December 2009 (pdf) - Finansforbundet

mEDlEmSBlaD for krEDS øSt / En finanSkrEDS i finanSforBunDEt / DECEmBEr 2009
BEC og SDC gør klar til fuSion/3 Et krEDitinStitut i læ af BankErnE/4
flErE tilliDSmænD i BEStyrElSErnE/9 BEStyrElSEn har
anSvar/10 CSr fra En norDlig vinkEl/ 13 grøn it og paraplyEr
mED BlålyS/14 tal om løn mED DinE kollEgEr/18

lEDEr
finanSkriSEn
raSEr StaDig
Finanskrisens storme raser stadig over kredsens virksomheder.
Hidtil har 25 virksomheder i vores geografiske dækningsområde
skilt sig af med over 1.000 medarbejdere siden foråret 2008. Vi
har været vidner til, at Roskilde Bank og Gudme Raaschou Bank er
kollapset, og at Forstædernes Bank, bank Trelleborg og Lokalbanken
er blevet overtaget af andre og større pengeinstitutter.
Men vi mangler stadig i skrivende stund medio november en
afklaring af situationen i Amagerbanken og i Skælskør Bank.
Det er en fuldstændig uacceptabel og ubehagelig situation for
medarbejderne ikke at vide, om deres bank overlever som selvstændigt
pengeinstitut, eller om den skal overtages af en anden
finansiel virksomhed og det statslige afviklingsselskab Finansiel
Stabilitet.
Det kan ikke være rigtigt, at medarbejderne skal vente så længe
på at få en afklaring af deres situation.
Helst ser jeg, at virksomhederne viser sig stærke nok til at kunne
blive en del af Bankpakke II, således at medarbejderne er sikret
deres arbejdspladser i den nærmeste fremtid.
Det fortjener medarbejderne.
Udgiver:
Kreds Øst
Applebys Plads 5
1411 København K
Telefon 32 96 46 00
Telefax 32 96 12 25
E-mail: kredsoest@finansforbundet.dk
Hjemmeside: www.kredsoest.dk
(ISSN nr. 1902-0015)
2 / krEDS øSt / DECEmBEr 09
Redaktion:
Kirsten L. Madsen (ansv.)
Frank Olsen
Kommunikation, Finansforbundet
Design og produktion:
Katrine Kruckow, Finansforbundet
Tryk: Buwi Grafisk ApS
Forsidefoto:
Christoffer Regild
Oplag: 8.000
Laila Busted
Formand
Arbejdsløsheden vil være den afgørende faktor på, hvor dyb
krisen bliver. Kan vi holde arbejdsløsheden på et lavt niveau, vil det
ikke betyde noget, at der er mange teknisk insolvente boligejere.
Men kommer der en høj arbejdsløshed, samtidig med at renten
stiger, vil det blive en bombe under vores boligmarked.
Der er derfor stadig nok at være opmærksom på, før vi kan ånde
lettet op og sige, at krisen er overstået.
Undersøgelser viser, at det rent faktisk kun er seks procent af
vores bekymringer, der bliver til virkelighed, så måske skulle vi
prøve at bekymre os lidt mindre.
Og nu nærmer den søde juletid sig jo…
Jeg håber derfor snart, at julefreden også sænker sig over den
finansielle sektor og Kreds Øst.
I ønskes alle en god og forhåbentlig fredfyldt jul.
Udgives af Kreds Øst
- en finanskreds i Finansforbundet.
“Vi sikrer den menneskelige
kapital”

fuSionEr
BEC og SDC gør klar
til fuSion
En ny gigant ”nordisk finans it” (NFIT) træder ind på det nordiske marked for finansiel it.
Indtil videre får det fælles selskab mellem BEC og SDC ikke negativ indflydelse på
beskæftigelsen. PBS’ fusion med norsk selskab koster heller ingen job
Af journalist Carsten Jørgensen
I september offentliggjorde BEC (Bankernes EDB Central) og SDC
(Skandinavisk Data Center) planer om at samle kræfterne i ét nyt
slagkraftigt selskab. Det handler om etablering af et fælles selskab
inden for it-udvikling og it-drift til finansielle virksomheder i
Norden.
I fredags den 30. oktober kom selskabet et væsentligt skridt
nærmere sin identitet, da selskabets navn NFIT (nordisk finans
it) blev offentliggjort ved en sammenkomst for de to stiftende
virksomheder.
600 ansatte fra SDC og BEC deltog i fredag den 30. oktober i
en festlig markering af, at de to selskaber samler kræfterne i et
nyt slagkraftigt selskab ”nordisk finans it”. Det foregik ved selskabets
domicil på Oldenburg Allé 1 i Høje-Taastrup.
Baggrunden for det nye selskab er, at både BEC og SDC står
over for investeringer inden for it-løsninger til handel- og risiko.
Ved at vælge samme løsning, nemlig Calypso, har parterne grebet
en historisk god mulighed og indledt et samarbejde om Calypso,
om etablering af en ny fælles it-platform og om it-drift. Samarbejdet
skal trinvis udvikle sig til at omfatte større dele af de to
stiftende selskabers opgaver.
Arbejde til alle
Fuldt realiseret medfører samarbejdet massive stordriftsfordele
pBS fuSionErEr mED BBS og tEllEr
Inden udgangen af 2009 ventes Norske Nordito AS og danske
PBS Holding A/S formelt at underskrive den fusionsaftale, som
man sidst i september meddelte offentligheden, at man er på vej
med. Fusionen, der omfatter BBS, Teller og PBS, som er tre førende
nordiske virksomheder inden for betalingskort, betalingsløsninger
og informationsudveksling, træder i kraft i første kvartal
gennem en fordobling af volumen, langt bedre enhedspriser og en
større kompetencebase - alt i alt vil der være tale om synergieffekter
for et trecifret millionbeløb, hedder det i en pressemeddelelse
fra selskaberne.
SDC og BEC har gennem mere end 40 år leveret netbankløsninger,
rådgivningssystemer, it-drift og anden finansiel it til
pengeinstitutter, og samarbejdet her vil ifølge selskaberne indebære
en markant styrkelse af konkurrenceevnen for de over 200
pengeinstitutter, som er tilsluttet SDC og BEC.
De i alt 1.200 medarbejdere i SDC og BEC se frem til at beholde
deres job.
”Der er ingen garantier. Men som det ser ud nu, er der arbejde
til alle. De penge, der bliver frigivet ved samarbejdet, skal bruges
på nyudvikling. Så på den måde bliver der rimelig meget at lave”,
siger BEC’s fællestillidsmand, Ann Baldus- Kunze til Nyhedsbrevet
Finans.
”nordik finansiel it” ejes i et 50/50-forhold af SDC og BEC. Selskabets
administrerende direktør, Hans Mørk, som tidligere blandt
andet har været it-direktør for Danske Bank tiltrådte i oktober.
2010. Ud over at blive en attraktiv partner for europæiske
finansielle institutioner og virksomheder bliver den nye virksomhed
også en stærkere partner for eksisterende kunder, i og med
at den vil kunne understøtte deres forretninger, nationalt såvel
som på de nordiske og europæiske markeder. Indtil videre er der
i forbindelse med fusionen ikke varslet fyringer.
krEDS øSt / DECEmBEr 09 / 3

