Sygdomme i græsplæner - Turfgrass

mindelig i områder med relativt milde og fugtige
klimaforhold. Findes i Danmark på mindst 30 % af
de undersøgte arealer. Eenårig rapgræs og Hvene
synes at være meget modtagelige.
Symptomerne opstår som store pletter, når
sneen om foråret smelter. Pletterne er dækket
med et hvidligt eller gråligt mycelium, de døde
blade og myceliet er som regel filtret Ind I hinanden.
I ringens omkreds ses som regei et dunet
mycelium, hvori der findes små sklerotier, som er
fastklæbet til græsbladene og bladskederne.
Sklerotierne I fugtige blade er rød-orange, rødbrune
når de er modne og helt mørkebrune eller
næsten sorte i tørre blade. Overfladen er glat, men
bliver senere ru. De angrebne planter mister den
grønne farve, visner, bliver først brune og så bleghvide.
Pathogenet overvintrer som sklerotier I den
varme tid. Om efteråret, når temperaturen falder,
og fugtigheden stiger, spirer sklerotiet. Spiring er
ledsaget af en produktion af småkølleformede
Irugtlegemer, herpå dannes Basidiesporerne,
som spredes med vindens hjælp. Efter sporefusion
dannes et mycelium i det døde uomsatte materiale
(overfladeaffaldet), som udvikles til et Infektionscenter.
Når temperaturen falder til lidt
over frysepunktet, vokser hyferne fra disse infektionscentre
op og angriber planterne. Angrebet
går ud over bladene, de nedre bladstængler og
rodvævet. Når temperaturen stiger, og sollyset
bliver kraftigere, aftager angrebet. Angrebet
standser, når temperaturen når op på 1D-12°C.
Der synes at være forskel mellem de forskellige
arter og sorters modtagelighed.
Behandling med Brassicol 50 kan foretages.
Der anvendes 250 g af midlet opløst i 10 I vand til
100 m'. Thioram 80 kan også anvendes, der anvendes
100 g af midlet opløst i 10 I vand til 100 m'.
Benomyl eller Benlate synes ikke at være anvendelig
til behandling mod Typhulla.
Svampenes vækst finder sted ved temperatur
mellem -5 og +20 CO med optimum ved 5-10'.
Fusarium nivale, sneskimmel
Sneskimmei er en af de mest almindelige svampesygdomme
i vore græsplæner. Svampen er meget
aktiv i de kølige og fugtige efterårsmåneder og om
foråret, når græsvæksten er meget langsom.
Ved passende kombinationer af temperatur og
fugtighed kan angrebet forekomme når som helst
i årets løb. De kraftigste angreb på planterne forekommer
under snedækket på ufrosset jord. Planternes
hærdningsgrad og Indhold af opløselige
kulhydrater er væsentlige faktorer til undgåelse
eller til formindskelse af angrebets størrelse.
Når der Ikke findes sne, optræder angrebet som
cirkulære pletter, der varierer i størrelse fra få cm
og op til 25-30 cm. Den angrebne plet er i begyndelsen
gullig, bliver så hvid efterhånden som
græsser dør. Myceliet kan ofte være svært atfå øje
på, undtagen når temperaturen er omkring O°C.
Under sneen udvikler sygdommen sig, når temperaturen
er høj nok til at smelte sneen. Etsnedække
over ufrossen jord danner de allerbedste betingelser
for sygdomsangreb. Under sådanne forhold
bliver angrebet ofte I pletter på op til 1 m I
diameter og i udviklingsperioden er græsset dækket
med et stort hvidt mycelium. Det inficerede
græs væves sammen med myceliet. Det inficerede
areal kan føles slimet og vådt, og når overfladen
tørrer ind, bliver den skorpeagtig. Ilys får myceliet
et rødligt skær. Under skorpen er græsset stadig
vådt, og svampens vækst fortsætter, indtil græsset
dør. Under mindre gode betingelser for svampens
vækst forbliver græsvæksten opret, og
græsset dør ikke, men genvækstevnen er meget
langsom.
Den optimale temperatur for svampens vækst
og sygdommens udvikling er fra 0° - til 6-8'C.
Sygdomsudviklingen bliver langsommere, efterhånden
som temperaturen stiger, Indtil angrebet
standser ved ca. 16'C.
Myceliet, konldier og peritherier udvikles på det
dode græs. Når svampen bliver en aktiv parasit,
vokser myceliet op på bladene, og hyferne trænger
ind i plantens blade gennem spalteåbningerne
efter at have dannet en Apressoria. I begyndelsen
af angrebet er hyfervæksten inde i bladet intercellulær,
men efterhånden som cellerne dør, bliver
hyfervæksten intracellulær. Sygdomsangrebets
størrelse er afhængig af den hastighed, ,hvormed
myceliet gror. Når bladet er dødt, kan hyferne
også angribe og trænge Ind i bladet direkte gennem
epidermiscellerne. Konidiespredningen er
meget stor på det mycelium, som gror ud gennem
spalteåbningerne på de døde blade.
Angrebet påvirkes af forskellige faktorer I pleje
og pasning. Højt kvælstofniveau er med til at
fremme angrebet. Høje pH-værdier synes også at
være medvirkende årsag. Højt ukllppet græs med
meget overfladeaffald fremmer angrebet.
Bekæmpelse kan foretages med Brasslcol, der
foretages sprøjtninger eller pudringer flere gange
i vinterens løb. Det er vigtigt at bemærke, at den
samlede Brassicolmængde ikke bør overstige 4-5
kg aktivt materiale pr. ha. Mængder herudover
kan give svidninger i græsset.
Veldrænet vækstlag og afbalancerede gødningstilførseler
tilført på passende tidspunkter
efterår/vinter er den bedste metode til at undgå
angreb. Gentagne behandlinger med Brasslcol,
341