Indhold 1. INDLEDNING ...........................................................

More documents

Recommendations

Info

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Eksamen i Sociologi / januar 2003 AARHUS UNIVERSITET Eksamensnummer: 792 Følgelig anerkender Schultz Jørgensen eksistensen af identiteter, men fremsætter et ønske om, at de formuleres fremadrettet, så de ikke afspejler en nostalgisk længsel efter en svunden tid, og inklusivt, så de er omfavnende og ikke-chauvinistiske (2002: 146). Partierne skal sætte ord på disse identiteter, og samtidig må det politiske system indrettes på en mere fleksibel måde, så det bedre kan tilpasse sig den individualiserede offentlighed. Det er den institutionaliserede politiks vilkår, at den i sin nuværende form ikke magter at omsætte Schultz Jørgensens ønsker til reel forandring. Og dette er et problem for partiernes legitimitet. Vilkåret er som Ulrich Beck skriver: ”En institutions beståen er baseret på, at den anerkendes socialt som en permanent løsning på et permanent problem” (1999: 115-116). Partierne i deres nuværende konstituering fremstår ikke som permanente løsninger på den senmoderne udfordring af politikken. Spørgsmålet, som Schultz Jørgensen undlader at besvare, er, hvordan institutionernes tilpasning til det senmoderne skal udføres i praksis. Heller ikke Castells centerløse netværkssamfund eller Giddens begreb om livspolitik kan betragtes som konkrete bud på, hvordan en politik, som imødekommer de senmoderne udfordringer, skal formuleres. Diagnosen er klar: politikkens vilkår udfordres i det senmoderne, men de nuværende teorier skylder stadig at forklare, hvordan behandlingen skal sættes ind. Mediernes rolle ”In almost all countries, media have become the space of politics”, skriver Manuel Castells (2000: 13). Dette forhold er et indiskutabelt træk ved det senmoderne. Politikken diskuteres ikke i forsamlingshuset, men på tvskærmen og i dagbladene. Medierne har i løbet af det 20. århundrede gennemgået en gradvis selvstændiggørelse fra den politiske institution. 13 Samtidig er antallet af landsdækkende aviser blevet markant formindsket, mens det offentlige tv-monopol er blevet afviklet. Denne udvikling har ifølge Hjarvard (1994: 34-37) betydet, at medierne som helhed er gået fra at være formidler af andre samfundsinstitutioners virksomhed til at have en rolle som selvstændig medieinstitution, hvilket har medført, at modtagerne af medierne opfattes som kunder frem for som borgere. At medierne er frigjort fra partierne, indebærer imidlertid ikke, at de har mistet deres betydning for den politiske debat i samfundet. Partierne har i det senmoderne mistet deres ideologiske fundament, og derfor må de i medierne hente det offentlige samtykke til politiske beslutninger. Dette betyder, at den politiske debat føres på mediernes præmisser, og disse er i stigende grad præget af økonomiske interesser. Kommercialiseringen har konsekvenser for debatten, da medierne med øje for oplagsmaksimering kører hetz og kampagnejournalistik frem for at give plads til argumenter, som det fremføres af Loftager (1999: 23). 13 Jf. Hjarvard (1999: 32). 7
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Eksamen i Sociologi / januar 2003 AARHUS UNIVERSITET Eksamensnummer: 792 Det er således den politiske diskurs, som ændres i det senmoderne. Partierne konkurrerer om seernes opmærksomhed, og dette medfører en tendens til at fokusere på politikkens struktur og form på bekostning af indholdet. 14 Dette er en udvikling, som også Castells betoner: ”Media politics needs to convey very simple messages. The simplest message is an image. The simplest, individualized image is a person” (2000: 13). Dertil kommer en journalistisk teknik, der af Hjarvard (1999: 48) betegnes som montage. Dette er en redigering af det politiske udsagn, hvor journalisten klipper småbidder af udtalelser sammen til en ny betydningsmæssig sammenhæng. Formålet hermed er, at kondensere udsagnet, men det sker altså på det fulde arguments bekostning. På denne måde flyttes den aktive del fra politikeren til journalisten. Politikeren kan – med stigende hjælp fra medierådgivere – tage højde for dette ved at tilpasse sine udsagn, så de passer til den kommercielle medieverdens krav, men dette betyder da også, at den politiske kommunikation føres på mediernes præmisser. Den kommercialiserede medieverden implicerer således en ændring i politikkens vilkår. Hvor den tidligere har haft en loyalt refererende presse, står den i det senmoderne overfor en redigerende instans. Det globale perspektiv Schultz Jørgensen peger på endnu en udfordring for den nuværende organisering af de politiske institutioner. Denne går på, at mange af problemerne i det senmoderne samfund ikke kan løses i nationalstatsligt regi (2002: 151). Schultz Jørgensen peger blandt andet på miljøproblemer, styring af genmanipulation og kontrol med kemiske våben (2002: 154). Relateret til denne udfordring er Castells analyse af statens suverænitet i netværkssamfundet, der undergraves af de globale værdistrømme, kommunikation og information. Der er således tale om en decentralisering i forhold til den eksisterende magtbalance: The state in the information age is a network state, a state made out of a complex web of power-sharing, and negotiated decision-making between international, multinational, national, regional, local, and non-governmental, political institutions (Castells, 2000: 14). I europæisk regi afhænger løsningen af denne problematik, som det betones af Harste (2001), af dueligheden af kommunikationsnetværket i en Europaomspændende offentlighed, som i sidste ende implicerer, at de politiske partier udvikler sig til et europæisk partisystem gennem sammenslutning af partier. 14 Jf. Loftager (1999:25). 8
Page 1 and 2: INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Eksamen
Page 7: INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Eksamen

Indhold 1. INDLEDNING ...........................................................

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?