Sygdomme i græsplæner - Turfgrass

More documents

Recommendations

Info

kvælstof ikke er mangelvare, vil affaldet have et konstant højt niveau mod mikrobiel aktivitet. Svampevækstens afhængighed af næringsstoffer dannet af de ydre cellelag Eftersom man meget ofte ser hyfervækst på den øvre overflade af græsplanter ved tilsyneladende manglende infektion og manglende næring, synes det rimeligt at antage, at tilstedeværelsen af hyfere skyldes exogene næringssubstrater dannet i græssernes blade. Den første kilde hertil kan være hendøende plantevæv. Når gamle blade er våde, kan de udskille næringsstoffer i tilstrækkelig grad til inokulering og vækst af svampehyfere. Gamle blade angribes lettere på grund af deres manglende modstandsevne. En anden mulig kilde for exogent næringssubstrat til stimulering af svampevækst er guttations Vand. Guttationsvand indeholder Aminosyrer, kulhydrater og andre organiske forbindelser. Guttationsvand synes at være en fortyndet, men dog komplet næringssubstrat til mikrobiel vækst. En tredie mulig kilde for exogent næringssubstrat er de organiske og uorganiske bestanddele, der med regnvandet vaskes ud af blade og stængler. Man har i nogle undersøgelser kunnet konstatere, at det udvaskede materiale indeholder store mængder kulhydrat, 21 Aminosyrer og 15 organiske syrer. Ungt bladvæv har mindre udvaskning end gammelt væv. Lav lysintensitet, høj temperatur og længere tids fugtighedsperiode øger udvaskningen. Mikroorganismer i jorden kan også udnytte de udvaskede næringsstoffer gennem de bladdryp, der rammer jordoverfladen. Afklippet græs kan forsyne svampene med store mængder sukker, Aminosyrer og opløselige kulstofforbindelser. Uomsat dødt græsmateriale Foruden de friske kvæstede blade har græsplæner rigelig forsyning af mere eller mindre omsat afklippet græs. Denne ophobning af organisk materiale er også en vigtig faktor i plænemiljøet som substrat for svampevækst. Mange plænepathogener er fakultative saprofyter, det betyder, at de kan anvende enten levende eller dødt plantemateriale. Evnen til at kunne veksle mellem levende og dødt plantemateriale (en parasitisk og saprofytisk tilværelse) er et vigtigt træk i opbygningen og overlevelsesevnen af mange plænegræssygdomme. Materialet kan suppleres af overlevende sporer, sklerotier og mycelium. På denne måde er svampene i stand til at overleve og starte et nyt angreb, ligeså hurtigt miljøfaktorerne tillader det, når forholdene for svampevækst er ideelle. Et tykt lag uomsat dødt græsmateriale i bunden af græsplænen giver et særdeles gunstigt mikroklima for en saprofytisk udvikling af svampepathogener, især hvis det uomsatte døde materiale konstant holdes fugtigt ved kunstig vanding eller ved manglende dræning. Facultative parasitter som f.eks. Fusarium, Pythium og Rhizoctonia er i stand til at formere sig i dette miljø i konkurrence med andre mikroorganismer. Andre svampe, som f.eks. Helminthosporiumarterne, kan producere et stort sporemateriale ved at vokse på det døde uomsatte materiale. Svampe som Corticium og Sclerotinia overlever ved hjælp af hvilelegemer. Dødt uomsat materiale kan således være medvirkende til øget sygdomsudvikling ved at virke som inokuleringskilde for sygdomsepidemi. I hvor stor udstrækning det i virkeligheden finder sted, er der nogen uenighed om. Dødt plantemateriale er der nemlig altid nok af. Det tykke lag i bunden af græsplænen kan imidlertid virke som en svamp og vedligeholde fugtigheden omkring planternes