Journalen nr. 1/2011 - Den Danske Dyrlægeforening

More documents

Recommendations

Info

18 BEKENDTGØRELSE 785 Q&A Spørgsmål og svar til dyrlægebekendtgørelsen, bekg. 785 /2010 af 25. juni 2010 med senere ændringer §4: Er det muligt at bruge lægemidler, der er godkendt til dyr i andre EU lande – evt. efter ansøgning. Også selvom der fi ndes registrerede alternativer på det danske marked? f.eks. pankreatin granulat kunne importeres fra Tyskland selvom det er afregistreret i DK Man kunne lade f.eks. KVL apotek stå for importen, og vi andre skulle så købe det herfra. Skal ”fællesskabsmarkedsføringstilladelse” forstås sådan at det må man allerede? Svar: Nej. Dyrlægen skal som udgangspunkt vælge et lægemiddel ud fra kriterierne i § 3. Kun hvis dette ikke er muligt, kan kaskadereglen anvendes (bekendtgørelsens § 4). Heraf fremgår, at hvis der fi ndes alternativer på det danske marked med en markedsføringstillaldelse til en anden dyreart eller til samme dyreart mod en anden tilstand, skal dette lægemiddel anvendes i stedet. Kun hvis et sådant ikke fi ndes må man i stedet anvende et lægemiddel, som har markedføringstilladelse til brug til mennesker eller et lægemiddel på udleveringstilladelse. Man kan ikke lade et apotek stå for importen, så dyrlæger generelt kan købe derfra. Reglerne om indhentelse af udleveringstilladelse er reguleret i lægemiddellovens § 29, stk. 1. Ordningen henhører under Lægemiddelstyrelsens ressortområde, men det fremgår af informationer fra Lægemiddelstyrelsen, at udleveringstilladelsen bl.a. kun er gældende til lige netop det præparatnavn, den styrke og den medicinform samt fra den repræsentant og til den diagnose, der fremgår af tilladelsen. Udleveringstilladelsen er også kun gyldig for den dyrlæge, som tilladelsen er udstedt til. Hvordan kan man fi nde ud af om et lægemiddel har ” fællesskabsmarkedsføringstilladelse”? Svar: Et veterinært lægemiddel kan enten have en markedsføringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen eller fra EU. M man kan på dette link læse mere om de veterinære lægemidler: De lægemidler, der har en markedsføringstilladelse fra EU fremgår af dette link til EU’s lægemiddelagenturs (EMEA) hjemmeside: §21: Hvornår er der særlig risiko for infektion: Det er i alle tilfælde en dyrlægefaglig vurdering foretaget i den enkelte situation. Eksempel: En dyrlægepraksis ophører i en periode med at give forebyggende antibiotika til katte der er blevet steriliseret, men oplever øget frekvens af komplikationer. Må man da begynde igen? Svar: ja Pyometra operation – man har overskåret cervix og der kan være sevet infi ceret materiale ud? Svar: ja Tarm operation – man har åbnet ind til tarm-lumen? Svar: ja Der er sket et uheld under operationen – f.eks hul på handske? Svar: ja En hund er kendt for at ville slikke på alle sår – må den behandles forebyggende? Svar: ja Vildkatte der skal slippes løs – må de behandles? Svar: Hvis der menes dyr, der er blevet opereret gælder samme svar som ovenfor. Ellers er spørgsmålet ikke forstået.
Ved behandlinger af kaniner, hobbyhøns, brevduer og hobbyduer, der egentlig er produktionsdyr, men ved behandlinger i klinikken er kæledyr og ikke en del af ” fødekæden” . Hvilke papirer skal udfyldes og/eller hvilke optegnelser skal vi konkret føre ? (evt vedhæfte et eksempel) Samme problematik kan vi stå overfor i børnehaver, fritidshjem m.m., hvor får, geder osv holdes som kæledyr og ikke i produktionsøjemed ? Svar: Regelsættet indeholder ikke en undtagelse for disse dyr , og der er ej heller garanti for, at de ikke slagtes med henblik på konsum. Det vil sige, at dyrlægen skal lave en anvisning og etikettere denne i henhold til bekg. 785/2010 §§ 35 og 39. Efter dyrlægelovens § 11, stk. 3, skal en dyrlæge føre optegnelser over anvendte, ordinerede og udleverede receptpligtige lægemidler. Endelig er der efter bekendtgørelsens § 36 krav om indberetning til Vetstat. Hvis der ikke fi ndes et CHR-nummer, skal