lige muligheder for alle – altid - Fleksicurity

Magasin om det rummelige arbejdsmarked

lige muligheder for alle – altid

Bijob til skæve eksistenser

Lavere løn til fleksjobbere

Flere fleksjob – hvordan ?

Nr. 16 juni 2011 5. årgang

Indhold

Leder ............................................side 3

Partier enige om fleksjobreform ......................side 4

Socialøkonomisk strategi på vej i Aarhus. . . . . . . . . . . . . . . side 6

Med FNkasketten på... ............................side 8

Nej tak til førtidspension ............................side 10

Tema: Projekt Bybi

Det summer på Sundholm. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14

Biavler in spe .....................................side 18

Maxwells opskrift på socialøkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20

Tema: Flere fleksjob – men hvordan?

Brug for flere socialøkonomiske virksomheder ..........side 23

Jobcentrene skal være mere kreative . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24

Jobcentrene skal besøge arbejdspladserne ............side 25

Der skal ikke skabes flere fleksjob ....................side 27

Ballerup stiller sociale krav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28

Kampagne skal få flere personer med handicap i job ....side 30

Jobformidling via Facebook . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 31

Vi vil gerne have job! ...............................side 32

Hurtig sygesamtale skal hjælpe Tulipmedarbejdere .....side 33

Fleksjob på fabrikken. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34

Siden sidst .......................................side 36

Jeanett Dian Amonsen

Redaktionschef

Kjeld Søndergaard

Ansvarshavende redaktør

2 Fleksicurity nr. 16 2011

Mikael Hasle

Journalist

Anne-Dorte Boa Kock

Journalist/fotograf

Fleksicurity nr. 16, juni 2011

– magasin om det rummelige

arbejdsmarked

Uafhængigt af myndigheder, interesseorganisationer

og politiske holdninger vil

magasinet medvirke til at være debat og

jobskabende inden for rammerne af det

rummelige arbejdsmarked.

Fleksicurity udkommer fire gange om året.

Ansv. i forhold til presselovgivningen:

Kjeld Søndergaard

Redaktionschef: Jeanett Dian Amonsen

I redaktionen:

Mikael Hasle,

AnneDorte Boa Kock

Sekretariat:

Eva Maria Sloth

Grafisk produktion:

Huset Venture

Tlf. 8628 3555

Oplag: 7.000

Kontakt:

Fleksicurity, Huset Venture

Stavtrupvej 34, 8260 Viby J

Telefon: redaktion 8738 2074

email: redaktion@fleksicurity.dk

Web: www.fleksicurity.dk

Eva Maria Sloth

Sekretær

Eva Krukow

Grafiker

F •

Af Kjeld Søndergaard,

Ansvarshavende redaktør

leksjoblovgivningen skal ændres. En rigtig

god fleksjoblov giver mennesker med handicap

en mulighed for at bidrage til samfundskassen

med den arbejdsindsats, den

enkelte nu engang besidder – til gavn for

dansk økonomi og for den enkelte. Er det

nu klogt at spare netop her?

Igennem mere end 10 år har vi i Huset Venture

beskæftiget fleksjobbere. Vi om nogen

ved, at denne gruppe ansatte typisk har

mange års erfaring på det ordinære arbejdsmarked

og ofte er fagligt meget dygtige. Men

pludselig har ulykken ramt – f.eks. i trafikken

eller på arbejdet – eller det kan være

en kronisk sygdom, der pludselig sætter en

stopper for et fortsat arbejde med de krav,

som et ordinært arbejde stiller. Mange fleksjobbere

er gået ned med alvorlig stress og

er psykisk meget sårbare og skrøbelige. Alle

fleksjobbere har masser at give, men der skal

tages hensyn til dem – ellers knækker de.

Der er grund til bekymring i forhold til fremtidens

fleksjobbere. En reform af området skal

ikke – som den der nu ligger – skabe færre

fleksjob og mere usikkerhed for den enkelte.

Usikkerheden i sig selv vil sende mange af

de ramte på førtidspension, og mange vil

få øget brug for lægehjælp og behandling.

Her er der nogle erfaringsbaserede overvejelser,

som bør tænkes med ved de endelige

forhandlinger efter et folketingsvalg:

Hvad er en

god fleksjoblov?

Med værdighed. Når man rammes af ulykke

eller sygdom bliver man sat uden for

et ordinært liv med arbejde, og dermed

er man i manges øjne stemplet og marginaliseret.

En lavere løn til den enkelte

fleksjobber skal ikke bidrage negativt til

denne marginalisering, ved at fleksjob

bliver lig med lavindkomst.

• Det skal kunne betale sig. Minut til minutaflønning

af fleksjobbere holder ikke i virkelighedens

verden. Så forsvinder alt for

mange fleksjob – for arbejdsgiverne mister

det økonomiske incitament til at oprette

fleksstillinger. Og selvom virksomheder

tager et socialt ansvar, så er det altså

pengepungen der tæller.

• Væk med bøvlet. Arbejdsgiveren skal friholdes

for ansvaret og arbejdet med at udarbejde

jobplaner og administrativt besvær

med såkaldte sociale kapitler. En reform

bør sikre, at både ansættelse og løbende

aflønning er så let som overhovedet mulig.

• Større rummelighed. I Danmark bryster

vi os af vores rummelige arbejdsmarked.

Fjerner man arbejdsgivernes økonomiske

interesse i at ansætte fleksjobbere, fjerner

man samtidig massevis af fleksjob.

Og så svinder det rummelige arbejdsmarked

hurtigt og sikkert ind. Vi skal den stik

Er det nu klogt

at spare?

modsatte vej, for om få år mangler vi af

demografiske årsager arbejdskraft i Danmark

og så er det vigtigt at også denne

arbejdskraftreserve er uddannet og klar.

• Udvikler arbejdsevnen sig? Det er vigtigt

at holde øje med, hvorledes den arbejdsmæssige

arbejdsbegrænsning eller handicappet

udvikler sig. Et fleksjob tilkendes

på baggrund af en varig lidelse, som ikke

nødvendigvis er konstant. De fleste fleksjobbere

oplever en forværring over tid, så

det er vigtigt ved genoptagelse af berettigelsen

at vurdere yderligere svækkelse. Er

myndighederne kun på vagt overfor eventuelle

forbedringer i arbejdsevnen antydes

det, at der nok er snyd med i spillet en

yderligere stigmatisering.

Allervigtigst er det at fastholde, at fleksjobordningen

er en arbejdsmarkedsforanstaltning,

der medvirker til at udvikle og fastholde

en attraktiv arbejdskraft. Det er hverken

kontanthjælp eller starthjælp.

Optakten til og vurderingen af berettigelsen

til fleksjob er en socialfaglig opgave, men er

man først tilkendt fleksjob, så hører man til

på arbejdsmarkedet. Så er man enten i arbejde

eller arbejdsløs.

Fleksicurity nr. 16 2011 3

Partier enige om

fleksjobreform

D dem


Tekst:


er er sandsynligvis helt nye tider på

vej for fremtidens fleksjobbere og dermed

hele det rummelige arbejdsmarked i Danmark.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Pia

ChristmasMøller blev i midten af maj enige

om besparelser for 1,4 mia. kr. i fleksjobordningen

– som et led i 2020planen. Reformen

gennemføres, hvis partierne får et

flertal efter et folketingsvalg.

Det er decideret

usympatisk at

skære i en svag

gruppes livsgrundlag

på den måde.

Reformen vil betyde lavere løn for fremtidens fleksjobbere,

og fleksjobbere under 40 år kan kun få et midlertidigt fleksjob.

Den nuværende fleksjobordning er – ud

over de ovenstående partier – vedtaget af

SF, De Radikale og Socialdemokraterne.

Efter dansk politisk skik og tradition skal

samtlige oprindelige forligspartier være

enige om en fornyet reform, men V, K, O

– og altså løsgængeren Pia Christmas

Møller – er blevet enige om en reform uden

de øvrige partier – reformen kan dog først

vedtages efter et valg, hvis partierne fortsat

har flertal.

Dårligere løn

Alle fleksjob oprettet efter reformen vil blive

anderledes end i dag, hvor fleksjobbere får

almindelig fuldtidsløn – typisk den laveste,

overenstkomstmæssige løn på arbejdsfeltet.

Den nye reform vil betyde en indtægtsnedgang

for fleksjobbere. Fremover vil en

fleksansat få almindelig løn for de timer,

vedkommende kan arbejde, og løn på dagpengeniveau

for de timer vedkommende

ikke kan arbejde. Derved sparer staten udgifter

i en tid, hvor de offentlige finanser er

hårdt pressede.

– Det er decideret usympatisk at skære i

en svag gruppes livsgrundlag på den måde,

siger FOA’s næstformand, Mona Striib.

Ikke permanent

Samtidig vil personer under 40 år ikke kunne

få et permanent fleksjob i fremtiden. Tanken

bag er ønsket om, at fleksjobberens helbred

eventuelt kan blive bedre og dermed betyde,

at personen kan komme væk fra et støttet

job over i et ordinært.

– Men det er jo hul i hovedet. Man kan kun

få fleksjob, hvis man har varigt nedsat arbejdsevne.

Det er som om partierne bag

aftalen ikke ved, hvad varig betyder, siger

Mona Striib.

– Arbejdsgivere vil i mange tilfælde undlade

at ansatte en medarbejder på en midlertidig

ansættelseskontrakt. Og for den enkelte

er en midlertidig tilkendelse af et fleksjob

et usikkert grundlag for fremtiden. Vores

erfaring er, at folk får det bedre, når deres

situation er afklaret, og ikke når der til stadighed

hænger en trussel over hovedet på

Ansættelse på ens

hidtidige arbejdsplads

vil blive stærkt

besværliggjort.

om, at deres arbejdsliv skal tages op til

revision hvert femte år. Det er en ren illusion,

at den enkelte ansattes helbred pludselig

skal bedre sig. Blandt andet HK’s spørgeskemaundersøgelse

blandt fleksjobansatte

viser, at udviklingen i helbred og arbejdsevne

kun går en vej med tiden, nemlig mod en

ringere arbejdsevne, siger Hans Dankert,

formand for Landsforeningen af Fleks og

Skånejobbere, LAFS.

Flere udgifter

Den nye reform betyder også, at kommunernes

udgifter til det enkelte fleksjob vil stige.

