lige muligheder for alle – altid - Fleksicurity

Magasin om det rummelige arbejdsmarked 

lige muligheder for alle – altid 

Bijob til skæve eksistenser 

Lavere løn til fleksjobbere 

Flere fleksjob – hvordan ? 

Nr. 16 juni 2011 5. årgang

Indhold 

Leder ............................................side 3 

Partier enige om fleksjobreform ......................side 4 

Socialøkonomisk strategi på vej i Aarhus. . . . . . . . . . . . . . . side 6 

Med FNkasketten på... ............................side 8 

Nej tak til førtidspension ............................side 10 

Tema: Projekt Bybi 

Det summer på Sundholm. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14 

Biavler in spe .....................................side 18 

Maxwells opskrift på socialøkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 

Tema: Flere fleksjob – men hvordan? 

Brug for flere socialøkonomiske virksomheder ..........side 23 

Jobcentrene skal være mere kreative . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24 

Jobcentrene skal besøge arbejdspladserne ............side 25 

Der skal ikke skabes flere fleksjob ....................side 27 

Ballerup stiller sociale krav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28 

Kampagne skal få flere personer med handicap i job ....side 30 

Jobformidling via Facebook . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 31 

Vi vil gerne have job! ...............................side 32 

Hurtig sygesamtale skal hjælpe Tulipmedarbejdere .....side 33 

Fleksjob på fabrikken. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34 

Siden sidst .......................................side 36 

Jeanett Dian Amonsen 

Redaktionschef 

Kjeld Søndergaard 

Ansvarshavende redaktør 

2 Fleksicurity nr. 16 2011 

Mikael Hasle 

Journalist 

Anne-Dorte Boa Kock 

Journalist/fotograf 

Fleksicurity nr. 16, juni 2011 

– magasin om det rummelige 

arbejdsmarked 

Uafhængigt af myndigheder, interesseorganisationer 

og politiske holdninger vil 

magasinet medvirke til at være debat og 

jobskabende inden for rammerne af det 

rummelige arbejdsmarked. 

Fleksicurity udkommer fire gange om året. 

Ansv. i forhold til presselovgivningen: 

Kjeld Søndergaard 

Redaktionschef: Jeanett Dian Amonsen 

I redaktionen: 

Mikael Hasle, 

AnneDorte Boa Kock 

Sekretariat: 

Eva Maria Sloth 

Grafisk produktion: 

Huset Venture 

Tlf. 8628 3555 

Oplag: 7.000 

Kontakt: 

Fleksicurity, Huset Venture 

Stavtrupvej 34, 8260 Viby J 

Telefon: redaktion 8738 2074 

email: redaktion@fleksicurity.dk 

Web: www.fleksicurity.dk 

Eva Maria Sloth 

Sekretær 

Eva Krukow 

Grafiker 

F • 

Af Kjeld Søndergaard, 

Ansvarshavende redaktør 

leksjoblovgivningen skal ændres. En rigtig 

god fleksjoblov giver mennesker med handicap 

en mulighed for at bidrage til samfundskassen 

med den arbejdsindsats, den 

enkelte nu engang besidder – til gavn for 

dansk økonomi og for den enkelte. Er det 

nu klogt at spare netop her? 

Igennem mere end 10 år har vi i Huset Venture 

beskæftiget fleksjobbere. Vi om nogen 

ved, at denne gruppe ansatte typisk har 

mange års erfaring på det ordinære arbejdsmarked 

og ofte er fagligt meget dygtige. Men 

pludselig har ulykken ramt – f.eks. i trafikken 

eller på arbejdet – eller det kan være 

en kronisk sygdom, der pludselig sætter en 

stopper for et fortsat arbejde med de krav, 

som et ordinært arbejde stiller. Mange fleksjobbere 

er gået ned med alvorlig stress og 

er psykisk meget sårbare og skrøbelige. Alle 

fleksjobbere har masser at give, men der skal 

tages hensyn til dem – ellers knækker de. 

Der er grund til bekymring i forhold til fremtidens 

fleksjobbere. En reform af området skal 

ikke – som den der nu ligger – skabe færre 

fleksjob og mere usikkerhed for den enkelte. 

Usikkerheden i sig selv vil sende mange af 

de ramte på førtidspension, og mange vil 

få øget brug for lægehjælp og behandling. 

Her er der nogle erfaringsbaserede overvejelser, 

som bør tænkes med ved de endelige 

forhandlinger efter et folketingsvalg: 

Hvad er en 

god fleksjoblov? 

Med værdighed. Når man rammes af ulykke 

eller sygdom bliver man sat uden for 

et ordinært liv med arbejde, og dermed 

er man i manges øjne stemplet og marginaliseret. 

En lavere løn til den enkelte 

fleksjobber skal ikke bidrage negativt til 

denne marginalisering, ved at fleksjob 

bliver lig med lavindkomst. 

• Det skal kunne betale sig. Minut til minutaflønning 

af fleksjobbere holder ikke i virkelighedens 

verden. Så forsvinder alt for 

mange fleksjob – for arbejdsgiverne mister 

det økonomiske incitament til at oprette 

fleksstillinger. Og selvom virksomheder 

tager et socialt ansvar, så er det altså 

pengepungen der tæller. 

• Væk med bøvlet. Arbejdsgiveren skal friholdes 

for ansvaret og arbejdet med at udarbejde 

jobplaner og administrativt besvær 

med såkaldte sociale kapitler. En reform 

bør sikre, at både ansættelse og løbende 

aflønning er så let som overhovedet mulig. 

• Større rummelighed. I Danmark bryster 

vi os af vores rummelige arbejdsmarked. 

Fjerner man arbejdsgivernes økonomiske 

interesse i at ansætte fleksjobbere, fjerner 

man samtidig massevis af fleksjob. 

Og så svinder det rummelige arbejdsmarked 

hurtigt og sikkert ind. Vi skal den stik 

Er det nu klogt 

at spare? 

modsatte vej, for om få år mangler vi af 

demografiske årsager arbejdskraft i Danmark 

og så er det vigtigt at også denne 

arbejdskraftreserve er uddannet og klar. 

• Udvikler arbejdsevnen sig? Det er vigtigt 

at holde øje med, hvorledes den arbejdsmæssige 

arbejdsbegrænsning eller handicappet 

udvikler sig. Et fleksjob tilkendes 

på baggrund af en varig lidelse, som ikke 

nødvendigvis er konstant. De fleste fleksjobbere 

oplever en forværring over tid, så 

det er vigtigt ved genoptagelse af berettigelsen 

at vurdere yderligere svækkelse. Er 

myndighederne kun på vagt overfor eventuelle 

forbedringer i arbejdsevnen antydes 

det, at der nok er snyd med i spillet en 

yderligere stigmatisering. 

Allervigtigst er det at fastholde, at fleksjobordningen 

er en arbejdsmarkedsforanstaltning, 

der medvirker til at udvikle og fastholde 

en attraktiv arbejdskraft. Det er hverken 

kontanthjælp eller starthjælp. 

Optakten til og vurderingen af berettigelsen 

til fleksjob er en socialfaglig opgave, men er 

man først tilkendt fleksjob, så hører man til 

på arbejdsmarkedet. Så er man enten i arbejde 

eller arbejdsløs. 

Fleksicurity nr. 16 2011 3

Partier enige om 

fleksjobreform 

D dem 


Tekst: 


er er sandsynligvis helt nye tider på 

vej for fremtidens fleksjobbere og dermed 

hele det rummelige arbejdsmarked i Danmark. 

Regeringen, Dansk Folkeparti og Pia 

ChristmasMøller blev i midten af maj enige 

om besparelser for 1,4 mia. kr. i fleksjobordningen 

– som et led i 2020planen. Reformen 

gennemføres, hvis partierne får et 

flertal efter et folketingsvalg. 

Det er decideret 

usympatisk at 

skære i en svag 

gruppes livsgrundlag 

på den måde. 

Reformen vil betyde lavere løn for fremtidens fleksjobbere, 

og fleksjobbere under 40 år kan kun få et midlertidigt fleksjob. 

Den nuværende fleksjobordning er – ud 

over de ovenstående partier – vedtaget af 

SF, De Radikale og Socialdemokraterne. 

Efter dansk politisk skik og tradition skal 

samtlige oprindelige forligspartier være 

enige om en fornyet reform, men V, K, O 

– og altså løsgængeren Pia Christmas 

Møller – er blevet enige om en reform uden 

de øvrige partier – reformen kan dog først 

vedtages efter et valg, hvis partierne fortsat 

har flertal. 

Dårligere løn 

Alle fleksjob oprettet efter reformen vil blive 

anderledes end i dag, hvor fleksjobbere får 

almindelig fuldtidsløn – typisk den laveste, 

overenstkomstmæssige løn på arbejdsfeltet. 

Den nye reform vil betyde en indtægtsnedgang 

for fleksjobbere. Fremover vil en 

fleksansat få almindelig løn for de timer, 

vedkommende kan arbejde, og løn på dagpengeniveau 

for de timer vedkommende 

ikke kan arbejde. Derved sparer staten udgifter 

i en tid, hvor de offentlige finanser er 

hårdt pressede. 

– Det er decideret usympatisk at skære i 

en svag gruppes livsgrundlag på den måde, 

siger FOA’s næstformand, Mona Striib. 

Ikke permanent 

Samtidig vil personer under 40 år ikke kunne 

få et permanent fleksjob i fremtiden. Tanken 

bag er ønsket om, at fleksjobberens helbred 

eventuelt kan blive bedre og dermed betyde, 

at personen kan komme væk fra et støttet 

job over i et ordinært. 

– Men det er jo hul i hovedet. Man kan kun 

få fleksjob, hvis man har varigt nedsat arbejdsevne. 

Det er som om partierne bag 

aftalen ikke ved, hvad varig betyder, siger 

Mona Striib. 

– Arbejdsgivere vil i mange tilfælde undlade 

at ansatte en medarbejder på en midlertidig 

ansættelseskontrakt. Og for den enkelte 

er en midlertidig tilkendelse af et fleksjob 

et usikkert grundlag for fremtiden. Vores 

erfaring er, at folk får det bedre, når deres 

situation er afklaret, og ikke når der til stadighed 

hænger en trussel over hovedet på 

Ansættelse på ens 

hidtidige arbejdsplads 

vil blive stærkt 

besværliggjort. 

om, at deres arbejdsliv skal tages op til 

revision hvert femte år. Det er en ren illusion, 

at den enkelte ansattes helbred pludselig 

skal bedre sig. Blandt andet HK’s spørgeskemaundersøgelse 

blandt fleksjobansatte 

viser, at udviklingen i helbred og arbejdsevne 

kun går en vej med tiden, nemlig mod en 

ringere arbejdsevne, siger Hans Dankert, 

formand for Landsforeningen af Fleks og 

Skånejobbere, LAFS. 

Flere udgifter 

Den nye reform betyder også, at kommunernes 

udgifter til det enkelte fleksjob vil stige. 

