Narnia - Friskolebladet

More documents

Recommendations

Info

4 ling skriver mammutbøger på mange hundrede sider med et væld af detaljer, er Lewis betydeligt mere kortfattet. Narnia-fortællingerne Alle eventyrrejserne i Narnia former sig som odysséer, hvor børnene skal hjælpe narnierne med at løse problemer, udkæmpe kampe og drage på opdagelse i det ukendte – godt hjulpet af julemandens magiske gaver, deres egen gode vilje – og løven Aslan. Fortællingerne er eventyrlige, spændende og farverige – og egner sig til højtlæsning. Den "forkerte" skole Bag alle fortællingerne ligger en kritik af den engelske skole. Professoren siger i "Løven, heksen og garderobeskabet" til Peter, Susan, Edmund og Lucy, at de altid vil kunne se, hvem der som de har været ude for eventyr: Hold øjnene åbne. Du milde skaber, hvad lærer man egentlig børnene i skolen? (Løven, heksen og garderobeskabet, Narnia-fortællingerne s. 134.). Lewis var selv vokset op med myter, sagn og eventyr som barn, og de burde efter hans mening stadig indtage en central plads i skolen. I "Morgenvandrerens rejse" siger fortælleren om drengen Eustace, der har gået i en "forkert" skole: "De fleste af os ved nok, hvad man kan forvente at finde i en dragehule, men som jeg allerede har sagt, så havde Eustace kun læst de forkerte bøger. De kunne fortælle en masse om eksport og import og regeringer og kloakledninger, men drager var en af deres svage sider" (Narnia fortællingerne s. 319). Muddermukke siger i "Sølvstolen" til heksen som hersker over et glædesløst, gråt, underjordisk rige: Hvis I har ret, er vi kun nogle børn, der fantaserer. Men vi fire legende børn kan lave en opdigtet verden, som er tusind gange bedre end jeres virkelige verden. Jeg er på Aslans side, selv om der ikke skulle være nogen Aslan. Jeg vil leve så meget som narnier, som jeg kan, selv om der ikke skulle eksistere noget Narnia (Sølvstolen, Narnia-fortællingerne s. 432). Fantasy-genren Fantasy-genren er en eventyrgenre, som rask væk genbruger elementer fra sagn, folkeeventyr, mytologi og religion. Men i modsætning til de traditionelle forlæg, så adskiller fantasy-genren sig først og fremmest ved, at fortællerne ikke har nogen som helst tro på, at fantasifigurerne skulle eksistere i virkeligheden. De er ren fantasi og etablerer så at sige et abstrakt rum, hvor væsener og magiske formler fra allehånde myter og eventyr kan blandes efter forgodtbefindende. Alle de tre nævnte forfattere er englændere, og England har en særlig og solid tradition for fantastiske fortællinger. Tænk blot på "Alice i eventyrland" af englænderen Lewis Carrol (alias Charles Lutwidge Dodgson, 1832-1898). Mærkelige væsener kan være fascinerende, men det betyder også, at der er en indbygget fare i genren. Hvis hvad som helst kan ske, når som helst, risikerer det at blive ligegyldigt – for man kunne jo lige så godt have fundet på noget andet. I Narnia optræder der et mylder af kentauere, alfer, etfodede, hoppende mennesker, hekse, vandrende træer, dværge, satyrer, drager, enhjørninger og minotaurer – og talende dyr i størrelse extra large af enhver slags. I "Løven, heksen og garderobeskabet" dukker der endog en julemand med kane og tilhørende rensdyr op – netop som det hele ser mest håbløst ud. Han forærer de fire børn de magiske hjælpemidler som julegave, som både i denne bog og de efterfølgende flere gange bliver afgørende for, at det hele overhovedet lykkes. Julemanden trækkes af Lewis pludselig op af hatten og ind i historien – som en ren deus ex machina. Selv Tolkien syntes ind imellem Lewis gik for vidt i sit genbrug af over- "Løven, heksen og garderobeskabet". J.R.R. Tolkien (1892-1973) skrev "Hobbitten" i 1937 som børnebog. Fortsættelsen i triologien "Ringenes herre" var derimod henvendt til et mere voksent publikum. Alle tre, "Eventyret om ringen", "De to tårne og "Kongen vender tilbage" udkom i 1954 og 55, men da havde Tolkien også arbejdet på minutiøst at skabe hele universet siden 34. C.S. Lewis (1898-1963) udgav de syv Narnia-fortællinger fra 1950 til 1956. Kronologien i historien er: "Troldmandens nevø", "Løven, heksen og garderobeskabet", "Hesten og drengen", "Prins Caspian", "Morgenvandrerens rejse", "Sølvstolen" og "Det sidste slag". Men det er ikke den rækkefølge, de er skrevet i. Denne kronologiske ordning, skyldes et forslag fra en dreng, som i et brev til forfatteren foreslog en anderledes rækkefølge, som forekom ham mere logisk end den, hvori bøgerne var skrevet. Lewis gav ham ret, og siden har det forløb i historierne været den gældende. J.K. Rowlings (1965-) første Harry Potter-bog, "Harry Potter og de vises sten", udkom i 1997. Siden er kommet: "Harry Potter og hemmelighedernes kammer", "Harry Potter og fangen fra Azkaban", "Harry Potter og flammernes pokal", "Harry Potter og fønixordenen" og "Harry Potter og halvblodsprinsen". Herefter kommer der kun en Potter-bog mere. Rowling gider efter sigende ikke mere.