Fremover får kommunen kun 50 % i refusion

fra staten mod i dag 65 %. Efter fem år falder

refusionen til 30 procent. Denne refusion

vil få stor betydning for kommunernes lyst

til at visitere en borger til fleksjob, vurderer

arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen

fra Aalborg Universitet:

– Der vil komme færre på ordningen, fordi

det økonomiske incitament for den enkelte

kommune til at oprette fleksjob vil være

Mona Striib, næstformand i FOA Beskæftigelsesminister Inger Støjberg

står bag reformen.

mindre. Det bliver dyrere for kommunerne

at sende folk på fleksjob. Over tid bliver det

endda endnu dyrere, siger han

– Kommunerne vil være langt mere forsigtige

med at visitere personer til fleksjob – meget

få kommuner vil fremover visitere borgere,

mener Hans Dankert fra LAFS.

Færre fleksjob

Reformen betyder også, at det bliver sværere

for den enkelte ansatte at blive på den

arbejdsplads, vedkommende er på, når ulykke

eller sygdom indtræder, og arbejdsevnen

forringes.

– Ansættelse på ens hidtidige arbejdsplads

vil blive stærkt besværliggjort med den nye

reform. Der stilles krav om, at der forud

for ansættelse i fleksjob på den hidtidige

arbejdsplads skal være en karantæne på

minimum 12 måneder, hvor man skal have

været beskæftiget på virksomheden efter

overenskomstens sociale kapitler. At dette

vil ske, er en reel illusion. Ingen arbejdsgiver

vil have en medarbejder ansat i 12 måneder

med stærkt nedsat arbejdsevne, før man

når frem til at kunne få tilskud til lønnen. I

stedet vælger virksomheden sandsynligvis

at afskedige medarbejderen, mener LAFS.

Urummeligt arbejdsmarked

Både Henning Jørgensen og LAFS er ikke i

tvivl om, at arbejdsmarkedet bliver mindre

rummeligt i fremtiden.

– Det kommer ikke til at blive som hidtil;

arbejdsmarkedet bliver mindre rummeligt.

Aftalen vil betyde, at færre kommer på ordningen,

og det kan ikke undgå at skade det

rummelige arbejdsmarked, siger Henning

Jørgensen.

– Der tegner sig et billede af en reform, som

vil bidrage til, at fleksjobordningen på længere

sigt vil blive alvorligt forringet, siger

Hans Dankert.

Den nye reform vil få virkning fra 1. januar,

2012.


Socialøkonomisk

strategi på

vej i Aarhus

S og SF foreslår ny udviklingsstrategi for Danmarks næststørste by.

F


Tekst:


or under et år siden vedtog politikerne i

København en strategi for, hvordan socialøkonomiske

virksomheder kan udvikle sig.

København var dermed den første kommune

herhjemme, der fik en decideret opskrift på,

hvordan den socialøkonomiske branche kan

udvikle sig bedst muligt. Socialøkonomiske

virksomheder ansætter traditionelt mange

fleks og skånejobbere og er virksomheder,

som har et socialt formål. Nu er en sådan

strategi også på vej i Århus Kommune.

Det er SF’s byrådsmedlem Claus Thomasbjerg

og Socialdemokraternes Tatiana

Sørensen, der netop har sendt et beslutningsforslag

om emnet til byrådet.

– Strategien er vigtig, fordi den skal være

med til at skabe flere arbejdspladser for

mennesker på fleks og skånejob gennem

øget socialøkonomisk vækst. Og en socialøkonomisk

strategi er især vigtig nu, fordi

det rummelige arbejdsmarked i disse år er

blevet voldsomt presset som følge af lav

økonomisk vækst, siger Claus Thomasbjerg,

der er formand for socialudvalget i Aarhus

Kommune.

Tæt partnerskab

Forslaget handler blandt andet om, at Aarhus

Kommune skal forpligte sig til et tæt partnerskab

med de socialøkonomiske virksomheder.

Dette skal blandt andet ske, når kommunen

køber ind – kommunen skal forpligte

sig til, at et større kommunalt køb af varer

og tjenester skal ske hos socialøkonomiske

virksomheder. Og derudover skal socialøkonomiske

virksomheders indgang til Aarhus

Kommune lettes, så de får en øget vejledning

og information om deres muligheder, når det

for eksempel gælder kommunale udbud.

Ingen konkurrenceforvridning

– Det er vigtigt at sige, at vi med forslaget

ikke ønsker at skabe et konkurrenceforvridende

tiltag over for de almindelige virk

somheder. Indsatsen er et vigtigt supplement

til de almindelige private virksomheder, der

samtidigt selv kan skabe flere markeder med

en styrket socialøkonomisk vækst. Målet

er overordnet at styrke social og beskæftigelsesindsatsen

og skabe større fokus på

socialøkonomiske virksomheders betydning

for velfærdssamfundet, siger Claus

Thomasbjerg.

Starten af det nye år

Når byrådet har behandlet sagen den 8. juni,

bliver sagen sendt i magistraten, hvorefter

Magistratsafdelingen for Sociale Forhold

og Beskæftigelse udarbejder en strategi

og handlingsplan. Strategien lander sandsynligvis

på byrådets bord i starten af det

nye år, hvorefter Aarhus Kommune – hvis

forslaget vedtages – går i gang med at realisere

planen.

Aarhus Kommune skal

forpligte sig til et tæt

partnerskab med de

socialøkonomiske

virksomheder.

Claus Thomasbjerg, byrådsmedlem, SF


Med FNkasketten på…

Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, har opnået en plads i FN’s

handicapkomite. Det er den højeste position, en dansker med handicap nogensinde

har opnået. Og han har store ambitioner med sin nye post.

54

Tekst:


årige Stig Langvad sidder i maj

kørestol efter en knallertulykke i 1973. Han

er lam fra brystet og ned, og hans arme fungerer

dårligt, så han har en handicaphjælper,

der hjælper ham med alt døgnet rundt. Men

hans hoved fungerer godt – rigtig godt. Han

har masser af ambitioner, visioner og planer

for arbejdet med at forbedre vilkårene for

mennesker med handicap. Og nu har han

fået en vigtig, international post, der giver

ham endnu en position at virke fra. I forvejen

er han formand for Danske Handicaporganisationer,

der repræsenterer mere end

320.000 mennesker.

18 anerkendte handicapeksperter

FN’s internationale handicapkonvention blev

vedtaget i FN den 13. december 2006, og i


2009 underskrev Danmark konventionen,

der fastlægger, at handicappede skal have

lige muligheder og rettigheder målt i forhold

til raske borgere. For at overvåge at de lande,

der har underskrevet handicapkonventionen,

nu også lever op til vilkårene, har FN nedsat

en komite, der består af 18 internationalt anerkendte

og uafhængige handicapeksperter

– og heriblandt altså Stig Langvad.

100 års erfaring

– Som dansk medlem af handicapkomiteen

kommer jeg med Danmarks 100årige erfaring

med udvikling og forbedring af handicappolitik.

Jeg vil særligt kunne bidrage

med en bred viden om alle former for handicap

og deres udfordringer, internationalt

samarbejde, udviklingsbistand og styrkelse

af repræsentationen af personer med handicap

forskellige steder i samfundet, siger

Stig Langvad.

Forpligtende rapport

De 100 lande, der har ratificeret FN’s handicapkonvention,

forpligter sig til regelmæssigt

at sende rapporter til handicapkomiteen.

Her skal regeringerne redegøre for, hvor

langt man er kommet med at etablere lige

muligheder for handicappede. Første rapport

skal afleveres to år efter, at landet har

vedtaget konventionen, og herefter hvert

fjerde år. Danmark skal aflevere sin første

rapport den 23. august i år.

Komiteens medlemmer gennemgår herefter

landenes rapporter og indhenter eventuelt

yderligere oplysninger fra landet selv og an

Stig Langvad er skandinaviens nye medlem

af FN’s handicapkomite.

dre kilder end regeringen i det pågældende

land. Stig Langvad, der er indtrådt i komiteen

1. januar i år, bliver en del af dette arbejde.

Han kan dog ikke deltage i arbejdet

med den danske rapport, da rapporten fra

medlemmernes egne lande gennemgås af

komitemedlemmer fra andre nationer.

Dansk afsmitning

Som medlem af komiteen skal Stig Langvad

læse landenes rapporter og komme med forslag

og generelle kommentarer til at styrke

konventionens gennemførelse i de enkelte

lande, og kommentarerne vil også ofte kunne

anvendes i andre lande.

– Det er klart, at netop jeg har helt særlige

forudsætninger for at kunne udføre dette

arbejde. Og arbejdet med forholdene for

Komiteen arbejder for at forbedre forholdene for handicappede i hele verden.

mennesker med handicap rundt i verden vil

jo også få en dansk afsmitning – også fordi

mit medlemskab af komiteen i sig selv giver

fokus og vægt, siger Stig Langvad.

Undersøgelser og klager

Komiteen kan også sætte undersøgelser i

gang, hvis dens medlemmer får mistanke

om alvorlige brud på rettigheder for personer

med handicap. Og desuden tager komiteen

sig af klager fra borgere i de lande, der har

underskrevet den såkaldte tillægsprotokol,

der åbner mulighed for, at borgerne kan anvende

handicapkomiteen som klageinstans,

såfremt alle nationale klagemuligheder er

udtømt. Danmark har dog endnu ikke tiltrådt

denne tillægsprotokol.

Komiteen mødes to gange årligt i Geneve.

Jeg kommer med

Danmarks 100årige

erfaring med udvikling

og forbedring af

handicappolitik.



Nej tak til

førtidspension

Stress og udbrændthed ender med en langtidssygemelding for Dorthe Nielsen.

Selvom læge og socialrådgiver råder hende til at tage imod en førtidspension

siger hun nej tak. Den 56årige kvinde insisterer på at være en del af

arbejdsmarkedet og bidrage med sin faglighed, til hun fylder 60.

H

Tekst og foto:

Anne-Dorte Boa Kock

Nyt job

vis jeg var jeg endt som førtidspensionist,

var jeg aldrig blevet rask, siger Dorthe

Nielsen en vital og sprudlende kvinde, som netop

er fyldt 60 år. På trappen udenfor for det røde Pippi

Langstrømpehus står flere hold Nikeløbesko parkeret.

– Jeg har lige været til „I Form“s kvindeløb og min

tid (10 km på 1 time og 8 minutter) var okay, siger

Dorthe Nielsen med bred københavnsk accent.