Fremover får kommunen kun 50 % i refusion 

fra staten mod i dag 65 %. Efter fem år falder 

refusionen til 30 procent. Denne refusion 

vil få stor betydning for kommunernes lyst 

til at visitere en borger til fleksjob, vurderer 

arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen 

fra Aalborg Universitet: 

– Der vil komme færre på ordningen, fordi 

det økonomiske incitament for den enkelte 

kommune til at oprette fleksjob vil være 

Mona Striib, næstformand i FOA Beskæftigelsesminister Inger Støjberg 

står bag reformen. 

mindre. Det bliver dyrere for kommunerne 

at sende folk på fleksjob. Over tid bliver det 

endda endnu dyrere, siger han 

– Kommunerne vil være langt mere forsigtige 

med at visitere personer til fleksjob – meget 

få kommuner vil fremover visitere borgere, 

mener Hans Dankert fra LAFS. 

Færre fleksjob 

Reformen betyder også, at det bliver sværere 

for den enkelte ansatte at blive på den 

arbejdsplads, vedkommende er på, når ulykke 

eller sygdom indtræder, og arbejdsevnen 

forringes. 

– Ansættelse på ens hidtidige arbejdsplads 

vil blive stærkt besværliggjort med den nye 

reform. Der stilles krav om, at der forud 

for ansættelse i fleksjob på den hidtidige 

arbejdsplads skal være en karantæne på 

minimum 12 måneder, hvor man skal have 

været beskæftiget på virksomheden efter 

overenskomstens sociale kapitler. At dette 

vil ske, er en reel illusion. Ingen arbejdsgiver 

vil have en medarbejder ansat i 12 måneder 

med stærkt nedsat arbejdsevne, før man 

når frem til at kunne få tilskud til lønnen. I 

stedet vælger virksomheden sandsynligvis 

at afskedige medarbejderen, mener LAFS. 

Urummeligt arbejdsmarked 

Både Henning Jørgensen og LAFS er ikke i 

tvivl om, at arbejdsmarkedet bliver mindre 

rummeligt i fremtiden. 

– Det kommer ikke til at blive som hidtil; 

arbejdsmarkedet bliver mindre rummeligt. 

Aftalen vil betyde, at færre kommer på ordningen, 

og det kan ikke undgå at skade det 

rummelige arbejdsmarked, siger Henning 

Jørgensen. 

– Der tegner sig et billede af en reform, som 

vil bidrage til, at fleksjobordningen på længere 

sigt vil blive alvorligt forringet, siger 

Hans Dankert. 

Den nye reform vil få virkning fra 1. januar, 

2012. 


Socialøkonomisk 

strategi på 

vej i Aarhus 

S og SF foreslår ny udviklingsstrategi for Danmarks næststørste by. 

F 


Tekst: 


or under et år siden vedtog politikerne i 

København en strategi for, hvordan socialøkonomiske 

virksomheder kan udvikle sig. 

København var dermed den første kommune 

herhjemme, der fik en decideret opskrift på, 

hvordan den socialøkonomiske branche kan 

udvikle sig bedst muligt. Socialøkonomiske 

virksomheder ansætter traditionelt mange 

fleks og skånejobbere og er virksomheder, 

som har et socialt formål. Nu er en sådan 

strategi også på vej i Århus Kommune. 

Det er SF’s byrådsmedlem Claus Thomasbjerg 

og Socialdemokraternes Tatiana 

Sørensen, der netop har sendt et beslutningsforslag 

om emnet til byrådet. 

– Strategien er vigtig, fordi den skal være 

med til at skabe flere arbejdspladser for 

mennesker på fleks og skånejob gennem 

øget socialøkonomisk vækst. Og en socialøkonomisk 

strategi er især vigtig nu, fordi 

det rummelige arbejdsmarked i disse år er 

blevet voldsomt presset som følge af lav 

økonomisk vækst, siger Claus Thomasbjerg, 

der er formand for socialudvalget i Aarhus 

Kommune. 

Tæt partnerskab 

Forslaget handler blandt andet om, at Aarhus 

Kommune skal forpligte sig til et tæt partnerskab 

med de socialøkonomiske virksomheder. 

Dette skal blandt andet ske, når kommunen 

køber ind – kommunen skal forpligte 

sig til, at et større kommunalt køb af varer 

og tjenester skal ske hos socialøkonomiske 

virksomheder. Og derudover skal socialøkonomiske 

virksomheders indgang til Aarhus 

Kommune lettes, så de får en øget vejledning 

og information om deres muligheder, når det 

for eksempel gælder kommunale udbud. 

Ingen konkurrenceforvridning 

– Det er vigtigt at sige, at vi med forslaget 

ikke ønsker at skabe et konkurrenceforvridende 

tiltag over for de almindelige virk 

somheder. Indsatsen er et vigtigt supplement 

til de almindelige private virksomheder, der 

samtidigt selv kan skabe flere markeder med 

en styrket socialøkonomisk vækst. Målet 

er overordnet at styrke social og beskæftigelsesindsatsen 

og skabe større fokus på 

socialøkonomiske virksomheders betydning 

for velfærdssamfundet, siger Claus 

Thomasbjerg. 

Starten af det nye år 

Når byrådet har behandlet sagen den 8. juni, 

bliver sagen sendt i magistraten, hvorefter 

Magistratsafdelingen for Sociale Forhold 

og Beskæftigelse udarbejder en strategi 

og handlingsplan. Strategien lander sandsynligvis 

på byrådets bord i starten af det 

nye år, hvorefter Aarhus Kommune – hvis 

forslaget vedtages – går i gang med at realisere 

planen. 

Aarhus Kommune skal 

forpligte sig til et tæt 

partnerskab med de 

socialøkonomiske 

virksomheder. 

Claus Thomasbjerg, byrådsmedlem, SF 


Med FNkasketten på… 

Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, har opnået en plads i FN’s 

handicapkomite. Det er den højeste position, en dansker med handicap nogensinde 

har opnået. Og han har store ambitioner med sin nye post. 

54 

Tekst: 


årige Stig Langvad sidder i maj 

kørestol efter en knallertulykke i 1973. Han 

er lam fra brystet og ned, og hans arme fungerer 

dårligt, så han har en handicaphjælper, 

der hjælper ham med alt døgnet rundt. Men 

hans hoved fungerer godt – rigtig godt. Han 

har masser af ambitioner, visioner og planer 

for arbejdet med at forbedre vilkårene for 

mennesker med handicap. Og nu har han 

fået en vigtig, international post, der giver 

ham endnu en position at virke fra. I forvejen 

er han formand for Danske Handicaporganisationer, 

der repræsenterer mere end 

320.000 mennesker. 

18 anerkendte handicapeksperter 

FN’s internationale handicapkonvention blev 

vedtaget i FN den 13. december 2006, og i 


2009 underskrev Danmark konventionen, 

der fastlægger, at handicappede skal have 

lige muligheder og rettigheder målt i forhold 

til raske borgere. For at overvåge at de lande, 

der har underskrevet handicapkonventionen, 

nu også lever op til vilkårene, har FN nedsat 

en komite, der består af 18 internationalt anerkendte 

og uafhængige handicapeksperter 

– og heriblandt altså Stig Langvad. 

100 års erfaring 

– Som dansk medlem af handicapkomiteen 

kommer jeg med Danmarks 100årige erfaring 

med udvikling og forbedring af handicappolitik. 

Jeg vil særligt kunne bidrage 

med en bred viden om alle former for handicap 

og deres udfordringer, internationalt 

samarbejde, udviklingsbistand og styrkelse 

af repræsentationen af personer med handicap 

forskellige steder i samfundet, siger 

Stig Langvad. 

Forpligtende rapport 

De 100 lande, der har ratificeret FN’s handicapkonvention, 

forpligter sig til regelmæssigt 

at sende rapporter til handicapkomiteen. 

Her skal regeringerne redegøre for, hvor 

langt man er kommet med at etablere lige 

muligheder for handicappede. Første rapport 

skal afleveres to år efter, at landet har 

vedtaget konventionen, og herefter hvert 

fjerde år. Danmark skal aflevere sin første 

rapport den 23. august i år. 

Komiteens medlemmer gennemgår herefter 

landenes rapporter og indhenter eventuelt 

yderligere oplysninger fra landet selv og an 

Stig Langvad er skandinaviens nye medlem 

af FN’s handicapkomite. 

dre kilder end regeringen i det pågældende 

land. Stig Langvad, der er indtrådt i komiteen 

1. januar i år, bliver en del af dette arbejde. 

Han kan dog ikke deltage i arbejdet 

med den danske rapport, da rapporten fra 

medlemmernes egne lande gennemgås af 

komitemedlemmer fra andre nationer. 

Dansk afsmitning 

Som medlem af komiteen skal Stig Langvad 

læse landenes rapporter og komme med forslag 

og generelle kommentarer til at styrke 

konventionens gennemførelse i de enkelte 

lande, og kommentarerne vil også ofte kunne 

anvendes i andre lande. 

– Det er klart, at netop jeg har helt særlige 

forudsætninger for at kunne udføre dette 

arbejde. Og arbejdet med forholdene for 

Komiteen arbejder for at forbedre forholdene for handicappede i hele verden. 

mennesker med handicap rundt i verden vil 

jo også få en dansk afsmitning – også fordi 

mit medlemskab af komiteen i sig selv giver 

fokus og vægt, siger Stig Langvad. 

Undersøgelser og klager 

Komiteen kan også sætte undersøgelser i 

gang, hvis dens medlemmer får mistanke 

om alvorlige brud på rettigheder for personer 

med handicap. Og desuden tager komiteen 

sig af klager fra borgere i de lande, der har 

underskrevet den såkaldte tillægsprotokol, 

der åbner mulighed for, at borgerne kan anvende 

handicapkomiteen som klageinstans, 

såfremt alle nationale klagemuligheder er 

udtømt. Danmark har dog endnu ikke tiltrådt 

denne tillægsprotokol. 

Komiteen mødes to gange årligt i Geneve. 

Jeg kommer med 

Danmarks 100årige 

erfaring med udvikling 

og forbedring af 

handicappolitik. 



Nej tak til 

førtidspension 

Stress og udbrændthed ender med en langtidssygemelding for Dorthe Nielsen. 

Selvom læge og socialrådgiver råder hende til at tage imod en førtidspension 

siger hun nej tak. Den 56årige kvinde insisterer på at være en del af 

arbejdsmarkedet og bidrage med sin faglighed, til hun fylder 60. 

H 

Tekst og foto: 

Anne-Dorte Boa Kock 

Nyt job 

vis jeg var jeg endt som førtidspensionist, 

var jeg aldrig blevet rask, siger Dorthe 

Nielsen en vital og sprudlende kvinde, som netop 

er fyldt 60 år. På trappen udenfor for det røde Pippi 

Langstrømpehus står flere hold Nikeløbesko parkeret. 

