Indhold 1. INDLEDNING ...........................................................

More documents

Recommendations

Info

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Eksamen i Sociologi / januar 2003 AARHUS UNIVERSITET Eksamensnummer: 792 Ekskurs: Hvad siger empirien? Distinktionen mellem en elite med stor kulturel kapital, som tager globaliseringens muligheder til sig, og en ”underklasse” med lille kulturel kapital, som stadig er forankret i det lokale, har betydelige implikationer for positioneringen på den ny politikdimension. Dette finder Ole Borre empirisk belæg for i sin analyse af Folketingsvalget i 1994, hvor han typologiserer vælgerne i fire grupper. Nemlig Venstrefløjen, som ligger til venstre på begge politikdimensioner, Gamle Socialister, som er venstreorienterede i fordelingsspørgsmål, men højreorienterede på identitetspolitikken, Grønne Borgerlige, som ligger til højre på den gamle politikdimension, men til venstre på den nye, og endelig Højrefløjen, som ligger til højre på begge dimensioner (Borre, 1997: 45). Tabel 1 viser sammenhængen mellem ideologisk type og uddannelsesniveau. Tabel <strong>1.</strong> Ideologisk type i forhold til skolegang. Procent. 7 år 8-9 år 10 år 12+ år Venstrefløj 12 23 29 42 Gamle socialister 37 39 30 12 Grønne borgerlige 8 10 14 26 Højrefløj 43 29 26 20 Total 100 100 100 100 Total Nye Venstre 20 33 43 68 Nye Venstre=Venstrefløj+Grønne Borgerlige. (Borre, 1997:62). Af tabellen fremgår, at der er en stærk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og position på den nye politikdimension. 9 Hvor kun en femtedel af de lavestuddannede tilhører det Nye Venstre, er det mere end to tredjedele af de højestuddannede, som placerer sig her. Det er de højestuddannede der i Baumans optik forventes at være bedst til at tilegne sig de nye muligheder under globaliseringen, og Borres analyse viser, at de højestuddannede placerer sig markant længere til venstre på den nye politikdimension. Denne position er kendetegnet ved global ansvarlighed, pro-miljø-holdninger, ”blød” retspolitik og åbenhed overfor immigration (Borre, 1997: 42). 10 Der synes således at være en alvorlig politisk slagside ved den øgede globaliseringen. Hvis det hænger sådan sammen, at det er de ressourcestærke med stor kulturel kapital, som primært omfavner globaliseringens muligheder, og de samtidig er disponeret for en signifikant mere venstreorienteret hold- 9 Hvilket er i overensstemmelse med Bourdieus forudsigelse (1997: 22-23). 10 Borre viser videre i sin analyse, at det netop er uddannelsesniveauet, som bidrager med størst forklaringskraft med hensyn til position på identitetspolitikken (1997: 63). Rune Stubager bekræfter i en senere analyse af Folketingsvalget i 1998 uddannelsens betydning for placeringen på den nye politikdimension (2000: 28). 5
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Eksamen i Sociologi / januar 2003 AARHUS UNIVERSITET Eksamensnummer: 792 ning på den ny politikdimension, så indebærer det en skævvridning af det politiske landskab. Samtidig er det uhensigtsmæssigt i forhold til et ideal om, at alle borgere skal have lige muligheder for deltagelse i såvel fastsættelse som fordeling af værdier. 11 4. Udfordringer for den institutionaliserede politik Individualiseringens betydning Der er imidlertid flere forhold, som gør, at ovenstående analyse må tages op til revision. Først og fremmest må det faktum, at det Nye Højre særligt i form af fremmedangst møder stor tilslutning i den aktuelle politiske debat, siges at udgøre en alvorlig udfordring for teorien om, at de globaliseringsvenlige med Nye Venstre-holdninger har monopoliseret politikkens diskurs. Netop denne tilsyneladende modsigelse er den slovenske filosof Slavoj Zizek opmærksom på: Paradokset er, at den eneste politiske kraft, som stadig har en slags kraft til at ryste op i vores forestillingsverden, er den populistiske højrefløj. Det er de eneste, der er i live, alle andre er grå. 12 Årsagen hertil er ifølge Schultz Jørgensen, at partierne ikke har været i stand til at inkorporere livspolitikken i deres program. Senmodernitetens differentiering af identiteter bliver ikke imødekommet i partiprogrammerne, som stadig er bundet op på en forestilling om kollektive interesser. Dette gør sig særligt gældende for Socialdemokratiet (Schultz Jørgensen, 2002: 139). Overfor dette må man indvende, at partier som SF og Det Radikale Venstre fremstår med en klar venstreorienteret profil i spørgsmål som vedrører identitetspolitikken. Schultz Jørgensens anke overfor disse partier er, at de grundlæggende underkender eksistensen af identiteter (2002: 146). Man kan tolke det Nye Højres aktuelle succes som et tegn på, at globaliseringens fordringer om refleksivitet og individuelt livsstilsvalg endnu ikke mødes i store dele af befolkningen. Dette er i overensstemmelse med Baumans analyse af globaliseringens konsekvenser, og man må derfor konkludere, at den overvejende del af befolkningen endnu ikke i form af uddannelse har oparbejdet en kulturel kapital, som sætter dem i stand til at frigøre sig fra den eksklusive identitet, som Schultz Jørgensen taler om (2002: 144). Identitetsbegrebet i det Nye Højre er netop eksklusivt, da det forsøger at holde identiteten fast i bestemte grupper, fx det danske (2002: 145). 11 Jf. Robert A. Dahls betingelser for demokrati (1956: 67-71). 12 Interview med Zizek i Politiken (2002). 6
Page 1 and 2: INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Eksamen
Page 5: INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Eksamen

Indhold 1. INDLEDNING ...........................................................

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?