Flora og vegetation på Tofte-ejendommen - Aage V. Jensens Fonde

More documents

Recommendations

Info

Fig. 3 Nordlige Lune i Tofte. 1940. Frode Jakobsen billed arkiv. Den sydlige af to søer (Inderste Lune) får følgende ord med på vejen fra Petersen, mens han ikke har registreret de små luner – han kom sikkert ikke der forbi: ”Denne lille Mosesø med en fra den øvrige Mosevegetation forskjellig Plantevæxt langs de stejlt affaldende bredder gjør et overmaade tiltalende Indtryk mellem sine alvorlige omgivelser. Gul Åkande voxede i mængde i Vandet, og langs Bredderne var en uhyre frodig Vegetation af Kærmangeløv foruden endel Grå- Pil og Øret Pil og mange andre Planter.” Af stor interesse er Petersens beskrivelse af overgangen fra højmose til å i mosens sydvestdel, idet overgangen siden hen er reguleret som følge af uddybning af åen. ”… Mosen her falder temmelig stejlt af mod Vest, hvorfor ogsaa denne del af den, seet fra Vest i Virkeligheden gjør Indtryk af en lav Banke. Paa flere Steder i denne Del af Mosen findes der smaa indtil omtr. 1 Fod brede Render, vandførende og mer eller mindre bevoxede med Sphagnum; ud mod den vestlige Rand anastomosere disse og give Anledning til Dannelsen af de omtalte stejle Tuer, og endelig siver Vandet ud i Aaen gjennem talrige flade, til dels med Sphagnum overvoxede Render. Her findes altsaa naturlige Afløb for Mosens Vand.” Ved åbredden voksede top-star og lyse- eller knop-siv, og på et 2 til 10 meter bredt ”græstæppe” langs åen var der grå star og almindelig star. Så kom en zone med birke-porse-krat og et stejlt besværligt tue-kæruldbælte, før selve højmosefladen. 159
Ved sydenden af Tofte Mose ligger ”Tørvemosen”, som præges af krattilgroede tørvegrave. Den var på Petersens tid uberørt højmoseflade, flankeret af vejen ”Den Thestrupske Vase” med tilhørende bred grøft. Højmosefladen begyndte på nordsiden af vejen ”aldeles pludseligt, uden nogen som helst Overgang”. ”Mosen var, saa langt jeg kunde se, hvid af Tue-Kæruld” med enkelte smalbladet kæruld, multebær og tue-kogleaks. Syd for grøften var der aktiv tørvegravning og ”Tørvenge med Birkekrat”, hvilket kunne være birkerandskov med blåtopdomineret bund, hvilket ses mange steder langs mosens rand idag. Tørvegraverne fik hyppigt brudstykker af birk op, hvilket viser, at der også i tidligere tider har forekommet randskov af birk i kanten af højmosen på dette sted. 160 Fig. 4 Randskov af dun-birk er skovens sidste forpost før den naturligt træfri højmose, som udbreder sig bag træerne. Græsarten blåtop dækker bunden næsten fuldstændig med sine tuer. Måske så de ”tørvenge med birkekrat”, som O.G. Petersen beskrev fra sydenden af Toft Mose i 1890’erne tilsvarende ud? Vest for Vesterskovs afd. 177. 3. juni 2006. Foto Erik Buchwald. Tofte Moses sydøstlige dele udfor Sjældenglad og Langerim var i 1890’erne stærkt præget af udgrøftning. Den næsten 3 kilometer lange lige hovedgrøft ses allerede på kort fra 1870. ”Langs den sydøstlige Side af Mosen gaaer en dyb Grøft, der gjør Skjel mellem to helt forskjellige Vegetationer”. Vest for grøften var der meget sumpet Sphagnum-højmoseflade med ”smaa døde Vandpytter uden Vegetation af høiere Planter”, samt megen stor lyng, som skjulte vandet, og gjorde det svært at færdes. Øst for grøften var der tørt med megen lyng, tue-kæruld og rigeligt med multebær, men ingen Sphagnum. Han fandt også tormentil, klokkelyng, vibefedt ”og enkelte andre”, hvilket bl.a. må have været i mosens laggzone, idet han nævner, at der endnu længere østpå fandtes ”et stort Parti af Birk og
Page 1 and 2: Indledning Tofte Skov og Mose har v
Page 3 and 4: Fig. 2 Stor knopurt med metalvinge
Page 5: Ene Kryb-Hvene Alm. Hvene Vellugten
Page 9 and 10: Træarter voxe fuldstændig mellem
Page 11 and 12: Fig. 7 Vegetationsforholdene i og o
Page 13 and 14: Fig. 8 Dyrenes græsning forhindrer
Page 15 and 16: kun er registreret sporadisk i de n
Page 17 and 18: jordbund. Enkelte steder i området
Page 19 and 20: Fig. 12 Kronhjorte foran tusindvis
Page 21 and 22: Højmosefladen dækker de største
Page 23 and 24: vandet siver gennem overfladelagene
Page 25 and 26: Fig. 16 Leverurten med denne smukke
Page 27 and 28: Der er især i de nordvestlige dele
Page 29 and 30: Af bundfloret i Østerskov kan næv
Page 31 and 32: Fig. 21 Store lysninger findes i sk
Page 33 and 34: et sjældne linnea. Store dele af s
Page 35 and 36: Hektar Art 500 Dun-Birk 500 Hedelyn
Page 37 and 38: Fig. 23 Rødlistearten småfrugtet
Page 39 and 40: Vandarve og knudearve Stedvis, hvor
Page 41 and 42: Fig. 26 Skov-gøgeurt i afd. 177d a
Page 43 and 44: Stor nælde og hindbær ædes meget
Page 45 and 46: Skovfoged Birgit Knudsen har oplyst
Page 47 and 48: således at cyklussen kunne fortsæ
Page 49 and 50: Fig. 29 Frans Veras teori om skoven
Page 51 and 52: Det er ved undersøgelserne konstat
Page 53 and 54: Fig. 34 Krondyr trækker ind i gran
Page 55 and 56: Tak Stor tak til skovfoged Birgit K
Page 57:
Fig. 1 Den store træbuk væver, La
show all

Flora og vegetation på Tofte-ejendommen - Aage V. Jensens Fonde

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?