– Jeg har lige været til „I Form“s kvindeløb og min 

tid (10 km på 1 time og 8 minutter) var okay, siger 

Dorthe Nielsen med bred københavnsk accent. 

Hendes smil når helt op i de smalle gråblå øjne. 

Duften af nymalede kaffebønner breder sig i træhuset, 

og snart bliver hjemmebagte boller hentet 

ud af ovnen. Et hoppende egern i trækronen uden 

for vinduet tager et øjeblik hendes opmærksomhed. 

Stress og udbrændthed lurer 

Dorthe Nielsen var som helt ung ansat i HK i København 

– uddannet som engelsktysk korrespondent. 

Igennem sit arbejdsliv har hun ikke altid været 

opmærksom på at passe på sig selv og sit stress– 

følsomme sind. To små børn, bestyrelsesarbejde 

og et ægteskab med en psykisk skrøbelig mand 

sætter sine spor. Da Dorthe Nielsens daværende 

mand dør af leverkræft, oplever hun for første 

gang i sit liv at blive slået voldsomt ud af kurs. En 

skattegæld vælter hende omkuld midt i sorgen og 

hendes nye arbejdsplads (AOF) er præget af massefyringer 

og nedskæringer. Dorthe Nielsen var på 

det tidspunkt 51 år. 

– Jeg var superglad for mit nye arbejde med at 

hjælpe arbejdsløse på rette køl hos AOF. Jeg brugte 

helt nye sider af mig selv og følte, at det var meget 

meningsfuldt for mig at støtte og udvikle selvværd 

hos mennesker, som har det svært. Derfor var det 

en voldsom stressfaktor for mig at vide, at det hele 

kunne slutte hver gang vi nærmede os den første 

i måneden. 

Voldeligt overfald 

En oplevelse med en voldelig og psykisk syg kursist 

får voldsomme konsekvenser for Dorthe Nielsen. 

– Jeg blev truet på livet. Han kom farende imod mig 

med en brødkniv i hånden og skreg: „Du skal dø, 

din forbandede kælling – du skal ikke bestemme 

over mig mere!“. En af min kvindelige kursister var 

hurtig til at ringe til politiet – og indtil betjentene 

ankom var jeg i en eller anden form for choktilstand, 

hvor jeg forsøgte at redde mit eget liv ved 

at tale ham til ro. 

Langtidssygemelding 

Dorthe Nielsen var ramt af stress i forvejen – så 

oplevelsen med den psykisk syge mand slog hende 

i gulvet. Det var dråben, der fik bægeret til at flyde 

over. I tre år var hun sygemeldt, og både læge og 

sagsbehandler opfordrede hende til at tage imod 

en førtidspension. 



Kamp mod førtidspension 

– Det vil være bedst for dig, sagde de omsorgsfuldt 

– men tanken om at synke dybere og dybere ned 

i angst og lediggang fik mig til at sige nej tak. Jeg 

var jo glad for at undervise, og jeg fik megen fin respons 

fra mine kursister, fortæller Dorthe Nielsen. 

– Hvorfor skulle jeg så gå hjemme og være på overførselsindkomst? 

Som 56årig ville jeg gerne yde 

noget mere til samfundet, og efter en vis vedholdenhed 

og argumentation, fik jeg i 2006 bevilget et 

fleksjob. Jeg ringede til virksomheden Huset Venture 

ved Århus og blev inviteret til en samtale. Da 

jeg gik hjem, var det med et stort smil og udsigt til 

et interessant job som underviser af ledige fleksjobbere. 

Det var det bedste, der kunne ske for mig. 

Hvorfor skulle jeg så 

gå hjemme og være på 

overførselsindkomst? 

Mere modgang 

En forårsmorgen i 2007 opdager Dorthe Nielsen, 

at et modermærke på maven har ændret form og 

farve. Den øgede fokus på modermærkekræft i medierne 

gør hende bekymret, og hun får hurtigt aftalt 

en konsultation hos en hudspecialist i Randers. 

– Der er ikke noget i vejen – det ser helt normalt 

ud, siger lægen, der kigger overbevisende på modermærket 

gennem sin lup. Så Dorthe tager hjem 

igen med sindsro og tro på, at alt er godt. 

Noget er rivende galt 

Den kommende tid holder hun øje med det sår, der 

nærmest er dannet i huden, og pludseligt en dag 

begynder modermærket at bløde. 

– Jeg blev forskrækket og insisterede på at få en 

„second opinion“ hos en ny, velrenommeret hudlæge 

i byen. Hun sagde med det samme: „Det er 

kræft – det er jeg sikker på. Du skal på hospitalet 

med det samme!“ 

På Århus Universitetshospital får Dorthe Nielsen 

taget en vævsprøve og besked på at gå hjem og 

afvente svar inden for tre uger. 

– Det kunne jeg simpelthen ikke vente på. Jeg var 

rystende bange og insisterede på at blive opereret 

med det samme. 

Nyd resten af dit liv 

Under operationen fjerner kirurgen en stor luns kød, 

som omkranser det syge væv, og Dorthe Nielsen 

bliver tilbudt en efterfølgende samtale, som skal 

kortlægge hendes fremtidige behandling. 

– Lægen var meget formel. Han sagde: „Du har 

den allerfarligste form for kræft, og du kan godt 

regne med, at den har bredt sig. Gå hjem og få det 

bedste ud af dit liv“ – altså underforstået: det du 

har tilbage! Og så sagde han: „Gør det du altid har 

drømt om NU!“ Min mand og jeg var dybt rystede. Alt 

stod stille. Det var fuldstændig uvirkeligt. Vi havde 

jo masser af fremtidsplaner sammen, og nu skulle 

hele vores liv tages op til revision. 

Åndelig vejledning 

Dorthe Nielsen er ude af sig. Hun er plaget af angst 

og uro. I huset i Langå går hun grædende og rådvild 

rundt om sig selv, når hendes mand er på arbejde. 

En sygemelding er uundgåelig. Dorthe er ude af 

stand til at varetage sit arbejde som underviser. 

Gennem en psykolog får hun kontakt til en meditationsgruppe 

i Risskov ved Århus. 

– Min mand og jeg er spirituelt interesserede, er 

vegetarer, dyrker yoga og meditation, og i Risskov 

blev jeg introduceret til Amma, en åndelig mester, 

som bor i sin Ashram (afsidesliggende bolig, refugium, 

red.) i Indien. Tusindvis af mennesker fra hele 

verden tager hvert år kontakt til denne kvinde for 

at søge råd og helbredelse. Det samme gjorde jeg 

– og det har absolut været et vendepunkt i mit liv. 

Helbredelse og selvindsigt 

Dorthe Nielsen og hendes mand rejser først til 

Schweiz for at møde deres åndelige vejleder, Amma. 

– Jeg fik et råd af hende om at gå i naturmedicinsk 

behandling i Indien. Så vi pakkede rygsækken og 

gik gennem et meget krævende 6ugers udrenselsesprogram 

med flere timers massage hver dag 

med varm olie og med kostændring og forskellige 

former for terapi. Det har vi gjort hvert år nu i tre 

år, og jeg er nu erklæret rask, siger Dorthe med et 

alvorligt blik. 

Jeg er glad for, at jeg holdt fast 

i mig selv og nægtede at få 

førtidspension. 

– Jeg går selvfølgelig stadig til kontrol – men jeg 

har fået noget visdom, som bringer balance i mit liv. 

De daglige løbeture, meditationen og vores prioritering 

af økologiske fødevarer er alt sammen med 

til at jeg nu, som 60årig, kan trække mig tilbage 

fra arbejdsmarkedet og nyde mit otium. 

Taknemlig for fleksjob 

Dorte Nielsen er lykkelig over, at hun fik fem ekstra 

år på arbejdsmarkedet. 

– Jeg er glad for, at jeg holdt fast i mig selv og nægtede 

at få førtidspension. Det har været en gave at 

kunne give noget til andre mennesker og bruge mig 

selv på en god måde. Det har haft stor betydning for 

min helbredelse, tror jeg. Og nu får jeg tid til at passe 

alle mine blomster og grøntsager – og mine dejlige 

børnebørn i København. Det føles godt og rigtigt. 




Det summer på 

Sundholm 

En god ide, en socialøkonomisk tankegang og et ukueligt ”drive” har givet 

Projekt Bybi en flyvende og en forrygende start i København. Nu summer honningbierne 

fem forskellige steder i byen, og ledige får helt nye muligheder for 

meningsfyldt arbejde. 

Tekst: Mikael Hasle, 

Foto: Anne-Dorte Boa Kock 

onningbien er en truet art i hele 

Europa – primært på grund af pesticider, sygdomme 

og klimaforandringer. Derfor er det sikrere for bierne 

at være i storbyen, for her er der ingen bønder, der 

sprøjter med giftige og miljøfarlige sprøjtemidler, 

samtidig med at der er masser af blomster i parker, 

haver og altankasser. 

Bæredygtig biavl 

Den ægte danske bihonning af ren nektar er ved at 

blive udkonkurreret af billige honningtyper fra Kina 

og Mexico – og det er ærgerligt, mener fagfolk og 

ægte honningelskere. 

Englænderen Oliver Maxwell er 33 år, antropolog og 

ophavsmand til Projekt Bybi, der nu er i fuld gang med 

at introducere 3.000.000 nye indbyggere i storbyen. 

Projektet har til formål at udnytte de miljømæssige, 

sociale og økonomiske fordele ved bæredygtig biavl 

og honningproduktion i København. Det skal ske 

ved at skaffe flere bier til byen og oplyse borgerne 

om, hvordan de kan passe bedre på miljøet ved at 

passe på bierne. 

Ingen offentlig støtte 

Bybi er organiseret som en socialøkonomisk virksomhed, 

som skal stå for opstilling af bistader og for indsamling, 

slyngning og salg af honning. I modsætning 

til mange andre socialøkonomiske virksomheder er 

Bybis drift uafhængigt af offentlig støtte – projektet 

finansieres via partnerskaber og af sponsorer. 

– Vi har blandt andet fået støtte af forskellige lokale 

fonde, som har finansieret vores udstyr, og af Aktivitetscenter 

Sundholm, som stiller lokalerne gratis 

til rådighed for os, fortæller Oliver Maxwell. 

– Til gengæld tilbyder vi arbejde til brugere eller 

beboere fra Sundholm. Vi oplærer dem som biavlerassistenter, 

så de senere kan skabe sig et udkomme 

som selvstændige biavlere. På den måde 

kan de være med til at videreføre den danske honningproduktion. 

Oliver Maxwell er manden bag 

Projekt Bybi i København. 



Michael Pedersen, 

professionel biavler 


Mød naturen i storbyen 

– En af vores ideer er at få bymennesket til at møde 

naturen gennem bierne, og der er noget tiltalende 

ved tanken om, at de ’vilde’ mennesker passer den 

vilde natur. Vi vil gerne dele vores fascination af bierne 

med Københavns befolkning. Vores bigård her 

på Sundholm har allerede haft besøg af skoleklasser, 

og vi kan mærke, at den massive mediedækning 

af Bybiprojektet har skabt stor interesse. Det 

er ret overvældende, siger Oliver Maxwell og smiler. 

