lige muligheder for alle – altid - Fleksicurity

12 Fleksicurity nr. 16 2011
Kamp mod førtidspension
– Det vil være bedst for dig, sagde de omsorgsfuldt
– men tanken om at synke dybere og dybere ned
i angst og lediggang fik mig til at sige nej tak. Jeg
var jo glad for at undervise, og jeg fik megen fin respons
fra mine kursister, fortæller Dorthe Nielsen.
– Hvorfor skulle jeg så gå hjemme og være på overførselsindkomst?
Som 56­årig ville jeg gerne yde
noget mere til samfundet, og efter en vis vedholdenhed
og argumentation, fik jeg i 2006 bevilget et
fleksjob. Jeg ringede til virksomheden Huset Venture
ved Århus og blev inviteret til en samtale. Da
jeg gik hjem, var det med et stort smil og udsigt til
et interessant job som underviser af ledige fleksjobbere.
Det var det bedste, der kunne ske for mig.
Hvorfor skulle jeg så
gå hjemme og være på
overførselsindkomst?
Mere modgang
En forårsmorgen i 2007 opdager Dorthe Nielsen,
at et modermærke på maven har ændret form og
farve. Den øgede fokus på modermærkekræft i medierne
gør hende bekymret, og hun får hurtigt aftalt
en konsultation hos en hudspecialist i Randers.
– Der er ikke noget i vejen – det ser helt normalt
ud, siger lægen, der kigger overbevisende på modermærket
gennem sin lup. Så Dorthe tager hjem
igen med sindsro og tro på, at alt er godt.
Noget er rivende galt
Den kommende tid holder hun øje med det sår, der
nærmest er dannet i huden, og pludseligt en dag
begynder modermærket at bløde.
– Jeg blev forskrækket og insisterede på at få en
„second opinion“ hos en ny, velrenommeret hudlæge
i byen. Hun sagde med det samme: „Det er
kræft – det er jeg sikker på. Du skal på hospitalet
med det samme!“
På Århus Universitetshospital får Dorthe Nielsen
taget en vævsprøve og besked på at gå hjem og
afvente svar inden for tre uger.
– Det kunne jeg simpelthen ikke vente på. Jeg var
rystende bange og insisterede på at blive opereret
med det samme.
Nyd resten af dit liv
Under operationen fjerner kirurgen en stor luns kød,
som omkranser det syge væv, og Dorthe Nielsen
bliver tilbudt en efterfølgende samtale, som skal
kortlægge hendes fremtidige behandling.
– Lægen var meget formel. Han sagde: „Du har
den allerfarligste form for kræft, og du kan godt
regne med, at den har bredt sig. Gå hjem og få det
bedste ud af dit liv“ – altså underforstået: det du
har tilbage! Og så sagde han: „Gør det du altid har
drømt om NU!“ Min mand og jeg var dybt rystede. Alt
stod stille. Det var fuldstændig uvirkeligt. Vi havde
jo masser af fremtidsplaner sammen, og nu skulle
hele vores liv tages op til revision.
Åndelig vejledning
Dorthe Nielsen er ude af sig. Hun er plaget af angst
og uro. I huset i Langå går hun grædende og rådvild
rundt om sig selv, når hendes mand er på arbejde.
En sygemelding er uundgåelig. Dorthe er ude af
stand til at varetage sit arbejde som underviser.
Gennem en psykolog får hun kontakt til en meditationsgruppe
i Risskov ved Århus.
– Min mand og jeg er spirituelt interesserede, er
vegetarer, dyrker yoga og meditation, og i Risskov
blev jeg introduceret til Amma, en åndelig mester,
som bor i sin Ashram (afsidesliggende bolig, refugium,
red.) i Indien. Tusindvis af mennesker fra hele
verden tager hvert år kontakt til denne kvinde for
at søge råd og helbredelse. Det samme gjorde jeg
– og det har absolut været et vendepunkt i mit liv.
Helbredelse og selvindsigt
Dorthe Nielsen og hendes mand rejser først til
Schweiz for at møde deres åndelige vejleder, Amma.
– Jeg fik et råd af hende om at gå i naturmedicinsk
behandling i Indien. Så vi pakkede rygsækken og
gik gennem et meget krævende 6­ugers udrenselsesprogram
med flere timers massage hver dag
med varm olie og med kostændring og forskellige
former for terapi. Det har vi gjort hvert år nu i tre
år, og jeg er nu erklæret rask, siger Dorthe med et
alvorligt blik.
Jeg er glad for, at jeg holdt fast
i mig selv og nægtede at få
førtidspension.
– Jeg går selvfølgelig stadig til kontrol – men jeg
har fået noget visdom, som bringer balance i mit liv.
De daglige løbeture, meditationen og vores prioritering
af økologiske fødevarer er alt sammen med
til at jeg nu, som 60­årig, kan trække mig tilbage
fra arbejdsmarkedet og nyde mit otium.
Taknemlig for fleksjob
Dorte Nielsen er lykkelig over, at hun fik fem ekstra
år på arbejdsmarkedet.
– Jeg er glad for, at jeg holdt fast i mig selv og nægtede
at få førtidspension. Det har været en gave at
kunne give noget til andre mennesker og bruge mig
selv på en god måde. Det har haft stor betydning for
min helbredelse, tror jeg. Og nu får jeg tid til at passe
alle mine blomster og grøntsager – og mine dejlige
børnebørn i København. Det føles godt og rigtigt.
Fleksicurity nr. 16 2011 13