Læs projektets statusrapport her - Industriens Fond

Forskningsprojektet: Fremtidens Innovative Folkeskole. Ledelse af innovation i danske skoler.
Skoleledernes strategier for at åbne skolen er flere. Det kan være i et samarbejde med
erhvervslivet, det kan være internt på skolen mellem lærerne i teams, vejledere og lærere
imellem, eller i sparringen mellem ledelse og lærere. Med denne strategi får skolelederen også
selv en ny position. Skolelederne kommer i skolens samarbejde med omverdenen til at stå
som en hybrid i grænsen imellem omverden og professionskulturen på skolen, hvor han skal
være både lærer og ikke-lærer (Sløk i Åkerstrøm 2012:162) - og være både omverden og
indverden for at skabe relationer mellem de to. Dette er i høj grad relevant, fordi der i de
forskellige processer med at åbne skolen etableres nye netværk i og omkring skolen. I
netværket påvirker alle, der indgår, hinanden, definerer hinanden og den viden, der
produceres i netværket (Latour 1981:286), fx om hvad et innovativt læringsmiljø skal bestå i.
Netværket og dets bindeled bliver derfor væsentlige for både ledelsens ledelsesbetingelser,
lederens egen rolle, lærernes opgaver og rolle, og ikke mindst, hvordan de innovative
læringsmiljøer kommer til at se ud på skolen.
Hvordan ser de danske skolers strategier til at åbne skolen ud, når vi sammenligner med
innovative internationale skoler? Til trods for kulturelle forskelle imellem Danmark og USA er
skolernes arbejde med innovation sammenligneligt. I det danske skolesystem er der i gennem
de seneste år foregået en større uddelegering af økonomisk ansvar til skolelederne, som gør
at også de danske skoleledere har et handlerum og har mulighederne for at tage forskellige
ledelsesstrategier i brug. Det gør det relevant at foretage den sammenligning.
Sammenligner vi de danske skoler i undersøgelsen med de amerikanske er der en væsentlig
forskel i de temaer, der går igen i interviewene. Begreber der går stadigt igen i de
amerikanske interviews er ’undervisningsplan’ ’planlægning af undervisningsplanen’ og
’løbende justering af undervisningsplanen’. I interviewene fortæller lærere og ledere om den
måde, de forbereder deres undervisningsplan, fx i samarbejde med særlige eksterne
eksperter eller fx i samarbejde mellem flere lærere og ledere.
Dette er ikke et tema der går igen i de danske interviews. Måske skyldes det, at den måde som
lærernes undervisningsplaner fremkommer på i Danmark bliver taget som en naturlig
selvfølge. Ifølge den franske sociolog Bruno Latour er det så der, at vi skal kaste blikket hen –
det er det mest selvfølgelige, der er vigtigst at kaste sit blik på. I vores undersøgelse af
skolelederens arbejde med innovation ser da også vi en begyndende ændring i det. Med deres
strategier til at skabe et åbent innovativt læringsmiljø tager skolelederen nye skridt i arbejdet
med det, det hele handler om, lærerens tilrettelæggelse og gennemførelse af sin undervisning.
En lukkende ledelsesstil
En gennemgående konkret problemstilling, som er blevet taget op af lærerne, er innovations
sammenhæng med faglighed. Lærerne ser innovation og faglighed som noget, der går hånd i
hånd. Men det fremgår dog også tydeligt, at lærerne også oplever innovation som i modstrid
med at forberede eleverne til at klare sig godt i fag-faglige test og prøver.
Ledelsens rolle er essentiel i at løse det dilemma, som nogle lærere oplever, at der er imellem
innovation og faglighed.
Det dilemma, lærerne oplever, og behovet for at ledelsen går ind i det det, kan forstås med
begreber fra forskning i innovation i erhvervslivet, der har viet stor opmærksomhed til
Center for skoleledelse CBS/UCC, www.cefs.dk. Kontakt: Camilla Sløk, cs.lpf@cbs.dk Side 6