arBEjDSplaDSEn
Et krEDitinStitut i
læ af BankErnE
DLR Kredit mærker også finanskrisens kolde vinde men kalkulerer alligevel
med et trecifret millionoverskud i år. En af fremtidens udfordringer er at forblive
en attraktiv virksomhed for medarbejderne
Af journalist Elisabeth Teisen
DLR Kredit A/S ligger på mange måder i finansorkanens øje. DLR
yder som underleverandør til lokal- og regionalbankerne realkreditlån
til landbrug, gartneri, kontor- og forretningsejendomme og
andelsboliger. Og ja, nogle af deres kunder var og er nogle af de
banker, der nu hænger i tovene. Men realkreditinstituttet er fuld af
fortrøstning, og her planlægger man ikke at fyre medarbejdere.
Udlånsdirektør Jens Møller, der ved årsskiftet træder ind i direktionen,
har været med siden midten af 90’erne, hvor DLR Kredit
hed Dansk Landbrugs Realkreditfond, og det har rustet ham til lidt
af hvert.
Han kan huske dengang DLR havde monopol på realkreditlån til
landbruget – et monopol, der havde forsyningssikkerheden som
fordel, men også indebar et stort økonomisk ansvar for landmænd,
der ikke havde andre steder at gå hen efter penge. Men grundlæggende
var det en tryg periode for realkreditinstituttet. Uden
mange forvarsler blev monopolet ophævet i slutningen af 1998
af Marianne Jelved, der dengang var økonomiminister. Det var
indledningen til en voldsom omvæltning.
”De andre realkreditinstitutter kunne frit gå ind på vores område,
men vi kunne ikke gå ind på deres. Der kom et par meget barske år,
hvor vi ikke vidste, om vi var købt eller solgt. Stemningen var lidt
trist, og der var ikke så lyse fremtidsudsigter.
Nye forretninger
Men virksomheden kom i 2000 ind under realkreditloven og blev i
2001 omdannet til et aktieselskab. Det gav nye forretningsmuligheder.
Nu ejer knapt 100 regional- og lokalbanker aktiekapitalen
på 385,5 millioner kroner.
I de første år som aktieselskab udvidede DLR forretningskonceptet
og begyndte at yde lån til erhvervsejendomme og private
beboelsesejendomme til udlejning. Nu er andelene af udlånet
omkring 70 procent til landbrug og boliglandbrug, 10 procent til
privat boligudlejning og 17 procent til kontor- og forretningsejendomme.
4 / krEDS øSt / DECEmBEr 09
På 40 år fra dannelse af DLR i 1960 til år 2000 nåede udlånet
op på 40 milliarder kroner. I de efterfølgende syv år voksede det
med 90 milliarder til nu at være oppe på 130 milliarder kroner. En
gevaldig vækst, som også stiller krav til kapitalgrundlaget, der består
af egenkapital og ansvarlig lånekapital. I juni i år var der behov
for at låne 4,8 milliarder kroner af statens bankpakke II-midler,
da finansmarkederne var fuldstændigt frosset til, og det ikke var
muligt at refinansiere et ansvarligt lån på tre milliarder kroner. Det
er dyre penge, der med en rente på godt ni procent belaster det
årlige resultat med p.t. 335 millioner kroner.
Jens Møller håber, de penge kan betales tilbage med tak for lån
i løbet af en rimelig årrække. Men selv om renteudgifterne ærgrer
ham, ængster de ham ikke.
”Grundlæggende går det ganske tilfredsstillende, og vi forventer
et overskud efter skat på omkring 340 millioner kroner for 2009,”
siger han.
Det er et fald på omkring 25 procent i forhold til 2008, og der
er indkalkuleret tab og nedskrivninger på 75 millioner kroner.
En spraglet cocktail
Cocktailen landbrug/erhvervsejendomme har ikke været den mest
festlige i det seneste år.
Landmænd klager sig altid, lyder fordommene, men landbruget
har notorisk haft det sværere økonomisk i år end i de seneste
mange år. Det er ifølge Jens Møller ikke før set, at både korn-,
mælke- og svinepriserne er i en bølgedal på samme tid. Fra efteråret
2007 til sommeren 2009 har det været ren tilsætning at
have svin, og det gælder faktisk på verdensplan. I første omgang
reagerede landmændene med at slagte grisene, så der kom flere
på markedet. Det pressede priserne yderligere.
Forklaringen er finanskrisen, der tvinger mange til at spise billigere
og mindre. Og så er der den lave dollarkurs.
Samtidig er danske landmænd ramt ekstra hårdt, fordi de
er de mest gældsatte i verden. De har ifølge Jens Møller en gæld-
g g

Danmark har nogle af verdens mest effektive landmænd, og hvis de kan klare sig gennem krisen
de næste to-tre år, vil de gå en rigtig god fremtid i møde, vurderer DLR’s udlåndsdirektør.
krEDS øSt / DECEmBEr 09 / 5
Foto: Colourbox

arBEjDSplaDSEn
g g
sætningsgrad, der gør, at 80 til 100 procent af indtjeningen efter
variable omkostninger anvendes til renter, hvor den hos tyske
landmænd for eksempel kun er omkring 30 procent. Det gør de
danske bønder meget mere følsomme, når priserne falder. Til gengæld
har danske landmænd brugt mange af pengene på at lægge
deres gårde om og sammen, så de alt andet lige er blevet nogle af
verdens mest effektive landmænd.
”Hvis de klarer sig over de næste to-tre år, tror jeg, de går en
rigtig god fremtid i møde. Vi bliver flere og flere på jorden, der skal
være mætte. Men selvfølgelig nytter det ikke meget, at man har
udsigt til at spille en rigtig god anden halvleg, hvis man blev udvist
i første. En del landmænd har også sat rigtig mange penge til ved
investeringer i alle mulige spændende og meget risikofyldte ting
som tyrkiske lire, råvarefutures og gearede værdipapirer.”
Også på erhvervsejendomsmarkedet har der været lovligt
mange gamblere og vovehalse, der har presset priserne på markedet
kunstigt op.
”Men vi ligger lidt i læ af pengeinstitutterne. De er jo vores ejere
og sender kun de bedste forretninger videre til os. Pengeinstitutterne
medhæfter med halegarantier på lån til erhvervsejendomme
og risikerer modregning i provisioner, hvis der er tab på landbrugsjord.
Desuden vurderer vores egne vurderings- og kreditfolk
sagen, før vi siger ja,” fortæller Jens Møller.
fakta om Dlr
• Dansk Landbrugs Realkreditfond (DLR) blev oprettet i 1960
på initiativ af bank- og sparekasseforeningerne (nu Finansrådet).
• Baggrunden for DLRs oprettelse var primært, at landbrugets
behov for langfristet finansiering kun delvis dækkedes af de
daværende kredit- og hypotekforeninger. Navnlig fandtes
finansieringsmuligheder i forbindelse med generationsskifte
og investeringer utilfredsstillende.
• DLR havde fra oprettelsen i 1960 og frem til 1. juli 2000,
hvor DLR blev omfattet af realkreditloven, sit eget lovgrundlag.
6 / krEDS øSt / DECEmBEr 09
Foto: Christoffer Regild
Den store udvidelse af forretningen har medført en tilsvarende
udvidelse af medarbejderstaben. Nu er der i alt 185 medarbejdere
i DLR, hvoraf cirka 55 vurderingssagkyndige arbejder fra deres
hjem rundt omkring i landet. Resten sidder på kontoret i Københavns
centrum.
Gode medarbejdere en knap ressource
”Men stadig er vi en lille arbejdsplads, og det betyder, at det er
vigtigt, at vi gør os meget umage med at ansætte. Det skal være
de rigtige, ikke mindst menneskeligt og socialt,” siger Jens Møller,
der til enhver tid vil lægge mest vægt på de personlige kvalifikationer,
hvis han har tillid til, at det faglige kan tilegnes.
Lige nu er det let at få medarbejdere, men Jens Møller forventer
ikke, det vil holde mange år.
”Den demografiske udvikling med færre unge og flere ældre på
vej på pension vil betyde, at vi som virksomhed skal gøre os umage
for at være attraktive.”
• Den 21. maj 2001 besluttede Dansk Landbrugs Realkreditfonds
(DLRs) repræsentantskab at omdanne DLR til et aktieselskab
– DLR Kredit A/S - efter den såkaldte ”indkapslingsmodel”.
• Pr. 1. januar 2007 bestod aktionærkredsen af 111 lokale og
regionale pengeinstitutter med mere end 1.200 filialer fordelt
over hele landet. DLR beskæftiger 185 medarbejdere.

