet er klart. Der er høje træer i og ved vandet. Bredderne 

er forholdsvis vegetationsfattige. 



Enkimbladede: Liden andemad, Mose-bunke, lyse-siv, tue-siv, kær-star. 

Vedplanter: Ask, bøg, stilk-eg, rød-el, ær. 




Afd. 902a, 910b (ENG – i alt 6, 0 ha), afd. 902c (MOS – 0,2 ha), Lille Frises Eng 

§ 3-beskyttet mose og fersk eng. Lysåben, noget fugtig eng, som er hegnet i flere afdelinger. Vegetationen 

er især græsser og stauder. Der er spredte træer. Der er vandførende grøfter. Centralt i det 

nordlige afsnit ved nogle grøfters sammenløb findes en lille, ikke frahegnet sø med dunhammere og 

åkander. 

Afgræsningen foregår med heste og får. Et spor og en skovvej krydser engen. 

Mosedelen er frahegnet og rummer høje træer, især birk, og stauder. 


Planter: Karsporeplanter: Tredelt egebregne, fjerbregne, ørnebregne. 

Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, bredbladet dunhammer, fløjlsgræs, hjertegræs, kryb-hvene, kamgræs, almindelig 

rapgræs, eng-rørhvene, glanskapslet siv, knop-siv, lyse-siv, vejbred-skeblad, bleg star, knippe-star, kær-star, 

tagrør. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, skov-brandbæger, brombær, knoldet brunrod, skov-burre, lådden dueurt, 

eng/sumpkarse, lund-fladstjerne, stor fladstjerne, eng-forglemmigej, kær-galtetand, gederams, sildig gyldenris, skovhanekro, 

hindbær, hjortetrøst, humle, lugtløs kamille, hulkravet kodriver, uldbladet kongelys, vand-mynte, mælkebøtte, 

stor nælde, bidende pileurt, dag-pragtstjerne, lav ranunkel, butbladet skræppe, sværtevæld, almindelig syre, kær-tidsel, 

kål-tidsel, trævlekrone, fladfrugtet vandstjerne, hvid åkande. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, bøg, stilk-eg, almindelig hyld, drue-hyld, bånd-pil, grå-pil, tørst, ær. 



Målsætning: Bevaring af eng ved fortsat græsning. Det bør tilstræbes, at vandstanden er så nær den 

naturlige som muligt. 

94

Afd. 904g (SØ – 0,1 ha) 

§ 3-beskyttet sø. Sø i sænkning omgivet af lidt rørsump og høje træer. Der er en lille smal halvø 

med høje træer. Vandet er dækket af andemad. 

Ved afløbet i nordvest findes grønalgen Nitella flexillis (glanstråd-art). 



Enkimbladede: Liden andemad, stor andemad, mose-bunke, bredbladet dunhammer, gul iris, skov-kogleaks, grenet 

pindsvineknop, akselblomstret star. 

Tokimbladede: Knoldet brunrod, kirtlet dueurt, rosen-dueurt, skov-galtetand, billebo-klaseskærm, feber-nellikerod, stor 

nælde, skovkarse, skvalderkål, kær-snerre, sværtevæld, gul åkande. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, stilk-eg, rød-el, skov-elm, engriflet hvidtjørn, almindelig hæg, ær. 

Mosser: Calliergonella cuspidata (spids spydmos). 

Alger: Nitella flexillis (glanstråd-art). 




Afd. 905c, 907b (BIR – i alt 4,5 ha), Kongens Dam 

§ 3-beskyttet mose. Gennemgående ret tør mose. Der er små partier med frit vand samt vandfyldte 

grøfter. Der er høje skyggende træer, mange arter. I skovbunden er der kun forholdsvis få arter, 

hvoraf fjerbregne er fremherskende. 



Enkimbladede: Liden andemad, bølget bunke, mose-bunke, bredbladet dunhammer, gul iris, rørgræs, lyse-siv. 

Tokimbladede: Almindelig bingelurt, brombær, knoldet brunrod, hindbær, humle, korsknap, feber-nellikerod, stor nælde, 

lav ranunkel, skovsyre, skov-skræppe. 

Vedplanter: Ask, dun-birk, vorte-birk, bøg, stilk-eg, almindelig gedeblad, rød-gran, hassel, almindelig hyld, almindelig 

hæg, grå-pil, almindelig røn, bleg spiræa, ær. 




Afd. 910a (RGR 1942 – ca. 1 ha), Pilevasemose 

§ 3-beskyttet mose. Lysåben mose med enkelte spredte træer. De centrale dele er meget fugtige med 

partier med frit vand. Stød tyder på foretaget rydning (tidligere nåleskov). 


Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, smalbladet mangeløv. 

Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, bredbladet dunhammer, skov-kogleaks, eng-rørhvene, lyse-siv, forlænget 

star, strand-svingel. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, glat dueurt, skov-galtetand, gederams, sildig gyldenris, hindbær, hjortetrøst, korsknap, 

stor nælde, lav ranunkel, skovkarse, skovmærke, dunet steffensurt, spidsbladet steffensurt, kær-tidsel, roset-vandstjerne, 

smalbladet ærenpris. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, dun-birk, bøg, skov-fyr, rød-gran, almindelig ædelgran, ær. 




Afd. 911b (ASK 1949 – 3,0 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Fugtig mose med høje træer. Der er partier med mudder og frit vand. Der er 

vandfyldte grøfter. Der er en del skygge. Besøgt 14.3.2. 


Enkimbladede: Mose-bunke, lyse-siv. 

Tokimbladede: Hvid anemone, almindelig bingelurt, eng/sumpkarse, stor nælde, skovmærke, vorterod. 

Vedplanter: Ask, bøg, rød-el, rød-gran, almindelig hyld, ær. 

Naturværdi: 2. Forholdsvis stor mose. Plejebehov: 3. 


95

Afd. 912c (ASK 1947 – 1,4 ha), afd. 912d (EL 1949 – 1,4 ha), Skovfogedmose 

§ 3-beskyttet mose. Fugtig mose med høje træer. Der er partier med mudder og frit vand. 


Planter: Enkimbladede: Mose-bunke, kær-star. 

Tokimbladede: Almindelig bingelurt, eng/sumpkarse, stor nælde, lav ranunkel, skvalderkål, vorterod. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, almindelig gedeblad, almindelig hyld, ær. 




Afd. 913d (BIR 1949 – 0,8 ha), Birkemose 

§ 3-beskyttet mose. Skov med flere træarter (især ask) på skrånende terræn. I den sydlige del er der 

frit vand. Vandet er brunt. Der ligger stammer i vandet. 

Tandrod er temmelig sjælden på Sjælland. 



