Klik her for at læse Fleksicurity

Magasin om det rummelige arbejdsmarked 

fleksicurity 

nr . 24 · juni 2013 7. årgang 

Køen af ledige fleksjobbere bliver 

bare længere og længere

Indhold 

Leder ............................................side 3 

Amerikansk apotek tager sagen i egen hånd .............side 4 

Stor stigning i ledige fleksjobbere efter reform. . . . . . . . . . . side 8 

Skal din virksomhed vinde CSR People Prize 2013 . . . . . . . side 10 

Hyr en minifleksjobber og scor 25.000 kr. . . . . . . . . . . . . . . side 11 

Samarbejde i indsatsen får unge på ret kurs ............side 12 

Ikke genbrug men ’ombrug’ på Nørrebro ................side 14 

Tilbage til arbejdslivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18 

Fire skarpe til fleksjobberen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 

En ganske særlig landsby ...........................side 22 

Store visioner for socialøkonomi ......................side 24 

Gartneri i bevægelse ...............................side 26 

Store muligheder for rideklub. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 

Nettomand på to hjul ...............................side 28 

En blandet bog! ....................................side 30 

Et arbejdsliv betyder alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 34 

Klummen: Rummelighed –kan det indpasses i...? ........side 35 

Siden sidst .......................................side 36 

Jeanett Dian Amonsen 

Redaktionschef 

Kjeld Søndergaard 

Ansvarshavende redaktør 

2 Fleksicurity nr. 24 2013 

Mikael Hasle 

Journalist 

Anne-Dorte Boa Kock 

Journalist 

Fleksicurity nr. 24, april 2013 

– magasin om det rummelige 

arbejdsmarked 

Uafhængigt af myndigheder, interesseorganisationer 

og politiske holdninger vil 

magasinet medvirke til at være debat og 

jobskabende inden for rammerne af det 

rummelige arbejdsmarked. 

Fleksicurity udkommer fire gange om året. 

Ansv. i forhold til presselovgivningen: 

Kjeld Søndergaard 

Redaktionschef: Jeanett Dian Amonsen 

I redaktionen: 

Mikael Hasle, 

AnneDorte Boa Kock, 

Morten Lund 

Grafisk produktion: 

Huset Venture 

Tlf. 8628 3555 

Oplag: 7.000 

Kontakt: 

Fleksicurity, Huset Venture 

Stavtrupvej 34, 8260 Viby J 

Telefon: redaktion 8738 2074 

email: redaktion@fleksicurity.dk 

Web: www.fleksicurity.dk 

Morten Lund 

Journalist 

Eva Krukow 

Grafiker

Behov for alternative 

uddannelsesforløb 

Tilskud til arbejdsgiverne ved ansættelse af mennesker med 

jobmæssige udfordringer gør det ikke alene 

H På 

Af Kjeld Søndergaard, 

Ansvarshavende redaktør 

vordan skaffer man sig et job, hvis 

man på den ene eller anden måde er udfordret 

i forhold til jobmarkedet? Der er formodentlig 

en eller anden form for tilskudsordning 

– hvis man er for ung eller for gammel, 

for syg eller for længe ledig, for uuddannet 

eller for akademisk. Udbuddet er stort og 

ofte uoverskueligt både for de private og 

de offentlige arbejdsgivere, men sandelig 

også for de mennesker der er udfordrede 

på jobmulighederne. 

Når der statistisk konstateres et behov for 

en særlig indsats over for en særlig gruppe, 

så er svaret et nyt tilskud. Et af de seneste 

er 25.000 i kontant tilskud, hvis man ansætter 

en fleksjobber på et meget lille timetal, 

men det er blot et eksempel i junglen af 

løntilskudsmuligheder. 

Der er brug for nytænkning på uddannelsesområdet 

i relation til mennesker, der er 

udfordret på timetal eller specifikke færdigheder. 

I dette magasin er det næsten 

unødvendigt at nævne de mange forskellige 

grupper, det handler om. 

det ordinære arbejdsmarked har man 

arbejdsmarkedsuddannelserne med tilbud 

om specifikke, ofte korte, forløb med præcise 

kvalifikationsløft på mange forskellige 

områder. Men det er fuldtidsforløb knyttet 

til enten ordinære arbejdsløshedsdagpenge 

eller en ansættelse, hvor arbejdsgiver modtager 

godtgørelse svarende til dagpengene. 

I Huset Venture udvikledes for fem år siden 

en særlig form for bogholderuddannelse af 

otte måneders varighed og med 16 timers 

ugentlig undervisning svarende til de pågældende 

elevers kræfter. Forløbet sluttes af 

med en officiel eksamen på en handelsskole 

med det pensum og de krav, som handelsskolen 

i øvrigt byder på. 

Nu viser det sig, at omtrent 70 % af eleverne 

opnår et arbejde. Mange glider direkte ind 

i et job som netop bogholder, men i andre 

tilfælde er det et helt andet job, som bliver 

muligt. Grunden findes i høj grad i den 

selvfølelse, som opbygges over et længere 

forløb, hvor den enkeltes udviklingsmuligheder 

efterspørges. 

Det er aldrig sjovt at blive syg, og slet ikke 

hvis det drejer sig om en kronisk invaliderende 

lidelse, som til overflod forhindrer fortsat 

fuld aktivitet på arbejdsmarkedet. Og det 

bliver kun værre efter en måske flerårig kontakt 

med et system, der – hvor velment det 

end er – overvejende koncentrerer opmærksomheden 

om vedkommendes skavanker. 

Lad os samle nogle kræfter om at udvikle et 

alternativt uddannelsesmarked, som tilgodeser 

mennesker med jobmæssige udfordringer. 

Lad os mikse og blande de mange 

gode forløb, der allerede findes og tilrettelægge 

forløb, som både i tid og omfang 

passer til mennesker, som ikke er på fuld 

skrue, og som samtidig leder mod nicher 

i arbejdsmarkedet, som kan passes også 

af mennesker, som slås med jobmæssige 

udfordringer. 

Fleksicurity nr. 24 2013 3

Amerikansk apotek 

tager sagen i 

egen hånd 

Mennesker med handicap har svært ved at finde deres plads i samfundet og ikke mindst et job. 

Den førende amerikanske apotekskæde Walgreens er derfor trådt i karakter. Ansatte med 

handicap udgør nu en tredjedel af medarbejderstaben i to af kædens distributionscentre 

– med stor økonomisk succes til følge. Walgreens er et eksempel på vellykket integration af 

mennesker med handicap på arbejdsmarkedet, og andre store amerikanske kæder følger efter 


Distributionscenter i Anderson med handicapvenlig parkeringsplads.

M 

Tekst: 

Katharina Jung 

ange med handicap kan ikke finde 

noget arbejde, selv om de rigtigt gerne vil 

bidrage til samfundet. De skal stadig kæmpe 

mod mange fordomme, såsom at de ikke 

er fleksible, ikke kan præstere lige så godt 

osv. og skal i øvrigt konkurrere med andre 

jobsøgende, som er født med bedre forudsætninger. 

Ved ikke at give ansatte med handicap 

et job fratager man dem muligheden 

for selvforsørgelse, såvel som følelsen af at 

være en del af samfundet. 

Eksempel til efterfølgelse 

Den amerikanske apotekskæde Walgreens‘ 

succeshistorie med integration af ansatte 

med handicap på arbejdsmarkedet er et 

eksempel til efterfølgelse. Denne førende 

virksomhed sælger – ud over apoteksvarer – 

også en fototjeneste samt levnedsmidler og 

non foodartikler. Walgreens har cirka 7.500 

filialer i USA og i alt cirka 240.000 medarbejdere, 

hvoraf omkring de 10.000 arbejder 

i 20 distributionscentre. Med sine seneste 

to tilføjelser i Anderson (South Carolina) og 

Windsor (Connecticut) kastede Walgreens 

sig ud i eksperimentet og startede en ny 

generation distributionscentre. De er udsty 

Mange medarbejdere med handicap 

arbejder på fuld tid og udfører de samme 

opgaver som deres ikkehandicappede 

kolleger, så de får også samme løn 

ret med fleksibelt justerbare, brugervenlige 

arbejdsstationer, hvor både mennesker med 

handicap og ikkehandicappede kan arbejde 

sammen. Walgreens har dermed udnyttet 

sin førende markedsposition til at gøre en 

forskel på arbejdsmarkedet. 

Medarbejderne med 

et handicap skal 

præstere lige så 

godt og om nødvendigt 

også arbejde 

over som alle andre 

medarbejdere 

Også økonomisk ansvar 

Selv om der er et socialt aspekt i det at ansætte 

mennesker med et handicap, har Wal 

greens naturligvis også et økonomisk ansvar 

– som børsnoteret virksomhed står det til 

ansvar over for sine aktionærer. Og det betyder, 

at medarbejderne med et handicap skal 

præstere lige så godt og om nødvendigt også 

arbejde over som alle andre medarbejdere. 

