lige muligheder for alle – altid - Fleksicurity
lige muligheder for alle – altid - Fleksicurity
lige muligheder for alle – altid - Fleksicurity
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Magasin om det rumme<strong>lige</strong> arbejdsmarked<br />
<strong>lige</strong> <strong>muligheder</strong> <strong>for</strong> <strong>alle</strong> <strong>–</strong> <strong>altid</strong><br />
Bijob til skæve eksistenser<br />
Lavere løn til fleksjobbere<br />
Flere fleksjob <strong>–</strong> hvordan ?<br />
Nr. 16 juni 2011 5. årgang
Indhold<br />
Leder ............................................side 3<br />
Partier enige om fleksjobre<strong>for</strong>m ......................side 4<br />
Socialøkonomisk strategi på vej i Aarhus. . . . . . . . . . . . . . . side 6<br />
Med FNkasketten på... ............................side 8<br />
Nej tak til førtidspension ............................side 10<br />
Tema: Projekt Bybi<br />
Det summer på Sundholm. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14<br />
Biavler in spe .....................................side 18<br />
Maxwells opskrift på socialøkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20<br />
Tema: Flere fleksjob <strong>–</strong> men hvordan?<br />
Brug <strong>for</strong> flere socialøkonomiske virksomheder ..........side 23<br />
Jobcentrene skal være mere kreative . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24<br />
Jobcentrene skal besøge arbejdspladserne ............side 25<br />
Der skal ikke skabes flere fleksjob ....................side 27<br />
B<strong>alle</strong>rup stiller sociale krav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28<br />
Kampagne skal få flere personer med handicap i job ....side 30<br />
Job<strong>for</strong>midling via Facebook . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 31<br />
Vi vil gerne have job! ...............................side 32<br />
Hurtig sygesamtale skal hjælpe Tulipmedarbejdere .....side 33<br />
Fleksjob på fabrikken. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34<br />
Siden sidst .......................................side 36<br />
Jeanett Dian Amonsen<br />
Redaktionschef<br />
Kjeld Søndergaard<br />
Ansvarshavende redaktør<br />
2 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011<br />
Mikael Hasle<br />
Journalist<br />
Anne-Dorte Boa Kock<br />
Journalist/fotograf<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 16, juni 2011<br />
<strong>–</strong> magasin om det rumme<strong>lige</strong><br />
arbejdsmarked<br />
Uafhængigt af myndigheder, interesseorganisationer<br />
og politiske holdninger vil<br />
magasinet medvirke til at være debat og<br />
jobskabende inden <strong>for</strong> rammerne af det<br />
rumme<strong>lige</strong> arbejdsmarked.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> udkommer fire gange om året.<br />
Ansv. i <strong>for</strong>hold til presselovgivningen:<br />
Kjeld Søndergaard<br />
Redaktionschef: Jeanett Dian Amonsen<br />
I redaktionen:<br />
Mikael Hasle,<br />
AnneDorte Boa Kock<br />
Sekretariat:<br />
Eva Maria Sloth<br />
Grafisk produktion:<br />
Huset Venture<br />
Tlf. 8628 3555<br />
Oplag: 7.000<br />
Kontakt:<br />
<strong>Fleksicurity</strong>, Huset Venture<br />
Stavtrupvej 34, 8260 Viby J<br />
Telefon: redaktion 8738 2074<br />
email: redaktion@fleksicurity.dk<br />
Web: www.fleksicurity.dk<br />
Eva Maria Sloth<br />
Sekretær<br />
Eva Krukow<br />
Grafiker<br />
F •<br />
Af Kjeld Søndergaard,<br />
Ansvarshavende redaktør<br />
leksjoblovgivningen skal ændres. En rigtig<br />
god fleksjoblov giver mennesker med handicap<br />
en mulighed <strong>for</strong> at bidrage til samfundskassen<br />
med den arbejdsindsats, den<br />
enkelte nu engang besidder <strong>–</strong> til gavn <strong>for</strong><br />
dansk økonomi og <strong>for</strong> den enkelte. Er det<br />
nu klogt at spare netop her?<br />
Igennem mere end 10 år har vi i Huset Venture<br />
beskæftiget fleksjobbere. Vi om nogen<br />
ved, at denne gruppe ansatte typisk har<br />
mange års erfaring på det ordinære arbejdsmarked<br />
og ofte er fagligt meget dygtige. Men<br />
pludselig har ulykken ramt <strong>–</strong> f.eks. i trafikken<br />
eller på arbejdet <strong>–</strong> eller det kan være<br />
en kronisk sygdom, der pludselig sætter en<br />
stopper <strong>for</strong> et <strong>for</strong>tsat arbejde med de krav,<br />
som et ordinært arbejde stiller. Mange fleksjobbere<br />
er gået ned med alvorlig stress og<br />
er psykisk meget sårbare og skrøbe<strong>lige</strong>. Alle<br />
fleksjobbere har masser at give, men der skal<br />
tages hensyn til dem <strong>–</strong> ellers knækker de.<br />
Der er grund til bekymring i <strong>for</strong>hold til fremtidens<br />
fleksjobbere. En re<strong>for</strong>m af området skal<br />
ikke <strong>–</strong> som den der nu ligger <strong>–</strong> skabe færre<br />
fleksjob og mere usikkerhed <strong>for</strong> den enkelte.<br />
Usikkerheden i sig selv vil sende mange af<br />
de ramte på førtidspension, og mange vil<br />
få øget brug <strong>for</strong> lægehjælp og behandling.<br />
Her er der nogle erfaringsbaserede overvejelser,<br />
som bør tænkes med ved de ende<strong>lige</strong><br />
<strong>for</strong>handlinger efter et folketingsvalg:<br />
Hvad er en<br />
god fleksjoblov?<br />
Med værdighed. Når man rammes af ulykke<br />
eller sygdom bliver man sat uden <strong>for</strong><br />
et ordinært liv med arbejde, og dermed<br />
er man i manges øjne stemplet og marginaliseret.<br />
En lavere løn til den enkelte<br />
fleksjobber skal ikke bidrage negativt til<br />
denne marginalisering, ved at fleksjob<br />
bliver lig med lavindkomst.<br />
• Det skal kunne betale sig. Minut til minutaflønning<br />
af fleksjobbere holder ikke i virkelighedens<br />
verden. Så <strong>for</strong>svinder alt <strong>for</strong><br />
mange fleksjob <strong>–</strong> <strong>for</strong> arbejdsgiverne mister<br />
det økonomiske incitament til at oprette<br />
fleksstillinger. Og selvom virksomheder<br />
tager et socialt ansvar, så er det altså<br />
pengepungen der tæller.<br />
• Væk med bøvlet. Arbejdsgiveren skal friholdes<br />
<strong>for</strong> ansvaret og arbejdet med at udarbejde<br />
jobplaner og administrativt besvær<br />
med såkaldte sociale kapitler. En re<strong>for</strong>m<br />
bør sikre, at både ansættelse og løbende<br />
aflønning er så let som overhovedet mulig.<br />
• Større rummelighed. I Danmark bryster<br />
vi os af vores rumme<strong>lige</strong> arbejdsmarked.<br />
Fjerner man arbejdsgivernes økonomiske<br />
interesse i at ansætte fleksjobbere, fjerner<br />
man samtidig massevis af fleksjob.<br />
Og så svinder det rumme<strong>lige</strong> arbejdsmarked<br />
hurtigt og sikkert ind. Vi skal den stik<br />
Er det nu klogt<br />
at spare?<br />
modsatte vej, <strong>for</strong> om få år mangler vi af<br />
demografiske årsager arbejdskraft i Danmark<br />
og så er det vigtigt at også denne<br />
arbejdskraftreserve er uddannet og klar.<br />
• Udvikler arbejdsevnen sig? Det er vigtigt<br />
at holde øje med, hvorledes den arbejdsmæssige<br />
arbejdsbegrænsning eller handicappet<br />
udvikler sig. Et fleksjob tilkendes<br />
på baggrund af en varig lidelse, som ikke<br />
nødvendigvis er konstant. De fleste fleksjobbere<br />
oplever en <strong>for</strong>værring over tid, så<br />
det er vigtigt ved genoptagelse af berettigelsen<br />
at vurdere yder<strong>lige</strong>re svækkelse. Er<br />
myndighederne kun på vagt over<strong>for</strong> eventuelle<br />
<strong>for</strong>bedringer i arbejdsevnen antydes<br />
det, at der nok er snyd med i spillet en<br />
yder<strong>lige</strong>re stigmatisering.<br />
Allervigtigst er det at fastholde, at fleksjobordningen<br />
er en arbejdsmarkeds<strong>for</strong>anstaltning,<br />
der medvirker til at udvikle og fastholde<br />
en attraktiv arbejdskraft. Det er hverken<br />
kontanthjælp eller starthjælp.<br />
Optakten til og vurderingen af berettigelsen<br />
til fleksjob er en socialfaglig opgave, men er<br />
man først tilkendt fleksjob, så hører man til<br />
på arbejdsmarkedet. Så er man enten i arbejde<br />
eller arbejdsløs.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011 3
Partier enige om<br />
fleksjobre<strong>for</strong>m<br />
D dem<br />
4 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011<br />
Tekst:<br />
Jeanett Dian Amonsen<br />
er er sandsynligvis helt nye tider på<br />
vej <strong>for</strong> fremtidens fleksjobbere og dermed<br />
hele det rumme<strong>lige</strong> arbejdsmarked i Danmark.<br />
Regeringen, Dansk Folkeparti og Pia<br />
ChristmasMøller blev i midten af maj enige<br />
om besparelser <strong>for</strong> 1,4 mia. kr. i fleksjobordningen<br />
<strong>–</strong> som et led i 2020planen. Re<strong>for</strong>men<br />
gennemføres, hvis partierne får et<br />
flertal efter et folketingsvalg.<br />
Det er decideret<br />
usympatisk at<br />
skære i en svag<br />
gruppes livsgrundlag<br />
på den måde.<br />
Re<strong>for</strong>men vil betyde lavere løn <strong>for</strong> fremtidens fleksjobbere,<br />
og fleksjobbere under 40 år kan kun få et midlertidigt fleksjob.<br />
Den nuværende fleksjobordning er <strong>–</strong> ud<br />
over de ovenstående partier <strong>–</strong> vedtaget af<br />
SF, De Radikale og Socialdemokraterne.<br />
Efter dansk politisk skik og tradition skal<br />
samt<strong>lige</strong> oprinde<strong>lige</strong> <strong>for</strong>ligspartier være<br />
enige om en <strong>for</strong>nyet re<strong>for</strong>m, men V, K, O<br />
<strong>–</strong> og altså løsgængeren Pia Christmas<br />
Møller <strong>–</strong> er blevet enige om en re<strong>for</strong>m uden<br />
de øvrige partier <strong>–</strong> re<strong>for</strong>men kan dog først<br />
vedtages efter et valg, hvis partierne <strong>for</strong>tsat<br />
har flertal.<br />
Dår<strong>lige</strong>re løn<br />
Alle fleksjob oprettet efter re<strong>for</strong>men vil blive<br />
anderledes end i dag, hvor fleksjobbere får<br />
almindelig fuldtidsløn <strong>–</strong> typisk den laveste,<br />
overenstkomstmæssige løn på arbejdsfeltet.<br />
Den nye re<strong>for</strong>m vil betyde en indtægtsnedgang<br />
<strong>for</strong> fleksjobbere. Fremover vil en<br />
fleksansat få almindelig løn <strong>for</strong> de timer,<br />
vedkommende kan arbejde, og løn på dagpengeniveau<br />
<strong>for</strong> de timer vedkommende<br />
ikke kan arbejde. Derved sparer staten udgifter<br />
i en tid, hvor de offent<strong>lige</strong> finanser er<br />
hårdt pressede.<br />
<strong>–</strong> Det er decideret usympatisk at skære i<br />
en svag gruppes livsgrundlag på den måde,<br />
siger FOA’s næst<strong>for</strong>mand, Mona Striib.<br />
Ikke permanent<br />
Samtidig vil personer under 40 år ikke kunne<br />
få et permanent fleksjob i fremtiden. Tanken<br />
bag er ønsket om, at fleksjobberens helbred<br />
eventuelt kan blive bedre og dermed betyde,<br />
at personen kan komme væk fra et støttet<br />
job over i et ordinært.<br />
<strong>–</strong> Men det er jo hul i hovedet. Man kan kun<br />
få fleksjob, hvis man har varigt nedsat arbejdsevne.<br />
Det er som om partierne bag<br />
aftalen ikke ved, hvad varig betyder, siger<br />
Mona Striib.<br />
<strong>–</strong> Arbejdsgivere vil i mange tilfælde undlade<br />
at ansatte en medarbejder på en midlertidig<br />
ansættelseskontrakt. Og <strong>for</strong> den enkelte<br />
er en midlertidig tilkendelse af et fleksjob<br />
et usikkert grundlag <strong>for</strong> fremtiden. Vores<br />
erfaring er, at folk får det bedre, når deres<br />
situation er afklaret, og ikke når der til stadighed<br />
hænger en trussel over hovedet på<br />
Ansættelse på ens<br />
hidtidige arbejdsplads<br />
vil blive stærkt<br />
besværliggjort.<br />
om, at deres arbejdsliv skal tages op til<br />
revision hvert femte år. Det er en ren illusion,<br />
at den enkelte ansattes helbred pludselig<br />
skal bedre sig. Blandt andet HK’s spørgeskemaundersøgelse<br />
blandt fleksjobansatte<br />
viser, at udviklingen i helbred og arbejdsevne<br />
kun går en vej med tiden, nemlig mod en<br />
ringere arbejdsevne, siger Hans Dankert,<br />
<strong>for</strong>mand <strong>for</strong> Lands<strong>for</strong>eningen af Fleks og<br />
Skånejobbere, LAFS.<br />
Flere udgifter<br />