Enkimbladede: Mose-bunke, hunde-hvene, kryb-hvene, lyse-siv, akselblomstret star, almindelig star, forlænget star, grå 

star. 

Tokimbladede: Tandrod, eng-viol. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-gran, almindelig røn, ær. 





Afd. 913g (SØ – 0,1 ha) 

§ 3-beskyttet sø. Sø med et bredt tilgroningsbælte med pile, bregner og starer. Størstedelen af søen 

har stadig åbent vand. Vandet er klart. Søen er omgivet af buske og middelhøje træer. 

Lidt nord for søen findes en rasteplads ved Birkemosevej. 



Enkimbladede: Mose-bunke, lyse-siv, kær-star. 

Vedplanter: Dun-birk, vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, almindelig gedeblad, grå-pil. 




Afd. 914f (ASK 1949 – 0,8 ha), Vestermose 

Askebevoksning, som grænser op til en mose inde hos naboen mod øst. 

Afd. 915c (BIR 1983 – 0,8 ha), Skræddermose 

§ 3-beskyttet mose. Yngre birkebevoksning med frit vand i bunden. Vandet er klart og brunt. Forholdene 

er ret vegetationsfattige. Der ligger meget kvas. 


Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, bredbladet mangeløv. 

Enkimbladede: Majblomst. 


Vedplanter: Ask, vorte-birk, stilk-eg, almindelig gedeblad, lærk. 

Mosser: Hårspidset jomfruhår. 



Målsætning: Det bør tilstræbes, at vandstanden er så nær den naturlige som muligt. Eventuelt fjernes 

kvaset. 

96

Afd. 917e (BIR 1989 – ca. 0,6 ha), Lille Møllemose 

§ 3-beskyttet mose. Kun den nordlige del af litraen er § 3-beskyttet. Fugtigt område med tætstående 

unge træer på til dels skrånende bund. I skellet mod vest løber et vandløb i en kløft. 

Der er mange interessante planter, bl.a. gøgeurten ægbladet fliglæbe (fredet) og snylteren skælrod. 



Enkimbladede: Mose-bunke, firblad, ægbladet fliglæbe, almindelig guldstjerne, hylster-guldstjerne. 

Tokimbladede: Gul anemone, desmerurt, eng-kabbeleje, fladkravet kodriver, hulrodet lærkespore, liden lærkespore, 

mælkebøtte, stor nælde, skælrod, spidsbladet steffensurt, vorterod. 

Vedplanter: Ask, bævreasp, bøg, vorte-birk, rød-el, almindelig hyld, ær. 



Målsætning: Bevaring af fugtigt skovområde. 

605 Rude Skov og Friheden 


26,4 ha sø og 34,7 ha mose (hvoraf 15,6 ha er skovbevokset). Der er desuden udlagt 132 ha naturskov 

under naturskovsstrategien (urørt skov og plukhugst), hvoraf 108,1 ha er uden samtidig § 3beskyttelse. 

Når der tages højde herfor, bliver områderne med særlig beskyttet natur i alt 169,2 ha 

svarende til 29,2% af skovens areal. 

Skovens sletter udgør 21,3 ha. De findes hovedsageligt på Femsølyng. 

Skoven ligger på et stærkt kuperet istidslandskab. 

Atlas Flora Danica oplyser forekomst af liden singrøn, tusindstråle (anses for sjælden, men ikke 

rød/gul-listet) og ægte kastanie. 

Afd. 818d (SGR 1965 – 0,8 ha), Preussermose 

Granbevoksning i en dal. I planteksten nævnes, at nåletræer på vådbund skal afvikles. Dette sted 

synes velegnet til etablering af et vådområde. 

Afd. 819d (SØ – 0,1 ha), Nydam 

§ 3-beskyttet sø. Sø i sænkning. Midt i søen er en ø med birk og pil. Søen er under tilgroning med 

mange planter i vandet. Vandet er dækket af andemad. 

Besøgt 16.8.1. Suppleret med oplysninger fra Atlas flora Danica. 


Enkimbladede: Liden andemad, kærmysse, lyse-siv, grå star, kær-star. 

Tokimbladede: Dusk-fredløs, almindelig skjolddrager. 

Vedplanter: Dun-birk, vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-gran, almindelig hæg, lærk, grå-pil, almindelig røn, spiræa sp., almindelig 

ædelgran, ær. 




Afd. 820a (AGE – 7,2 ha), afd. 820b (SØ – 5,7 ha), afd. 820e (MOS – 2,6 ha), afd. 

820f (SLE – 11,9 ha), afd. 820gh (BIR – i alt 4,9 ha), afd. 820j (KRT – 1,4 ha), 

Femsølyng (Storesø, Lillesø, Grydesø, Kedelsø, Brillerne) 

§ 3-beskyttede søer og moser. Søer og moser omgivet af krat, der udgør en mosaik af sletter og afgræssede 

marker. De afgræssede marker har koden AGE. Krattet, sletterne og markerne udgør 

sammen med vådområderne et samlet hele. 

Efter istiden opstod langsomt en stor sø ved smeltning af dødis-klumper. Efterhånden omdannedes 

denne sø til en højmose. Der er foregået tørvegravning op gennem tiden, sidst under besættelsen. De 

25 søer udfylder de oprindelige dødishuller. 

97

De større søer har klart brunt vand med åben vandflade. Der er ofte bræmmer med dunhammer, mv. 

Undertiden er der områder med flydeblade. De mindre søer kan være dækket af andemad. 

På sletterne (de ikke græssede dele) fjernes opvækst af vedplanter. De er under udvikling til overdrev. 

Typiske overdrevsplanter er vellugtende gulaks og hunde-rose. 

Markerne afgræsses af heste. 

Strudsvinge er på rødlisten som sjælden (R). Den findes syd for den vestlige sø i Brillerne. 

Flodkrebs er på rødlisten som sårbar og på gullisten som national ansvarsart (AY). 

Af gøgeurter (alle fredet) findes skov-gøgelilje lidt syd for Kedelsø (ca. 60 i 2000). 

Besøgt 16.8.1, 20.8.1 og 21.9.1. Suppleret med oplysninger fra Frederiksborg Amt og Atlas flora 

Danica. 

Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, almindelig mangeløv, bredbladet mangeløv, smalbladet mangeløv, agerpadderok, 

strudsvinge, ørnebregne. 