Allerede fra start blev det for de moderne 

distributionscentre fastlagt, at hver tredje 

stilling skulle besættes af en person med 

et handicap. 

Denne revolutionære ide, som internt i Walgreens 

kaldes for „initiativet“, stammer fra 

Randy Lewis, senior administrerende vicedirektør 

for forsyningskæde og logistik. Siden 

2007 har virksomheden eksempelvis 

beskæftiget medarbejdere med sindslidelser, 

døve personer, autister, personer med 

Downs syndrom osv. 

Samme løn og vilkår 

Alle nye medarbejdere skal først gennemgå 

en oplæring, hvor de lærer at omgås mennesker, 

der har handicap. Man lærer for eksempel, 

hvordan man løser en opgave sammen 

med en autistisk kollega. 

Lighed er en af kerneværdierne i Walgreens 

ansættelsespolitik. Mange medarbejdere 


med handicap arbejder på fuld tid og udfører 

de samme opgaver som deres ikkehandicappede 

kolleger, så de får også samme løn. 

Lige nu har virksomheden 

planer om at 

ansætte endnu flere 

med handicap i 

andre filialer 

– Da vi startede centeret, var alting nyt – 

bygningen, automatiseringen, softwaren og 

medarbejderne. Alle havde meget at lære. Vi 

sad alle i samme båd, siger Lewis. 


Mest produktive 

Forbløffende nok har distributionscentret i 

Anderson siden da udviklet sig til det mest 

produktive i hele Walgreenskæden. Hos 

Walgreens er mennesker med et handicap 

ikke længere usynlige. De bliver accepteret, 

de er glade for deres job, og de er meget 

engagerede. 

– Det, der imidlertid overraskede mig mest, 

var det store indtryk, initiativet gjorde på 

de medarbejdere, der ikke har et handicap. 

Lige så snart man træder ind i bygningen, 

mærker man et formål, en betydning og en 

mission, siger Lewis om den særlige stemning 

i Andersonfilialen. – Alle står klar til at 

hjælpe og give en hånd med, hvor det end 

er nødvendigt. For at hjælpe medarbejderne 

med at finde rundt er arbejdsstationerne 

ikke alene nummererede, men også angivet 

med specielle billeder (f.eks. jordbær). Sådanne 

forholdsregler koster under 25 dollar 

pr. medarbejder, fortæller han. 

Bedre medarbejdere 

Og hvad var initiativets resultat? 

– Medarbejdere med et handicap forårsager 

færre arbejdsulykker, har mindre fravær og 

færre personaleskift end medarbejdere uden 

et handicap, siger Lewis. 

Andelen af handicappede medarbejdere 

steg også betragteligt i Walgreens’ øvrige 

distributionscentre. Lige nu har virksomheden 

planer om at ansætte endnu flere med 

handicap i andre filialer. Andre virksomheder 

følger også visionen og introducerer lignende 

koncepter med en social karakter, 

Plukkestation der er tilpasset handicappede medarbejdere.

f.eks. Marks & Spencer, Best Buy og Natura. 

Integration af handicappede bliver mere og 

mere vigtig. Især Walgreens‘ initiativ har vakt 

mediernes interesse. Nyhedsprogrammer fra 

tvstationerne ABC og NBC har lavet indslag 

om emnet, hvor de brugte Anderson som 

eksempel. Senest har CNN sendt et indslag 

om den vellykkede integration i Windsor. 

fakta 

Plukkestationer og det øvrige udstyr i distributions 

centrene er leveret af SSI Schäfer A/S, Hadsund, er 

et datterselskab af den tyske SSI Schäferkoncern. 

Virksomheden leverer, producerer og implementerer 

logistikløsninger i form af lagerinventar og logistik, 

komplette optimerende løsninger, herunder både 

manuel og fuldautomatisk produktion og picking. 


Stor stigning i 

ledige fleksjobbere 

efter reform 

Arbejdsløsheden blandt folk med nedsat arbejdsevne er steget kraftigt efter regeringens 

reform af førtidspension og fleksjob. Hvad sagde vi, lyder det fra kritikerne af reformen 

S 


Tekst: Jørgen Skadhede, 

Altinget.dk 

iden nytår er der kommet 1.200 

flere fleksjobbere i arbejdsløshedskøen. 

Dermed er hver fjerde fleksjobber nu ledig 

med 17.300 arbejdsløse fleksjobbere på 

ledighedsydelse, der svarer til 89 procent 

af dagpengesatsen. 

Antallet af ledige 

fleksjobbere har 

aldrig været højere 

end nu 

Regeringens reform af førtidspension og 

fleksjob har altså foreløbig ikke virket efter 

hensigten på fleksjobområdet, som giver 

mulighed for job til kronisk syge, handicappede 

og andre med nedsat arbejdsevne. 

Reformen trådte i kraft ved årsskiftet, og 

hensigten med reformen var, at færre skulle 

ende på førtidspension, og at de i stedet 

skulle i et fleksjob. 

Mens antallet af førtidspensionister helt efter 

de politiske hensigter har været faldende de 

seneste par år, så er der blevet flere ledige 

fleksjobbere. 

Flere ledige end nogensinde før 

Antallet af ledige fleksjobbere har aldrig været 

højere end nu, og kritikerne af reformen 

advarede netop imod, at den ville føre til højere 

ledighed blandt fleksjobberne. 

– Der er desværre sket det forventelige med 

en kraftig stigning af ledige fleksjobbere. 

Når det bliver sværere at få førtidspension, 

så bliver flere visiteret til fleksjob, men der 

er ikke blevet flere fleksjob at få. Konkurrencen 

om at få et fleksjob er bare blevet 

endnu hårdere, siger Hans Dankert, der er 

formand for Landsforeningen af Fleks og 

Skånejobbere. 

– Reformens intention var godt nok, at færre 

skulle på førtidspension. Men det var meningen, 

at disse mennesker skulle i fleksjob, 

ikke at de skulle parkeres på ledighedsydelse. 

Men det er det, der ser ud til at ske, siger 

Hans Dankert. 

Ledigheden blandt 

fleksjobbere har 

hele tiden været 

skyhøj på mellem 

20 og 25 procent 

Han mener ikke, at der er blevet taget initiativer, 

der for alvor gør arbejdsmarkedet 

mere rummeligt, og som dermed kan skaffe 

det nødvendige antal fleksjob.

Arbejdsløsheden blandt folk med nedsat arbejdsevne er steget kraftigt efter regeringens reform af førtidspension og fleksjob. 

Modelfoto. 

Det store spørgsmål er, om der er blevet 

skabt flere fleksjob, selvom der er blevet 

flere ledige fleksjobbere. Det vides endnu 

ikke, da Arbejdsmarkedsstyrelsen endnu ikke 

har offentliggjort tal for antallet af fleksjob 

i de første måneder af 2013. 

DF: Vi advarede regeringen 

Fleksjobordningen er vokset voldsomt siden 

indførelsen i 1997, og i dag er cirka 53.000 

personer ansat i et fleksjob. Men ledigheden 

blandt fleksjobbere har hele tiden været skyhøj 

på mellem 20 og 25 procent. 

Derfor er antallet af personer på ledighedsydelse 

bare vokset år efter år i takt med, 

at flere og flere med nedsat arbejdsevne 

bliver visiteret til fleksjobordningen af kommunerne. 

Reformen blev vedtaget med et bredt flertal 

i Folketinget lige inden julen i 2012, men 

Enhedslisten og Dansk Folkeparti stemte 

imod. De er ikke overraskede over udviklingen. 

– Det er sket præcist det, vi sagde ville ske. 

Der kan ikke skabes det nødvendige antal 

fleksjob. Det var en af de afgørende grunde 

til, at vi ikke gik med i reformen. Vi advarede 

netop om, at det ville føre til flere ledige 

fleksjobbere. Og det tal vil fortsætte med 

at stige, siger arbejdsmarkedsordfører Bent 

Bøgsted (DF). 

EL: Forkert finansieringsmodel 

Hos Enhedslisten er man også meget betænkelig 

ved udviklingen. 

– Det bekræfter vores kritik af reformen. 

Nemlig at det vil blive sværere for fleksjobberne 

at bide sig fast på arbejdsmarkedet. 

Med den reform får vi aldrig løst problemet 

med de 17.000 ledige fleksjobbere. Der vil 

komme flere til i de kommende år, fordi mange 

flere vil blive visiteret til fleksjob i stedet 

for førtidspension, siger socialordfører Finn 

Sørensen (EL). 

Han peger på, at regeringen burde have lavet 

en anden finansieringsmodel, hvor virksom 

hederne i højere grad blev belønnet for at 

ansætte fleksjobbere. 

