Flora og vegetation på Tofte-ejendommen - Aage V. Jensens Fonde

More documents

Recommendations

Info

Fig 20 Slåenkrat foran gamle ege. Kun i bidely i krattet er der opvækst af unge ege, sammen med røn og abild. Krattet er ved at brede sig ud i overdrevet. Bønderskov Egene, afd. 200. 4. juni 2006. Foto Erik Buchwald. med skov-rørhvene, miliegræs, lund-rapgræs, skov-hundegræs og skovsyre. Elle-askeskoven ligger ud til højmosens laggzonebæk og er meget artsrig med bl.a. krans-konval, firblad, storblomstret kodriver, tue-star, forlænget star, stiv star, akselblomstret star, dunet og liden steffensurt, skov-skræppe, stor fladstjerne, spring-balsamin, lund-fladstjerne, hunde-kvik, skov-rørhvene, knoldet brunrod, liden pileurt, kær-høgeskæg, krybende baldrian, nyrebladet ranunkel, rosendueurt og den rødlistede småfrugtet vandstjerne. Birkeskoven er domineret af blåtop ledsaget af mosebølle, tue-kæruld, klokkelyng, smalbladet mangeløv, tranebær og et enkelt sted hønsebær. Bønderskov og Bønderskov Egene Bønderskov er meget rig på eg, og rummer i modsætning til de tre ovennævnte skove også småbladet lind, hvilket ofte tolkes som at skoven aldrig har været ryddet helt eller været særligt intensivt udnyttet. Der er dog kun tale om enkelte individer af lind. De ser ud til at være af stor alder udfra tykkelsen ved basis, selvom de enkelte stammer ikke er særlig tykke. De fleste af egene er gamle, men der er også unge og mellemaldrende ege, som uden undtagelse er vokset frem beskyttet af slåenkrat, svarende til den teori om egens foryngelse i urskoven, som 183
Fig. 21 Store lysninger findes i skoven, hvor gammel birkeskov er brudt sammen. Vildsvinene roder grundigt i jorden, og ser bl.a. ud til at æde rodstængler af ørnebregnerne, så de ikke bliver for dominerende. Ege på mere end en meters tykkelse er ikke et særsyn i Tofte. Kamrene afd. 182b. 4. september 2009. Foto Erik Buchwald. er fremsat af Vera i 2000 - se senere. Sådanne slåenkrat med unge ege ses bl.a. i afd. 207b, i 200a og i afd. 199a. I kraft af egens evne til at blive meget gammel, og slåenkrattets evne til at ”vandre” omkring i lysningerne i skoven, delvis hekseringsagtigt, ser det ud til, at denne foryngelsesform er den absolut vigtigste for egen i denne del af Tofte. Skoven er som følge af vildtets græsning tilpas lysåben til, at slåenbuskene er istand til også at vokse mange steder under og mellem de gamle egetræer. 184 Bundfloraen er rig i Bønderskov, med en del partier, der minder om Vesterskov, men også en speciel næsten ren stilkegeskov mod øst kaldet Bønderskov Egene. Sidstnævnte står på et ret tykt lag flyvesand, som forhindrer de mere næringskrævende træarter i at få fodfæste. I Bønderskov Egene er der alm. kohvede, liljekonval, hønsebær, dag-pragtstjerne, majblomst, smalbladet mangeløv og blåbær. I selve Bønderskov ses bl.a. hassel, krans-konval, skov-springklap, stor fladstjerne, hønsebær, festgræs, kristtorn, enebær, blåtop, ask,
Page 1 and 2: Indledning Tofte Skov og Mose har v
Page 3 and 4: Fig. 2 Stor knopurt med metalvinge
Page 5 and 6: Ene Kryb-Hvene Alm. Hvene Vellugten
Page 7 and 8: Ved sydenden af Tofte Mose ligger
Page 9 and 10: Træarter voxe fuldstændig mellem
Page 11 and 12: Fig. 7 Vegetationsforholdene i og o
Page 13 and 14: Fig. 8 Dyrenes græsning forhindrer
Page 15 and 16: kun er registreret sporadisk i de n
Page 17 and 18: jordbund. Enkelte steder i området
Page 19 and 20: Fig. 12 Kronhjorte foran tusindvis
Page 21 and 22: Højmosefladen dækker de største
Page 23 and 24: vandet siver gennem overfladelagene
Page 25 and 26: Fig. 16 Leverurten med denne smukke
Page 27 and 28: Der er især i de nordvestlige dele
Page 29: Af bundfloret i Østerskov kan næv
Page 33 and 34: et sjældne linnea. Store dele af s
Page 35 and 36: Hektar Art 500 Dun-Birk 500 Hedelyn
Page 37 and 38: Fig. 23 Rødlistearten småfrugtet
Page 39 and 40: Vandarve og knudearve Stedvis, hvor
Page 41 and 42: Fig. 26 Skov-gøgeurt i afd. 177d a
Page 43 and 44: Stor nælde og hindbær ædes meget
Page 45 and 46: Skovfoged Birgit Knudsen har oplyst
Page 47 and 48: således at cyklussen kunne fortsæ
Page 49 and 50: Fig. 29 Frans Veras teori om skoven
Page 51 and 52: Det er ved undersøgelserne konstat
Page 53 and 54: Fig. 34 Krondyr trækker ind i gran
Page 55 and 56: Tak Stor tak til skovfoged Birgit K
Page 57: Fig. 1 Den store træbuk væver, La

Flora og vegetation på Tofte-ejendommen - Aage V. Jensens Fonde

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?