Den nye re<strong>for</strong>m betyder også, at kommunernes<br />
udgifter til det enkelte fleksjob vil stige.<br />
Fremover får kommunen kun 50 % i refusion<br />
fra staten mod i dag 65 %. Efter fem år falder<br />
refusionen til 30 procent. Denne refusion<br />
vil få stor betydning <strong>for</strong> kommunernes lyst<br />
til at visitere en borger til fleksjob, vurderer<br />
arbejdsmarkeds<strong>for</strong>sker Henning Jørgensen<br />
fra Aalborg Universitet:<br />
<strong>–</strong> Der vil komme færre på ordningen, <strong>for</strong>di<br />
det økonomiske incitament <strong>for</strong> den enkelte<br />
kommune til at oprette fleksjob vil være<br />
Mona Striib, næst<strong>for</strong>mand i FOA Beskæftigelsesminister Inger Støjberg<br />
står bag re<strong>for</strong>men.<br />
mindre. Det bliver dyrere <strong>for</strong> kommunerne<br />
at sende folk på fleksjob. Over tid bliver det<br />
endda endnu dyrere, siger han<br />
<strong>–</strong> Kommunerne vil være langt mere <strong>for</strong>sigtige<br />
med at visitere personer til fleksjob <strong>–</strong> meget<br />
få kommuner vil fremover visitere borgere,<br />
mener Hans Dankert fra LAFS.<br />
Færre fleksjob<br />
Re<strong>for</strong>men betyder også, at det bliver sværere<br />
<strong>for</strong> den enkelte ansatte at blive på den<br />
arbejdsplads, vedkommende er på, når ulykke<br />
eller sygdom indtræder, og arbejdsevnen<br />
<strong>for</strong>ringes.<br />
<strong>–</strong> Ansættelse på ens hidtidige arbejdsplads<br />
vil blive stærkt besværliggjort med den nye<br />
re<strong>for</strong>m. Der stilles krav om, at der <strong>for</strong>ud<br />
<strong>for</strong> ansættelse i fleksjob på den hidtidige<br />
arbejdsplads skal være en karantæne på<br />
minimum 12 måneder, hvor man skal have<br />
været beskæftiget på virksomheden efter<br />
overenskomstens sociale kapitler. At dette<br />
vil ske, er en reel illusion. Ingen arbejdsgiver<br />
vil have en medarbejder ansat i 12 måneder<br />
med stærkt nedsat arbejdsevne, før man<br />
når frem til at kunne få tilskud til lønnen. I<br />
stedet vælger virksomheden sandsynligvis<br />
at afskedige medarbejderen, mener LAFS.<br />
Urummeligt arbejdsmarked<br />
Både Henning Jørgensen og LAFS er ikke i<br />
tvivl om, at arbejdsmarkedet bliver mindre<br />
rummeligt i fremtiden.<br />
<strong>–</strong> Det kommer ikke til at blive som hidtil;<br />
arbejdsmarkedet bliver mindre rummeligt.<br />
Aftalen vil betyde, at færre kommer på ordningen,<br />
og det kan ikke undgå at skade det<br />
rumme<strong>lige</strong> arbejdsmarked, siger Henning<br />
Jørgensen.<br />
<strong>–</strong> Der tegner sig et billede af en re<strong>for</strong>m, som<br />
vil bidrage til, at fleksjobordningen på længere<br />
sigt vil blive alvorligt <strong>for</strong>ringet, siger<br />
Hans Dankert.<br />
Den nye re<strong>for</strong>m vil få virkning fra 1. januar,<br />
2012.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011 5
Socialøkonomisk<br />
strategi på<br />
vej i Aarhus<br />
S og SF <strong>for</strong>eslår ny udviklingsstrategi <strong>for</strong> Danmarks næststørste by.<br />
F<br />
6 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011<br />
Tekst:<br />
Jeanett Dian Amonsen<br />
or under et år siden vedtog politikerne i<br />
København en strategi <strong>for</strong>, hvordan socialøkonomiske<br />
virksomheder kan udvikle sig.<br />
København var dermed den første kommune<br />
herhjemme, der fik en decideret opskrift på,<br />
hvordan den socialøkonomiske branche kan<br />
udvikle sig bedst muligt. Socialøkonomiske<br />
virksomheder ansætter traditionelt mange<br />
fleks og skånejobbere og er virksomheder,<br />
som har et socialt <strong>for</strong>mål. Nu er en sådan<br />
strategi også på vej i Århus Kommune.<br />
Det er SF’s byrådsmedlem Claus Thomasbjerg<br />
og Socialdemokraternes Tatiana<br />
Sørensen, der netop har sendt et beslutnings<strong>for</strong>slag<br />
om emnet til byrådet.<br />
<strong>–</strong> Strategien er vigtig, <strong>for</strong>di den skal være<br />
med til at skabe flere arbejdspladser <strong>for</strong><br />
mennesker på fleks og skånejob gennem<br />
øget socialøkonomisk vækst. Og en socialøkonomisk<br />
strategi er især vigtig nu, <strong>for</strong>di<br />
det rumme<strong>lige</strong> arbejdsmarked i disse år er<br />
blevet voldsomt presset som følge af lav<br />
økonomisk vækst, siger Claus Thomasbjerg,<br />
der er <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> socialudvalget i Aarhus<br />
Kommune.<br />
Tæt partnerskab<br />
Forslaget handler blandt andet om, at Aarhus<br />
Kommune skal <strong>for</strong>pligte sig til et tæt partnerskab<br />
med de socialøkonomiske virksomheder.<br />
Dette skal blandt andet ske, når kommunen<br />
køber ind <strong>–</strong> kommunen skal <strong>for</strong>pligte<br />
sig til, at et større kommunalt køb af varer<br />
og tjenester skal ske hos socialøkonomiske<br />
virksomheder. Og derudover skal socialøkonomiske<br />
virksomheders indgang til Aarhus<br />
Kommune lettes, så de får en øget vejledning<br />
og in<strong>for</strong>mation om deres <strong>muligheder</strong>, når det<br />
<strong>for</strong> eksempel gælder kommunale udbud.<br />
Ingen konkurrence<strong>for</strong>vridning<br />
<strong>–</strong> Det er vigtigt at sige, at vi med <strong>for</strong>slaget<br />
ikke ønsker at skabe et konkurrence<strong>for</strong>vridende<br />
tiltag over <strong>for</strong> de alminde<strong>lige</strong> virk<br />
somheder. Indsatsen er et vigtigt supplement<br />
til de alminde<strong>lige</strong> private virksomheder, der<br />
samtidigt selv kan skabe flere markeder med<br />
en styrket socialøkonomisk vækst. Målet<br />
er overordnet at styrke social og beskæftigelsesindsatsen<br />
og skabe større fokus på<br />
socialøkonomiske virksomheders betydning<br />
<strong>for</strong> velfærdssamfundet, siger Claus<br />
Thomasbjerg.<br />
Starten af det nye år<br />
Når byrådet har behandlet sagen den 8. juni,<br />
bliver sagen sendt i magistraten, hvorefter<br />
Magistratsafdelingen <strong>for</strong> Sociale Forhold<br />
og Beskæftigelse udarbejder en strategi<br />
og handlingsplan. Strategien lander sandsynligvis<br />
på byrådets bord i starten af det<br />
nye år, hvorefter Aarhus Kommune <strong>–</strong> hvis<br />
<strong>for</strong>slaget vedtages <strong>–</strong> går i gang med at realisere<br />
planen.<br />
Aarhus Kommune skal<br />
<strong>for</strong>pligte sig til et tæt<br />
partnerskab med de<br />
socialøkonomiske<br />
virksomheder.<br />
Claus Thomasbjerg, byrådsmedlem, SF<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011 7
Med FNkasketten på…<br />
Stig Langvad, <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> Danske Handicaporganisationer, har opnået en plads i FN’s<br />
handicapkomite. Det er den højeste position, en dansker med handicap nogensinde<br />
har opnået. Og han har store ambitioner med sin nye post.<br />
54<br />
Tekst:<br />
Jeanett Dian Amonsen<br />
årige Stig Langvad sidder i maj<br />
kørestol efter en kn<strong>alle</strong>rtulykke i 1973. Han<br />
er lam fra brystet og ned, og hans arme fungerer<br />
dårligt, så han har en handicaphjælper,<br />
der hjælper ham med alt døgnet rundt. Men<br />
hans hoved fungerer godt <strong>–</strong> rigtig godt. Han<br />
har masser af ambitioner, visioner og planer<br />
<strong>for</strong> arbejdet med at <strong>for</strong>bedre vilkårene <strong>for</strong><br />
mennesker med handicap. Og nu har han<br />
fået en vigtig, international post, der giver<br />
ham endnu en position at virke fra. I <strong>for</strong>vejen<br />
er han <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> Danske Handicaporganisationer,<br />
der repræsenterer mere end<br />
320.000 mennesker.<br />
18 anerkendte handicapeksperter<br />
FN’s internationale handicapkonvention blev<br />
vedtaget i FN den 13. december 2006, og i<br />
8 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011<br />
2009 underskrev Danmark konventionen,<br />
der fastlægger, at handicappede skal have<br />
<strong>lige</strong> <strong>muligheder</strong> og rettigheder målt i <strong>for</strong>hold<br />
til raske borgere. For at overvåge at de lande,<br />
der har underskrevet handicapkonventionen,<br />
nu også lever op til vilkårene, har FN nedsat<br />
en komite, der består af 18 internationalt anerkendte<br />
og uafhængige handicapeksperter<br />
<strong>–</strong> og heriblandt altså Stig Langvad.<br />
100 års erfaring<br />
<strong>–</strong> Som dansk medlem af handicapkomiteen<br />
kommer jeg med Danmarks 100årige erfaring<br />
med udvikling og <strong>for</strong>bedring af handicappolitik.<br />
Jeg vil særligt kunne bidrage<br />
med en bred viden om <strong>alle</strong> <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> handicap<br />
og deres ud<strong>for</strong>dringer, internationalt<br />
samarbejde, udviklingsbistand og styrkelse<br />
af repræsentationen af personer med handicap<br />
<strong>for</strong>skel<strong>lige</strong> steder i samfundet, siger<br />
Stig Langvad.<br />
Forpligtende rapport<br />
De 100 lande, der har ratificeret FN’s handicapkonvention,<br />
<strong>for</strong>pligter sig til regelmæssigt<br />
at sende rapporter til handicapkomiteen.<br />
Her skal regeringerne redegøre <strong>for</strong>, hvor<br />
langt man er kommet med at etablere <strong>lige</strong><br />
<strong>muligheder</strong> <strong>for</strong> handicappede. Første rapport<br />
skal afleveres to år efter, at landet har<br />
vedtaget konventionen, og herefter hvert<br />
fjerde år. Danmark skal aflevere sin første<br />
rapport den 23. august i år.<br />
Komiteens medlemmer gennemgår herefter<br />
landenes rapporter og indhenter eventuelt<br />
yder<strong>lige</strong>re oplysninger fra landet selv og an<br />
Stig Langvad er skandinaviens nye medlem<br />
af FN’s handicapkomite.<br />
dre kilder end regeringen i det pågældende<br />
land. Stig Langvad, der er indtrådt i komiteen<br />
1. januar i år, bliver en del af dette arbejde.<br />
Han kan dog ikke deltage i arbejdet<br />
med den danske rapport, da rapporten fra<br />
medlemmernes egne lande gennemgås af<br />
komitemedlemmer fra andre nationer.<br />
Dansk afsmitning<br />
Som medlem af komiteen skal Stig Langvad<br />
læse landenes rapporter og komme med <strong>for</strong>slag<br />
og generelle kommentarer til at styrke<br />
konventionens gennemførelse i de enkelte<br />
lande, og kommentarerne vil også ofte kunne<br />
anvendes i andre lande.<br />
<strong>–</strong> Det er klart, at netop jeg har helt sær<strong>lige</strong><br />
<strong>for</strong>udsætninger <strong>for</strong> at kunne udføre dette<br />
arbejde. Og arbejdet med <strong>for</strong>holdene <strong>for</strong><br />
Komiteen arbejder <strong>for</strong> at <strong>for</strong>bedre <strong>for</strong>holdene <strong>for</strong> handicappede i hele verden.<br />
mennesker med handicap rundt i verden vil<br />
jo også få en dansk afsmitning <strong>–</strong> også <strong>for</strong>di<br />
mit medlemskab af komiteen i sig selv giver<br />
fokus og vægt, siger Stig Langvad.<br />
Undersøgelser og klager<br />
Komiteen kan også sætte undersøgelser i<br />
gang, hvis dens medlemmer får mistanke<br />
om alvor<strong>lige</strong> brud på rettigheder <strong>for</strong> personer<br />
med handicap. Og desuden tager komiteen<br />
sig af klager fra borgere i de lande, der har<br />
underskrevet den såkaldte tillægsprotokol,<br />
der åbner mulighed <strong>for</strong>, at borgerne kan anvende<br />
handicapkomiteen som klageinstans,<br />
såfremt <strong>alle</strong> nationale klage<strong>muligheder</strong> er<br />
udtømt. Danmark har dog endnu ikke tiltrådt<br />
denne tillægsprotokol.<br />
Komiteen mødes to gange årligt i Geneve.<br />
Jeg kommer med<br />
Danmarks 100årige<br />
erfaring med udvikling<br />
og <strong>for</strong>bedring af<br />
handicappolitik.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011 9
10 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011<br />
Nej tak til<br />
førtidspension<br />
Stress og udbrændthed ender med en langtidssygemelding <strong>for</strong> Dorthe Nielsen.<br />
Selvom læge og socialrådgiver råder hende til at tage imod en førtidspension<br />