Hvis vi skaber job til tre 

tidligere hjemløse, er 

jeg godt tilfreds. 

Garanti for ren honning 

Michael Pedersen er professionel biavler, og det er 

ham, der har avlet de mange nye københavnere på 

Lolland. Han er tilknyttet Bybi som projektleder, og 

vil gerne aflive den frygt og bekymring, som mange 

har for honning produceret i en storby. 

– Mange tror, at forureningen i en storby vil få effekt 

på honningen, men det interessante er at bierne fil 

trerer affaldsstoffer og forurening fra i deres krop. 

Honningen skal bruges til at fodre den nye generation 

af bier, så nektaren og produktet er helt rent, 

fortæller Michael Pedersen. 

Social indsats er ikke primær 

Mange socialøkonomiske virksomheder har til hovedformål 

at skabe arbejde til mennesker på kanten 

af samfundet. Sådan er det ikke hos Bybi, fortæller 

Oliver Maxwell. 

– Vores primære formål er at skabe en bæredygtig 

biavl og honningproduktion i København, og det at 

vi beskæftiger brugere fra Sundholm er et middel 

til at nå det mål. 

– Vi melder klart ud: vi kan ikke løse alle sociale 

problemer. Vi kan ikke redde det danske samfund, 

men vi kan sætte nogle ringe i vandet. Vi gør alt 

vi kan for at skabe gode sociale og miljømæssige 

effekter, ikke bare i vores egen virksomhed, men 

også hos dem vi samarbejde med. Vi håber bare, 

at vores lille projekt med tre til fem tidligere hjemløse 

medarbejdere vil inspirere andre til at tænke 

anderles. 

Bistaderne i København er placeret på: Kongens 

Nytorv, Bella Center, Lundbeck, Carlsberg og Sundholm. 

fakta 

Sundholm 

• Sundholm blev oprettet af Københavns Kommune i 1908 som 

tvangsarbejdsanstalt. Der var tilknyttet hospital og værksteder 

og plads til lidt over 1.000 husvilde og fattige beboere 

• Først i 1960 blev betegnelsen ændret til forsorgshjem, men 

arbejdstvangen holdt først op i 1976. Sundholm blev målrettet 

hjemløse med misbrugsproblemer 

• I 2000 blev Sundholm ændret fra totalinstitution med madordning, 

sygeafdeling og herberg til herbergscenter, der rummer 

korterevarende botilbud til ca.100 beboere, en sygeplejeklinik 

og et plejekollektiv for alkoholdemente med plads til 48 

• Københavns Kommune driver forskellige aktiverings- og 

beskæftigelsestilbud for hjemløse og andre socialt udsatte 

på Sundholm 




Biavler in spe 

Bjørn Ambjørn er 54 og har i mange år været uden for arbejdsmarkedet. I dag er han 

biavlerassistent i Projekt Bybi og oplever en ny glæde ved at være en del af samfundet. 

Tekst af: Mikael Hasle 


jørn Ambjørn drikker kaffe og spiser 

leverpostejmadder sammen med kollegerne fra 

Projekt Bybi på Sundholm. Miljøet er nyt og kulturen 

en anden end den kendte, men Bjørn trives – han 

er afslappet og smilende og vil gerne fortælle om 

sit nye liv som biavlerassistent. 

Nedtur og arbejdsløshed 

Bjørn Ambjørn er uddannet edbassistent. Da opgaverne 

for edbassistenter blev overtaget af andre 

faggrupper, måtte Bjørn tage til takke med job 

som sygehjælper og rengøringsassistent. Til sidst 

blev han sygemeldt, langtidsledig og havde svært 

ved at finde tilbage til arbejdsmarkedet igen. Bjørn 

endte på bistandshjælp. 

Beskæftigelsesprojektet lukkede 

Kommunen anviste Bjørn til beskæftigelsesprojektet 

’Grundlæggerne’, som udførte maleropgaver i 

offentlige bygninger – et job Bjørn godt kunne li’: 

– Vi kunne se, der var en mening med det ,vi lavede, 

og det var dejligt at ha’ noget at stå op til hver 

morgen, fortæller han. 

Men beskæftigelsesprojektet lukkede. 

– Der gik rod i det hele. Nogen ville udvide det til 

at omfatte mere end 30 mand, og nogen syntes, 

projektet var dårligt, så det blev lukket. 

Assistent – ikke praktikant 

Da Bjørn blev tilbudt en plads som praktikant i byhonningprojektet, 

var han umiddelbart tiltrukket af 

ideen. Men ikke af titlen! 

– Som bistandsklient er man altid praktikant eller 

sådan noget midlertidigt noget, siger han og griner, 

– mine kolleger og jeg ville gerne have et rigtigt job 

og en rigtig titel. 

Jobbet i Projekt Bybi blev straks omdefineret til 

’biavlerassistent’ – en uddannelse i praktisk biavl. 

Senere kan assistenterne arbejde selvstændigt som 

biavlere. Og under den professionelle biavler Michael 

Petersens vinger lærer de alt om bier og biavl 

– en helt ny verden for de tidligere bistandsklienter. 

– Jeg får min bistandshjælp som sædvanligt, fortæller 

Bjørn Ambjørn, og derudover tjener jeg 251 

kroner om ugen, som man må som bistandsklient. 

Det er ikke meget, men jeg får så meget andet godt 

i det her job! 

Jeg får så meget andet 

godt i det her job. 

Synlighed og identitet 

På vej til bigården på Sundholm får en flok skolebørn 

øje på Bjørn klædt i fuld beskyttelsesdragt. „Hej, 

Bjørn“ råber de enstemmigt gennem gitterhegnet 

til Sundholm. 

– Det er da sjovt, at børnene kan genkende mig, 

siger Bjørn og smiler bredt og hilser glad tilbage. 

– Skolerne er ret interesserede i vores biprojekt og 

denne her klasse var på besøg forleden. 

– Det giver da stolthed og værdighed at kunne et 

„håndværk“ som biavl jo er – en værdighed, som 

er svær at holde fast i som bistandsklient, der laver 

ingenting. 



Maxwells opskrift 

på socialøkonomi 


Med sine mange års erfaring inden for socialøkonomi har Oliver Maxwell 

nogle meget klare holdninger til virksomhedsformen. 

Han har sammenfattet dem i seks karakteristika. 

Tekst af: Mikael Hasle 


rojektet Bybi er bygget på de erfaringer, 

Oliver Maxwell har gjort sig i mere end ti år. 

De erfaringer har han sammenfattet til en 

tjekliste, som også andre sociale entreprenører 

kan lade inspirere af: 

1. Et klart, socialt eller miljømæssigt formål: 

– Man skal have en god ide, et godt formål, 

siger Oliver. Det kan være socialt, miljømæssigt 

eller sundhedsrelevant – og det skal 

være til at forstå for andre. Vores formål er 

at få flere bier i København. 

2. Et produkt man sælge til en 

bestemt kunde. 

– Produktet skal hænge sammen med formålet. 

Vores produkt er københavnsk byhonning, 

men selvfølgelig skal man bruge flere 

bier for at lave mere honning. 

3. Gennemsigtighed. 

– Hvis man kigger på en socialøkonomisk 

virksomhed udefra, skal man kunne se, hvordan 

den økonomisk hænger sammen. Det 

skal være tydeligt, at der ikke er en ejer, der 

skraber pengene til sig. 

– Det skal simpelthen være gennemsigtigt, 

hvordan man tjener sine penge til lønninger 

og de andre udgifter. Hos os er konstruktionen 

et kooperativ, for den virksomhedsform 

er demokratisk og gennemsigtig. 

Det skal være 

tydeligt, at der 

ikke er en ejer, 

der skraber 

pengene til sig. 

4. Partnerskaber. 

– Socialøkonomiske virksomheder skal skabe 

partnerskaber i alt hvad de gør – og man 

skal hele tiden være opmærksom på, at partnerne 

også føler, at de får noget ud af det. 

– Her hos os har vi fået støtte og gratis hjælp 

fra mange forskellige virksomheder – fra 

grafisk arbejde til juridisk bistand – og til 

gengæld har partnerne fået den gode historie 

og et nyt netværk. 

– For eksempel fik vi lov til at sætte en bigård 

op på taget af Bella Center. Det giver 

dem en rigtig god historie at fortælle – og vi 

kan så sælge honningen til deres ansatte. 

Alle får noget ud af det. 

5. Innovative principper. 

– Som socialøkonomisk iværksætter skal 

man spørge sig selv, hvad der gør ens projekt 

anderledes, og hvordan det gør projektet 

stærkere. Bybi har for eksempel den sociale 

dimension med at beskæftige brugere fra 

Sundholm. Vores formål er stadigvæk at 

skaffe flere bier til byen – men måden vi 

gør det på er jobskabelse til marginaliserede 

grupper. 

– Man kan også sige, at vores demokratiske 

struktur og vores måde at oprette og vedligeholde 

netværk på er innovative. 

6. Lokal forankring. 

– Den lokale forankring i en by, et lokalsamfund 

eller i en målgruppe holder hele projektet 

sammen, rent fysisk. Sådan en lokal 

forankring giver en klarhed om, hvem målgruppen 

er – og den gør det også nemmere 

at måle projektets udvikling. En anden fordel 

ved den lokale forankring er, at den gør det 

nemmere at finde samarbejdspartnere og 

finde ud af deres behov. 

fakta 

Oliver Maxwell – en socialøkonomisk ildsjæl 

• 33-årige Oliver Maxwell er uddannet antropolog (med udmærkelse) fra 

University of Durham i 2001 og har beskæftiget sig med socialøkonomi 

siden studietiden. 

• Udviklingsantropolog i 2002 – og har siden beskæftiget sig med 

socialt udviklingsarbejde 

• Som rådgivende antropolog med base i Vietnam har Oliver Maxwell 

arbejdet med blandt andre Verdensbanken, Fauna and Flora 

International – og han hjalp Brighton Kommune med at udarbejde 

en strategi for sociale entreprenører. 

• Oliver har også uddannet sociale entreprenører i at opbygge partnerskaber 

med private virksomheder, og da han kom til Danmark, blev han ansat 

som konsulent i Center for Socialøkonomi. 

I dag arbejder Oliver Maxwell på fuld tid som direktør for Bybi-projektet, 

hvor han har visioner om at introducere biavl for handicappede i 2012. 


? 


Flere fleksjob 

– men hvordan? 


Af Jeanett Dian Amonsen 

I seneste nummer af Fleksicurity fortalte 

vi, at antallet af arbejdsløse fleksjobbere 

er det højeste nogensinde, og 

at antallet stiger hastigt. Nu sætter vi 

fokus på om det er muligt – midt i en 

krise – at skabe flere fleksjob på det 

danske arbejdsmarked. Fleksicurity 

har spurgt en lang række handicapforeninger 

og organisationer – du kan se 

nogle af deres svar på de næste sider. 

