Brochuren kan hentes her som PDF-fil - Regionskontor

Bygge- og planprocesser i Danmark og Tyskland

Indholdsfortegnelse 

1. Indledning 

2. Danmark: Ansvarsfordeling mellem myndigheder 

2.1. Staten 

2.2. Regionerne 

2.3. Kommunerne 

2.3.1. Kommuneplan 

2.3.2. Lokalplaner 

2.3.3. Klagesager 

2.4. Proces for ændring af kommune- og lokalplaner 

2.4.1. Kommuneplanen 

2.4.2. Kommuneplantillæg 


2.5. Danmark: proces for byggetilladelse 

3. Tyskland: ansvarsfordeling mellem myndigheder 

3.1. Forbundsregeringen 

3.2. Delstaten 

3.3. Kreise 

3.4. Gemeinden 


3.4.2. Bebauungsplan 


3.6. Slesvig-Holsten: proces for byggetilladelse 

4. Retskilder 

4.1. Danmark 

4.2. Tyskland 

4.3 Kontakt 

4.3.1. Danmark 

4.3.2. Tyskland 

Regionskontor Sønderjylland - Schleswig & Infocenter - Lyren 1 - 6330 Padborg - Danmark 

Tlf.: +45 74 67 05 01 - Fax: +45 74 67 05 21 - region@sjsl.regionsyddanmark.dk - www.region.dk - www.region.de - 

www.pendlerinfo.org 

1

1. Indledning 

I Danmark og Tyskland er der forskellige niveauer dvs. myndigheder involveret i bygge- og planprocesser. 

Niveauerne går fra staten til delstater eller regioner og til kommuner eller amter. De forskellige 

myndigheders kompetencer er forskellige i de to lande. For at give fagfolk og borgere et overblik over 

bygge- og planprocessen, bliver der i det følgende gjort rede for landsplanlægning, regional udvikling, 

lokal planlægning og desuden er der praktiske tips vedr. byggetilladelse i de to lande. 

Vi siger tak for hjælp og understøttelse til Anne Henftling, Stadt Flensburg, Jane Petersen, Aabenraa 

Kommune, Hjalte Haunstrup-Skov, Aabenraa Kommune og Friedrich Wenner, Kreis Schleswig-Flensburg. 

2. Danmark: Ansvarsfordeling mellem myndigheder 

I Danmark findes der tre forskellige niveauer: staten, regionerne og kommunerne. Landsplanredegørelse 

bliver udarbejdet på højeste niveau når det drejer sig om områder med national interesse. Regionerne og 

kommunerne har fælles ansvar for den regionale udviklingsplan og skal arbejde sammen i udarbejdelse af 

planerne. Kommunerne har ansvar for den lokale planlægning. 

De enkelte niveauers opgaver og kompetencer bliver forklaret i de følgende afsnit. 

2.1. Staten 

Staten i form af miljøministeren udarbejder en landsplanredegørelse efter hvert folketingsvalg. Denne er et 

udtryk for den siddende regerings ønsker om rammerne for den fysiske planlægning og udvikling i 

Danmark. 

Landsplanredegørelsen forelægges først i en foreløbig udgave, som er genstand for debat i såvel folketing, 

som kommuner, regioner og offentligheden i almindelighed. 

Efterfølgende offentliggør ministeren på vegne af regeringen den endelige landsplanredegørelse. I 

tilknytning til denne udgives en publikation med en ”oversigt over nationale interesser”, som skal tjene 

som katalog og støtteredskab til den kommunale planlægning. 

Ministeren kan med udgangspunkt i den endelige landsplanredegørelse fastsætte særlige 

landsplandirektiver, som er bindende regler for en bestemt ønsket udvikling og for konkrete projekter. 

I de tidligere amter, der blev opløst ved kommunalreformen pr. 1. januar 2007, udarbejdedes 

regionplaner. De gældende regionplaner, som blev udarbejdet af amterne før kommunalreformen, og som 

er gyldige fra 2005, har retsvirkning som landsplanredegørelse. I forbindelse med ny kommunal 

planlægning ophæves de dele af regionplanen, som der optages bestemmelser i kommuneplanen for. Med 

kommuneplanerne for 2009 er langt de fleste bestemmelser i regionplanen blevet ophævet. Miljøcentret er 

den ansvarlige myndighed for ophævelsen. 