siger hun nej tak. Den 56årige kvinde insisterer på at være en del af<br />
arbejdsmarkedet og bidrage med sin faglighed, til hun fylder 60.<br />
H<br />
Tekst og foto:<br />
Anne-Dorte Boa Kock<br />
Nyt job<br />
vis jeg var jeg endt som førtidspensionist,<br />
var jeg aldrig blevet rask, siger Dorthe<br />
Nielsen en vital og sprudlende kvinde, som netop<br />
er fyldt 60 år. På trappen uden<strong>for</strong> <strong>for</strong> det røde Pippi<br />
Langstrømpehus står flere hold Nikeløbesko parkeret.<br />
<strong>–</strong> Jeg har <strong>lige</strong> været til „I Form“s kvindeløb og min<br />
tid (10 km på 1 time og 8 minutter) var okay, siger<br />
Dorthe Nielsen med bred københavnsk accent.<br />
Hendes smil når helt op i de sm<strong>alle</strong> gråblå øjne.<br />
Duften af nymalede kaffebønner breder sig i træhuset,<br />
og snart bliver hjemmebagte boller hentet<br />
ud af ovnen. Et hoppende egern i trækronen uden<br />
<strong>for</strong> vinduet tager et øjeblik hendes opmærksomhed.<br />
Stress og udbrændthed lurer<br />
Dorthe Nielsen var som helt ung ansat i HK i København<br />
<strong>–</strong> uddannet som engelsktysk korrespondent.<br />
Igennem sit arbejdsliv har hun ikke <strong>altid</strong> været<br />
opmærksom på at passe på sig selv og sit stress<strong>–</strong><br />
følsomme sind. To små børn, bestyrelsesarbejde<br />
og et ægteskab med en psykisk skrøbelig mand<br />
sætter sine spor. Da Dorthe Nielsens daværende<br />
mand dør af leverkræft, oplever hun <strong>for</strong> første<br />
gang i sit liv at blive slået voldsomt ud af kurs. En<br />
skattegæld vælter hende omkuld midt i sorgen og<br />
hendes nye arbejdsplads (AOF) er præget af massefyringer<br />
og nedskæringer. Dorthe Nielsen var på<br />
det tidspunkt 51 år.<br />
<strong>–</strong> Jeg var superglad <strong>for</strong> mit nye arbejde med at<br />
hjælpe arbejdsløse på rette køl hos AOF. Jeg brugte<br />
helt nye sider af mig selv og følte, at det var meget<br />
meningsfuldt <strong>for</strong> mig at støtte og udvikle selvværd<br />
hos mennesker, som har det svært. Der<strong>for</strong> var det<br />
en voldsom stressfaktor <strong>for</strong> mig at vide, at det hele<br />
kunne slutte hver gang vi nærmede os den første<br />
i måneden.<br />
Voldeligt overfald<br />
En oplevelse med en voldelig og psykisk syg kursist<br />
får voldsomme konsekvenser <strong>for</strong> Dorthe Nielsen.<br />
<strong>–</strong> Jeg blev truet på livet. Han kom farende imod mig<br />
med en brødkniv i hånden og skreg: „Du skal dø,<br />
din <strong>for</strong>bandede kælling <strong>–</strong> du skal ikke bestemme<br />
over mig mere!“. En af min kvinde<strong>lige</strong> kursister var<br />
hurtig til at ringe til politiet <strong>–</strong> og indtil betjentene<br />
ankom var jeg i en eller anden <strong>for</strong>m <strong>for</strong> choktilstand,<br />
hvor jeg <strong>for</strong>søgte at redde mit eget liv ved<br />
at tale ham til ro.<br />
Langtidssygemelding<br />
Dorthe Nielsen var ramt af stress i <strong>for</strong>vejen <strong>–</strong> så<br />
oplevelsen med den psykisk syge mand slog hende<br />
i gulvet. Det var dråben, der fik bægeret til at flyde<br />
over. I tre år var hun sygemeldt, og både læge og<br />
sagsbehandler op<strong>for</strong>drede hende til at tage imod<br />
en førtidspension.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011 11
12 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011<br />
Kamp mod førtidspension<br />
<strong>–</strong> Det vil være bedst <strong>for</strong> dig, sagde de omsorgsfuldt<br />
<strong>–</strong> men tanken om at synke dybere og dybere ned<br />
i angst og lediggang fik mig til at sige nej tak. Jeg<br />
var jo glad <strong>for</strong> at undervise, og jeg fik megen fin respons<br />
fra mine kursister, <strong>for</strong>tæller Dorthe Nielsen.<br />
<strong>–</strong> Hvor<strong>for</strong> skulle jeg så gå hjemme og være på overførselsindkomst?<br />
Som 56årig ville jeg gerne yde<br />
noget mere til samfundet, og efter en vis vedholdenhed<br />
og argumentation, fik jeg i 2006 bevilget et<br />
fleksjob. Jeg ringede til virksomheden Huset Venture<br />
ved Århus og blev inviteret til en samtale. Da<br />
jeg gik hjem, var det med et stort smil og udsigt til<br />
et interessant job som underviser af ledige fleksjobbere.<br />
Det var det bedste, der kunne ske <strong>for</strong> mig.<br />
Hvor<strong>for</strong> skulle jeg så<br />
gå hjemme og være på<br />
overførselsindkomst?<br />
Mere modgang<br />
En <strong>for</strong>årsmorgen i 2007 opdager Dorthe Nielsen,<br />
at et modermærke på maven har ændret <strong>for</strong>m og<br />
farve. Den øgede fokus på modermærkekræft i medierne<br />
gør hende bekymret, og hun får hurtigt aftalt<br />
en konsultation hos en hudspecialist i Randers.<br />
<strong>–</strong> Der er ikke noget i vejen <strong>–</strong> det ser helt normalt<br />
ud, siger lægen, der kigger overbevisende på modermærket<br />
gennem sin lup. Så Dorthe tager hjem<br />
igen med sindsro og tro på, at alt er godt.<br />
Noget er rivende galt<br />
Den kommende tid holder hun øje med det sår, der<br />
nærmest er dannet i huden, og pludseligt en dag<br />
begynder modermærket at bløde.<br />
<strong>–</strong> Jeg blev <strong>for</strong>skrækket og insisterede på at få en<br />
„second opinion“ hos en ny, velrenommeret hudlæge<br />
i byen. Hun sagde med det samme: „Det er<br />
kræft <strong>–</strong> det er jeg sikker på. Du skal på hospitalet<br />
med det samme!“<br />
På Århus Universitetshospital får Dorthe Nielsen<br />
taget en vævsprøve og besked på at gå hjem og<br />
afvente svar inden <strong>for</strong> tre uger.<br />
<strong>–</strong> Det kunne jeg simpelthen ikke vente på. Jeg var<br />
rystende bange og insisterede på at blive opereret<br />
med det samme.<br />
Nyd resten af dit liv<br />
Under operationen fjerner kirurgen en stor luns kød,<br />
som omkranser det syge væv, og Dorthe Nielsen<br />
bliver tilbudt en efterfølgende samtale, som skal<br />
kortlægge hendes fremtidige behandling.<br />
<strong>–</strong> Lægen var meget <strong>for</strong>mel. Han sagde: „Du har<br />
den <strong>alle</strong>rfarligste <strong>for</strong>m <strong>for</strong> kræft, og du kan godt<br />
regne med, at den har bredt sig. Gå hjem og få det<br />
bedste ud af dit liv“ <strong>–</strong> altså under<strong>for</strong>stået: det du<br />
har tilbage! Og så sagde han: „Gør det du <strong>altid</strong> har<br />
drømt om NU!“ Min mand og jeg var dybt rystede. Alt<br />
stod stille. Det var fuldstændig uvirkeligt. Vi havde<br />
jo masser af fremtidsplaner sammen, og nu skulle<br />
hele vores liv tages op til revision.<br />
Åndelig vejledning<br />
Dorthe Nielsen er ude af sig. Hun er plaget af angst<br />
og uro. I huset i Langå går hun grædende og rådvild<br />
rundt om sig selv, når hendes mand er på arbejde.<br />
En sygemelding er uundgåelig. Dorthe er ude af<br />
stand til at varetage sit arbejde som underviser.<br />
Gennem en psykolog får hun kontakt til en meditationsgruppe<br />
i Risskov ved Århus.<br />
<strong>–</strong> Min mand og jeg er spirituelt interesserede, er<br />
vegetarer, dyrker yoga og meditation, og i Risskov<br />
blev jeg introduceret til Amma, en åndelig mester,<br />
som bor i sin Ashram (afsidesliggende bolig, refugium,<br />
red.) i Indien. Tusindvis af mennesker fra hele<br />
verden tager hvert år kontakt til denne kvinde <strong>for</strong><br />
at søge råd og helbredelse. Det samme gjorde jeg<br />
<strong>–</strong> og det har absolut været et vendepunkt i mit liv.<br />
Helbredelse og selvindsigt<br />
Dorthe Nielsen og hendes mand rejser først til<br />
Schweiz <strong>for</strong> at møde deres ånde<strong>lige</strong> vejleder, Amma.<br />
<strong>–</strong> Jeg fik et råd af hende om at gå i naturmedicinsk<br />
behandling i Indien. Så vi pakkede rygsækken og<br />
gik gennem et meget krævende 6ugers udrenselsesprogram<br />
med flere timers massage hver dag<br />
med varm olie og med kostændring og <strong>for</strong>skel<strong>lige</strong><br />
<strong>for</strong>mer <strong>for</strong> terapi. Det har vi gjort hvert år nu i tre<br />
år, og jeg er nu erklæret rask, siger Dorthe med et<br />
alvorligt blik.<br />
Jeg er glad <strong>for</strong>, at jeg holdt fast<br />
i mig selv og nægtede at få<br />
førtidspension.<br />
<strong>–</strong> Jeg går selvfølgelig stadig til kontrol <strong>–</strong> men jeg<br />
har fået noget visdom, som bringer balance i mit liv.<br />
De dag<strong>lige</strong> løbeture, meditationen og vores prioritering<br />
af økologiske fødevarer er alt sammen med<br />
til at jeg nu, som 60årig, kan trække mig tilbage<br />
fra arbejdsmarkedet og nyde mit otium.<br />
Taknemlig <strong>for</strong> fleksjob<br />
Dorte Nielsen er lykkelig over, at hun fik fem ekstra<br />
år på arbejdsmarkedet.<br />
<strong>–</strong> Jeg er glad <strong>for</strong>, at jeg holdt fast i mig selv og nægtede<br />
at få førtidspension. Det har været en gave at<br />
kunne give noget til andre mennesker og bruge mig<br />
selv på en god måde. Det har haft stor betydning <strong>for</strong><br />
min helbredelse, tror jeg. Og nu får jeg tid til at passe<br />
<strong>alle</strong> mine blomster og grøntsager <strong>–</strong> og mine dej<strong>lige</strong><br />
børnebørn i København. Det føles godt og rigtigt.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011 13
Tema: Projekt Bybi<br />
14 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011<br />
Det summer på<br />
Sundholm<br />
En god ide, en socialøkonomisk tankegang og et ukueligt ”drive” har givet<br />
Projekt Bybi en flyvende og en <strong>for</strong>rygende start i København. Nu summer honningbierne<br />
fem <strong>for</strong>skel<strong>lige</strong> steder i byen, og ledige får helt nye <strong>muligheder</strong> <strong>for</strong><br />
meningsfyldt arbejde.<br />
Tekst: Mikael Hasle,<br />
Foto: Anne-Dorte Boa Kock<br />
onningbien er en truet art i hele<br />
Europa <strong>–</strong> primært på grund af pesticider, sygdomme<br />
og klima<strong>for</strong>andringer. Der<strong>for</strong> er det sikrere <strong>for</strong> bierne<br />
at være i storbyen, <strong>for</strong> her er der ingen bønder, der<br />
sprøjter med giftige og miljøfar<strong>lige</strong> sprøjtemidler,<br />
samtidig med at der er masser af blomster i parker,<br />
haver og altankasser.<br />
Bæredygtig biavl<br />
Den ægte danske bihonning af ren nektar er ved at<br />
blive udkonkurreret af bil<strong>lige</strong> honningtyper fra Kina<br />
og Mexico <strong>–</strong> og det er ærgerligt, mener fagfolk og<br />
ægte honningelskere.<br />
Englænderen Oliver Maxwell er 33 år, antropolog og<br />
ophavsmand til Projekt Bybi, der nu er i fuld gang med<br />
at introducere 3.000.000 nye indbyggere i storbyen.<br />
Projektet har til <strong>for</strong>mål at udnytte de miljømæssige,<br />
sociale og økonomiske <strong>for</strong>dele ved bæredygtig biavl<br />
og honningproduktion i København. Det skal ske<br />
ved at skaffe flere bier til byen og oplyse borgerne<br />
om, hvordan de kan passe bedre på miljøet ved at<br />
passe på bierne.<br />
Ingen offentlig støtte<br />
Bybi er organiseret som en socialøkonomisk virksomhed,<br />
som skal stå <strong>for</strong> opstilling af bistader og <strong>for</strong> indsamling,<br />
slyngning og salg af honning. I modsætning<br />
til mange andre socialøkonomiske virksomheder er<br />
Bybis drift uafhængigt af offentlig støtte <strong>–</strong> projektet<br />
finansieres via partnerskaber og af sponsorer.<br />
<strong>–</strong> Vi har blandt andet fået støtte af <strong>for</strong>skel<strong>lige</strong> lokale<br />
fonde, som har finansieret vores udstyr, og af Aktivitetscenter<br />
Sundholm, som stiller lokalerne gratis<br />
til rådighed <strong>for</strong> os, <strong>for</strong>tæller Oliver Maxwell.<br />
<strong>–</strong> Til gengæld tilbyder vi arbejde til brugere eller<br />
beboere fra Sundholm. Vi oplærer dem som biavlerassistenter,<br />
så de senere kan skabe sig et udkomme<br />
som selvstændige biavlere. På den måde<br />
kan de være med til at videreføre den danske honningproduktion.<br />
Oliver Maxwell er manden bag<br />
Projekt Bybi i København.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011 15