Knapt 15.500 fuldtidspersoner var i januar 

2011 på ledighedsydelse (arbejdsløshedsunderstøttelse 

for fleksjobbere, red.). Det 

er 1.200 mere end året før, og siden november 

2008 er antallet af personer på 

ledighedsydelse steget knapt 30 procent. 

Der er 52.655 ansatte fleksjobbere i januar 

2011 – det er en lille stigning i antallet af 

stillinger, men da flere og flere godkendes 

til fleksjob, stiger antallet af arbejdsløse. 

Dansk Handicap Forbund: 

Brug for projekter og flere 

socialøkonomiske virksomheder 

1. Er det muligt at skabe flere fleksog 

skånejob i Danmark lige nu? 

Selvfølgelig kan mennesker med handicap 

komme i arbejde, selvom der tales krise. 

Loven i dag kompenserer for den enkeltes 

nedsatte funktionsevne. Derfor er der ikke 

tale om, at en medarbejder med handicap 

skulle være mere dyr eller ’besværlig’ end 

andre medarbejdere. 

2. Hvordan kan flere komme i arbejde 

inden for det rummelige arbejds 

marked? 

Først og fremmest er det vigtigt, at man fra 

politisk hold beslutter ikke at forringe de gode 

kompensationsordninger, som eksisterer i 

dag. Den nuværende fleksjobordning er en 

unik ordning, som sikrer, at borgerne kompenseres 

for deres nedsatte arbejdsevne, så 

virksomhederne ikke har en ’ekstraudgift’ ved 

at ansætte mennesker med handicap. God 

og tilstrækkelig kompensation er forudsætningen 

for at få mennesker med handicap 

’med om bord’. 

Dernæst skal arbejdsgivere blive opmærksomme 

på, at også de har et socialt ansvar. 

Alle virksomheder har en interesse i, at der 

fortsat er et udbud af dygtige medarbejdere. 

Om få år bliver der af demografiske årsager 

færre hænder og dermed et stigende pres 

på dem, der kan bidrage. Derfor er det også 

i virksomhedernes interesse at behandle 

medarbejdere godt og inkludere alle – ellers 

vil systemet få svært ved at hænge sammen. 

Susanne Olsen 

– Landsformand for Dansk Handicapforbund 

– mener, at der er brug for flere 

socialøkonomiske 

virksomheder, der kan 

ansætte fleksjobbere. 

I Dansk Handicap Forbund ved vi, at man 

bedst kan få handicappede mennesker ud 

på arbejdsmarkedet med den personlige og 

’håndholdte’ indsats, hvor man opbygger det 

enkelte menneske og hjælper med at skabe 

kontakten til virksomhederne. Dette er svært 

for et kommunalt jobcenter, som har tidspres 

og økonomiske begrænsninger. Både for ledige 

fleksjobbere og førtidspensionister, som 

ønsker at komme i arbejde, er der behov for 

særskilte projekter, som er adskilt fra det offentlige 

system, og som først og fremmest 

tager det enkelte menneske alvorligt. 

De socialøkonomiske virksomheder og andre 

civilsamfundsprojekter synes at have held 

til at få bygget borgerne op. Det skyldes til 

dels, at de sætter ’sagen’ i første række (da 

profitmaksimering ikke er det primære mål). 

Dermed tager de det enkelte menneske alvorligt, 

mens de opererer på markedsvilkår, 

hvilket skaber realistiske arbejdsforhold, som 

medvirker til at opbygge borgerne. 

Dette er ekstremt vigtigt, og det er det, som 

adskiller denne virksomhedstype fra meningsløse 

projekter, hvor indholdet har karakter 

af ’beskæftigelsesterapi’. 

Vi har set flere eksempler på, at borgere med 

handicap har begyndt deres arbejdsliv med 

en periode i en socialøkonomisk virksomhed, 

og at de herefter er rykket ud i andre private 

virksomheder. 

3. Har I ideer til, hvordan dette 

kan gøres ? 

At bevare de helt afgørende kompensationsordninger, 

som vi kender i dag. 

At etablere civilsamfundsprojekter/socialøkonomiske 

virksomheder i hele landet, som kan 

varetage den afklaring og opbygning af den 

enkelte borger, som de kommunale jobcentre 

i dag har svært ved at løse. 

At få virksomhederne til at forstå, at de har 

et medansvar, og at de har en interesse i at 

finde kvalificeret arbejdskraft – mens den 

endnu er tilgængelig. 

At få opbygget selvtillid hos mennesker med 

handicap, så de i højere grad bliver opsøgende, 

og får mod på at kaste sig ud i netværksskabende 

aktiviteter. Derfor er det 

også glædeligt, at Danske Handicaporganisationer 

nu medvirker i en kampagne om 

motivation, som netop fokuserer på dette. 

4. Har erhvervslivet i en krisetid et 

socialt ansvar for mennesker med 

begrænset arbejdsevne? 

Ja, virksomhederne har et ansvar, da de er 

afhængige af – og lever af – arbejdskraft, 

og tager man kompensationsordningerne 

i betragtning, så er det udgiftsneutralt for 

virksomhederne at ansætte mennesker med 

begrænset arbejdsevne. 


? 

HjerneSagen: 


Jobcentrene skal 

være mere kreative 

1. Er det muligt at skabe flere fleksog 


Ja, netop på grund af besparelserne i virksomhederne 

er der nu åbnet for områder, 

hvor der ikke længere er ordinære fuldtidsjob, 

men hvor virksomheden har brug for 

ansatte på halv tid – eksempelvis førtidspensionister 

eller fleksjobbere. 

Et eksempel er en tidligere højt placeret sekretær 

på en arbejdsplads, som efter en hjerneskade 

blev ansat i fleksjob i en idrætshal. 

En række administrative opgaver blev ikke 

løst, og der var ikke råd til en fuldtidssekretær. 

Hallederen så muligheden for at få en 

kvalificeret arbejdskraft ind til at varetage 

opgaverne 15 timer om ugen. 

Eller en tidligere regnskabsassistent, som 

efter en ulykke og følgeskader i hjernen fik 

ansættelse i et fleksjob hos en privat håndværker, 

som tidligere havde haft en fuldtidsmedarbejder 

og efterfølgende havde 

forsøgt at klare det administrative arbejde 

selv. I stedet ansatte han den tidligere regnskabsassistent 

i et fleksjob, og hun har tilrettelagt 

sit arbejde sådan, at hun har 2 timers 

arbejde, 11½ times hvile og yderligere 2 

timers arbejde på sit job alle hverdage og 

til alles tilfredshed. 

2. Hvordan kan flere komme i arbejde inden 

for det rummelige arbejdsmarked? 

HjerneSagen mener, at det stiller krav til 

jobcentrenes kreativitet og viden om de enkelte 

brancher i lokalområdet. Endvidere er 

der behov for en afbureaukratisering af området, 

så det bliver simpelt og nemt at ansætte 


Direktør i HjerneSagen, 

Lise Beha Erichsen, mener at en 

del virksomheder opgiver at ansætte 

folk i fleksjob på grund af bureaukrati. 

en person i fleksjob eller job med løntilskud 

til førtidspensionister, og der er behov for, at 

kommunerne er mere servicemindede over 

for borgere og virksomheder. For eksempel 

er sagsbehandlerne i jobcentrene ofte ikke 

fagligt kvalificerede til at give de rigtige råd 

og den rigtige vejledning i forbindelse med 

etableringen af og fastholdelse i fleksjob, 

og derfor bliver bureaukratiet og ventetiden 

ofte tungt og langsommeligt. 

Dette skaber en mangel på den fleksibilitet, 

det danske arbejdsmarked ellers er kendt 

for, og derfor bliver det en barriere i ansættelsen 

af personer i fleksjob eller job med 

løntilskud for førtidspensionister. 

Når sagsbehandlingen bliver langsommelig 

og tung, frygter HjerneSagen, at en del virksomheder 

vil opgive at ansætte folk med 

handicap i fleksjob eller job med løntilskud 

til førtidspensionister, da det bliver for besværligt. 

HjerneSagen anbefaler derfor, at der ses på 

muligheden for at opkvalificere sagsbehandlerne 

i jobcentrene, gøre papirarbejdet elektronisk 

og lave nogle tydelige vejled ninger 

til virksomhederne i stil med for eksempel 

socialtengagement.dk. Det væsentlige er, 

at det ikke er virksomhederne selv, der skal 

være opsøgende – de skal have oplysningerne 

serveret. 

3. Har I ideer til, hvordan dette kan gøres? 

Skab et forum hvor borger og virksomheder 

kan mødes. Det kan jobcenteret eventuelt 

være initiativtager til. 

• Jobcenteret kan med fordel invitere de 

forskellige brancher i lokalområdet til en 

drøftelse af deres arbejdskraftsituation 

og herunder også informere dem om muligheden 

for ansættelser af personer i 

fleksjob og job med løntilskud for førtidspensionister. 

• Jobcenteret skal sikre, at der er en eller to 

navngivne personer, virksomhederne og 

borgerne kan henvende sig til – offentliggør 

det i lokalavisen. 

• Jobcenteret kan invitere til jobmesse, hvor 

borgere og virksomheder kan møde hinanden. 

• De større vikarbureauer kan også være 

en mulighed for at sikre et match mellem 

virksomheder og borger. Jobcenteret kan 

her være med til at klæde vikarbureauerne 

bedre på og trække på deres netværk. 

4. Har erhvervslivet i en krisetid overhovedet 

et socialt ansvar for mennesker 

med begrænset arbejdsevne? 

Naturligvis. Handicappedes rettigheder er 

ikke afhængige af, om erhvervslivet/samfundet 

befinder sig i en krise – jvf. også 

handicapkonventionens artikel 3, hvor det 

fremgår, at samfundet ikke må være diskriminerende 

og skal sikre fuld og effektiv 

deltagelse og inklusion i samfundslivet for 

handicappede. Dette følges desuden op af 

handicapkonventionens artikel 5. 

5. Har I kendskab til initiativer i forhold til 

fleksjobbere, som I synes fortjener 

særlig opmærksomhed? Nej. 

Gigtforeningen: 

Jobcentrene skal besøge 

arbejdspladserne 



Det er usikkert. Vi mener, at med de nye 

stramninger på fleksjobområdet risikerer 

vi at udtømme ordningen for dens egentlige 

indhold – blandt andet ved at fastsætte et 

loft for tilskuddet (som er et brud på kompensationsprincippet) 

og ved at tidsbegrænse 

bevillingen af fleksjob. 

Loftet og tidsbegrænsningen vil gøre fleksjobberens 

forsørgelsesgrundlag usikkert. 

Men en tidsbegrænsning er også til gene 

for arbejdsgiveren, som jo ikke kan vide, 

hvorvidt medarbejderen er på arbejdspladsen 

om fem år eller ej. 

