Journalen nr. 1/2011 - Den Danske Dyrlægeforening

More documents

Recommendations

Info

20 BEKENDTGØRELSE 785 Q&A gen enten personligt foretager vaccinationen eller er tilstede under vaccinationen. Hvorledes håndteres perlutex til katte, tamkatte, såvel som vildkatte ? Svar: Generelt er udgangspunktet, at problemet med vildkatte ikke skal løses ved lempelig medicinudlevering, og at den veterinærfaglige vurdering og dyrlægens passende kendskab til dyret er afgørende. At ordinere lægemidler til dyr uden at have undersøgt det og uden at tilse det med jæ¦vne mellemrum er ikke forsvarligt. Udlevering af perlutex uden at dyrlægen forudgående har set vildkatten(e) Det er ikke i overensstemmelse med dyrlægeloven hvis dyrlægen ordinerer uden kendskab til det/de pågældende dyr. Overordnet er det ifølge dyrlægelovens § 12 et krav, at dyrlægen selv har stillet diagnosen forinden udlevering eller ordinering af receptpligtige lægemidler. Når en dyrlæge ordinerer receptpligtige lægemidler, kræves det generelt, at dyrlægen har et sådant kendskab til dyrets helbredstilstand, at det er forsvarligt at indgive lægemidlet. Hvis man ikke har undersøgt dyret eller iøvrigt tilser det med jævne mellemrum (som f.eks. ved vaccination), er det ikke muligt at have tilstrækkeligt kendskab, og dermed kan det ikke siges at være forsvarligt at ordinere lægemiddel til det pågældende dyr. I tilfældet med de mere eller mindre vilde katte kan der tilføjes en del andre grunde til, at det ikke kan anses for forsvarligt: børn kan risikere at få fat i tabletterne man ved ikke med sikkerhed hvilke dyr, der får tabletterne og hvor ofte man risikerer, at drægtige katte behandles (der er anført en hel ræ¦kke kontraindikationer i produktresumeet for Perlutex). Derudover har rejseholdet svaret således i forbindelse med overvejelse af en eventuel tilladelse til at uddele p-piller til Kattenes værn til videreformidling til unavngivne uddelere, der ”behandler” (udfodrer) mad og piller til vilde katte. Tilladelsen blev afslået med følgende begrundelse: medicin skal ordineres til dyr (specifi k el. navngivet) på baggrund af en stillet diagnose. De behandlede dyrs østraleperiode/drægtighedsstatus er ikke kendt Kontinuerligheden i behandlingen er ikke styret, hvorved drægtighed kan opstå trods indledt behandling. Der er ikke skabt sikkerhed for at udfodringen ikke kan betinge at andre dyr end de vilde katte optager P-pillerne Udlevering af perlutex til tamkatte/ staldkat uden forudgående at have set katten, da dyreejer ikke ønsker vaccination/ sundhedstjek. Samme problemstilling som ovenfor vedr. vildkatte, men afhængig af de konkrete omstændigheder kan dyrlægens vurdering af at have et passende kendskab til dyret være bedre og påvirke, hvor ofte en undersøgelse af dyret er påkrævet. §35: Optegnelser Mange af de dyr vi behandler har ikke noget CHR nummer eller ID ( chip eksempelvis). Er det muligt at give eksempler på skriftlige korrekte optegnelser ? Svar: § 35 angår kun produktionsdyr , men ifølge dyrlægelovens § 11, stk.3, er der krav om optegnelser. Almindeligvis opfylder de gængse softwareprogrammers opbygning kravene til journalføring. §39: Brydning af pakninger, specielt baytril til exotics, er det en mulighed? Baytril fi ndes kun i meget store pakninger og skal eksempelvis en hamster behandles skal ejeren have en meget stor mængde medicin med , hvilket er en unødig ressource, samt økonomisk belastning. Man kan frygte ejere, der frasiger sig denne behandling, hvilket kan betyde ”dyr i nød” ikke behandles. Ligeledes kan man frygte øget risiko for resistens når ejere får alt for stor mængde me-
