Flora og vegetation på Tofte-ejendommen - Aage V. Jensens Fonde

More documents

Recommendations

Info

lind, glat hunderose, benved, alm. hæg, kvalkved, abild og alm. hvidtjørn. Endvidere er der talrige små og større lysninger med engagtig vegetation, med fx eng-kabbeleje, alm. mjødurt og blåtop, hvor den gamle træbestand er gået til af ælde. Busklaget inkl. de små træarter er veludviklet, bl.a. med smukke store gamle tjørn, røn og abild, som ofte står helt fri for andre større træer og derfor blomstrer rigt og smukt. Engskoven Engskoven afviger fra de ovenstående ved at have en noget lavere maksimalalder på træerne, og ved at have en meget frodig muldbund i store dele, samt ret store indslag af småbladet lind. Den er dog ligesom de ovenstående meget blandet i sin træartssammensætning, og har meget stilk-eg, rød-el, ask, bævre-asp og dun-birk, men også bøg, alm. røn, selje-pil, abild, spids-løn og hassel. Af bundfloret kan særligt fremhæves stor konval, skov-rørhvene, ørnebregne, alm. kohvede, lilje-konval, majblomst, miliegræs, skovspringklap, alm. bingelurt, hylster-guldstjerne, stor frytle og skov-gøgeurt. Sumpskov og øvrige partier med naturskov Ud over de ovennævnte er der talrige andre mindre naturskovsstykker med store floristiske kvaliteter, ikke mindst de mange områder med skovbevokset tørvemose og elle-skov. Det vil dog føre for vidt at gå i detaljer med dem alle. Generelt kan det siges, at skovbevokset tørvemose ofte rummer hønsebær, butfinnet mangeløv eller multebær, og at elleskovene ofte rummer småfrugtet vandstjerne og en lang række halvsjældne arter. I kratskoven omkring søen Ydre Lune på højmosen vokser en bestand af den sjældne orkide hjertebladet fliglæbe. Der findes naturskovspartier udenfor vildthegnet bl.a. langs Haslevgårde Å og langs kysten – oftest domineret af birk, eg eller asp. De har generelt et frodigere, men mere artsfattigt bundflor end skov inde i reservatet. Nogle arter favoriseres tydeligvis af den meget svagere græsning – fx engelsød, brombær, hindbær, stor nælde og dunet steffensurt, idet de er markant hyppigere og frodigere udenfor end indenfor hegnet. Det må være på bekostning af de sjældnere arter, idet de sjældneste arter fundet i naturskoven udenfor hegnet er kranskonval, festgræs, multebær og femradet ulvefod, dvs. de øvrige sjældne arter mangler helt. Plantage og andre kulturprægede arealer I de plantageagtige skovområder er der fundet en noget mere forarmet og almindelig flora end i naturskovene. Visse steder ses dog også eksempler på bedre flora og ligefrem arter, som ikke er set i naturskoven. Det gælder skov-hullæbe, som kun er fundet i den plantede egeskov i afd. 161f. I skovfyrplantagerne ses meget blåtop, plettet gøgeurt, klokkelyng og tyttebær i bundfloret, og et sted i afd. 211a vokser en pæn bestand af den 185
et sjældne linnea. Store dele af skovfyrplantagen er oprindeligt plantet i våd hede, som ser ud til at kunne komme igen, hvis plantagen blev helt eller delvis ryddet, idet hedens arter i høj grad holder stand under fyrrene. De udstrakte granplantager af især sitka er meget fattige på interessant bundflor. På visse af stormfaldsarealerne er fremspiret småfrugtet vandstjerne i pytter i kørespor. Endvidere er der registreret enkelte eksemplarer af otteradet ulvefod, hjertebladet fliglæbe og kambregne på kanten af grøfter beskygget af granplantage, bl.a. langs sydkanten af Kragelundsmarken. Der er ikke nævneværdige fund fra græsmarker og lignende, bortset fra at der i Firkanten, afd. 170b, vokser lidt dværg-perikon, hvor vildsvin har rodet i marken. En art som i øvrigt