2. Hvordan kan flere komme i arbejde inden 

for det rummelige arbejdsmarked? 

Det afhænger meget af fremtiden for fleksjobordningen. 

Det er helt afgørende at bevare 

Lene Witte – direktør i Gigtforeningen 

– ser gerne, at flere kommuner benytter 

sociale klausuler, der kan hjælpe 

fleksjobbere ind på arbejdsmarkedet. 

udgangspunktet og grundlaget for ordningen, 

som er kompensationsprincippet. Det 

er det, der gør denne ordning enestående. 

Den ligestiller mennesker med nedsat arbejdsevne 

med mennesker med almindelig 

arbejdsevne på arbejdsmarkedet. Det 

betyder, at vi alle stilles lige, hvad angår 

muligheder for at oppe bære et forsørgelsesgrundlag 

på lige fod. 

De arbejdsretlige regler overføres til ordningen 

ved at man – som ordningen er i dag 

– tager udgangspunkt i den mindste overenskomstmæssige 

løn ved fastsættelse af 

tilskud mv. Mulighederne for fleksjob skal 

ikke afhænge af den enkeltes indkomst eller 

alder, men af den enkeltes sygdomsforløb. 

Og fleksjob skal sikre, at mennesker med 

sygdom og handicap bevarer tilknytningen 

til arbejdsmarkedet. 

3. Har I ideer til hvordan dette kan gøres? 

Vi vil foreslå, at man giver ansatte på jobcentrene 

mulighed for at tage med de enkelte 

ud på arbejdspladserne for at udforme konkrete 

jobbeskrivelser i samarbejde med den 

enkelte og arbejdsstedet. Det vil øge fokus 

på de jobfunktioner, som den enkelte kan 

varetage. 



med begrænset arbejdsevne? 

Erhvervslivet har naturligvis et ansvar, hvad 

enten det er krisetid eller ej, selvom det kan 

være vanskeligere at mobilisere dette ansvar 

i krisetider. Et forslag kan være, at man generelt 

indfører sociale klausuler både i det 

private og i det offentlige erhvervsliv. 


? 



Dansk Arbejdsgiverforening: 

Der skal ikke 

skabes fleksjob 

Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening 

mener det er tvivlsomt om det 

kan betale sig at skabe fleksjob. 



Det afgørende er, om vi igen evner at skabe 

flere job generelt i Danmark. Private virksomheder, 

der har attraktive vilkår for at 

udvikle sig i Danmark, vil også kunne skabe 

job til personer, der har et helbredsproblem. 

Klarer den private sektor sig ikke godt, så 

vil rummet for at skabe job i den offentlige 

sektor også være begrænset. I øjeblikket er 

det ikke tilstrækkeligt attraktivt for private 

virksomheder at producere og skabe job i 

Danmark. Det vil også påvirke antallet af 

job for personer med helbredsproblemer. 

Prioritet nummer et er altså at skabe bedre 

rammevilkår for private virksomheder. 

2. Hvordan kan flere komme i arbejde 

inden for det rummelige arbejdsmarked? 

Det er ikke interessant at fokusere på at 

skabe flere fleksjob. Fleksjob dækker over 

en massiv offentlig støtte til job, som sandsynligvis 

vil blive oprettet alligevel. Det der er 

brug for, er job til mennesker med helbredsproblemer. 

Det håndterer vi ganske godt i 

Danmark. Næsten 400.000 medarbejdere 

vurderes at være handicappede eller have et 

længerevarende helbredsproblem. Godt 80 

% af dem er ansat på ordinære vilkår. Det er 

den form for beskæftigelse, vi skal øge i Danmark. 

Herved undgår vi A og Bhold blandt 

medarbejderne. Mange medarbejdere ved 

sandsynligvis ikke, at de har en kollega, der 

er handicappet eller har et længerevarende 

helbredsproblem. 

Fleksjobordningen har betydet, at en stigende 

andel af personer med handicap 

eller længerevarende helbredsproblemer 

modtager offentlige tilskud, men der er ikke 

samlet set blevet flere job til personer med 

handicap eller et længerevarende helbredsproblem 

(se evt. DA, Arbejdsmarkedsrapport 

2010, side 75). 

3. Har du ideer til hvordan dette kan gøres ? 

Det har stor betydning, at jobcentrene har en 

tæt og kundefokuseret kontakt til virksomhederne. 

Jobcentre der evner at servicere 

virksomhederne godt, vil typisk også opleve 

virksomheder, der er åbne over for at ansætte 

medarbejdere med helbredsproblemer. 



med begrænset arbejdsevne ? 

Fleksjobordningen koster samfundet 10 

mia. kr. årligt, men det er tvivlsomt, om der 

er kommet meget socialt engagement ud af 

de mange penge. Derfor er det også positivt, 

at mange partier i Folketinget har talt 

for en reform af fleksjob, som gør ordningen 

mindre attraktiv for den enkelte og for 

virksomhederne. 


? 


Ballerup stiller 

sociale krav 

N 


Sociale klausuler kan være med til at skabe flere fleksjobstillinger. De danske 

kommuner har de seneste ti år i stigende grad benyttet muligheden for at stille 

sociale krav til deres leverandører. Ballerup Kommune nordvest for København 

har det seneste år arbejdet meget bevidst med at bruge sociale klausuler. 

Tekst: 


år der bliver gjort rent i Ballerup 

Kommunes bygninger, så er personalet i 

rengøringsfirmaet socialt ansvarligt sammensat. 

For hvis personalet ikke er det – ja, 

så havde firmaet aldrig fået lov at gøre rent 

i bygningerne. Ballerup Kommune er en af 

de danske kommuner, der stiller krav om 

eksempelvis ansættelse af marginaliserede 

unge eller fleks/skåneansættelser hos 

en leverandør. Kommunen driver dermed 

en socialt ansvarligt beskæftigelsespolitik, 

når der købes ind, fortalte viceborgmester 

Jesper Würtzen på Huset Venture Østs erhvervskonference 

den 8. april. 

Det er vigtigt, at 

arbejdsmarkedet 

er rummeligt. 

Rummeligt arbejdsmarked 

– Vi bruger sociale klausuler, fordi vi eksempelvis 

ønsker at så mange unge som muligt 

får en uddannelse og et job. Hvis ikke virksomhederne 

opretter pladserne af sig selv, 

må vi hjælpe dem. Det er vigtigt, at arbejdsmarkedet 

er rummeligt og tager hensyn til 

såvel ledige som personer med begrænsninger 

i arbejdsevnen. Ved at stille krav til 

leverandører får vi også den private sektor 

til at påtage sig et socialt ansvar og bidrage 

til at unge får en uddannelse, og til at der 

også bliver plads til de lidt svagere borgere, 

siger borgmester Ove E. Dals gaard, Soc.dem. 

To udbud det seneste år 

– I Ballerup Kommune har vi det seneste 

år sat fokus på brugen af sociale klausuler, 

siger Søren Krøigaard, direktør i Ballerup 

Kommune. 

Ballerup Kommune har brugt sin ret til at 

bruge sociale klausuler ved to af kommunens 

store udbud på det seneste – nemlig 

rengøringsudbuddet og udbuddet vedrørende 

vedligeholdelse af kommunens mange 

grønne arealer. 

Lokal model 

Når en kommune vil bruge sociale klausuler 

kan den få råd og vejledning – blandt andet 

hos Konkurrence og Erhvervsstyrelsen. Ballerup 

Kommune har valgt at indarbejde egne, 

lokalt forankrede formuleringer i styrelsens 

forslag til formulering, så kommunen i dag 

har et sæt sociale klausuler, der fungerer 

bedst muligt i netop Ballerup Kommune. 

Kommunen stiller i sin egen version blandt 

andet krav om, at en mulig leverandør samarbejder 

med jobcenteret og ansætter en vist 

antal unge. Kommunen forventer også, at 

leverandøren har et passende antal fleks 

og skånejobbere. 

Er flere fleksog skånejobbere 

kommet i arbejde efter jeres brug 

af sociale klausuler? 

– Det er endnu for tidligt at gøre op. Udbuddet 

af vores rengøringsenhed trådte i 

kraft 1. januar, men medarbejdernes gamle 

overenskomster løber først ud nu. Så det er 

først nu, de sociale klausuler træder i kraft. 

Den nye leverandør på vej og parkområdet 

starter først i juli, så vi må vente lidt endnu 

med at se de konkrete resultater – men jeg 

er sikker på, at de kommer, siger borgmester 

Ove E. Dalsgaard. 

Ballerup Kommune planlæger at bruge de 

sociale klausuler på de store udbud fremover 

– eksempelvis anlægs og driftsentrepriser, 

men også på andre serviceudbud som for 

eksempel kørsel. 

fakta 

Hvad er en social klausul? 

En social klausul vil typisk være et krav, 

der indsættes i kontrakten på lige fod 

med faglige og indholdsmæssige krav til 

opgaven. Klausulen indebærer en nærmere 

angivet social forpligtelse for den, 

der vinder opgaven. En social klausul 

kan også være et krav i en intern kontrakt, 

altså kontraktstyring. 

En social klausul kan for eksempel 

sigte mod at ansætte et bestemt antal 

medarbejdere på særlige vilkår eller at 

formulere en etnisk ligestillingspolitik. 

Formålet med sociale klausuler er at 

gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt. 

Hårde og bløde klausuler 

Ved hårde klausuler kan der stilles 

meget konkrete krav til leverandøren om 

Borgmester i Ballerup, Ove E. Dalsgaard styrer en 

kommune, der bevidst bruger sociale klausuler. 

at sikre, at den sociale forpligtelse 

bliver overholdt. Det kan for eksempel 

være et krav om, at der til 

udførelse af opgaven skal ansættes 

et vist antal personer på særlige 

vilkår, eller at leverandøren skal 

have praktikanter. 

Kommunen kan også vælge en 

blødere klausul, hvor leverandøren 

blot skal tilstræbe at overholde 

den sociale klausul. Det gør det 

sværere for kommunen at vide, om 

leverandøren gør sit bedste for at 

nå målet. 

Til gengæld kan den blødere formulering 

være et godt grundlag for 

et tillidsfuldt samarbejde mellem 

virksomheden og kommunen. 


? 


Kampagne skal få 

flere personer med 

handicap i job 

Tekst: Jakob Rom Johansen, 

kommunikationsmedarbejder, 

CABI – Center for Aktiv 

BeskæftigelsesIndsats. 

an man arbejde på en maskinstation, 

når man mangler en hånd? Og kan man 

fungere på en arbejdsplads, hvis man har 

en psykisk lidelse? Det kan man godt, men 

det kræver et opgør med vanetænkning, 

og at både virksomheder og personer med 

handicap ser på muligheder frem for begrænsninger 

Det er et af budskaberne i en stor kampagne 

med navnet Søg job – evner i fokus, der i 

maj blev sat i gang af Beskæftigelsesministeriet, 

Danske Handicaporganisationer og 

Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) 

SFI – Det Nationale Forskningscenter for 

Velfærd udgav i marts i år en rapport, der 

viser, at beskæftigelsen blandt voksne personer 

med handicap i 2010 lå på 47 procent, 

mens tallet var 77 procent for personer uden 

handicap. 