Hendes smil når helt op i de smalle gråblå øjne.

Duften af nymalede kaffebønner breder sig i træhuset,

og snart bliver hjemmebagte boller hentet

ud af ovnen. Et hoppende egern i trækronen uden

for vinduet tager et øjeblik hendes opmærksomhed.

Stress og udbrændthed lurer

Dorthe Nielsen var som helt ung ansat i HK i København

– uddannet som engelsktysk korrespondent.

Igennem sit arbejdsliv har hun ikke altid været

opmærksom på at passe på sig selv og sit stress–

følsomme sind. To små børn, bestyrelsesarbejde

og et ægteskab med en psykisk skrøbelig mand

sætter sine spor. Da Dorthe Nielsens daværende

mand dør af leverkræft, oplever hun for første

gang i sit liv at blive slået voldsomt ud af kurs. En

skattegæld vælter hende omkuld midt i sorgen og

hendes nye arbejdsplads (AOF) er præget af massefyringer

og nedskæringer. Dorthe Nielsen var på

det tidspunkt 51 år.

– Jeg var superglad for mit nye arbejde med at

hjælpe arbejdsløse på rette køl hos AOF. Jeg brugte

helt nye sider af mig selv og følte, at det var meget

meningsfuldt for mig at støtte og udvikle selvværd

hos mennesker, som har det svært. Derfor var det

en voldsom stressfaktor for mig at vide, at det hele

kunne slutte hver gang vi nærmede os den første

i måneden.

Voldeligt overfald

En oplevelse med en voldelig og psykisk syg kursist

får voldsomme konsekvenser for Dorthe Nielsen.

– Jeg blev truet på livet. Han kom farende imod mig

med en brødkniv i hånden og skreg: „Du skal dø,

din forbandede kælling – du skal ikke bestemme

over mig mere!“. En af min kvindelige kursister var

hurtig til at ringe til politiet – og indtil betjentene

ankom var jeg i en eller anden form for choktilstand,

hvor jeg forsøgte at redde mit eget liv ved

at tale ham til ro.

Langtidssygemelding

Dorthe Nielsen var ramt af stress i forvejen – så

oplevelsen med den psykisk syge mand slog hende

i gulvet. Det var dråben, der fik bægeret til at flyde

over. I tre år var hun sygemeldt, og både læge og

sagsbehandler opfordrede hende til at tage imod

en førtidspension.



Kamp mod førtidspension

– Det vil være bedst for dig, sagde de omsorgsfuldt

– men tanken om at synke dybere og dybere ned

i angst og lediggang fik mig til at sige nej tak. Jeg

var jo glad for at undervise, og jeg fik megen fin respons

fra mine kursister, fortæller Dorthe Nielsen.

– Hvorfor skulle jeg så gå hjemme og være på overførselsindkomst?

Som 56årig ville jeg gerne yde

noget mere til samfundet, og efter en vis vedholdenhed

og argumentation, fik jeg i 2006 bevilget et

fleksjob. Jeg ringede til virksomheden Huset Venture

ved Århus og blev inviteret til en samtale. Da

jeg gik hjem, var det med et stort smil og udsigt til

et interessant job som underviser af ledige fleksjobbere.

Det var det bedste, der kunne ske for mig.

Hvorfor skulle jeg så

gå hjemme og være på

overførselsindkomst?

Mere modgang

En forårsmorgen i 2007 opdager Dorthe Nielsen,

at et modermærke på maven har ændret form og

farve. Den øgede fokus på modermærkekræft i medierne

gør hende bekymret, og hun får hurtigt aftalt

en konsultation hos en hudspecialist i Randers.

– Der er ikke noget i vejen – det ser helt normalt

ud, siger lægen, der kigger overbevisende på modermærket

gennem sin lup. Så Dorthe tager hjem

igen med sindsro og tro på, at alt er godt.

Noget er rivende galt

Den kommende tid holder hun øje med det sår, der

nærmest er dannet i huden, og pludseligt en dag

begynder modermærket at bløde.

– Jeg blev forskrækket og insisterede på at få en

„second opinion“ hos en ny, velrenommeret hudlæge

i byen. Hun sagde med det samme: „Det er

kræft – det er jeg sikker på. Du skal på hospitalet

med det samme!“

På Århus Universitetshospital får Dorthe Nielsen

taget en vævsprøve og besked på at gå hjem og

afvente svar inden for tre uger.

– Det kunne jeg simpelthen ikke vente på. Jeg var

rystende bange og insisterede på at blive opereret

med det samme.

Nyd resten af dit liv

Under operationen fjerner kirurgen en stor luns kød,

som omkranser det syge væv, og Dorthe Nielsen

bliver tilbudt en efterfølgende samtale, som skal

kortlægge hendes fremtidige behandling.

– Lægen var meget formel. Han sagde: „Du har

den allerfarligste form for kræft, og du kan godt

regne med, at den har bredt sig. Gå hjem og få det

bedste ud af dit liv“ – altså underforstået: det du

har tilbage! Og så sagde han: „Gør det du altid har

drømt om NU!“ Min mand og jeg var dybt rystede. Alt

stod stille. Det var fuldstændig uvirkeligt. Vi havde

jo masser af fremtidsplaner sammen, og nu skulle

hele vores liv tages op til revision.

Åndelig vejledning

Dorthe Nielsen er ude af sig. Hun er plaget af angst

og uro. I huset i Langå går hun grædende og rådvild

rundt om sig selv, når hendes mand er på arbejde.

En sygemelding er uundgåelig. Dorthe er ude af

stand til at varetage sit arbejde som underviser.

Gennem en psykolog får hun kontakt til en meditationsgruppe

i Risskov ved Århus.

– Min mand og jeg er spirituelt interesserede, er

vegetarer, dyrker yoga og meditation, og i Risskov

blev jeg introduceret til Amma, en åndelig mester,

som bor i sin Ashram (afsidesliggende bolig, refugium,

red.) i Indien. Tusindvis af mennesker fra hele

verden tager hvert år kontakt til denne kvinde for

at søge råd og helbredelse. Det samme gjorde jeg

– og det har absolut været et vendepunkt i mit liv.

Helbredelse og selvindsigt

Dorthe Nielsen og hendes mand rejser først til

Schweiz for at møde deres åndelige vejleder, Amma.

– Jeg fik et råd af hende om at gå i naturmedicinsk

behandling i Indien. Så vi pakkede rygsækken og

gik gennem et meget krævende 6ugers udrenselsesprogram

med flere timers massage hver dag

med varm olie og med kostændring og forskellige

former for terapi. Det har vi gjort hvert år nu i tre

år, og jeg er nu erklæret rask, siger Dorthe med et

alvorligt blik.

Jeg er glad for, at jeg holdt fast

i mig selv og nægtede at få

førtidspension.

– Jeg går selvfølgelig stadig til kontrol – men jeg

har fået noget visdom, som bringer balance i mit liv.

De daglige løbeture, meditationen og vores prioritering

af økologiske fødevarer er alt sammen med

til at jeg nu, som 60årig, kan trække mig tilbage

fra arbejdsmarkedet og nyde mit otium.

Taknemlig for fleksjob

Dorte Nielsen er lykkelig over, at hun fik fem ekstra

år på arbejdsmarkedet.

– Jeg er glad for, at jeg holdt fast i mig selv og nægtede

at få førtidspension. Det har været en gave at

kunne give noget til andre mennesker og bruge mig

selv på en god måde. Det har haft stor betydning for

min helbredelse, tror jeg. Og nu får jeg tid til at passe

alle mine blomster og grøntsager – og mine dejlige

børnebørn i København. Det føles godt og rigtigt.


Tema: Projekt Bybi


Det summer på

Sundholm

En god ide, en socialøkonomisk tankegang og et ukueligt ”drive” har givet

Projekt Bybi en flyvende og en forrygende start i København. Nu summer honningbierne

fem forskellige steder i byen, og ledige får helt nye muligheder for

meningsfyldt arbejde.

Tekst: Mikael Hasle,

Foto: Anne-Dorte Boa Kock

onningbien er en truet art i hele

Europa – primært på grund af pesticider, sygdomme

og klimaforandringer. Derfor er det sikrere for bierne

at være i storbyen, for her er der ingen bønder, der

sprøjter med giftige og miljøfarlige sprøjtemidler,

samtidig med at der er masser af blomster i parker,

haver og altankasser.

Bæredygtig biavl

Den ægte danske bihonning af ren nektar er ved at

blive udkonkurreret af billige honningtyper fra Kina

og Mexico – og det er ærgerligt, mener fagfolk og

ægte honningelskere.

Englænderen Oliver Maxwell er 33 år, antropolog og

ophavsmand til Projekt Bybi, der nu er i fuld gang med

at introducere 3.000.000 nye indbyggere i storbyen.

Projektet har til formål at udnytte de miljømæssige,

sociale og økonomiske fordele ved bæredygtig biavl

og honningproduktion i København. Det skal ske

ved at skaffe flere bier til byen og oplyse borgerne

om, hvordan de kan passe bedre på miljøet ved at

passe på bierne.

Ingen offentlig støtte

Bybi er organiseret som en socialøkonomisk virksomhed,

som skal stå for opstilling af bistader og for indsamling,

slyngning og salg af honning. I modsætning

til mange andre socialøkonomiske virksomheder er

Bybis drift uafhængigt af offentlig støtte – projektet

finansieres via partnerskaber og af sponsorer.

– Vi har blandt andet fået støtte af forskellige lokale

fonde, som har finansieret vores udstyr, og af Aktivitetscenter

Sundholm, som stiller lokalerne gratis

til rådighed for os, fortæller Oliver Maxwell.

– Til gengæld tilbyder vi arbejde til brugere eller

beboere fra Sundholm. Vi oplærer dem som biavlerassistenter,

så de senere kan skabe sig et udkomme

som selvstændige biavlere. På den måde

kan de være med til at videreføre den danske honningproduktion.

Oliver Maxwell er manden bag

Projekt Bybi i København.


Tema: Projekt Bybi

Michael Pedersen,

professionel biavler


Mød naturen i storbyen

– En af vores ideer er at få bymennesket til at møde

naturen gennem bierne, og der er noget tiltalende

ved tanken om, at de ’vilde’ mennesker passer den

vilde natur. Vi vil gerne dele vores fascination af bierne

med Københavns befolkning. Vores bigård her

på Sundholm har allerede haft besøg af skoleklasser,

og vi kan mærke, at den massive mediedækning

af Bybiprojektet har skabt stor interesse. Det

er ret overvældende, siger Oliver Maxwell og smiler.

