Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Ud over dårlige tænder har Poul smitsom leverbetændelse, som han ikke
mærker meget til på nuværende tidspunkt. Han frygter dog den dag, sygdommen
kommer i udbrud.
Poul har et barn, men et polititilhold gør, at han hverken må se barnet eller
moderen.
Poul mener ikke selv, at han har et netværk. De fleste af dem, han kender,
er hårde stofmisbrugere, og dem ønsker han ikke at være sammen med i for
lang tid ad gangen af frygt for selv at falde i.
Pouls mor og far er døde. Han ser en stedbror en gang om måneden, og det
hænder, at han tilfældigt løber ind i sin søster. Hvis Poul har brug for nogen
at tale problemer med, taler han med sin nabo eller sine plejeforældre.
Poul kommer en række faste steder for at få mad, da han som regel aldrig
laver mad til sig selv. Det er oftest gennem kirkelige organisationer, at han
får mad. Her kommer han også for at møde andre mennesker. Han kan godt
lide at ”følge med i om der er nogen, der er kommet lidt videre i deres liv.
Sidst var der et ungt par, der havde fået barn og lejlighed. ”Det er da skide
godt at høre”.
Poul kan godt finde på at tigge penge og ikke kun til mad: ”Når folk spørger,
hvad pengene går til, så smiler jeg og siger, at det går til min velfærd.
De ved jo godt, det også går til en øl”.
Irene, 46 år – toværelses lejlighed
Irene er født og opvokset i København. Hun har været gift og boet i det sydlige
Danmark. Hun har tre døtre mellem 24 og 14. Ægteskabet var voldeligt
og præget af stof- og alkoholmisbrug. I forbindelse med skilsmissen mistede
hun forældremyndigheden og blev desuden indlagt på psykiatrisk afdeling.
Sidenhen kom hun på herberg. På herberget kom hun ud af sit misbrug,
og herberget hjalp hende med at finde den lejlighed, hun har i dag.
Hun har ingen kontakt med sin familie ud over sin ældste datter, der besøger
hende. Hendes mellemste datter har slået hånden af hende, og eksmanden
vil ikke lade hende se den yngste datter. Hun bekymrer sig meget om
sin yngste datter. Hende vigtigste eje er et brev, datteren har skrevet. Irene
har i flere år forsøgt at skrive et brev til den yngste datter. Hun er bange for,
at eksmanden tager det fra datteren. Hun fortryder, at hun blev skilt, fordi
hun derved mistede kontakten til børnene ”Havde jeg vidst det, så var jeg
ikke gået; til trods for volden”.
Irene har en kæreste, som hun ser ”med mellemrum”, men ham gider hun
egentlig ikke se længere, da det er for besværligt. ”Nu ringede han jo ikke
som lovet i går, så har jeg da den undskyldning for ikke at tage telefonen”.
88