det indberettes med erstatningskode 999999. Øvrige erstatningskoder fremgår af bek. 785, bilag 1. §29: Hvad er tilstrækkeligt kendskab til dyrets helbredstilstand? Ved kroniske lidelser kan vi da udlev til 3 mdr. 6 mdr. eller mere? Svar: Spørgsmålet forstås således at der ikke er tale om forebyggende behandlinger. Det er dyrlægens ansvar at sikre at vedkommende har et tilstrækkeligt kendskab til dyrets helbredstilstand, og intervallet mellem besøg/ konsultationer er en dyrlægefaglig vurdering, der bør baseres på en række omstændigheder og overvejelser, herunder dyrets alder, sygdommens alvor/omfang, kendskabet til ejeren. Det er ikke muligt at sætte en konkret tidsangivelse på. Dyrlægelovens § 12 foreskriver, hvad der generelt skal til. Det fremgår således, at: § 12. En dyrlæge må kun udlevere eller ordinere receptpligtige lægemidler til behandling af sygdomstilfælde hos dyr, når dyrlægen selv har stillet en diagnose for sygdommen. Diagnosen skal være stillet 1) efter en fagligt forsvarlig klinisk undersøgelse, som dyrlægen personligt har foretaget af det eller de syge dyr, 2) efter, at dyrlægen har undersøgt materiale fra det eller de syge dyr eller ladet materialet undersøge på et statsligt eller andet dertil af ministeren for fødevarer, landbrug og fi skeri godkendt laboratorium, jf. dog stk. 2, eller 3) efter, at dyrlægen har gennemgået sygdommens symptomer og forløb med ejeren eller den, der på dennes vegne tager vare på dyrene, jf. dog stk. 2. Stk. 2. I de i stk. 1, <strong>nr</strong>. 2 og 3, nævnte tilfælde er det en betingelse, at dyrlægen har et sådant kendskab til helbredstilstanden i dyreholdet og til ejeren eller den, der på dennes vegne tager vare på dyrene, at det er fagligt forsvarligt at stille diagnosen på dette grundlag. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler for anvendelse af lægemidler til forebyggende behandling. Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om anvendelse af lægemidler og andre biologisk virksomme stoff er til dyr, herunder om begrænsning eller forbud mod anvendelsen af bestemte arter af sådanne stoff er. Det følger heraf, at det er dyrlægen selv, der skal have stillet diagnosen og dyrlægen skal mindst have ”et passende kendskab til helbredstilstanden i dyreholdet og til ejeren eller den, der på dennes vegne tager vare på dyrene, at det er fagligt forsvarligt at stille diagnosen på dette grundlag”. Samme problematik ved udlevering af vacciner til kennelejere f.eks ? Svar: Det er en dyrlægefaglig vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvad der er forsvarligt. Det kræver dyrlægens kendskab til en besætnings dyr, for at dyrlægen kan udlevere eller (recept)ordinere vacciner. Det skal bemærkes, at såfremt vaccinationen skal attesteres af dyrlægen, f.eks. med henblik på deltagelse i udstilling/stævner/eksport eller lignende, er det en forudsætning, at dyrlæ- 19
Page 1 and 2: 1 Februar 2011 Journalen DDD - SEKT
Page 3 and 4: Udgives af Sektion vedr. Hund, Kat
Page 5 and 6: Århundredets biomateriale - unders
Page 8 and 9: Af Marianne Rom 8 Forkortet referat
Page 10 and 11: af Jens Eslau 10 Referat af årsmø
Page 12 and 13: 12 sitetshospitalet på UC Davis i
Page 14 and 15: Af Johanne Østerbye 14 Korresponda
Page 16 and 17: 16 BEKENDTGØRELSE 785 Bekendtgøre
Page 20 and 21: 20 BEKENDTGØRELSE 785 Q&A gen ente
Page 22 and 23: 22 Nyt fra DKK Åbne kurser for all
Page 24 and 25: 24 Møde mellem DKK og SvHKS Fra DK
Page 26 and 27: 26 JYRAK seminar 2011 Jydsk Racekat
Page 28 and 29: 28 Kalenderen 2. februar Tandkursus
Page 30 and 31: 30 OPSLAGS TAVLEN Tilmeld jer Føde
Page 32 and 33: 32 Uddannelseskrav Drift af hundepe
Page 34 and 35: 34 DDD’s udtalelse vedr. ”Obser
Page 36 and 37: Af Susanne Schantz Laursen, Falke D
Page 38 and 39: 38 var meget store kapaciteter på
Page 40: Journalen, DigiGraf Tryk & Reklame,

Journalen nr. 1/2011 - Den Danske Dyrlægeforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?