Flere og flere med 

nedsat arbejdsevne 

bliver visiteret 

til fleksjobordningen 

af kommunerne 

– Hvis staten ikke vil bruge flere penge på 

det, så må man lave en arbejdsgiverfinansieret 

ordning i stil med arbejdsgivernes 

elevrefusion (AER red.). Alle virksomheder 

skal betale et beløb per ansat, så man kan 

belønne de virksomheder, der ansætter 

fleksjobbere, mens de andre må betale, 

hvis de ikke vil være med til at løfte det sociale 

ansvar, siger Finn Sørensen 


Skal din virksomhed 

vinde CSR People 

Prize 2013? 

Virksomhedsforum for Socialt Ansvar har nu åbnet for ansøgningen til CSR People Prize 

2013. Med prisen belønnes socialt ansvarlige virksomheder for de gode initiativer, der 

tages i små og store virksomheder landet over – til inspiration og læring for andre 

Prisen overrækkes af H.K.H. Prins Joachim. Kofi Annan er hovedtaler ved CSR Awards i Holstebro. 

VFSAuddeler 

igen i år erhvervslivets 

prestigefyldte hæderspris CSR 

People Prize til virksomheder, der gør en ekstraordinær 

indsats for at forebygge, fastholde 

og indsluse udsatte grupper på arbejdsmarkedet. 

Danske virksomheder har en moralsk 

forpligtelse til, og en interesse i, at afspejle 

det samfund, de er en del af, og VFSA tror 


på, at de mange gode initiativer omkring 

social ansvarlighed i danske virksomheder 

tjener som læring for andre. Det er derfor 

vigtigt at få belyst de gode historier, der er 

rundt omkring i danske virksomheder, så 

andre kan lade sig inspirere i arbejdet med 

socialt ansvar, siger Sven A. Blomberg, formand 

for VFSA. 

CSR People Prize overrækkes af H.K.H. Prins 

Joachim ved det store gallashow CSR Awards 

i Holstebro den 17. september 2013. – Læs 

mere om CSR Awards og tidligere vindere 

på www.vfsa.dk og www.csrfonden.dk. Vil 

du indstille din eller en anden virksomhed 

– så søg via www.vfsa.dk inden

Hyr en minifleksjobber 

og scor 25.000 kr. 

Der er 25.000 i kolde kontanter til de virksomheder der i år 

hyrer en fleksjobber på 10 timer eller mindre. 

Et initiativ, der får en noget blandet modtagelse. 

Virksomheder, der ansætter en fleksjobber 

på 10 timer om ugen eller mindre, kan hæve 

25.000 kroner i bonus. Prisen for bonusordningen 

anslås til 35 millioner kroner om året i de tre 

år, ordningen skal køre – og regeringen forventer 

et resultat på omkring 1.400 „små“ fleksjob om 

året. Pengene hentes i Forebyggelsesfonden, 

der i 2006 blev aftalt mellem VKregeringen, S, 

DF og De Radikale. Forebyggelsesfonden støtter 

initiativer, der skal forebygge nedslidning og 

fastholde folk på arbejdsmarkedet. 

Virksomhederne vil kunne få udbetalt de 25.000 

bonuskroner et halvt år efter ansættelsen af 

en medarbejder i et „lille“ fleksjob. 



Samarbejde i 

indsatsen får 

unge på ret kurs 

En samlet indsats, hvor de forskellige offentlige instanser arbejder tæt 

sammen, er med til få unge, der har det svært, tilbage på sporet og i 

uddannelse og job. Det er projektet Route 25 et eksempel på 

M 

Tekst: Jakob Rom Johansen, 

kommunikations- 

medarbejder, Cabi 

ichelle er enlig mor og har et barn, 

som har brug for meget støtte, og derfor er 

hun tæt knyttet til Odder Kommunes børne 

og familiecenter. Hun følger også et undervisningsforløb 

i jobcenteret, men Michelle 

har svært ved at få de to ting til at hænge 

sammen. Barnet har det svært, og det gør 

det vanskeligt for Michelle at koncentrere 

sig om uddannelse og job. 

Derfor tog sagsbehandleren i jobcenteret, 

Line Marie Pedersen, Michelles sag med 

på et møde i det ungeteam, der er nedsat 

i forbindelse med projektet Route 25, som 

Odder Kommune er en del af. 

Her blev der lagt nye planer for samarbejdet, 

og indsatsen blev koordineret, så børne og 

familiecenteret, jobcenteret og alle andre 

instanser omkring Michelle får information 

om, hvilke tiltag der bliver sat i værk, og alle 

arbejder i samme retning. 

Styr på familien giver overskud 

Det nyetablerede samarbejde og de nye aftaler 

har givet Michelle mere ro på, og hun 

har nu søgt ind på en uddannelse. 

– Vi ved, at hvis der er noget galt i familien 

derhjemme, er det ikke nemt at overskue at 

Bente Nissen er seniorkonsulent hos Cabi 

og projektleder af Route 25. 

starte i en ny praktik eller et kursus. Derfor 

er det vigtigt at snakke sammen for at finde 

ud af, hvad vi kan forvente lige nu, og hvad 

den unge kan forvente af os, siger Line Marie 

Pedersen fra Jobcenter Odder på www. 

route25.dk. 

– Vi skal også være opmærksomme på, at 

den ene indsats sagtens kan støtte den 

anden. En praktik eller et kursus kan også 

give selvværd og ressourcer, som kan bruges 

på hjemmefronten. Vi skal bare tænke 

det sammen aktivt, fortsætter hun. 

Historien om Michelle er bare ét af de eksempler 

på unge med problemer i livet, som 

kommer videre i retning af uddannelse eller 

job, gennem Route 25, og som du kan læse 

om på www.route25.dk. 

Unge har brug for succesoplevelser 

Tre kommuner – Odder, IkastBrande og 

Egedal – arbejder sammen på at udvikle 

en målrettet og koordineret indsats for at 

få unge i uddannelse eller arbejde. Og den 

indsats inkluderer også at samarbejde med 

virksomhederne i de tre lokalområder. 

– Gennem virksomhedspraktik får de unge 

mulighed for at prøve sig af på en rigtig ar

Unge i Egedal, IkastBrande og Odder kommune har nu chancen for at få hjælp til at komme i gang på arbejdsmarkedet. 

bejdsplads og snuse til at fag. Det lykkes ikke 

altid at ramme rigtigt første gang, så må man 

prøve igen. Generelt har virksomhederne vist 

godt gåpåmod og har virkelig været indstillede 

på at give de unge en chance, siger 

Bente Nissen, seniorkonsulent hos Cabi og 

projektleder af Route 25. 

En praktik eller et 

kursus kan også give 

selvværd og ressourcer, 

som kan bruges 

på hjemmefronten. 

Vi skal bare tænke 

det sammen aktivt 

De unge i projektet har ofte oplevet mange 

nederlag undervejs i deres opvækst, og man 

ge gange har de svært ved at følge den lige 

vej fra uddannelse til job. Derfor har de brug 

for at vide, at de er gode til noget, og de har 

ofte brug for en mere praktisk orienteret vej 

til uddannelse og arbejde. 

– Det er unge, som har brug for et skræddersyet 

forløb, som passer til dem og den 

situation, som hver enkelt af dem står i. Og 

de har i høj grad brug for, at jobcenter, UUvejledning, 

socialforvaltning, læger, uddannelsesinstitutioner 

og alle andre omkring 

dem trækker i samme retning, siger Bente 

Nissen. 

Kompliceret, men nødvendigt 

samarbejde 

– Ofte er der tale om unge, hvor flere forskellige 

instanser er inde over, og det kan være 

med til at gøre samarbejdet kompliceret, 

forklarer Bente Nissen. 

– Jobcenteret, UU og socialforvaltningen 

arbejder fx ud fra forskellige lovgivninger og 

har forskellige mål, men der er ingen tvivl 

om, at når det lykkes at få det tværfaglige 

samarbejde op at køre, så rykker det også 

noget ved de unge. Også selvom det kan 

tage lang tid, siger hun. 

Men selvom processen er langstrakt, er 

Bente Nissen ikke i tvivl om, at det er den 

rigtige måde at arbejde på, når indsatsen 

samles og virksomhederne inddrages som 

en direkte medspiller. 

– Vi ved fra tidligere projekter, at indsatsen 

bliver mere fokuseret, og vi hører også fra de 

unge i Route 25, at de kan mærke det, når 

alle arbejder i samme retning. Med reformen 

af fleksjob og kontanthjælpsreformen kan 

vi også se, at regeringen lægger op til, at 

indsatserne skal tænkes meget mere sammen, 

slutter Bente Nissen. 

Læs meget mere om, hvordan der arbejdes 

i Route 25 på www.route25.dk. 



Susanne Poulsen, leder af MultiTaske.

Ikke genbrug men 

’ombrug’ på Nørrebro 

Den socialøkonomiske virksomhed MultiTaske genbruger gamle cykelslanger. 

Med socialt udsatte som arbejdskraft får slangerne et helt nyt liv. 