Enkimbladede: Liden andemad, bølget bunke, mose-bunke, bredbladet dunhammer, fløjlsgræs, mangeblomstret frytle, 

vellugtende gulaks, skov-gøgelilje, almindelig hundegræs, almindelig hvene, kryb-hvene, gul iris, skov-kogleaks, liljekonval, 

miliegræs, grenet pindsvineknop, almindelig rajgræs, eng-rapgræs, eng-rottehale, rørgræs, eng-rørhvene, lysesiv, 

vejbred-skeblad, håret star, knippe-star, kær-star, næb-star, høj sødgræs, tagrør, vandpest. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, brombær, knoldet brunrod, grå bynke, glat dueurt, kirtlet dueurt, kær-dueurt, lådden 

dueurt, eng/sumpkarse, rank evighedsblomst, gul fladbælg, græsbladet fladstjerne, stor fladstjerne, bakke-forglemmigej, 

forskelligfarvet forglemmigej, almindelig fredløs, dusk-fredløs, følfod, kær-galtetand, gederams, sildig gyldenris, rød 

hestehov, hindbær, pomerans-høgeurt, lugtløs kamille, kattehale, blå-klokke, hvid kløver, humle-kløver, rød-kløver, almindelig 

kongepen, korsknap, vild kørvel, mangebladet lupin, løgkarse, almindelig mjødurt, ager-mynte, bredbladet 

mærke, bittersød natskygge, feber-nellikerod, stor nælde, peberrod, prikbladet perikon, bidende pileurt, vand-pileurt, 

gåse-potentil, rabarber, bidende ranunkel, lav ranunkel, rejnfan, almindelig røllike, nyse-røllike, almindelig skjolddrager, 

skovmærke, skovsyre, skov-skræppe, skt. Hans urt, skvalderkål, gærde-snerle, burre-snerre, almindelig spergel, dunet 

steffensurt, sværtevæld, almindelig syre, ager-tidsel, kær-tidsel, almindelig torskemund, vandpeberrod, glat vejbred, 

ager-vikke (var. af smalbladet vikke), muse-vikke, tofrøet vikke, hvid åkande. 

Vedplanter: Ask, dun-birk, vorte-birk, bævreasp, bøg, rød-eg, stilk-eg, rød-el, almindelig gedeblad, rød-gran, hassel, 

engriflet hvidtjørn, almindelig hyld, almindelig hæg, fugle-kirsebær, grå-pil, hvid-pil, skør-pil, øret pil, ribs, hunde-rose, 

almindelig røn, spiræa sp., stikkelsbær, tørst, skov-æble, ær. 



Fisk: Gedde, karusse, suder, aborre. 



Målsætning: Bevaring og udvikling af mosaik af søer og moser omgivet af åbne arealer. De åbne 

arealer vil efterhånden få karakter af overdrev. Den hidtidige pleje med græsning og fjernelse af 

vedplanter fortsættes. Sletterne synes velegnede til høslætning. Det bør tilstræbes, at vandstanden i 

vådområderne er så nær den naturlige som muligt. 

Afd. 821d (SØ – 0,6 ha), Trættermose 

§ 3-beskyttet sø. Sø i sænkning. Vandfladen er åben uden flydeblade. Vandet er klart. Langs bredderne 

er der moseagtige partier med buske og elletræer. Omgivelserne er skov med skyggende træer 

og buske. 



Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, bredbladet dunhammer, almindelig hundegræs, kryb-hvene, gul iris, kærmysse, 

lyse-siv, vejbred-skeblad, knippe-star, høj sødgræs. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, knoldet brunrod, glat dueurt, kær-dueurt, lådden dueurt, eng/sumpkarse, almindelig 

fredløs, hindbær, kattehale, billebo-klaseskærm, løgkarse, bittersød natskygge, feber-nellikerod, stor nælde, lav ranunkel, 

almindelig skjolddrager, dunet steffensurt, sværtevæld, kål-tidsel, vandrøllike. 

Vedplanter: Ask, dun-birk, vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, almindelig gedeblad, sitka-gran, hassel, engriflet hvidtjørn, 

almindelig hyld, grå-pil, almindelig røn, snebær, ær. 




98

Afd. 824e (BIR 1983 – 0,8 ha), Tvindebæks Mose 

§ 3-beskyttet mose. Ret tør birkeskov med unge tætstående træer. Der er megen skygge. Der er en 

grøft uden vand. Bundvegetationen er domineret af fjerbregne. 


Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, almindelig mangeløv, skov padderok. 

Enkimbladede: Liden andemad, bølget bunke, mose-bunke, kryb-hvene, lyse-siv, manna-sødgræs, tagrør. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, knoldet brunrod, hindbær, bittersød natskygge, stor nælde, lav ranunkel, sværtevæld. 

Vedplanter: Dun-birk, vorte-birk, stilk-eg, drue-hyld, grå-pil, almindelig røn, tørst, ær. 





Afd. 826b (SØ – 3,6 ha), afd. 826c (EL 1870 – 1,0 ha), afd. 826d (SKF 1872 – 0,7 

ha), Agersø 

§ 3-beskyttet sø og mose. Stor sø i dødishul. Den er omkring den vestlige ende omgivet af moser. 

Sine steder har moserne karakter af hængesæk. 

Søen har en stor åben vandflade. Største dybde er 6 m. Vandet er klart og svagt brunt. Langs bredderne 

er der spredte små partier med flydeblade. Der er en svagt udviklet bræmme med dunhammer, 

høj sødgræs og kær-mangeløv. Planterne ved søen tilhører både den næringsrige og næringsfattige 

del af kærserien. Planterne fra den næringsfattige del af serien forekommer især i moserne 

mod vest og nordvest og på hængesækken. 

Mosen vest for søen (afd. 826c) er våd med høje skyggende træer. Der er små lysåbne partier. Der 

er vand under vegetationen. 

Mosen nordvest for søen (afd. 826d) er en fugtig tørvemose med høje træer samt unge træer og 

mange buske. Der er en del skygge. Der er vand under vegetationen. Der er mange væltede stammer. 

Centralt i mosen findes et stort eksemplar af kongebregne. 


Kongebregne og regnløje er på rødlisten som sjældne (R). 

Butsnudet frø, grøn frø, spidssnudet frø, lille vandsalamander og snog er på gullisten som opmærksomhedskrævende 

(X). 

Tidligere er registreret dynd-star (sjælden på øerne) og småbladet elm (rødlistet som sjælden (R)). 

Det kan ikke udelukkes, at de forekommer endnu. 

Af insektædende arter findes rundbladet soldug. 

Frederiksborg Amt har tildelt søen generel målsætning B (alsidigt plante- og dyreliv, som kun i ringe 

omfang er påvirket af menneskelig aktivitet). I 1999 var målsætningen opfyldt. 


Planter: Karsporeplanter: Kongebregne, bredbladet mangeløv, kær-mangeløv, smalbladet mangeløv, skov-padderok, 

ørnebregne. 