Foto: Christoffer Regild
En tryg arBEjDSplaDS
Helle Larsen og Loni Schønbeck, som til sammen har været ansat i
59 år, roser DLR for at tage sig godt af medarbejderne
Af journalist Elisabeth Teisen
Assistent Helle Larsen og fuldmægtig Loni Schønbeck, der har
været i DLR i henholdsvis 23 og 36 år, fortæller med glæde og
varme om arbejdsklimaet i DLR. De beskriver DLR som en attraktiv
virksomhed, hvor de fleste bliver i rigtigt mange år.
Loni Schønbeck arbejder i udbetalingsafdelingen og Helle Larsen
i økonomiafdelingen.
”Her er en rigtig god og uformel tone. Det er et rart sted, hvor vi
har det godt sammen,” siger Loni Schønbeck.
”Og en af de ting, der er væsentlige for os er, at virksomheden
gør meget for at hjælpe og beholde medarbejdere, der bliver syge.
Selvom det er alvorlige sygdomme, der kan medføre langt fravær,
er det ikke fyresedlen, man skal være bange for. Det giver en
grundlæggende tryg følelse, der betyder meget for loyaliteten,”
siger Helle Larsen.
En stor familie
De taler næsten i munden på hinanden for at fremhæve de mange
gode ting ved den lille virksomhed: den korte vej fra menige medarbejdere
til chefer, direktører, der dukker op på afdelingsmøder og
fortæller om vigtige tiltag og den seneste udvikling. Den hurtige
måde at træffe beslutninger på, hvad enten det drejer sig om
faglige spørgsmål eller ting, man ønsker for at kunne varetage sit
job bedst muligt. Det være sig uddannelse, arbejdsrekvisitter eller
Helle Larsen:
”Virksomheden gør
meget for at hjælpe
og beholde medarbejdere,
der bliver
syge. Selvom det er
alvorlige sygdomme,
der kan medføre langt
fravær, er det ikke
fyresedlen, man skal
være bange for”.
en ny stol og fysioterapeut, hvis man har ondt i ryggen.
”Det betyder selvfølgelig også noget, at vi er mange, der har
været her i mange år. Vi føler os lidt som i familie med hinanden, og
vi kan lide at være sammen. Der er næsten altid fuldt hus til vores
arrangementer,” siger Loni Schønbeck.
”Vi er for lille en arbejdsplads til mange af de mere fancy medarbejdergoder
som motionsklubber og kunstforeninger, men det
gode er, at vi altid har ledelsens opbakning og støtte til at tage et
initiativ som fx fredagscafé eller DHL-stafet,” siger Helle Larsen.
”Og så er der naturligvis de mere faste arrangementer som den
årlige personaleudflugt og julefrokosten, som alle ser frem til.”
Loni Schønbeck og Helle Larsen husker med vantro tilbage til de
år, hvor man ikke talte højt om, at man var i fagforening, og hvor
der ikke var overenskomst.
Det blev der rettet op på i starten af 1990’erne. Nu er cirka
halvdelen af medarbejderne medlemmer af Finansforbundet, og
de to tillidsmænd Agnete H. Kjærsgaard og Tanja Bregninge Itenov,
der dækker hele huset, er Finansforbundsfolk. Og dem er de glade
for.
”Det er et utroligt arbejde de gør. Selvom man ikke sidder i deres
afdeling er de altid tilgængelig med gode og konstruktive råd,
og man føler aldrig, at man er til besvær – heller ikke med mere
personlige ting,” siger Helle Larsen.
Loni Schønbeck: ”Her
er en rigtig god og
uformel tone. Det er
et rart sted, hvor vi
har det godt sammen”.
krEDS øSt / DECEmBEr 09 / 7

i BEStyrElSEn
”Tillidsmanden burde være medarbejdernes oplagte kandidat til
bestyrelsen”, mener Laila Busted, formand for Kreds Øst.
En nøglEfigur mED
flErE kaSkEttEr
En tillidsrepræsentant, der bliver
medarbejderrepræsentant i bestyrelsen, skal
kunne håndtere dilemmaer og tage konflikter.
Men der er hjælp at hente
Af journalist Elisabeth Teisen
8 / krEDS øSt / DECEmBEr 09
Det kan ikke nægtes, at finanskrisen har sat bestyrelser i de
finansielle virksomheder under pres og under skærpet observation.
Bestyrelsen er virksomhedens øverste ledende organ. Med
det følger mulighed for at påvirke alle de centrale beslutninger,
der kan føre til virksomhedens vækst og blomstring eller deroute
og konkurs. En plads i bestyrelsen giver udfordringer og ansvar. At
medarbejderne sidder med ved bordet er et fornemt udtryk for
den nordiske model.
Tillidsmanden, der bliver valgt ind i bestyrelsen af sine kolleger,
er som udgangspunkt fuldstændig ligestillet med de øvrige medlemmer
af bestyrelsen. Det overordnede hensyn er at være med
Foto: Jasper Carlberg

flErE tilliDSmænD
i BEStyrElSErnE
Kun 26 ud af 56 medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i
Kreds Østs virksomheder er også tillidsmænd
Af journalist Elisabeth Teisen
Hvad skal vi med medarbejderrepræsentanter i virksomhedernes
bestyrelser, og hvem skal de være? Skal det være kolleger med
forstand på økonomi og kredit? Skal det være tillidsmænd eller
menige medlemmer af Finansforbundet?
Temaet bliver jævnligt sat til debat, når der diskuteres god
selskabsledelse.
”Medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen (MAB) skal selvfølgelig
vælges blandt tillidsmændene”, siger Laila Busted, formand i
Kreds Øst.
Der er nu i alt 198 medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen,
der er medlemmer af Finansforbundet. Heraf er 73 tillidsmænd. I
Kreds Øst er de tilsvarende tal 56 og 26.
”Tillidsmanden kender virksomheden i praksis, hun har fingeren
i jorden og hun ved, hvad der rører sig blandt medarbejderne. Hun
kender arbejdspresset og stemningen i virksomheden, og det er
indsigter, der er lige så vigtig for virksomhedens succes som alle
de mere overordnede strategier”, siger Laila Busted, der selv er
MAB’er i BRFkredit.
Hun peger på, at tillidsmanden har mange kompetencer, som der
er stort behov for i bestyrelsesarbejdet.
”Tillidsmanden har et netværk, hun har indsigt, hun kan sam-
til at skabe en sund og levedygtig virksomhed. Men alle bestyrelsesmedlemmer
spiller ind med deres individuelle ressourcer og
kompetencer. Medarbejdernes repræsentant har den særlige viden
om, hvad der rører sig på de indre linjer.
”Der er ingen tvivl om, at der kan være både konflikter og
dilemmaer, når man sidder som medarbejderrepræsentant”, siger
Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet.
Som MAB’er skal man turde
”Af og til er det tunge beslutninger, der skal tages. Det kan være
beslutninger, der fører til organisationsændringer eller fyringer,
g g
arbejde med forskellige interessenter, hun har et helhedssyn, kan
se en sag fra flere sider og hun kan tænke strategisk. Det er det,
tillidsmandsuddannelsen handler om, og det er kompetencer, der er
behov for i bestyrelsesarbejdet. Derfor burde tillidsmanden være
medarbejdernes oplagte kandidat til bestyrelsen”, siger Laila Busted.
Supplement til aktionærernes kompetencer
Hun understreger, at det ikke handler om at kopiere de kompetencer,
aktionærerne mener, der er behov for.
”De kompetencer er jo så rigeligt repræsenteret i forvejen. Det
handler derimod om at supplere. Jo bredere diversiteten lige er fra
de almindelige medarbejdere til de tunge erhvervsdrenge, jo bedre
beslutninger kan man træffe til gavn for alle”, siger Laila Busted.
Og endelig er indflydelsen på beslutningerne størst, jo tidligere
man er med.
”Tidlig information har stor betydning for, hvad man kan gøre
for kollegerne, når beslutningerne skal føres ud i livet. Strategiske
beslutninger kan have konsekvenser for medarbejderne mange
år frem i tiden. Det er vigtigt, at vi hele tiden kan være med til at
tage højde for dem, så de bliver til størst mulig glæde og mindst
mulig gene for medarbejderne”, siger Laila Busted
krEDS øSt / DECEmBEr 09 / 9