Tema: Projekt Bybi<br />
Michael Pedersen,<br />
professionel biavler<br />
16 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011<br />
Mød naturen i storbyen<br />
<strong>–</strong> En af vores ideer er at få bymennesket til at møde<br />
naturen gennem bierne, og der er noget tiltalende<br />
ved tanken om, at de ’vilde’ mennesker passer den<br />
vilde natur. Vi vil gerne dele vores fascination af bierne<br />
med Københavns befolkning. Vores bigård her<br />
på Sundholm har <strong>alle</strong>rede haft besøg af skoleklasser,<br />
og vi kan mærke, at den massive mediedækning<br />
af Bybiprojektet har skabt stor interesse. Det<br />
er ret overvældende, siger Oliver Maxwell og smiler.<br />
Hvis vi skaber job til tre<br />
tid<strong>lige</strong>re hjemløse, er<br />
jeg godt tilfreds.<br />
Garanti <strong>for</strong> ren honning<br />
Michael Pedersen er professionel biavler, og det er<br />
ham, der har avlet de mange nye københavnere på<br />
Lolland. Han er tilknyttet Bybi som projektleder, og<br />
vil gerne aflive den frygt og bekymring, som mange<br />
har <strong>for</strong> honning produceret i en storby.<br />
<strong>–</strong> Mange tror, at <strong>for</strong>ureningen i en storby vil få effekt<br />
på honningen, men det interessante er at bierne fil<br />
trerer affaldsstoffer og <strong>for</strong>urening fra i deres krop.<br />
Honningen skal bruges til at fodre den nye generation<br />
af bier, så nektaren og produktet er helt rent,<br />
<strong>for</strong>tæller Michael Pedersen.<br />
Social indsats er ikke primær<br />
Mange socialøkonomiske virksomheder har til hoved<strong>for</strong>mål<br />
at skabe arbejde til mennesker på kanten<br />
af samfundet. Sådan er det ikke hos Bybi, <strong>for</strong>tæller<br />
Oliver Maxwell.<br />
<strong>–</strong> Vores primære <strong>for</strong>mål er at skabe en bæredygtig<br />
biavl og honningproduktion i København, og det at<br />
vi beskæftiger brugere fra Sundholm er et middel<br />
til at nå det mål.<br />
<strong>–</strong> Vi melder klart ud: vi kan ikke løse <strong>alle</strong> sociale<br />
problemer. Vi kan ikke redde det danske samfund,<br />
men vi kan sætte nogle ringe i vandet. Vi gør alt<br />
vi kan <strong>for</strong> at skabe gode sociale og miljømæssige<br />
effekter, ikke bare i vores egen virksomhed, men<br />
også hos dem vi samarbejde med. Vi håber bare,<br />
at vores lille projekt med tre til fem tid<strong>lige</strong>re hjemløse<br />
medarbejdere vil inspirere andre til at tænke<br />
anderles.<br />
Bistaderne i København er placeret på: Kongens<br />
Nytorv, Bella Center, Lundbeck, Carlsberg og Sundholm.<br />
fakta<br />
Sundholm<br />
• Sundholm blev oprettet af Københavns Kommune i 1908 som<br />
tvangsarbejdsanstalt. Der var tilknyttet hospital og værksteder<br />
og plads til lidt over 1.000 husvilde og fattige beboere<br />
• Først i 1960 blev betegnelsen ændret til <strong>for</strong>sorgshjem, men<br />
arbejdstvangen holdt først op i 1976. Sundholm blev målrettet<br />
hjemløse med misbrugsproblemer<br />
• I 2000 blev Sundholm ændret fra totalinstitution med madordning,<br />
sygeafdeling og herberg til herbergscenter, der rummer<br />
korterevarende botilbud til ca.100 beboere, en sygeplejeklinik<br />
og et plejekollektiv <strong>for</strong> alkoholdemente med plads til 48<br />
• Københavns Kommune driver <strong>for</strong>skel<strong>lige</strong> aktiverings- og<br />
beskæftigelsestilbud <strong>for</strong> hjemløse og andre socialt udsatte<br />
på Sundholm<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011 17
Tema: Projekt Bybi<br />
18 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011<br />
Biavler in spe<br />
Bjørn Ambjørn er 54 og har i mange år været uden <strong>for</strong> arbejdsmarkedet. I dag er han<br />
biavlerassistent i Projekt Bybi og oplever en ny glæde ved at være en del af samfundet.<br />
Tekst af: Mikael Hasle<br />
Foto: Anne-Dorte Boa Kock<br />
jørn Ambjørn drikker kaffe og spiser<br />
leverpostejmadder sammen med kollegerne fra<br />
Projekt Bybi på Sundholm. Miljøet er nyt og kulturen<br />
en anden end den kendte, men Bjørn trives <strong>–</strong> han<br />
er afslappet og smilende og vil gerne <strong>for</strong>tælle om<br />
sit nye liv som biavlerassistent.<br />
Nedtur og arbejdsløshed<br />
Bjørn Ambjørn er uddannet edbassistent. Da opgaverne<br />
<strong>for</strong> edbassistenter blev overtaget af andre<br />
faggrupper, måtte Bjørn tage til takke med job<br />
som sygehjælper og rengøringsassistent. Til sidst<br />
blev han sygemeldt, langtidsledig og havde svært<br />
ved at finde tilbage til arbejdsmarkedet igen. Bjørn<br />
endte på bistandshjælp.<br />
Beskæftigelsesprojektet lukkede<br />
Kommunen anviste Bjørn til beskæftigelsesprojektet<br />
’Grundlæggerne’, som udførte maleropgaver i<br />
offent<strong>lige</strong> bygninger <strong>–</strong> et job Bjørn godt kunne li’:<br />
<strong>–</strong> Vi kunne se, der var en mening med det ,vi lavede,<br />
og det var dejligt at ha’ noget at stå op til hver<br />
morgen, <strong>for</strong>tæller han.<br />
Men beskæftigelsesprojektet lukkede.<br />
<strong>–</strong> Der gik rod i det hele. Nogen ville udvide det til<br />
at omfatte mere end 30 mand, og nogen syntes,<br />
projektet var dårligt, så det blev lukket.<br />
Assistent <strong>–</strong> ikke praktikant<br />
Da Bjørn blev tilbudt en plads som praktikant i byhonningprojektet,<br />
var han umiddelbart tiltrukket af<br />
ideen. Men ikke af titlen!<br />
<strong>–</strong> Som bistandsklient er man <strong>altid</strong> praktikant eller<br />
sådan noget midlertidigt noget, siger han og griner,<br />
<strong>–</strong> mine kolleger og jeg ville gerne have et rigtigt job<br />
og en rigtig titel.<br />
Jobbet i Projekt Bybi blev straks omdefineret til<br />
’biavlerassistent’ <strong>–</strong> en uddannelse i praktisk biavl.<br />
Senere kan assistenterne arbejde selvstændigt som<br />
biavlere. Og under den professionelle biavler Michael<br />
Petersens vinger lærer de alt om bier og biavl<br />
<strong>–</strong> en helt ny verden <strong>for</strong> de tid<strong>lige</strong>re bistandsklienter.<br />
<strong>–</strong> Jeg får min bistandshjælp som sædvanligt, <strong>for</strong>tæller<br />
Bjørn Ambjørn, og derudover tjener jeg 251<br />
kroner om ugen, som man må som bistandsklient.<br />
Det er ikke meget, men jeg får så meget andet godt<br />
i det her job!<br />
Jeg får så meget andet<br />
godt i det her job.<br />
Synlighed og identitet<br />
På vej til bigården på Sundholm får en flok skolebørn<br />
øje på Bjørn klædt i fuld beskyttelsesdragt. „Hej,<br />
Bjørn“ råber de enstemmigt gennem gitterhegnet<br />
til Sundholm.<br />
<strong>–</strong> Det er da sjovt, at børnene kan genkende mig,<br />
siger Bjørn og smiler bredt og hilser glad tilbage.<br />
<strong>–</strong> Skolerne er ret interesserede i vores biprojekt og<br />
denne her klasse var på besøg <strong>for</strong>leden.<br />
<strong>–</strong> Det giver da stolthed og værdighed at kunne et<br />
„håndværk“ som biavl jo er <strong>–</strong> en værdighed, som<br />
er svær at holde fast i som bistandsklient, der laver<br />
ingenting.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011 19
Tema: Projekt Bybi<br />
Maxwells opskrift<br />
på socialøkonomi<br />
20 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011<br />
Med sine mange års erfaring inden <strong>for</strong> socialøkonomi har Oliver Maxwell<br />
nogle meget klare holdninger til virksomheds<strong>for</strong>men.<br />
Han har sammenfattet dem i seks karakteristika.<br />
Tekst af: Mikael Hasle<br />
Foto: Anne-Dorte Boa Kock<br />
rojektet Bybi er bygget på de erfaringer,<br />
Oliver Maxwell har gjort sig i mere end ti år.<br />
De erfaringer har han sammenfattet til en<br />
tjekliste, som også andre sociale entreprenører<br />
kan lade inspirere af:<br />
1. Et klart, socialt eller miljømæssigt <strong>for</strong>mål:<br />
<strong>–</strong> Man skal have en god ide, et godt <strong>for</strong>mål,<br />
siger Oliver. Det kan være socialt, miljømæssigt<br />
eller sundhedsrelevant <strong>–</strong> og det skal<br />
være til at <strong>for</strong>stå <strong>for</strong> andre. Vores <strong>for</strong>mål er<br />
at få flere bier i København.<br />
2. Et produkt man sælge til en<br />
bestemt kunde.<br />
<strong>–</strong> Produktet skal hænge sammen med <strong>for</strong>målet.<br />
Vores produkt er københavnsk byhonning,<br />
men selvfølgelig skal man bruge flere<br />
bier <strong>for</strong> at lave mere honning.<br />
3. Gennemsigtighed.<br />
<strong>–</strong> Hvis man kigger på en socialøkonomisk<br />
virksomhed udefra, skal man kunne se, hvordan<br />
den økonomisk hænger sammen. Det<br />
skal være tydeligt, at der ikke er en ejer, der<br />
skraber pengene til sig.<br />
<strong>–</strong> Det skal simpelthen være gennemsigtigt,<br />
hvordan man tjener sine penge til lønninger<br />
og de andre udgifter. Hos os er konstruktionen<br />
et kooperativ, <strong>for</strong> den virksomheds<strong>for</strong>m<br />
er demokratisk og gennemsigtig.<br />
Det skal være<br />
tydeligt, at der<br />
ikke er en ejer,<br />
der skraber<br />
pengene til sig.<br />
4. Partnerskaber.<br />
<strong>–</strong> Socialøkonomiske virksomheder skal skabe<br />
partnerskaber i alt hvad de gør <strong>–</strong> og man<br />
skal hele tiden være opmærksom på, at partnerne<br />
også føler, at de får noget ud af det.<br />
<strong>–</strong> Her hos os har vi fået støtte og gratis hjælp<br />
fra mange <strong>for</strong>skel<strong>lige</strong> virksomheder <strong>–</strong> fra<br />
grafisk arbejde til juridisk bistand <strong>–</strong> og til<br />
gengæld har partnerne fået den gode historie<br />
og et nyt netværk.<br />
<strong>–</strong> For eksempel fik vi lov til at sætte en bigård<br />
op på taget af Bella Center. Det giver<br />
dem en rigtig god historie at <strong>for</strong>tælle <strong>–</strong> og vi<br />
kan så sælge honningen til deres ansatte.<br />
Alle får noget ud af det.<br />
5. Innovative principper.<br />
<strong>–</strong> Som socialøkonomisk iværksætter skal<br />
man spørge sig selv, hvad der gør ens projekt<br />
anderledes, og hvordan det gør projektet<br />
stærkere. Bybi har <strong>for</strong> eksempel den sociale<br />
dimension med at beskæftige brugere fra<br />
Sundholm. Vores <strong>for</strong>mål er stadigvæk at<br />
skaffe flere bier til byen <strong>–</strong> men måden vi<br />
gør det på er jobskabelse til marginaliserede<br />
grupper.<br />
<strong>–</strong> Man kan også sige, at vores demokratiske<br />
struktur og vores måde at oprette og ved<strong>lige</strong>holde<br />
netværk på er innovative.<br />
6. Lokal <strong>for</strong>ankring.<br />
<strong>–</strong> Den lokale <strong>for</strong>ankring i en by, et lokalsamfund<br />
eller i en målgruppe holder hele projektet<br />
sammen, rent fysisk. Sådan en lokal<br />
<strong>for</strong>ankring giver en klarhed om, hvem målgruppen<br />
er <strong>–</strong> og den gør det også nemmere<br />
at måle projektets udvikling. En anden <strong>for</strong>del<br />
ved den lokale <strong>for</strong>ankring er, at den gør det<br />
nemmere at finde samarbejdspartnere og<br />
finde ud af deres behov.<br />
fakta<br />
Oliver Maxwell <strong>–</strong> en socialøkonomisk ildsjæl<br />
• 33-årige Oliver Maxwell er uddannet antropolog (med udmærkelse) fra<br />
University of Durham i 2001 og har beskæftiget sig med socialøkonomi<br />
siden studietiden.<br />
• Udviklingsantropolog i 2002 <strong>–</strong> og har siden beskæftiget sig med<br />
socialt udviklingsarbejde<br />
• Som rådgivende antropolog med base i Vietnam har Oliver Maxwell<br />
arbejdet med blandt andre Verdensbanken, Fauna and Flora<br />
International <strong>–</strong> og han hjalp Brighton Kommune med at udarbejde<br />
en strategi <strong>for</strong> sociale entreprenører.<br />
• Oliver har også uddannet sociale entreprenører i at opbygge partnerskaber<br />
med private virksomheder, og da han kom til Danmark, blev han ansat<br />
som konsulent i Center <strong>for</strong> Socialøkonomi.<br />
I dag arbejder Oliver Maxwell på fuld tid som direktør <strong>for</strong> Bybi-projektet,<br />
hvor han har visioner om at introducere biavl <strong>for</strong> handicappede i 2012.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011 21
