Bladet

v w x
1. På markedet i Kina fandt forskere fra Danmark blandt andet skildpaddeskjolde. 2. På turen til Kina deltog seniorforskere Martin
Jensen (t.v.) og Kai Grevsen (midterst) fra DJF. 3 og 4. Kineserne anvender cirka 11.000 forskellige medicinplanter.
− Nogle af planterne skal indsamles tidligt om foråret, men
i starten vidste vi endnu ikke, hvilke planter, det var relevant
at indsamle til dyreforsøgene, da udgangsmaterialet i løbet
af vinteren først skulle screenes mod forskellige bakterier i
laboratoriet. Vi skulle derfor skynde os meget for at gøre undersøgelserne
i laboratoriet færdige, før det var sæson for at
samle ind, siger Ole Højberg.
Laboratorieundersøgelserne kræver kun få gram af hvert stof,
men til dyreforsøgene skal der hurtigt flere kilogram til. Og
når det viser sig, at bladene fra en bestemt art af nøddetræ
har en lovende effekt mod bakterie, hvordan er det så, at man
skaffer flere kilo?
I det konkrete tilfælde gik turen til posthuset, biblioteket og
Digterparken i Viborg, som alle kunne bidrage med mindre
prøver. Kvik som en abe klatrede Ole Højberg højt til vejrs i
de lokale træer. Bladhøsten var dog slet ikke nok til fodringsforsøgene.
Til alt held viste det sig, at Teknisk Forvaltning i Viborg stod for
at skulle beskære deres eksemplar af samme art af nøddetræ.
Langt nemmere og mere mageligt er det at plukke blade fra
nedsavede grene end at balancere oppe i et træ. Totalt indsamlede
Ole Højberg omkring 30 kilo blade fra forskellige
eksemplarer af den ønskede træart.
Fouragering i Fjernøsten
Anderledes jordnært har det været for seniorforskerne Martin
Jensen og Kai Grevsen fra Afdeling for Havebrugsproduktion
i Årslev. De har været på marked for at indsamle plantemateriale
til deres forsøg vedrørende helse-planter til mennesker.
Jordnært, ja - men til gengæld måtte de rejse til den anden
side af kloden for at kunne komme på deres ”shopping-tur”.
Sammen med forskere fra Syddansk Universitet (SDU) og
fynske politikere tog de til Kina, hvor den traditionelle plantemedicin
har floreret i over to tusinde år. Blandt tigertænder,
tørrede slanger og skildpaddeskjold fandt de et overvældende
udvalg af urter til medicinsk anvendelse.
− Kineserne bruger omkring 11.000 forskellige planter til medicin,
siger Kai Grevsen.
− Men det er først inden for det seneste årti, at de er begyndt
at interessere sig for, hvilke specifikke stoffer i planterne,
der virker. De har jo i over to tusinde år vidst, at planterne
virker, men har åbenbart ikke haft det store behov for at vide
hvorfor, siger han.
Anderledes er det for de omtalte forskere fra Danmark, der
har flere projekter i gang i forbindelse med medicinske planter.
De vil forsøge at kortlægge de aktive stoffer i udvalgte planter.
Derudover er det målet at undersøge, om nogle af de mest
lovende planter kan dyrkes under danske forhold.
Samarbejdet med kineserne bar frugt i form af frø fra 40 af
de mest lovende kinesiske medicinplanter. Nu skal det vise sig,
hvor mange af frøene kan blive til levedygtige planter under
danske forhold – og hvor mange af de undersøgte plantearter
kan udgøre et brugbart alternativ til de gængse afgrøder.
Hvem ved? Måske vil fremtidens gule rapsmarker og bølgende
bygmarker bliver erstattet med orange farvetidsler og silkebløde
bonderoser.
Personalebladet nr. 1 · 2006 5