i BEStyrElSEn
g g
der rykker tæppet væk under gode kolleger. Lad der ikke være
tvivl om, at man som bestyrelsesmedlem ikke skal føre fagforeningspolitik,
men er valgt til at varetage virksomhedens interesser.
Til det hører også at bringe sin viden om medarbejderne i spil i
bestyrelsesrummet, at have modet til at udfordre, at stille kritiske
spørgsmål og ikke at tage den første og bedste løsning for gode
varer”, siger Kent Petersen.
To kasketter
Når man derimod kommer ud fra bestyrelseslokalet, tager man
igen sin tillidsmandskasket på. Blev det i bestyrelsen besluttet at
fyre medarbejdere, handler det uden for bestyrelsesrummet om
100 procent at være på medarbejdernes side. Her er det tillidsmandens
opgave at kæmpe for kollegernes interesser og sørge for,
BEStyrElSEn har
anSvar
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har et økonomisk ansvar
på lige fod med resten af bestyrelsen
Af journalist Elisabeth Teisen
Bestyrelsen er ikke nogen strikkeklub. Bestyrelsen er virksomhedens
øverste ledelse. Den har ansvar over for aktionærer, kreditorer,
ansatte og samfund, og det handler om penge, arbejdspladser
og samfundsværdier. Det enkelte bestyrelsesmedlem har et
individuelt ansvar, og de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
har ansvar på lige fod med resten af bestyrelsen.
Derfor kan det enkelte bestyrelsesmedlem pådrage sig både et
erstatningsretligt og et strafferetligt ansvar.
Erstatningspligten kan komme på tale, hvis man har været med
til at påføre aktionærer og kreditorer økonomiske tab ved forsætlig
eller grov uagtsom handling eller ved at undlade at føre den
kontrol, som bestyrelsen er forpligtet til.
Bestyrelser dømmes ikke kollektivt, og Finansforbundet er
ikke bekendt med, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
nogen sinde er gjort erstatningspligtige. I de sager, der har været,
og som efterhånden har en del år på bagen, har det typisk været
bestyrelsesformænd og professionelle rådgivere i bestyrelsen, der
er blevet dømt til at betale erstatning.
Hvis det handler om berigelse eller på jævnt dansk: svindel, hvor
man putter penge i egen lomme, hvis der er tale om urigtige eller
10 / krEDS øSt / DECEmBEr 09
at de kommer ordentligt fra virksomheden, så de får en chance for
at komme videre i deres liv.
”Alt i alt er det en ganske kompleks opgave. Man skal kunne
jonglere med forskellige kasketter i forskellige sammenhænge,
man skal være modig, kunne tænke strategisk og kunne tale paven
midt imod. Derfor er det så vigtigt, at man sørger for at tage de
uddannelser, Finansforbundet udbyder – både til tillidsvalgte og til
MAB’ere”, siger Kent Petersen.
Eftertragtet viden
Et særligt dilemma er tavshedspligten. Det kan være svært at
håndtere, at man ikke kan videregive den viden, man sidder inde
med som MAB’er. En viden kollegerne ofte efterspørger ivrigt.
”Derfor var det en vældig stor sejr af principiel værdi for hele
vildledende oplysninger i regnskabet, eller hvis man har undladt at
give offentlige myndigheder de oplysninger, som man har pligt til,
er det straffeloven, der bliver taget i brug.
Her er sanktionerne bøde eller fængsel. Også i den sammenhæng
er det sparsomt med domme til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
Senest blev der i 1993 udstedt bøder på 1.000
kroner til hver af de to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
i Nordisk Fjer efter skandalen, der tvang virksomheden i knæ med
et tab på tre milliarder kroner til kreditorerne. Bøden fik de for at
have underskrevet fejlagtige revisionsprotokollater.
Virksomhedens kommandocentral
”Men at dommene hidtil har været få og små skal ikke være en
sovepude. Går man ind i bestyrelsen, går man ind i virksomhedens
kommandocentral. Det arbejde giver stor indflydelse, og det
g g
skal tages alvorligt,” siger Finansforbundets næstformand, Kent
Petersen.
Finansforbundets næstformand Kent Petersen
advarer om, at det kan være en kompleks opgave at
være medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.
g g

fagbevægelsen, da Højesteret i maj i år stadfæstede, at Finansforbundet
er en legitim professionel rådgiver for medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer,” siger Kent Petersen.
Dommen faldt, efter at spørgsmålet om lovligheden af en formands
og et hovedbestyrelsesmedlems informationer til Finansforbundet
var vurderet ved samtlige danske retsinstanser med en
yderligere afstikker til EF-domstolen. Og det blev altså slået fast,
at det var nødvendigt, fornuftigt og legalt at søge råd uden for
bestyrelseslokalet også for MAB’er.
”Og det ser vi da gerne, at MAB’erne benytter sig meget mere
af. Ikke mindst i det seneste halvår har både MAB’er og Finansforbundet
haft stor glæde af den fælles sparring, så der kunne findes
løsninger til medlemmernes bedste”, siger Kent Petersen.
maB’ErnES rollE
MAB’erne skal varetage selskabets interesser helt på lige fod
med de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer. De repræsenterer
ikke i demokratisk forstand medarbejderne, men de
repræsenterer dem i den forstand, at de sidder med en viden
om, hvad der foregår internt i virksomheden, som de aktionærvalgte
bestyrelsesmedlemmer sjældent har.
MAB’erne skal ikke fremføre tillidsmandssynspunkter i besty-
Laila Busted, formand for Kreds Øst og mangeårigt medlem af
BRF’s bestyrelse har også god erfaring med, at virksomhedens
SU-møder er placeret umiddelbart i forlængelse af bestyrelsesmøderne.
I SU-regi er der åbenhed om mange af de beslutninger,
der har umiddelbare konsekvenser for medarbejderne uden at
være behæftet med den tavshedspligt, der er knyttet til de meget
strategiske og forretningsmæssige beslutninger, der kan have
indflydelse på aktiekursen.
”Men hvis det ikke lige lader sig gøre i praksis, synes jeg, man i
bestyrelsen skal drøfte, hvad de medarbejdervalgte må informere
deres kolleger om, for det er en skrøne, at alt, hvad der bliver
drøftet i bestyrelseslokalet, er omfattet af tavshedspligt”, siger
Laila Busted.
relsen. Det har man det faglige system til.
Medarbejderne fik første gang plads i bestyrelser med aktieselskabsloven
af 1. januar 1974. Ifølge loven skal bestyrelsesmedlemmerne,
der er valgt af aktionærerne på generalforsamlingen,
have flertal. Medarbejderne har halvdelen af de
pladser, de aktionærvalgte har. Hvis der altså er seks aktionærvalgte,
er der tre medarbejdervalgte.
krEDS øSt / DECEmBEr 09 / 11

