Journalen nr. 1/2011 - Den Danske Dyrlægeforening

Af Johanne Østerbye
14
Korrespondance vedr. gravide og
ioniserende stråling
Til Arbejdstilsynet
Vedr. ioniserende stråling og graviditet blandt
personale i dyreklinikker - og hospitaler.
Praktiserende dyrlæger skal i APV beskrive
retningslinjer for forholdsregler i forbindelse
med graviditet blandt personale - herunder
assisterende dyrlæger. Dette spørgsmål drejer
sig specifi kt om området ioniserende stråling
og retningslinjer i forbindelse med optagelse af
røntgenbilleder.
I AT-vejledning rettet mod læger, dyrlæger
samt tandlæger beskrives følgende:
1.1.3. Ioniserende stråling
Ioniserende stråling omfatter fl ere stråletyper,
fx alfa-, beta- og gam mastråling.
Ioniserende stråling kan medføre skader på
fosteret, fx påvirkning af arveanlæggene og udvikling
af medfødte misdannelser og kræft.
Sundhedsstyrelsen fastsætter dosisgrænser
ved erhvervsmæssig udsættelse for ioniserende
stråling. Der er fastsat følgende dosisgrænser:
– Arbejdstagere i almindelighed må ikke udsættes
for helkropsbestråling på mere end 20
mSv (millisievert) pr. år.
– Gravide arbejdstagere må ikke udsættes for
en belastning på mere end 1 mSv pr. år.
Hvis det vurderes, at stråledosis overstiger 1
mSv pr. år, skal den gravide fl yttes til andre arbejdsopgaver,
hvor der er mindre udsættelse for
stråling. Ved krav om dosismåling anvendes en
måleperiode på højst en måned.
Dosis til fosteret forventes at overstige 1 mSv
pr. år ved arbejde i lokaler med røntgenapparater,
fx ved arbejde med røntgendiagnostikanlæg
til medicinsk og veterinært brug, industrielle
røntgenanlæg og acceleratorer til teknisk
bestråling. Det skal dog præciseres, at der ved
ophold bag beskyttelsesskærme ikke vil være
stråleproblemer. Det vurderes, at arbejde ved
fx dentalrøntgen-, hudterapi- og røntgenanaly-
seanlæg samt acceleratorer til medicinsk strålebehandling
sjældent indebærer stråledoser, der
overstiger 1 mSv pr. år.
I branchevejledningen – som jo er godkendt af
arbejdstilsynet - bliver der imidlertid åbnet op
for muligheden for at følge eventuelle belastning
ved kontinuerlig måling:
- gravide kvindes arbejdsforhold skal derfor
være således, at ækvivalent dosis til det ufødte
barn bliver så lav, som det med rimelighed er
muligt, og at det vil være usandsynligt, at denne
dosis som følge af arbejdet overstiger 1 mSv i
løbet af resten af graviditeten.
Dosisovervågningen af gravide skal tilrettelægges
således, at det efter meddelelsen
af graviditeten vil være muligt at vurdere ækvivalent
dosis til det ufødte barn i resten af graviditeten.
Den maksimale måleperiode for persondosimetre
er i dette tilfælde 1 måned med
mindre det vurderes, at ækvivalent dosis til det
ufødte barn i resten af graviditeten med sikkerhed
er mindre end
1 mSv. Hvis dosis er mindre end 1 mSV, kan
den gravide fortsætte sit arbejde
eventuelt suppleret med foranstaltninger til
nedsættelse af muligheden for
stråleudsættelse.
Hvis dosis med sikkerhed kan være under 1
mSV i resten af graviditetsforløbet,
kan den gravide fortsætte med de hidtidige arbejdsopgaver
uden særlige
foranstaltninger til at nedsætte stråleudsættelsen
og overvågningen af denne.
Gennemsnittet for måling på persondosimetre
fra danske dyreklinikker og dyrehospitaler er
så lave, at der næppe er risiko for, at det ufødte
barn kan blive udsat for en dosis større end 1
mSv.
Kontakt til strålehygiejnisk institut og læsning af
bekendtgørelse nr. 823 af 31/10/1997 om ioni-