dicin de ikke skal anvende men destruere. Dette kan ikke kontrolleres men mulighed for genbehandling efter ejers for godt befi ndende samt kan sælges/gives videre i f.eks ”papegøje” klubben. Svar: Nej, kun såfremt inderpakningerne er påtrykt et særskilt varenummer - dvs. det nordiske varenummer - og har samme oplysninger som oprindelige ydre emballage. Det gælder uanset der er risiko for f.eks. ulovligt videresalg. Det nordiske varenummer fremgår f.eks. af Veterinærmedicinsk Prisbog. §39 stk. 2: Dyrlægens aurisationsnr,. Skal påføres al udlev. medicin. Kan det ikke medføre risiko for misbrug, når man eks. indtelefonere recepter til apoteker, hvor det ofte er oplysninger såsom navn og aurisationsnr, der er det afkrævede for at iværksætte handling? Svar: Det er ikke noget rejseholdet ser i praksis. Vi har haft en enkelt sag, hvor en dyrlægekollega misbrugte en anden dyrlæges autorisationsnummer. §43: vedr. specifi kation på regninger, skal mængder af de enkelte præparater udspecifi ceres Betyder det blandinger som eksempelvis zoletil, dexdormitorblandinger osv skal udspefi ceres og dermed egentlig oplyse en opskrift til forbruger, hvorledes anæstesimidler sammensættes? Svar: Ja. Softwareprogrammernes opbygning muliggør i vid udstrækning, at produktkortene opsættes individuelt med mulighed for at oplyse om en lægemiddelblandings indhold. Sluttelig er der indløbet følgende svar på forespørgsel fra SvHKS: Vedr. Udleveringsregler til kronisk syge patienter SvHKS vil gerne have uddybet følgende mht. udlevering af medicin til kronisk syge hunde og katte (diabetes, hjertepatienter, gigtpatienter): Ifølge ordinationsreglerne har man jo kun passende kendskab til et dyr, hvis man har tilset det indenfor de sidste 3 mdr. Gælder det også hjertepatienter og diabetespatienter som er i livslang behandling; skal de virkelig konsultere os hver 3. mdr? Eller er det korrekt forstået, at hvis de henvender sig telefonisk indenfor 3 mdr. så må der laves en reordination en enkelt gang, så de kan nøjes med at komme til konsultation/kontrol hver 6. mdr.? 5. kontor har svaret nedenstående: Ved medicinsk behandling af hobbydyr mod kroniske lidelser, er det dyrlægens faglige vurdering, der afgører, hvor hyppigt patienten bør tilses af dyrlægen og hvor længe, det er forsvarligt at udskrive medicin til. Dyrlægens beslutning skal baseres på et grundigt kendskab til bl.a.: Den pågældende sygdom. Patientens generelle tilstand. Patientens generelle sygdomshistorie. Patientens udvikling af den aktuelle sygdom. Patientens respons på den medicinske behandling Hvor stabil patienten er i forhold til udvikling af sygdom og valg af behandlingsregime. Ejerens evne til at følge dyrlægens anvisninger. Ejerens evne til at afl æse dyret og eventuelle forandringer. Det er vigtigt at understrege, at hver enkelt sag skal vurderes individuelt, og dyrlægen skal revurdere alle aspekter hver gang, dyrlægen har kontakt med patient eller ejer. Det er desuden vigtigt, at dyrlægen grundigt instruerer ejeren i sygdommen og den medicinske behandling. Ejeren skal informeres om hvordan denne skal reagere i forskellige situationer. Ejeren skal være fuldt oplyst om vigtigheden af korrekt medicinering. 21
Page 1 and 2: 1 Februar 2011 Journalen DDD - SEKT
Page 3 and 4: Udgives af Sektion vedr. Hund, Kat
Page 5 and 6: Århundredets biomateriale - unders
Page 8 and 9: Af Marianne Rom 8 Forkortet referat
Page 10 and 11: af Jens Eslau 10 Referat af årsmø
Page 12 and 13: 12 sitetshospitalet på UC Davis i
Page 14 and 15: Af Johanne Østerbye 14 Korresponda
Page 16 and 17: 16 BEKENDTGØRELSE 785 Bekendtgøre
Page 18 and 19: 18 BEKENDTGØRELSE 785 Q&A Spørgsm
Page 22 and 23: 22 Nyt fra DKK Åbne kurser for all
Page 24 and 25: 24 Møde mellem DKK og SvHKS Fra DK
Page 26 and 27: 26 JYRAK seminar 2011 Jydsk Racekat
Page 28 and 29: 28 Kalenderen 2. februar Tandkursus
Page 30 and 31: 30 OPSLAGS TAVLEN Tilmeld jer Føde
Page 32 and 33: 32 Uddannelseskrav Drift af hundepe
Page 34 and 35: 34 DDD’s udtalelse vedr. ”Obser
Page 36 and 37: Af Susanne Schantz Laursen, Falke D
Page 38 and 39: 38 var meget store kapaciteter på
Page 40: Journalen, DigiGraf Tryk & Reklame,

Journalen nr. 1/2011 - Den Danske Dyrlægeforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?