kun er registreret i vildsvineskrab i tidvis våd eng i Lupinstykket, afd. 199d. Kysten Langs den ca 5 km lange kyststrækning skifter forholdene fra syd mod nord fra sandstrand med småklitter til strandenge. Skiftet sker ret brat ud for Kragelundsporten, hvor der er en lagunedannelse i gang. Kysten bygges syd for lagunen op af sandede strandvolde, som ofte er så høje, at sandflugten tager fat og omdanner dem til små klitter. I klitterne er der udover hjælme og marehalm en række andre arter, som fx hedelyng, engelskgræs, 186 bakke-nellike, sand-star, strand-kvik, sand-frøstjerne, strand-kvan og liden skjaller. Flere steder har der udviklet sig klithede med masser af lyng, tyttebær, revling og blåbær, ledsaget af bl.a. engelsk visse, æble-rose og blød filtrose. På den ugræssede strandeng omkring lagunen og på dens små øer findes en artsrig vegetation med bl.a. tætblomstret hindebæger, stilket kilebæger, klæg-siv, eng-klaseskærm, læge-kokleare, strandmalurt, rødbrun kogleaks og vadegræs. I selve lagunen eller tæt langs kysten i øvrigt vokser langstilket og almindelig havgræs foruden smalbladet, almindelig og dværg-bændeltang. Langs kystvejen ses flere steder bestande af farvevisse og lav skorzoner i lysningerne på de gamle skovtilgroede klitter. I skovbrynet mod strandengen ved sydkanten af ”vildokse-folden” findes en stor bestand af festgræs. I strandsumpen nærved vokser strand-kvan og gærdesnerle. I selve ”vildokse-folden” er strandengen tætgræsset. Der er flere partier med fersk trykvand fra baglandet. Store dele af folden er ret højtliggende, så saltpåvirkningen er begrænset. Det giver en blandet fersk/salt flora med bl.a. meget lysesiv, kryb-hvene, knæbøjet rævehale og alm. star ledsaget af engkarse, engkabbeleje, eng-nellikerod, gul iris, gåse-potentil, engelskgræs, strandasters, alm. sumpstrå og enskællet sumpstrå. En del grøfter gennem engen og manglen på tuer af gul engmyre tyder på, at der har været tale om omlægning og ret intensiv drift i perioder. Floraen virker i hvert fald ikke helt så rig, som man kunne have forventet.
Page 1 and 2: Indledning Tofte Skov og Mose har v
Page 3 and 4: Fig. 2 Stor knopurt med metalvinge
Page 5 and 6: Ene Kryb-Hvene Alm. Hvene Vellugten
Page 7 and 8: Ved sydenden af Tofte Mose ligger
Page 9 and 10: Træarter voxe fuldstændig mellem
Page 11 and 12: Fig. 7 Vegetationsforholdene i og o
Page 13 and 14: Fig. 8 Dyrenes græsning forhindrer
Page 15 and 16: kun er registreret sporadisk i de n
Page 17 and 18: jordbund. Enkelte steder i området
Page 19 and 20: Fig. 12 Kronhjorte foran tusindvis
Page 21 and 22: Højmosefladen dækker de største
Page 23 and 24: vandet siver gennem overfladelagene
Page 25 and 26: Fig. 16 Leverurten med denne smukke
Page 27 and 28: Der er især i de nordvestlige dele
Page 29 and 30: Af bundfloret i Østerskov kan næv
Page 31: Fig. 21 Store lysninger findes i sk
Page 35 and 36: Hektar Art 500 Dun-Birk 500 Hedelyn
Page 37 and 38: Fig. 23 Rødlistearten småfrugtet
Page 39 and 40: Vandarve og knudearve Stedvis, hvor
Page 41 and 42: Fig. 26 Skov-gøgeurt i afd. 177d a
Page 43 and 44: Stor nælde og hindbær ædes meget
Page 45 and 46: Skovfoged Birgit Knudsen har oplyst
Page 47 and 48: således at cyklussen kunne fortsæ
Page 49 and 50: Fig. 29 Frans Veras teori om skoven
Page 51 and 52: Det er ved undersøgelserne konstat
Page 53 and 54: Fig. 34 Krondyr trækker ind i gran
Page 55 and 56: Tak Stor tak til skovfoged Birgit K
Page 57: Fig. 1 Den store træbuk væver, La

Flora og vegetation på Tofte-ejendommen - Aage V. Jensens Fonde

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?