2

Staten repræsenteret ved de regionale miljøcentre (7 centre i hele landet, deraf 2 i Region Syddanmark – 

Odense og Ribe) har endvidere vetoret i visse lovområder, som kommunerne administrerer, f.eks. lov om 

kystbeskyttelse og lov om planlægning. 

Staten har endvidere ansvaret for de centrale klageinstanser som Naturklagenævn, Statsforvaltning og 

Miljøankenævn, som behandler klagesager over kommunernes afgørelser i sager, der kræver tilladelser 

eller dispensationer i forhold til konkret lovgivning. 

2.2 Regionerne 

De danske regioner (5 i alt) har til opgave at udarbejde regionale udviklingsplaner, der er strategiske 

planer med idéer til kommunerne, herunder fælleskommunale interesser. I princippet skal kommunerne og 

regionen være enige om indholdet, således at region og kommuner i praksis har et fælles ansvar for den 

regionale udviklingsplan. 

Den aktuelle regionale udviklingsplan for Region Syddanmark er inddelt i en overordnet strategi og vision 

med titlen ”Det gode liv” og bygger på 3 værdier: 

- udsyn 

- frisind 

- bæredygtighed. 

Byggende herpå er der 5 tematiske strategier: 

”Bo og leve” (bosætning, levevilkår etc.) 

”Læring og viden” (uddannelse, vidensamling etc.) 

”Vækst og velstand” (vækstcentre, iværksætteri, offentligt-private samarbejder etc.) 

”Oplevelse og fritid” (kultur, fritid, natur, turisme etc.) 

”Sammenhæng og tilgængelighed” (infrastruktur, trafik) 

Der findes en række bilag til planen, som bl.a. omhandler konkrete initiativer 

2.3 Kommunerne 

De danske kommuner har ansvaret for det lokale planarbejde. Herunder tilladelse til byggeri, havne, 

infrastruktur i øvrigt – dog ikke statslige veje som motorveje, her er staten myndighed. Dispensationer fra 

lovgivningen, der udover byggeloven og planloven også omfatter bl.a. natur- og miljøbeskyttelsesloven, 

varetages i princippet af kommunen, men hvis planlægningen kræver VVM og denne har påvirkning over 

den dansk-tyske grænse, overgår denne del af planlægningen til staten. 




3

2.3.1. Kommuneplan 

Overordnet lovmæssig ramme for udviklingen i en kommune er kommuneplanen. Denne er opdelt i en 

kommuneplanstrategi, hvor den politiske strategi for kommunens udvikling præsenteres samt en 

redegørelse for hvad der er sket siden den sidste revision af selve kommuneplanen. Samtidig indeholder 

kommuneplanstrategien en beslutning om at revidere hele eller dele af den aktuelt gældende 

kommuneplan. 

Selve kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udviklingen i 

kommunen. Her fastlægges politikken for udviklingen i såvel byer som landdistrikter. 

Kommuneplanen udgør bindeleddet mellem landsplanlægningen og lokalplanerne, hvor den helt konkrete 

arealanvendelse for bestemte delområder, f.eks. bydele, fastlægges. 

Kommuneplanen består af 

- en hovedstruktur med overordnede mål for udvikling og arealanvendelse, 

- retningslinjer for arealanvendelsen for en række emner, og 

- rammer for lokalplanens indhold for de enkelte delområder i kommunen. 

Når der udarbejdes nye lokalplaner, skal disse være i overensstemmelse med den gældende 

kommuneplan. Gamle lokalplaner er stadig gældende selvom de måtte være i strid med kommuneplanen. 

Ønsker man således at udvikle et område i overensstemmelse med den eksisterende lokalplan søger man 

blot en byggetilladelse. Ønsker man derimod, at udvikle et område i overensstemmelse med 

kommuneplanen, skal der sandsynligvis udarbejdes en ny lokalplan inden der kan gives byggetilladelse. 