naturlige væsener. Han skulle på et tidspunkt i irritation have udbrudt: Oh no, not another fucking elf! Tolkien og Lewis var samtidige, omgikkes og kendte hinanden godt. Lewis underviste i engelsk sprog og litteratur på Magdalen College i Oxford, hvor Tolkien var professor ved Oxford University i angelsaksisk og i engelsk sprog og litteratur. De tilhørte den samme akademiske kreds. "Sølvstolen". C.S. Lewis og børnene Clive Staples Lewis var ungkarl, indtil han blev 57 år. Under de jævnlige tyske bombardementer af London under 2. verdenskrig blev mange børn sendt ud af byen i pleje. Lewis – og hans bror – modtog fire børn, som snart kedede sig gevaldigt i samværet med de to enlige mænd. Til Lewis' overraskelse kendte børnene ingen eventyr og fortællinger og manglede fantasi til selv at kunne beskæftige sig. Derfor fandt Lewis på en historie om fire børn, der blev sendt på landet hos en ældre professor. Det blev starten på "Løven, heksen og garderobeskabet". Som 57-årig giftede han sig med en amerikansk kvinde, Joy Gresham, som han havde korresponderet med i flere år. Hun var en stor beundrer af Narnia-bøgerne og opsøgte ham sammen med sine sønner Douglas og David i England. Kort tid efter blev Joy syg af kræft, og sønnen Douglas har siden fortalt: Hun og Jack [Lewis] blev gift, da man først troede, hun skulle dø, men hun kom sig og fik en bedringsperiode, der varede fire år, og de år blev de lykkeligste i hendes og Jacks liv. Efter Mors død kom Jack og jeg meget tæt på hinanden, og det var hans styrke, der bar mig oppe. Alt for tidligt, kun tre år efter, døde Jack også. (Narnia fortællingerne, Introduktion). Forholdet mellem Joy Gresham og Lewis er filmatiseret med Anthony Hopkins i rollen som C.S. Lewis i "Shadowlands" (1993). Skønt Lewis kun sent og midlertidigt havde børn i huset (og aldrig selv fik nogen), så ser han hos børnene muligheder, som, hvis de forspildes, aldrig kommer igen. Det er kun børn, der i Narnia-fortællingerne er i stand til at sprænge virkelighedens grænser og betræde andre, mere fantastiske verdener. Alle eventyrene har børn som hovedpersoner (dog ikke de samme hele vejen igennem), og det er kun i barndommen, der er adgang til eventyrets parallelunivers. I "Løven, heksen og garderobeskabet" finder Peter, Susan, Edmund og Lucy ind i landet Narnia via et garderobeskab. I "Troldmanden nevø" kommer Polly og Digory til en hel stribe af paralleluniverser ved at tage en magisk ring på. I "Morgenvandrerens rejse" falder Eustace og Lucy ind i et billede og havner på et skib på ekspedition fra Narnia, og i "Sølvstolen" forlader Eustace og Jill denne verden gennem en dør i skolens mur. Men børnene får at vide, at når de bliver ældre, så er vejen tilbage lukket. Tiden, hvor sindet er åbent for eventyr, magi og hvor grænserne, kan sprænges, slutter hos Lewis i puberteten – og før seksualiteten og voksenlivet for alvor indsnævrer horisonten til det nærværende. Hvis sindet ikke inden – i barndommen – er åbnet for billeder, magi, poesi og eventyr, så får vi mennesker, hvis horisont indsnævres til at handle om dagen og vejen, føde, udkomme, prestige og forgængelige, kortsigtede mål. Bag alle Narnia-fortællingerne ligger et gennemgående budskab om, at vi – som voksne – har ansvar for at gøde børnenes mulighed for poesi, fantasi, religiøsitet og flerdimensio- nal erkendelse ved at fortælle dem eventyr, sagn og fortællinger. Eventyr og fortælling åbner børns sind, hjerte og øje Fantasien åbner for erkendelse og gør tilværelsen rigere. Men for Lewis er fantasien ikke en modsætning til realiteten eller en flugt fra den, blot en anden symbolsk dimension af den. Løven Aslan er omdrejningspunktet i alle Narnia-fortællingerne – og i "Løven, heksen og garderobeskabet" er løven umiskendeligt en Kristus-figur, der ofrer sig for at sone menneskeligt svig – for siden at genopstå. I "Morgenvandrerens rejse" optræder Aslan ved verdens ende som et lam, et traditionelt Kristussymbol. "Morgenvandrerens rejse". Sidst i "Morgenvandrerens rejse" må Lucy og Edmund forlade Narnia, fordi de er ved at være for gamle. Lucy bryder i gråd, ikke fordi de skal forlade Narnia, men fordi de skal forlade Aslan: Det er på grund af dig. Vi vil ikke kunne møde dig dér. Og hvordan kan vi leve uden at kunne møde dig!" "Men I vil komme til at møde mig, mit kære barn", sagde Aslan. "Er... er du også dér?" spurgte Edmund. "Ja," sagde Aslan. "Men dér har jeg 5
Page 1: "Løven, heksen og garderobeskabet"

Narnia - Friskolebladet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?