Enkimbladede: Liden andemad, blåtop, bølget bunke, mose-bunke, bredbladet dunhammer, smalbladet dunhammer, håret 

frytle, hunde-hvene, kryb-hvene, gul iris, smalbladet kæruld, tue-kæruld, majblomst, miliegræs, grenet pindsvineknop, 

eng-rørhvene, glanskapslet siv, lyse-siv, vejbred-skeblad, akselblomstret star, almindelig star, (dynd-star), forlænget 

star, grå star, knippe-star, næb-star, skov-star, stiv star, manna-sødgræs, høj sødgræs, tagrør. 

Tokimbladede: Hvid anemone, småblomstret balsamin, spring-balsamin, blåbær, brombær, bukkeblad, glat dueurt, kærdueurt, 

lådden dueurt, engkarse, almindelig fredløs, dusk-fredløs, skov-galtetand, gederams, hindbær, hjortetrøst, kattehale, 

almindelig kohvede, kragefod, vand-mynte, bittersød natskygge, eng-nellikerod, feber-nellikerod, stor nælde, lav 

ranunkel, tigger-ranunkel, almindelig skjolddrager, skovmærke, skovsyre, kær-snerre, rundbladet soldug, dunet steffensurt, 

stinkende storkenæb, kær-svovlrod, sværtevæld, tranebær, vandkarse, eng-viol, gul åkande. 

Vedplanter: Ask, avnbøg, dun-birk, vorte-birk, bøg, rød-eg, stilk-eg, vinter-eg, rød-el, (småbladet elm), skov-fyr, almindelig 

gedeblad, dunet gedeblad, rød-gran, engriflet hvidtjørn, hassel, fugle-kirsebær, navr, grå-pil, ribs, almindelig 


Mosser: Fontinalis cf. hypnoides (kildemos-art), almindelig jomfruhår, filt-knopmos, Plagiomnium ellipticum (stjernemos-art), 

vand-seglmos, brunfiltet stjernemos, tørvemos. 


Fisk: Gedde, suder, regnløje, rudskalle, aborre. 

99

Padder: Butsnudet frø, grøn frø, spidssnudet frø, lille vandsalamander. 





Afd. 827h (SØ – 0,2 ha), Horsekær 

§ 3-beskyttet mose. Smuk sø omgivet af høj granskov. Den er delvis beskygget af træerne. Vandfladen 

er åben, og vandet er klart. Langs bredderne er der bræmmer med kærmysse og åkander. Der er 

lidt ellesump på tørvejord. 

En registrering foretaget af Frederiksborg Amt i august 2002 er interessant. Spæd pindsvineknop 

anses for temmelig sjælden, men er ikke rød/gul-listet. Desuden blev set bl.a. hvid åkande, som var 

speciel ved at være ret lille. Man er ret sikker på, at det drejer sig om liden nøkkerose (underart af 

hvid åkande, som ellers ikke forekommer i Danmark). Hvid åkande blev også set ved Driftsplankontorets 

besøg, men her opfattet som den almindelige. 

Grøn frø og spidssnudet frø er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X). 


Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, almindelig mangeløv, dynd-padderok. 

Enkimbladede: Kors-andemad, liden andemad, blåtop, mose-bunke, bredbladet dunhammer, hunde-hvene, kryb-hvene, 

kærmysse, spæd pindsvineknop, eng-rørhvene, glanskapslet siv, lyse-siv, vejbred-skeblad, akselblomstret star, forlænget 

star, grå star, knippe-star, næb-star, manna-sødgræs. 

Tokimbladede: Kær-dueurt, almindelig fredløs, dusk-fredløs, kragefod, bittersød natskygge, skovsyre, kær-snerre, kærsvovlrod, 

sværtevæld, kær-tidsel, vandrøllike, eng-viol, hvid åkande (liden nøkkerose). 

Vedplanter: Dun-birk, vorte-birk, rød-el, rød-gran, almindelig hæg, grå-pil, almindelig røn, tørst, ær. 


Dyr: Fisk: Karusse. 

Padder: Grøn frø, spidssnudet frø. 

Naturværdi: 1. Interessante planter. 



Afd. 829c (RGR 1973 – 1,2 ha), afd. 829e (BIR 1971 – 0,3 ha), Lars Carlsens Mose 

§ 3-beskyttet mose. Meget våd mose dækket af buske og middelhøje træer. Der er partier med frit 

andemadsdækket vand. Afd. 829e rummer udgåede birke, der står i andemadsdækket vand. 

Vegetationen omfatter dele både fra den mere næringsrige og den mere næringsfattige del af kærserien. 

Fra den næringsfattige serie kan nævnes soldug. 



Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, bredbladet dunhammer, kryb-hvene, gul iris, smalbladet kæruld, grå star, 

kær-star. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, lådden dueurt, almindelig fredløs, hedelyng, kragefod, bittersød natskygge, febernellikerod, 

stor nælde, almindelig skjolddrager, kær-snerre, rundbladet soldug, sværtevæld. 

Vedplanter: Dun-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, almindelig gedeblad, rød-gran, grå-pil, almindelig røn, tørst. 





Afd. 829d (RGR 1944 – 1,0 ha), Granholmsmose 

Granbevoksning i en dal. I planteksten nævnes, at nåletræer på vådbund skal afvikles. Dette sted 

synes velegnet til etablering af et vådområde. 

100

Afd. 830a (BØG 1885 – ca. 0,5 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Mose, som ligger nær Vedhavevejs nordvestlige sving. Mosen ligger under høje 

træer, og der er megen skygge. Der er partier med frit vand. 



Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, kryb-hvene, gul iris, lyse-siv. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, stor nælde, lav ranunkel, skovsyre, kær-snerre, dunet steffensurt. 

Vedplanter: Ask, bøg, rød-el, drue-hyld, ær. 




Afd. 830e (SØ – 0,2 ha) 

§ 3-beskyttet sø. Sø i skellet. Dens samlede areal er ca. 0,5 ha. På distriktets område er den beskygget 

af høje træer og dækket af andemad. Udenfor distriktets område er vandet åbent, og omgivelserne 

er buske og tagrør. 



Enkimbladede: Liden andemad, stor andemad, mangeblomstret frytle, almindelig hundegræs, gul iris, rørgræs, engrørhvene, 

lyse-siv, knippe-star, kær-star, tagrør. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, glat dueurt, lådden dueurt, almindelig fredløs, gederams, vand-mynte, bittersød natskygge, 

feber nellikerod, sværtevæld, vandpeberrod. 

Vedplanter: Dun-birk, bøg, rød-el, grå-pil, skør-pil, almindelig røn. 

Mosser: Riccia fluitans (flydende stjerneløv). 

Dyr: Fugle (fouragerende): Fiskehejre. 




Afd. 832b (MOS – 6,1 ha), afd. 832c (SØ – 3,5 ha), afd. 833g (EL 1951 – 0,4 ha), 

Ebberøddam 

§ 3-beskyttet sø og mose. Lavvandet sø omgivet af moser. 