Særlig udfordring for personer med 

psykiske lidelser 

Og selvom danskerne generelt er blevet mere 

positive over for at have en kollega med et 

handicap, så er der stadig barrierer især 

for personer med en psykisk lidelse. Rapporten 

fra SFI viser, at 56 procent ville have 

betænkeligheder ved at have en kollega 

med en psykisk lidelse. Det skal kampagnen 

gøre op med. 


Under halvdelen af alle voksne med handicap er i 

beskæftigelse. Det skal en ny, stor kampagne lave om på, 

og gennem blandt andet karrieredage, arrangementer for 

virksomheder og en inspirationsbank skal flere personer 

med handicap hjælpes i job. 

K A 

Kampagnen skal rykke ved holdningerne 

hos både personer med handicap, virksomheder 

og jobcentre. Alle skal fokusere på 

ressourcerne hos personer med handicap 

frem for på de barrierer, som eventuelt gør 

det svært. For alle har ressourcer, og selvom 

man har ADHD kan man godt have en HAeller 

HDuddannelse, siger beskæftigelsesminister 

Inger Støjberg (V). 

I virksomhedernes egen interesse 

Formand for VFSA og administrerende direktør 

for servicegiganten ISS Facility Services 

A/S, Maarten van Engeland, mener, at det er 

i virksomhedernes egen interesse at åbne 

dørene for personer med handicap. De har 

slet ikke råd til at lade være. 

Virksomhederne står snart igen i en situation, 

hvor vi har brug for alle hænder og hoveder. 

Vi har hverken økonomisk eller menneskeligt 

set råd til ikke at give alle en fair 

chance på arbejdsmarkedet, siger Maarten 

van Engeland. 

Ud over at påvirke virksomhedernes holdning 

til at ansætte personer med handicap, så 

handler kampagnen om at få personer med 

handicap til at være mere aktivt jobsøgende. 

Og endelig skal jobcentrene motiveres til at 

hjælpe personer med handicap så effektivt 

som muligt med at finde job. 

Der er afsat 10 millioner kroner fra handicappuljen 

til kampagnen, og blandt initiativerne 

er følgende: 

• Karrieredage hos virksomheder for personer 

med handicap 

• Møder om jobsøgning for personer med 

handicap 

• Arrangementer hvor virksomheder kan 

blive klædt på til at ansætte personer 

med handicap 

• En hotline til spørgsmål om handicap og job 

• Hjemmesiden www.joboghandicap.dk der 

skal tjene som inspirationsbank for virksomheder 

og personer med handicap 

Kampagnens hjemmeside, www.evnerifokus. 

dk, vil løbende blive opdateret om, hvor og 

hvornår de forskellige arrangementer finder 

sted. Her kan du også finde linksamlinger til 

mere viden, og siden bliver opdateret med 

kampagnens synlighed i medierne. 

Hotline til spørgsmål om handicap og job 

– hvad enten du er jobsøgende eller kommer 

fra en virksomhed – finder du på www. 

vidensnetvaerket.dk/evnerifokus. 

Jobformidling via 

Facebook 

Som led i kampagnen Søg job – evner i fokus har 

CABI åbnet hjemmeside, der skal inspirere virksomheder 

og jobsøgende med handicap til at finde 

sammen. Samtidig eksperimenteres der med en 

alternativ form for jobsøgning: jobformidling via 

netværkssiden Facebook. 

Tekst: Jakob Rom Johansen, 

kommunikationsmedarbejder, 

CABI – Center for Aktiv 

BeskæftigelsesIndsats. 

nne Vedsted Hansen har læst engelsk 

og billedkunst på universitet og er i 

dag ansat som fuldmægtig i den centrale 

studieadministration ved Aarhus Universitet 

– og så er hun ordblind. Men selvom hun 

dagligt er nødt til at læse og skrive som en 

del af sit arbejde, så klarer hun det med et 

par små kneb. 

Som hjælpemidler har hun en såkaldt itrygsæk, 

der indeholder et syntetisk taleprogram, 

der kan læse tekst op, og et medstavningsprogram, 

som de fleste kender fra 

mobiltelefonens ordbog. Og med de hjælpemidler 

får hun hverdagen på arbejdspladsen 

til at fungere. 

Fokus på kvalifikationerne 

Anne og hendes arbejdsgiver er to af de personer, 

du kan møde i videofortællinger på 

hjemmesiden www.joboghandicap.dk. Det er 

en inspirationsbank, som er henvendt til virksomheder 

og til jobsøgende med handicap. 

CABI – Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats 

og Arbejdsmarkedsstyrelsen står bag 

hjemmesiden, der er en del af kampagnen 

Søg job – evner i fokus. Et af målene med 

hjemmesiden er at få flere virksomheder til 

at se, at det faktisk godt kan lade sig gøre 

at ansætte personer med handicap, uden 

at det behøver at være et stort problem. 

– Det bør være ansøgerens kvalifikationer, 

og ikke et eventuelt handicap, der er det afgørende, 

når der skal ansættes. Derfor har vi 

samlet en hel stribe eksempler på virksomheder, 

der viser, at hverdagen sagtens kan 

hænge sammen, selvom en medarbejder 

har et handicap, siger Bente Nissen, CABI’s 

temaleder for viden om handicap. 

Handicap skal ikke stå i vejen 

Samtidig er det også et mål med hjemmesiden 

at give flere personer med handicap 

inspiration, redskaber og mod på at være 

mere aktivt jobsøgende. 

– Nogle personer med handicap kan godt 

komme til at lade deres handicap stå i vejen 

for deres jobsøgning. Med videofortællingerne 

vil vi gerne vise, at det godt kan lade sig gøre 

at få et job og samtidig vise virksomhederne, 

at det slet ikke er så svært at have en medarbejder 

med handicap, siger Bente Nissen. 

Anne Vedsted Hansen havde i forvejen selv 

fundet ud af, hvilke itværktøjer hun skulle 

have for at få dagligdagen til at køre, og hendes 

chef, områdeleder Jette Loll Pedersen, er 

også fuldt tilfreds med at have Anne ansat. 

– Jeg går ikke rundt og tænker på, at Anne er 

handicappet, og at hun skal have specielle 

hensyn. Tværtimod tænker jeg på Anne, som 

jeg tænker på alle mine andre kollegaer, si 

ger Jette Loll Pedersen i videoen på www. 

joboghandicap.dk 

I job med Facebook 

Inspirationsbanken har også sin egen side 

på netværkssiden Facebook. Den hedder 

Det halter med job og handicap, og her kan 

Facebookbrugere hjælpe tre konkrete personer 

med handicap til at finde et job. 

På Facebooksiden stiller tre jobsøgende 

deres CV til rådighed, og i en præsentationsvideo 

fortæller de om sig selv, hvad 

deres handicap har af betydning for deres 

arbejdssituation, og hvilke specielle hensyn 

der eventuelt skal tages. 

– Tanken bag Facebooksiden er at forsøge 

at hjælpe nogle mennesker i job via netværk. 

Her kan vi samle en masse forskellige, som 

kan sprede ordet videre ud i deres eget netværk, 

og på den måde håber vi at matche 

en jobsøgende med en arbejdsgiver, siger 

Bente Nissen. 

Hvis du er nysgerrig efter at se, hvordan 

Facebooksiden fungerer, så gå ind på www. 

facebook.com/dethaltermedjoboghandicap 

og tryk „Synes godt om“. Du kan også invitere 

dit netværk til siden. Selvom du måske ikke 

selv skal ansætte, er der måske en i dit netværk, 

der står og mangler en medarbejder. 


? 


Vi vil gerne have job! 

På Facebooksiden Det halter med job og handicap stiller tre personer med handicap deres CV til rådighed. 

Til gengæld vil de gerne have et job. De tre jobsøgende med handicap skiftes jævnligt ud. Her kan du møde tre af dem: 

Lars Rozek 

Lars har 26 års erfaring inden for håndværksbranchen, 

hvor han har arbejdet som møbelsnedker 

og bygningsarbejder. 

Derudover har han en stor interesse for computere 

og elektronik, og er god til at finde fejl 

på maskiner og reparere dem. 

Lars er stærkt hørehæmmet, men kommunikerer 

fint på tomandshånd ved hjælp af mimik, 

mundaflæsning eller med pen og papir. 

I praksis har det ingen betydning for arbejdet. 

Uddannelse 

1982/081985/03: Håndværkerskolen, 

København. Møbelsnedker, bygningssnedker 

og aluminiumsfacader. 

Erhvervserfaring 

2003/042011/01: Trapgraad A/S 

Aluminiumsarbejde. Samlede vinduesrammer 

og dørkarme i aluminium. 

1990/022003/04: Erik Boisen A/S 

Møbelfabrik. Samlede skabe, pudsede 

og samlede skuffer. 

1987/041989/10: Vadum Møbelfabrik A/S 

Stolefabrik. Pudsede stole, lænestole og sofaer. 

1986/041986/08: Nielsen & Sønner A/S 

Bygningssnedker. Arbejdede med vindueskarme 

og samlede vinduesrammer. 

1985/081986/04: JNS Finans A/S 

Bygningssnedker. 

Samlede vindues og dørkarme. 


Stinna Brinch Christensen 

Stinna er uddannet cand.mag i engelsk fra 

Syddansk Universitet og har 10 års erfaring 

fra foreningsverdenen. Hun har bestredet 

poster som formand, bestyrelsesmedlem og 

kasserer, og hun har arbejdet som redaktør. 

Hun har erhvervserfaring fra servicevirksomheden 

ISS Facility Services. 

Stinna er stærkt svagtseende og kan kun se 

10 procent med venstre øje. Hun er berettiget 

til hjælpemidler, som hun kan søge gennem 

jobcenteret. Det koster hverken tid eller penge 

for en arbejdsgiver. 

Uddannelse 

2004/082011/02: Cand.mag. i engelsk, 

Syddansk Universitet 

20022003: Folkesundhedsvidenskab 

– uafsluttet 

19992000: Ergoterapeutuddannelsen 

– uafsluttet 

1998: Student, VUC Esbjerg 


1999: ISS Køjereder og rengøring af tog 

19961998: ISS Køjereder på Englandsfærgen 

Begge job har givet mig god erfaring med arbejdsmarkedet. 

Jeg var rigtig glad for dem, og 

jeg havde mange gode kolleger. Herfra har jeg 

lært at samarbejde med 

mange typer af mennesker. 

Lorenz Herbst 

Lorenz har gennem 35 år været specialarbejdsmand, 

og han har primært arbejdet som 

sølvsliber og polerer. 

Lorenz er døv, men han kan sagtens begå sig 

på en arbejdsplads via mimik, mundaflæsning 

og ved at skrive på en blok. 