?<br />
Tema: Flere fleksjob <strong>–</strong> men hvordan?<br />
Flere fleksjob<br />
<strong>–</strong> men hvordan?<br />
22 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011<br />
Af Jeanett Dian Amonsen<br />
I seneste nummer af <strong>Fleksicurity</strong> <strong>for</strong>talte<br />
vi, at ant<strong>alle</strong>t af arbejdsløse fleksjobbere<br />
er det højeste nogensinde, og<br />
at ant<strong>alle</strong>t stiger hastigt. Nu sætter vi<br />
fokus på om det er muligt <strong>–</strong> midt i en<br />
krise <strong>–</strong> at skabe flere fleksjob på det<br />
danske arbejdsmarked. <strong>Fleksicurity</strong><br />
har spurgt en lang række handicap<strong>for</strong>eninger<br />
og organisationer <strong>–</strong> du kan se<br />
nogle af deres svar på de næste sider.<br />
Knapt 15.500 fuldtidspersoner var i januar<br />
2011 på ledighedsydelse (arbejdsløshedsunderstøttelse<br />
<strong>for</strong> fleksjobbere, red.). Det<br />
er 1.200 mere end året før, og siden november<br />
2008 er ant<strong>alle</strong>t af personer på<br />
ledighedsydelse steget knapt 30 procent.<br />
Der er 52.655 ansatte fleksjobbere i januar<br />
2011 <strong>–</strong> det er en lille stigning i ant<strong>alle</strong>t af<br />
stillinger, men da flere og flere godkendes<br />
til fleksjob, stiger ant<strong>alle</strong>t af arbejdsløse.<br />
Dansk Handicap Forbund:<br />
Brug <strong>for</strong> projekter og flere<br />
socialøkonomiske virksomheder<br />
1. Er det muligt at skabe flere fleksog<br />
skånejob i Danmark <strong>lige</strong> nu?<br />
Selvfølgelig kan mennesker med handicap<br />
komme i arbejde, selvom der tales krise.<br />
Loven i dag kompenserer <strong>for</strong> den enkeltes<br />
nedsatte funktionsevne. Der<strong>for</strong> er der ikke<br />
tale om, at en medarbejder med handicap<br />
skulle være mere dyr eller ’besværlig’ end<br />
andre medarbejdere.<br />
2. Hvordan kan flere komme i arbejde<br />
inden <strong>for</strong> det rumme<strong>lige</strong> arbejds<br />
marked?<br />
Først og fremmest er det vigtigt, at man fra<br />
politisk hold beslutter ikke at <strong>for</strong>ringe de gode<br />
kompensationsordninger, som eksisterer i<br />
dag. Den nuværende fleksjobordning er en<br />
unik ordning, som sikrer, at borgerne kompenseres<br />
<strong>for</strong> deres nedsatte arbejdsevne, så<br />
virksomhederne ikke har en ’ekstraudgift’ ved<br />
at ansætte mennesker med handicap. God<br />
og tilstrækkelig kompensation er <strong>for</strong>udsætningen<br />
<strong>for</strong> at få mennesker med handicap<br />
’med om bord’.<br />
Dernæst skal arbejdsgivere blive opmærksomme<br />
på, at også de har et socialt ansvar.<br />
Alle virksomheder har en interesse i, at der<br />
<strong>for</strong>tsat er et udbud af dygtige medarbejdere.<br />
Om få år bliver der af demografiske årsager<br />
færre hænder og dermed et stigende pres<br />
på dem, der kan bidrage. Der<strong>for</strong> er det også<br />
i virksomhedernes interesse at behandle<br />
medarbejdere godt og inkludere <strong>alle</strong> <strong>–</strong> ellers<br />
vil systemet få svært ved at hænge sammen.<br />
Susanne Olsen<br />
<strong>–</strong> Lands<strong>for</strong>mand <strong>for</strong> Dansk Handicap<strong>for</strong>bund<br />
<strong>–</strong> mener, at der er brug <strong>for</strong> flere<br />
socialøkonomiske<br />
virksomheder, der kan<br />
ansætte fleksjobbere.<br />
I Dansk Handicap Forbund ved vi, at man<br />
bedst kan få handicappede mennesker ud<br />
på arbejdsmarkedet med den person<strong>lige</strong> og<br />
’håndholdte’ indsats, hvor man opbygger det<br />
enkelte menneske og hjælper med at skabe<br />
kontakten til virksomhederne. Dette er svært<br />
<strong>for</strong> et kommunalt jobcenter, som har tidspres<br />
og økonomiske begrænsninger. Både <strong>for</strong> ledige<br />
fleksjobbere og førtidspensionister, som<br />
ønsker at komme i arbejde, er der behov <strong>for</strong><br />
særskilte projekter, som er adskilt fra det offent<strong>lige</strong><br />
system, og som først og fremmest<br />
tager det enkelte menneske alvorligt.<br />
De socialøkonomiske virksomheder og andre<br />
civilsamfundsprojekter synes at have held<br />
til at få bygget borgerne op. Det skyldes til<br />
dels, at de sætter ’sagen’ i første række (da<br />
profitmaksimering ikke er det primære mål).<br />
Dermed tager de det enkelte menneske alvorligt,<br />
mens de opererer på markedsvilkår,<br />
hvilket skaber realistiske arbejds<strong>for</strong>hold, som<br />
medvirker til at opbygge borgerne.<br />
Dette er ekstremt vigtigt, og det er det, som<br />
adskiller denne virksomhedstype fra meningsløse<br />
projekter, hvor indholdet har karakter<br />
af ’beskæftigelsesterapi’.<br />
Vi har set flere eksempler på, at borgere med<br />
handicap har begyndt deres arbejdsliv med<br />
en periode i en socialøkonomisk virksomhed,<br />
og at de herefter er rykket ud i andre private<br />
virksomheder.<br />
3. Har I ideer til, hvordan dette<br />
kan gøres ?<br />
At bevare de helt afgørende kompensationsordninger,<br />
som vi kender i dag.<br />
At etablere civilsamfundsprojekter/socialøkonomiske<br />
virksomheder i hele landet, som kan<br />
varetage den afklaring og opbygning af den<br />
enkelte borger, som de kommunale jobcentre<br />
i dag har svært ved at løse.<br />
At få virksomhederne til at <strong>for</strong>stå, at de har<br />
et medansvar, og at de har en interesse i at<br />
finde kvalificeret arbejdskraft <strong>–</strong> mens den<br />
endnu er tilgængelig.<br />
At få opbygget selvtillid hos mennesker med<br />
handicap, så de i højere grad bliver opsøgende,<br />
og får mod på at kaste sig ud i netværksskabende<br />
aktiviteter. Der<strong>for</strong> er det<br />
også glædeligt, at Danske Handicaporganisationer<br />
nu medvirker i en kampagne om<br />
motivation, som netop fokuserer på dette.<br />
4. Har erhvervslivet i en krisetid et<br />
socialt ansvar <strong>for</strong> mennesker med<br />
begrænset arbejdsevne?<br />
Ja, virksomhederne har et ansvar, da de er<br />
afhængige af <strong>–</strong> og lever af <strong>–</strong> arbejdskraft,<br />
og tager man kompensationsordningerne<br />
i betragtning, så er det udgiftsneutralt <strong>for</strong><br />
virksomhederne at ansætte mennesker med<br />
begrænset arbejdsevne.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011 23
?<br />
HjerneSagen:<br />
Tema: Flere fleksjob <strong>–</strong> men hvordan?<br />
Jobcentrene skal<br />
være mere kreative<br />
1. Er det muligt at skabe flere fleks- og<br />
skånejob i Danmark <strong>lige</strong> nu?<br />
Ja, netop på grund af besparelserne i virksomhederne<br />
er der nu åbnet <strong>for</strong> områder,<br />
hvor der ikke længere er ordinære fuldtidsjob,<br />
men hvor virksomheden har brug <strong>for</strong><br />
ansatte på halv tid <strong>–</strong> eksempelvis førtidspensionister<br />
eller fleksjobbere.<br />
Et eksempel er en tid<strong>lige</strong>re højt placeret sekretær<br />
på en arbejdsplads, som efter en hjerneskade<br />
blev ansat i fleksjob i en idrætshal.<br />
En række administrative opgaver blev ikke<br />
løst, og der var ikke råd til en fuldtidssekretær.<br />
H<strong>alle</strong>deren så muligheden <strong>for</strong> at få en<br />
kvalificeret arbejdskraft ind til at varetage<br />
opgaverne 15 timer om ugen.<br />
Eller en tid<strong>lige</strong>re regnskabsassistent, som<br />
efter en ulykke og følgeskader i hjernen fik<br />
ansættelse i et fleksjob hos en privat håndværker,<br />
som tid<strong>lige</strong>re havde haft en fuldtidsmedarbejder<br />
og efterfølgende havde<br />
<strong>for</strong>søgt at klare det administrative arbejde<br />
selv. I stedet ansatte han den tid<strong>lige</strong>re regnskabsassistent<br />
i et fleksjob, og hun har tilrettelagt<br />
sit arbejde sådan, at hun har 2 timers<br />
arbejde, 11½ times hvile og yder<strong>lige</strong>re 2<br />
timers arbejde på sit job <strong>alle</strong> hverdage og<br />
til <strong>alle</strong>s tilfredshed.<br />
2. Hvordan kan flere komme i arbejde inden<br />
<strong>for</strong> det rumme<strong>lige</strong> arbejdsmarked?<br />
HjerneSagen mener, at det stiller krav til<br />
jobcentrenes kreativitet og viden om de enkelte<br />
brancher i lokalområdet. Endvidere er<br />
der behov <strong>for</strong> en afbureaukratisering af området,<br />
så det bliver simpelt og nemt at ansætte<br />
24 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011<br />
Direktør i HjerneSagen,<br />
Lise Beha Erichsen, mener at en<br />
del virksomheder opgiver at ansætte<br />
folk i fleksjob på grund af bureaukrati.<br />
en person i fleksjob eller job med løntilskud<br />
til førtidspensionister, og der er behov <strong>for</strong>, at<br />
kommunerne er mere servicemindede over<br />
<strong>for</strong> borgere og virksomheder. For eksempel<br />
er sagsbehandlerne i jobcentrene ofte ikke<br />
fagligt kvalificerede til at give de rigtige råd<br />
og den rigtige vejledning i <strong>for</strong>bindelse med<br />
etableringen af og fastholdelse i fleksjob,<br />
og der<strong>for</strong> bliver bureaukratiet og ventetiden<br />
ofte tungt og langsommeligt.<br />
Dette skaber en mangel på den fleksibilitet,<br />
det danske arbejdsmarked ellers er kendt<br />
<strong>for</strong>, og der<strong>for</strong> bliver det en barriere i ansættelsen<br />
af personer i fleksjob eller job med<br />
løntilskud <strong>for</strong> førtidspensionister.<br />
Når sagsbehandlingen bliver langsommelig<br />
og tung, frygter HjerneSagen, at en del virksomheder<br />
vil opgive at ansætte folk med<br />
handicap i fleksjob eller job med løntilskud<br />
til førtidspensionister, da det bliver <strong>for</strong> besværligt.<br />
HjerneSagen anbefaler der<strong>for</strong>, at der ses på<br />
muligheden <strong>for</strong> at opkvalificere sagsbehandlerne<br />
i jobcentrene, gøre papirarbejdet elektronisk<br />
og lave nogle tyde<strong>lige</strong> vejled ninger<br />
til virksomhederne i stil med <strong>for</strong> eksempel<br />
socialtengagement.dk. Det væsent<strong>lige</strong> er,<br />
at det ikke er virksomhederne selv, der skal<br />
være opsøgende <strong>–</strong> de skal have oplysningerne<br />
serveret.<br />
3. Har I ideer til, hvordan dette kan gøres?<br />
Skab et <strong>for</strong>um hvor borger og virksomheder<br />
kan mødes. Det kan jobcenteret eventuelt<br />
være initiativtager til.<br />
• Jobcenteret kan med <strong>for</strong>del invitere de<br />
<strong>for</strong>skel<strong>lige</strong> brancher i lokalområdet til en<br />
drøftelse af deres arbejdskraftsituation<br />
og herunder også in<strong>for</strong>mere dem om muligheden<br />
<strong>for</strong> ansættelser af personer i<br />
fleksjob og job med løntilskud <strong>for</strong> førtidspensionister.<br />
• Jobcenteret skal sikre, at der er en eller to<br />
navngivne personer, virksomhederne og<br />
borgerne kan henvende sig til <strong>–</strong> offentliggør<br />
det i lokalavisen.<br />
• Jobcenteret kan invitere til jobmesse, hvor<br />
borgere og virksomheder kan møde hinanden.<br />
• De større vikarbureauer kan også være<br />
en mulighed <strong>for</strong> at sikre et match mellem<br />
virksomheder og borger. Jobcenteret kan<br />
her være med til at klæde vikarbureauerne<br />
bedre på og trække på deres netværk.<br />
4. Har erhvervslivet i en krisetid overhovedet<br />
et socialt ansvar <strong>for</strong> mennesker<br />
med begrænset arbejdsevne?<br />
Naturligvis. Handicappedes rettigheder er<br />
ikke afhængige af, om erhvervslivet/samfundet<br />
befinder sig i en krise <strong>–</strong> jvf. også<br />
handicapkonventionens artikel 3, hvor det<br />
fremgår, at samfundet ikke må være diskriminerende<br />
og skal sikre fuld og effektiv<br />
deltagelse og inklusion i samfundslivet <strong>for</strong><br />
handicappede. Dette følges desuden op af<br />
handicapkonventionens artikel 5.<br />
5. Har I kendskab til initiativer i <strong>for</strong>hold til<br />
fleksjobbere, som I synes <strong>for</strong>tjener<br />
særlig opmærksomhed? Nej.<br />
Gigt<strong>for</strong>eningen:<br />
Jobcentrene skal besøge<br />
arbejdspladserne<br />