Hvis vi skaber job til tre

tidligere hjemløse, er

jeg godt tilfreds.

Garanti for ren honning

Michael Pedersen er professionel biavler, og det er

ham, der har avlet de mange nye københavnere på

Lolland. Han er tilknyttet Bybi som projektleder, og

vil gerne aflive den frygt og bekymring, som mange

har for honning produceret i en storby.

– Mange tror, at forureningen i en storby vil få effekt

på honningen, men det interessante er at bierne fil

trerer affaldsstoffer og forurening fra i deres krop.

Honningen skal bruges til at fodre den nye generation

af bier, så nektaren og produktet er helt rent,

fortæller Michael Pedersen.

Social indsats er ikke primær

Mange socialøkonomiske virksomheder har til hovedformål

at skabe arbejde til mennesker på kanten

af samfundet. Sådan er det ikke hos Bybi, fortæller

Oliver Maxwell.

– Vores primære formål er at skabe en bæredygtig

biavl og honningproduktion i København, og det at

vi beskæftiger brugere fra Sundholm er et middel

til at nå det mål.

– Vi melder klart ud: vi kan ikke løse alle sociale

problemer. Vi kan ikke redde det danske samfund,

men vi kan sætte nogle ringe i vandet. Vi gør alt

vi kan for at skabe gode sociale og miljømæssige

effekter, ikke bare i vores egen virksomhed, men

også hos dem vi samarbejde med. Vi håber bare,

at vores lille projekt med tre til fem tidligere hjemløse

medarbejdere vil inspirere andre til at tænke

anderles.

Bistaderne i København er placeret på: Kongens

Nytorv, Bella Center, Lundbeck, Carlsberg og Sundholm.

fakta

Sundholm

• Sundholm blev oprettet af Københavns Kommune i 1908 som

tvangsarbejdsanstalt. Der var tilknyttet hospital og værksteder

og plads til lidt over 1.000 husvilde og fattige beboere

• Først i 1960 blev betegnelsen ændret til forsorgshjem, men

arbejdstvangen holdt først op i 1976. Sundholm blev målrettet

hjemløse med misbrugsproblemer

• I 2000 blev Sundholm ændret fra totalinstitution med madordning,

sygeafdeling og herberg til herbergscenter, der rummer

korterevarende botilbud til ca.100 beboere, en sygeplejeklinik

og et plejekollektiv for alkoholdemente med plads til 48

• Københavns Kommune driver forskellige aktiverings- og

beskæftigelsestilbud for hjemløse og andre socialt udsatte

på Sundholm


Tema: Projekt Bybi


Biavler in spe

Bjørn Ambjørn er 54 og har i mange år været uden for arbejdsmarkedet. I dag er han

biavlerassistent i Projekt Bybi og oplever en ny glæde ved at være en del af samfundet.

Tekst af: Mikael Hasle


jørn Ambjørn drikker kaffe og spiser

leverpostejmadder sammen med kollegerne fra

Projekt Bybi på Sundholm. Miljøet er nyt og kulturen

en anden end den kendte, men Bjørn trives – han

er afslappet og smilende og vil gerne fortælle om

sit nye liv som biavlerassistent.

Nedtur og arbejdsløshed

Bjørn Ambjørn er uddannet edbassistent. Da opgaverne

for edbassistenter blev overtaget af andre

faggrupper, måtte Bjørn tage til takke med job

som sygehjælper og rengøringsassistent. Til sidst

blev han sygemeldt, langtidsledig og havde svært

ved at finde tilbage til arbejdsmarkedet igen. Bjørn

endte på bistandshjælp.

Beskæftigelsesprojektet lukkede

Kommunen anviste Bjørn til beskæftigelsesprojektet

’Grundlæggerne’, som udførte maleropgaver i

offentlige bygninger – et job Bjørn godt kunne li’:

– Vi kunne se, der var en mening med det ,vi lavede,

og det var dejligt at ha’ noget at stå op til hver

morgen, fortæller han.

Men beskæftigelsesprojektet lukkede.

– Der gik rod i det hele. Nogen ville udvide det til

at omfatte mere end 30 mand, og nogen syntes,

projektet var dårligt, så det blev lukket.

Assistent – ikke praktikant

Da Bjørn blev tilbudt en plads som praktikant i byhonningprojektet,

var han umiddelbart tiltrukket af

ideen. Men ikke af titlen!

– Som bistandsklient er man altid praktikant eller

sådan noget midlertidigt noget, siger han og griner,

– mine kolleger og jeg ville gerne have et rigtigt job

og en rigtig titel.

Jobbet i Projekt Bybi blev straks omdefineret til

’biavlerassistent’ – en uddannelse i praktisk biavl.

Senere kan assistenterne arbejde selvstændigt som

biavlere. Og under den professionelle biavler Michael

Petersens vinger lærer de alt om bier og biavl

– en helt ny verden for de tidligere bistandsklienter.

– Jeg får min bistandshjælp som sædvanligt, fortæller

Bjørn Ambjørn, og derudover tjener jeg 251

kroner om ugen, som man må som bistandsklient.

Det er ikke meget, men jeg får så meget andet godt

i det her job!

Jeg får så meget andet

godt i det her job.

Synlighed og identitet

På vej til bigården på Sundholm får en flok skolebørn

øje på Bjørn klædt i fuld beskyttelsesdragt. „Hej,

Bjørn“ råber de enstemmigt gennem gitterhegnet

til Sundholm.

– Det er da sjovt, at børnene kan genkende mig,

siger Bjørn og smiler bredt og hilser glad tilbage.

– Skolerne er ret interesserede i vores biprojekt og

denne her klasse var på besøg forleden.

– Det giver da stolthed og værdighed at kunne et

„håndværk“ som biavl jo er – en værdighed, som

er svær at holde fast i som bistandsklient, der laver

ingenting.


Tema: Projekt Bybi

Maxwells opskrift

på socialøkonomi


Med sine mange års erfaring inden for socialøkonomi har Oliver Maxwell

nogle meget klare holdninger til virksomhedsformen.

Han har sammenfattet dem i seks karakteristika.

Tekst af: Mikael Hasle


rojektet Bybi er bygget på de erfaringer,

Oliver Maxwell har gjort sig i mere end ti år.

De erfaringer har han sammenfattet til en

tjekliste, som også andre sociale entreprenører

kan lade inspirere af:

1. Et klart, socialt eller miljømæssigt formål:

– Man skal have en god ide, et godt formål,

siger Oliver. Det kan være socialt, miljømæssigt

eller sundhedsrelevant – og det skal

være til at forstå for andre. Vores formål er

at få flere bier i København.

2. Et produkt man sælge til en

bestemt kunde.

– Produktet skal hænge sammen med formålet.

Vores produkt er københavnsk byhonning,

men selvfølgelig skal man bruge flere

bier for at lave mere honning.

3. Gennemsigtighed.

– Hvis man kigger på en socialøkonomisk

virksomhed udefra, skal man kunne se, hvordan

den økonomisk hænger sammen. Det

skal være tydeligt, at der ikke er en ejer, der

skraber pengene til sig.

– Det skal simpelthen være gennemsigtigt,

hvordan man tjener sine penge til lønninger

og de andre udgifter. Hos os er konstruktionen

et kooperativ, for den virksomhedsform

er demokratisk og gennemsigtig.

Det skal være

tydeligt, at der

ikke er en ejer,

der skraber

pengene til sig.

4. Partnerskaber.

– Socialøkonomiske virksomheder skal skabe

partnerskaber i alt hvad de gør – og man

skal hele tiden være opmærksom på, at partnerne

også føler, at de får noget ud af det.

– Her hos os har vi fået støtte og gratis hjælp

fra mange forskellige virksomheder – fra

grafisk arbejde til juridisk bistand – og til

gengæld har partnerne fået den gode historie

og et nyt netværk.

– For eksempel fik vi lov til at sætte en bigård

op på taget af Bella Center. Det giver

dem en rigtig god historie at fortælle – og vi

kan så sælge honningen til deres ansatte.

Alle får noget ud af det.

5. Innovative principper.

– Som socialøkonomisk iværksætter skal

man spørge sig selv, hvad der gør ens projekt

anderledes, og hvordan det gør projektet

stærkere. Bybi har for eksempel den sociale

dimension med at beskæftige brugere fra

Sundholm. Vores formål er stadigvæk at

skaffe flere bier til byen – men måden vi

gør det på er jobskabelse til marginaliserede

grupper.

– Man kan også sige, at vores demokratiske

struktur og vores måde at oprette og vedligeholde

netværk på er innovative.

6. Lokal forankring.

– Den lokale forankring i en by, et lokalsamfund

eller i en målgruppe holder hele projektet

sammen, rent fysisk. Sådan en lokal

forankring giver en klarhed om, hvem målgruppen

er – og den gør det også nemmere

at måle projektets udvikling. En anden fordel

ved den lokale forankring er, at den gør det

nemmere at finde samarbejdspartnere og

finde ud af deres behov.

fakta

Oliver Maxwell – en socialøkonomisk ildsjæl

• 33-årige Oliver Maxwell er uddannet antropolog (med udmærkelse) fra

University of Durham i 2001 og har beskæftiget sig med socialøkonomi

siden studietiden.

• Udviklingsantropolog i 2002 – og har siden beskæftiget sig med

socialt udviklingsarbejde

• Som rådgivende antropolog med base i Vietnam har Oliver Maxwell

arbejdet med blandt andre Verdensbanken, Fauna and Flora

International – og han hjalp Brighton Kommune med at udarbejde

en strategi for sociale entreprenører.

• Oliver har også uddannet sociale entreprenører i at opbygge partnerskaber

med private virksomheder, og da han kom til Danmark, blev han ansat

som konsulent i Center for Socialøkonomi.

I dag arbejder Oliver Maxwell på fuld tid som direktør for Bybi-projektet,

hvor han har visioner om at introducere biavl for handicappede i 2012.


?


Flere fleksjob

– men hvordan?


Af Jeanett Dian Amonsen

I seneste nummer af Fleksicurity fortalte

vi, at antallet af arbejdsløse fleksjobbere

er det højeste nogensinde, og

at antallet stiger hastigt. Nu sætter vi

fokus på om det er muligt – midt i en

krise – at skabe flere fleksjob på det

danske arbejdsmarked. Fleksicurity

har spurgt en lang række handicapforeninger

og organisationer – du kan se

nogle af deres svar på de næste sider.