i BEStyrElSEn
g g
Han råder også alle bestyrelser til at tegne en ansvarsforsikring.
”Det er vigtigt, at de medarbejdervalgte spørger ind til, om der
er tegnet sådan en forsikring og presse på for at få en, hvis der
ikke er. Den dækker jo ikke bare et eventuelt erstatningsansvar
men også sagsomkostninger, hvis bestyrelsen bliver mødt med
erstatningskrav – rimelige eller urimelige.”
Forsikringer tegnes af virksomheden for hele bestyrelsen, og det
er naturligvis også vigtigt, at forsikringssummen er realistisk sat.
Men forsikring eller ej - alle har pligt til at være opmærksomme
DEn nyE SElSkaBSlov
Den nye selskabslov, der blev vedtaget i maj i år, gør det lettere at vælge medarbejderrepræsentanter.
Nu kan ledelse og medarbejdere i enighed aftale at fravige bl. a. frister
for gennemførelse af valget.
ny uDDannElSE for BEStyrElSEr
Det kræver sin mand eller kvinde at stille op som medarbejdernes
repræsentant i bestyrelsen. Som udgangspunkt skal man formidle
sine umiddelbare praktiske erfaringer og med udgangspunkt i dem
vurdere de sager, der kommer op omkring bestyrelsesbordet, men
for at klæde medlemmerne på til de af og til meget komplekse
problemstillinger, der dukker op, har Finansforbundet sammen med
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL), Forsikring
og Pension, Finansrådet og Aalborg Universitet skabt en uddannelse
for valgte bestyrelsesmedlemmer og formænd samt suppleanter
og kommende bestyrelsesmedlemmer.
Målet er:
• At deltagerne opnår forståelse af det juridiske grundlag, som
bestyrelsen og virksomheder er underlagt
• At deltagerne kan vurdere virksomhedens strategier og konsekvenser
deraf, samt risici og håndtering af disse
• At deltagerne har fokus på bestyrelsens udvikling og evaluering
• At deltagerne kan initiere proaktive og innovative arbejdsprocesser
i virksomheden.
12 / krEDS øSt / DECEmBEr 09
og ansvarlige. Hvis man kommer helt der ud, hvor man ikke kan
overskue dispositioner, er det vigtigt at sige fra. Hvis man er uenig
i beslutninger, skal man have modet til at give sig til kende og få
ført det til referat. Det er under alle omstændigheder kun dem, der
har været med til at træffe en beslutning, der kan blive erstatningspligtige.
Kommer man der ud, hvor man er uenig i hele strategien, og
dialogen ikke fører til noget, kan man også overveje, om det fornuftigste
ville være at træde ud af bestyrelsen.
Bestyrelsesuddannelsen udbydes som et samlet forløb i fem
moduler, men modulerne kan også gennemføres enkeltvis. Hvert
modul foregår over to sammenhængende dage med undervisning i
København og Århus i perioden september til maj 2010.
Efter gennemført uddannelse får man et kursusbevis udstedt af
Aalborg Universitet.
Kirsten L. Madsen, næstformand i Kreds Øst, er en af deltagerne
på det første kursus.
”Jeg kan varmt anbefale kurset, også selvom man endnu ikke er
valgt ind i en bestyrelse, men bare overvejer at stille op. Det er en
vældig god måde at få afklaret, om det er et hverv, der appellerer
til en, og under alle omstændigheder får man en meget spændende
og kvalificeret gennemgang af de kompetencer, udfordringer,
krav og ansvar, man som bestyrelsesmedlem skal leve op til,” siger
Kirsten L. Madsen./ ET

aDfærD
CSr fra En norDlig
vinkEl
Alle tillidsvalgte bør aktivt og systematisk gå ind i arbejdet omkring virksomhedens sociale ansvar
Af Niels Nielsen
Isbjørnen sveder, sælen går i koma, rejerne flygter mod nord, is
bliver til vand, og havet stiger.
Når man taler om CSR (corporate social responsibility eller
virksomhedens sociale ansvar) i denne tid, har virksomhedernes
beslutninger og handlinger i forhold miljøet og klimaet meget
fokus, og det er klart. Med et topmøde i København fra 7. – 18.
december vil miljøet og klimaet selvfølgelig fylde meget i den offentlige
debat.
Men CSR er mere end klima. De fem centrale områder i CSR er:
• Medarbejderaktiviteter
• CSR i leverandørkæden
• Samfundsaktiviteter
• Miljø & klima i et CSR perspektiv
• CSR i kerneforretningen
Finansforbundet har udgivet et CSR-katalog, der skal inspirere
til, at de tillidsvalgte tager et CSR-ansvar og sætter CSR på dagsorden
i de enkelte virksomheder.
Kataloget blev frigivet på en konference for kredsbestyrelsesmedlemmer
den 29. september, og det er efterfølgende blevet
fremlagt for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og
SUB-medlemmer.
Kreds Øst skal hermed opfordre alle tillidsvalgte til at gå aktivt
og systematisk ind i arbejdet omkring Corporate Social Responsibility.
Hvis der er behov for sparring eller rådgivning, kan kredsbestyrelsesmedlemmer
altid kontaktes.
Kreds Øst´s bestyrelse vil også opfordre alle virksomheder til
at tilslutte sig FN´s Global
Compact, som er verdens
største frivillige netværk
for samfundsmæssigt
ansvar.
Global Compact – regelsættes 10 principper:
Menneskerettigheder
• Virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af
internationalt erklærede menneskerettigheder.
• Sikre sig, at de ikke medvirker til krænkelse af menneskerettigheder
Arbejdstagerrettigheder
• Virksomheder bør opretholde organisationsfrihed og effektivt
anerkende retten til kollektiv forhandling
• Støtte udryddelse af alle former for tvangsarbejde
• Støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde
• Eliminere diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold
Miljø
• Virksomheder bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæs
sige udfordringer
• Tage initiativer til at fremme en større miljømæssig ansvarlighed
• Tilskynde til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier
Anti-korruption
• Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, her
under afpresning og bestikkelse
GrønlandsBANKEN er som børsnoterede noteret finansiel virksomhed
ved at udarbejde CSR som skal fremgå af ledelsesberetningen
i årsregnskabet for 2009.
krEDS øSt / DECEmBEr 09 / 13
Foto: Kirsten L. Madsen

it-kluBBEn
grøn it og paraplyEr
mED BlålyS
De store miljøforkæmpere kan i fremtiden blive it-medarbejdere, der laver
intelligente energibesparende systemer, mener IT-guruen Preben Mejer
Af journalist Jens Sillesen
Var det noget med en paraply, der selvaflæser vejrudsigten og
lyser blåt, når du skal tage den med dig? Det var et af buddene på
den fagre nye verden Preben Mejer fra Innovation Lab visualiserede
landsmødet i Finansforbundets IT-klub sidst i oktober.
IT-guruen løftede sløret for noget af den fremtid, der kommer,
og noget af det, der forsvinder. Preben Mejer talte blandt andet
om IT og kommunikationsteknologiens (ICT) betydning for miljøet.
Den har ifølge ham potentialet til at mindske CO2-udslippet med
15 procent i 2020. Derfor understregede han vigtigheden af, at
der bliver uddannet flere IT-folk både i Danmark og globalt.
Denne reduktion vil kunne ske gennem skabelsen af intelligente
elnet, motorer og bygninger. Det betyder, at motorer og bygninger
tilpasser deres kraft til det reelle behov. Elnettet vil selv kunne
tænde og slukke apparater, der bruger strøm. På den måde vil
energiforbruget kunne begrænses kraftigt.
Den ledningsløse strøm er også på vej ifølge Preben Mejer. Problemet
er det store tab gennem luften, men man er i dag nået et
De omkring 40
deltagere til ITklubbens
årsmøde
var meget utilfredse
med multimedieskatten.
14 / krEDS øSt / DECEmBEr 09
niveau, hvor 80 procent af strømmen bliver brugt effektivt. Det vil
kunne betyde et farvel til mange ledninger. Det vil dog vare noget,
før vi ser et gennembrud for denne strøm.
Ledninger er ikke det eneste, der er truet. Det bliver også et
farvel til en gammel IT-ven: musen. Den vil forsvinde i løbet af
et årti eller to. Blandt andet multi-touch skærme, hvor bruger
arbejder direkte på skærmen, vil slå den ihjel. E-mailen får det også
svært og er allerede på retur. Sociale netværk som Facebook og
Twitter tager over og står for en stadig større del af den private
kommunikation. Til gengæld får vi papirtynde bærbære pc’er, der
kan foldes sammen og puttes i lommen. De bliver samtidig mindre
energikrævende.
Slår virkningen igennem kan den grønne IT og kommunikationsteknologi
være med til at afværge den globale opvarmning og
deraf følgende uvejr. Så måske bliver paraplyen med det blå lys
ikke nødvendig alligevel.
Foto: Jasper Carlberg