1. Er det muligt at skabe flere fleks- og<br />
skånejob i Danmark <strong>lige</strong> nu?<br />
Det er usikkert. Vi mener, at med de nye<br />
stramninger på fleksjobområdet risikerer<br />
vi at udtømme ordningen <strong>for</strong> dens egent<strong>lige</strong><br />
indhold <strong>–</strong> blandt andet ved at fastsætte et<br />
loft <strong>for</strong> tilskuddet (som er et brud på kompensationsprincippet)<br />
og ved at tidsbegrænse<br />
bevillingen af fleksjob.<br />
Loftet og tidsbegrænsningen vil gøre fleksjobberens<br />
<strong>for</strong>sørgelsesgrundlag usikkert.<br />
Men en tidsbegrænsning er også til gene<br />
<strong>for</strong> arbejdsgiveren, som jo ikke kan vide,<br />
hvorvidt medarbejderen er på arbejdspladsen<br />
om fem år eller ej.<br />
2. Hvordan kan flere komme i arbejde inden<br />
<strong>for</strong> det rumme<strong>lige</strong> arbejdsmarked?<br />
Det afhænger meget af fremtiden <strong>for</strong> fleksjobordningen.<br />
Det er helt afgørende at bevare<br />
Lene Witte <strong>–</strong> direktør i Gigt<strong>for</strong>eningen<br />
<strong>–</strong> ser gerne, at flere kommuner benytter<br />
sociale klausuler, der kan hjælpe<br />
fleksjobbere ind på arbejdsmarkedet.<br />
udgangspunktet og grundlaget <strong>for</strong> ordningen,<br />
som er kompensationsprincippet. Det<br />
er det, der gør denne ordning enestående.<br />
Den <strong>lige</strong>stiller mennesker med nedsat arbejdsevne<br />
med mennesker med almindelig<br />
arbejdsevne på arbejdsmarkedet. Det<br />
betyder, at vi <strong>alle</strong> stilles <strong>lige</strong>, hvad angår<br />
<strong>muligheder</strong> <strong>for</strong> at oppe bære et <strong>for</strong>sørgelsesgrundlag<br />
på <strong>lige</strong> fod.<br />
De arbejdsret<strong>lige</strong> regler overføres til ordningen<br />
ved at man <strong>–</strong> som ordningen er i dag<br />
<strong>–</strong> tager udgangspunkt i den mindste overenskomstmæssige<br />
løn ved fastsættelse af<br />
tilskud mv. Mulighederne <strong>for</strong> fleksjob skal<br />
ikke afhænge af den enkeltes indkomst eller<br />
alder, men af den enkeltes sygdoms<strong>for</strong>løb.<br />
Og fleksjob skal sikre, at mennesker med<br />
sygdom og handicap bevarer tilknytningen<br />
til arbejdsmarkedet.<br />
3. Har I ideer til hvordan dette kan gøres?<br />
Vi vil <strong>for</strong>eslå, at man giver ansatte på jobcentrene<br />
mulighed <strong>for</strong> at tage med de enkelte<br />
ud på arbejdspladserne <strong>for</strong> at ud<strong>for</strong>me konkrete<br />
jobbeskrivelser i samarbejde med den<br />
enkelte og arbejdsstedet. Det vil øge fokus<br />
på de jobfunktioner, som den enkelte kan<br />
varetage.<br />
4. Har erhvervslivet i en krisetid overhovedet<br />
et socialt ansvar <strong>for</strong> mennesker<br />
med begrænset arbejdsevne?<br />
Erhvervslivet har naturligvis et ansvar, hvad<br />
enten det er krisetid eller ej, selvom det kan<br />
være vanske<strong>lige</strong>re at mobilisere dette ansvar<br />
i krisetider. Et <strong>for</strong>slag kan være, at man generelt<br />
indfører sociale klausuler både i det<br />
private og i det offent<strong>lige</strong> erhvervsliv.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011 25
?<br />
Tema: Flere fleksjob <strong>–</strong> men hvordan?<br />
26 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011<br />
Dansk Arbejdsgiver<strong>for</strong>ening:<br />
Der skal ikke<br />
skabes fleksjob<br />
Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiver<strong>for</strong>ening<br />
mener det er tvivlsomt om det<br />
kan betale sig at skabe fleksjob.<br />
1. Er det muligt at skabe flere fleks- og<br />
skånejob i Danmark <strong>lige</strong> nu?<br />
Det afgørende er, om vi igen evner at skabe<br />
flere job generelt i Danmark. Private virksomheder,<br />
der har attraktive vilkår <strong>for</strong> at<br />
udvikle sig i Danmark, vil også kunne skabe<br />
job til personer, der har et helbredsproblem.<br />
Klarer den private sektor sig ikke godt, så<br />
vil rummet <strong>for</strong> at skabe job i den offent<strong>lige</strong><br />
sektor også være begrænset. I øjeblikket er<br />
det ikke tilstrækkeligt attraktivt <strong>for</strong> private<br />
virksomheder at producere og skabe job i<br />
Danmark. Det vil også påvirke ant<strong>alle</strong>t af<br />
job <strong>for</strong> personer med helbredsproblemer.<br />
Prioritet nummer et er altså at skabe bedre<br />
rammevilkår <strong>for</strong> private virksomheder.<br />
2. Hvordan kan flere komme i arbejde<br />
inden <strong>for</strong> det rumme<strong>lige</strong> arbejdsmarked?<br />
Det er ikke interessant at fokusere på at<br />
skabe flere fleksjob. Fleksjob dækker over<br />
en massiv offentlig støtte til job, som sandsynligvis<br />
vil blive oprettet al<strong>lige</strong>vel. Det der er<br />
brug <strong>for</strong>, er job til mennesker med helbredsproblemer.<br />
Det håndterer vi ganske godt i<br />
Danmark. Næsten 400.000 medarbejdere<br />
vurderes at være handicappede eller have et<br />
længerevarende helbredsproblem. Godt 80<br />
% af dem er ansat på ordinære vilkår. Det er<br />
den <strong>for</strong>m <strong>for</strong> beskæftigelse, vi skal øge i Danmark.<br />
Herved undgår vi A og Bhold blandt<br />
medarbejderne. Mange medarbejdere ved<br />
sandsynligvis ikke, at de har en kollega, der<br />
er handicappet eller har et længerevarende<br />
helbredsproblem.<br />
Fleksjobordningen har betydet, at en stigende<br />
andel af personer med handicap<br />
eller længerevarende helbredsproblemer<br />
modtager offent<strong>lige</strong> tilskud, men der er ikke<br />
samlet set blevet flere job til personer med<br />
handicap eller et længerevarende helbredsproblem<br />
(se evt. DA, Arbejdsmarkedsrapport<br />
2010, side 75).<br />
3. Har du ideer til hvordan dette kan gøres ?<br />
Det har stor betydning, at jobcentrene har en<br />
tæt og kundefokuseret kontakt til virksomhederne.<br />
Jobcentre der evner at servicere<br />
virksomhederne godt, vil typisk også opleve<br />
virksomheder, der er åbne over <strong>for</strong> at ansætte<br />
medarbejdere med helbredsproblemer.<br />
4. Har erhvervslivet i en krisetid overhovedet<br />
et socialt ansvar <strong>for</strong> mennesker<br />
med begrænset arbejdsevne ?<br />
Fleksjobordningen koster samfundet 10<br />
mia. kr. årligt, men det er tvivlsomt, om der<br />
er kommet meget socialt engagement ud af<br />
de mange penge. Der<strong>for</strong> er det også positivt,<br />
at mange partier i Folketinget har talt<br />
<strong>for</strong> en re<strong>for</strong>m af fleksjob, som gør ordningen<br />
mindre attraktiv <strong>for</strong> den enkelte og <strong>for</strong><br />
virksomhederne.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011 27
?<br />
Tema: Flere fleksjob <strong>–</strong> men hvordan?<br />
B<strong>alle</strong>rup stiller<br />
sociale krav<br />
N<br />
28 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011<br />
Sociale klausuler kan være med til at skabe flere fleksjobstillinger. De danske<br />
kommuner har de seneste ti år i stigende grad benyttet muligheden <strong>for</strong> at stille<br />
sociale krav til deres leverandører. B<strong>alle</strong>rup Kommune nordvest <strong>for</strong> København<br />
har det seneste år arbejdet meget bevidst med at bruge sociale klausuler.<br />
Tekst:<br />
Jeanett Dian Amonsen<br />
år der bliver gjort rent i B<strong>alle</strong>rup<br />
Kommunes bygninger, så er personalet i<br />
rengøringsfirmaet socialt ansvarligt sammensat.<br />
For hvis personalet ikke er det <strong>–</strong> ja,<br />
så havde firmaet aldrig fået lov at gøre rent<br />
i bygningerne. B<strong>alle</strong>rup Kommune er en af<br />
de danske kommuner, der stiller krav om<br />
eksempelvis ansættelse af marginaliserede<br />
unge eller fleks/skåneansættelser hos<br />
en leverandør. Kommunen driver dermed<br />
en socialt ansvarligt beskæftigelsespolitik,<br />
når der købes ind, <strong>for</strong>talte viceborgmester<br />
Jesper Würtzen på Huset Venture Østs erhvervskonference<br />
den 8. april.<br />
Det er vigtigt, at<br />
arbejdsmarkedet<br />
er rummeligt.<br />
Rummeligt arbejdsmarked<br />
<strong>–</strong> Vi bruger sociale klausuler, <strong>for</strong>di vi eksempelvis<br />
ønsker at så mange unge som muligt<br />
får en uddannelse og et job. Hvis ikke virksomhederne<br />
opretter pladserne af sig selv,<br />
må vi hjælpe dem. Det er vigtigt, at arbejdsmarkedet<br />
er rummeligt og tager hensyn til<br />
såvel ledige som personer med begrænsninger<br />
i arbejdsevnen. Ved at stille krav til<br />
leverandører får vi også den private sektor<br />
til at påtage sig et socialt ansvar og bidrage<br />
til at unge får en uddannelse, og til at der<br />
også bliver plads til de lidt svagere borgere,<br />
siger borgmester Ove E. Dals gaard, Soc.dem.<br />
To udbud det seneste år<br />
<strong>–</strong> I B<strong>alle</strong>rup Kommune har vi det seneste<br />
år sat fokus på brugen af sociale klausuler,<br />
siger Søren Krøigaard, direktør i B<strong>alle</strong>rup<br />
Kommune.<br />
B<strong>alle</strong>rup Kommune har brugt sin ret til at<br />
bruge sociale klausuler ved to af kommunens<br />
store udbud på det seneste <strong>–</strong> nemlig<br />
rengøringsudbuddet og udbuddet vedrørende<br />
ved<strong>lige</strong>holdelse af kommunens mange<br />
grønne arealer.<br />
Lokal model<br />
Når en kommune vil bruge sociale klausuler<br />
kan den få råd og vejledning <strong>–</strong> blandt andet<br />
hos Konkurrence og Erhvervsstyrelsen. B<strong>alle</strong>rup<br />
Kommune har valgt at indarbejde egne,<br />
lokalt <strong>for</strong>ankrede <strong>for</strong>muleringer i styrelsens<br />
<strong>for</strong>slag til <strong>for</strong>mulering, så kommunen i dag<br />
har et sæt sociale klausuler, der fungerer<br />
bedst muligt i netop B<strong>alle</strong>rup Kommune.<br />
Kommunen stiller i sin egen version blandt<br />
andet krav om, at en mulig leverandør samarbejder<br />
med jobcenteret og ansætter en vist<br />
antal unge. Kommunen <strong>for</strong>venter også, at<br />
leverandøren har et passende antal fleks<br />
og skånejobbere.<br />
Er flere fleks- og skånejobbere<br />
kommet i arbejde efter jeres brug<br />
af sociale klausuler?<br />
<strong>–</strong> Det er endnu <strong>for</strong> tidligt at gøre op. Udbuddet<br />
af vores rengøringsenhed trådte i<br />
kraft 1. januar, men medarbejdernes gamle<br />
overenskomster løber først ud nu. Så det er<br />
først nu, de sociale klausuler træder i kraft.<br />
Den nye leverandør på vej og parkområdet<br />
starter først i juli, så vi må vente lidt endnu<br />
med at se de konkrete resultater <strong>–</strong> men jeg<br />
er sikker på, at de kommer, siger borgmester<br />
Ove E. Dalsgaard.<br />
B<strong>alle</strong>rup Kommune planlæger at bruge de<br />
sociale klausuler på de store udbud fremover<br />
<strong>–</strong> eksempelvis anlægs og driftsentrepriser,<br />
men også på andre serviceudbud som <strong>for</strong><br />
eksempel kørsel.<br />
fakta<br />
Hvad er en social klausul?<br />
En social klausul vil typisk være et krav,<br />
der indsættes i kontrakten på <strong>lige</strong> fod<br />
med fag<strong>lige</strong> og indholdsmæssige krav til<br />
opgaven. Klausulen indebærer en nærmere<br />
angivet social <strong>for</strong>pligtelse <strong>for</strong> den,<br />
der vinder opgaven. En social klausul<br />
kan også være et krav i en intern kontrakt,<br />
altså kontraktstyring.<br />
En social klausul kan <strong>for</strong> eksempel<br />
sigte mod at ansætte et bestemt antal<br />
medarbejdere på sær<strong>lige</strong> vilkår eller at<br />
<strong>for</strong>mulere en etnisk <strong>lige</strong>stillingspolitik.<br />
Formålet med sociale klausuler er at<br />
gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt.<br />
Hårde og bløde klausuler<br />
Ved hårde klausuler kan der stilles<br />
meget konkrete krav til leverandøren om<br />
Borgmester i B<strong>alle</strong>rup, Ove E. Dalsgaard styrer en<br />
kommune, der bevidst bruger sociale klausuler.<br />
at sikre, at den sociale <strong>for</strong>pligtelse<br />
bliver overholdt. Det kan <strong>for</strong> eksempel<br />
være et krav om, at der til<br />
