December 2009 (pdf) - Finansforbundet

arBEjDSplaDSEn
Et krEDitinStitut i
læ af BankErnE
DLR Kredit mærker også finanskrisens kolde vinde men kalkulerer alligevel
med et trecifret millionoverskud i år. En af fremtidens udfordringer er at forblive
en attraktiv virksomhed for medarbejderne
Af journalist Elisabeth Teisen
DLR Kredit A/S ligger på mange måder i finansorkanens øje. DLR
yder som underleverandør til lokal- og regionalbankerne realkreditlån
til landbrug, gartneri, kontor- og forretningsejendomme og
andelsboliger. Og ja, nogle af deres kunder var og er nogle af de
banker, der nu hænger i tovene. Men realkreditinstituttet er fuld af
fortrøstning, og her planlægger man ikke at fyre medarbejdere.
Udlånsdirektør Jens Møller, der ved årsskiftet træder ind i direktionen,
har været med siden midten af 90’erne, hvor DLR Kredit
hed Dansk Landbrugs Realkreditfond, og det har rustet ham til lidt
af hvert.
Han kan huske dengang DLR havde monopol på realkreditlån til
landbruget – et monopol, der havde forsyningssikkerheden som
fordel, men også indebar et stort økonomisk ansvar for landmænd,
der ikke havde andre steder at gå hen efter penge. Men grundlæggende
var det en tryg periode for realkreditinstituttet. Uden
mange forvarsler blev monopolet ophævet i slutningen af 1998
af Marianne Jelved, der dengang var økonomiminister. Det var
indledningen til en voldsom omvæltning.
”De andre realkreditinstitutter kunne frit gå ind på vores område,
men vi kunne ikke gå ind på deres. Der kom et par meget barske år,
hvor vi ikke vidste, om vi var købt eller solgt. Stemningen var lidt
trist, og der var ikke så lyse fremtidsudsigter.
Nye forretninger
Men virksomheden kom i 2000 ind under realkreditloven og blev i
2001 omdannet til et aktieselskab. Det gav nye forretningsmuligheder.
Nu ejer knapt 100 regional- og lokalbanker aktiekapitalen
på 385,5 millioner kroner.
I de første år som aktieselskab udvidede DLR forretningskonceptet
og begyndte at yde lån til erhvervsejendomme og private
beboelsesejendomme til udlejning. Nu er andelene af udlånet
omkring 70 procent til landbrug og boliglandbrug, 10 procent til
privat boligudlejning og 17 procent til kontor- og forretningsejendomme.
4 / krEDS øSt / DECEmBEr 09
På 40 år fra dannelse af DLR i 1960 til år 2000 nåede udlånet
op på 40 milliarder kroner. I de efterfølgende syv år voksede det
med 90 milliarder til nu at være oppe på 130 milliarder kroner. En
gevaldig vækst, som også stiller krav til kapitalgrundlaget, der består
af egenkapital og ansvarlig lånekapital. I juni i år var der behov
for at låne 4,8 milliarder kroner af statens bankpakke II-midler,
da finansmarkederne var fuldstændigt frosset til, og det ikke var
muligt at refinansiere et ansvarligt lån på tre milliarder kroner. Det
er dyre penge, der med en rente på godt ni procent belaster det
årlige resultat med p.t. 335 millioner kroner.
Jens Møller håber, de penge kan betales tilbage med tak for lån
i løbet af en rimelig årrække. Men selv om renteudgifterne ærgrer
ham, ængster de ham ikke.
”Grundlæggende går det ganske tilfredsstillende, og vi forventer
et overskud efter skat på omkring 340 millioner kroner for 2009,”
siger han.
Det er et fald på omkring 25 procent i forhold til 2008, og der
er indkalkuleret tab og nedskrivninger på 75 millioner kroner.
En spraglet cocktail
Cocktailen landbrug/erhvervsejendomme har ikke været den mest
festlige i det seneste år.
Landmænd klager sig altid, lyder fordommene, men landbruget
har notorisk haft det sværere økonomisk i år end i de seneste
mange år. Det er ifølge Jens Møller ikke før set, at både korn-,
mælke- og svinepriserne er i en bølgedal på samme tid. Fra efteråret
2007 til sommeren 2009 har det været ren tilsætning at
have svin, og det gælder faktisk på verdensplan. I første omgang
reagerede landmændene med at slagte grisene, så der kom flere
på markedet. Det pressede priserne yderligere.
Forklaringen er finanskrisen, der tvinger mange til at spise billigere
og mindre. Og så er der den lave dollarkurs.
Samtidig er danske landmænd ramt ekstra hårdt, fordi de
er de mest gældsatte i verden. De har ifølge Jens Møller en gæld-
g g