Knapt 15.500 fuldtidspersoner var i januar

2011 på ledighedsydelse (arbejdsløshedsunderstøttelse

for fleksjobbere, red.). Det

er 1.200 mere end året før, og siden november

2008 er antallet af personer på

ledighedsydelse steget knapt 30 procent.

Der er 52.655 ansatte fleksjobbere i januar

2011 – det er en lille stigning i antallet af

stillinger, men da flere og flere godkendes

til fleksjob, stiger antallet af arbejdsløse.

Dansk Handicap Forbund:

Brug for projekter og flere

socialøkonomiske virksomheder

1. Er det muligt at skabe flere fleksog

skånejob i Danmark lige nu?

Selvfølgelig kan mennesker med handicap

komme i arbejde, selvom der tales krise.

Loven i dag kompenserer for den enkeltes

nedsatte funktionsevne. Derfor er der ikke

tale om, at en medarbejder med handicap

skulle være mere dyr eller ’besværlig’ end

andre medarbejdere.

2. Hvordan kan flere komme i arbejde

inden for det rummelige arbejds

marked?

Først og fremmest er det vigtigt, at man fra

politisk hold beslutter ikke at forringe de gode

kompensationsordninger, som eksisterer i

dag. Den nuværende fleksjobordning er en

unik ordning, som sikrer, at borgerne kompenseres

for deres nedsatte arbejdsevne, så

virksomhederne ikke har en ’ekstraudgift’ ved

at ansætte mennesker med handicap. God

og tilstrækkelig kompensation er forudsætningen

for at få mennesker med handicap

’med om bord’.

Dernæst skal arbejdsgivere blive opmærksomme

på, at også de har et socialt ansvar.

Alle virksomheder har en interesse i, at der

fortsat er et udbud af dygtige medarbejdere.

Om få år bliver der af demografiske årsager

færre hænder og dermed et stigende pres

på dem, der kan bidrage. Derfor er det også

i virksomhedernes interesse at behandle

medarbejdere godt og inkludere alle – ellers

vil systemet få svært ved at hænge sammen.

Susanne Olsen

– Landsformand for Dansk Handicapforbund

– mener, at der er brug for flere

socialøkonomiske

virksomheder, der kan

ansætte fleksjobbere.

I Dansk Handicap Forbund ved vi, at man

bedst kan få handicappede mennesker ud

på arbejdsmarkedet med den personlige og

’håndholdte’ indsats, hvor man opbygger det

enkelte menneske og hjælper med at skabe

kontakten til virksomhederne. Dette er svært

for et kommunalt jobcenter, som har tidspres

og økonomiske begrænsninger. Både for ledige

fleksjobbere og førtidspensionister, som

ønsker at komme i arbejde, er der behov for

særskilte projekter, som er adskilt fra det offentlige

system, og som først og fremmest

tager det enkelte menneske alvorligt.

De socialøkonomiske virksomheder og andre

civilsamfundsprojekter synes at have held

til at få bygget borgerne op. Det skyldes til

dels, at de sætter ’sagen’ i første række (da

profitmaksimering ikke er det primære mål).

Dermed tager de det enkelte menneske alvorligt,

mens de opererer på markedsvilkår,

hvilket skaber realistiske arbejdsforhold, som

medvirker til at opbygge borgerne.

Dette er ekstremt vigtigt, og det er det, som

adskiller denne virksomhedstype fra meningsløse

projekter, hvor indholdet har karakter

af ’beskæftigelsesterapi’.

Vi har set flere eksempler på, at borgere med

handicap har begyndt deres arbejdsliv med

en periode i en socialøkonomisk virksomhed,

og at de herefter er rykket ud i andre private

virksomheder.

3. Har I ideer til, hvordan dette

kan gøres ?

At bevare de helt afgørende kompensationsordninger,

som vi kender i dag.

At etablere civilsamfundsprojekter/socialøkonomiske

virksomheder i hele landet, som kan

varetage den afklaring og opbygning af den

enkelte borger, som de kommunale jobcentre

i dag har svært ved at løse.

At få virksomhederne til at forstå, at de har

et medansvar, og at de har en interesse i at

finde kvalificeret arbejdskraft – mens den

endnu er tilgængelig.

At få opbygget selvtillid hos mennesker med

handicap, så de i højere grad bliver opsøgende,

og får mod på at kaste sig ud i netværksskabende

aktiviteter. Derfor er det

også glædeligt, at Danske Handicaporganisationer

nu medvirker i en kampagne om

motivation, som netop fokuserer på dette.

4. Har erhvervslivet i en krisetid et

socialt ansvar for mennesker med

begrænset arbejdsevne?

Ja, virksomhederne har et ansvar, da de er

afhængige af – og lever af – arbejdskraft,

og tager man kompensationsordningerne

i betragtning, så er det udgiftsneutralt for

virksomhederne at ansætte mennesker med

begrænset arbejdsevne.


?

HjerneSagen:


Jobcentrene skal

være mere kreative

1. Er det muligt at skabe flere fleksog


Ja, netop på grund af besparelserne i virksomhederne

er der nu åbnet for områder,

hvor der ikke længere er ordinære fuldtidsjob,

men hvor virksomheden har brug for

ansatte på halv tid – eksempelvis førtidspensionister

eller fleksjobbere.

Et eksempel er en tidligere højt placeret sekretær

på en arbejdsplads, som efter en hjerneskade

blev ansat i fleksjob i en idrætshal.

En række administrative opgaver blev ikke

løst, og der var ikke råd til en fuldtidssekretær.

Hallederen så muligheden for at få en

kvalificeret arbejdskraft ind til at varetage

opgaverne 15 timer om ugen.

Eller en tidligere regnskabsassistent, som

efter en ulykke og følgeskader i hjernen fik

ansættelse i et fleksjob hos en privat håndværker,

som tidligere havde haft en fuldtidsmedarbejder

og efterfølgende havde

forsøgt at klare det administrative arbejde

selv. I stedet ansatte han den tidligere regnskabsassistent

i et fleksjob, og hun har tilrettelagt

sit arbejde sådan, at hun har 2 timers

arbejde, 11½ times hvile og yderligere 2

timers arbejde på sit job alle hverdage og

til alles tilfredshed.

2. Hvordan kan flere komme i arbejde inden

for det rummelige arbejdsmarked?

HjerneSagen mener, at det stiller krav til

jobcentrenes kreativitet og viden om de enkelte

brancher i lokalområdet. Endvidere er

der behov for en afbureaukratisering af området,

så det bliver simpelt og nemt at ansætte


Direktør i HjerneSagen,

Lise Beha Erichsen, mener at en

del virksomheder opgiver at ansætte

folk i fleksjob på grund af bureaukrati.

en person i fleksjob eller job med løntilskud

til førtidspensionister, og der er behov for, at

kommunerne er mere servicemindede over

for borgere og virksomheder. For eksempel

er sagsbehandlerne i jobcentrene ofte ikke

fagligt kvalificerede til at give de rigtige råd

og den rigtige vejledning i forbindelse med

etableringen af og fastholdelse i fleksjob,

og derfor bliver bureaukratiet og ventetiden

ofte tungt og langsommeligt.

Dette skaber en mangel på den fleksibilitet,

det danske arbejdsmarked ellers er kendt

for, og derfor bliver det en barriere i ansættelsen

af personer i fleksjob eller job med

løntilskud for førtidspensionister.

Når sagsbehandlingen bliver langsommelig

og tung, frygter HjerneSagen, at en del virksomheder

vil opgive at ansætte folk med

handicap i fleksjob eller job med løntilskud

til førtidspensionister, da det bliver for besværligt.

HjerneSagen anbefaler derfor, at der ses på

muligheden for at opkvalificere sagsbehandlerne

i jobcentrene, gøre papirarbejdet elektronisk

og lave nogle tydelige vejled ninger

til virksomhederne i stil med for eksempel

socialtengagement.dk. Det væsentlige er,

at det ikke er virksomhederne selv, der skal

være opsøgende – de skal have oplysningerne

serveret.

3. Har I ideer til, hvordan dette kan gøres?

Skab et forum hvor borger og virksomheder

kan mødes. Det kan jobcenteret eventuelt

være initiativtager til.

• Jobcenteret kan med fordel invitere de

forskellige brancher i lokalområdet til en

drøftelse af deres arbejdskraftsituation

og herunder også informere dem om muligheden

for ansættelser af personer i

fleksjob og job med løntilskud for førtidspensionister.

• Jobcenteret skal sikre, at der er en eller to

navngivne personer, virksomhederne og

borgerne kan henvende sig til – offentliggør

det i lokalavisen.

• Jobcenteret kan invitere til jobmesse, hvor

borgere og virksomheder kan møde hinanden.

• De større vikarbureauer kan også være

en mulighed for at sikre et match mellem

virksomheder og borger. Jobcenteret kan

her være med til at klæde vikarbureauerne

bedre på og trække på deres netværk.

4. Har erhvervslivet i en krisetid overhovedet

et socialt ansvar for mennesker

med begrænset arbejdsevne?

Naturligvis. Handicappedes rettigheder er

ikke afhængige af, om erhvervslivet/samfundet

befinder sig i en krise – jvf. også

handicapkonventionens artikel 3, hvor det

fremgår, at samfundet ikke må være diskriminerende

og skal sikre fuld og effektiv

deltagelse og inklusion i samfundslivet for

handicappede. Dette følges desuden op af

handicapkonventionens artikel 5.

5. Har I kendskab til initiativer i forhold til

fleksjobbere, som I synes fortjener

særlig opmærksomhed? Nej.

Gigtforeningen:

Jobcentrene skal besøge

arbejdspladserne



Det er usikkert. Vi mener, at med de nye

stramninger på fleksjobområdet risikerer

vi at udtømme ordningen for dens egentlige

indhold – blandt andet ved at fastsætte et

loft for tilskuddet (som er et brud på kompensationsprincippet)

og ved at tidsbegrænse

bevillingen af fleksjob.

Loftet og tidsbegrænsningen vil gøre fleksjobberens

forsørgelsesgrundlag usikkert.

Men en tidsbegrænsning er også til gene

for arbejdsgiveren, som jo ikke kan vide,

hvorvidt medarbejderen er på arbejdspladsen

om fem år eller ej.

