Læs projektets statusrapport her - Industriens Fond

Forskningsprojektet: Fremtidens Innovative Folkeskole. Ledelse af innovation i danske skoler.
mere lukket skolekultur. Fordi sat lidt på spidsen, så er skolelederen kun sjældent del af den
proces, hvor der opdages en ’fejl’. En skoleleder er således kun sjældent del af den situation,
hvor der reflekteres over en ’fejl’ i undervisningen i form af fx, at eleverne ikke har fået den
ønskede læring ud af et undervisningsforløb. Fejl får liv hos skolelederen som ’fejl’, når der fx
er en forældreklage eller fx opstår særligt vanskelige situationer med enkelte elever i klassen.
Som beskrevet ovenfor, ser vi dog på de medvirkende skoler i undersøgelsen en begyndende
ændring af dette, hvor skolelederne netop ser det at skabe et innovativt miljø som at skabe et
rum for refleksion over undervisningen.
I folkeskolen er det at skabe en fejltolerant kultur, hvor der kan eksperimenteres - og skal
eksperimenteres - således i høj grad en del af processen med at åbne skolen op og
overhovedet tale om det, der sker i undervisningen, og de forsøg lærerne gør sig med
forskellige undervisningsmetoder, forløb osv.
Ad 4) Lede lærerne til en ny professionsidentitet
Gennemgående i lærerinterviewene er lærerne optaget af, at det kræver en anderledes
lærerrolle at arbejde med innovation og kreativitet set i forhold til en traditionel rolle som
underviser. Det tegner et billede af, at de ændringer, der følger med at skabe en skole med et
innovativt læringsmiljø, har et omfang og en karakter, så det påvirker lærernes
professionsidentitet. Det påvirker professionsidentiteten, forstået som både deres værdier og
deres rolle (jf. Briggs 2007:473). Lærere i interviewene fortæller, at deres funktion i
innovative undervisningsforløb består i at understøtte eleverne i selv at opstille
problemstillinger, afsøge viden og samarbejde med hinanden i grupper. Det adskiller sig fra
tavleundervisning, og lærere oplever, at selvom det er sjovt og udfordrende, er det også en
helt ny rolle, som kan være svær at vænne sig til. ”Jeg føler, at jeg ikke rigtig underviser”, ”Jeg
savner nogle gange bare at være på og være den, der står og giver noget viden videre”.
Det indebærer en ledelsesopgave med at understøtte lærernes ændrede rolle. Som en leder
beskriver det: ”Rigtig meget modstand kan jo godt bygge på, at man er usikker. Så det tænker
jeg er vores opgave at finde ud af, om det sure ansigt, eller det bekymrede ansigt i
virkeligheden dækker over; jeg ved faktisk ikke hvad det er, at de forventer af mig”.
Samtidig oplever lærerne, der giver sig i kast med at ændre deres undervisning et behov for,
at rammerne også ændrer sig. Herunder særligt til et fleksibelt skema. Lærere fremhæver, at
der, hvor de synes, at det lykkes godt at få børnene i gang med en innovativ proces, er der,
hvor der er et flow, og de ikke afbrydes efter 45 minutter.
Center for skoleledelse CBS/UCC, www.cefs.dk. Kontakt: Camilla Sløk, cs.lpf@cbs.dk Side 9