Kommunen udarbejder lokalplaner for forskellige dele af kommunen, f.eks. omkring nye bolig- eller 

industriområder. Planen er en lokal lov, der bl.a. regulerer bebyggelse og arealanvendelse. Hvis 

kommunen ønsker at ændre bestemmelser i en lokalplan, skal der laves en ny lokalplan. En lokalplan kan 

også regulere et tema, som f.eks. bevaringsværdige bygninger i et bykvarter, regler for facade- og 

skilteudformning etc. 

Lokalplaner udsendes i høring til offentligheden i 8 uger, og diskuteres politisk før endelig vedtagelse. 

2.3.3. Klagesager 

Klager en borger, et firma eller en organisation over kommunens afgørelse i en konkret sag, sker dette 

direkte til Naturklagenævnet, Statsforvaltningen eller Miljøankenævnet. Pågældende klageinstansen beder 




4

herefter kommunen om en udtalelse og kopier af sagens akter. På baggrund af dette afgør klageinstansen 

sagen. Disse afgørelser er bindende, og kan ikke påklages. 



Kommuneplanen kan ændres hvert 4. år, dvs. én gang i hver kommunal valgperiode. En ny kommuneplan 

skal udarbejdes mindst hvert 12. år. 

Indenfor de først to år af en kommunal valgperiode laves en kommuneplanstrategi. I 

kommuneplanstrategien tages der stilling til, hvorvidt der skal udarbejdes en ny kommuneplan i 

valgperioden, om den eksisterende skal revideres eller om man vil kører videre med planen som den er 

indtil næste valgperiode. Det er dog således, at man efter 12 år er forpligtet til at lave en ny 

kommuneplan, da kan man ikke længere køre videre med reviderede planer. 

Processen starter med at der indkaldes idéer til kommuneplanstrategien, den såkaldte ”for- 

offentlighedsfase”. 

Herefter udarbejder kommunen et forslag til en kommuneplanstrategi. 

Der sker en politisk behandling, og dette forslag sendes ud i offentlig høring i 8 uger. Samtidig sendes 

forslaget til Miljøcentret i Odense. 

Høringssvarene behandles og vurderes internt. Hvis der er tale om større ændringer kan planen sendes ud 

i ny høringsrunde. 

Der sker igen en politisk behandling af kommuneplanstrategien og den vedtages endeligt. 

2.4.2. Kommuneplantillæg 

Såfremt der opstår et ønske om at revidere dele af kommuneplanen, og det ikke kan vente til den 

regelmæssige ændring, jf. beskrivelsen ovenfor, kan der udarbejdes et særligt kommuneplantillæg. Det 

kan ske ved temamæssige ændringer og arealudpegninger som f.eks. vejanlæg, skovrejsning og 

vindmølleparker eller et supermarked i et område, hvor dette som udgangspunkt ikke tillades. Så kan et 

kommuneplantillæg regulere dette, så formålet, hvis det ønskes politisk, kan komme i overensstemmelse 

med planen. Samtidig laves en ny lokalplan for området. 


Lokalplanen er ikke omfattet af en regelmæssighed i forhold til ændringer. Den er gældende til en ny 

foreligger. 




5

Opstår der fra internt eller eksternt hold i kommunen ønsker om et givet projekt, som kræver en ny 

lokalplan, sættes arbejdet i gang ved en politisk beslutning. 

Først laver kommunen et lokalplangrundlag, som også indeholder en miljøvurdering. 

Sagen sendes i intern høring i kommunens relevante afdelinger. I denne proces høres også Miljøcentret i 

Odense. Derpå udarbejdes selve lokalplanen. 

Så sker der en politisk behandling af lokalplanforslaget, og det sendes i offentlig høring i 8 uger. Indkomne 

bemærkninger og indsigelser behandles og der udarbejdes et fagligt notat med forvaltningens 

bemærkninger og anbefalinger. Dette drøftes politisk og herefter vedtages lokalplanen endeligt og 

offentliggøres. 

2.5. Danmark: proces for byggetilladelse 

En borger, et privat firma eller en offentlig instans skal ansøge kommunen om tilladelse til et 

byggeprojekt. 

Herefter vurderer kommunen, om projektet kræver tilladelser udover selve byggelovsbehandlingen. Det 

kan dreje sig om tilladelser eller dispensation fra bl.a. 