2. Hvordan kan flere komme i arbejde inden

for det rummelige arbejdsmarked?

Det afhænger meget af fremtiden for fleksjobordningen.

Det er helt afgørende at bevare

Lene Witte – direktør i Gigtforeningen

– ser gerne, at flere kommuner benytter

sociale klausuler, der kan hjælpe

fleksjobbere ind på arbejdsmarkedet.

udgangspunktet og grundlaget for ordningen,

som er kompensationsprincippet. Det

er det, der gør denne ordning enestående.

Den ligestiller mennesker med nedsat arbejdsevne

med mennesker med almindelig

arbejdsevne på arbejdsmarkedet. Det

betyder, at vi alle stilles lige, hvad angår

muligheder for at oppe bære et forsørgelsesgrundlag

på lige fod.

De arbejdsretlige regler overføres til ordningen

ved at man – som ordningen er i dag

– tager udgangspunkt i den mindste overenskomstmæssige

løn ved fastsættelse af

tilskud mv. Mulighederne for fleksjob skal

ikke afhænge af den enkeltes indkomst eller

alder, men af den enkeltes sygdomsforløb.

Og fleksjob skal sikre, at mennesker med

sygdom og handicap bevarer tilknytningen

til arbejdsmarkedet.

3. Har I ideer til hvordan dette kan gøres?

Vi vil foreslå, at man giver ansatte på jobcentrene

mulighed for at tage med de enkelte

ud på arbejdspladserne for at udforme konkrete

jobbeskrivelser i samarbejde med den

enkelte og arbejdsstedet. Det vil øge fokus

på de jobfunktioner, som den enkelte kan

varetage.



med begrænset arbejdsevne?

Erhvervslivet har naturligvis et ansvar, hvad

enten det er krisetid eller ej, selvom det kan

være vanskeligere at mobilisere dette ansvar

i krisetider. Et forslag kan være, at man generelt

indfører sociale klausuler både i det

private og i det offentlige erhvervsliv.


?



Dansk Arbejdsgiverforening:

Der skal ikke

skabes fleksjob

Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening

mener det er tvivlsomt om det

kan betale sig at skabe fleksjob.



Det afgørende er, om vi igen evner at skabe

flere job generelt i Danmark. Private virksomheder,

der har attraktive vilkår for at

udvikle sig i Danmark, vil også kunne skabe

job til personer, der har et helbredsproblem.

Klarer den private sektor sig ikke godt, så

vil rummet for at skabe job i den offentlige

sektor også være begrænset. I øjeblikket er

det ikke tilstrækkeligt attraktivt for private

virksomheder at producere og skabe job i

Danmark. Det vil også påvirke antallet af

job for personer med helbredsproblemer.

Prioritet nummer et er altså at skabe bedre

rammevilkår for private virksomheder.

2. Hvordan kan flere komme i arbejde

inden for det rummelige arbejdsmarked?

Det er ikke interessant at fokusere på at

skabe flere fleksjob. Fleksjob dækker over

en massiv offentlig støtte til job, som sandsynligvis

vil blive oprettet alligevel. Det der er

brug for, er job til mennesker med helbredsproblemer.

Det håndterer vi ganske godt i

Danmark. Næsten 400.000 medarbejdere

vurderes at være handicappede eller have et

længerevarende helbredsproblem. Godt 80

% af dem er ansat på ordinære vilkår. Det er

den form for beskæftigelse, vi skal øge i Danmark.

Herved undgår vi A og Bhold blandt

medarbejderne. Mange medarbejdere ved

sandsynligvis ikke, at de har en kollega, der

er handicappet eller har et længerevarende

helbredsproblem.

Fleksjobordningen har betydet, at en stigende

andel af personer med handicap

eller længerevarende helbredsproblemer

modtager offentlige tilskud, men der er ikke

samlet set blevet flere job til personer med

handicap eller et længerevarende helbredsproblem

(se evt. DA, Arbejdsmarkedsrapport

2010, side 75).

3. Har du ideer til hvordan dette kan gøres ?

Det har stor betydning, at jobcentrene har en

tæt og kundefokuseret kontakt til virksomhederne.

Jobcentre der evner at servicere

virksomhederne godt, vil typisk også opleve

virksomheder, der er åbne over for at ansætte

medarbejdere med helbredsproblemer.



med begrænset arbejdsevne ?

Fleksjobordningen koster samfundet 10

mia. kr. årligt, men det er tvivlsomt, om der

er kommet meget socialt engagement ud af

de mange penge. Derfor er det også positivt,

at mange partier i Folketinget har talt

for en reform af fleksjob, som gør ordningen

mindre attraktiv for den enkelte og for

virksomhederne.


?


Ballerup stiller

sociale krav

N


Sociale klausuler kan være med til at skabe flere fleksjobstillinger. De danske

kommuner har de seneste ti år i stigende grad benyttet muligheden for at stille

sociale krav til deres leverandører. Ballerup Kommune nordvest for København

har det seneste år arbejdet meget bevidst med at bruge sociale klausuler.

Tekst:


år der bliver gjort rent i Ballerup

Kommunes bygninger, så er personalet i

rengøringsfirmaet socialt ansvarligt sammensat.

For hvis personalet ikke er det – ja,

så havde firmaet aldrig fået lov at gøre rent

i bygningerne. Ballerup Kommune er en af

de danske kommuner, der stiller krav om

eksempelvis ansættelse af marginaliserede

unge eller fleks/skåneansættelser hos

en leverandør. Kommunen driver dermed

en socialt ansvarligt beskæftigelsespolitik,

når der købes ind, fortalte viceborgmester

Jesper Würtzen på Huset Venture Østs erhvervskonference

den 8. april.

Det er vigtigt, at

arbejdsmarkedet

er rummeligt.

Rummeligt arbejdsmarked

– Vi bruger sociale klausuler, fordi vi eksempelvis

ønsker at så mange unge som muligt

får en uddannelse og et job. Hvis ikke virksomhederne

opretter pladserne af sig selv,

må vi hjælpe dem. Det er vigtigt, at arbejdsmarkedet

er rummeligt og tager hensyn til

såvel ledige som personer med begrænsninger

i arbejdsevnen. Ved at stille krav til

leverandører får vi også den private sektor

til at påtage sig et socialt ansvar og bidrage

til at unge får en uddannelse, og til at der

også bliver plads til de lidt svagere borgere,

siger borgmester Ove E. Dals gaard, Soc.dem.

To udbud det seneste år

– I Ballerup Kommune har vi det seneste

år sat fokus på brugen af sociale klausuler,

siger Søren Krøigaard, direktør i Ballerup

Kommune.

Ballerup Kommune har brugt sin ret til at

bruge sociale klausuler ved to af kommunens

store udbud på det seneste – nemlig

rengøringsudbuddet og udbuddet vedrørende

vedligeholdelse af kommunens mange

grønne arealer.

Lokal model

Når en kommune vil bruge sociale klausuler

kan den få råd og vejledning – blandt andet

hos Konkurrence og Erhvervsstyrelsen. Ballerup

Kommune har valgt at indarbejde egne,

lokalt forankrede formuleringer i styrelsens

forslag til formulering, så kommunen i dag

har et sæt sociale klausuler, der fungerer

bedst muligt i netop Ballerup Kommune.

Kommunen stiller i sin egen version blandt

andet krav om, at en mulig leverandør samarbejder

med jobcenteret og ansætter en vist

antal unge. Kommunen forventer også, at

leverandøren har et passende antal fleks

og skånejobbere.

Er flere fleksog skånejobbere

kommet i arbejde efter jeres brug

af sociale klausuler?

– Det er endnu for tidligt at gøre op. Udbuddet

af vores rengøringsenhed trådte i

kraft 1. januar, men medarbejdernes gamle

overenskomster løber først ud nu. Så det er

først nu, de sociale klausuler træder i kraft.

Den nye leverandør på vej og parkområdet

starter først i juli, så vi må vente lidt endnu

med at se de konkrete resultater – men jeg

er sikker på, at de kommer, siger borgmester

Ove E. Dalsgaard.

Ballerup Kommune planlæger at bruge de

sociale klausuler på de store udbud fremover

– eksempelvis anlægs og driftsentrepriser,

men også på andre serviceudbud som for

eksempel kørsel.

fakta

Hvad er en social klausul?

En social klausul vil typisk være et krav,

der indsættes i kontrakten på lige fod

med faglige og indholdsmæssige krav til

opgaven. Klausulen indebærer en nærmere

angivet social forpligtelse for den,

der vinder opgaven. En social klausul

kan også være et krav i en intern kontrakt,

altså kontraktstyring.

En social klausul kan for eksempel

sigte mod at ansætte et bestemt antal

medarbejdere på særlige vilkår eller at

formulere en etnisk ligestillingspolitik.

Formålet med sociale klausuler er at

gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt.

Hårde og bløde klausuler

Ved hårde klausuler kan der stilles

meget konkrete krav til leverandøren om

Borgmester i Ballerup, Ove E. Dalsgaard styrer en

kommune, der bevidst bruger sociale klausuler.

at sikre, at den sociale forpligtelse

bliver overholdt. Det kan for eksempel

være et krav om, at der til

udførelse af opgaven skal ansættes

et vist antal personer på særlige

vilkår, eller at leverandøren skal

have praktikanter.

Kommunen kan også vælge en

blødere klausul, hvor leverandøren

blot skal tilstræbe at overholde

den sociale klausul. Det gør det

sværere for kommunen at vide, om

leverandøren gør sit bedste for at

nå målet.

Til gengæld kan den blødere formulering

være et godt grundlag for

et tillidsfuldt samarbejde mellem

virksomheden og kommunen.


?


Kampagne skal få

flere personer med

handicap i job

Tekst: Jakob Rom Johansen,

kommunikationsmedarbejder,

CABI – Center for Aktiv

BeskæftigelsesIndsats.

an man arbejde på en maskinstation,

når man mangler en hånd? Og kan man

fungere på en arbejdsplads, hvis man har

en psykisk lidelse? Det kan man godt, men

det kræver et opgør med vanetænkning,

og at både virksomheder og personer med

handicap ser på muligheder frem for begrænsninger

Det er et af budskaberne i en stor kampagne

med navnet Søg job – evner i fokus, der i

maj blev sat i gang af Beskæftigelsesministeriet,

Danske Handicaporganisationer og

Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA)

SFI – Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd udgav i marts i år en rapport, der

viser, at beskæftigelsen blandt voksne personer

med handicap i 2010 lå på 47 procent,

mens tallet var 77 procent for personer uden

handicap.