De ansatte kalder det selv for ’ombrug’ 

M 

Tekst: Mikael Hasle 

Foto: Anne-Dorte 

Boa Kock 

ultiTaske holder til i en 

første salslejlighed på den travle Nørrebrogade, og 

den rolige, trygge stemning i virksomheden giver en 

en fornemmelse af at befinde sig i orkanens øje, når 

man træder ind. Her sidder nogle ved symaskiner, 

andre klipper cykelslanger til – og alle arbejder de 

sammen om at skabe designertasker af gamle cykelslanger. 

Stram plan 

En af grundene til roen og trygheden er den tydelige 

struktur, medarbejderne arbejder efter, fortæller 

den ene af MultiTaskes indehavere, Susanne Kjær: 

– Vores medarbejdere har været langt væk fra arbejdsmarkedet 

i meget lang tid, og de skal vænne 

sig til at være på en arbejdsplads igen, siger Susanne 

Kjær og fortsætter: 

– Den tilvænning opnår man ikke ved „værestedskultur“ 

uden beskæftigelse, for så er det alt for 

nemt for medarbejderne blot at vende tilbage til 

den passivitet, som ofte præger en langvarig ledighedsperiode. 

Med en fast daglig struktur opnår 

vi en tryghed og forudsigelighed, som i høj grad 

hjælper den enkelte med at finde ind i arbejdslivets 

rytme. Samtidig har vi en meget flad struktur 

i huset, hvor medarbejderne er delt op i fire teams. 

Denne flade struktur gør, at det primært er etniske 

danskere, der føler sig godt tilpas her – den har 

folk med indvandrerbaggrund ofte vanskeligt ved 

at finde sig til rette i. 

– Men MultiTaskes hverdag er ikke blot overskuelig 

struktur. Vi forstår også at feste, fortsætter Susanne. 

Vi sætter pris på at fejre alle begivenheder – f.eks. 

alle fødselsdage, ordrer, salg af vores produkter, ommøbleringer 

og vores herlige alkoholfrie julefrokost. 

Fejringer styrker oplevelsen af at være værdsat og 

tilhøre fællesskabet, siger Susanne Kjær. 

Langt væk længe 

Og langt de fleste af medarbejderne i MultiTaske 

har været langt væk fra arbejdsmarkedet i lang tid, 

fortæller Susanne Kjær: 

– Vores medarbejdere modtager kontanthjælp og 

er placeret i matchgruppe to og tre. Det betyder, 

at de har andre problemer end blot ledighed, og 

en del har en baggrund som misbrugere eller lider 

af eksempelvis en psykisk sygdom. Med den 

baggrund er det indlysende, at de har brug for en 

god hånd i ryggen for at vende tilbage til noget,der 

minder om et almindeligt arbejdsliv – og vejen kan 

være meget lang. 

– Men vi er ikke det rigtige arbejdsliv, fortsætter Susanne, 

man kan vel nærmest kalde os et forstudie 

til at komme ud i virkeligheden på en arbejdsplads. 


Erik Schrøder, leder af MultiTaske. 


MultiTaske har omkring 30 medarbejdere, og af dem 

er de 25 i aktivering, fem er ansat på ordinære vilkår, 

en er i løntilskudsjob, og husets kok er fleksjobber. 

De har brug for en god hånd 

i ryggen for at vende tilbage 

til noget,der minder om et 

almindeligt arbejdsliv – og 

vejen kan være meget lang 

Begyndte i en kælder 

MultiTaske så dagens lys i efteråret 2011 i en kælder 

i Askovgårdens hus på Nørrebro med en symaskine, 

som var en foræring fra gode venner af Café 

Sygemeldt, som Susanne startede i 2007 som frivillig. 

Københavns Kommunes beskæftigelses og 

integrationsudvalg bevilgede i januar 2012 penge 

til projektet, og i april samme år flyttede MultiTaske 

ind i lejligheden på Nørrebrogade. Bevillingen 

fra kommunen løber ud med udgangen af 2013. 

Solid faglig baggrund 

De to indehavere af MultiTaske er – foruden Susanne 

Kjær – hendes mand, Erik Schrøder, og de 

res faglige baggrund for at starte et projekt som 

MultiTaske er solid. 

Erik Schrøder er cand. mag. og har blandt andet 

arbejdet som jobcenterchef i Gribskov Kommune, 

mens Susanne Kjær er uddannet socialrådgiver. Hun 

har siden 2006 arbejdet som selvstændig konsulent 

med speciale i arbejdsprøvninger. I den egenskab 

har hun samarbejdet med mange kommuner og har 

blandt andet afholdt kurser for Landsforeningen af 

Fleks og Skånejobbere (LAFS). 

Inspirationen til MultiTaske kom til Susanne under 

et besøg i USA i 2007, hvor hun så en flot designet 

taske på et ældrecenter. Hun fik den ide at lave en 

lignende taske af brugte cykelslanger, men flere 

forskellige syersker og en enkelt teltmager kunne 

ikke rigtigt hjælpe med at realisere ideen, så den 

blev parkeret til bedre tider. 

I august 2010 fandt Erik en annonce for Københavns 

Kommunes metodeudviklingspulje. Han viste den 

til Susanne og spurgte, om det ikke var noget for 

dem at søge. Hun sagde ja på den betingelse at de 

skulle lave en rigtig produktion i modsætning til de 

endeløse kurser. En socialøkonomisk virksomhed 

med fremstilling af tasker af kasserede cykelslanger. 

MultiTaske var født. 

Nye projekter 

Ligesom der aldrig gror mos på en rullesten, er 

projektmagere aldrig i ro – og MultiTaske har allerede 

gang i flere projekter. Et af dem – ’Liv i ruden’ 

– udsprang dels af det triste syn af lukkede 

butikker med tomme ruder på Nørrebro, dels af at

Udvalg af taskesortiment. 

MultiTaskes praktiske team gerne ville have noget 

mere at rive i. Susanne Kjær fortæller: 

– Der er ikke noget mere forstemmende at se på 

end tomme butiksruder. De ser triste ud, og når 

grafittimalerne har været der, opstår en særlig trist 

og utryg stemning i gadebilledet. Vores nye projekt 

går ud på at udstille værker af Nørrebrokunstnere 

og kunsthåndværkere i butiksvinduerne for på den 

måde at vise deres værker frem og samtidig pynte 

bybilledet. Det giver også vores praktiske team masser 

af arbejdsopgaver med koordinering af diverse 

samarbejdspartnere i bydelen og praktiske opgaver 

med udstilling i de tomme ruder. 

– Og så giver det også lokalområdet et boost. Vi 

pynter Nørrebro op. Nørrebro er vores bydel. Her 

arbejder vi, her lever vi, og her giver vi gerne en 

hånd med, slutter Susanne Kjær. 

Nørrebro er vores bydel. Her 

arbejder vi, her lever vi, og her 

giver vi gerne en hånd med 



Jannie Nielsen, syerske.

Tilbage til 

arbejdslivet 

For 41årige Jannie blev MultiTaske det første skridt 

på vejen tilbage til arbejdslivet 

J 


Foto: Anne-Dorte Boa Kock 

annie Nielsen havde lige fundet sit drømmejob 

som køkkenmedhjælper på et plejehjem, 

da hun blev syg – og det blev begyndelsen på tre 

meget lange år. 

Uforklarlig sygdom 

– Det var virkelig mit drømmejob, og da jeg blev 

syg, var det et hårdt slag. Da lægerne så ikke kunne 

finde ud af, hvad jeg fejlede, sank det hele i grus! 

Trods mange undersøgelser havde den medicinske 

sagkundskab mere end almindeligt svært ved at 

stille Jannies diagnose. Da de endelig fandt ud af, 

hvad der var galt, var Jannie tilbage på kontanthjælp. 

– Det viste sig, at jeg led under eftervirkninger af en 

dårlig kosmetisk operation, men på det tidspunkt 

var det næsten lige meget – jeg havde mistet jobbet. 

Tre lange år 

I tre lange år blev Jannie ved med at løbe jobcenteret 

på dørene: 

– Jeg var ved at blive skør af at gå og lave ingenting, 

og jeg næsten tryglede jobkonsulenten om at finde 

noget til mig! Nu! 

Til sidst tog Jannie sagen i egen hånd. Hun ringede 

til virksomheden „Multitaske“, som hun netop havde 

hørt om, og spurgte om arbejde. Til sin store overraskelse 

fik hun et positivt svar: 

– De sagde, at jeg kunne begynde med det samme, 

hvis jobcenteret var med på den, og i løbet af ganske 

kort tid faldt det hele på plads. 

Fra løntilskud til fastansat 

Den første tid arbejdede Jannie i et såkaldt løntilskudsjob, 

og hun befandt sig som en fisk i vand: 

– Det er virkelig nogle dejlige mennesker her i huset, 

og de tog bare så godt imod mig. Jeg kunne 

simpelthen mærke deres omsorg – de bekymrer 

sig om alle i huset. 