Foto: Jasper Carlberg
Kommunikationsteknologi kan ifølge Preben Mejer mindske CO2-udslippet
med 15 procent i 2020.
grå it-kriSE
Hvilken nuance af grå, der er den mest korrekte at beskrive
situationen for de IT-ansatte medlemmer af Finansforbundet, var
der ikke enighed om på IT-Klubbens årsmøde den 26. oktober på
Appleby Plads.
Næstformand Kent Petersen var ovre i de lysere penselstrøg,
da han mener, at IT-folkene er sluppet forholdsvist nådigt. Han
peger på, at fyringen af 140 i Danske Bank er den eneste større
IT-fyringsrunde i finanssektoren.
Kent Petersen mener, at der stadig vil være et stort behov for
IT-medarbejdere, så virksomhederne holder på deres folk.
”Jeg vil ikke udelukke, at der er virksomheder tænker kortsigtet.
Men set i forhold til branchen er det meget få, der har mistet arbejdet.
Der er ikke fyret medlemmer i nævneværdigt antal”, sagde
Kent Petersen.
Der blev fra flere af de omkring 40 deltagere i salen dog givet
udtryk for større bekymring over situationen. For dem var situationen
mere at sammenligne med de efterårstunge skyer, der hang
som baggrund i vinduerne for årsmødets talere.
En forklarede, at de fyrede i Danske Bank ikke havde haft let
ved at finde nyt arbejde, og andre udtrykte også usikkerhed om
fremtiden.
Usikkerhed var der til gengæld ikke om multimedieskatten. Den
var alle, der tog ordet, utilfredse med. Men selv om Finansforbundet
har været aktive i sagen, så har man ikke mødt forståelse i det
politiske system. Derfor ser sagen ud til at være tabt. /JS
krEDS øSt / DECEmBEr 09 / 15

opSparing
kig pEnSionEn EftEr
Indbetaler du nu mere end 100.000 kr. på en pensionsordning med begrænset
løbetid, bør ordningen revideres i lyset af skattereformens nye loft over fradag
Af journalist Elisabeth Teisen
Med skattereformen, der træder i kraft den 1. januar 2010, kan
man maksimalt indbetale 100.000 kroner med skattefradrag på
pensioner med begrænset løbetid, som fx ratepension og ophørende
livrente. Derimod kan man fortsat ubegrænset sætte penge
ind på en livrente med livsvarige ydelser.
Som udgangspunkt er det ikke mange af Finansforbundets medlemmer,
der overhovedet bliver berørt af ændringerne, da deres
pensionsindbetalinger enten holder sig under loftet, indbetales på
en livrente, de selv har oprettet eller på en pensionsordning i FSP
eller Bankpension med livsvarige udbetalinger.
Men de, der nu indbetaler mere end 100.000 kroner på ratepension
eller lignende, skal tage deres pensionsordning op til
revision.
”Som udgangspunkt er Finansforbundets holdning, at skattereformen
ikke ændrer ved behovet for pension. Så hvis man har
valgt at indbetale mere end de 100.000 kroner på baggrund af
beregninger af, hvor mange penge, man gerne vil have til rådighed,
16 / krEDS øSt / DECEmBEr 09
når man går på pension, så er det en god idé at fortsætte med
det. Blot skal man nu sætte beløbet over 100.000 kroner ind på
en livrente”, siger Finansforbundets pensions- og forsikringsrådgiver
Claus Jens Hansen.
Livrente med sikkerhedsnet
Mange har haft et forbehold over for livrenten og betragtet den
som en lodseddel, der var noget nær en nitte, hvis man ikke levede
længe. Men i forbindelse med skattereformen har mange pensionsselskaber
ændret i produktet eller er i gang med en ændring.
Flere selskaber garanterer således allerede nu, at de efterladte
får beløbet, der er indbetalt, hvis man skulle være så uheldig at dø,
inden pensionen er begyndt at komme til udbetaling. Desuden har
flere selskaber indbygget mulighed for at garantere ægtefæller og
børn udbetalinger i en årrække, mod en tilsvarende reduktion i den
sum der bliver udbetalt.
Flere selskaber har faktisk besluttet automatisk at sætte beløb
over 100.000 kroner ind på en livrente, med mindre kunden udtrykkeligt
frabeder sig det.
”I takt med at vi bliver ældre og ældre og stiller større og større
krav til vores liv og muligheder også som pensionister, er livrenten
en god idé. Som udgangspunkt kan man sige, at ratepensionen er
til at have det sjovt for, mens livrenten skal være den, der sikrer
vores økonomi”, siger Claus Jens Hansen.

lEDighED
Dyrt at Stå uDEnfor
En a-kaSSE
Hvis du bliver afskediget, kan du enten få arbejdsløshedsdagpenge
eller kontanthjælp , men det kan være dyrt, hvis du ikke har meldt
dig ind i en a-kasse og er berettiget til dagpenge
Bliver du fyret, vil det være en klar økonomisk fordel for dig at
være kvalificeret til at få dagpenge. Ganske vist har du også
mulighed for at ansøge om kontanthjælp, men her skal du være
opmærksom på:
• at din ægtefælles indtægter modregnes i kontanthjælp
• at du kan være nødsaget til at bruge din friværdi i huset til forsørgelse
før kontanthjælp
• at din fratrædelsesgodtgørelse modregnes i kontanthjælpen
• at du skal bruge din formue før du får kontanthjælp
• at kontanthjælpen nedsættes efter seks måneder
Kontanthjælp
Satser :
Over 25 år: med forsørgelsespligt overfor børn :
12.629 kr. månedlig før skat
uden forsørgelsespligt overfor børn :
9.505 kr. månedlig før skat
I forbindelse med afskedigelse kan du godt henvende dig til
kommunen og ansøge om kontanthjælp. Der er dog ikke automatisk
ret til kontanthjælp. Der kan være flere forhold, der gør, at du
ikke kan få kontanthjælp på både kort og lang sigt. Du og din kone
må ikke have indtægter eller formue, der kan dække jeres behov
for forsørgelse. Det være sig din kones eventuelle arbejdsindtæg-
værD at viDE, hviS Du Står uDEn joB
En fratrædelsesgodtgørelse medfører ikke fradrag i dagpengene
eller efterlønnen, hvis arbejdsgiverens opsigelsesvarsel
er overholdt. Er arbejdsgiverens opsigelsesvarsel derimod ikke
overholdt, vil der ske fradrag af godtgørelsen.
En fritstillingsperiode svarende til arbejdsgiverens opsigelsesvarsel
er at betragte som en ansættelsesperiode. Det vil sige,
at løntimerne i fritstillingsperioden kan bruges til at optjene ret
til ydelser i FTF-A. Fritstillingsperioder af længere varighed end
arbejdsgiverens opsigelsesvarsel skal konkret forelægges FTF-A
til vurdering.
ter, formue over 20.000 kr., formue i form af kapitalpension m.v.,
friværdi i eget hus, hvis I har det. Der kan desværre være mange
grunde til, at du altså ikke kan få kontanthjælp. Du kan læse mere
om kontanthjælp på borger.dk.
Du skal som når du modtaget arbejdsløshedsdagpenge stå til
rådighed for arbejdsmarkedet.
Arbejdsløshedsdagpenge
Hvis du er fuldtidsforsikret udgør dagpengene 15.700 kroner
månedligt før skat.
Det kræver et års medlemskab og 52 ugers fuld beskæftigelse for
at opnå dagpengeretten. De 52 ugers fuld beskæftigelse skal være
optjent inden for de sidste 3 år og inden for en medlemsperiode.
Kontingent til FTF-A (som blandt andet er Finansforbundets
a-kasse) uden efterlønsbidrag:
Statsbidrag 290 kroner
Administrationsbidrag 83 kroner
I alt per måned 373 kroner
Kontingentet til a-kassen er fradragsberettiget. Det betyder, at
det kun koster dig otte kroner om dagen at være forsikret i FTF-A.
Administrationsbidraget på 83 kroner om måneden gør, at FTF-
A er en af de billigste a-kasser i Danmark.
Er man selvforskyldt ledig, får man karantæne i tre uger.
Hvis man i den seneste tre-måneders-periode, før man ansøger
om dagpenge eller efterløn, har fået løn for mere end fuldtid,
har man overskydende timer. Det vil være tilfældet, hvis man
er fritstillet uden modregningsadgang ved anden beskæftigelse.
Disse timer skal modregnes, før man kan modtage ydelser. Den
maksimale modregning er 185 timer, dette uanset om man har
fået dobbelt løn i fulde 3 måneder.
krEDS øSt / DECEmBEr 09 / 17