stængel og dermed fremme sygdomsangrebet. Det døde materiale kan også være en hæmsko for luft og vandbevægelse til jorden. Afklippet græsmateriale kan være med til at regulere gødningsbalancen, hvis det findes i et ikke alt for tykt lag. Det er imidlertid en kendsgerning, at vekslende perioder med vanding og tørke af det uomsatte døde materiale vil fremme angreb af Helminthosporium. Planternes gødningsbalance Græsplanterne har et vist mindste behov for de vigtigste næringsstoffer, og de bør findes i et bestemt forhold til hinanden, for at planten kan være modstandsdygtig overfor svampeangreb eller være i stand til hurtigt at overstå følgerne af et svampeangreb. Det afbalancerede gødningsniveau skal give en kontrolleret og passende rytme i bladvækst, et stort og dybt rodsystem og et godt restitutionspotentiale. Gødningstidspunktet må også tages i betragtning, da det kan have stor betydning for hele sygdomsangrebet og sygdomsforløbet. Kvælstofudbringning på forkert tidspunkt om efteråret kan være med til at fremme angrebet af Fusarium og Typhula (desneskimmel . fremkaldende svampe). Kvælstoftypen, enten organisk eller uorganisk kan være af stor betydning, Pythiumangreb fremmes af organisk kvælstof. Store kvælstoftilførsler kan medføre øget angreb af Fusarium, Helminthosporium, Ophiobulus, Typhula, Rhizoctonia. Den store kvælstof- 329
mængde er med til at øge cellernes vandindhold og at gøre cellerne mere tyndvæggede, så de lettere gennemtrænges af svampenes spirehyfere. Samtidig øges mængden og hyppigheden i udskille/se af guttationsvand og glutaminmængde. Modsat hertil giver lav kvælstoftilførsel øget angreb af Corticium, Puccinia og Sclerotinia. Uanset den mere eller mindre skadelige kvælstofeffekt vil en vis kvælstofmængde dog være medvirkende årsag til, at planterne hurtigere kommer over et sygdomsangreb, såfremt Kalium og Fosfor findes i passende mængder. Kvælstofformen kan spille en rolle. Forskellige former for kvælstof kan optages og udnyttes af parasitten, værtplanten og de konkurrerende mikroorganismer. Planterne anvender tilsyneladende en større mængde kulhydrat, når kvælstof tilføres som NH4, end når den tilføres som nitrat, det skyldes, at NH4-jonen fuldstændigt omdannes til amid, medens kun en mindre del nitrat reduceres. Kvælstofmangel forårsager dværgagtig vækst, senere og svagere vækst, manglende skuddanneise, tidlig bladdød. Sådanne planter er meget modtagelige for angreb af svage facultative parasitter, eftersom planterne ikke kan vokse fra angrebet, og de kan ikke genvinde vitaliteten på grund af reduceret celledannelse og rodvækst. Kulstof/kvælstof-forholdet varierer over mange værdier i græsplæner, fordi græsklipning stimulerer skudvækst og udløbervækst. Kvælstoffet immobiliseres tillige i stor udstrækning af de saprofytiske mikroorganismer, som medvirker til nedbrydning af det døde plantemateriale. Dette kan medføre, at kvælstof kan overføres fra tilgængelig til utilgængelig form. Pathogenernes aktivitet er i allerhøjeste grad påvirket af den tilstedeværende mængde kulstof og kvælstof. Kontrol med kulstof/kvælstof-forholdet kan kontrollere flere plantesygdomme. CIN-forholdet kan påvirke angrebet af Fusarium i græsplæner, er forholdet over 60, øges overlevelsesevnen i Fusarium, men dens parasitiske egenskaber synes ikke at påvirkes. Substrater med et CIN-forhold mellem 20 og 40 indeholder mere kvælstof end der behøves af de konkurrerende mikroorganismer og det overskydende kvælstof anvendes til