Særlig udfordring for personer med

psykiske lidelser

Og selvom danskerne generelt er blevet mere

positive over for at have en kollega med et

handicap, så er der stadig barrierer især

for personer med en psykisk lidelse. Rapporten

fra SFI viser, at 56 procent ville have

betænkeligheder ved at have en kollega

med en psykisk lidelse. Det skal kampagnen

gøre op med.


Under halvdelen af alle voksne med handicap er i

beskæftigelse. Det skal en ny, stor kampagne lave om på,

og gennem blandt andet karrieredage, arrangementer for

virksomheder og en inspirationsbank skal flere personer

med handicap hjælpes i job.

K A

Kampagnen skal rykke ved holdningerne

hos både personer med handicap, virksomheder

og jobcentre. Alle skal fokusere på

ressourcerne hos personer med handicap

frem for på de barrierer, som eventuelt gør

det svært. For alle har ressourcer, og selvom

man har ADHD kan man godt have en HAeller

HDuddannelse, siger beskæftigelsesminister

Inger Støjberg (V).

I virksomhedernes egen interesse

Formand for VFSA og administrerende direktør

for servicegiganten ISS Facility Services

A/S, Maarten van Engeland, mener, at det er

i virksomhedernes egen interesse at åbne

dørene for personer med handicap. De har

slet ikke råd til at lade være.

Virksomhederne står snart igen i en situation,

hvor vi har brug for alle hænder og hoveder.

Vi har hverken økonomisk eller menneskeligt

set råd til ikke at give alle en fair

chance på arbejdsmarkedet, siger Maarten

van Engeland.

Ud over at påvirke virksomhedernes holdning

til at ansætte personer med handicap, så

handler kampagnen om at få personer med

handicap til at være mere aktivt jobsøgende.

Og endelig skal jobcentrene motiveres til at

hjælpe personer med handicap så effektivt

som muligt med at finde job.

Der er afsat 10 millioner kroner fra handicappuljen

til kampagnen, og blandt initiativerne

er følgende:

• Karrieredage hos virksomheder for personer

med handicap

• Møder om jobsøgning for personer med

handicap

• Arrangementer hvor virksomheder kan

blive klædt på til at ansætte personer

med handicap

• En hotline til spørgsmål om handicap og job

• Hjemmesiden www.joboghandicap.dk der

skal tjene som inspirationsbank for virksomheder

og personer med handicap

Kampagnens hjemmeside, www.evnerifokus.

dk, vil løbende blive opdateret om, hvor og

hvornår de forskellige arrangementer finder

sted. Her kan du også finde linksamlinger til

mere viden, og siden bliver opdateret med

kampagnens synlighed i medierne.

Hotline til spørgsmål om handicap og job

– hvad enten du er jobsøgende eller kommer

fra en virksomhed – finder du på www.

vidensnetvaerket.dk/evnerifokus.

Jobformidling via

Facebook

Som led i kampagnen Søg job – evner i fokus har

CABI åbnet hjemmeside, der skal inspirere virksomheder

og jobsøgende med handicap til at finde

sammen. Samtidig eksperimenteres der med en

alternativ form for jobsøgning: jobformidling via

netværkssiden Facebook.

Tekst: Jakob Rom Johansen,

kommunikationsmedarbejder,

CABI – Center for Aktiv

BeskæftigelsesIndsats.

nne Vedsted Hansen har læst engelsk

og billedkunst på universitet og er i

dag ansat som fuldmægtig i den centrale

studieadministration ved Aarhus Universitet

– og så er hun ordblind. Men selvom hun

dagligt er nødt til at læse og skrive som en

del af sit arbejde, så klarer hun det med et

par små kneb.

Som hjælpemidler har hun en såkaldt itrygsæk,

der indeholder et syntetisk taleprogram,

der kan læse tekst op, og et medstavningsprogram,

som de fleste kender fra

mobiltelefonens ordbog. Og med de hjælpemidler

får hun hverdagen på arbejdspladsen

til at fungere.

Fokus på kvalifikationerne

Anne og hendes arbejdsgiver er to af de personer,

du kan møde i videofortællinger på

hjemmesiden www.joboghandicap.dk. Det er

en inspirationsbank, som er henvendt til virksomheder

og til jobsøgende med handicap.

CABI – Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats

og Arbejdsmarkedsstyrelsen står bag

hjemmesiden, der er en del af kampagnen

Søg job – evner i fokus. Et af målene med

hjemmesiden er at få flere virksomheder til

at se, at det faktisk godt kan lade sig gøre

at ansætte personer med handicap, uden

at det behøver at være et stort problem.

– Det bør være ansøgerens kvalifikationer,

og ikke et eventuelt handicap, der er det afgørende,

når der skal ansættes. Derfor har vi

samlet en hel stribe eksempler på virksomheder,

der viser, at hverdagen sagtens kan

hænge sammen, selvom en medarbejder

har et handicap, siger Bente Nissen, CABI’s

temaleder for viden om handicap.

Handicap skal ikke stå i vejen

Samtidig er det også et mål med hjemmesiden

at give flere personer med handicap

inspiration, redskaber og mod på at være

mere aktivt jobsøgende.

– Nogle personer med handicap kan godt

komme til at lade deres handicap stå i vejen

for deres jobsøgning. Med videofortællingerne

vil vi gerne vise, at det godt kan lade sig gøre

at få et job og samtidig vise virksomhederne,

at det slet ikke er så svært at have en medarbejder

med handicap, siger Bente Nissen.

Anne Vedsted Hansen havde i forvejen selv

fundet ud af, hvilke itværktøjer hun skulle

have for at få dagligdagen til at køre, og hendes

chef, områdeleder Jette Loll Pedersen, er

også fuldt tilfreds med at have Anne ansat.

– Jeg går ikke rundt og tænker på, at Anne er

handicappet, og at hun skal have specielle

hensyn. Tværtimod tænker jeg på Anne, som

jeg tænker på alle mine andre kollegaer, si

ger Jette Loll Pedersen i videoen på www.

joboghandicap.dk

I job med Facebook

Inspirationsbanken har også sin egen side

på netværkssiden Facebook. Den hedder

Det halter med job og handicap, og her kan

Facebookbrugere hjælpe tre konkrete personer

med handicap til at finde et job.

På Facebooksiden stiller tre jobsøgende

deres CV til rådighed, og i en præsentationsvideo

fortæller de om sig selv, hvad

deres handicap har af betydning for deres

arbejdssituation, og hvilke specielle hensyn

der eventuelt skal tages.

– Tanken bag Facebooksiden er at forsøge

at hjælpe nogle mennesker i job via netværk.

Her kan vi samle en masse forskellige, som

kan sprede ordet videre ud i deres eget netværk,

og på den måde håber vi at matche

en jobsøgende med en arbejdsgiver, siger

Bente Nissen.

Hvis du er nysgerrig efter at se, hvordan

Facebooksiden fungerer, så gå ind på www.

facebook.com/dethaltermedjoboghandicap

og tryk „Synes godt om“. Du kan også invitere

dit netværk til siden. Selvom du måske ikke

selv skal ansætte, er der måske en i dit netværk,

der står og mangler en medarbejder.


?


Vi vil gerne have job!

På Facebooksiden Det halter med job og handicap stiller tre personer med handicap deres CV til rådighed.

Til gengæld vil de gerne have et job. De tre jobsøgende med handicap skiftes jævnligt ud. Her kan du møde tre af dem:

Lars Rozek

Lars har 26 års erfaring inden for håndværksbranchen,

hvor han har arbejdet som møbelsnedker

og bygningsarbejder.

Derudover har han en stor interesse for computere

og elektronik, og er god til at finde fejl

på maskiner og reparere dem.

Lars er stærkt hørehæmmet, men kommunikerer

fint på tomandshånd ved hjælp af mimik,

mundaflæsning eller med pen og papir.

I praksis har det ingen betydning for arbejdet.

Uddannelse

1982/081985/03: Håndværkerskolen,

København. Møbelsnedker, bygningssnedker

og aluminiumsfacader.

Erhvervserfaring

2003/042011/01: Trapgraad A/S

Aluminiumsarbejde. Samlede vinduesrammer

og dørkarme i aluminium.

1990/022003/04: Erik Boisen A/S

Møbelfabrik. Samlede skabe, pudsede

og samlede skuffer.

1987/041989/10: Vadum Møbelfabrik A/S

Stolefabrik. Pudsede stole, lænestole og sofaer.

1986/041986/08: Nielsen & Sønner A/S

Bygningssnedker. Arbejdede med vindueskarme

og samlede vinduesrammer.

1985/081986/04: JNS Finans A/S

Bygningssnedker.

Samlede vindues og dørkarme.


Stinna Brinch Christensen

Stinna er uddannet cand.mag i engelsk fra

Syddansk Universitet og har 10 års erfaring

fra foreningsverdenen. Hun har bestredet

poster som formand, bestyrelsesmedlem og

kasserer, og hun har arbejdet som redaktør.

Hun har erhvervserfaring fra servicevirksomheden

ISS Facility Services.

Stinna er stærkt svagtseende og kan kun se

10 procent med venstre øje. Hun er berettiget

til hjælpemidler, som hun kan søge gennem

jobcenteret. Det koster hverken tid eller penge

for en arbejdsgiver.

Uddannelse

2004/082011/02: Cand.mag. i engelsk,

Syddansk Universitet

20022003: Folkesundhedsvidenskab

– uafsluttet

19992000: Ergoterapeutuddannelsen

– uafsluttet

1998: Student, VUC Esbjerg

Erhvervserfaring

1999: ISS Køjereder og rengøring af tog

19961998: ISS Køjereder på Englandsfærgen

Begge job har givet mig god erfaring med arbejdsmarkedet.

Jeg var rigtig glad for dem, og

jeg havde mange gode kolleger. Herfra har jeg

lært at samarbejde med

mange typer af mennesker.

Lorenz Herbst

Lorenz har gennem 35 år været specialarbejdsmand,

og han har primært arbejdet som

sølvsliber og polerer.

Lorenz er døv, men han kan sagtens begå sig

på en arbejdsplads via mimik, mundaflæsning

og ved at skrive på en blok.

