Nr. 9 December 2004
Medarbejderens sikkerhed Et kursus i praktisk og mental træning for en virksomhed i drift … Af red. Niels Larsen Overskriften på denne artikel er titlen på et kursus, som jeg var med på søndag den 21. november i år på Station Nord. Deltagelsen i kurset var en positiv oplevelse. Både ved Århus Sporveje og på andre arbejdspladser har jeg tidligere været på såkaldte konfl ikttræningskurser. Dette kursus er det bedste, som jeg har været på. Det har ofte været AMU-centret i Århus, som nu hedder Teknisk Skole, der har stået for lignende kurser på vores arbejdsplads. Kurset den 21. november blev forestået af fi rmaet ATTENTION, hvis undervisere er politifolk. Det er ikke politiet der laver kurset, men politifolk, der i fritiden driver dette fi rma. Underviserne har været ansat ved politiet i 7 til 18 år. Kurset er opbygget omkring teori og praktiske øvelser, som styrker og træner os i vores egen og vores kollegaers daglige sikkerhed og tryghed. Vi trænes også i samarbejdet med kollegaer i pressede situationer, hvor der kræves et godt kendskab til hinandens holdninger og facon at udføre arbejdet på. Kurset er på 8 timer inklusive pauser. Fra starten føler man sig “i gode hænder” ved underviserne, da det er helt tydeligt, at de forstår vores arbejdssituation som buschauffører og kontrollører. Der spiller undervisernes baggrund fra politiet meget ind. Der undervises engageret og effektivt, og vi når meget på de 8 timer. Nr. 9 December 2004 Der er bl.a. en kort gennemgang af forskellige love og træning i kropssprog. Der er mindre øvelser i frigørelsesgreb, hvor der bliver lagt stor vægt på, at det er som den absolut sidste udvej, at vi skal anvende fysisk magt. På et tidspunkt tog en af underviserne sine sko af og lagde dem på bordet sammen med sin mobiltelefon. Det var for at understrege, at det er bedst at undgå en fysisk konfl ikt ved, hvis muligt, at gå fra stedet og derefter tilkalde hjælp. En del af kurset går med forskellige rollespil med situationer, som vi kender fra vores arbejdsdag. Der bliver videofi lmet, og umiddelbart efter gennemgås situationen. Det er lærerigt at se videoen, og diskutere hvad der er sket, og om det kunne være gjort anderledes. Foruden underviserne medvirkede der også 4 sympatiske unge mennesker på kurset. Snur, Ahmad, John og Faisel er lærlinge og studerende, og deres deltagelse gav kurset et ekstra løft. Citater fra kursusmaterialet: “Hvis man som medarbejder udsættes for trusler og vold på sin arbejdsplads medfører det en stor grad af utryghed for den enkelte. Heraf følger naturligt fl ere sygedage samt et manglende engagement i det daglige arbejde. Vi skal alle have trygge rammer på vores arbejdsplads for at fungere optimalt og for at opleve en god og positiv hverdag. Vi sætter med “Medarbejderens Sikkerhed” fokus på, at give medarbejderne ved Århus Sporveje bedre mulighed for at håndtere en konfl iktsituation med både trusler og vold. Vi lægger vægt på, at en konfl ikt løses med omtanke og samtale og ikke ved hjælp af fysisk styrke Kurset har til formål gennem teoretisk viden og praktiske færdigheder at give den enkelte medarbejder større tryghed og sikkerhed i dagligdagen. Målet med kurset er, at give medarbejderen større psykisk ballast, således at hun får overskud til at bevare overblikket i pressede og stressede situationer, og fortsat er i stand til at handle lovligt og hensigtsmæssigt”. Når dette kan læses i SporvejsNyt har der været møde mellem Attention og Århus Sporveje med henblik på, om samarbejdet skal fortsætte. Kurset, som jeg deltog på, var det femte som ATTENTION forestod på vores arbejdsplads. Personalechef ved Århus Sporveje, Bjarne F. Larsen, oplyser at Århus Sporveje er positiv overfor at fortsætte samarbejdet, men der er nogle ting, der skal falde på plads først. Fra de andre deltagere hørte jeg mange positive bemærkninger ved kursets afslutning, og jeg kan i hvert fald kun anbefale, at det ikke er sidste gang, at vi har set ATTENTION på vores arbejdsplads. 5