Flora og vegetation på Tofte-ejendommen - Aage V. Jensens Fonde

More documents

Recommendations

Info

Linnea Denne elegante krybende halvbusk kendes kun fra få steder i Danmark. En bestand på ca 150 kvadratmeter blev i 2006 opdaget mellem tyttebær og mos i skovfyrskoven nord for Sjældengladporten. Tornblad Denne gulblomstrende busk, som minder om en tornet gyvel, er kendt som en meget sjælden plante i de første danske floraer fra 1600-tallet. Dengang var den kun kendt fra egnen omkring Ribe og Esbjerg. Dens naturlige udbredelse er egne med kystklima i vestlige Europa fra Danmark til Spanien. Den er mere frostfølsom end gyvel og har derfor haft svært ved at overleve i Danmark. De senere årtiers stadigt flere milde vintre har givet den mulighed for at etablere flere bestande. I Tofte har den en lille forekomst med nogle få buske på Tofte Bakke nær Bakkehuset. Ifølge Skovfoged Birgit Knudsen har buskene vokset i årtier på stedet uden at brede sig. Om de er dukket op her af sig selv, eller er udsået, fortaber sig i det uvisse. Forskelligfarvet forglemmigej Dette er endnu en af de ualmindelige arter, hvor Tofte rummer helt usædvanligt store bestande. Bl.a. langs Kragelundsvej i områder, hvor vildsvinene har rodet i jorden, vokser der titusindvis af disse små kønne planter frem, hvor blomsterne skifter farve fra gul over violet til blå i løbet af deres udvikling. Den er enårig og kaster masser af frø, som så ligger i jorden og venter på næste gang vildsvinene vender jorden. Ved Botanisk Forenings landsdækkende projekt ”Heder og Overdrev” fra 1982-89 fandt man kun arten i 181 ud af 1100 undersøgte kvadrater på 5x5 km, og konstaterede at arten er en af de arter, der er allermest afhængig af græsning. Hele 84 % af fundene var gjort på græssede lokaliteter, mens de resterende 16 % forklaredes ved reliktforekomst på jord blottet af muldvarpe eller andre dyrs virke. Det er dermed oplagt, at det er vildsvinene, der betinger den usædvanligt talrige forekomst i Tofte. Kattefod og Guldblomme Disse to kønne overdrevsblomster er gået stærkt tilbage på landsplan. Guldblomme – også kendt som Volverlej – er fx forsvundet fra øerne bortset fra Rødme Svinehaver på Fyn. I Tofte trives den heldigvis stadig og med flere bestande, hvoraf den største rummer op mod 100 blomstrende eksemplarer. Kattefod har mange bestande i sydøstlige del af Tofte, især på Lyngbakkerne og i de gamle klitter ved Sandhusene på begge sider af Sellegårdsbækken. Orkideer Syv arter orkideer vokser i Tofte. Der er tusindvis plettet gøgeurt fordelt på mange bestande, mens de øvrige arter er fåtallige: Skov-gøgeurt, maj-gøgeurt, skov-hullæbe, sump-hullæbe, bakke-gøgelilje og hjertebladet fliglæbe. Sumphullæbe er kun kendt fra eet fund, og har ikke kunnet genfindes, men den er der sandsynligvis stadig. Findestedet var nemlig i et stort uoverskueligt rigkær, som kun er besøgt et par gange, fordi det ligger så svært tilgængeligt langt ude i mosen. 195
Stor nælde og hindbær ædes meget Brændenælder er åbenlyst blandt vildsvinenes livretter! Den meget begrænsede forekomst af brændenælder indenfor vildthegnet i Tofte er markant, når man sammenligner med udenfor hegnet, hvor vildsvinene ikke kan komme til. Vildsvinene går ifølge skovfoged Birgit Knudsen efter nældernes næringsrige underjordiske dele, og er åbenlyst meget effektive til det. Noget tilsvarende ser ud til at gælde hindbær, som er betydeligt sjældnere indenfor hegnet end udenfor, men det kan både skyldes hjortene og vildsvinene. Rosmarin-pil, tørve-viol, brun næbfrø, skov-svingel og skov-hejre – fejlangivelser Angivelser af ovennævnte arter fra Tofte bør man se bort fra, idet bestemmelserne efterfølgende er anset for usikker af finderen eller er