udførelse af opgaven skal ansættes<br />
et vist antal personer på sær<strong>lige</strong><br />
vilkår, eller at leverandøren skal<br />
have praktikanter.<br />
Kommunen kan også vælge en<br />
blødere klausul, hvor leverandøren<br />
blot skal tilstræbe at overholde<br />
den sociale klausul. Det gør det<br />
sværere <strong>for</strong> kommunen at vide, om<br />
leverandøren gør sit bedste <strong>for</strong> at<br />
nå målet.<br />
Til gengæld kan den blødere <strong>for</strong>mulering<br />
være et godt grundlag <strong>for</strong><br />
et tillidsfuldt samarbejde mellem<br />
virksomheden og kommunen.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011 29
?<br />
Tema: Flere fleksjob <strong>–</strong> men hvordan?<br />
Kampagne skal få<br />
flere personer med<br />
handicap i job<br />
Tekst: Jakob Rom Johansen,<br />
kommunikationsmedarbejder,<br />
CABI <strong>–</strong> Center <strong>for</strong> Aktiv<br />
BeskæftigelsesIndsats.<br />
an man arbejde på en maskinstation,<br />
når man mangler en hånd? Og kan man<br />
fungere på en arbejdsplads, hvis man har<br />
en psykisk lidelse? Det kan man godt, men<br />
det kræver et opgør med vanetænkning,<br />
og at både virksomheder og personer med<br />
handicap ser på <strong>muligheder</strong> frem <strong>for</strong> begrænsninger<br />
Det er et af budskaberne i en stor kampagne<br />
med navnet Søg job <strong>–</strong> evner i fokus, der i<br />
maj blev sat i gang af Beskæftigelsesministeriet,<br />
Danske Handicaporganisationer og<br />
Virksomheds<strong>for</strong>um <strong>for</strong> Socialt Ansvar (VFSA)<br />
SFI <strong>–</strong> Det Nationale Forskningscenter <strong>for</strong><br />
Velfærd udgav i marts i år en rapport, der<br />
viser, at beskæftigelsen blandt voksne personer<br />
med handicap i 2010 lå på 47 procent,<br />
mens t<strong>alle</strong>t var 77 procent <strong>for</strong> personer uden<br />
handicap.<br />
Særlig ud<strong>for</strong>dring <strong>for</strong> personer med<br />
psykiske lidelser<br />
Og selvom danskerne generelt er blevet mere<br />
positive over <strong>for</strong> at have en kollega med et<br />
handicap, så er der stadig barrierer især<br />
<strong>for</strong> personer med en psykisk lidelse. Rapporten<br />
fra SFI viser, at 56 procent ville have<br />
betænkeligheder ved at have en kollega<br />
med en psykisk lidelse. Det skal kampagnen<br />
gøre op med.<br />
30 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011<br />
Under halvdelen af <strong>alle</strong> voksne med handicap er i<br />
beskæftigelse. Det skal en ny, stor kampagne lave om på,<br />
og gennem blandt andet karrieredage, arrangementer <strong>for</strong><br />
virksomheder og en inspirationsbank skal flere personer<br />
med handicap hjælpes i job.<br />
K A<br />
Kampagnen skal rykke ved holdningerne<br />
hos både personer med handicap, virksomheder<br />
og jobcentre. Alle skal fokusere på<br />
ressourcerne hos personer med handicap<br />
frem <strong>for</strong> på de barrierer, som eventuelt gør<br />
det svært. For <strong>alle</strong> har ressourcer, og selvom<br />
man har ADHD kan man godt have en HAeller<br />
HDuddannelse, siger beskæftigelsesminister<br />
Inger Støjberg (V).<br />
I virksomhedernes egen interesse<br />
Formand <strong>for</strong> VFSA og administrerende direktør<br />
<strong>for</strong> servicegiganten ISS Facility Services<br />
A/S, Maarten van Engeland, mener, at det er<br />
i virksomhedernes egen interesse at åbne<br />
dørene <strong>for</strong> personer med handicap. De har<br />
slet ikke råd til at lade være.<br />
Virksomhederne står snart igen i en situation,<br />
hvor vi har brug <strong>for</strong> <strong>alle</strong> hænder og hoveder.<br />
Vi har hverken økonomisk eller menneskeligt<br />
set råd til ikke at give <strong>alle</strong> en fair<br />
chance på arbejdsmarkedet, siger Maarten<br />
van Engeland.<br />
Ud over at påvirke virksomhedernes holdning<br />
til at ansætte personer med handicap, så<br />
handler kampagnen om at få personer med<br />
handicap til at være mere aktivt jobsøgende.<br />
Og endelig skal jobcentrene motiveres til at<br />
hjælpe personer med handicap så effektivt<br />
som muligt med at finde job.<br />
Der er afsat 10 millioner kroner fra handicappuljen<br />
til kampagnen, og blandt initiativerne<br />
er følgende:<br />
• Karrieredage hos virksomheder <strong>for</strong> personer<br />
med handicap<br />
• Møder om jobsøgning <strong>for</strong> personer med<br />
handicap<br />
• Arrangementer hvor virksomheder kan<br />
blive klædt på til at ansætte personer<br />
med handicap<br />
• En hotline til spørgsmål om handicap og job<br />
• Hjemmesiden www.joboghandicap.dk der<br />
skal tjene som inspirationsbank <strong>for</strong> virksomheder<br />
og personer med handicap<br />
Kampagnens hjemmeside, www.evnerifokus.<br />
dk, vil løbende blive opdateret om, hvor og<br />
hvornår de <strong>for</strong>skel<strong>lige</strong> arrangementer finder<br />
sted. Her kan du også finde linksamlinger til<br />
mere viden, og siden bliver opdateret med<br />
kampagnens synlighed i medierne.<br />
Hotline til spørgsmål om handicap og job<br />
<strong>–</strong> hvad enten du er jobsøgende eller kommer<br />
fra en virksomhed <strong>–</strong> finder du på www.<br />
vidensnetvaerket.dk/evnerifokus.<br />
Job<strong>for</strong>midling via<br />
Facebook<br />
Som led i kampagnen Søg job <strong>–</strong> evner i fokus har<br />
CABI åbnet hjemmeside, der skal inspirere virksomheder<br />
og jobsøgende med handicap til at finde<br />
sammen. Samtidig eksperimenteres der med en<br />
alternativ <strong>for</strong>m <strong>for</strong> jobsøgning: job<strong>for</strong>midling via<br />
netværkssiden Facebook.<br />
Tekst: Jakob Rom Johansen,<br />
kommunikationsmedarbejder,<br />
CABI <strong>–</strong> Center <strong>for</strong> Aktiv<br />
BeskæftigelsesIndsats.<br />
nne Vedsted Hansen har læst engelsk<br />
og billedkunst på universitet og er i<br />
dag ansat som fuldmægtig i den centrale<br />
studieadministration ved Aarhus Universitet<br />
<strong>–</strong> og så er hun ordblind. Men selvom hun<br />
dagligt er nødt til at læse og skrive som en<br />
del af sit arbejde, så klarer hun det med et<br />
par små kneb.<br />
Som hjælpemidler har hun en såkaldt itrygsæk,<br />
der indeholder et syntetisk taleprogram,<br />
der kan læse tekst op, og et medstavningsprogram,<br />
som de fleste kender fra<br />
mobiltelefonens ordbog. Og med de hjælpemidler<br />
får hun hverdagen på arbejdspladsen<br />
til at fungere.<br />
Fokus på kvalifikationerne<br />
Anne og hendes arbejdsgiver er to af de personer,<br />
du kan møde i video<strong>for</strong>tællinger på<br />
hjemmesiden www.joboghandicap.dk. Det er<br />
en inspirationsbank, som er henvendt til virksomheder<br />
og til jobsøgende med handicap.<br />
CABI <strong>–</strong> Center <strong>for</strong> Aktiv BeskæftigelsesIndsats<br />
og Arbejdsmarkedsstyrelsen står bag<br />
hjemmesiden, der er en del af kampagnen<br />
Søg job <strong>–</strong> evner i fokus. Et af målene med<br />
hjemmesiden er at få flere virksomheder til<br />
at se, at det faktisk godt kan lade sig gøre<br />
at ansætte personer med handicap, uden<br />
at det behøver at være et stort problem.<br />
<strong>–</strong> Det bør være ansøgerens kvalifikationer,<br />
og ikke et eventuelt handicap, der er det afgørende,<br />
når der skal ansættes. Der<strong>for</strong> har vi<br />
samlet en hel stribe eksempler på virksomheder,<br />
der viser, at hverdagen sagtens kan<br />
hænge sammen, selvom en medarbejder<br />
har et handicap, siger Bente Nissen, CABI’s<br />
temaleder <strong>for</strong> viden om handicap.<br />
Handicap skal ikke stå i vejen<br />
Samtidig er det også et mål med hjemmesiden<br />
at give flere personer med handicap<br />
inspiration, redskaber og mod på at være<br />
mere aktivt jobsøgende.<br />
<strong>–</strong> Nogle personer med handicap kan godt<br />
komme til at lade deres handicap stå i vejen<br />
<strong>for</strong> deres jobsøgning. Med video<strong>for</strong>tællingerne<br />
vil vi gerne vise, at det godt kan lade sig gøre<br />
at få et job og samtidig vise virksomhederne,<br />
at det slet ikke er så svært at have en medarbejder<br />
med handicap, siger Bente Nissen.<br />
Anne Vedsted Hansen havde i <strong>for</strong>vejen selv<br />
fundet ud af, hvilke itværktøjer hun skulle<br />
have <strong>for</strong> at få dagligdagen til at køre, og hendes<br />
chef, områdeleder Jette Loll Pedersen, er<br />
også fuldt tilfreds med at have Anne ansat.<br />
<strong>–</strong> Jeg går ikke rundt og tænker på, at Anne er<br />
handicappet, og at hun skal have specielle<br />
hensyn. Tværtimod tænker jeg på Anne, som<br />
jeg tænker på <strong>alle</strong> mine andre kollegaer, si<br />
ger Jette Loll Pedersen i videoen på www.<br />
joboghandicap.dk<br />
I job med Facebook<br />
Inspirationsbanken har også sin egen side<br />
på netværkssiden Facebook. Den hedder<br />
Det halter med job og handicap, og her kan<br />
Facebookbrugere hjælpe tre konkrete personer<br />
med handicap til at finde et job.<br />
På Facebooksiden stiller tre jobsøgende<br />
deres CV til rådighed, og i en præsentationsvideo<br />
<strong>for</strong>tæller de om sig selv, hvad<br />
deres handicap har af betydning <strong>for</strong> deres<br />
arbejdssituation, og hvilke specielle hensyn<br />
der eventuelt skal tages.<br />
<strong>–</strong> Tanken bag Facebooksiden er at <strong>for</strong>søge<br />
at hjælpe nogle mennesker i job via netværk.<br />
Her kan vi samle en masse <strong>for</strong>skel<strong>lige</strong>, som<br />
kan sprede ordet videre ud i deres eget netværk,<br />
og på den måde håber vi at matche<br />
en jobsøgende med en arbejdsgiver, siger<br />
Bente Nissen.<br />
Hvis du er nysgerrig efter at se, hvordan<br />
Facebooksiden fungerer, så gå ind på www.<br />
facebook.com/dethaltermedjoboghandicap<br />
og tryk „Synes godt om“. Du kan også invitere<br />
dit netværk til siden. Selvom du måske ikke<br />
selv skal ansætte, er der måske en i dit netværk,<br />
der står og mangler en medarbejder.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011 31
?<br />
Tema: Flere fleksjob <strong>–</strong> men hvordan?<br />
Vi vil gerne have job!<br />
På Facebooksiden Det halter med job og handicap stiller tre personer med handicap deres CV til rådighed.<br />
Til gengæld vil de gerne have et job. De tre jobsøgende med handicap skiftes jævnligt ud. Her kan du møde tre af dem:<br />
Lars Rozek<br />
Lars har 26 års erfaring inden <strong>for</strong> håndværksbranchen,<br />
hvor han har arbejdet som møbelsnedker<br />
og bygningsarbejder.<br />
Derudover har han en stor interesse <strong>for</strong> computere<br />
og elektronik, og er god til at finde fejl<br />
på maskiner og reparere dem.<br />
Lars er stærkt hørehæmmet, men kommunikerer<br />
fint på tomandshånd ved hjælp af mimik,<br />
mundaflæsning eller med pen og papir.<br />
I praksis har det ingen betydning <strong>for</strong> arbejdet.<br />
Uddannelse<br />
1982/081985/03: Håndværkerskolen,<br />
København. Møbelsnedker, bygningssnedker<br />
og aluminiumsfacader.<br />
Erhvervserfaring<br />
2003/042011/01: Trapgraad A/S<br />
Aluminiumsarbejde. Samlede vinduesrammer<br />
og dørkarme i aluminium.<br />
1990/022003/04: Erik Boisen A/S<br />
Møbelfabrik. Samlede skabe, pudsede<br />
og samlede skuffer.<br />
1987/041989/10: Vadum Møbelfabrik A/S<br />
Stolefabrik. Pudsede stole, lænestole og sofaer.<br />
1986/041986/08: Nielsen & Sønner A/S<br />
Bygningssnedker. Arbejdede med vindueskarme<br />
og samlede vinduesrammer.<br />
1985/081986/04: JNS Finans A/S<br />
Bygningssnedker.<br />
Samlede vindues og dørkarme.<br />
32 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011<br />
Stinna Brinch Christensen<br />
Stinna er uddannet cand.mag i engelsk fra<br />
Syddansk Universitet og har 10 års erfaring<br />
fra <strong>for</strong>eningsverdenen. Hun har bestredet<br />
poster som <strong>for</strong>mand, bestyrelsesmedlem og<br />
kasserer, og hun har arbejdet som redaktør.<br />
Hun har erhvervserfaring fra servicevirksomheden<br />
ISS Facility Services.<br />
Stinna er stærkt svagtseende og kan kun se<br />
10 procent med venstre øje. Hun er berettiget<br />
til hjælpemidler, som hun kan søge gennem<br />