Søen har åben vandflade omgivet af brede veludviklede rørsumpe. Der er kun få flydeblade. Der er 

flere øer med rørsump. 

Mosen er temmelig fugtig. Den er gennemgående ret lysåben, men der er sine steder mange middelhøje 

skyggende træer og buske. 

I det nordøstlige hjørne af mosen findes en ellesump med tætstående skyggende træer. Der er partier 

med vand under vegetationen. 

Søen var tidligere en karpedam, hvis vand kunne tømmes til Skovrøddam. 

Ved den nordvestlige del af mosen ligger et tidligere vandværk. 

Knopsvane og sangsvane er gullistede som nationale ansvarsarter (AT). 


Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, almindelig mangeløv, dynd-padderok, ørnebregne. 

Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, bredbladet dunhammer, kryb-hvene, gul iris, skov-kogleaks, kærmysse, 

grenet pindsvineknop, eng-rapgræs, rørgræs, bjerg-rørhvene, eng-rørhvene, lyse-siv, vejbred-skeblad, blære-star, håret 

star, knippe-star, kær-star, nikkende star, næb-star, stiv star, eng-svingel, høj sødgræs, tagrør. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, knoldet brunrod, dunet dueurt, kirtlet dueurt, kær-dueurt, engkarse, almindelig fredløs, 

dusk-fredløs, skov-galtetand, kær-guldkarse, hindbær, tornløs hornblad, kattehale, billebo-klaseskærm, korsknap, kragefod, 

vild kørvel, løgkarse, bittersød natskygge, eng-nellikerod, feber-nellikerod, stor nælde, prikbladet perikon, vandpileurt, 

lav ranunkel, tigger-ranunkel, almindelig skjolddrager, skovsyre, humle-sneglebælg, burre-snerre, dunet steffensurt, 

sumpkarse, sværtevæld, ager-tidsel, kær-tidsel, kål-tidsel, vandkarse, muse-vikke, eng-viol, tykbladet ærenpris. 

Vedplanter: Ask, dun-birk, vorte-birk, bøg, bævreasp, stilk-eg, hvid-el, rød-el, skov-elm, rød-gran, engriflet hvidtjørn, 

almindelig hyld, drue-hyld, fugle-kirsebær, mirabel, femhannet pil, grå-pil, almindelig røn, slåen, tørst, ær. 

Mosser: Calliergonella cuspidata (spids spydmos). 

Dyr: Fisk: Aborre. 

Fugle (ynglende): Lille lappedykker, blishøne, knopsvane. 

101

Fugle (fouragerende): Fiskehejre, sangsvane. 




Afd. 833b (RGR 1946 – ca. 2,5 ha), afd. 833f (SGR 1965 – ca. 0,5 ha), Blegmandsmose 

§ 3-beskyttet mose. Lysåben mose, som er opstemmet ved et stigbord i nordvest. Den er genskabt i 

1999 efter afdrift af bevoksningen. Uden om og i mosen går gamle grøfter med andemadsdækket 

vand. Der ses stadig stød. 

I nord findes et område med skyggende graner, der står i vand. Granerne er ved at gå ud. 



Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, smalbladet mangeløv. 

Enkimbladede: Liden andemad, bølget bunke, mose-bunke, bredbladet dunhammer, fløjlsgræs, almindelig hundegræs, 

kryb-hvene, gul iris, eng-rørhvene, lyse-siv, grå star, vejbred-skeblad. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, skov-brandbæger, kær-dueurt, lådden dueurt, almindelig fredløs, kær-galtetand, skovgaltetand, 

hedelyng, hindbær, hjortetrøst, løgkarse, stor nælde, lav ranunkel, butbladet skræppe, dunet steffensurt, almindelig 

syre, ager-tidsel. 

Vedplanter: Ask, dun-birk, rød-gran, sitka-gran, almindelig hyld, almindelig hæg, ær. 






Afd. 834d (SØ – 0,4 ha), Svends Dam 

§ 3-beskyttet sø. Lysåben sø dækket af andemad. Det drejer sig om en tidligere karpedam, som 

længe var tørlagt. Den blev genopstemmet i 1988. Der er en bræmme af dunhammer og andre vandog 

sumpplanter, som igen er omgivet af høje skyggende træer. Der er stød i vandet. 



Enkimbladede: Liden andemad, bredbladet dunhammer, almindelig hundegræs, kryb-hvene, gul iris, skov-kogleaks, 

rørgræs, lyse-siv. 

Tokimbladede: Angelik, spring-balsamin, knoldet brunrod, kær-dueurt, lådden dueurt, eng-forglemmigej, almindelig 

fredløs, skov-galtetand, hindbær, hjortetrøst, almindelig høgeurt, billebo-klaseskærm, vand-mynte, bredbladet mærke, 

feber-nellikerod, stor nælde, skov-skræppe, gærde-snerle, dunet steffensurt, sværtevæld, almindelig syre, kær-tidsel. 

Vedplanter: Ask, berberis, vorte-birk, bøg, stilk-eg, grå-pil, ær. 




Afd. 836a (BØG 1968 – ca. 0,4 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Mose nord for Svinebjerg nær Kongevejen. Mosen er fugtig med græsagtige 

planter samt buske og middelhøje træer. Der er partier med frit vand. 



Enkimbladede: Bølget bunke, kryb-hvene, eng-rørhvene, lyse-siv, grå star, star sp. 

Tokimbladede: Stor nælde, almindelig skjolddrager, skovsyre. 

Vedplanter: Dun-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, rød-gran, tørst, ær. 





nænsom rydning. 

102

Afd. 837a (RGR 1946 – ca. 2 ha), Tyskermose 

Større granbevoksning. I planteksten nævnes, at nåletræer på vådbund skal afvikles. De centrale 

dele i en sænkning synes velegnet til etablering af et vådområde. 

Afd. 840a (BØG 1892 – ca. 0,3 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Mose i en dal med nogle fugtige grøfter lidt nord for Løjesø. I syd er der andemadsdækket 

vand. I mosen er der mange middelstore træer, og der er megen skygge. 



Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, kryb-hvene. 

Tokimbladede: Stor nælde, lav ranunkel, almindelig skjolddrager, skovsyre, dunet steffensurt. 

Vedplanter: Ask, bøg, rød-gran, ær. 




nænsom udtynding, først og fremmest af graner. 

Afd. 840b (SØ – 6,3 ha), afd. 840f (BIR 1940 – 0,2 ha), Løjesø 

§ 3-beskyttet sø og mose. Stor sø i dødishul. Den har åben vandflade. Største dybde er 6 m. Vandet 

er klart og brunligt, men med en del alger. Der er mindre partier med flydeblade. Nær den østlige 

bred er der en lille ø med birke og rørsump. 