Foto: Lisbeth Holten
ligEStilling
tal om løn mED
DinE kollEgEr
Hvis vi skal eliminere den kønsmæssige lønforskel, skal vi bryde
tabuet om ikke at tale om løn på arbejdspladsen
Af Laila Busted
Hvorfor skal vi have åbenhed om løn?
Fordi der er et løngab på 12 procent mellem mænd og kvinders
løn, når de udfører det samme job.
Igen i år viser statistikkerne at vi i den finansielle sektor har en
gennemsnitlig forskel på mænd og kvinders løn på 12 procent.
Det er et demokratisk problem, som vi alle må være med til at
løse.
En af måderne at komme lønforskellene til livs er ved at tale
åbent om vores løn.
Det er noget vi har meget svært ved i den finansielle sektor, løn
er for os et tabu.
Desværre. For det er med til at fastholde et uigennemsigtigt
lønsystem, som ikke giver mulighed for at gennemskue, hvordan
man opnår en højere løn, eller om man har ligeløn imellem mænd
og kvinder.
Man må gerne tale om sin løn, uanset hvad der står anført i
ansættelseskontrakten. Der er nemlig frihed til at tale løn, på de
18 / krEDS øSt / DECEmBEr 09
danske arbejdspladser. Det følger af ligelønsloven.
Ligelønsloven siger:
§ 2 a. En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne
lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver.
§ 3 En arbejdsgiveren ikke må afskedige eller udsætte lønmodtageren
for ugunstig behandling, hvis lønmodtageren videregiver
oplysninger om løn.
Mænd løber med tillæg
Selv i fag, hvor kvinder ikke selv forhandler lønnen, løber mændene
med tillæggene. Det fastslår journalisten og forfatteren Solveig
Schmidt, som har skrevet bogen ’Lønforhandling for Kvinder’ og
undervist kvinder i lønforhandling i mange år.
Hun mener, samfundet er sådan, at det tillægges mere værdi,
når mænd laver noget, end når kvinder gør det. Så lønforskellen er
ikke bare noget, kvinder skal slå sig selv i hovedet med.

Her er Solveig Schmidts fem bedste råd til kvinder, der vil
have mere i løn:
1.Gør det!
En af grundene til, at mænd tjener mere, er at de simpelthen
oftere kræver mere i løn.
2. Bed om mere, end du først tænker dig.
Undersøgelser viser, at kvinder ikke kun kræver mere i løn sjældnere.
De beder også om mindre.
Mænd har simpelthen en bedre fantasi, når de skal forestille sig,
hvad man kan tillade sig at bede om, og de ved mere om, hvad niveauet
ligger på. Det gælder også fryns. Derfor får de også mere.
3. Tal om løn
Tal om løn! Med kollegerne, med tillidsrepræsentanten og med
chefen. Hvis du tror, stemningen på arbejdspladsen ikke er til det,
så start med at tale med de par stykker, der gerne vil, eller vær
ligeglad. Start med det samme. Det er for dyrt at lade være.
Når kvinder ikke taler om deres løn, så får de heller de rette
argumenter til at bede om mere, og de hører ikke om de tillæg, de
andre får, og finder i det hele taget ikke ud af hvilke muligheder,
der er på deres arbejdsplads. Det gør det svært at forhandle.
4. Forberedelse er guld
Forbered dig. Lige meget, om det er tillidsrepræsentanten eller
chefen, du skal tale løn med. Hvad vil du gerne opnå? Og hvad er
dine argumenter? Forbereder du dig ikke, er der alt for stor sandsynlighed
for, at du pludselig ikke ved, hvad du skal sige og giver
op inde til samtalen.
5. Tag ikke et nej for et nej
Det første nej er ikke et svar - det er startskuddet til en samtale.
Tal stille og roligt. Hvis du tænker, at det kan du ikke, så tænk på
hvor gode kvinder ofte er til at diskutere med venner, familie og
teenagebørn. Er der noget kvinder kan, så er det at sige nej stille
og roligt ti gange i træk. Det er præcis, hvad du har brug for til en
lønforhandling.
SiDDEr Du på
DEn rigtigE
Stol?
finansjob.dk er din indgang til job og karriere i
finanssektoren.
opret dit Cv og få besked på mail om nye stillingsopslag,
der matcher dine kriterier.
Sammenlign din løn med niveauet for lignende
stillinger.
Brug vores afklaringsværktøj til at skabe overblik
over, hvilke jobtyper der passer til dine kompetencer.
finanSjoB.Dk
- mErE EnD En joBportal
krEDS øSt / DECEmBEr 09 / 19

kort nyt
tag familien med i cirkus
Finanskrisen har gjort det til en blandet fornøjelse at være finansansat
det seneste års tid. Men selvom det for mange har været
en rigtig sur tid præget ad fyringer, overarbejde og pessimisme,
skal vi ikke lade os gå på af det hele tiden.
Vi trænger også til fest, glæde og optimisme. Det er en af grundene
til, at Kreds Øst har besluttet at invitere dig og din familie
med i Cirkus Arena lørdag den 13. marts 2010 ved Bellahøj i Kø-
20 / krEDS øSt / DECEmBEr 09
benhavn. Den anden årsag er, at kredsen også ønsker at stå for
et arrangement, som din ægtefælle eller samlever og eventuelle
børn kan deltage.
Der er 1.700 billetter til forestillingen, og de koster 50 kroner
for voksne og 25 kroner for børn. Billetterne sælges efter først
til mølle-princippet fra medio januar 2010. Nærmere oplysninger
vil fremgå af kredsens hjemmeside kredsoest.dk.
tEmaDag for tilliDSmænD i krEDS øSt DEn 20. januar 2010
Danser med redaktøren
Hvad er det egentlig, vi gerne vil læse i medlemsbladet Kreds Øst?
Vi lader tillidsmændene spille rollen som redaktør for en dag. Ethvert blad begynder med
en idé. Men hvordan bærer vi os ad med at skabe ideer i stedet for at dræbe dem?
På temadagen den 20. januar i Finansforbundets lokaler udvikler vi ideerne til de artikler,
der skal bringes i næste medlemsblad. Inden dagen er slut er tillidsmændene enige om,
hvilke arbejdspladser, der skrives fra, og hvad vinklen er på artiklen. Vi skal også beslutte
hvilke billeder, der skal tages.