annuleret udfra belægsmateriale. For tørve-viol beror angivelserne på fund 2 steder i Tofte af vegetative dele med nogen behåring, men ved kontrol i blomstringstiden var blomsterne typiske eng-viol. Angivelser af storblomstret hønsetarm og krans-tusindblad har heller ikke kunnet bekræftes. Tilgroning, vildtforvaltning og invasive arter De i Danmark meget udbredte trusler mod floraen knyttet til lysåbne naturtyper - tilgroning og invasive arter - har ingen væsentlig betydning i undersøgelsesområdet på grund af bestanden af krondyr og vildsvin, som kan konstateres at være 196 stor nok til at modvirke disse trusler. Samtidig er vildtbestanden lav nok til, at naturskovene er i stand til at opretholde sig selv gennem dels naturlig foryngelse i selve skovene, dels foryngelse i dele af de lysåbne biotoper, samtidig med at andre dele af skovene lysnes til lysåbne biotoper i takt med, at visse træbestande dør af ælde eller sygdom uden træopvækst nedenunder. Det vurderes udfra besigtigelserne og analyser af luftfotos, at der er tale om en fin balance mellem skov og lysåbne biotoper, hvor begge vil kunne opretholdes på lang sigt med et græsningstryk omkring det nuværende, inklusive variationer. Skov og lysåbne biotoper vil ikke i alle tilfælde være permanente, idet en del af arealet tydeligvis skifter fra skov til lysåben og omvendt over tid. Undersøgelsesområdet vil således være sårbart overfor ændringer i vildtforvaltningen, idet både væsentligt højere og væsentligt lavere græsningstryk fra vildtet må vurderes som risikabel. Det er dog kendt fra helt naturlige økosystemer, at der optræder store variationer fra år til år, bl.a. som følge af svingninger i klima og prædatorer. Svingninger af den art bør således ikke opfattes som kritiske, idet det er vildtbestandens påvirkninger af området på en tidsskala af årtier, der er det afgørende. For en række af de fundne arter og visse af naturtyperne er vildtets tramp, fouragering eller oproden af jordbunden en afgørende forudsætning for forekomsten. Disse arter og typer er således meget sårbare overfor eventuelt væsentligt fald i vildtbestanden. Eksempler er den rødlistede småfrugtet vandstjerne, som vurderes at være
Page 1 and 2: Indledning Tofte Skov og Mose har v
Page 3 and 4: Fig. 2 Stor knopurt med metalvinge
Page 5 and 6: Ene Kryb-Hvene Alm. Hvene Vellugten
Page 7 and 8: Ved sydenden af Tofte Mose ligger
Page 9 and 10: Træarter voxe fuldstændig mellem
Page 11 and 12: Fig. 7 Vegetationsforholdene i og o
Page 13 and 14: Fig. 8 Dyrenes græsning forhindrer
Page 15 and 16: kun er registreret sporadisk i de n
Page 17 and 18: jordbund. Enkelte steder i området
Page 19 and 20: Fig. 12 Kronhjorte foran tusindvis
Page 21 and 22: Højmosefladen dækker de største
Page 23 and 24: vandet siver gennem overfladelagene
Page 25 and 26: Fig. 16 Leverurten med denne smukke
Page 27 and 28: Der er især i de nordvestlige dele
Page 29 and 30: Af bundfloret i Østerskov kan næv
Page 31 and 32: Fig. 21 Store lysninger findes i sk
Page 33 and 34: et sjældne linnea. Store dele af s
Page 35 and 36: Hektar Art 500 Dun-Birk 500 Hedelyn
Page 37 and 38: Fig. 23 Rødlistearten småfrugtet
Page 39 and 40: Vandarve og knudearve Stedvis, hvor
Page 41: Fig. 26 Skov-gøgeurt i afd. 177d a
Page 45 and 46: Skovfoged Birgit Knudsen har oplyst
Page 47 and 48: således at cyklussen kunne fortsæ
Page 49 and 50: Fig. 29 Frans Veras teori om skoven
Page 51 and 52: Det er ved undersøgelserne konstat
Page 53 and 54: Fig. 34 Krondyr trækker ind i gran
Page 55 and 56: Tak Stor tak til skovfoged Birgit K
Page 57: Fig. 1 Den store træbuk væver, La

Flora og vegetation på Tofte-ejendommen - Aage V. Jensens Fonde

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?