Bredderne er gennemgående faste. Der er mindre strækninger med tagrør langs bredderne, men ellers 

er stiv star og kær-mangeløv fremherskende. 

Ved bredden i vest er der en lille mose med mange træer og tørvemos. 

Søen har rekreativ betydning. Der er en rasteplads og bænke ved søen. I nordøstlige hjørne er der et 

badested. 

Flodkrebs er på rødlisten som sårbar (V) og på gullisten som national ansvarsart (AY). Grøn frø er 

på gullisten som opmærksomhedskrævende (X). 


Planter: Karsporeplanter: Bredbladet mangeløv, kær-mangeløv, ørnebregne. 

Enkimbladede: Blåtop, bølget bunke, mose-bunke, bredbladet dunhammer, smalbladet dunhammer, kryb-hvene, gul 

iris, eng-rørhvene, glanskapslet siv, lyse-siv, grå star, kær-star, stiv star, manna-sødgræs, tagrør. 

Tokimbladede: Blåbær, brombær, knoldet brunrod, nikkende brøndsel, bukkeblad, kær-dueurt, lådden dueurt, engkarse, 

almindelig fredløs, dusk-fredløs, skov-galtetand, hindbær, kattehale, kragefod, bittersød natskygge, almindelig skjolddrager, 

kær-snerre, kær-svovlrod, sværtevæld, gul åkande. 

Vedplanter: Ask, dun-birk, vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, almindelig gedeblad, rød-gran, engriflet hvidtjørn, kvalkved, 

grå-pil, hunde-rose, almindelig røn, tørst, ædelgran, ær. 

Mosser: Almindelig jomfruhår, tørvemos. 


Fisk: Gedde, suder, løje, skalle, brasen, ål, aborre. 

Padder: Grøn frø. 




Afd. 840c (ÆR 1967 – 1,6 ha), Mørke Mose 

§ 3-beskyttet mose. Træklædt mose med middelhøje træer. Der er ret megen skygge. 

Nær Kongevejen findes en lille smuk ellesump med vand under vegetationen. Derudover er området 

hovedageligt birkeskov på knapt så fugtig bund. Der er en vandfyldt grøft. 


Planter: Karsporeplanter: Tredelt egebregne, fjerbregne, dynd-padderok. 

Enkimbladede: Bølget bunke, mose-bunke, kryb-hvene, rørgræs, eng-rørhvene, lyse-siv, knippe-star. 

Tokimbladede: Almindelig fredløs, hindbær, bittersød natskygge, lav ranunkel, almindelig skjolddrager, skovsyre. 

103

Vedplanter: Ask, vorte-birk, stilk-eg, rød-el, skov-elm, almindelig gedeblad, rød-gran, hassel, almindelig røn, tørst, ær. 





nænsom udtynding, først og fremmest af graner. 

Afd. 841e (ASK 1945 – 1,1 ha), Lille Stubbesø 

§ 3-beskyttet mose. Askemose med høje skyggende træer. Bunden er fugtig, men der er intet frit 

vand. Der er tørre grøfter. 

Af gøgeurter (alle fredet) findes skov-gøgelilje. 



Enkimbladede: Mose-bunke, skov-gøgelilje, skov-kogleaks, rørgræs, akselblomstret star, kær-star. 

Tokimbladede: Knoldet brunrod, skov-galtetand, korsknap, stor nælde, lav ranunkel, skovmærke, skovsyre, skovskræppe, 

sværtevæld. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, stilk-eg, rød-el, rød-gran, hassel, ær. 





Afd. 841h (RGR 1941 – 0,8 ha), Sortedam 

§ 3-beskyttet mose. Lysåben mose genoprettet efter afdrift af rød-gran. Den er ret tør med tørre 

grøfter. Der er skyggende træer ved de fugtigste dele. 


Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, almindelig mangeløv, skov-padderok. 

Enkimbladede: Mose-bunke, gul iris, eng-rørhvene, lyse-siv. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, knoldet brunrod, kær-dueurt, eng-forglemmigej, skov-galtetand, hindbær, bittersød 

natskygge, stor nælde, lav ranunkel, almindelig skjolddrager, skov-skræppe, stinkende storkenæb, sværtevæld, kærtidsel. 

Vedplanter: Ask, dun-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, rød-gran, ær. 




Afd. 842a (RGR 1950 – ca. 0,6 ha), Store Stubbesø 

Blandet bevoksning på fugtig bund. Område skal retableres til mose. Der er særlige problemer med 

afløbet, som går til den tidligere højmose Sækkedam. Se plantekstens omhandling af Sækkedam. 

Afd. 843h (SØ – 0,1 ha) 

§ 3-beskyttet sø. Sø i sænkning omgivet af træer. Vandet er dækket af andemad. Spredt i vandet 

stikker planter op, bl.a. nogle træer og buske. 



Enkimbladede: Liden andemad, bølget bunke, mose-bunke, kryb-hvene, gul iris, lyse-siv, akselblomstret star, knippestar. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, glat dueurt, eng-forglemmigej, almindelig hanekro, hindbær, stor nælde, lav ranunkel, 

almindelig skjolddrager, vand-skræppe, sværtevæld. 

Vedplanter: Dun-birk, bøg, stilk-eg, rød-gran, grå-pil, ær. 




104

Afd. 845a (SØ – 4,5 ha), afd. 845b (MOS – 4,2 ha), afd. 845j (BIR 1900 – 1,3 ha), 

Skovrøddam, Lille Skovrøddam 

§ 3-beskyttet sø og mose. To søer i dødishul omgivet af moser. Begge søer er omgivet af bræmmer 

med dunhammer mv., der igen er omgivet af moser med høje træer og buske. Der er mindre partier 

med flydeblade. 

Mellem søerne er der en birkeskov med mange skyggende træer. Her er bunden ret tør. 

Stivtoppet rørhvene, butsnudet frø, grøn frø, spidssnudet frø og snog er på gullisten som opmærksomhedskrævende 

(X). 

Knopsvane er på gullisten som national ansvarsart (AT). 


Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, almindelig mangeløv, kær-mangeløv, smalbladet mangeløv, dynd-padderok, 

kær-padderok. 

Enkimbladede: Liden andemad, stor andemad, mose-bunke, bredbladet dunhammer, smalbladet dunhammer, almindelig 

hundegræs, hunde-hvene, kryb-hvene, gul iris, skov-kogleaks, smalbladet kæruld, miliegræs, grenet pindsvineknop, enårig 

rapgræs, rørgræs, bjerg-rørhvene, eng-rørhvene, stivtoppet rørhvene, glanskapslet siv, knop-siv, lyse-siv, vejbredskeblad, 

almindelig star, blære-star, forlænget star, knippe-star, kær-star, nikkende star, næb-star, stiv star, høj sødgræs, 

tagrør, butbladet vandaks, svømmende vandaks, vandpest. 