Ekstra julegaver til de dygtige og heldige
Juletraditioner skal man værne om, ellers bliver det jo ikke rigtig
jul. I Kreds Øst glæder vi os til jul, og vi holder derfor traditionerne
i hævd ved at julehygge lidt for medlemmerne med en
lille ”voksenjulekalender med 24 låger. Her har du som finansforbundsmedlem
hjemmehørende i Kreds Øst mulighed for at
deltage i vores internetbaserede julekalenderkonkurrence.
På www.kredsoest.dk vil vi hver dag fra den 1. december og til
den 24. december åbne en ”låge” til en lille julequiz. Du har så
7 dage til at besvare de 10 spørgsmål, hvor efter vi blandt de
rigtige besvarelser vil udtrække en heldig – og dygtig – vinder.
Samtidig bliver ”lågen” lukket, og du vil kunne se de rigtige
besvarelser på spørgsmålene.
Spørgsmålene er som vanligt af forskellig sværhedsgrad, men
alle bør kunne besvares med lidt hjælp af god paratviden, sund
fornuft, opslag på kredsoest.dk, finansforbundet.dk og internettet
generelt.
Sidste år var der rigtig mange medlemmer, der deltog i konkurrencen,
men med 24 chancer for at vinde en ekstra julegave er
hæder til multidata
Multidata, som er ejet af de største danske banker, er af
Computerworld kåret til Danmarks bedste it-virksomhed i
kategorien ”Sværvægtere”. Multidata løb med prisen foran
CSC Consulting Group A/S og Nordic Processor ApS, efter at
virksomhederne var blevet vurderet på vækst i omsætning,
de givne ods stadig meget bedre end i tips og lotto. Prøv det før
– eller sammen med din kollega.
Hvis du tilmelder dig Kreds Østs nyheder på hjemmesiden, vil du
hver dag blive mindet om julekalenderen, så du ikke går glip af
en låge. Samtidig vil du som bonus modtage de nyheder, som vi i
Kreds Øst ønsker at dele med vores medlemmer.
Kreds Øst’s bestyrelse ønsker med denne lille quiz alle vore medlemmer
en rigtig glædelig jul.
husk generalforsamlingen
Generalforsamlingen i Kreds Øst 2010 finder sted fredag 16.
april fra kl. 17 i Roskilde hallerne i Roskilde. Mere information
følger i næste nummer af kredsbladet i februar.
afkastningsgrad, overskudsgrad samt effektivitetsgrad defineret
som resultat af primær drift per ansat. Indtil 2003 var
Multidata en del af PBS. I dag står virksomheden blandt andet
for udbetalingen af løn til 20 procent af alle lønmodtagere i
Sverige, Danmark og Norge.
krEDS øSt / DECEmBEr 09 / 21

kort nyt
vi vandt sgu!
af Lise Hannibal, Basisbank
Fire herrer fra Basisbank besluttede sig i sensommeren for at
prøve kræfter med et af Finansforbundets ’Styrk dig selv’kurser,
”Race 2009”, som er et 1-dags kursus, der lover at
rive dig ud af kontorstolen og udfordre fysiske og mentale
grænser. Det skulle vise sig at blive en større oplevelse end
først forventet for de fire ”kontornisser”!
De fire stillede op på dagen mod seks andre hold. Meget
spændte og lidt nervøse.
”Ja, der er jo ingen af os, der løber maraton til hverdag, så
man tænker jo, ’hvad bliver vi udsat for’, ’kan jeg gennemføre’,
’bliver holdet håbløst sidst’”, siger Boje Møller.
Dagens første udfordringer foregik i B&W Hallen, hvor
Team Basisbank lagde ud med at finde sig selv balancerende
på en træbjælke 60 meter over jorden. På trods af sikkerhedslinen,
var der ingen tvivl om at det var en stor mental
udfordring at komme over på den anden side. Opgaven blev
fulgt af klatring, rappelling og så et spring fra en bjælke cirka
15 meter over jorden ud og fange en trapez! Det var ikke alle
der kunne gennemføre de fysisk og mentalt hårde opgaver,
men grænser blev udfordret og flyttet.
Så var racet for alvor skudt i gang! Deltagerne blev sendt
ud på både løb og navigering rundt på cykel på Amager efter
Morten Jahnke fik udover sejren dette blå mærke ud
af dagen som et fysisk minde.
22 / krEDS øSt / DECEmBEr 09
18 poster. En af posterne var sejlads i havkajak, hvor Sune
Søderberg havde så travlt med at komme i kajakken og af
sted, at det resulterede i en ufrivillig grønlændervending..
”Nå ja, det regnede jo alligevel”, siger Sune og griner sammen
med de andre.
På den lange cykeltur imellem posterne kom team-ånden
holdet til hjælp, og de enkelte poster var heller ikke noget,
man kunne klare uden stor koncentration og drive fra hele
holdet. På en af posterne fik Morten Jahnke en gammel drøm
om at prøve at skyde med jagtgevær opfyldt, da der skulle
skydes lerduer. Om det var held eller god form vides ikke,
men Team Basisbank kom igennem alle posterne som et af
kun to hold.
Efter en svømmetur i våddragt ved Amager Strand gik det
på den sidste strækning mod mål op for holdet, at de havde
overhalet dem der lå nr. 1, og klokken 19.18 løb de over
målstregen som trætte, våde og mørbankede vindere af Race
2009.
Unødvendigt at sige, at de fire gutter ikke var til at skyde
igennem om mandagen på kontoret og alle fire har allerede
sat kryds i kalenderen til næste års race.
Foto: Stig Stasig

Banko i krEDS øSt
januar 2010
i disse foranderlige tider er traditioner gode at have.
kreds øst afholder atter to bankospil for alle
medlemmer og det foregår
Tirsdag den 19. januar 2010 kl. 18.00
på Hotel Radisson BLU Scandinvia
Amagerboulevard 70, 2300 København S
Tirsdag den 26. januar 2010 kl. 18.00
på Menstrup Kro, Menstrup Bygade 29,
4700 Næstved
arrangementet er kun for medlemmer i kreds øst
prisen kr. 50,- per person, som inkluderer 2-retters
middag, drikkevarer hele aftenen samt 2 bankoplader.
Der kan købes flere plader inden spillet starter.
vi begynder aftenen med en to-retters middag
hvorefter der bydes velkommen med et kort fagligt
indlæg af en fra formandskabet i kreds øst.
herefter spiller vi 8 spil, hvor der i det sidste spil er
en flot hovedgevinst, som vi ikke ønsker at afsløre på
forhånd.
tilmelding skal ske via hjemmesiden kredsoest.dk.
husk at indbetale kr. 50,- på vores konto i nordea
regn. nr. 2191 kontonr. 8477659277 med angivelse
af Cpr-nr og navn i bemærkningslinien for dem der
indbetales for. tilmeldinger uden indbetaling er
ikke gyldige. tilmelding er bindende, og de kr. 50,-
tilbagebetales ikke, og spillepladerne kan overgøres
til andre deltagere.
Sidste frist for tilmelding er den 12. januar for arrangementet
i København og den 19. januar for
arrangementet i Næstved. Deltagerantallet er
begrænset til 250 personer i københavn og 150
personer i næstved, så vi opfordrer til, at i tilmelder
jer hurtigst muligt.
OBS!!!
hvis du bliver forhindret i at deltage, må du meget
gerne af hensyn til bespisningen maile afbud til
kredsoest@finansforbundet.dk.
i det usandsynlige tilfælde, at vi modtager under
100 tilmeldinger til et af arrangementerne, vil det
pågældende arangement kunne blive aflyst, og det
gives besked til alle tilmeldte, og det indbetalte
beløb refunderes.
vi glæder os til et par hyggelige afteneer sammen
med jer.
De bedste hilsner,
Bestyrelsen i Kreds Øst
krEDS øSt / DECEmBEr 09 / 23

Let Soduko
Svær Soduko
1 3 5 9
7 9 4 8
2 3 9 7
1 4 8 6 9
5 7
8 9 6 5 4
8
8 5 3 2
8 9 1 6
7 2 1 4
2 6
6 9 7 3
1 3 7
1 6 5
8 4 9
5 3 1 4 2
4 7
7 5
Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks
med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9
Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er
løsningen i både den lette og den svære.
Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.
Send løsningen senest fredag d. 8. januar 2010 til:
kredsoest@finansforbundet.dk
eller Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5
Postboks 1960, 1411 København K
Vindere
De to vindere fra
september-bladet:
Vibeke Timm,
Roskilde Bank A/S
Marianne Thorstein,
IBM Service
Delivery Center DK
Hjertelig tillykke til
vinderne, Præmierne
er fremsendt.