- planloven 

- miljøbeskyttelsesloven 

- naturbeskyttelsesloven 

- museumsloven 

- samt evt. regler om bygningsbevaring og fredningsbestemmelser. 

Det er kommunen selv, der administrerer alle disse love og bestemmelser. Miljøcentret i Odense, der er en 

statslig institution, er høringspart. Centret kan nedlægge veto i konkrete sager, hvis man vurderer, at et 

givet projekt strider mod statslige interesser. 

I givet fald skal de nødvendige tilladelser foreligge før den egentlige byggetilladelse kan gives. 

Høringsmateriale i forbindelse med tilladelser skal i forskelligt omfang sendes i høring hos parter, der er 

berørte af sagen eller som har interesser i sagen, f.eks. naboer og interesseorganisationer. 

Endvidere undersøger kommunen om projektet er i overensstemmelse med lokalplanens rammer og 

bestemmelser. Herunder også bebyggelsesprocent i forhold til grundens areal, højde på byggeriet etc. 

Ansøgning om byggetilladelse skal omfatte tegninger m.v. samt overholde bygningsreglementets krav til 

håndværksmæssige standarder, brandsikkerhed etc. 




6

Klager over den enkelte byggetilladelser kan indgives til Naturklagenævnet, og klager efter byggeloven 

kan indgives til Statsforvaltningen. Begge disse instanser kan derefter afgøre sagen. Disse afgørelser er 

endelige, og kan ikke påklages. Dog er det muligt at afprøve sagen ved domstolene. 

I visse tilfælde, f.eks. projekter, der omfattes af loven om kystbeskyttelse, skal Miljøministeriet 

repræsenteret ved de regionale miljøcentre Odense og Ribe, høres, og de kan som nævnt nedlægge veto 

mod et givet projekt. 

Når tilladelsen er givet, kan bygherren gå i gang med byggesagen. Efterfølgende skal bygherren indsende 

dokumentation for byggeriet som i større sager kontrolleres af kommunen ved kontrolbesøg, ved mindre 

byggesager ikke. 

Alt i alt er hele processen med byggeprojekter og tilladelser i forhold til de nævnte love inden for 

kommunens kompetenceområde. 

Kun når en part påklager kommunens afgørelse til de statslige ankeinstanser, samt i de tilfælde hvor de 

statslige miljøcentre (se ovenfor) skal høres, kommer staten ind i billedet. Regionerne har ingen opgaver i 

sådanne sager. 




7

Evt. høring hos 

Miljøcenter Odense 

Bygherre indleverer ansøgning 

om byggetilladelse til 

kommunen 

Kommunen vurderer sagen i 

henhold til byggelov og evt. 

andre relevante love 

Evt. høring hos interessenter 

– afhængig af sagens 

karakter 

Byggetilladelse – ansøger kan gå i gang 

med byggeopgaven 

Byggeopgave færdig 

Dokumentation for byggeri sendes til 

kommunen 

Evt. afslag 

Evt. tilladelse eller 

afslag i henhold til 

følgende love og 

regler: 

- Naturbeskyttelse 

- Miljøbeskyttelse 

- Planlov 

- Museumslov 

- Bygningsbevaring 

- kystbeskyttelse 




8

3. Tyskland: ansvarsfordeling mellem myndigheder 

I Tyskland er ansvaret for landsplanlægning og regional udvikling fordelt på fire niveauer. 

Forbundsregeringen fastsætter rammerne for emner af national interesse. Delstaterne udarbejder 

landsplaner, som er også relevante for amterne og kommunerne. 

3.1. Forbundsregeringen 

Forbundsregeringen fastsætter de planmæssige rammer for ”overregionale” emner, dvs. emner af 

forbundsnational interesse som motorveje, atomkraftværker samt store værdifulde naturområder. 

Der udarbejdes endvidere principper, som delstaternes landsplanlægning følger. 