Tokimbladede: Almindelig bingelurt, brombær, dunet dueurt, kirtlet dueurt, kær-dueurt, lådden dueurt, engforglemmigej, 

almindelig fredløs, dusk-fredløs, kær-galtetand, skov-galtetand, hindbær, hjortetrøst, tornfrøet hornblad, 

kattehale, korsknap, kragefod, almindelig mjødurt, bittersød natskygge, eng-nellikerod, feber-nellikerod, stor nælde, 

vand-pileurt, kær-ranunkel, lav ranunkel, tigger-ranunkel, almindelig skjolddrager, skovmærke, skovsyre, skovskræppe, 

burre-snerre, hvid snerre, kær-snerre, dunet steffensurt, sværtevæld, ager-tidsel, kær-tidsel, kål-tidsel, gul 

åkande. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, bævreasp, bøg, stilk-eg, rød-el, skov-elm, hassel, almindelig hvidtjørn, engriflet hvidtjørn, 

almindelig hæg, mirabel, grå-pil, ribs, ær. 

Mosser: Spids spydmos, tørvemos. 

Dyr: Bløddyr: Dammusling. 

Fisk: Gedde, karpe, karusse, suder, ål, aborre. 

Padder: Butsnudet frø, grøn frø, spidssnudet frø. 


Fugle (ynglende): Knopsvane. 

Fugle (fouragerende): Hvepsevåge, spurvehøg. 




Afd. 846h (SØ – 0,1 ha) 

§ 3-beskyttet sø. Sø under tilgroning. Vandet er dækket af andemad. Søen er omgivet af et usikkert 

fugtigt område med buske og små træer. 

I foråret 2001 forsvandt en ridehest i søen. 




Enkimbladede: Liden andemad, kryb-hvene, smalbladet kæruld, lyse-siv, forlænget star, grå star, kær-star, stjerne-star, 

manna-sødgræs. 

Tokimbladede: Småblomstret-balsamin, kirtlet dueurt, hindbær, bittersød natskygge, stor nælde, almindelig skjolddrager, 

skovsyre, dunet steffensurt, sværtevæld. 

Vedplanter: Ask, dun-birk, stilk-eg, rød-el, grå-pil, ær. 






105

Afd. 848e (BIR 1915 – ca. 0,4 ha), afd. 848f (RGR 1946 – ca. 0,6 ha), afd. 848m 

(SØ – ca. 0,2 ha), 

§ 3-beskyttet sø og mose. Vådområde bestående af tre dele, der alle er dellitraer. 

I nord ligger en sø i skellet. Søens areal, inklusive delen med andet ejerforhold, er ca. 0,3 ha. Den er 

dækket af andemad og omgivet af høje træer. 

Syd og øst for søen findes en meget våd birkemose med høje træer. I bunden er der andemadsdækket 

vand. Hjørnet nord for Grevemosehus hører ikke med til det beskyttede område. 

Syd for birkemosen ligger en nyudgravet sø mellem høje graner. Den er udgravet omkring 1990. 

Der er store graner (nogle væltede) i andemadsdækket vand. Derudover er der buske og små træer. 

Søen er delvis lysåben. 

Nogle planter har kulturpræg. F.eks. kan nævnes den invasive kæmpe-pileurt samt have-stormhat 

(på vestsiden af søen i afd. 848m tæt ved skellet). 




Enkimbladede: Liden andemad, bølget bunke, mose-bunke, bredbladet dunhammer, kryb-hvene, gul iris, kærmysse, 

miliegræs, kærmysse, eng-rørhvene, lyse-siv, forlænget star, knippe-star, kær-star, stiv star. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, knoldet brunrod, kær-dueurt, almindelig fredløs, dusk-fredløs, kær-galtetand, skovgaltetand, 

hindbær, korsknap, vand-mynte, bittersød natskygge, feber-nellikerod, stor nælde, kæmpe-pileurt, almindelig 

skjolddrager, skovsyre, skvalderkål, burre-snerre, dunet steffensurt, have-stormhat, kær-svovlrod, sværtevæld. 

Vedplanter: Ask, vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, almindelig gedeblad, rød-gran, hassel, engriflet hvidtjørn, almindelig 

røn, snebær, stikkelsbær, tørst, ær. 





Afd. 848m (SØ – ca. 0,2 ha), Grevemose 

§ 3-beskyttet sø. Sø udgravet for omkring 10 år siden. Omgivelserne er høje træer samt birkeopvækst 

i syd. Vandet er dækket af andemad. Flere kærmysse stikker op gennem overfladen. 



Enkimbladede: Liden andemad, stor andemad, bredbladet dunhammer, kærmysse, eng-rørhvene, lyse-siv, grå star, 

knippe-star, kær-star, næb-star. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, knoldet brunrod, kirtlet dueurt, kær-dueurt, almindelig fredløs, dusk-fredløs, hindbær, 

stor nælde, tigger-ranunkel, almindelig skjolddrager, skov-skræppe, dunet steffensurt, kær-svovlrod, sværtevæld. 

Vedplanter: Ask, dun-birk, vorte-birk, bøg, almindelig hæg. 




Afd. 849d (SØ – 0,6 ha), Langedam 

§ 3-beskyttet sø. Sø omgivet af høje træer. Sine steder, især på østsiden, er bredden usikker med en 

bræmme af sumpplanter og visne blade. 



Enkimbladede: Liden andemad, stor andemad, bredbladet dunhammer, kryb-hvene, gul iris, kærmysse, eng-rørhvene, 

lyse-siv, forlænget star, grå star, kær-star, manna-sødgræs. 

Tokimbladede: Kirtlet dueurt, kær-dueurt, almindelig fredløs, pengebladet fredløs, hindbær, kragefod, bittersød natskygge, 

almindelig skjolddrager, sværtevæld. 

Vedplanter: Vorte-birk, bøg, rød-el, grå-pil, øret pil, almindelig røn, solbær, tørst, vrietorn. 




106

Afd. 853, 854, Sækkedam 

Sækkedam er en tidligere højmose, som vil blive søgt genoprettet. Projektet er nærmere beskrevet i 

planteksten. 

Afd. 856f (EG 1880 – ca. 0,3 ha), Milepælsmose 

§ 3-beskyttet mose. Kun den nordlige del af litraen er mose. Mosen er fugtig med høje skyggende 

træer. Der er intet frit vand. 