Det viste sig, at Jannie fungerede godt på arbejdet, 

og jobcenteret var med på at forlænge hendes løntilskudsjob. 

Hun forblev en god og stabil medarbejder, 

og hun er nu blevet fastansat i Multitaske på 

fuld tid. Og hun er begejstret for sin arbejdsplads: 

– Tiden går simpelthen så hurtigt, når jeg er på 

arbejde, og inden jeg ser mig om, er det fyraften. 

Det er noget helt andet end andre steder, jeg har 

været. Andre steder melder folk sig syge i et væk, 

fordi arbejdet er meningsløst, og mange forsvinder 

igen efter ganske få dage. Men her er det helt anderledes, 

fortæller Jannie og slutter, 

– Det der er helt anderledes i Multitaske er, at jeg 

kan mærke, de virkelig har brug for mig. Det får mig 

til at føle et stort ansvar for min arbejdsplads – og 

jeg elsker det; simpelthen! 

Jeg kunne simpelthen mærke 

deres omsorg – de bekymrer 

sig om alle i huset 


4 skarpe 


Foto: Anne-Dorte Boa Kock 


til fleksjobberen 

Jacob Mærsk Jensen er 34 år og har været fleksjobber siden nytår. Han er 

oprindeligt uddannet slagteriarbejder, men det var under arbejdet som rejsemontør, 

han fik det smæld i ryggen, som senere resulterede i fleksjobbet. 

Han arbejder nu på lageret hos grossistvirksomheden Grene i Skjern 

Hvordan skaffede du dit fleksjob? 

Jeg var på et fleksjobkursus på 12 uger i Huset Venture i 

Ringkøbing. De sidste fire uger af kurset bestod af praktik. 

De skaffede mig et praktikophold her hos Grene, og 

det varede ikke mere end to uger, før jeg blev spurgt, om 

jeg kunne tænke mig at blive. 

Hvad består dit arbejde i? 

Jeg holder vores store lager rent og ryddeligt. Det betyder, 

at jeg kører rundt og samler affald og pap sammen, og at 

jeg kører gennem hele lageret med den store gulvvasker. 

Hvad betyder det for dig at have et fleksjob? 

Jamen, det er guld værd at have noget at stå op til! Før 

jeg fik fleksjobbet, gik jeg sygemeldt i tre år – og det her 

er altså meget bedre. Min ryg har fået det meget bedre 

af at blive holdt i gang, og jeg har nogle utroligt positive 

og omsorgsfulde kollegaer. 

Hvad er den største udfordring i dit arbejde? 

Det er at passe på mig selv. Jeg må for eksempel ikke 

arbejde helt nede ved jorden – det kan min ryg ikke tåle. 

Men det ved mine kolleger heldigvis godt, så det hele 

kører fint.

– og til hans kollega 

Dennis Pallesen er 43 år og teamleder for de 70 ansatte på Grenes 

lager. Her har han været, siden han blev udlært – og denne 

sommer kan han fejre 25 års jubilæum 

Hvordan er det at arbejde sammen 

med en fleksjobber? 

Vi har seks fleksjobbere på lageret, og vi har et godt og 

åbent forhold til hinanden. Hvis man tager hensyn til hinanden, 

kan alt lade sig gøre. 

Hvordan fungerer fleksjobberne på 

din arbejdsplads? 

De fungerer rigtig godt! Vi udvælger alle ansatte – også 

fleksjobberne – efter hvad de kan, og hvad de vil. For 

fleksjobberne betyder det, at de først er i arbejdsprøvning 

her, så vi kan se hinanden an og indrette arbejdet og arbejdspladsen, 

så det hele fungerer optimalt. 

Tager du særlige hensyn til Jacob? 

Jeg kigger altid på Jacobs ’dagsform’. Man udvikler et godt 

kendskab til den enkelte, så man kan se, hvordan dagen 

skal være, når de møder ind om morgenen. 

Kan din arbejdsplads – efter din mening 

– bruge flere fleksjobbere? 

Ja – det kan vi sagtens! I begyndelsen tog vi fleksjobbere 

ind som en slags ekstra arbejdskraft, men nu kan vi slet 

ikke undvære dem. Jeg så gerne flere fleksjobbere hos 

Grene – og afhængigt af virksomhedens udvikling er jeg 

ret sikker på, at vi ansætter flere. 


En ganske 

særlig landsby 

Tre store socialøkonomiske virksomheder er skudt op omkring tre små landsbyer 

ved Brovst i Nordjylland. Der er over 70 ansatte på særlige vilkår 

22 Fleksicurity nr. 23 2013

V Tekst og foto: Morten Lund 

i er tre socialøkonomiske virksomheder i tre 

nabolandsbyer med tilsammen over 70 ansatte på 

særlige vilkår, fortæller Rasmus Højen, der selv er 

leder af Råd og Dåd, som kombinerer et gartneri, en 

gårdbutik, en genbrugsforretning og et værksted. 

– Vi har alene 28 medarbejdere. Alle mennesker, 

der ikke ville kunne klare sig på det „almindelige“ 

arbejdsmarked. Hvorfor ved jeg ikke, for vi beder ikke 

folk om at skilte med deres eventuelle diagnoser. 

Det betyder, at vi formentlig beskæftiger en meget 

bred gruppe – vi stiller ikke selv nogen begrænsninger 

op, når vi ansætter folk. Rasmus Højen er selv 

ansat som fleksjobber. 

Da Carl kom til byen 

At netop Brovstområdet huser så mange socialøkonomiske 

virksomheder er lidt af en tilfældighed. 

– Det hele startede i begyndelsen af 1980´erne, da 

Carl Christensen flyttede til området fra Sjælland. 

Han og hans kone arbejdede på Limfjordsskolen i 

Løgstør, og på et tidspunkt skulle skolen have anbragt 

en ung mand. Det endte med, at han flyttede ind hos 

Carl i Købmandsgården i Skovsgaard. Senere kom 

der flere til, og den første virksomhed var kommet 

til verden – med tilbud om haveservice, snerydning, 

en kreativ linje og – ikke mindst – Attrup Camping. 

– Ti år senere satte Carl og 200 andelshavere sig 

for at puste nyt liv i Skovsgaard Hotel, der siden har 

fungeret både som hotel og medborgerhus – og som 

arbejdsplads for en udsat gruppe. 

– Endnu et par år senere gentog historien sig. En 

del af de folk, der arbejdede på hotellet, ønskede 

egentlig ikke hverken at drive hotel eller arbejde i 

køkkenet. Sammen med et par faste medarbejdere 

flyttede de så ud og startede det, der er blevet til Råd 

og Dåd. Først i lejede lokaler i Skovsgaard. Senere 

her på adressen i Attrup, fortæller Rasmus Højen. 

Senere er der også blevet knyttet en STUuddannelse 

til – en såkaldt Særligt Tilrettelagt Uddannelse for 

studerende med særlige behov. 

Selvstændige virksomheder 

– Formelt er der ingen juridisk eller økonomisk sammenhæng 

mellem de tre virksomheder. Men vi har 

samme målsætning: At skaffe plads til mennesker, 

der ikke umiddelbart passer ind på arbejdsmarkedet. 

Og selvfølgelig har vi et tæt samarbejde, siger 

Rasmus Højen. 

De tre virksomheder er flere gange blevet opfordret 

til at starte yderligere aktiviteter op andre steder i 

landet: Nu har de jo ekspertisen. 

– Det har vi imidlertid sagt nej til, fortæller Rasmus 

Højen. 

– Vi vil gerne hjælpe med at få en virksomhed på benene. 

Men vi vil ikke gå ind i driften. Vi mener, det er 

afgørende vigtigt, at en socialøkonomisk virksomhed 

er lokalt forankret. Vores egne virksomheder blev 

ganske vist startet af en tilflytter. Men alle andre 

medarbejdere er fra lokalområdet. Og vi mener, at 

sådan fungerer det bedst, siger han. 

At virksomhederne er så solidt lokalt forankrede betyder 

også, at hele området får glæde af initiativerne. 

– Vi kan se, at vores arbejde betyder mindre fraflytning 

fra landsbyerne. Ligesom vores mange arbejdspladser 

naturligvis også giver flere skattekroner i kommunekassen. 

Alt sammen til glæde for hele egnen. 

Sidste efterår fik Skovsgaard Hotel FDB´s socialøkonomiske 

pris på 100.000 kroner mere eller mindre 

på vegne af alle tre virksomheder. 

Vi kan se, at vores 

arbejde betyder mindre 

fraflytning fra landsbyerne 

– Halvdelen af pengene er allerede brugt på en stor 

fest for alle beboere her på egnen – mens den anden 

halvdel er sat af til at formidle vores erfaringer 

med at drive socialøkonomiske virksomheder, siger 

Rasmus Højen. 

Steffen Moes i gang med at så 

gulerødder på Råd og Dåds frilandsgartneri. 

„Vi råder over 

6,5 hektar, hvor vi bl.a. dyrker 

rodfrugter, majs, kål og krydderurter. 

