JANUAR-FEBRUAR 2008 Nummer 146 26. årgang NOVEMBER ...

I slutningen af firserne og starten af
halvfemserne tog vi flere gange til Holland
til træf, et par gange var vi ganske
mange. Der herskede en helt særlig ånd
på de ture også under forberedelserne,
der plejede også at være stumpemarked
på træffet.
Nu mente jeg, at det var på tide at prøve
noget i samme retning igen og valget faldt
på Beaulieu i syd England, her bliver der
afholdt international autojumble midt i
september hvert år. Den yngste af mine
sønner ville med, så vi besluttede, at vi
skulle køre der over i tilfælde af, at vi
skulle købe noget. Det der med flyvere og
ret meget bagage er ikke nogen god kombination.
Vi skulle sejle fra Esbjerg onsdag
18:00 og være i Harwich næste dag
til middag og derfra køre til campingpladsen,
som lå 10 km fra Beaulieu. Fredag
ville vi se The National Motormuseum,
lørdag og søndag skulle så være autojumble
og mandag morgen skulle turen så gå
tilbage til Harwich og med DFDS til Esbjerg.
Endelig blev det onsdag den
d.7.september og jeg havde fri til middag,
så hjem og i bad og af sted, bilen var pakket
på forhånd. Vi kom til Esbjerg i god
tid, det blæste en del, men vi var søstærke
og ankom til Harwich næste dag i fin stil.
Det krævede lidt ekstra opmærksomhed
at køre der ovre, for ham geniet, som
8
havde bestemt hvordan deres trafiksystem
skulle være, havde spejlvendt tegningerne,
så de kørte i den gale side hele banden og
som de gode og høflige gæster vi er, lod
vi os ikke mærke med det og gjorde som
alle de andre.
Hen på eftermiddagen ankom vi til
campingpladsen efter kyndig guiding fra
trafikheksen (tom tom). Vi fik oprettet
den fineste lille lejr og kørte ind til Brockenhurst
for at købe ind til aftensmad. Vi
undrede os over de kvæggitre som var i
vejen flere steder og spurgte på campingpladsen
hvad det gik ud på og fik at vide,
at det var fordi, vi var i det område, der
hed New Forest og som blev givet til kongen
(så det er nok et par dage siden), fordi
han elskede at gå på jagt. I området var
der ikke landbrug, dyrene gik frit rundt
og kvæggitrene skulle så holde dem af
hovedvejen og det virkede også næsten,
der skete kun et uheld om måneden, hvor
der var en hest eller en ko indblandet.
Næste morgen vågnede vi tidligt, ved at
en ko stod uden for teltet og gav signal til,
at vi ikke skulle sove mere. Der er noget
ganske særligt ved kaffe lavet på Trankia.
Vi kørte nu ud til Beaulieu for at se museet.
Der var allerede ved at være en del
trafik, det var stade- plads holdere, som
var på vej dertil for at stille op. Da vi kørte
ind af indkørslen, tænkte jeg på, hvordan
de havde tænkt sig at håndtere gæster i
det antal, som de havde skrevet på deres