Sygdomme i græsplæner - Turfgrass

More documents

Recommendations

Info

overraskende, eftersom plænegræsfællesskabet eller plænegræsmiljøet er i besiddelse af en enestående mængde affald af mere eller mindre omsatte græsrester, som kan danne en mægtig og kontinuerlig kilde af næringsstof for flora og fauna, som kan ændre planternes reaktion på pleje og pasning. Om aktiviteten og overlevelsesevnen af svampepathogenet i græsaffaldet og i jorden hæmmes eller fremmes af flora og fauna bestemmes af den gensidige påvirkning mellem de utallige biotiske og abiotiske faktorer. Meget lidt er også kendt vedrørende den ændring i sygdomsresistens, som ledsages af pleje og pasning og udøvelsen af forskellige former for aktiviteter på græsarealet. Sygdomsårsager Større fritid og dermed større krav til rekreative områder koblet sammen med en vågnende interesse for græssets æstetiske værdi har resulteret i Jn større interesse for vedligeholdelse af græsplænerne. Denne interesse afspejler sig ikke blot i det stigende antal forsøgsstationer og personale, der aktivt bliver engageret i marken, men også i den hastigt voksende industri, der beskæftigersig med bekæmpelse af sygdomme i græsplæner. Sygdom i græsplæner er defineret som årsag til forstyrrelsen af væksten eller forrykkelse af vækstbalancen. Den kan være forårsaget af levende organismer eller af faktorer i miljøet, som griber ind i opbygningen, fordelingen og forbruget af stofskifteprodukter, næringsstoffer og vand i en sådan grad, at den angrebne plante ændrer udseende eller er væsentligt forandret i vækstrate sammenlignet med en sund plante. Forandringerne kan være bladfarve, tilsynekomst af sår eller pletter, nekroser, visne eller døde plantedele. Sygdommene kan være smitsomme eller ikke smitsomme. Ikke smitsomme sygdomme kan forårsages af ,ysiologiske faktorer: 1. Gødningsmangel) 1 o.· . k d) f under pavlrknmg af pH 2. Gød nmgsovers u 3. Dårlig dræning 4. Skyggeeffekter 5. Tørke 6. Saltskader 7. Kemiske skader 8. Svidning 9. Frost 10. Genetiske defekter 1. Gødningsmangel Diagnosen er som regel misfarvedegræsblade, en sikker kontrol fås ved udtagelse af jordprøver i det angrebne område. Problemet løses ved tilførsel af de manglende gødningsstoffer i sådanne mængder, at der opstår en passende balance mellem de forskellige gødningsstoffer. 2. Gødningsoverskud Symptomerne er ofte misfarvede blade lignende gødningsmangel, med den undtagelse at bladspidserne meget ofte visner, og at de ældre blade hurtigt dør. pH-værdien i jorden, som betegner jordens surhedsgrad, har stor indflydelse på græsplanternes udseende i forbindelse med for lidt eller for meget gødning i jorden. Lav pH resulterer i symptomer, der er meget karakteristiske for manglende gødningsbalance. Græsset mangler den friske grønne farve, som sundt græs har, det reagerer ikke normalt på gødningstilførsel, og væksten er meget langsom. pH-værdierne kan hæves ved tilførsel af kalk, men høje pH-værdier kan ofte være ligeså skadelige som lave pH-værdier. Til græsplæner bør pH være ca. 6,5. 3. Dårlig dræning Symptomerne er misfarvet, gulligt græs, med tilstedeværelse af bestemte indikatorplanter som Leks. enårig rapgræs. Dårlig dræning giver høj grundvandstand, dårlig rodudvikling og iltmangel i jorden. 4. Skygge Symptomerne er gullige blade med blød og slap vækst. Bladene kan ofte antage et brunligt skær. 5. Tørke Græsbladene antager først et grågrønt skær; fortsætter tørkeperioden, vil græsset blive gråbrunt og enten gå i en dvaletilstand eller måske dø. Tørkeskader kan forværres af manglende jordbearbejdning, dårlige dræningsforhold og gødni ngstilførsel. 6. Saltskader Symptomerne seS meget ofte langs gangstier og på rabatterne langs vore landeveje. Græsset bliver brunligt, i begyndelsen visner bladspidserne, senere hele bladet. Arsagen er tilførsel af store saltmængder ved optøning af is og sne. Skaderne i planten opstår på grund af manglende gødningsbaiance og klorforgiftning. 319