Og så er vi ved også at 

starte en frugtplantage.“ 

Rasmus Højen er leder af Råd 

og Dåd og selv fleksjobber: 

„Den lokale forankring er uden 

tvivl en stor fordel for en socialøkonomisk 

virksomhed.“ 

Fleksicurity nr. 23 2013 23 

Carl Christensen

Store visioner for 

socialøkonomi 

IkastBrande Kommune arbejder på stort projekt, der blandt andet skal resultere i 100 

socialøkonomiske arbejdspladser – sammen med et tæt fællesskab for kommunens 

foreninger. Et projekt der vil skabe arbejdspladser på det rummelige arbejdsmarked 

Store v 

I 

Tekst og foto: Morten Lund 

kastBrande Kommune tager de store armbevægelser 

på, når kommunen skitserer 

sine planer for et 40 hektar stort område i 

udkanten af Ikast: Et stort ridecenter skal 

indrettes sammen med faciliteter for en stor 

del af kommunens foreninger, gerne en gårdbutik, 

et gartneri – og 100 nye socialøkonomiske 

arbejdspladser. På stedet eller hos 

andre virksomheder i området. 

– Udgangspunktet er, at Ikast Rideklub gerne 

vil finde ny adresse. Og at Gartneriet Garland, 

der ansætter mennesker i beskyttede 

stillinger, også gerne skal flytte, siger økonomidirektør 

i IkastBrande Kommune, Flemming 

Storgaard. 

– Vi begyndte at tænke de to projekter sammen, 

og har siden udviklet ideen om at samle 

alle de forskellige aktiviteter på et egnet område. 

Resultatet er en færdig projektskitse, 

hvor vi vil lade mange forskellige aktiviteter 

flytte sammen. Vi forestiller os, at der bliver 

plads til kantine, gårdbutik – og en masse 

andre initiativer. 

EU-udbud 

Projektet er voldsomt stort – op mod 80 

millioner kroner i anlægsudgifter. Så stort, 


at anlægget skal i EUudbud, inden spaden 

kan stikkes i jorden. 

– Plus at de mange penge skal findes. Kommunen 

har allerede bevilget 30 millioner og 

stillet en grund til rådighed. Ikast Rideklub 

er klar med 10 millioner, mens „Grøn Ordning“ 

har givet tilsagn om yderligere 5 millioner 

kroner. 

Mange af vores 

unge har ikke de 

bedste erfaringer 

med egentlig 

skolegang 

– Den endelige pris for projektet kender vi 

først, når vi har valgt det bedste projekt fra 

udbudsrunden. Men vi må regne med, at vi 

skal finde endnu flere penge. Og vi går ikke 

i gang, før finansieringen er helt på plads, 

siger han. 

De første 1,8 millioner kroner fra Ikast 

Brande Kommune er allerede frigivet og 

skal bruges til at gennemføre udbudsrunden 

i EUregi. 

Lejeindtægter betaler driften 

Driften af det store område skal kunne betales 

af lejeindtægterne fra de forskellige 

aktiviteter – men en forudsætning er, at 

ingen må få en højere husleje, end de har i 

dag. Og hvor de mange nye socialøkonomiske 

arbejdspladser skal findes, ligger heller 

ikke fast endnu. 

– Vi overvejer at drive en socialøkonomisk 

kantine på stedet. Vi taler med organisationen 

„Blindes Arbejde“ om en butik – men 

i bund og grund håber vi på, at områdets 

virksomheder vil fortsætte den socialt ansvarlige 

linje, de hidtil har fulgt, siger Flemming 

Storgaard. 

Kommunen har desuden ansat en seniormedarbejder 

til at gøde jorden for nye socialøkonomiske 

arbejdspladser. 

Tidsplanen lyder for øjeblikket på, at dette 

år bruges på at få EUudbuddet på plads så 

anlægsarbejdet kan starte næste år – og 

de mange aktiviteter kan flytte ind i 2015.

isioner 

„Da Gartneriet Garland og Ikast 

Rideklub stod for at skulle flytte, 

begyndte vi at tænke store tanker 

– og vi er nu på vej med et 40 

hektar stort område med en 

masse forskellige aktiviteter,“ 

siger økonomidirektør i Ikast 

Brande, Flemming Storgaard. 


Gartneri i 

bevægelse 

Store v 

Gartneriet Garland beskæftiger psykisk syge og andre 

handicappede og har derfor en vigtig plads i projektet 

Tekst og foto: 

G 

Morten Lund 

artneriet Garland er den ene af to 

hjørnesten i det store Vestergadeprojekt. I 

dag ligger den kommunale virksomhed i et 

område, som IkastBrande Kommune gerne 

vil udstykke til byggegrunde. 

– Det betyder, at vi skal flytte – og derfor 

ikke vil investere i mere vedligeholdelse af 

bygningerne, siger Poul Erik Skov Heunecke, 

der står i spidsen for gartneriet. 

Garland beskæftiger psykisk syge, fysisk 

handicappede og sent udviklede mennesker 

og producerer blandt andet blomster, 

agurker og julestjerne til storaftagere som 

Plantas og GASA. 

– Det er vigtigt for vores brugere, at vi har 

en „rigtig“ produktion, siger Poul Erik Skov 

Heunecke. 

Bliver ønskesedlen opfyldt, vil Garland på sin 

nye adresse kunne udvide sine aktiviteter 

med bl.a. et frilandsgartneri ved siden af 

drivhusene og forskellige værksteder. 

Gartneriet Garland har ingen deadline for 

flytteplanerne. 

Det er vigtigt for 

vores brugere, at vi 

har en „rigtig“ 

produktion 


Lasse Andersen og Jens Hedegaard pusler om 

blomsterne i Gartneriet Garlands drivhuse. 

Hans Østergaard og Knud Nielsen binder 

agurkeplanterne op i gartneriets drivhuse.

Store muligheder 

for rideklub 

isioner 

Rideklubben i Ikast ser spændende nye muligheder i Vestergadeprojektet 

Sammen med Gartneriet Garland er 

Ikast Rideklub tiltænkt en helt central rolle, 

hvis Vestergadeprojektet skal blive til virkelighed. 

Den store rideklub med omkring 

300 medlemmer står over for at skulle flytte 

fra den jord, den lejer af IkastBrande Kommune. 

Vi har ikke kunnet forlænge vores lejemål, 

fordi jorden indgår i kommunens planer for 

byudvikling. Det betyder, at vi kun kan se et 

kort stykke ud i fremtiden og derfor ikke vil 

investere yderligere i vores nuværende placering, 

fortæller formanden for rideklubben, 

Per Østergaard. 


Morten Lund 

Vi vil kunne drage 

nytte af det fællesskab, 

kommunen 

lægger op til 

Til gengæld kan han se nye muligheder i en 

ny placering i Vestergadeprojektet. 

Vi vil kunne drage nytte af det fællesskab, 

kommunen lægger op til. Blandt andet håber 

vi på en kantine med bedre åbningstider, 

end vi selv kan klare. Rideklubben, der er en 

privat virksomhed, er parat til at skyde 10 

millioner kroner i det store projekt. 

Liselotte Larsen og Per Østergaard fra Ikast Rideklub 

ser store muligheder i det store Vestergadeprojekt. 



Flemming Johnsen lægger varer på hylder sammen med kollega.

Nettomand 

på to hjul 

En Nettomedarbejder i kørestol er et særsyn. Faktisk findes der kun en i landet 

D 


Anne-Dorte Boa Kock 

agen før Flemming Johnsens 19 års 

fødselsdag går det galt. Han fejltolker et blinkende 

signal fra en bus og cykler med høj fart ind i bussens 

bagende. 

– Jeg var med det samme klar over, at det var helt 

galt. Jeg lå på asfalten og kunne ikke mærke mine 

ben. 

I respirator 

Flemming Johnsen kommer ikke til at fejre sin fødselsdag. 

Han er i koma. Ligger i respirator i en uge 

med brækkede ryghvirvler og beskadiget rygmarv. 

Den unge østjyde er blevet lam i begge ben. 

– Det var værst for mine forældre at få beskeden 

om, at jeg aldrig kom til at gå igen. Nok værst for 

min far, som er landmand. Jeg har altid hjulpet til 

hjemme på gården med fysisk arbejde – så det var 

svært for min far pludselig at have en handicappet 

søn i kørestol. 

Tilbage til arbejdslivet 

Flemming Johnsen er gennem det næste halve år 

til genoptræning på Paraplegifunktionen på Regionshospitalet 

i Viborg. 

– Jeg er typen, der godt kan lide at bestille noget, 

så jeg ville bare gerne ud at finde et arbejde hur 

tigst muligt. Og jeg har den grundindstilling, at mit 

handicap ikke skal stå i vejen for, at jeg kan udføre 

et ordentligt stykke arbejde. Jeg er en fighter, og jeg 

er ikke bange for at gå direkte til en virksomhed og 

vise hvem jeg er. 