jobcenteret. Det koster hverken tid eller penge<br />
<strong>for</strong> en arbejdsgiver.<br />
Uddannelse<br />
2004/082011/02: Cand.mag. i engelsk,<br />
Syddansk Universitet<br />
20022003: Folkesundhedsvidenskab<br />
<strong>–</strong> uafsluttet<br />
19992000: Ergoterapeutuddannelsen<br />
<strong>–</strong> uafsluttet<br />
1998: Student, VUC Esbjerg<br />
Erhvervserfaring<br />
1999: ISS Køjereder og rengøring af tog<br />
19961998: ISS Køjereder på Englandsfærgen<br />
Begge job har givet mig god erfaring med arbejdsmarkedet.<br />
Jeg var rigtig glad <strong>for</strong> dem, og<br />
jeg havde mange gode kolleger. Herfra har jeg<br />
lært at samarbejde med<br />
mange typer af mennesker.<br />
Lorenz Herbst<br />
Lorenz har gennem 35 år været specialarbejdsmand,<br />
og han har primært arbejdet som<br />
sølvsliber og polerer.<br />
Lorenz er døv, men han kan sagtens begå sig<br />
på en arbejdsplads via mimik, mundaflæsning<br />
og ved at skrive på en blok.<br />
Erhvervserfaring<br />
1990/102010/06: Fredericia Sølv<br />
Sølv og pletsliber. Hjemsendt da firmaet gik<br />
konkurs i juni 2010.<br />
1977/111990/10: Brdr. Hejls Sølv og<br />
Pletvarefabrik A/S<br />
Sølv og pletsliber og polerer.<br />
1976/011976/12: Fredericia Motorkompagni<br />
A/S (Lada)<br />
Autolakerer.<br />
1973/061975/06: Cohr Sølvvarefabrik<br />
Sølvsliber.<br />
Hurtig sygesamtale<br />
skal hjælpe<br />
Tulipmedarbejdere<br />
M<br />
Souschef Jesper Lorenzen hjælper de sygemeldte på Tulips fabrik i Faaborg med at<br />
<strong>for</strong>tsætte arbejdslivet. Efter en dags fravær tager han en sygesamtale med den ansatte.<br />
Hans funktion var en stor hjælp <strong>for</strong> Helle Marvig Hansen.<br />
Tekst: Anne-Mette Gyldenløv,<br />
freelancejournalist,<br />
Foto: Per Gudmann<br />
estersvend og souschef, Jesper<br />
Lorenzen, har som en del af sit job en vigtig<br />
funktion på sin virksomhed. Det er nemlig<br />
ham, der har en personlig samtale med <strong>alle</strong><br />
medarbejdere, der har haft en sygedag.<br />
<strong>–</strong> De kommer op på mit kontor, hvor vi snakker<br />
om, hvad de har fejlet. Så spørger jeg<br />
<strong>altid</strong>, om deres sygdom skyldes <strong>for</strong>hold på<br />
arbejdspladsen, og om der er noget, vi kan<br />
gøre anderledes, siger Jesper Lorenzen.<br />
Kollegial hjælp<br />
Han ser ikke sit job som en kontrolfunktion,<br />
men som en hjælp til kollegerne og en måde<br />
at være opmærksom på, om de måske har<br />
private problemer, som påvirker dem.<br />
<strong>–</strong> Det er en god måde at finde ud af, om der<br />
er noget, vi skal være opmærksomme på.<br />
Det kan være en skilsmisse eller dødsfald<br />
i den nærmeste familie. Så ved jeg, at her<br />
er en kollega, der skal gøres lidt ekstra <strong>for</strong>,<br />
siger Jesper Lorenzen.<br />
Han har været på flere kurser om sikkerhed,<br />
sygefravær og stress. Han har også en<br />
mentoruddannelse, der sammen med et<br />
stort netværk gør ham i stand til at hjælpe<br />
medarbejderne bedst muligt.<br />
Hensyn til helbred<br />
En del af hans funktion er også at hjælpe<br />
medarbejderne med at komme igennem det<br />
kommunale system. Senest har han hjulpet<br />
Helle Marvig Hansen med at få et fleksjob,<br />
der tilgodeser hendes helbred.<br />
Det var min første<br />
opgave at hjælpe<br />
Helle.<br />
<strong>–</strong> Det var min første store opgave at hjælpe<br />
Helle. Hun har ikke skulle tænke på det med<br />
kommunen, <strong>for</strong> det har jeg taget mig af. Vi<br />
har holdt samtaler hver uge, og sagsbehandlingen<br />
gik hurtigt, siger Jesper Lorenzen.<br />
<strong>–</strong> Hendes sygdom blev min første store opgave,<br />
og det er gået rigtig godt. Hun er mit<br />
svendestykke, siger han.<br />
Jesper Lorenzen glæder sig over at kunne hjælpe<br />
sygemeldte kolleger, så de kan fastholde deres<br />
arbejde.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011 33
Fleksjob på fabrikken<br />
I<br />
Leddegigt kunne have sat en stopper <strong>for</strong> Helle Marvig Hansens 30 år på<br />
Tulips fabrik i Faaborg. Men arbejdspladsen tog selv et ansvar, da hun<br />
blev syg, og har sammen med kommunen sikret Helle et fleksjob.<br />
En sygesamtale med ledelsen var starten på at kunne blive på Tulip.<br />
Tekst: Anne-Mette Gyldenløv,<br />
freelancejournalist,<br />
Foto: Per Gudmann<br />
et rum fyldt af ruller med etiketter sidder<br />
52årige Helle Marvig Hansen ved computeren<br />
og taster tal ind. En rulle bliver sat på<br />
maskinen, og 200 etiketter er klar til brug.<br />
<strong>–</strong> Hvis du <strong>for</strong> 10 år siden havde sagt, jeg i<br />
dag ville sidde ved en computer, så havde jeg<br />
sagt, du var tosset, siger Helle Marvig Hansen.<br />
Hun har leddegigt i hele kroppen, men det<br />
<strong>for</strong>hindrer hende ikke i at komme på arbejde<br />
hver dag.<br />
<strong>–</strong> Selvom jeg har ondt, kan jeg næsten ikke<br />
lade være med at komme på job, <strong>for</strong> mit arbejde<br />
passer til mig. Og så <strong>for</strong> at være sammen<br />
med kollegaerne, smiler hun.<br />
Jeg regnede ikke<br />
med, jeg kom<br />
her mere.<br />
Ondt i leddene<br />
I over 30 år har hun arbejdet på Tulip i Faaborg.<br />
Men så begyndte smerterne.<br />
34 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011<br />
<strong>–</strong> Jeg hævede op og fik meget ondt. Jeg faldt<br />
om af træthed, når jeg kom hjem. Når det var<br />
værst, var det i både hænder, fødder, knæ,<br />
håndled og skuldre <strong>–</strong> på en gang, <strong>for</strong>klarer<br />
Helle Marvig Hansen.<br />
En sygemelding var uundgåelig. <strong>–</strong> Jeg regnede<br />
ikke med at komme her mere, <strong>for</strong> jeg<br />
kunne ikke holde til arbejdet.<br />
Ingen slåskamp<br />
Allerede efter en sygedag kom hun til samtale<br />
med mestersvend Jesper Lorenzen. Han<br />
taler med de sygemeldte på fabrikken om,<br />
hvor<strong>for</strong> de er syge, og hvad han og virksomheden<br />
kan gøre <strong>for</strong> at hjælpe dem videre.<br />
<strong>–</strong> Helle kom op på mit kontor til en samtale<br />
<strong>lige</strong>som <strong>alle</strong> andre, og så snakkede vi om<br />
hendes problemer. Det stod hurtigt klart,<br />
at vi måtte finde en løsning, der var mere<br />
skånsom, siger Jesper Lorenzen.<br />
Med sygdommen begyndte også en kamp<br />
med kommunen om Helle Marvig Hansens<br />
fremtidige arbejdsliv. Her trådte Jesper<br />
Lorenzen til og blev bindeleddet mellem<br />
hende og kommunen, så Helle kun skulle<br />
fokusere på sin sygdom.<br />
<strong>–</strong> Det føltes rigtigt godt at kunne hjælpe<br />
Helle. Det var en sag, jeg gik meget op i, <strong>for</strong><br />
jeg ville gerne hjælpe hende så meget som<br />
muligt gennem hele <strong>for</strong>løbet, siger Jesper<br />
Lorenzen.<br />
Sammenstykket fleksjob<br />
Han, tillidsmanden og Tulip testede, hvor<br />
mange arbejdstimer Helle Marvig Hansen<br />
kunne holde til og fik oprettet et 20timers<br />
fleksjob til hende. Jobbet er sammenstykket<br />
af opgaver, der tid<strong>lige</strong>re har ligget på <strong>for</strong>skel<strong>lige</strong><br />
medarbejdere. Blandt andet etiketopsætningen,<br />
som en mestersvend før tog sig af.<br />
Alle steder burde<br />
have sådan en<br />
som Jesper.<br />
<strong>–</strong> Min skræk var at skulle et andet sted hen<br />
i arbejdsprøvning, så jeg er lykkelig <strong>for</strong> at<br />
kunne blive. Jesper har været en stor hjælp,<br />
<strong>for</strong>tæller Helle Marvig Hansen.<br />
<strong>–</strong> Alle arbejdspladser burde have en som Jesper.<br />
Uden ham ved jeg ikke, hvor jeg havde<br />
været i dag. Jeg er ikke færdig med at gå på<br />
arbejde endnu.<br />
I sit lille etiketteringsrum arbejder Helle Marvig Hansen 20 timer<br />
om ugen. Sammen med mestersvend Jesper Lorenzen har hun<br />
fundet frem til, hvad hun kan holde til.<br />
Leddegigten i Helle Marvig<br />
Hansens hænder truede med at<br />
sende hende ud af arbejdsmarkedet,<br />
men Tulip skruede<br />
et fleksjob sammen til hende.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 16 2011 35
Siden sidst...<br />
Handicaphus opføres<br />
Hjælp til at finde skånejob<br />
Opførelsen af handicaporganisationernes nye<br />
domicil ved HøjeTaastrup i Storkøbenhavn<br />
er i gang.<br />
Den A.P. Møllerske Støttefond, Realdania og<br />
Villum Fonden har gjort det økonomisk muligt<br />
at skabe verdens mest tilgænge<strong>lige</strong> kontor og<br />
konferencehus. Når huset står færdigt, vil det<br />
være det første kontorbyggeri, der stræber efter<br />
100 procent tilgængelighed <strong>for</strong> <strong>alle</strong>. Danske<br />
Handicaporganisationer er en paraplyorganisation<br />
<strong>for</strong> 32 selvstændige handicaporganisationer<br />
med i alt 320.000 medlemmer. I det nye<br />
domicil i Taastrup samles 17 organisationer<br />
med omkring 265 ansatte. Godt en femtedel<br />
af de ansatte har et handicap.<br />
Afslag var ok<br />
Vestre Landsret har afgjort, at Herning Kommune<br />
var i sin fulde ret til ikke at ansætte en<br />
spastisk lammet socialrådgiver. Socialrådgiveren<br />
følte, at afslag på et job var udtryk <strong>for</strong> urimelig<br />
<strong>for</strong>skelsbehandling på grund af hans fysiske<br />
handicap. Han krævede sammen med blandt<br />
andet Dansk Socialrådgiver<strong>for</strong>ening en erstatning<br />
på 200.000 kroner. Men Vestre Landsret<br />
vurderede, at Jobcenter Herning havde ret til<br />
ikke at ansætte manden <strong>–</strong> dels på grund af en<br />
bedre kvalificeret ansøger og dels at manden<br />
var helt nyuddannet.<br />
Hvis man kan og vil, må man gerne arbejde lidt,<br />
selvom man er på førtidspension. I et nyt projekt<br />
vil det lokale beskæftigelsesråd i Furesø Kommune<br />
hjælpe førtidspensionister med at finde<br />
et løntilskudsjob <strong>–</strong> det der før hed et skånejob.<br />
Tilbuddet fra Furesø Kommune går ud på at<br />
hjælpe den enkelte borger med at finde et job<br />
og etablere den rette ordning med arbejdsgiveren.<br />
Løntilskudsordningen er fleksibel i <strong>for</strong>hold<br />
til jobtyper, arbejdstider og helbredsmæssige<br />
hensyn. Vilkårene i det enkelte job aftales med<br />
arbejdsgiveren<br />
En af Europas bedste<br />
Autisme Center Vestsjælland (ACV) er igen i<br />
år blevet kåret som en af Europas bedste arbejdspladser.<br />
Begrundelsen er blandt andet<br />
tillid til medarbejdernes evner og lyst til at løse<br />
opgaver. Great Place to Work Institutes liste<br />
over Europas bedste arbejdspladser 2011 er<br />
netop offentliggjort. Mange hundrede arbejdspladser<br />
fra en lang række europæiske lande<br />
deltager i konkurrencen, hvor ACV kommer ind<br />
som nummer 14 i kategorien <strong>for</strong> de bedste,<br />
små og mellemstore arbejdspladser (50500<br />
ansatte). På den nationale liste over Danmarks<br />
bedste arbejdspladser ligger ACV på en 7. plads.<br />
Siden sidst...<br />
Hvem læser <strong>Fleksicurity</strong>?<br />
Redaktionen oplever <strong>for</strong> tiden et boom i ant<strong>alle</strong>t af abonnenter <strong>–</strong> en udvikling, vi naturligvis hilser<br />
velkommen. I runde tal <strong>for</strong>deler de nu 6.000 abonnenter sig i følgende kategorier:<br />
Kommunale jobcentre/beskæftigelsesafdelinger ..........................200<br />
Byrådsmedlemmer ..................................................2.450<br />
Regionsrådsmedlemmer ...............................................200<br />
Virksomheder i de regionale netværk ...................................2.000<br />
Andre virksomheder .................................................. 375<br />
3Fafdelinger ......................................................... 80<br />
Private abonnenter ................................................... 275<br />
Biblioteker .......................................................... 140<br />
Anden aktørvirksomheder ............................................. 250<br />
<strong>–</strong> plus diverse andre abonnenter, så vi når de 6.000.<br />
Du kan tegne abonnement på fleksicurity.dk<br />
og få bladet leveret fire gange om året <strong>–</strong> gratis.<br />
Udgiveradresseret<br />
maskinel magasinpost<br />
id-nr. 42600