Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

vendigvis et ønske om at flytte tilbage til herberget, men de oplever ikke, at
de er i stand til at klare hverdagen medmindre de får støtte. Kontaktpersonen
er den eneste person, de har tillid til, og som de oplever, at de kan få
hjælp fra. Kontaktpersonen kender de hjemløses situation, og de hjemløse
slipper for at skulle ”fortælle forfra” om deres problemer, og hvorfor de er
havnet i den situation, de nu engang befinder sig i.
”Jeg savner lidt det med, at der var så mange ting, man kunne få
hjælp til. Bl.a. sådanne ting nu her, nogle mere formelle ting, hvis
man skal søge om noget. Det har min tidligere kontaktperson faktisk
hjulpet mig meget med, lige siden jeg boede her første gang.”
Herberget fortsætter dermed at være en betingelse i de tidligere hjemløses
hverdagsliv, når de tidligere hjemløse ikke selv mener at kunne klare at udfylde
papirer og svare på breve, eller hvis de blot mangler få gode råd til at
foretage et telefonopkald. Har de dårlig kontakt til deres kommunale sagsbehandler,
kan herberget blive det mest nærliggende for dem at gå hen, for
det er her, de er vant til at få hjælp.
”Du spurgte mig før om det med at udfylde papirer. Det tror jeg nok,
at jeg har lidt mere brug for hjælp til. Jeg har to ansøgningsskemaer
liggende. Det kan godt være, at jeg skulle tage derop på herberget og
få dem til at hjælpe mig med at udfylde det. Det er bare det der med
bare at komme i gang.”
6.5.2 Herberget som et fristed
Der er tidligere hjemløse, der i perioder lever et hektisk hverdagsliv med
større eller mindre problemer lige fra kærestesorger til naboskænderier til
trusler, og hvor herberget bliver opfattet som et ”fristed”, hvor de tidligere
hjemløse kan komme forbi til en snak og en kop kaffe og ellers sidde og
slappe af for sig selv.
På herberget er der medarbejdere og andre hjemløse, de kender, og de kender
betingelserne. De oplever ikke, at herberget skal hjælpe dem, men roen
og trygheden ”lader dem op”.
De kan ikke give sig selv den ro og tryghed i hverdagen på samme måde
som herberget, så selvom de har deres egen bolig, fungerer den ikke som
det fristed, de reelt har brug for. Enten er boligen ikke indrettet til at være et
fristed, den er samtidig beboet af andre, nærmiljøet er en del af problemet,
eller den tidligere hjemløse finder det lettere at være sig selv på herberget,
fordi det er her, at vedkommende er vant til at være.
”Det, at man kan være sammen med nogen og tale med nogen. Jeg
har i hvert fald behov for at være sammen med andre, når jeg bliver
træt af at sidde her. Det er måske også derfor, det gik godt på herberget.
Jeg var glad for at være sammen med andre. Og det er jeg jo også
stadigvæk. Jeg synes ikke, at det er så forkert mere. Hvis jeg har været
herhjemme i et par dage, og jeg er træt af de andre og al det andet
59