3.2. Delstaten 

Delstaten Slesvig-Holsten foretager i samarbejde med berørte Kreise (amter) og de såkaldte ”kreisfreie 

Städte” (”amtsfrie byer”: Flensborg, Kiel, Neumünster og Lübeck) en landsplanlægning. Delstaten er 

opdelt i 5 planlægningsområder, hvoraf det nordligste dækkende Flensborg by, Kreis Nordfriesland og 

Kreis Schleswig-Flensburg udgør ”Planlægningsområde 5”. (Dette niveau svarer i hovedsagen til de danske 

regionplaner). At delsten deltager i udarbejdelsen af planerne i samarbejde med amterne forebygger 

således senere uoverensstemmelser og mulige indsigelser. 

Denne plan regulerer f.eks. byområder i form af større og mindre bycentre, vindmølleparker, lande- og 

amtsveje, anden infrastruktur, naturområder m.m. Samtidig sætter disse regionplaner de overordnede 

rammer omkring kommuneplanerne, der udarbejdes et niveau længere nede i de mindre kommuner og i 

de amtsfrie byer. Alle faglige myndigheder i såvel delstat som amt deltager i dette arbejde. 

3.3. Kreise 

Da ”Gemeinden” (kommunerne) ingen egne bygge- og planafdelinger har, foretages selve den konkrete 

planlægning i form af ”Flächennutzungsplan” (kommuneplaner) og ”Bebauungspläne” (lokalplaner) af Kreis 

(amtet) – eller (i øget omfang) også af private rådgivningsfirmaer, men indholdet bestemmes, indenfor de 

overordnede rammer fastsat i regionplanen og i landsplanlægningen, af kommunerne selv. I princippet 

udarbejdes planerne dog efter indbyrdes aftale hhv. afstemning mellem amt og kommune. 

Kommuneplanerne skal godkendes i delstaten. 

Lokalplanerne, som tager udgangspunkt i kommuneplanerne, bestemmes og vedtages af kommunerne 

selv. Kun når der skal laves en lokalplan udenfor kommuneplanens rammer, skal amtet godkende. For 

samme proces i de kredsfrie bye, skal delstaten godkende planerne. 




9

Ligeledes foretages procedurer omkring ansøgninger til byggeprojekter – uanset om det er private eller 

offentlige bygherrer – af amtet på kommunens vegne. 

3.4. Gemeinden 

De fleste ”Gemeinde” (kommuner) i Slesvig-Holsten er så små, at de som nævnt ikke har egne 

planafdelinger. Men de bestemmer indholdet i kommuneplanerne, så længe disse holder sig indenfor de 

rammer som landsplanlægningen foreskriver. 

3.4.1. Flächennutzungsplan 

”Flächennutzungsplan” (Kommuneplanen) sætter rammer for arealudnyttelsen i kommunen i både by og 

land som f.eks. byudvikling, bolig- og erhvervsområder, kommuneveje, vandløb, naturområder, 

skovrejsning, råstoffer m.v. indenfor den enkelte kommune. 

Kommunernes hovedopgave på planlægningsområdet er udarbejdelse af lokalplanerne. Disse fastsætter 

rammerne for arealudnyttelsen inden for bestemte dele af kommunen, f.eks. en landsby eller en bydel, 

men nogle gange også for nogle få matrikelnumre. Dette kan dreje sig om bolig-, industri-, havne-, fritids- 

og rekreative arealer m.v. Lokalplanerne konkretiserer kommuneplanens udpegninger. Indenfor disse 

rammer fastsættes særlige tematiske regler for et område som f.eks. regler for restaurering af gamle 

bygninger i særligt bevaringsværdige bykvarterer etc. Endvidere kan man fastsætte tidsrammer for 

saneringsmodne kvarterer. 

3.4.2. Bebauungsplan 

Ligesom ”Flächennutzungspläne” (kommuneplanerne) skal forholde sig til regionplanen, skal 

”Bebauungsplan” (lokalplanen) holde sig indenfor ”Flächennutzungsplan” (kommuneplanens) rammer. 

Mindre kommuner uden egen byggeafdeling antager ofte private konsulentfirmaer til at forestå arbejdet 

med lokalplaner etc. 

Opstår der ønsker om projekter, som ikke umiddelbart er i overensstemmelse med kommune- eller 

lokalplan, skal amtet (eller den ”amtsfrie by”) vurdere, om sagen bør afvises, om der er gode grunde til 

dispensation fra planerne eller om der bør laves en helt ny lokalplan til afløsning for den eksisterende. Da 

det kan være ret bekosteligt og tidskrævende at udarbejde en ny lokalplan, skal byrådet afgøre om man 

vil afsætte ressourcer til dette. 