Erhvervserfaring

1990/102010/06: Fredericia Sølv

Sølv og pletsliber. Hjemsendt da firmaet gik

konkurs i juni 2010.

1977/111990/10: Brdr. Hejls Sølv og

Pletvarefabrik A/S

Sølv og pletsliber og polerer.

1976/011976/12: Fredericia Motorkompagni

A/S (Lada)

Autolakerer.

1973/061975/06: Cohr Sølvvarefabrik

Sølvsliber.

Hurtig sygesamtale

skal hjælpe

Tulipmedarbejdere

M

Souschef Jesper Lorenzen hjælper de sygemeldte på Tulips fabrik i Faaborg med at

fortsætte arbejdslivet. Efter en dags fravær tager han en sygesamtale med den ansatte.

Hans funktion var en stor hjælp for Helle Marvig Hansen.

Tekst: Anne-Mette Gyldenløv,

freelancejournalist,

Foto: Per Gudmann

estersvend og souschef, Jesper

Lorenzen, har som en del af sit job en vigtig

funktion på sin virksomhed. Det er nemlig

ham, der har en personlig samtale med alle

medarbejdere, der har haft en sygedag.

– De kommer op på mit kontor, hvor vi snakker

om, hvad de har fejlet. Så spørger jeg

altid, om deres sygdom skyldes forhold på

arbejdspladsen, og om der er noget, vi kan

gøre anderledes, siger Jesper Lorenzen.

Kollegial hjælp

Han ser ikke sit job som en kontrolfunktion,

men som en hjælp til kollegerne og en måde

at være opmærksom på, om de måske har

private problemer, som påvirker dem.

– Det er en god måde at finde ud af, om der

er noget, vi skal være opmærksomme på.

Det kan være en skilsmisse eller dødsfald

i den nærmeste familie. Så ved jeg, at her

er en kollega, der skal gøres lidt ekstra for,

siger Jesper Lorenzen.

Han har været på flere kurser om sikkerhed,

sygefravær og stress. Han har også en

mentoruddannelse, der sammen med et

stort netværk gør ham i stand til at hjælpe

medarbejderne bedst muligt.

Hensyn til helbred

En del af hans funktion er også at hjælpe

medarbejderne med at komme igennem det

kommunale system. Senest har han hjulpet

Helle Marvig Hansen med at få et fleksjob,

der tilgodeser hendes helbred.

Det var min første

opgave at hjælpe

Helle.

– Det var min første store opgave at hjælpe

Helle. Hun har ikke skulle tænke på det med

kommunen, for det har jeg taget mig af. Vi

har holdt samtaler hver uge, og sagsbehandlingen

gik hurtigt, siger Jesper Lorenzen.

– Hendes sygdom blev min første store opgave,

og det er gået rigtig godt. Hun er mit

svendestykke, siger han.

Jesper Lorenzen glæder sig over at kunne hjælpe

sygemeldte kolleger, så de kan fastholde deres

arbejde.


Fleksjob på fabrikken

I

Leddegigt kunne have sat en stopper for Helle Marvig Hansens 30 år på

Tulips fabrik i Faaborg. Men arbejdspladsen tog selv et ansvar, da hun

blev syg, og har sammen med kommunen sikret Helle et fleksjob.

En sygesamtale med ledelsen var starten på at kunne blive på Tulip.

Tekst: Anne-Mette Gyldenløv,

freelancejournalist,

Foto: Per Gudmann

et rum fyldt af ruller med etiketter sidder

52årige Helle Marvig Hansen ved computeren

og taster tal ind. En rulle bliver sat på

maskinen, og 200 etiketter er klar til brug.

– Hvis du for 10 år siden havde sagt, jeg i

dag ville sidde ved en computer, så havde jeg

sagt, du var tosset, siger Helle Marvig Hansen.

Hun har leddegigt i hele kroppen, men det

forhindrer hende ikke i at komme på arbejde

hver dag.

– Selvom jeg har ondt, kan jeg næsten ikke

lade være med at komme på job, for mit arbejde

passer til mig. Og så for at være sammen

med kollegaerne, smiler hun.

Jeg regnede ikke

med, jeg kom

her mere.

Ondt i leddene

I over 30 år har hun arbejdet på Tulip i Faaborg.

Men så begyndte smerterne.


– Jeg hævede op og fik meget ondt. Jeg faldt

om af træthed, når jeg kom hjem. Når det var

værst, var det i både hænder, fødder, knæ,

håndled og skuldre – på en gang, forklarer

Helle Marvig Hansen.

En sygemelding var uundgåelig. – Jeg regnede

ikke med at komme her mere, for jeg

kunne ikke holde til arbejdet.

Ingen slåskamp

Allerede efter en sygedag kom hun til samtale

med mestersvend Jesper Lorenzen. Han

taler med de sygemeldte på fabrikken om,

hvorfor de er syge, og hvad han og virksomheden

kan gøre for at hjælpe dem videre.

– Helle kom op på mit kontor til en samtale

ligesom alle andre, og så snakkede vi om

hendes problemer. Det stod hurtigt klart,

at vi måtte finde en løsning, der var mere

skånsom, siger Jesper Lorenzen.

Med sygdommen begyndte også en kamp

med kommunen om Helle Marvig Hansens

fremtidige arbejdsliv. Her trådte Jesper

Lorenzen til og blev bindeleddet mellem

hende og kommunen, så Helle kun skulle

fokusere på sin sygdom.

– Det føltes rigtigt godt at kunne hjælpe

Helle. Det var en sag, jeg gik meget op i, for

jeg ville gerne hjælpe hende så meget som

muligt gennem hele forløbet, siger Jesper

Lorenzen.

Sammenstykket fleksjob

Han, tillidsmanden og Tulip testede, hvor

mange arbejdstimer Helle Marvig Hansen

kunne holde til og fik oprettet et 20timers

fleksjob til hende. Jobbet er sammenstykket

af opgaver, der tidligere har ligget på forskellige

medarbejdere. Blandt andet etiketopsætningen,

som en mestersvend før tog sig af.

Alle steder burde

have sådan en

som Jesper.

– Min skræk var at skulle et andet sted hen

i arbejdsprøvning, så jeg er lykkelig for at

kunne blive. Jesper har været en stor hjælp,

fortæller Helle Marvig Hansen.

– Alle arbejdspladser burde have en som Jesper.

Uden ham ved jeg ikke, hvor jeg havde

været i dag. Jeg er ikke færdig med at gå på

arbejde endnu.

I sit lille etiketteringsrum arbejder Helle Marvig Hansen 20 timer

om ugen. Sammen med mestersvend Jesper Lorenzen har hun

fundet frem til, hvad hun kan holde til.

Leddegigten i Helle Marvig

Hansens hænder truede med at

sende hende ud af arbejdsmarkedet,

men Tulip skruede

et fleksjob sammen til hende.


Siden sidst...

Handicaphus opføres

Hjælp til at finde skånejob

Opførelsen af handicaporganisationernes nye

domicil ved HøjeTaastrup i Storkøbenhavn

er i gang.

Den A.P. Møllerske Støttefond, Realdania og

Villum Fonden har gjort det økonomisk muligt

at skabe verdens mest tilgængelige kontor og

konferencehus. Når huset står færdigt, vil det

være det første kontorbyggeri, der stræber efter

100 procent tilgængelighed for alle. Danske

Handicaporganisationer er en paraplyorganisation

for 32 selvstændige handicaporganisationer

med i alt 320.000 medlemmer. I det nye

domicil i Taastrup samles 17 organisationer

med omkring 265 ansatte. Godt en femtedel

af de ansatte har et handicap.

Afslag var ok

Vestre Landsret har afgjort, at Herning Kommune

var i sin fulde ret til ikke at ansætte en

spastisk lammet socialrådgiver. Socialrådgiveren

følte, at afslag på et job var udtryk for urimelig

forskelsbehandling på grund af hans fysiske

handicap. Han krævede sammen med blandt

andet Dansk Socialrådgiverforening en erstatning

på 200.000 kroner. Men Vestre Landsret

vurderede, at Jobcenter Herning havde ret til

ikke at ansætte manden – dels på grund af en

bedre kvalificeret ansøger og dels at manden

var helt nyuddannet.

Hvis man kan og vil, må man gerne arbejde lidt,

selvom man er på førtidspension. I et nyt projekt

vil det lokale beskæftigelsesråd i Furesø Kommune

hjælpe førtidspensionister med at finde

et løntilskudsjob – det der før hed et skånejob.

Tilbuddet fra Furesø Kommune går ud på at

hjælpe den enkelte borger med at finde et job

og etablere den rette ordning med arbejdsgiveren.

Løntilskudsordningen er fleksibel i forhold

til jobtyper, arbejdstider og helbredsmæssige

hensyn. Vilkårene i det enkelte job aftales med

arbejdsgiveren

En af Europas bedste

Autisme Center Vestsjælland (ACV) er igen i

år blevet kåret som en af Europas bedste arbejdspladser.

Begrundelsen er blandt andet

tillid til medarbejdernes evner og lyst til at løse

opgaver. Great Place to Work Institutes liste

over Europas bedste arbejdspladser 2011 er

netop offentliggjort. Mange hundrede arbejdspladser

fra en lang række europæiske lande

deltager i konkurrencen, hvor ACV kommer ind

som nummer 14 i kategorien for de bedste,

små og mellemstore arbejdspladser (50500

ansatte). På den nationale liste over Danmarks

bedste arbejdspladser ligger ACV på en 7. plads.

Siden sidst...

Hvem læser Fleksicurity?

Redaktionen oplever for tiden et boom i antallet af abonnenter – en udvikling, vi naturligvis hilser

velkommen. I runde tal fordeler de nu 6.000 abonnenter sig i følgende kategorier:

Kommunale jobcentre/beskæftigelsesafdelinger ..........................200

Byrådsmedlemmer ..................................................2.450

Regionsrådsmedlemmer ...............................................200

Virksomheder i de regionale netværk ...................................2.000

Andre virksomheder .................................................. 375

3Fafdelinger ......................................................... 80

Private abonnenter ................................................... 275

Biblioteker .......................................................... 140

Anden aktørvirksomheder ............................................. 250

– plus diverse andre abonnenter, så vi når de 6.000.

Du kan tegne abonnement på fleksicurity.dk

og få bladet leveret fire gange om året – gratis.

Udgiveradresseret

maskinel magasinpost

id-nr. 42600

lige muligheder for alle – altid - Fleksicurity

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?