spiring af clamydosporer til hyfervækst gennem Rhizosfæren og til dannelse af Thallus, som er nødvendig for at svampen kan trænge ind i værtplanten. Den overskydende kvælstofmængde kan også fremskaffes ved kvælstofgødskning. Kvælstofgødskning om efteråret fremmer angrebet af Fusarium nivale, dette angreb har altid været forklaret som værtplantens større modtage- 330 lighed, men andre undersøgelser synes at klarlægge, at store kvælstofmængder fremmer svampens spiring og dens parasitiske aktivitet. Den kendsgerning, at kvælstoffets tilgængelighed i jorden øjes 2 til 3 gange, hver gang temperaturen falder 1Q°C, synes også at ville favorisere udviklingen af sneskimmel i vintertiden. Er C/N over 40, synes angrebet af Rhizoctonia solani at mindskes på grund af mindre kvælstof og et 9tørre overskud af CO,. Rhizoctonia synes meget følsom over for CO,. Man har tidligere kunnet formindske angreb af Rhizoctonia med tilførsel af frisk halm. Sænkes C/N til under 20, øges angrebet. Det kan skyldes, at Rhizoctonia sp. hovedsagelig ernæres af cellulose, og at svampen udkonkurreres af svampe, som ernærer sig ved det lettere tilgængelige næringsstof. Ophiobolus . graminis synes at reagere på samme måde, denne svamp er også meget følsom over for CO,. Lavt CO, stimulerer sporernes spiring og hyfernes vækst og sporedannelse, medens højt CO,indhold hæmmer spiring og hyfervækst. Da indholdet af CO, i jorden skal være over 10 % for at hæmme svampevæksten, har det kun teoretisk betydning, eftersom CO,-koncentrationen i jorden er fra 0,2 til 2,0 %. Fusarium culmorum synes dog at trives bedst ved højt CO,-indhold. 3% til 7% stimulerer væksten og fremmer svampens aktivitet. Gødskning Beviserne for, at kvælstof, fosfor og kalium har nogen indflydelse på sygdomsresistens, er modstridende. De fleste forsøg er markforsøg, hvor man har sat tillid til naturlig infektion. Tillige har man altid antaget, at effekten er begrænset til værtplanten, kun få forsøg har været anlagt for at undersøge gødningens effekt på pathogenet og den konkurrerende mikroflora. Højt indhold af Kalium er med til at reducere angrebet af Fusarium, Helminthosporium, Ophiobolus og Corticium. Et optimalt fosforindhold i planterne er med til at stimulere rodudviklingen og formindske angrebet af visse Pythiumsvampe. Højt calciumindhold synes at formindske angrebet af de allerfleste svampesygdomme, medens lavt calciumindhold kan resultere i store sygdomsangreb. Jern og Svovl formindsker angrebet af Fusarium. Jordens reaktionstal pH kan direkte påvirke pathogenet og senere have indflydelse på hele sygdomsforløbet. De fleste parasitære svampe fremmes ved lav pH, dvs. pH under 6.0. Kun visse Fusariumarter og Ophiobolus fremmes ved pH
Page 1 and 2: 7 Sygdomme i græsplæner En græsp
Page 3 and 4: 7. Kemiske skader Skaderne opstår
Page 6 and 7: imellem cellerne, men også ofte i
Page 8 and 9: virker til dette enestående sæt k
Page 10 and 11: væksthastighed og udbredelse og sa
Page 14 and 15: over 7. Jordens reaktionstal har og
Page 16 and 17: Pythium ssp. (Kimskimmel). Flere Py
Page 18 and 19: angrebet. Meldug kan bekæmpes med
Page 22: 4) forøget membrangennemtrængelig
Page 25: Sporespiririg og infektion Angreb a
Page 30: Tabel 34. Rustangreb på forskellig
Page 33 and 34: kan også produceres på det nekrot
Page 35: periferi, frugtlegemerne findes lid
Page 43: (C i fig. 47). Myceliet i den ubevo

Sygdomme i græsplæner - Turfgrass

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?