Lokalplanen er som en lov, der gælder indtil den afløses af en ny hhv. revideret lokalplan. 

I områder, hvor der ingen lokalplan findes, gælder byggelovens § 34 og 35. Dette betyder, at et 

byggeprojekt i en byzone kan få tilladelse, hvis det umiddelfart passer ind i områdets øvrige karakter. På 




10

landet kan særlige projekter som landbrugsbyggeri, bygninger til offentlig forsyning og andet som er 

fastsat i loven, få tilladelse. 


Kommuneplanen registrerer den nuværende bebyggelse og fastlægger planerne for fremtiden. Hvis 

særlige forhold særlige forhold taler for det, f.eks. nye politiske ønsker, kan man politisk beslutte at ændre 

kommuneplanen. Denne ændring kræver dog tilladelse fra delstaten. 

Lokalplanen er i praksis en lov, som er gældende indtil den afløses af en ny hhv. revideret lokalplan. 

Nedennævnte procedure for ændring af kommuneplaner gælder for både kommune- og lokalplaner. 

Hvis der er politisk ønske om at ændre noget i den eksisterende lokalplan eller man er kommet til 

tidspunktet, hvor kommuneplanen skal revideres, igangsættes en planproces som følger: 

Byrådet/kommunalbestyrelsen vedtager at sætte planprocessen i gang med bestemte formål, men dette er 

dog holdt i vide rammer. 

Man beder amtets planforvaltning eller et privat rådgivningsfirma om at udarbejde et udkast i grove træk. 

De amtsfrie byer kan gøre dette selv, da de har egen plan- og byggeafdeling. 

Disse første grove planer forelægges offentligheden ved et offentligt møde. Her har alle og enhver 

mulighed for at fremsætte og forslag og kommentarer, som noteres af forvaltningen og inddrages i det 

videre arbejde. 

Parallelt hermed spørges en række fagafdelinger indenfor amtet samt øvrige relevante myndigheder om 

deres bemærkninger. 

Alle indkomne kommentarer og forslag afvejes før et nyt og mere konkret planforslag udarbejdes. 

Dette mere konkrete planforslag forelægges politisk. Efter en politisk vurdering, hvor der kan komme 

ændringer, lægges forslaget frem til offentlig høring i 4 uger. 

Samtidig høres atter de øvrige relevante myndigheder etc. 

Efter denne interne og eksterne høring bliver evt. indkomne bemærkninger og betænkeligheder fra såvel 

offentlig som privat side afvejet mod hinanden. Er der ingen ændringsforslag til de konkrete planer, laves 

et endeligt forslag, som efter politisk behandling vedtages og offentliggøres som ikrafttrådt. 

Hvis der derimod er indkommet bemærkninger, som giver anledning til at ændre i planerne, forelæges 

sagen igen til politisk drøftelse - og endelig beslutning. Når planen er offentliggjort, har den retsvirkning. 




11

3.6. Slesvig-Holsten: proces for byggetilladelse 

En borger, et privat firma eller en offentlig instans skal ansøge om en byggetilladelse hos kommunen. 

Dette uanset om der drejer sig om f.eks. boliger, erhvervsformål, butikker, veje eller andre 

infrastrukturelle anlæg. Ansøgningen vedlægges data og tegninger omkring byggeriets omfang, udseende 

etc. 

I Slesvig-Holsten har de såkaldte „amstfrie byer“ egne bygge- og planafdelinger. De mindre kommuner 

forvaltes gennem amtet, dvs. at man skal ansøge hos amtet (kredsen). Amtet er således bygge- og 

planmyndighed, men selve planlægningen foretages af kommunen – eller denne hyrer et privat 

rådgivningsfirma til opgaven. 

Amtet undersøger om byggeprojektet umiddelbart er i overensstemmelse med kommune- og lokalplan, og 

om det evt. forhindres af planer og aktiviteter fra andre planmyndigheder. Herunder vurderes bl.a. 

trafikforhold, højde, kvalitet, udseende, bebyggelsesprocent m.m. 