Jeg har den grundindstilling, 

at mit handicap ikke skal stå 

i vejen for, at jeg kan udføre 

et ordentligt stykke arbejde 

Kæmper for job 

Flemming Johnsens fighterånd viser sig at give bonus. 

Han har stort set været i arbejde permanent 

siden ulykken. Og arbejdsopgaverne spænder vidt. 

– Jeg har lavet alt lige fra at samle lamper til at klippe 

pyntegrønt og være pædagogmedhjælper i en børnehave, 

fortæller Flemming Johnsen og fortsætter. 

– Men mit bedste job til dato er nok her i Netto, 

siger han og smiler. 


Ivan Sørensen, bestyrer, Netto i Ry. Flemming Johnsen, Nettomedarbejder. 

fakta 


Flemming Johnsen er den første og eneste kørestolsbruger, 

som er ansat i Dansk Supermarked. 

Han arbejder i et skånejob 15 timer om ugen i Netto i Ry. 

– Jeg føler lidt, at jeg er brudt igennem muren. Dansk 

Supermarked har ellers været lukket land for handicappede, 

og jeg har fået afslag på afslag. 

Jeg føler lidt, at jeg er 

brudt igennem muren. 

Dansk Supermarked har 

ellers været lukket land 

for handicappede, og 

jeg har fået afslag på 

afslag 

Men på et tidspunkt, hvor jeg boede i Them, havde 

jeg en genbo, som bestyrer Netto i Ry. Ham gik jeg 

til, og først så han lidt skeptisk ud. Men i dag tror 

jeg, han er ret godt tilfreds med, at han ansatte mig 

i et skånejob, siger Flemming Johnsen og griner. 

Grønt lys for handicappede 

Flemming Johnsens chef kontaktede ledergruppen 

i Netto, og de gav grønt lys for at tage Flemming i 

praktik i halvanden uge. 

– Her var der en gut, der ville noget. Flemming knokler 

bare på, og det er ofte kollegerne, der må sige: 

„Pas nu på, du ikke overanstrenger dig,“ til ham, 

fortæller Ivan Sørensen, butikschef i Netto i Ry. 

– For umiddelbart tænkte jeg, „Hvad skal en mand 

i kørestol lave i en Nettobutik?“. Men jeg måtte revurdere 

mine holdninger, for der er stort set ikke det, 

som Flemming ikke kan. Han kan selvfølgelig ikke nå 

at lægge varer på de to øverste hylder, men så tager 

han bare de to nederste. Det handler jo bare om at 

tilrettelægge arbejdet efter omstændighederne. 

En glad medarbejder 

Flemming Johnsen er så tilfreds med sit arbejde, at 

han ikke kunne tænke sig noget andet. 

– Jeg vil blive her, til jeg ikke kan mere. Det er selvfølgelig 

hårdt for fysikken. Jeg løfter meget, og min 

fysioterapeut advarer mig igen og igen: „Det går 

ikke Flemming – du skal passe på dig selv!“ Men 

jeg er altså ikke typen, der gider at ligge hjemme på 

sofaen. Jeg vil ud at møde mennesker og arbejde 

– sådan er det bare.

En blandet bog! 

Anmeldelse af bogen ’Sociale opfindelser og social 

innovation’ af Andreas Hjorth Frederiksen og Anne 

Sørensen. Bogen er udgivet af Socialt Udviklingscenter 

SUS og anmeldes af udviklingskonsulent 

i Huset Venture Maria Christiansen 

Et socialt problem er ikke en entydig 

størrelse. Opfattelsen af hvad der er sociale 

problemer er værdibaseret og skifter 

over tid. Med en konstant forandring i vores 

normer, værdier og livsbetingelser ændrer 

definitioner og indsatsområder sig. Over tid 

kommer det, der engang var banebrydende 

– nye metoder eller løsninger – til at være 

så integrerede, at de tages for givet; at det 

er fraværet af eller nedgang i tilbud/forsyning, 

der vækker opsigt. Denne konstante 

forandring betyder, at der altid er behov for 

at forholde sig til, hvad der er sociale problemer 

– og finde løsninger herpå. 

I bogens syv kapitler behandles begreberne 

kreativitet, opfindelser og innovation – og 

hvordan der kan arbejdes med begreberne i 

forhold til at løse sociale problemer. Opfindelsesprocessen 

handler om at konkretisere en 

ide til praksis – at lave en opskrift til sig selv, 

der kan følges af andre. Social innovation 

er skridtet efter opfindelsesfasen, et skridt 

der resulterer i et „produkt“ (en innovation), 

der efterfølgende kan spredes og skaleres. 

For mig er essensen i bogens budskaber, at 

nytænkende, systematisk og metodisk velfunderet 

social innovation og sociale opfindelser 

er en mangelvare. Det er processer, 

der kræver tid og rum for fejl – og begge 

dele er knappe eller fraværende ressourcer 

i de nuværende systemer. Der hersker 

en nulfejlskultur. Meget forståeligt, da forsøgsmaterialet 

er mennesker – og ofte i en 

udsat og sårbar position. Men det er også 

af fejl, man lærer og udvikler nyt. 

Derfor er den største udfordring, at vi generelt 

mangler registrering, systematisering og 

formidling af fejl. Og baggrunden er ofte, at 

i kriterierne for fonde og puljer kræves der 

oftest nærliggende og hurtige resultater – 

der er ikke ressourcer til grundforskning: 

Nyttig viden at have 

med sig, hvis man 

vil orientere sig eller 

skaffe sig viden via 

engelsksproget litteratur 

og websider 

„Der er penge at hente til varme hænder, 

ikke til reflekterende hoveder.“ Og derved 

går vi, det sociale fællesskab, glip af opfindelser 

og innovation. 

Min oplevelse af bogen er blandet. Rent 

layoutmæssigt er den irriterende at læse – 

småt skrevet og med den brede notatmargin i 

den forkerte side. Litteraturlisten fremhæver 

forfatterne med farver – jeg har brug for titlerne. 

Jeg havde forventet en brugshåndbog 

for praktikere og har primært fået en diskussions 

og refleksionsbog. På plussiden tæller, 

at der trækkes paralleller fra den tekniske 

verden. Der bruges en gennemgående, let 

forståelig metafor med udgangspunkt i kagebagning, 

til at skelne ide fra opfindelse. 

Der forklares, at på engelsk er begrebet 

social innovation bredere end på dansk og 

omfatter byplanlægning miljø, idræt og store 

dele af kulturlivet. Nyttig viden at have med 

sig, hvis man vil orientere sig eller skaffe 

sig viden via engelsksproget litteratur og 

websider. Og at der sættes ord på, at der 

er brug for mod, plads til fejl og adgang til 

ressourcer til de langsigtede perspektiver i 

det sociale udviklingsarbejde er vigtigt og 

rigtig godt sat på spidsen. 



Kaffé Fair er en af de virksomheder som nu får eksperthjælp via Det Sociale Vækstprogram.

Turbo på udviklingen 

af socialøkonomiske 

virksomheder 

Mindst 12 virksomheder får hjælp til at blive større og stærkere i løbet 

at et halvt års aktiviteter under Det Sociale Vækstprogram 

F 

Tekst: Morten Lund 

å kigget din socialøkonomiske virksomhed 

efter i sømmene, få nye redskaber og kvalificeret 

sparring af erfarne forretningsudviklere. 

Sådan lyder tilbuddet fra Det Sociale Vækstprogram, 

som netop nu starter det første halve års forløb for 

seks virksomheder. 

I løbet af de seks måneder vil virksomhederne få 

gode råd og praktiske øvelser, der skal gøre dem 

dygtigere til at gebærde sig inden for de særlige 

socialøkonomiske rammer. Arbejdet er bygget op 

omkring fem todages arrangementer med hver deres 

tema: Forretningsudvikling, målgruppe, marketing og 

salg, organisation og et finansielt tjek af hele virksomheden. 

Hvert arrangement bliver efterfulgt af en 

måneds arbejde, hvor erfarne forretningsudviklere 

på virksomhederne hjælper med at afprøve de nye 

ideer og redskaber i praksis. Forretningsudviklerne 

vil være til stede på virksomhederne op til to dage 

hver uge, så længe forløbet varer. 

Dertil kommer løbende kontakt med en kommunekonsulent 

– ligesom forløbet vil arbejde på at etablere 

faste netværksgrupper og kontakt til kunder 

og samarbejdspartnere. 

Det Sociale Vækstprogram gennemføres for Styrelsen 

for Fastholdelse og Rekruttering af Den Sociale 

Kapitalfond i samarbejde med Center for Socialøkonomi 

og Symbion Teknologisk Institut, Accura 

og KPMG. Projektet finansieres med 8,5 millioner 

kroner fra Beskæftigelsesministeriets satspuljemidler 

– det er gratis for virksomhederne at deltage. 