1990/102010/06: Fredericia Sølv 

Sølv og pletsliber. Hjemsendt da firmaet gik 

konkurs i juni 2010. 

1977/111990/10: Brdr. Hejls Sølv og 

Pletvarefabrik A/S 

Sølv og pletsliber og polerer. 

1976/011976/12: Fredericia Motorkompagni 

A/S (Lada) 

Autolakerer. 

1973/061975/06: Cohr Sølvvarefabrik 

Sølvsliber. 

Hurtig sygesamtale 

skal hjælpe 

Tulipmedarbejdere 

M 

Souschef Jesper Lorenzen hjælper de sygemeldte på Tulips fabrik i Faaborg med at 

fortsætte arbejdslivet. Efter en dags fravær tager han en sygesamtale med den ansatte. 

Hans funktion var en stor hjælp for Helle Marvig Hansen. 

Tekst: Anne-Mette Gyldenløv, 

freelancejournalist, 

Foto: Per Gudmann 

estersvend og souschef, Jesper 

Lorenzen, har som en del af sit job en vigtig 

funktion på sin virksomhed. Det er nemlig 

ham, der har en personlig samtale med alle 

medarbejdere, der har haft en sygedag. 

– De kommer op på mit kontor, hvor vi snakker 

om, hvad de har fejlet. Så spørger jeg 

altid, om deres sygdom skyldes forhold på 

arbejdspladsen, og om der er noget, vi kan 

gøre anderledes, siger Jesper Lorenzen. 

Kollegial hjælp 

Han ser ikke sit job som en kontrolfunktion, 

men som en hjælp til kollegerne og en måde 

at være opmærksom på, om de måske har 

private problemer, som påvirker dem. 

– Det er en god måde at finde ud af, om der 

er noget, vi skal være opmærksomme på. 

Det kan være en skilsmisse eller dødsfald 

i den nærmeste familie. Så ved jeg, at her 

er en kollega, der skal gøres lidt ekstra for, 

siger Jesper Lorenzen. 

Han har været på flere kurser om sikkerhed, 

sygefravær og stress. Han har også en 

mentoruddannelse, der sammen med et 

stort netværk gør ham i stand til at hjælpe 

medarbejderne bedst muligt. 

Hensyn til helbred 

En del af hans funktion er også at hjælpe 

medarbejderne med at komme igennem det 

kommunale system. Senest har han hjulpet 

Helle Marvig Hansen med at få et fleksjob, 

der tilgodeser hendes helbred. 

Det var min første 

opgave at hjælpe 

Helle. 

– Det var min første store opgave at hjælpe 

Helle. Hun har ikke skulle tænke på det med 

kommunen, for det har jeg taget mig af. Vi 

har holdt samtaler hver uge, og sagsbehandlingen 

gik hurtigt, siger Jesper Lorenzen. 

– Hendes sygdom blev min første store opgave, 

og det er gået rigtig godt. Hun er mit 

svendestykke, siger han. 

Jesper Lorenzen glæder sig over at kunne hjælpe 

sygemeldte kolleger, så de kan fastholde deres 

arbejde. 


Fleksjob på fabrikken 

I 

Leddegigt kunne have sat en stopper for Helle Marvig Hansens 30 år på 

Tulips fabrik i Faaborg. Men arbejdspladsen tog selv et ansvar, da hun 

blev syg, og har sammen med kommunen sikret Helle et fleksjob. 

En sygesamtale med ledelsen var starten på at kunne blive på Tulip. 

Tekst: Anne-Mette Gyldenløv, 

freelancejournalist, 

Foto: Per Gudmann 

et rum fyldt af ruller med etiketter sidder 

52årige Helle Marvig Hansen ved computeren 

og taster tal ind. En rulle bliver sat på 

maskinen, og 200 etiketter er klar til brug. 

– Hvis du for 10 år siden havde sagt, jeg i 

dag ville sidde ved en computer, så havde jeg 

sagt, du var tosset, siger Helle Marvig Hansen. 

Hun har leddegigt i hele kroppen, men det 

forhindrer hende ikke i at komme på arbejde 

hver dag. 

– Selvom jeg har ondt, kan jeg næsten ikke 

lade være med at komme på job, for mit arbejde 

passer til mig. Og så for at være sammen 

med kollegaerne, smiler hun. 

Jeg regnede ikke 

med, jeg kom 

her mere. 

Ondt i leddene 

I over 30 år har hun arbejdet på Tulip i Faaborg. 

Men så begyndte smerterne. 


– Jeg hævede op og fik meget ondt. Jeg faldt 

om af træthed, når jeg kom hjem. Når det var 

værst, var det i både hænder, fødder, knæ, 

håndled og skuldre – på en gang, forklarer 

Helle Marvig Hansen. 

En sygemelding var uundgåelig. – Jeg regnede 

ikke med at komme her mere, for jeg 

kunne ikke holde til arbejdet. 

Ingen slåskamp 

Allerede efter en sygedag kom hun til samtale 

med mestersvend Jesper Lorenzen. Han 

taler med de sygemeldte på fabrikken om, 

hvorfor de er syge, og hvad han og virksomheden 

kan gøre for at hjælpe dem videre. 

– Helle kom op på mit kontor til en samtale 

ligesom alle andre, og så snakkede vi om 

hendes problemer. Det stod hurtigt klart, 

at vi måtte finde en løsning, der var mere 

skånsom, siger Jesper Lorenzen. 

Med sygdommen begyndte også en kamp 

med kommunen om Helle Marvig Hansens 

fremtidige arbejdsliv. Her trådte Jesper 

Lorenzen til og blev bindeleddet mellem 

hende og kommunen, så Helle kun skulle 

fokusere på sin sygdom. 

– Det føltes rigtigt godt at kunne hjælpe 

Helle. Det var en sag, jeg gik meget op i, for 

jeg ville gerne hjælpe hende så meget som 

muligt gennem hele forløbet, siger Jesper 

Lorenzen. 

Sammenstykket fleksjob 

Han, tillidsmanden og Tulip testede, hvor 

mange arbejdstimer Helle Marvig Hansen 

kunne holde til og fik oprettet et 20timers 

fleksjob til hende. Jobbet er sammenstykket 

af opgaver, der tidligere har ligget på forskellige 

medarbejdere. Blandt andet etiketopsætningen, 

som en mestersvend før tog sig af. 

Alle steder burde 

have sådan en 

som Jesper. 

– Min skræk var at skulle et andet sted hen 

i arbejdsprøvning, så jeg er lykkelig for at 

kunne blive. Jesper har været en stor hjælp, 

fortæller Helle Marvig Hansen. 

– Alle arbejdspladser burde have en som Jesper. 

Uden ham ved jeg ikke, hvor jeg havde 

været i dag. Jeg er ikke færdig med at gå på 

arbejde endnu. 

I sit lille etiketteringsrum arbejder Helle Marvig Hansen 20 timer 

om ugen. Sammen med mestersvend Jesper Lorenzen har hun 

fundet frem til, hvad hun kan holde til. 

Leddegigten i Helle Marvig 

Hansens hænder truede med at 

sende hende ud af arbejdsmarkedet, 

men Tulip skruede 

et fleksjob sammen til hende. 


Siden sidst... 

Handicaphus opføres 

Hjælp til at finde skånejob 

Opførelsen af handicaporganisationernes nye 

domicil ved HøjeTaastrup i Storkøbenhavn 

er i gang. 

Den A.P. Møllerske Støttefond, Realdania og 

Villum Fonden har gjort det økonomisk muligt 

at skabe verdens mest tilgængelige kontor og 

konferencehus. Når huset står færdigt, vil det 

være det første kontorbyggeri, der stræber efter 

100 procent tilgængelighed for alle. Danske 

Handicaporganisationer er en paraplyorganisation 

for 32 selvstændige handicaporganisationer 

med i alt 320.000 medlemmer. I det nye 

domicil i Taastrup samles 17 organisationer 

med omkring 265 ansatte. Godt en femtedel 

af de ansatte har et handicap. 

Afslag var ok 

Vestre Landsret har afgjort, at Herning Kommune 

var i sin fulde ret til ikke at ansætte en 

spastisk lammet socialrådgiver. Socialrådgiveren 

følte, at afslag på et job var udtryk for urimelig 

forskelsbehandling på grund af hans fysiske 

handicap. Han krævede sammen med blandt 

andet Dansk Socialrådgiverforening en erstatning 

på 200.000 kroner. Men Vestre Landsret 

vurderede, at Jobcenter Herning havde ret til 

ikke at ansætte manden – dels på grund af en 

bedre kvalificeret ansøger og dels at manden 

var helt nyuddannet. 

Hvis man kan og vil, må man gerne arbejde lidt, 

selvom man er på førtidspension. I et nyt projekt 

vil det lokale beskæftigelsesråd i Furesø Kommune 

hjælpe førtidspensionister med at finde 

et løntilskudsjob – det der før hed et skånejob. 

Tilbuddet fra Furesø Kommune går ud på at 

hjælpe den enkelte borger med at finde et job 

og etablere den rette ordning med arbejdsgiveren. 

Løntilskudsordningen er fleksibel i forhold 

til jobtyper, arbejdstider og helbredsmæssige 

hensyn. Vilkårene i det enkelte job aftales med 

arbejdsgiveren 

En af Europas bedste 

Autisme Center Vestsjælland (ACV) er igen i 

år blevet kåret som en af Europas bedste arbejdspladser. 

Begrundelsen er blandt andet 

tillid til medarbejdernes evner og lyst til at løse 

opgaver. Great Place to Work Institutes liste 

over Europas bedste arbejdspladser 2011 er 

netop offentliggjort. Mange hundrede arbejdspladser 

fra en lang række europæiske lande 

deltager i konkurrencen, hvor ACV kommer ind 

som nummer 14 i kategorien for de bedste, 

små og mellemstore arbejdspladser (50500 

ansatte). På den nationale liste over Danmarks 

bedste arbejdspladser ligger ACV på en 7. plads. 

Siden sidst... 

Hvem læser Fleksicurity? 

Redaktionen oplever for tiden et boom i antallet af abonnenter – en udvikling, vi naturligvis hilser 

velkommen. I runde tal fordeler de nu 6.000 abonnenter sig i følgende kategorier: 

Kommunale jobcentre/beskæftigelsesafdelinger ..........................200 

Byrådsmedlemmer ..................................................2.450 

Regionsrådsmedlemmer ...............................................200 

Virksomheder i de regionale netværk ...................................2.000 

Andre virksomheder .................................................. 375 

3Fafdelinger ......................................................... 80 

Private abonnenter ................................................... 275 

Biblioteker .......................................................... 140 

Anden aktørvirksomheder ............................................. 250 

– plus diverse andre abonnenter, så vi når de 6.000. 

Du kan tegne abonnement på fleksicurity.dk 

og få bladet leveret fire gange om året – gratis. 

Udgiveradresseret 

maskinel magasinpost 

id-nr. 42600

lige muligheder for alle – altid - Fleksicurity

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?