Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Herberget medfører, at betingelserne i de hjemløses hverdagsliv bliver ændret,
hvilket – med eller uden direkte støtte fra herbergets medarbejdere –
gør det muligt for de hjemløse at involvere sig i nye eller blot genoptage en
række aktiviteter. Der er hjemløse, som bliver bedre til at klare indkøb, rengøring,
tøjvask og personlig hygiejne. De bliver bedre til at overholde aftaler.
De får hjælp til at overskue deres økonomiske situation såsom at indgå
forlig, afdragsordninger etc.
Ændringerne i de hjemløses betingelser giver også de hjemløse overskud til
at samle sig om deres problemer, herunder at finde et sted at bo og lære at
klare sig selv.
62
”Men o.k., der har vi jo virkelig fået snakket om tingene her på stedet.
Jeg ville også gerne vide, hvorfor fanden jeg gjorde det, som jeg gjorde.
Og det har jeg så også fået svar på. Og været i behandling for det.
En gang psykolog og en gang hypnose.”
De hjemløse, der finder en bolig og lærer at klare hverdagslivet på hverdagslivets
betingelser, er først og fremmest de hjemløse, der indordner sig på
herberget og accepterer at blive hjulpet på herberget betingelser.
Alene det at få en døgnrytme, hvor man sover om natten og er vågen om
dagen, er en stor omvæltning i sig selv.
”Første gang jeg var der, fik jeg det, som hedder herbergskuller. Det
kaldte de det, og vi blev enige om, at det var herbergskuller. Det var
jo 10 måneder, jeg var der. Jeg flytter ind i maj, og omkring december
var jeg ved at blive træt af herberget. Og så kommer jeg i et psykiatrisk
bofællesskab. Og det var ikke sagen. Så kommer jeg tilbage til
herberget. Og inden for tre måneder får jeg denne her lejlighed. Så
jeg havde ikke herbergskuller anden gang, fordi det gik så hurtigt.”
Hjemløse, som har boet på herberg i længere tid, føler sig ofte isolerede,
fordi andre hjemløse og dermed deres sociale kontakter flytter væk. De oplever,
at de sidder fast på herberget, og at det bliver sværere eller ligefrem
ligegyldigt at være en del af fællesskabet.
”Jeg kunne jo frygtelig godt lide at være der, men det var ni måneder
næsten. Og alle de andre, man boede sammen med, de fik jo lejlighed,
og det gik mig jo rimeligt meget på. Så var jeg lige pludselig den, der
havde boet her længst. Så det var sådan noget med hovedet under armen,
og så fik jeg et værelse.”
At medarbejderne blander sig i de hjemløses måde at leve på virker forstyrrende
uanset hensigten. De hjemløse oplever, at de ikke helt kan være i fred.
Der bliver stillet krav til dem om, hvordan de skal opføre sig, hvor og hvornår
de skal rydde op, aftaler med myndigheder uden for herberget, der skal
overholdes, mål der skal opstilles og efterleves etc. Der er hjemløse, der fin-