lige muligheder for alle – altid - Fleksicurity

?
Tema: Flere fleksjob – men hvordan?
26 Fleksicurity nr. 16 2011
Dansk Arbejdsgiverforening:
Der skal ikke
skabes fleksjob
Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening
mener det er tvivlsomt om det
kan betale sig at skabe fleksjob.
1. Er det muligt at skabe flere fleks- og
skånejob i Danmark lige nu?
Det afgørende er, om vi igen evner at skabe
flere job generelt i Danmark. Private virksomheder,
der har attraktive vilkår for at
udvikle sig i Danmark, vil også kunne skabe
job til personer, der har et helbredsproblem.
Klarer den private sektor sig ikke godt, så
vil rummet for at skabe job i den offentlige
sektor også være begrænset. I øjeblikket er
det ikke tilstrækkeligt attraktivt for private
virksomheder at producere og skabe job i
Danmark. Det vil også påvirke antallet af
job for personer med helbredsproblemer.
Prioritet nummer et er altså at skabe bedre
rammevilkår for private virksomheder.
2. Hvordan kan flere komme i arbejde
inden for det rummelige arbejdsmarked?
Det er ikke interessant at fokusere på at
skabe flere fleksjob. Fleksjob dækker over
en massiv offentlig støtte til job, som sandsynligvis
vil blive oprettet alligevel. Det der er
brug for, er job til mennesker med helbredsproblemer.
Det håndterer vi ganske godt i
Danmark. Næsten 400.000 medarbejdere
vurderes at være handicappede eller have et
længerevarende helbredsproblem. Godt 80
% af dem er ansat på ordinære vilkår. Det er
den form for beskæftigelse, vi skal øge i Danmark.
Herved undgår vi A­ og B­hold blandt
medarbejderne. Mange medarbejdere ved
sandsynligvis ikke, at de har en kollega, der
er handicappet eller har et længerevarende
helbredsproblem.
Fleksjobordningen har betydet, at en stigende
andel af personer med handicap
eller længerevarende helbredsproblemer
modtager offentlige tilskud, men der er ikke
samlet set blevet flere job til personer med
handicap eller et længerevarende helbredsproblem
(se evt. DA, Arbejdsmarkedsrapport
2010, side 75).
3. Har du ideer til hvordan dette kan gøres ?
Det har stor betydning, at jobcentrene har en
tæt og kundefokuseret kontakt til virksomhederne.
Jobcentre der evner at servicere
virksomhederne godt, vil typisk også opleve
virksomheder, der er åbne over for at ansætte
medarbejdere med helbredsproblemer.
4. Har erhvervslivet i en krisetid overhovedet
et socialt ansvar for mennesker
med begrænset arbejdsevne ?
Fleksjobordningen koster samfundet 10
mia. kr. årligt, men det er tvivlsomt, om der
er kommet meget socialt engagement ud af
de mange penge. Derfor er det også positivt,
at mange partier i Folketinget har talt
for en reform af fleksjob, som gør ordningen
mindre attraktiv for den enkelte og for
virksomhederne.
Fleksicurity nr. 16 2011 27