Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Evnen til at fungere i egen bolig hænger meget sammen med, hvilke erfaringer
de har gjort sig i deres tidligere liv. Der er hjemløse, der tidligere har
haft egen bolig, og hvis de dengang heller ikke kunne finde ud af at klare
sig, er det givet, at de ikke er blevet bedre, selvom de måske kender til vigtigheden
heraf.
Der er hjemløse, der har været vant til at sove udenfor det meste af året og
leve et meget enkelt liv på de betingelser, naturen sætter. Når de så flytter i
egen bolig, gør de det, de er trygge ved. Nedenstående er et eksempel på,
hvordan man overfører erfaringer fra sit tidligere hverdagsliv til sit nuværende,
og om hvor vanskeligt det er for nogen at omstille sig.
36
”I starten slog jeg et telt op herinde i stuen. Jeg har sådant et lille tremandstelt
– et iglotelt. Det var underligt så stille, der var, når jeg
vågnede inde i teltet. ”Gud, ja. Du ligger sgu da inde i stuen.” I starten
var det lidt underligt. Jeg følte mig ligesom mere hjemme inde i
teltet. Og jeg kunne bedre finde mine ting, når de lå inde i teltet. Jeg
havde ikke så meget på det tidspunkt. Nu har jeg en helvedes masse,
jeg har klunset mig til. Jeg var vant til at sove i telt. Altid. Da jeg boede
på gaden, slog jeg jo altid telt op.”
Tidligere hjemløse, der flytter fra herberg til egen bolig, oplever et socialt
tomrum, medmindre de har et socialt netværk eller et arbejde forinden. For
nogen savner hverdagen indhold og mening, hvor det er vanskeligt for den
enkelte at udfylde tomrummet.
”Vi går og hygger os alle sammen her med det. Nogle gange er vi fulde
eller skæve. Vi er nogle skæve eksistenser hernede på en måde. Lige
fra alkoholikere til narkomaner til folk, der er på psykofarmaka.
Men det fungerer fint her. Ja, så er der indbrud eller folk, der falder
fulde om, så hjælper vi dem. De bliver mere eller mindre accepteret
alle sammen. Er der råben og skrigen, så bliver der råbt tilbage:
”Skrid hjem hvor du bor”.”
Kontakt til nærmiljøet kan enten hæmme eller fremme de sociale aktiviteter.
Afstanden til de nærmeste omgivelser spiller her en stor rolle for
de tidligere hjemløse, for de er uvant med at rejse for langt væk ad gangen.
Og betingelserne i deres hverdag for at kunne transportere sig selv er ikke
til stede: De har ikke en bil, der er ikke råd til en togbillet, eller de ved ikke,
hvordan de skal gøre. I dagligdagen holder de sig som regel til nærområdet.
De, der ikke har et nærmiljø, de kan være en del af, bliver enten isolerede,
eller de søger som oftest tilbage til herberget – til det kendte.
”Jeg var vant til, at herberget var fuldt af mennesker og så til lige
pludselig at sidde på et værelse – alene. Det var sådan lidt ensomt.
Jeg har jo også to børn, som også har været her, som også var lidt
bekymret over: ”Hvad sker der nu med far?””
De manglende aktiviteter i forhold til at leve i boligen påvirker hverdagslivet.
Den udtalte frihed til selv at bestemme, hvornår man vil rydde op, bli-