<strong>Tofte</strong> Bakke - overdrev Ved Bakkehuset <strong>på</strong> <strong>Tofte</strong> Bakke ses små fragmenter af skrivekridt i muldskud, <strong>og</strong> floraen er en veludviklet kalkoverdrevsflora. Som følge af vildsvinenes jævnlige oproden i dele af overdrevet er der usædvanligt gode spiringsbetingelser <strong>og</strong> dermed en ekstremt artsrig flora med 214 arter karplanter registreret indenfor ca. 50 meter fra Bakkehuset ved besøg d. 4/7 2003. Bl.a. kan fremhæves stor knopurt, hulkravet kodriver, smalbladet klokke, dunet vejbred, nikkende limurt, knoldet mjødurt, tjære-nellike, rundbælg, vrietorn, koral-hvidtjørn, tornblad, liden museurt, vild stedmoder, flipkrave, blåmunke, sølvpotentil, vår-vikke, alm. pimpinelle <strong>og</strong> slåen. Kalkrigt overdrev er ikke fundet i væsentligt omfang andre steder indenfor undersøgelsesområdet, idet floraen selv <strong>på</strong> <strong>Tofte</strong> Bakke skifter til surt overdrev, inden man fjerner sig 100 m fra Bakkehuset. Store dele af de tørre sletter i <strong>Tofte</strong> området er artsrigt overdrev <strong>på</strong> sur bund, med flere undertyper repræsenteret. Fælles for typerne er rig forekomst af hirse-star, fåre-svingel, lyng-snerre, katteskæg, tormentil, læge-ærenpris <strong>og</strong> hundeviol. Stedvis ses desuden bleg star, krat-fladbælg, mose-troldurt, bakke-gøgelilje, alm. månerude, guldblomme eller alm. mælkeurt. Bedst udviklet ses disse overdrev i randzonerne rundt om <strong>og</strong> sydøst for Store Langsig, hvor næsten alle de nævnte arter vokser. Derudover er der bl.a. hjertegræs <strong>og</strong> vild hør, som tyder <strong>på</strong>, at der omkring Store Langsig er en lidt mere kalkrig bund. Flere steder ses <strong>og</strong>så mange store tuer af gul engmyre i disse områder. Også ved Gl. Sjældenglad <strong>og</strong> Lyngbakkerne er der fine artsrige overdrev af denne type med bl.a. alm. månerude, kattefod <strong>og</strong> alm. mælkeurt. Der er ofte tale om komplicerede blandinger af hede, overdrev <strong>og</strong> eng i området, herunder med glidende overgange eller med fx 200 kvadratmeter veludviklet overdrev midt i et stort område med eng. Det giver en stor <strong>og</strong> fin variation. Væsentlige dele af de tidligere dyrkede marker har i dag udviklet overdrevsflora af en kvalitet, som lever op til habitatdirektivets skrappe krav til artsrigt surt overdrev, type 6230. De fugtigere dele er som regel blevet til eng. Enge Meget store områder i <strong>og</strong> omkring <strong>Tofte</strong> Skov dækkes af tidvis våde enge med udpræget blåtopdominans. Der findes d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så enge i området med dominans af eng-rørhvene eller med artsrig eng-<strong>vegetation</strong> uden blåtop <strong>og</strong> uden n<strong>og</strong>en dominerende art. Bl.a. findes i Trekanten, afd. 159b, en dejlig blomster- <strong>og</strong> sommerfuglerig eng af bl.a. tormentil, djævelsbid, hirse-star, eng-viol, alm.star, vild hør, bleg star, katteskæg, mangeblomstret frytle, lancetbladet høgeurt, sump-snerre, hjertegræs, vellugtende gulaks, knop-siv <strong>og</strong> eng-rævehale. I engens kant mod skoven vokser desuden lidt liden vintergrøn. Som følge af den svingende vandstand <strong>og</strong> vildtets <strong>på</strong>virkninger er der ofte tale om stor variation i områderne <strong>og</strong> meget gode spiringsmuligheder <strong>på</strong> mudret blottet bund. Dette er medvirkende 165
Fig. 8 Dyrenes græsning forhindrer dette overdrev i at gro til med træer, men tornede buske indvandrer så småt i baggrunden. Stor knopurt, hvid okseøje, nikkende limurt <strong>og</strong> rundbælg m.fl.. <strong>Tofte</strong> Bakke. 29. juni 2006. Foto Erik Buchwald. 166