7. Kemiske skader Skaderne opstår meget ofte ved fejlagtig dosering og anvendelse af ukrudts- og sygdomsbekæmpelsesmidler. En hyppig årsag kan også være olie eller benzinspild fra diverse motorer eller spild ved påfyldning af brændstof, når køretøjet holder på et græsareal. Mindre skader kan græsset vokse fra, men større skader kræver ofte udskiftning med græstørv og jord. Skaderne efter olie- og benzinspild kan i meget stor udstrækning formindskes ved tilførsel af aktivt kulpulver, som strøes ud over olie/benzinpletten. 8. Svidning Skaderne opstår meget let på grund af varmeudstråling fra cementbaner og bygninger, evt. på visse lokaliteter af solrefleks fra store vinduer. 9. Frostskader Frostskader eller vinterskader skyldes et stort komplex af vanskelige vækstforhold i vintertiden. De værste skader opstår som regel i perioder med vekslende tø og frost. Skadernes omfang er betinget af frost- og varmegraderne, antallet af perioder med vekslende temperaturer, tidspunktet i vækstperioden, når de vekslende temperaturer sætter ind. Skaderne kan også være direkte frostskader på grund af manglende hærdning i planterne. Frostskader eller vinterskader opstår meget ofte som resultat efter sne og isbelægning på græsarealer. Is og sne kan være uigennemtrængelige for forskellige giftige luftarter, der opstår i jorden på grund af den mikrobiologiske aktivitet. Indholdet af CO, (kuldioxyd) kan under isbelagt græs stige til op over 8 %. Så stort CO,-indhold er skadeligt for græssets vækst, under visse forhold kan der tillige dannes Cyanforbindelser, der er meget giftige for planterne. De direkte skader som følge af frost kan ofte forværres ved angreb af forskellige vintersvampe og ved fejlagtig kvælstofgødskning om efteråret. Med høj kvælstoftilførsel opstår der let kalimangel og som følge heraf også let frostskader. Isbrand, som er en følge af sollysets effekt i forårstiden, når sne og is smelter, er årsag til store skader i græsset i Norge og Sverige. Skaderne kan evt. reduceres ved at sløre isen i forårstiden med trækul. 320 Smitsomme sygdomme Smitsomme sygdomme er forårsaget af biologiske faktorer: Svampe Virus Bakterier Nematoder, og Parasiterende højere planter. Af disse biologiske faktorer skal i det følgende omtaies svampesygdommene. Svampe som årsag til sygdomme i græsplæner Selvom mange forskellige stoffer kan være sygdomsfremkaldende i græsplæner, er de allerfleste og de mest skadevoldende pathogener på græsplæner dog svampe. Den meget store og extremt variable gruppe af heterotrofe organismer optager og anvender enten som parasitter eller saprofyter allerede syntetiseret plantemateriale. Langt de fleste svampe holder sig til planter eller planterester, og især til det sidste, hvor deres saprofytiske aktivitet medvirker til en meget nødvendig nedbrydning af affaldsmateriale. Der findes et formidabelt antal svampearter, som angriber levende planter, og græsserne fremviser ingen undtagelse. Heldigvis angriber alle disse svampearter ikke vore plænegræsser. Rapporter fra plænegræsspecialister over hele verden omtaler ca. 100 arter af svampe, der kan angribe plænegræsser og forårsage sygdomme, af disse er kun 15-20 af større interesse. Svampene forårsager de allerfleste smitsomme sygdomme i vore græsplæner ved at l) opfage og fortære det vitale indhold af værtplantens celler, ved at 2) afbryde fotosyntesen, åndingen og stofskiftet i værtplanten ved hjælp af udskilte toxiner, enzymer og vækstre'gulerende stoffer, ved at 3) blokere transporten i karvævet, der forsyner planten med kulhydrater, mineralstoffer og vand. Svampe er planter, som mangler klorofyl og dermed evnen til at anvende sollys som energikilde til dannelse af kulhydrater ved hjælp af kuldioxyd (CO,) og vand. Svampene er afhængige af det færdige kulhydrat for at kunne eksistere. Svampe, som optager de fornødne kulhydrater og næringsstoffer fra andre levende organismer, kaldes Parasitter, og hvis de herved fremkalder en sygdom i planten, anvendes udtrykket Pathogen. Svampe, som kun kan leve og formere sig på levende protoplasma og måske kun i visse plantear-
Page 1: 7 Sygdomme i græsplæner En græsp
Page 6 and 7: imellem cellerne, men også ofte i
Page 8 and 9: virker til dette enestående sæt k
Page 10 and 11: væksthastighed og udbredelse og sa
Page 12 and 13: kvælstof ikke er mangelvare, vil a
Page 14 and 15: over 7. Jordens reaktionstal har og
Page 16 and 17: Pythium ssp. (Kimskimmel). Flere Py
Page 18 and 19: angrebet. Meldug kan bekæmpes med
Page 22: 4) forøget membrangennemtrængelig
Page 25: Sporespiririg og infektion Angreb a
Page 30: Tabel 34. Rustangreb på forskellig
Page 33 and 34: kan også produceres på det nekrot
Page 35: periferi, frugtlegemerne findes lid
Page 43: (C i fig. 47). Myceliet i den ubevo

Sygdomme i græsplæner - Turfgrass

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?