Enkimbladede: Mose-bunke, gul iris, rørgræs, lyse-siv, kær-star. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, eng/sumpkarse, hindbær, stor nælde, lav ranunkel, almindelig skjolddrager, butbladet 

skræppe, dunet steffensurt, sværtevæld. 

Vedplanter: Bævreasp, stilk-eg, rød-el, almindelig gedeblad, rød-gran, almindelig røn, spiræa, tørst, ær. 




Målsætning: Tilvejebringelse af lysåben fugtig mose ved udtynding og hævning af vandstanden. 

Afd. 857f (SØ – 0,1 ha) 

§ 3-beskyttet sø. Sø i skovens skel, som er en del af en sø på i alt ca. 0,3 ha. Søen er meget beskygget, 

og der er mange visne blade. 



Målsætning: Bevaring af lille sø. Det bør tilstræbes, at vandstanden er så nær den naturlige som 

muligt. 

Afd. 857g (BIR 1990 – 0,7 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Våd mose med mange unge birke foruden røn og andre træer. Mosen er delvis 

lysåben. 



Enkimbladede: Mose-bunke, lyse-siv, grå star, knippe-star, kær-star. 

Tokimbladede: Kær-dueurt, hindbær, stor nælde. 

Vedplanter: Dun-birk, bøg, stilk-eg, almindelig gedeblad, almindelig røn, tørst, ær. 




Afd. 862c (SGR 1966 – 1,0 ha) 

Granbevoksning på delvis fugtig bund. I planteksten nævnes, at nåletræer på vådbund skal afvikles. 

Området synes velegnet til etablering af et vådområde. 

Afd. 864b (EG 1965 – ca. 0,6 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Østlige del af litraen. Delvis lysåben mose med middelhøje træer samt buske. 

Der er partier med frit vand med en del andemad. 



Enkimbladede: Liden andemad, bølget bunke, mose-bunke, kryb-hvene, gul iris, kærmysse, eng-rørhvene, lyse-siv, grå 

star, knippe-star. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, brombær, almindelig fredløs, skov-galtetand, hindbær, kragefod, bittersød natskygge, 

stor nælde, skovmærke, skovsyre, sværtevæld. 

Vedplanter: Ask, benved, dun-birk, vorte-birk, bøg, rød-el, stilk-eg, almindeli gedeblad, rød-gran, hassel, kristtorn, gråpil, 

almindelig røn, tørst, ær. 


107




Afd. 866d (BIR 1961 – 0,5 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Våd mose ved skellet. Der er unge tætstående træer og megen skygge. Centralt 

er tørvemos fremherkende i bunden. Uden om mosset er der en ring af vand med kærmysse. Desuden 

er der partier med andemadsdækket vand. 



Enkimbladede: Liden andemad, blåtop, gul iris, kærmysse, tue-kæruld, grå star. 

Tokimbladede: Dusk-fredløs, bittersød natskygge, almindelig skjolddrager. 

Vedplanter: Dun-birk, vorte-birk, stilk-eg, rød-el, rød-gran, grå-pil, almindelig røn, tørst. 




Målsætning: Tilvejebringelse af lysåben fugtig mose ved udtynding og hævning af vandstanden. 

606 Bistrup Hegn 

Skovens areal er 47,8 ha. § 3-beskyttede naturområder udgør i alt 0,9 ha, der fordeler sig med 0,4 ha 

sø og 0,5 ha mose (al skovbevokset). Der er desuden udlagt 3,4 ha naturskov under naturskovsstrategien 

(plukhugst). Når der tages højde herfor, bliver områderne med særlig beskyttet natur i alt 4,3 


Skovens sletter udgør 1,1 ha (ved Bistruphus). 

Afd. 878g (SØ – 0,2 ha) 

§ 3-beskyttet sø og mose. Sø, hvis bredder er under stærk tilgroning. Mod øst er der åbent vand, 

mens der mod vest er egentlig mose. Området er omgivet af høje skyggende træer og store buske. 

Der er tilløb i syd og afløb mod nord 

I søen står et andehus. 

Ved afløbet findes strudsvinge (rødlistet om sjælden (X)). 


Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, strudsvinge. 

Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, kryb-hvene, gul iris, lyse-siv, knippe-star, kær-star, manna-sødgræs. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, brombær, knoldet brunrod, almindelig fredløs, kragefod, bittersød natskygge, febernellikerod, 

stor nælde, almindelig skjolddrager, skovsyre, kær-snerre, dunet steffensurt. 

Vedplanter: Ask, berberis, dun-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, rød-gran, engriflet hvidtjørn, grå-pil, hvid-pil, hunde-rose, almindelig 

røn, ær. 




Afd. 880f (SØ – 0,2 ha) 

§ 3-beskyttet sø. Gammel grusgrav. Meget tilgroet sø med buske. Den er omgivet af skyggende træer 

og store buske. Vandet er dækket af andemad. Planter stikket op gennem overfladen. 

Der er afløb mod nord. Lidt nede ad afløbet findes strudsvinge (rødlistet om sjælden (X)). 

I 1999 blev de sjældne og interessante gællefødder damrokke og fereje fundet (oplysning fra Frederiksborg 

Amt). Krebsdyr er ikke vurderet i forhold til rødlisten. 


Planter: Karsporeplanter: Fjerbregne, strudsvinge, ørnebregne. 

Enkimbladede: Liden andemad, mose-bunke, bredbladet dunhammer, kryb-hvene, gul iris, grenet pindsvineknop, lysesiv, 

grå star, knippe-star. 

Tokimbladede: Spring-balsamin, brombær, knoldet brunrod, almindelig fredløs, gederams, hindbær, bittersød natskygge, 

stor nælde, almindelig skjolddrager. 

108

Vedplanter: Ask, dun-birk, vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, rød-gran, engriflet hvidtjørn, almindelig hyld, grå-pil, almindelig 


Dyr: Krebsdyr: Damrokke, fereje. 

Naturværdi: 1. Sjældne arter. 



Afd. 881c (ASK 1944 – ca. 0,5 ha) 

§ 3-beskyttet mose. Litraens nordlige del samt den sydvestligste del mod Hegnsvej er ikke mose og 

derfor ikke beskyttet. Mosen er fugtig med høje skyggende træer. Der er små partier med frit vand. 


Planter: Karsporeplanter: Tredelt egebregne, fjerbregne, ørnebregne. 

Enkimbladede: Mose-bunke, kryb-hvene, lyse-siv, akselblomstret star, kær-star. 

Tokimbladede: Brombær, almindelig fredløs, bittersød natskygge, almindelig skjolddrager. 

Vedplanter: Ask, dun-birk, vorte-birk, bøg, stilk-eg, rød-el, lærk, almindelig røn, tørst. 




109

PDF-format velegnet til udskrivning - Del 7 - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?