Anden runde med yderligere mindst seks deltagere 

løber af stablen til november – med ansøgningsfrist 

i oktober. 

Erfarne forretningsudviklere 

på virksomhederne hjælper 

med at afprøve de nye ideer 

og redskaber i praksis 

Gerald Nyegaard udfører 

ITarbejde for den socialøkonomiske 

virksomhed 

BOAS Specialister i Århus. 


fakta 

Krav til virksomheder: 

Virksomheder, der gerne vil deltage i forløbet, skal leve 

op til en række kriterier, som f.eks.: 

• Have et socialt formål som gavner ansættelse og 

fastholdelse af udsatte ledige 

• Allerede har haft et salg og enten beskæftiger eller 

tilrettelægger et forløb for en fra målgruppen 

• Geninvesterer størstedelen af sit overskud i sig 

selv eller sociale formål 

• Kunne klare sig selv uden offentlig driftsstøtte og 

blive bæredygtig over tid 

• Have et uudnyttet potentiale 


Deltagende virksomheder: 

• Comeback Consult 

• Blindes Arbejde 

• Send Flere Krydderier 

• BOAS-specialister 

• Kaffé Fair 

Krav til målgruppen: 

Deltagervirksomhederne i Det Sociale 

Vækstprogram skal lave forløb eller ansætte 

mennesker, der hører til blandt de 

udsatte ledige. Det vil bl.a. sige: 

• Kaffé Fair er en af de virksomheder 

som nu får eksperthjælp via Det Sociale 

Vækstprogram Fleksjobvisiterede, der 

kun kan arbejde få timer 

• Udsatte kontanthjælpsmodtagere 

• Mennesker uden for systemet, f.eks. 

misbrugere og hjemløse 

• Frida Kahlo Huset

kort 

om 

Fleksicuritys redaktion vælger i hvert 

nummer en klummeskriver. Personen 

skriver under overskriften „rummelighed“. 

Tekst: Merete Hornecker 

Hvordan sikrer vi rummeligheden, ikke mindst 

for de grupper, der er på kanten af arbejdsmarkedet, 

med den reformiver Folketinget 

udviser? Med FN’s Handicapkonvention 

er Danmark forpligtet til at sikre inklusion 

i samfundet. Artikel 3 – Generelle principper 

„fuld og effektiv deltagelse og inklusion 

i samfundslivet“. 

Rummelighed på arbejdspladsen? 

Arbejdspresset er meget højt på de danske arbejdspladser, 

alle skal yde 100%; hvis ikke, er 

der en del arbejdsgivere, som ikke er interesserede. 

Og det rammer personer med funktionsnedsættelse 

hårdt. Er det rummelighed ? 

Reform af fleksjob og 

førtidspensionsreform: 

Den nye reform betyder et brud på ligestillingen 

af personer med nedsat arbejdsevne 

i.f.t. at være ansat på samme betingelser 

som de øvrige på arbejdsmarkedet. Landsforeningen 

af Fleks og Skånejobbere (LAFS) 

og andre havde utallige møder med politikerne 

på Christiansborg i forbindelse med 

forhandlingerne, men vi og andre talte for 

Merete Hornecker, 

Næstformand i LAFS – 

Landsforeningen af 

Fleks og Skånejobbere 

Rummelighed 

– kan det indpasses i det 

danske velfærdssamfund? 

døve øren – et flertal i Folketinget havde på 

forhånd besluttet, at der skulle spares 1.9 

mia. kroner. Reformen betyder, at personer 

i fleksjobordningen fremover vil få en langt 

lavere livsløn end de øvrige på arbejdsmarkedet 

og en langt lavere opsparing til deres 

alderspension. Er det rummelighed ? 

Ingen førtidspension til personer under 40 år. 

De skal i stedet have mindst et ressourceforløb 

på mellem et og fem år, der skal tage 

udgangspunkt i uddannelse eller afklaring 

i.f.t. arbejdsmarkedet. Et ressourceforløb kan 

være en god løsning – men der er ikke er afsat 

de nødvendige ressourcer hertil. Er det 

rummelighed ? 

Kontanthjælpsreform 

Mere end 50.000 der modtager kontanthjælp, 

er under 30 år, og 90% af dem har ingen erhvervskompetencegivende 

uddannelse. Det 

er vigtigt der tages hånd om dem. 

Borgere under 30 år der har været på kontanthjælp 

i flere år, skal arbejde for deres 

kontanthjælp eller begynde en uddannelse. 

Det er et problem, at en del af dem ikke er 

arbejdsmarkeds eller uddannelsesparate, 

idet de kan have andre problemer end ledighed, 

problemer der ikke forsvinder, fordi de 

får frataget halvdelen af deres kontanthjælp. 

Er det rummelighed ? 

En ny og særlig uddannelsesrettet 

indsats for unge 

Kontanthjælpen afskaffes for unge under 30 

år uden uddannelse. De skal i stedet have en 

indsats der skal være „koordineret og individuelt 

tilrettelagt. Forsørgelse her vil være på 

SUniveau. Er det rummelighed ? 

SU-reform: 

Den ny SUreform har også en del mangler i.f.t. 

personer med handicap eller funktionsnedsættelse. 

Den nye lovgivning bør indeholde 

de nødvendige dispensationsmuligheder, så 

der kan dispenseres med baggrund i den 

studerendes handicap. For studerende med 

handicap er muligheden for 12 måneders 

ekstra SU oven i den normerede studietid ikke 

tilstrækkeligt for at kunne komme igennem 

uddannelsen. Er det rummelighed ? 

Rummeligheden har trange kår i Danmark – 

bliver det mon bedre? 


Siden sidst... 

Sværere at fyre mennesker 

med handicap 

Virksomheder har pligt til at lette arbejdet for 

handicappede. Det har EUdomstolen afgjort 

i sagen om to kvinder, der begge mener, at de 

er blevet uretmæssigt fyret. Dommen siger, at 

hvis du har handicap, skal din arbejdsplads 

komme dig i møde ved eksempelvis at tilbyde 

nedsættelse af arbejdstid eller hæve¬/sænkebord 

for at lette dit arbejde, før den skrider 

til en fyring. 

Fleksjobambassadører skal skaffe 

50 i fleksjob i lille 

kommune 

Halsnæs Kommune ved Frederiksværk har 

modtaget et tilskud på 1.5 millioner kroner 

til ansættelse af fleksjobambassadører, som 

skal skaffe 50 modtagere af ledighedsydelse i 

arbejde. Selvom Halsnæs er en lille kommune, 

har den fået et særligt højt tilskud, fordi der 

er mange modtagere af ledighedsydelse. Med 

de mange penge følger en målsætning om, at 

Halsnæs Kommune skal finde arbejde til 36 

af sine 120 modtagere af ledighedsydelse. 

Folk på særlige vilkår bor 

oftest i Kerteminde 

En af landets mindste kommuner sidder på 

førstepladsen i antallet af folk i fleksjob og på 

andre særlige vilkår. Kertemindes førsteplads 

på 11,4 procent er dog skarpt fulgt af Randers 

med 11,2 procent og Odense på tredjepladsen 

med 10,6 procent. Fyns gennemsnit på 

8,5 procent matcher et landsgennemsnit på 

6,5 procent. Det høje tal i Kerteminde skyldes 

ifølge kommunen lukningen af Lindøværftet 

sidst... 

Siden i byen Munkebo og det anslås, at lukningen 

står for 95 procent af de mange mennesker i 

seniorjobordningen. 

100 nye fleksjob i 

Randers Kommune 

Du kan tegne abonnement på 

fleksicurity.dk. Få bladet på mail 

fire gange om året – gratis. 

Byrådet i Randers Kommune har sat sig som 

ambition at skabe 100 kommunale fleksjob 

til ledige, der har været uden arbejde i mere 

end 18 måneder, og som har en arbejdsevne 

på mindre end seks timer om ugen. 

– Kommunen vil kunne opnå en dobbelt gevinst, 

idet ledige fleksjobbere kommer i arbejde 

og får bedre livskvalitet samtidig med, at kommunen 

får færre udgifter til passiv forsørgelse. 

Det fastslår arbejdsmarkedschef for jobcenteret 

i Randers Kommune, Ole Andersen, over 

for Fleksicurity. 

Kun 600 i job i København 

Københavns Kommune har det laveste antal 

mennesker i fleksjob : Kun 600 – det svarer 

til 1,5 procent kommunens ansatte – er i 

fleksjob. Til sammenligning ligger Aarhus flere 

gange højere med 5,2 procent ansatte i fleksjob. 

Tallene for København har vakt kritik fra 

flere sider, og udmeldingen fra Københavns 

radikale beskæftigelsesborgmester, Anna Mee 

Allerslev, har lydt, at hun vil forøge antallet af 

folk i fleksjob, når de kommunale budgetforhandlinger 

går i gang til efteråret. 

Udgiveradresseret 

maskinel magasinpost 

id-nr. 42600

Klik her for at læse Fleksicurity

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?