Elementer, der kan forhindre en byggetilladelse kan f.eks. være infrastruktur, natur- og miljøforhold, 

byggeregler, brandsikkerhed, bygningsbevaring etc. 

Hvis byggeprojektet falder indenfor de afstukne rammer i.h.t. diverse planer, og byggeregler generelt, 

udarbejdes et udkast til tilladelse med nærmere bestemmelser. 

Hvis der derimod er usikkerhed omkring en tilladelse, indhentes relevante oplysninger hos andre 

myndigheder hhv. fagafdelinger indenfor den enkelte myndighed. 

På baggrund af dette vurderes om sagen skal afvises, om der kan gives dispensation eller om der skal 

optages forhandling med ansøgeren om et kompromis. Hvis der er tale om store kommunale interesser, 

kan det komme på tale at udarbejde en ny lokalplan. Dette kræver en politisk godkendelse. 

Når der foreligger et udkast til en tilladelse, der er af naborelateret betydning, skal tilladelsesmyndighed 

give ejerne af nabogrundene besked. De skal indenfor en 4-ugers frist udtale sig om evt. betænkeligheder 

ved projektet. 

Disse betænkeligheder eller klager vurderes herefter af bygningsafdelingen, og evt. fremsættes et 

revideret forslag til tilladelse. 

Borgere og andre kan klage over tilladelsen ved at gå rettens vej. 




12

Bygherre indleverer ansøgning 

om byggetilladelse til amtet 

(eller til en amtsfri by) 

Evt. afslag 

Amtet vurderer om sagen er i 

overensstemmelse med 

kommune- og lokalplan 

Udkast til byggetilladelse – evt. 

med nærmere bestemmelser 

Evt. høring hos naboer og 

andre interessenter 

Evt. ændret tilladelse 

Byggetilladelse 

gives – og 

byggeri kan gå i 

gang 

Vurdering i forhold til 

bl.a.: 

infrastruktur 

miljøforhold 

naturforhold 

brandsikkerhed 

bygningsbevaring 




13

4. Retskilder 

4.1. Danmark: 

https://www.retsinformation.dk/ 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133389 (Byggeloven) 

http://www.ebst.dk/byggeregler 

4.2. Tyskland: 

http://www.gesetze-im-internet.de/bbaug/ 

http://www.bauordnungen.de/Schleswig-Holstein.pdf (Landesbauordnung Schleswig-Holstein) 

http://www.gesetze- 

rechtsprechung.sh.juris.de/jportal/?quelle=jlink&query=BauO+SH&psml=bsshoprod.psml&max=true&aiz= 

true (LBO Schleswig-Holstein) 

4.3. Kontakt: 

4.3.1 Danmark: 

Aabenraa 

Kommune 

Haderslev 

Kommune 

Sønderborg 

Kommune 

Tønder 

Kommune 

4.3.2 Tyskland: 

Teknik & Miljø 

Byg 


Byg og Bolig 


Plan & Byg 

Teknisk 

Forvaltning 

Byg & Plan 

Stadt Flensburg Bau- und 

Kreis Nordfriesland Amt für 

Kreis Schleswig- 

Flensburg 

Skelbækvej 2, 

6200 Aabenraa 

Rådhuscentret 7, 

6500 Vojens 

Rådhustorvet 10, 

6400 Sønderborg 

Rådhusstræde 2, 

6240 

Planungsabteilung 

Kreisentwicklung, 

Bauen und Umwelt 

Kreis Schleswig- 

Flensburg, 

Bauaufsicht 

Løgumkloster 

Rathausplatz 1, 

24931 Flensburg 

Marktstrasse 6, 

25813 Husum 

Flensburgerstr. 7, 

24837 Schleswig 

0045-73 76 73 47 www.aabenraa.dk 

0045-74 34 22 00 www.haderslev.dk 

0045-88 72 64 00 www.sonderborgkommune.dk 

0045-74 92 92 92 www.toender.dk 

0049-461 85 

2322 

0049-4841 67 

www.flensburg.de 




14 

632 

www.nordfriesland.de 

0049-4621 87 0 www.schleswig- 

flensburg.de

Brochuren kan hentes her som PDF-fil - Regionskontor

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?