Læs projektets statusrapport her - Industriens Fond

More documents

Recommendations

Info

Forskningsprojektet: Fremtidens Innovative Folkeskole. Ledelse af innovation i danske skoler. Ulempen ved, hvis lederen får en for stærk en position som broker, er dog, at de ideer og praksisser, der kommer udefra eller fra lærerne, kan blive for stærkt medieret af lederen og derfor påvirke det innovative miljø negativt (Moolenaar 2010:633). Skolelederen som bogholder Der ses også et andet mønster i positioner, der opstår for lærere og skoledere i forsøget på at åbne skolen. Nogle skoleledere distribuerer i højere grad lederskabet (Dibbon, Hurley og Sheppard 2010:1-2) ved at skabe strukturer eller organisationsformer, hvor lærerne selv indgår i andre relationer. Igennem sine egne relationer får læreren nyt input og bliver udfordret til at se på sig selv med andre øjne. Det sker på skolerne særligt i form af, at lærerne i højere grad sparrer med hinanden eller samarbejder med andre lærere om deres undervisning i nye former for teamsamarbejde. En enkelt skole er lykkes særligt godt med, at skolens lærere kobles på et eget samarbejde med en erhvervsvirksomhed. Hermed minimeres eller forsvinder lederens brokerrolle til fordel for en mere tilbagetrukket lederrolle som ’bogholder’ i relation til at skabe de praktiske og organisatoriske rammer for lærernes egne netværk. Samarbejde mellem skole og erhvervsliv Samarbejdet mellem skole og erhvervsliv og de forskellige former, det tager, er særligt interessant i forbindelse med skolernes innovative læringsmiljøer. Flere af skolerne i undersøgelsen bruger samarbejdet med erhvervsliv som et centralt startpunkt for deres arbejde med innovation. Samarbejdet ser ud til at have flere funktioner: - Refleksion over målet med skolens undervisning i forhold til de krav til innovative kompetencer, eleverne vil blive mødt med efter skolen - Motiverer eleverne til at løse opgaven for virksomheden - Katalysator for innovationsarbejdet - Forsyner skolen med særlige innovationsredskaber og innovationsprocesser (fx Lego League) - Innovationsforståelse som idéudvikling og idéudførelse (fokus på innovation ikke kun kreativitet) Der er samtidig store udfordringer involveret, når professionelle miljøer skal inkludere eksterne perspektiver som del i at udvikle og innovere (Sløk 2012). Det, vi ser på skolerne i undersøgelsen, er, at der særligt er et spring fra, at skolen har et samarbejde med erhvervslivet til, at dette samarbejde sætter aftryk hos lærerne og i undervisningen i klasselokalet. Ad 3) Skabe en kultur, der kan se fejl, for dermed at blive fejltolerant og eksperimenterende Forskning i ledelse af innovation fremhæver et fejltolerant miljø som forudsætning for et innovativt miljø. Det skyldes, at til innovation hører at afprøve noget nyt, og det indebærer en risiko for at fejle (Sutton 2001). Professor i ledelse Robert Sutton går endda så vidt som at sige, at fejl skal belønnes: En leder skal belønne successer og fiaskoer. Det eneste, der ikke skal belønnes, er ikke at gøre noget (Sutton 2001:97). I vores interviews har vi spurgt lederen til dette. Umiddelbart er det en ledelsesstrategi, der er vanskeligt at udføre i en traditionel Center for skoleledelse CBS/UCC, www.cefs.dk. Kontakt: Camilla Sløk, cs.lpf@cbs.dk Side 8
Forskningsprojektet: Fremtidens Innovative Folkeskole. Ledelse af innovation i danske skoler. mere lukket skolekultur. Fordi sat lidt på spidsen, så er skolelederen kun sjældent del af den proces, hvor der opdages en ’fejl’. En skoleleder er således kun sjældent del af den situation, hvor der reflekteres over en ’fejl’ i undervisningen i form af fx, at eleverne ikke har fået den ønskede læring ud af et undervisningsforløb. Fejl får liv hos skolelederen som ’fejl’, når der fx er en forældreklage eller fx opstår særligt vanskelige situationer med enkelte elever i klassen. Som beskrevet ovenfor, ser vi dog på de medvirkende skoler i undersøgelsen en begyndende ændring af dette, hvor skolelederne netop ser det at skabe et innovativt miljø som at skabe et rum for refleksion over undervisningen. I folkeskolen er det at skabe en fejltolerant kultur, hvor der kan eksperimenteres - og skal eksperimenteres - således i høj grad en del af processen med at åbne skolen op og overhovedet tale om det, der sker i undervisningen, og de forsøg lærerne gør sig med forskellige undervisningsmetoder, forløb osv. Ad 4) Lede lærerne til en ny professionsidentitet Gennemgående i lærerinterviewene er lærerne optaget af, at det kræver en anderledes lærerrolle at arbejde med innovation og kreativitet set i forhold til en traditionel rolle som underviser. Det tegner et billede af, at de ændringer, der følger med at skabe en skole med et innovativt læringsmiljø, har et omfang og en karakter, så det påvirker lærernes professionsidentitet. Det påvirker professionsidentiteten, forstået som både deres værdier og deres rolle (jf. Briggs 2007:473). Lærere i interviewene fortæller, at deres funktion i innovative undervisningsforløb består i at understøtte eleverne i selv at opstille problemstillinger, afsøge viden og samarbejde med hinanden i grupper. Det adskiller sig fra tavleundervisning, og lærere oplever, at selvom det er sjovt og udfordrende, er det også en helt ny rolle, som kan være svær at vænne sig til. ”Jeg føler, at jeg ikke rigtig underviser”, ”Jeg savner nogle gange bare at være på og være den, der står og giver noget viden videre”. Det indebærer en ledelsesopgave med at understøtte lærernes ændrede rolle. Som en leder beskriver det: ”Rigtig meget modstand kan jo godt bygge på, at man er usikker. Så det tænker jeg er vores opgave at finde ud af, om det sure ansigt, eller det bekymrede ansigt i virkeligheden dækker over; jeg ved faktisk ikke hvad det er, at de forventer af mig”. Samtidig oplever lærerne, der giver sig i kast med at ændre deres undervisning et behov for, at rammerne også ændrer sig. Herunder særligt til et fleksibelt skema. Lærere fremhæver, at der, hvor de synes, at det lykkes godt at få børnene i gang med en innovativ proces, er der, hvor der er et flow, og de ikke afbrydes efter 45 minutter. Center for skoleledelse CBS/UCC, www.cefs.dk. Kontakt: Camilla Sløk, cs.lpf@cbs.dk Side 9
Page 1 and 2: Forskningsprojektet: Fremtidens Inn
Page 7: Forskningsprojektet: Fremtidens Inn

Læs projektets statusrapport her - Industriens Fond

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?